This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62007TO0092
Order of the Court of First Instance (Appeal Chamber) of 8 May 2008.#Jacques Frankin and Others v Commission of the European Communities.#Appeal - Public service.#Case T-92/07 P.
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Appelafdelingen) den 8. maj 2008.
Jacques Frankin m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Appel - Offentligt hverv.
Sag T-92/07 P.
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Appelafdelingen) den 8. maj 2008.
Jacques Frankin m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Appel - Offentligt hverv.
Sag T-92/07 P.
Samling af Afgørelser – Personalesager 2008 I-B-1-00009; II-B-1-00055
ECLI identifier: ECLI:EU:T:2008:145
RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)
8. maj 2008
Sag T-92/07 P
Jacques Frankin m.fl.
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Appel – personalesag – tjenestemænd og midlertidigt ansatte – pension – overførsel af pensionsrettigheder – åbenbart, at appellen skal afvises – åbenbart, at appellen skal forkastes«
Angående: Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt den 16. januar 2007 af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling), Frankin m.fl. mod Kommissionen (sag F-3/06, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om, at denne dom ophæves.
Udfald: Appellen forkastes. Jacques Frankin og de 482 andre tjenestemænd og midlertidigt ansatte ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvis navne fremgår af bilaget til Rettens kendelse, bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne appelsag.
Sammendrag
Appel – søgsmålsgrunde – ingen angivelse af den påberåbte retlige fejl – afvisning
[Statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1;Rettens procesreglement, art. 138, stk. 1, litra c)]
Det fremgår af artikel 11, stk. 1, i bilag I i statutten for Domstolen og af artikel 138, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement, at en appel af afgørelser truffet af Personaleretten præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand. Et appelskrift, der endog uden at indeholde en argumentation, der har til formål præcist at angive den retlige fejl, den anfægtede dom angiveligt er behæftet med, men som blot gentager de anbringender og de argumenter, der allerede blev fremsat for Personaleretten, opfylder ikke disse krav. En sådan appel har nemlig i realiteten kun til formål at opnå, at de i stævningen for Personaleretten fremsatte påstande pådømmes endnu en gang, hvilket ligger uden for Retten i Første Instans’ kompetence.
(jf. præmis 21 og 22)
Henvisning til: Domstolen, 4. juli 2000, sag C-352/98 P, Bergaderm og Goupil mod Kommissionen, Sml. I, s. 5291, præmis 34 og 35; Domstolen, 10. maj 2001, sag C-345/00 P, FNAB m.fl. mod Rådet, Sml. I, s. 3811, præmis 30; Domstolen, 8. januar 2002, sag C-248/99 P, Frankrig mod Monsanto og Kommissionen, Sml. I, s. 1, præmis 68; Domstolen, 11. november 2003, sag C-488/01 P, Martinez mod Parlamentet, Sml. I, s. 13355, præmis 40.