10.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 56/36

—

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 2082 endelig udg. af 7. juni 2006, i statsstøttesag nr. C25/2005.

—

Beslutningens artikel 1 annulleres helt eller delvist.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sagsøgeren har med det første anbringende gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en åbenbart urigtig vurdering ved fastsættelsen af beløbet på den påståede statsstøtte.

Sagsøgeren har med det andet anbringende gjort gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med en væsentlig formforskrift og undlader at tage hensyn til artikel 33 EF. Sagsøgeren har således anført, at GD for Landbrug og ikke GD for Konkurrence var det kompetente direktorat til at foretage undersøgelsen og træffe de processuelle og formelle skridt i forbindelse med beslutningen.

Sagsøgeren har med det tredje anbringende gjort gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med punkt 3 i bilag IV til tiltrædelsestraktaten, artikel 253 EF, artikel 88 EF samt forordning nr. 659/1999, idet Kommissionen ikke havde beføjelse til at træffe den anfægtede beslutning.

Sagsøgeren har med det fjerde anbringende gjort gældende, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en faktisk vildfarelse og en retsvildfarelse ved at anvende artikel 87, stk. 1, EF, da den vurderede, at det var mere hensigtsmæssigt med en konkursprocedure end et skatteforlig.

Sagsøgeren har med det femte anbringende gjort gældende, at Kommissionen også begik en fejl ved at vurdere, at det var mere hensigtsmæssigt med en skatteinddrivelsesprocedure end et skatteforlig.

Sagsøgeren har med det sjette anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået en åbenbar retlig og faktisk fejl ved ikke at løfte bevisbyrden og dermed overtrådt artikel 87, stk. 1, EF og artikel 253 EF. Sagsøgeren har hertil anført, at Kommissionen ikke har taget hensyn til Rettens retlige normer ved anvendelsen af kriteriet vedrørende private kreditorer.

Sagsøgeren har med det syvende anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået en retlig og faktisk fejl ved at foretage en utilstrækkelig vurdering og undlade at tage hensyn til de beviser, som var til Kommissionens rådighed.

Sagsøgeren har med det ottende anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået en retlig og faktisk fejl ved at tage hensyn til irrelevante beviser, som for eksempel indre uoverensstemmelser hos skattemyndigheden.

Sagsøgeren har med det niende anbringende ydermere gjort gældende, at beslutningen er i strid med artikel 253 EF, idet der ikke foreligger en tilstrækkelig begrundelse for beslutningens konklusioner.

Sagsøgeren har endelig med det tiende anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået en fejl ved ikke at fritage skatteforliget som omstruktureringsstøtte og ved at anvende rammebestemmelserne for statsstøtte til omstrukturering fra 2004 med tilbagevirkende kraft.