PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

28. juni 2007

Sag F-38/06

Irène Bianchi

mod

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)

»Personalesag – midlertidigt ansatte – kontrakt på bestemt tid – manglende forlængelse – utilstrækkelig faglig indsats – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorunder Irène Bianchi bl.a. har nedlagt påstand om annullation af ETF’s afgørelse af 24. oktober 2005 om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt på bestemt tid som midlertidigt ansat, og en påstand om erstatning for det tab, hun har lidt ved den anfægtede afgørelse.

Udfald: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – afgørelse, der berører en tjenestemands administrative stilling

(Tjenestemandsvedtægten, art. 26)

2.      Tjenestemænd – en institutions interne retningslinjer

3.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – fornyelse af en ansættelseskontrakt på bestemt tid

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 47, litra b)]

1.      Vedtægtens artikel 26, stk. 1, har til formål at sikre tjenestemandens ret til kontradiktion ved at forhindre, at ansættelsesmyndighedens afgørelser vedrørende hans tjenesteretlige stilling og karriere træffes på grundlag af omstændigheder ved hans kvalifikationer, indsats eller adfærd, der ikke er omtalt i hans personlige aktmappe. Det følger heraf, at en afgørelse, der støttes på sådanne faktuelle elementer, strider mod garantierne i vedtægten og skal annulleres, fordi den er vedtaget efter en ulovlig procedure.

Selv om det er beklageligt, at de i vedtægtens artikel 26 omhandlede dokumenter ikke er blevet vedlagt den personlige aktmappe, kan denne omstændighed imidlertid ikke begrunde, at en afgørelse annulleres, hvis den pågældende, før afgørelsen blev truffet, faktisk havde haft lejlighed til at gøre bemærkninger til de faktiske omstændigheder, der er gengivet i disse akter, og faktisk har fået kendskab til deres indhold før klagefristen udløb, således at de betingelser, hvorunder han kunne varetage sit forsvar, ikke ville have været væsentligt anderledes, såfremt de omtvistede akter havde været indsat i hans personlige aktmappe.

(jf. præmis 45, 46 og 48)

Henvisning til:

Domstolen, 3. februar 1971, sag 21/70, Rittweger mod Kommissionen, Sml. s. 7, præmis 29-41.

Retten, 30. november 1993, sag T-78/92, Perakis mod Parlamentet, Sml. II, s. 1299, præmis 27; 9. februar 1994, sag T-109/92, Lacruz Bassols mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 31, og II, s. 105, præmis 68; 6. februar 2003, sag T-7/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 37, og II, s. 239, præmis 70.

2.      Et simpelt udkast til en guide til personalet ved en institution, der hverken er blevet færdiggjort eller formelt vedtaget af administrationen, og hvis indhold blot er af vejledende karakter, udgør ikke en afgørelse, der kan skabe rettigheder og forpligtelser hos de personer, der er berørt heraf. Den omstændighed, at udkastet er blevet offentliggjort på administrationens intranet, og det varsel, der foreslås deri ved opsigelse eller manglende forlængelse af en midlertidigt ansats kontrakt, faktisk er blevet anvendt af administrationen, gør det ikke muligt at godtgøre, at den udgør en akt, der er bindende for sidstnævnte, og som kan afføde individuelle rettigheder for personalet.

(jf. præmis 80 og 81)

3.      Den kompetente myndighed har et vidt skøn vedrørende forlængelse af kontrakterne som midlertidigt ansat indgået på bestemt tid, og kontrollen ved Fællesskabets retsinstanser skal begrænses til en efterprøvelse af, om der foreligger en åbenbar fejl med hensyn til bedømmelsen af tjenestens interesse eller magtfordrejning.

I kraft af sin omsorgspligt er den kompetente myndighed herved forpligtet til, når den træffer afgørelse vedrørende den ansattes situation, at tage hensyn til alle de forhold, der kan påvirke dens afgørelse, herunder navnlig den pågældende ansattes interesse. Dette er tilfældet, når den pågældende har mulighed for at varetage sine interesser under en samtale med den myndighed, der tidligere var ansvarlig for vedtagelsen af beslutningen om ikke at forlænge kontrakten, og denne afgørelse er truffet efter høring af de tjenester, vedkommende har arbejdet for, samt høring af den tjeneste, han skulle have arbejdet for, såfremt hans kontrakt var blevet forlænget. En midlertidigt ansat har nemlig ikke ret til at få sin kontrakt forlænget, da der blot er tale om en mulighed, der er betinget af, at en sådan forlængelse er i overensstemmelse med tjenestens interesse.

(jf. præmis 92-94 og 96-98)

Henvisning til:

Domstolen, 29. juni 1993, sag C-298/93 P, Klinke mod Domstolen, Sml. I, s. 3009, præmis 38.

Retten, 18. april 1996, sag T-13/95, Kyrpitsis mod EØSU, Sml. Pers. I-A, s. 167, og II, s. 503, præmis 52; 12. december 2000, sag T-223/99, Dejaiffe mod KHIM, Sml. Pers. I-A, s. 277, og II, s. 1267, præmis 51 og 53; 6. februar 2003, sag T-7/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 37, og II, s. 239, præmis 51 og 64; 1. marts 2005, sag T-258/03, Mausolf mod Europol, Sml. Pers. I-A, s. 45, og II, s. 189, præmis 49.