RETTENS DOM (Anden Afdeling)

26. oktober 2004

Sag T-55/03

Philippe Brendel

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – udnævnelse – indplacering i lønklasse og på løntrin – anciennitetsforbedring – erstatningssøgsmål«

Fuldstændig gengivelse på fransk II - 0000

Angående:         Dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at indplacere sagsøgeren i lønklasse A7, løntrin 2, dels en påstand om erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Udfald:         Kommissionen tilpligtes at betale morarenter af det beløb, der udgør forskellen mellem den aflønning, der tilkommer sagsøgeren, svarende til lønklasse A7, løntrin 3, og den aflønning, der svarer til lønklasse A7, løntrin 2, at regne fra den 16. april 2001; disse renter beregnes fra de forskellige forfaldstidspunkter, på hvilke de enkelte betalinger i henhold til vedtægten skulle have været sket, og til betaling sker. Rentesatsen beregnes på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for primære markedsoperationer, som var gældende i de forskellige faser af den pågældende periode, forhøjet med to procentpoint. Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om betaling af differencen mellem den aflønning, der tilkommer sagsøgeren, svarende til lønklasse A7, løntrin 3, og den aflønning, der svarer til lønklasse A7, løntrin 2, at regne fra den 16. marts 2001. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af sagsøgerens omkostninger. Sagsøgeren bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.     Tjenestemænd – søgsmål – formaliteten – retsakt, som under retssagen erstatter den anfægtede retsakt – pligt til at følge den administrative procedure – undtagelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.     Tjenestemænd – ansættelse – indplacering i lønklasse og på løntrin – indplacering i højere lønklasse inden for stillingsgruppen – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – domstolskontrol – grænser – forpligtelse til i visse tilfælde at overveje muligheden for en sådan indplacering – ret til indplacering i en højere lønklasse inden for stillingsgruppen – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 31, stk. 2)

3.     Tjenestemænd – ansættelse – indplacering i lønklasse og på løntrin – indplacering i højere lønklasse inden for stillingsgruppen – afgørelse af erhvervserfaringens faglige niveau – hensyntagen til den tidligere stillingskategori – den pågældende tjenestemands fremlæggelse af bevis for et faktisk højere niveau – tilladt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 31, stk. 2)

4.     Tjenestemænd – ansættelse – indplacering i lønklasse og på løntrin – indplacering i højere lønklasse inden for stillingsgruppen – begrundelsespligt – rækkevidde

5.     Tjenestemænd – administrationens omsorgspligt – rækkevidde – grænser

6.     Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontraktforhold – ulovlig indplacering på løntrin ved ansættelsen – efterfølgende berigtigelse med tilbagevirkende kraft – tab som følge af forsinket lønudbetaling – tildeling af morarenter

1.     Når en anfægtet retsakt under sagen erstattes med en retsakt med samme genstand, tilsiger procesøkonomiske hensyn at antage, at sidstnævnte udgør et nyt forhold med den virkning, at sagsøgere kan tilpasse deres påstande og anbringender.

Derimod følger det af vedtægtens artikel 90 og 91, at et søgsmål, der er rettet mod en akt, som indeholder et klagepunkt bestående i en afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden, kun kan antages til realitetsbehandling, såfremt den pågældende i forvejen har indbragt en klage til nævnte myndighed, og såfremt klagen har været genstand for en udtrykkelig eller stiltiende afvisning, idet der herved også foreligger en ny afgørelse, som efter fornyet undersøgelse erstatter en tidligere afgørelse.

Når der forud for indgivelsen af stævningen, som oprindeligt var rettet mod den i mellemtiden erstattede retsakt, blev indgivet en klage, som opfylder kravene i vedtægtens artikel 90, stk. 2, og når den herefter anfægtede retsakt, som med tilbagevirkende kraft erstattede den oprindelige retsakt, er baseret på de samme faktiske og retlige betragtninger, som den retsakt, stævningen først var rettet mod, må den forpligtelse, som påhviler tjenestemænd til at indgive en klage til ansættelsesmyndigheden over de retsakter, der indeholder et klagepunkt mod disse, og som ifølge vedtægtens artikel 91, stk. 2, er en forudsætning for søgsmålets antagelse til realitetsbehandling, imidlertid anses for at være opfyldt, herunder også for så vidt angår den nye anfægtede retsakt.

(jf. præmis 50-52 og 56)

Henvisning til: Domstolen, 3. marts 1982, sag 14/81, Alpha Steel mod Kommissionen, Sml. s. 749, præmis 8; Domstolen, 17. januar 1989, sag 293/87, Vainker mod Parlamentet, Sml. s. 23, præmis 7; Retten, 15. september 1998, sag T-23/96, De Persio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 483, og II, s. 1413, præmis 32; Retten, 6. juli 2001, sag T-161/00, Tsarnavas mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 155, og II, s. 721, præmis 30.

2.     Vedtægtens artikel 31, stk. 2, giver mulighed for at fravige princippet om, at en tjenestemand ansættes i den laveste lønklasse i sin kategori. Afgørelsen om indplacering, som sker på grundlag af vedtægtens artikel 31, stk. 2, henhører, medmindre andet følger af de betingelser med hensyn til indplacering, ansættelsesmyndigheden måtte have fastsat i stillingsopslaget, under sidstnævntes skønsbeføjelse. I forbindelse med den kontrol, som Retten udøver på dette område, kan den ikke sætte sin vurdering i stedet for ansættelsesmyndighedens. Dens kontrol er begrænset til en undersøgelse af, om der er sket tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, om ansættelsesmyndigheden har lagt ukorrekte eller ufuldstændige faktiske oplysninger til grund for sin afgørelse, og om afgørelsen er behæftet med magtfordrejning, et åbenbart urigtigt skøn eller er utilstrækkeligt begrundet.

Det påhviler ansættelsesmyndigheden, når der foreligger særlige omstændigheder, så som en ansøgers ganske særlige kvalifikationer, at foretage en konkret vurdering af, om vedtægtens artikel 31, stk. 2, eventuelt bør bringes i anvendelse, idet en sådan forpligtelse bl.a. foreligger, når tjenestens særlige behov kræver ansættelse af en særligt kvalificeret tjenestemand, eller når den ansatte person har ganske usædvanlige kvalifikationer og anmoder om, at disse bestemmelser bringes i anvendelse. Selv om nyansatte tjenestemænd opfylder betingelserne for at kunne indplaceres i den højeste lønklasse i stillingsgruppen, har de imidlertid ikke af den grund en individuel ret til en sådan indplacering.

(jf. præmis 60 og 61)

Henvisning til: Domstolen, 29. juni 1994, sag C-298/93 P, Klinke mod Domstolen, Sml. I, s. 3009, præmis 31; Retten, 5. oktober 1995, sag T-17/95, Alexopoulou mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 227, og II, s. 683, præmis 21; Retten, 13. februar 1998, sag T-195/96, Alexopoulou mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 51, og II, s. 117, præmis 38, 39 og 44, stadfæstet af Domstolen den 1. juli 1999, sag C-155/98 P, Alexopoulou mod Kommissionen, Sml. I, s. 4069 og den deri nævnte retspraksis; Retten, 11. juli 2002, sag T-381/00, Wasmeier mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 677, præmis 56; Retten, 17. december 2003, sag T-133/02, Chawdhry mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 1617, præmis 44.

3.     Administrationen overskrider ikke grænserne for sit vide skøn med hensyn til indplacering, når den ved fastlæggelsen af, hvilken faglig erfaring en tjenestemand har erhvervet forud for tiltrædelsen, baserer sig på kategorien af den tidligere bestridte stilling. En tjenestemand bør imidlertid med henblik på sin indplacering ved ansættelsen have adgang til at bevise, at niveauet af de arbejdsopgaver, han varetog i institutionen, var højere end det niveau, der svarer til den kategori, han tilhørte.

(jf. præmis 93 og 94)

Henvisning til: Retten, 11. februar 1999, sag T-79/98, Carrasco Benítez mod EMEA, Sml. Pers. I-A, s. 29, og II, s. 127, præmis 45 og 46.

4.     Forpligtelsen til at begrunde en afgørelse om indplacering i lønklasse kan opfyldes rettidigt på tidspunktet for den afgørelse, der tager stilling til klagen, og det er tilstrækkeligt, at begrundelsen vedrører de retlige betingelser i vedtægten for indplaceringsprocedurens lovlighed, idet der ikke stilles krav om en redegørelse for den af ansættelsesmyndigheden foretagne sammenlignende bedømmelse. Det er tilstrækkeligt, at ansættelsesmyndigheden oplyser den pågældende tjenestemand om den individuelle og relevante begrundelse for den afgørelse, der er blevet truffet i forhold til ham. Institutionen er ikke forpligtet til at give den pågældende detaljerede statistiske oplysninger vedrørende indplaceringen i lønklasse og på løntrin af de øvrige ansøgere, der har bestået en tilsvarende udvælgelsesprøve. Sådanne detaljerede oplysninger er ikke relevante med henblik på at kontrollere lovligheden af bedømmelsen af den pågældendes kvalifikationer henset til den specifikke karakter af denne bedømmelse og dens begrænsning til det foreliggende tilfælde.

(jf. præmis 120, 123 og 124)

Henvisning til: Retten, 5. oktober 1995, Alexopoulou mod Kommissionen, præmis 27; Retten, 14. juni 2001, sag T-230/99, McAuley mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 127, og II, s. 583, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis; Chawdhry mod Kommissionen, præmis 119-122.

5.     Administrationens omsorgspligt i forhold til dens ansatte er udtryk for den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtægten har skabt i forholdet mellem EF-administrationen og de EF-ansatte. Denne pligt indebærer navnlig, at administrationen, når den træffer afgørelse om forhold vedrørende en tjenestemand, skal tage samtlige omstændigheder i betragtning, der kan være bestemmende for dens afgørelse, og at den herved skal tage hensyn til ikke blot tjenestens, men tillige til den pågældende tjenestemands interesse. Beskyttelsen af tjenestemændenes rettigheder og interesser skal dog altid ske inden for rammerne af de gældende bestemmelser.

(jf. præmis 133)

Henvisning til: Retten, 6. juli 1999, sag T-203/97, Forvass mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 129, og II, s. 705, præmis 53 og 54 og den deri nævnte retspraksis.

6.     Den tjenestemand, hvis indplacering på løntrin oprindeligt var ulovlig, før denne blev berigtiget ved en afgørelse med tilbagevirkende kraft, har ret til morarenter af de som følge af berigtigelsen skyldige beløb, at regne fra den dag, hvor ansættelsesmyndigheden rådede over alle de oplysninger, der var nødvendige for at foretage en korrekt indplacering.

(jf. præmis 153-155)