Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62002TJ0234

    Dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 2. marts 2004.
    Christos Michael mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
    Tjenestemænd - udnævnelse af en vicegruppechef og en chef for en tjenestegren - akt, der indeholder et klagepunkt - foreligger ikke - afvisning.
    Sag T-234/02.

    Samling af Afgørelser – Personalesager 2004 I-A-00039; II-00157

    ECLI identifier: ECLI:EU:T:2004:58

    RETTENS DOM (Femte Afdeling)

    2. marts 2004

    Sag T-234/02

    Christos Michael

    mod

    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

    »Tjenestemænd – udnævnelse af en vicegruppechef og en chef for en tjenestegren – akt, der indeholder et klagepunkt – foreligger ikke – afvisning«

    Fuldstændig gengivelse på græsk II - 0000

    Angående:         Påstand om annullation af Kommissionens afgørelser om udnævnelse af en vicekontorchef i enheden »Interne Politikker, Central Administration, FFC og Agenturer« i Generaldirektoratet »Finanskontrol« og om udnævnelse af en chef for tjenestegrenen »Interne Politikker og Agenturer« i denne enhed.

    Udfald:         Sagen afvises. Hver part bærer sine egne omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

    Sammendrag

    Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – interne tjenstlige organiseringsforanstaltninger – ikke omfattet – undtagelser

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1)

    Eksistensen af en akt, der indeholder et klagepunkt i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, er en forudsætning for, at en sag anlagt af tjenestemænd mod den institution, i hvilken de er ansat, kan antages til realitetsbehandling.

    Kun akter, der er egnet til umiddelbart at påvirke en tjenestemands retsstilling, kan anses for bebyrdende. De går således videre end akter, der blot er foranstaltninger vedrørende intern organisation af tjenesten, og som ikke påvirker den pågældende tjenestemands vedtægtsmæssige stilling eller tilsidesætter princippet om sammenhæng mellem tjenestemandens lønklasse og den stilling, han er placeret i. En sådan akt omfattes af det skøn, som enhver administration har ved fordelingen af arbejdsopgaverne mellem de ansatte. Visse akter kan dog, selv om de ikke berører tjenestemandens materielle interesser eller tjenstlige rang, anses for akter, der indebærer et klagepunkt, hvis de gør indgreb i hans ideelle interesser eller fremtidsperspektiver.

    Kun særlige omstændigheder, der har begrundet foranstaltninger vedrørende intern organisation, kan medføre, at et søgsmål til prøvelse af disse kan antages til realitetsbehandling. Dette vil kunne være tilfældet, hvis den pågældende afgørelse har karakter af en skjult sanktion, er udtryk for en vilje til forskelsbehandling til skade for den pågældende tjenestemand eller er udtryk for magtfordrejning.

    (jf. præmis 21-23)

    Henvisning til: Retten, 13. juli 1993, sag T-20/92, Moat mod Kommissionen, Sml. II, s. 799, præmis 39; Retten, 6. juli 1995, sag T-3693, Ojha mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 161, og II, s. 497, præmis 41 og 42; Retten, 28. maj 1998, forenede sager T-78/96 og T-170/96, W mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 239, og II, s. 745, præmis 45; Retten, 7. juli 1998, sag T-178/97, Moncada mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 339, og II, s. 989, præmis 33; Retten, 23. november 1999, sag T-129/98, Sabbioni mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 223, og II, s. 1139, præmis 45.

    Top