Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62002CJ0397

    Domstolens Dom (Første Afdeling) af 9. september 2004.
    Clinique La Ramée ASBL og Winterthur Europe Assurance SA mod Jean-Pierre Riehl og Rådet for Den Europæiske Union.
    Anmodning om præjudiciel afgørelse: Cour d'appel de Bruxelles - Belgien.
    Tjenestemænd - social sikring - Fællesskabernes indtræden i de rettigheder, en tjenestemand har, mod en tredjemand, der er ansvarlig for en skadegørende handling.
    Sag C-397/02.

    Samling af Afgørelser 2004 I-07947

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:2004:502

    Date of document:
    09/09/2004
    Date lodged:
    11/11/2002
    Author:
    Domstolen
    Country or organisation from which the request originates:
    Belgien
    Form:
    Dom
    Authentic language:
    fransk
    Type of procedure:
    Præjudiciel sag
    Observations:
    Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
    Judge-Rapporteur:
    Jann
    Advocate General:
    Léger
    National court:

    *A9* Cour d'appel de Bruxelles, 2e chambre, arrêt du 06/11/2002 (1998/AR/920 ; Rep. nº 2002/6417)
    Treaty:
    Fusionstraktat
    Link
    Select all documents mentioning this document
    Case affecting:
    Instruments cited in case law:
    Arrêt de la Cour

    Sag C-397/02

    Clinique La Ramée ASBL

    og

    Winterthur Europe Assurance SA

    mod

    Jean-Pierre Riehl

    og

    Rådet for Den Europæiske Union

    (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Bruxelles)

    »Tjenestemænd – social sikring – Fællesskabernes indtræden i de rettigheder, en tjenestemand har mod en tredjemand, der er ansvarlig for en skadegørende handling«

    Sammendrag af dom

    Tjenestemænd – Fællesskabernes indtræden i de rettigheder, en tjenestemand har mod en tredjemand, der er ansvarlig for en skadegørende handling – begrænsninger – national ret anvendes ved fastlæggelsen af erstatningsforpligtelsens omfang – efterladtepension, der efter national lovgivning ikke er omfattet af erstatningsforpligtelsen

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 85 a, stk. 1)

    Den i tjenestemandsvedtægtens artikel 85a fastsatte subrogation er en subrogation i medfør af lov. Den finder − inden for grænserne af de forpligtelser, der ifølge bestemmelserne i nævnte vedtægt påhviler Fællesskaberne − anvendelse på tidspunktet for den skadegørende handling, hvorved den pågældende tredjemand pådrager sig et erstatningsansvar.

    Det fremgår imidlertid klart af nævnte bestemmelses stk. 1, at Fællesskaberne ikke over for den ansvarlige tredjemand kan gøre flere rettigheder gældende end den skadelidte eller dennes erstatningsberettigede pårørende.

    Tjenestemandsvedtægtens artikel 85a har ikke til formål at ændre de nationale regler, der finder anvendelse ved afgørelsen af, om og i hvilket omfang skadevolderen har pådraget sig et erstatningsansvar. Spørgsmålet om tredjemands erstatningsansvar er fortsat undergivet de materielle regler, som normalt skal anvendes af den nationale domstol, ved hvilken skadelidte har anlagt sag, hvilket som udgangspunkt vil sige lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område skaden er indtruffet.

    Det følger heraf, at hvis det efter de nationale erstatningsretlige regler, der finder anvendelse i den foreliggende sag, er udelukket, at den erstatningsforpligtelse, der påhviler den, der har begået en uretmæssig handling, kan omfatte en efterladtepension, som den i tjenestemandsvedtægtens artikel 79 og 79a fastsatte, er Fællesskaberne ikke berettigede til at få beløbet svarende til denne efterladtepension erstattet i kraft af den subrogationsret, der er fastsat i nævnte vedtægts artikel 85a.

    (jf. præmis 15-18)




    DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling)
    9. september 2004(1)

    »Tjenestemænd – social sikring – Fællesskabernes indtræden i de rettigheder, en tjenestemand har, mod en tredjemand, der er ansvarlig for en skadegørende handling«

    I sag C-397/02,angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF,indgivet af Cour d'appel de Bruxelles (Belgien) ved afgørelse af 6. november 2002, registreret den 11. november 2002, i sagen:

    Clinique La Ramée ASBL,Winterthur Europe Assurance SA

    mod

    Jean-Pierre Riehl,Rådet for Den Europæiske Union,

    har

    DOMSTOLEN (Første Afdeling),



    sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne A. Rosas, S. von Bahr, R. Silva de Lapuerta og K. Lenaerts,

    generaladvokat: P. Léger
    justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi,

    på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 11. december 2003,efter at der er afgivet indlæg af:

    –
    Clinique La Ramée ASBL og Winterthur Europe Assurance SA ved avocat M. Mahieu

    –
    Jean-Pierre Riehl ved avocat J. Buekenhoudt

    –
    Rådet for Den Europæiske Union ved M. Sims og M. Bauer, som befuldmægtigede, bistået af avocat F. Lagasse

    –
    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J. Currall og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede,

    og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 12. februar 2004,

    afsagt følgende



    Dom



    1
    Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 85a i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT 1968 I, s. 30), som ændret ved Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 2799/85 af 27. september 1985 (EFT L 265, s. 1, herefter »tjenestemandsvedtægten«).

    2
    Anmodningen er blevet fremsat i en sag mellem Clinique La Ramée ASBL (herefter »Clinique La Ramée«) og klinikkens forsikringsselskab Winterthur Europe Assurance SA (herefter »Winterthur«) mod Rådet for Den Europæiske Union og Jean-Pierre Riehl angående det tab, som sidstnævnte har lidt som følge af hans ægtefælles dødsfald på nævnte klinik og De Europæiske Fællesskabers indtræden i Jean-Pierre Riehls rettigheder.


    Retsforskrifter

    3
    Tjenestemandsvedtægtens artikel 85a bestemmer:

    »1.     Når en person, der er omfattet af denne vedtægt, er afgået ved døden eller er blevet ramt af en ulykke eller en sygdom, hvis årsag tredjemand kan gøres ansvarlig for, indtræder Fællesskaberne inden for grænserne af de vedtægtsmæssige forpligtelser, som påhviler dem som følge af den ansvarspådragende handling, uden videre i de rettigheder og søgsmålsrettigheder, skadelidte eller dennes erstatningsberettigede pårørende har mod den ansvarlige tredjemand.

    2.       Det område, der er dækket af den i stk. 1 nævnte indtræden i rettigheder, omfatter navnlig:

    –
    fortsat lønudbetaling til tjenestemanden i henhold til artikel 59 i den periode, i hvilken han er midlertidigt uarbejdsdygtig

    –
    udbetalinger i henhold til artikel 70 i tilfælde af, at en tjenestemand eller en forhenværende tjenestemand, der er pensionsberettiget, afgår ved døden

    –
    de ydelser, der præsteres i henhold til artikel 72 og 73 og gennemførelsesbestemmelserne hertil vedrørende sikring mod risiko for sygdom og ulykker

    –
    betaling af udgifterne i forbindelse med transport af afdøde i henhold til artikel 75

    –
    udbetaling af supplerende familietillæg i henhold til artikel 67, stk. 3, og artikel 2, stk. 3 og 5, i bilag VII som følge af alvorlig sygdom, helbredsmangel eller handicap, der vedrører et barn, for hvilket der består forsørgerpligt

    –
    udbetaling af invalidepension som følge af en ulykke eller en sygdom, som bevirker, at tjenestemanden bliver endeligt uarbejdsdygtig

    –
    udbetaling af efterladtepension som følge af, at en tjenestemand eller tidligere tjenestemand afgår ved døden, eller i tilfælde af, at ægtefællen til en tjenestemand eller til en tidligere tjenestemand, der er pensionsberettiget, afgår ved døden, og nævnte ægtefælle ikke selv var tjenestemand eller midlertidigt ansat

    […]

    4. Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 kan ikke være til hinder for et direkte søgsmål fra Fællesskabernes side.«


    Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

    4
    Jean-Pierre Riehls ægtefælle, Guette, var tjenestemand ved Rådet og modtog en invalidepension i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 78. Guette afgik ved døden den 25. september 1990, mens hun var indlagt på Clinique La Ramée. Det ligger fast, at dødsfaldet skyldtes en fejl begået af en af klinikkens ansatte.

    5
    Efter Guettes dødsfald har Rådet udbetalt følgende ydelser til Jean-Pierre Riehl:

    –
    Et tilskud til begravelsesudgifter i henhold til artikel 10 i den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

    –
    Et beløb svarende til den invalidepension, som Guette oppebar, blev udbetalt til udgangen af den tredje måned efter den måned, i hvilken hun døde, i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 70.

    –
    En efterladtepension, der med virkning fra den fjerde måned efter hendes dødsfald er udbetalt på månedsbasis i henhold til samme vedtægts artikel 79 og 79a.

    6
    Ved dom af 15. december 1997 har Tribunal de première instance de Bruxelles (Belgien) taget stilling til de retlige konsekvenser af, at Clinique La Ramée er civilretligt ansvarlig.

    7
    Nævnte ret har på baggrund af de af Jean-Pierre Riehl nedlagte påstande dømt Clinique La Ramée samt Winterthur til at erstatte tabet af ægtefællens hjælp i hjemmet samt det ikke-økonomiske tab, der er en følge af ægtefællens dødsfald. Retten har derimod ikke givet Jean-Pierre Riehl medhold i påstanden om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet dette tab var mindre end den efterladtepension, der blev udbetalt af Rådet.

    8
    I forhold til Rådet har Tribunal de première instance de Bruxelles givet institutionen medhold i dens påstand om erstatning af det beløb, som den allerede havde eller som den skulle betale til Jean-Pierre Riehl, fra Clinique La Ramée og Winterthur i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 85a.

    9
    Clinique La Ramée og Winterthur har indgivet appel mod denne dom. Disse parter har gjort gældende, at nævnte ret har set bort fra, at subrogationen er en overførsel af rettigheder, idet den har tilkendt Rådet, der er indtrådt i Jean-Pierre Riehls rettigheder, et større beløb end det beløb, som denne kunne gøre gældende over for den erstatningsansvarlige tredjemand.

    10
    Jean-Pierre Riehl og Rådet har indgivet kontraappel. Jean-Pierre Riehl har navnlig nedlagt påstand om erstatning af det tab, han mener at have lidt som følge af indtægtstabet. Rådet har nedlagt påstand om, at det tilkendte erstatningsbeløb ajourføres til datoen for dommen i appelsagen.

    11
    Hvad angår erstatningspåstanden om det indtægtstab, som Jean-Pierre Riehl anfører at have lidt, har Cour d’appel de Bruxelles i forelæggelsesdommen fastslået, at retten til efterladtepension efter belgisk ret ikke har nogen indflydelse på forpligtelsen for den, der har begået en uretmæssig handling, til at erstatte den herved lidte skade fuldt ud, og at indtægtstabet derfor − i modsætning til det af førsteinstansretten fastslåede − skal beregnes uden hensyntagen til den efterladtepension, som Jean-Pierre Riehl havde fået tildelt. Fra det beløb, der tilkommer sidstnævnte, er udelukkende trukket afdødes invaliditetsydelse, der blev udbetalt indtil udgangen af den tredje måned efter dennes død. Ved at anvende denne beregningsmetode har Cour d’appel fastsat det økonomiske tab, som Jean-Pierre Riehl har lidt som følge af tabet af ægtefællens indtægt, til 479,80 EUR pr. måned at regne fra den 1. oktober 1990, dvs. et mindre beløb end den efterladtepension, som Rådet har udbetalt.

    12
    Cour d’appel de Bruxelles finder, at der i relation til den ret til subrogation, som Rådet har gjort gældende, opstår et spørgsmål om karakteren og rækkevidden af denne subrogation, og har derfor besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

    »Skal artikel 85a i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, som affattet ved artikel 2 og 3 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968, samt de forordninger, som har ændret bestemmelsen, fortolkes således, at bestemmelsen giver Fællesskaberne ret til at kræve, at en tredjemand, som er ansvarlig for en tjenestemands død, erstatter den efterladtepension, som den efterladte ægtefælle har fået udbetalt, i sin helhed, i henhold til vedtægtens artikel 79 og 79a, når det i de bestemmelser, som finder anvendelse på erstatningskravet, er fastsat, at retten til efterladtepension er uafhængig af forpligtelsen for den, der har begået en uretmæssig handling, til at erstatte den herved lidte skade fuldt ud, og når den skade, den efterladte ægtefælle har lidt som følge af tabet af den afdøde ægtefælles indtægter, er mindre end det beløb, denne har fået udbetalt i efterladtepension?«


    Om det præjudicielle spørgsmål

    13
    Ifølge Clinique La Ramée og Winterthur har Fællesskaberne i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 85a ret til at indtræde i et beløb svarende til den efterladtepension, som Fællesskaberne er forpligtet til at udbetale til den efterladte ægtefælle efter en tjenestemand, der er afgået ved døden, men den efterladte ægtefælle har ikke i medfør af denne bestemmelse ret til at kumulere efterladtepensionen med den erstatning, der udbetales som godtgørelse for det efter dødsfaldet lidte indtægtstab. Da den indtrædende imidlertid ikke kan have flere rettigheder end den oprindelige rettighedshaver, bør Fællesskabernes ret til at kræve erstatning for hele den efterladtepension, som er udbetalt til den efterladte ægtefælle, begrænses til et beløb svarende til det tab, som den efterladte i henhold til de gældende nationale regler har lidt i form af et indtægtstab som følge af ægtefællens dødsfald.

    14
    Jean-Pierre Riehl, Rådet og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har anført, at den i tjenestemandsvedtægtens artikel 85a fastsatte subrogration er en egentlig fællesskabsretlig mekanisme, som ikke kan tilsidesættes af nogen bestemmelse i national ret. Fællesskabets ret til subrogation begrænses ikke til det beløb, der efter national ret ydes som erstatning for en skade, som en tjenestemand eller en af dennes pårørende har lidt, men omfatter alle de ydelser, der er anført i stk. 2 i nævnte bestemmelse.

    15
    Det bemærkes herved, at den i tjenestemandsvedtægtens artikel 85a fastsatte subrogation er en subrogation i medfør af lov. Den finder − inden for grænserne af de forpligtelser, der ifølge bestemmelserne i nævnte vedtægt påhviler Fællesskaberne − anvendelse på tidspunktet for den skadegørende handling, hvorved den pågældende tredjemand pådrager sig et erstatningsansvar (dom af 26.2.1992, sag C-333/90, Royale belge, Sml. I, s.1135, præmis 8).

    16
    Tjenestemandsvedtægtens artikel 85a, stk. 1, bestemmer imidlertid, at Fællesskaberne indtræder i »de rettigheder og søgsmålsrettigheder, skadelidte eller dennes erstatningsberettigede pårørende har mod den ansvarlige tredjemand«. Som anført af generaladvokaten i punkt 26 i forslaget til afgørelse, fremgår det klart af denne formulering, at Fællesskaberne ikke over for den ansvarlige tredjemand kan gøre flere rettigheder gældende end den skadelidte eller dennes erstatningsberettigede pårørende.

    17
    Det bemærkes i denne forbindelse, at tjenestemandsvedtægtens artikel 85a ikke har til formål at ændre de nationale regler, der finder anvendelse ved afgørelsen af, om og i hvilket omfang skadevolderen har pådraget sig et erstatningsansvar. Spørgsmålet om tredjemands erstatningsansvar er fortsat undergivet de materielle regler, som normalt skal anvendes af den nationale domstol, ved hvilken skadelidte har anlagt sag, hvilket som udgangspunkt vil sige lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område skaden er indtruffet (jf. vedrørende sociale sikringsorganers indtræden i relation til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2001/83 af 2.6.1983 (EFT L 230, s. 6), dom af 2.6.1994, sag C-428/92, DAK, Sml. I, s. 2259, præmis 21).

    18
    Det følger heraf, at hvis det efter nationale erstatningsretlige regler, der finder anvendelse i den foreliggende sag, er udelukket, at den erstatningsforpligtelse, der påhviler den, der har begået en uretmæssig handling, kan omfatte en efterladtepension, som den i tjenestemandsvedtægtens artikel 79 og 79a fastsatte, er Fællesskaberne ikke berettigede til at få beløbet svarende til denne efterladtepension erstattet i kraft af den subrogationsret, der er fastsat i nævnte vedtægts artikel 85a.

    19
    Det forelagte spørgsmål må herefter besvares med, at tjenestemandsvedtægtens artikel 85a skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke giver Fællesskaberne ret til at kræve, at en tredjemand, som er ansvarlig for en tjenestemands død, erstatter den efterladtepension i sin helhed, som den efterladte ægtefælle har fået udbetalt, i henhold til vedtægtens artikel 79 og 79a, når det i de bestemmelser, som finder anvendelse på erstatningskravet, er fastsat, at retten til efterladtepension er uafhængig af forpligtelsen for den, der har begået en uretmæssig handling, til at erstatte den herved lidte skade fuldt ud, og når den skade, den efterladte ægtefælle har lidt som følge af tabet af den afdøde ægtefælles indtægter, er mindre end det beløb, denne har fået udbetalt i efterladtepension.


    Sagens omkostninger

    20
    Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

    På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

    Artikel 85a i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen, som ændret ved Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 2799/85 af 27. september 1985, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke giver Fællesskaberne ret til at kræve, at en tredjemand, som er ansvarlig for en tjenestemands død, erstatter den efterladtepension i sin helhed, som den efterladte ægtefælle har fået udbetalt, i henhold til vedtægtens artikel 79 og 79a, når det i de bestemmelser, som finder anvendelse på erstatningskravet, er fastsat, at retten til efterladtepension er uafhængig af forpligtelsen for den, der har begået en uretmæssig handling, til at erstatte den herved lidte skade fuldt ud, og når den skade, den efterladte ægtefælle har lidt som følge af tabet af den afdøde ægtefælles indtægter, er mindre end det beløb, denne har fået udbetalt i efterladtepension.

     Underskrifter

    1 –
    Processprog: fransk.
    Top