Medlemsstaterne har et skøn med hensyn til valget af sanktioner, men skal dog drage omsorg for, at tilsidesættelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler, som efter national ret gælder for tilsidesættelser af samme art og grovhed, og sanktionen skal under alle omstændigheder være effektiv, stå i et rimeligt forhold til tilsidesættelsen og have en afskrækkende virkning.

(jf. præmis 61)

Uden at gribe ind i den oplysningspligt, som påhviler filialen i henhold til social- og skatteretten og på det statistiske område, er den harmonisering af offentlighed vedrørende filialer, der er gennemført ved ellevte selskabsdirektiv, således udtømmende.

(jf. præmis 65, 69 og 70, 72, 143, samt domskonkl. 1)

En medlemsstat har ganske vist ret til at træffe foranstaltninger, der skal hindre, at visse af dens statsborgere gennem misbrug af de ved traktaten indrømmede muligheder forsøger at unddrage sig deres egen nationale lovgivning, og at borgerne på svigagtig vis eller med henblik på misbrug kan gøre fællesskabsbestemmelserne gældende.

Imidlertid har traktatens bestemmelser om etableringsfrihed netop til formål at sætte selskaber, der er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Fællesskabet, i stand til at udøve virksomhed i andre medlemsstater gennem et agentur, en filial eller et datterselskab.

Det forhold, at en statsborger i en medlemsstat, der ønsker at stifte et selskab, vælger at stifte det i den medlemsstat, hvis selskabsretlige regler forekommer den pågældende at være de mindst byrdefulde, og derefter vælger at oprette filialer i andre medlemsstater, er under disse omstændigheder, inden for et enhedsmarked, et led i udøvelsen af den etableringsfrihed, der er garanteret ved traktaten.

Desuden er den omstændighed, at et selskab ikke driver virksomhed i den medlemsstat, hvor det har sit hjemsted, men udelukkende eller hovedsagelig driver virksomhed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at der foreligger et misbrug eller et svigagtigt forhold, som kan danne grundlag for, at denne medlemsstat afskærer det pågældende selskab fra at gøre brug af fællesskabsbestemmelserne om etableringsretten.

(jf. præmis 105, 136-139, 143 og domskonkl. 2)

DOMSTOLENS DOM
30. september 2003(1)

»Artikel 43 EF, 46 EF og 48 EF – selskab, som er stiftet i én medlemsstat, og som udøver sin virksomhed i en anden medlemsstat – anvendelse af de selskabsretlige regler i den medlemsstat, hvor filialen er oprettet, med henblik på at beskytte tredjemands interesser«

I sag C-167/01,

angående en anmodning, som Kantongerecht te Amsterdam (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Kamer van Koophandel en Fabrieken voor Amsterdam

mod

Inspire Art Ltd,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 43 EF, 46 EF og 48 EF,har

DOMSTOLEN,

sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene J.-P. Puissochet, M. Wathelet (refererende dommer), R. Schintgen og C.W.A. Timmermans samt dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, A. La Pergola, P. Jann, V. Skouris, F. Macken, N. Colneric, S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues og A. Rosas,

generaladvokat: S. Alber
justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

–

Kamer van Koophandel en Fabrieken voor Amsterdam ved advocaat C.J.J.C. van Nispen

–

Inspire Art Ltd ved advocaten M.E. van Wissen og G. van der Wal

–

den nederlandske regering ved H.G. Sevenster, som befuldmægtiget

–

den tyske regering ved B. Muttelsee-Schön og A. Dittrich, som befuldmægtigede

–

den italienske regering ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato M. Fiorilli

–

den østrigske regering ved H. Dossi, som befuldmægtiget

–

Det Forenede Kongeriges regering ved R. Magrill, som befuldmægtiget, bistået af barrister J. Stratford

–

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. Schmidt og C. van der Hauwaert, som befuldmægtigede,

efter at der i retsmødet den 26. november 2002 er afgivet mundtlige indlæg af Kamer van Koophandel en Fabrieken voor Amsterdam ved advocaten R. Hermans og E. Pijnacker Hordijk, af Inspire Art Ltd ved G. van der Wal, af den nederlandske regering ved J.G.M. van Bakel, som befuldmægtiget, af den tyske regering ved A. Dittrich, af Det Forenede Kongeriges regering ved J. Stratford og af Kommissionen ved C. Schmidt og H. van Lier, som befuldmægtiget,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 30. januar 2003,

afsagt følgende

Dom

»a)

filialens adresse

b)

angivelse af formålet med filialens virksomhed

c)

det register, i hvilket den i artikel 3 i direktiv 68/151/EØF nævnte aktmappe er oprettet for selskabet, samt registreringsnummeret i dette register

d)

selskabets benævnelse, retlige form samt filialens benævnelse, hvis denne ikke svarer til selskabets

e)

udnævnelse, udtræden samt identitet for de personer, der er beføjede til at forpligte selskabet over for tredjemand og til at repræsentere det under retssager:

–

i deres egenskab af lovbestemt selskabsorgan eller som medlemmer af et sådant organ, i overensstemmelse med offentligheden vedrørende selskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra d), i direktiv 68/151/EØF

–

som selskabets faste repræsentanter i forbindelse med filialens aktiviteter, idet grænserne for deres beføjelser skal opgives

f)

opløsning af selskabet, udnævnelse af likvidatorer med angivelse af disses identitet og beføjelser og likvidationens afslutning i overensstemmelse med offentligheden vedrørende selskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra h), j) og k), i direktiv 68/151/EØF

–

åbning af konkurs, tvangsakkord eller en anden tilsvarende procedure vedrørende selskabet

g)

regnskabsdokumenter i overensstemmelse med artikel 3

h)

lukning af filialen.«

»a)

underskriftsprøver for de i nærværende artikels stk. 1, litra e) og f), omhandlede personer

b)

stiftelsesoverenskomsten og vedtægterne, såfremt disse foreligger som et særskilt dokument, jf. artikel 2, stk. 1, litra a) til c), i direktiv 68/151/EØF, samt ændringer i disse dokumenter

c)

en attestation fra registret som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c), om selskabets eksistens

d)

en angivelse af sikkerhedsstillelse i de af selskabets formuegoder, der befinder sig i denne medlemsstat, for så vidt denne offentlighed vedrører en sådan sikkerhedsstillelses gyldighed.«

»1)

Skal artikel 43 EF og 48 EF fortolkes således, at de er til hinder for, at Nederlandene i henhold til Wet op de formeel buitenlandse vennootschappen af 17. december 1997 opstiller nærmere bestemmelser som dem, der findes i lovens artikel 2 til og med 5 vedrørende etablering i Nederlandene af en filial af et selskab, som er stiftet i Det Forenede Kongerige udelukkende i den hensigt at opnå en fordel i forhold til foretagender, der er oprettet efter nederlandsk ret, som indeholder strengere betingelser end Det Forenede Kongeriges ret for stiftelse og fuld indbetaling, når denne hensigt ifølge den nederlandske lov udledes af, at selskabet fuldt ud eller næsten fuldt ud udøver sin virksomhed i Nederlandene og endvidere ikke har nogen reel tilknytning til den stat, hvori den lovgivning, hvorefter det er stiftet, er gældende?

2)

Såfremt disse artikler skal fortolkes således, at bestemmelserne i Wet op de formeel buitenlandse vennootschappen er uforenelige med disse artikler, skal artikel 46 EF da fortolkes således, at bestemmelserne i artikel 43 EF og 48 EF ikke begrænser anvendeligheden af de nederlandske regler i Wet op de formeel buitenlandse vennootschappen, fordi bestemmelserne i denne lov er begrundet i de hensyn, som den nederlandske lovgiver har anført?«

–

om artikel 43 EF og 48 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som WFBV, der opstiller yderligere betingelser som dem, der findes i lovens artikel 2 til og med 5, vedrørende oprettelse af en filial i denne medlemsstat af et selskab, som er stiftet i en anden medlemsstat, udelukkende i den hensigt at opnå en fordel i forhold til selskaber, der er stiftet efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor filialen er oprettet, og som på området for stiftelse af selskaber og indbetaling af selskabskapitalen indeholder strengere betingelser end lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet er stiftet

–

om den omstændighed, at lovgivningen i den medlemsstat, hvor filialen er oprettet, udleder denne hensigt af, at selskabet fuldt ud eller næsten fuldt ud udøver sin virksomhed i denne medlemsstat og ikke har nogen reel tilknytning til den stat, efter hvis lovgivning det er stiftet, ændrer Domstolens besvarelse af det første spørgsmål

–

og, såfremt et af disse spørgsmål besvares bekræftende, om en national lovgivning som WFBV kan begrundes med henvisning til artikel 46 EF eller i et tvingende alment hensyn.

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN