DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
29. april 2004(1)

»Sjette momsdirektiv – artikel 2, artikel 4, stk. 2, artikel 13, punkt B, litra d), og artikel 19, stk. 2 – begrebet »økonomisk virksomhed« – begrebet »finansielle bitransaktioner« – tjenesteydelser, som foretages mod vederlag«

I sag C-77/01,

angående en anmodning, som Tribunal Central Administrativo (Portugal) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Empresa de Desenvolvimento Mineiro SGPS SA (EDM), tidligere Empresa de Desenvolvimento Mineiro SA (EDM),

mod

Fazenda Pública, procesdeltager:Ministério Público,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 2, artikel 4, stk. 2, artikel 13, punkt B, litra d), og artikel 19, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1),har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling),,

sammensat af P. Jann som fungerende formand for Femte Afdeling og dommerne C.W.A. Timmermans og S. von Bahr (refererende dommer),

generaladvokat: P. Léger
justitssekretær: ekspeditionssekretær H.A. Rühl,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

–

Empresa de Desenvolvimento Mineiro SGPS SA (EDM) ved advogado D. Duarte

–

den portugisiske regering ved M. Pretes, A. Seiça Neves og L. Fernandes, som befuldmægtigede

–

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved T. Figueira og C. Giolito, som befuldmægtigede,

efter at der i retsmødet den 29. maj 2002 er afgivet mundtlige indlæg af Empresa de Desenvolvimento Mineiro SGPS SA (EDM) ved D. Duarte, af den portugisiske regering ved V. Guimarães, som befuldmægtiget, og af Kommissionen ved C. Giolito og M. França, som befuldmægtiget,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 12. september 2002,

afsagt følgende

Dom

d)

følgende transaktioner:

1.

ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene

2.

forhandlinger og indgåelse af forpligtelser om sikkerhedsstillelse og andre former for sikkerhed og garantier, samt forvaltning af kreditgarantier ved den person, der har ydet kreditten

3.

transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre i handelsforhold benyttede dokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer

[…]

5.

transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer, og andre adkomstbeviser, bortset fra:

–

varerepræsentativer

–

de i artikel 5, stk. 3, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser.«

–

i tælleren har den samlede størrelse af den årlige omsætning, merværdiafgiften ikke medregnet, i forbindelse med transaktioner, for hvilke der er fradragsret i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3

–

i nævneren har den samlede størrelse af den årlige omsætning, merværdiafgiften ikke medregnet, i forbindelse med de transaktioner, som er opført i tælleren, samt i forbindelse med transaktioner, for hvilke der ikke er fradragsret; medlemsstaterne kan i nævneren endvidere medtage andre tilskud end de i artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), omhandlede.

»1.

Når en afgiftspligtig person i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed foretager levering af goder og tjenesteydelser, hvoraf en del ikke giver ret til fradrag, er fradrag kun tilladt for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til det årlige beløb for transaktioner, der giver ret til fradrag.

4.

Den i stk. 1 omhandlede procentsats fremkommer ved, at der opstilles en brøk, som i tælleren har det årlige omsætningsbeløb, merværdiafgiften ikke medregnet, i forbindelse med levering af goder og tjenesteydelser, som giver ret til fradrag i henhold til artikel 19 og artikel 20, stk. 1, og i nævneren har det årlige omsætningsbeløb, merværdiafgiften ikke medregnet, for samtlige de transaktioner, den afgiftspligtige person har udført, herunder fritagne transaktioner og transaktioner, der ikke er omfattet af merværdiafgiftens anvendelsesområde, herunder ikke afgiftsbelagte tilskud, som ikke udgør støtte til anlægsinvesteringer.

5.

Ved den i stk. 4 omhandlede beregning ses der bort fra levering af anlægsaktiver benyttet af den afgiftspligtige person i hans virksomhed. Der ses endvidere bort fra transaktioner vedrørende fast ejendom og finansielle spørgsmål, som har karakter af bivirksomhed i forhold til den afgiftspligtige persons virksomhedsudøvelse.«

»a)

Ydelse og formidling af lån under enhver form, herunder transaktioner i forbindelse med diskontering og rediskontering, samt administration eller forvaltning af lån ved den person, der har ydet dem.

b)

Forhandlinger og indgåelse af forpligtelser om sikkerhedsstillelse og andre former for sikkerhed og garantier, samt administration eller forvaltning af kreditgarantier ved den person, der har ydet kreditten.

f)

Transaktioner og tjenesteydelser, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer.

g)

Tjenesteydelser og transaktioner i forbindelse med tegning af emissioner af offentlige og private værdipapirer.

h)

Administration eller forvaltning af investeringsmidler.«

»a)

Prospektering, efterforskning, udvinding, forædling og forarbejdning af metalliske og ikke-metalliske mineralske stoffer samt markedsføring af samme stoffer og af forarbejdede produkter og biprodukter.

b)

Aktiviteter inden for anvendt forskning og teknologisk udvikling med direkte sigte på erhvervsinvesteringer gennem joint ventures.

c)

Forvaltning af kapitalandele, som det enten besidder, eller hvis forvaltningsbeføjelser er kontraktligt overdraget det i selskaber, som beskæftiger sig med de i litra a) omhandlede aktiviteter.

d)

Fremme af investeringsprojekter og oprettelse af selskaber, hvis formål er relateret til udvindingsindustrien, med særligt sigte på at fremme sammenslutningen af offentlige og private interesser.«

–

udbytte af kapitalandele i selskaber

–

renter af lån ydet til virksomheder, hvori EDM besidder kapitalandele

–

provenu af salg af aktier og andre omsættelige værdipapirer

–

afkast af andre investeringer af likvide midler

–

værdien af det arbejde, der er udført i forbindelse med de konsortier, som EDM er medlem af og administrator for.

»1)

Er et holdingselskabs årlige ydelse af forrentede lån til selskaber, som det besidder kapitalandele i, økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, når holdingselskabets væsentligste virksomhed består i administration af disse selskaber og i et vist omfang i også at stille sikkerhed for de lån, som de har optaget?

2)

Er udførelsen af arbejder inden for et konsortium, som i det foreliggende tilfælde, der foretages af et selskab, der både er medlem af og administrator for konsortiet, navnlig når de overstiger dets kvote, som fastsat i kontrakten, og derfor betales med det hertil svarende beløb af konsortiets øvrige medlemmer, økonomisk virksomhed i sjette direktivs forstand?

3)

Skal et selskabs finansielle virksomhed, som giver et årligt provenu, der er langt større end provenuet af den virksomhed, der ifølge dets vedtægter er dets hovedformål, anses for at udgøre bitransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 19, stk. 2?«

–

er virksomhed, der består i salg af aktier og andre værdipapirer, såsom kapitalandele i investeringsfonde, ikke økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, og er derfor ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde

er investeringer i investeringsfonde ikke tjenesteydelser, som foretages »mod vederlag«, som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og er derfor heller ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde

skal omsætningsbeløb, som vedrører disse transaktioner, derfor udelukkes ved beregningen af den pro rata-sats for fradraget, der er omhandlet i direktivets artikel 17 og 19

–

er et holdingselskabs årlige ydelse af forrentede lån til de selskaber, hvori det besidder kapitalandele, samt dets investeringer i bankindskud eller i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, derimod økonomisk virksomhed, der udøves af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og artikel 4, stk. 2

er disse transaktioner imidlertid fritaget for moms i medfør af direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 og 5

skal disse transaktioner ved beregningen af den pro rata-sats for fradraget, der er omhandlet i sjette direktivs artikel 17 og 19, anses for bitransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 19, stk. 2, andet punktum, for så vidt som de kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af goder eller tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms. Selv om størrelsen af de indtægter, der genereres ved de finansielle transaktioner, der er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde, kan være et indicium for, at disse transaktioner ikke skal anses for bitransaktioner i bestemmelsens forstand, kan den omstændighed, at der ved sådanne transaktioner genereres større indtægter end dem, der skabes ved den aktivitet, som den pågældende virksomhed har angivet som sin hovedaktivitet, ikke i sig selv udelukke, at disse transaktioner anses for »bitransaktioner«

tilkommer det den nationale ret at fastslå, om de pågældende transaktioner i hovedsagen kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms, og i givet fald at udelukke renter, der genereres ved disse transaktioner, fra nævneren i den brøk, der anvendes til beregning af pro rata-satsen for fradraget.

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)