(jf. præmis 72)

(jf. præmis 81)

(jf. præmis 86-88)

(jf. præmis 121)

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)
11. september 2003(1)

»Appel – EKSF-traktaten – statsstøtte – femte kodeks for støtte til jern- og stålindustrien – Kommissionens beslutning 97/271/EKSF om forbud mod visse støtteforanstaltninger til en stålvirksomhed – EKSF-traktatens artikel 33 – tilsidesættelse«

I sag C-197/99 P,

Kongeriget Belgien ved A. Snoecx, som befuldmægtiget, bistået af avocats J.-M. De Backer, G. Vandersanden og L. Levi, og med valgt adresse i Luxembourg,

appellant,

støttet af Compagnie belge pour le financement de l'industrie SA (Belfin) ved avocats M. van der Haegen, D. Waelbroeck og A. Fontaine, og med valgt adresse i Luxembourg,

intervenient i appelsagen,

angående appel af dom afsagt den 25. marts 1999 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sagen Forges de Clabecq mod Kommissionen (sag T-37/97, Sml. II, s. 859), hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom,

de andre parter i appelsagen:

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Rozet, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøgt i første instans,

Forges de Clabecq SA, under konkurs, Clabecq (Belgien),

sagsøger i første instans,

Région Wallonne og Société wallonne pour la sidérurgie SA (SWS ), Liège (Belgien),

intervenienter i første instans,

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),,

sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet, og dommerne C. Gulmann, F. Macken (refererende dommer), N. Colneric og J.N. Cunha Rodrigues,

generaladvokat: P. Léger
justitssekretær: R. Grass,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 6. december 2001,

afsagt følgende

Dom

c)

tilskud eller anden støtte ydet af staterne eller særlige byrder pålagt af dem, i hvilken som helst form dette sker

–

Det første lån, der udgjorde 1,5 mia. BEF, omfattede

–

en første rate på 820 mio. BEF og

–

en anden rate på 680 mio. BEF.

–

Det andet lån udgjorde 850 mio. BEF.

–

Det tredje lån beløb sig til 1,5 mia. BEF.

–

Det fjerde lån udgjorde 650 mio. BEF.

–

Et første lån i 1991, som annullerede og erstattede to lån, der var ydet i 1988 og 1989, udgjorde 300 mio. BEF.

–

Et andet lån ydet i 1994, som annullerede og erstattede et lån, der var ydet i 1987, udgjorde 200 mio. BEF.

–

[...]

–

statsgarantierne for lånene fra Belfin og SNCI

–

[...]

»99

I det foreliggende tilfælde må det konstateres, at ingen af de statslige garantier for lånene fra SNCI og Belfin i 1996 længere var omfattet af den godkendelse, som Kommissionen meddelte i sine beslutninger af 1982 og 1985. I årene efter udstedelsen af disse beslutninger foretog de belgiske myndigheder imidlertid en række væsentlige ændringer i tilbagebetalingsbetingelserne for lånene, som var særdeles fordelagtige for [Clabecq]. F.eks. fremgår det af den belgiske regerings forklaringer herom, at den belgiske stat havde afskrevet 198 mio. BEF af kreditten på 680 mio. BEF og havde forlænget tilbagebetalingsfristerne for en række SNCI-kreditter og de dertil knyttede statslige garantier med flere år.

100

Disse ændringer blev ikke meddelt Kommissionen og kan ikke anses for forenelige med de betingelser, som 1982- og 1985-godkendelserne var undergivet. I 1982-beslutningen havde Kommissionen meddelt den belgiske regering, at godkendelsen af den anmeldte foranstaltning var afhængig af, at sagsøgeren ophørte med at søge sine problemer løst gennem økonomisk bistand fra staten. De ændringer, som de belgiske myndigheder senere gennemførte i den godkendte foranstaltning, udgjorde en klar tilsidesættelse af denne betingelse. I 1985-beslutningen understregede Kommissionen, at de godkendte støtteforanstaltninger skulle være gennemført inden den 31. december 1985. Dette udelukkede, at der senere kunne foretages væsentlige ændringer til fordel for sagsøgeren i det godkendte lånearrangement. Under alle omstændigheder kan Kommissionens godkendelser af statslige støtteforanstaltninger kun omfatte foranstaltningerne, således som de er meddelt, og ikke anses for at have virkning ud over det tidsrum, som oprindelig er fastsat for deres gennemførelse.«

–

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som kongeriget herved ikke fik medhold i de argumenter, det havde fremsat til støtte for Clabecqs påstande i første instans, vedrørende »statsgarantierne for lånene fra Belfin og SNCI«.

–

Appellanten gives medhold i de påstande, der blev nedlagt ved første instans, vedrørende »statsgarantierne for lånene fra Belfin og SNCI«, hvorfor den omtvistede beslutning annulleres med hensyn til disse garantier.

–

Kommissionen tilpligtes af betale sagens omkostninger.

–

Principalt: Appellen forkastes.

–

Subsidiært: Påstanden om annullation af den omtvistede beslutning forkastes.

–

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)