61999C0030

I - Introduktion

1 Kommissionen har anmodet Domstolen om at fastslå, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 30 (efter ændring nu artikel 28 EF). Kommissionen har anført, at den irske lovgivning om garanti for holdigheden af ædle metaller i arbejder af guld, sølv og platin udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner, der er forbudt i henhold til traktatens artikel 30. Kommissionen har især rettet kritik mod de irske bestemmelser om tilladte holdigheder af ædle metaller og de deraf følgende bestemmelser om stempling. Kommissionen har dernæst bestridt den obligatoriske registrering af navnestemplet, som anvendes af fabrikanten, bearbejderen eller forhandleren af disse arbejder af ædle metaller, der forhandles i Irland, såvel som de forskelle der gør sig gældende i reglerne for arbejder, der er henholdsvis importeret eller fremstillet i Irland.

2 Domstolen har allerede i dommene i sagerne Robertson m.fl. (1) og Houtwipper (2) angivet, under hvilke betingelser den importerende medlemsstat kan undergive arbejder af ædle metaller nye kontrolordninger og foreskrive obligatorisk holdighedsstempling for de omhandlede arbejder, når de lovligt er bragt i fri omsætning på Fællesskabets område. Kommissionens anbringender skal primært gennemgås i lyset af denne retspraksis.

II - Retsforskrifter

A - Nationale bestemmelser

3 I samtlige medlemsstater i Den Europæiske Union er stempling af arbejder af ædle metaller retligt reguleret. De nationale bestemmelser kræver bl.a. påsætning af stempler, som angiver holdigheden af arbejdet, det vil sige den mængde ædelmetal, der er anvendt i det pågældende arbejde. De relevante irske regler og forskrifter er i det foreliggende tilfælde følgende:

- Hallmarking Act 1981 (lov om holdighedsstempling, herefter »loven«): Denne lov fastsætter den generelle lovlige ramme for garantier vedrørende indholdet af ædelt metal i arbejder i sølv, guld eller platin.

- Hallmarking (Irish Standards of Fineness) Regulations 1983 og Hallmarking (Irish Standards of Fineness) (Amendment) Regulations 1990 (regler om holdigheden af ædelmetaller, herefter »Standards of Fineness Regulations af 1983 og 1990«): disse bestemmelser foreskriver de tilladte holdigheder for arbejder i guld, sølv eller platin (3). Holdighederne, der er angivet i promille af den totale mængde, er følgende:

- for guld: 916,6, 833, 750, 585, 417 og 375 promille (hvilket svarer til henholdsvis 22, 20, 18, 14, 10 og 9 karat)

- for sølv: 925 og 958,4

- for platin: 950.

- Hallmarking (Approved Hallmarks) Regulations 1983 og Hallmarking (Approved Hallmarks) (Amendment) Regulations 1990 (bestemmelser om godkendte holdighedsstempler, herefter »Approved Hallmarking Regulations af 1983 og 1990«): Disse bestemmelser fastsætter de godkendte holdighedsstempler i Irland.

4 Arbejder af ædle metaller skal påføres et godkendt holdighedsstempel (4). I henhold til lovens artikel 2, er godkendte holdighedsstempler følgende:

1) et holdighedsstempel, der er lovligt påført af Assay Master, før eller efter lovens ikrafttræden, i overensstemmelse med den gældende lov

2) et holdighedsstempel, der er lovligt påført i et Assay Office i Det Forenede Kongerige før den 21. februar 1927

3) et 'internationalt holdighedsstempel', hvorved forstås et holdighedsstempel, der ifølge bestemmelser udstedt i medfør af lovens section 3 er godkendt af regeringen eller ministeren i henhold til en traktat eller en international konvention om ædle metaller, der er tiltrådt af Irland, og som er lovligt påført af Assey Master eller påført i et andet land end Irland.

I overensstemmelse med regulation 7 i Approved Hallmarks Regulations 1983 er et »internationalt holdighedsstempel« et holdighedsstempel, der er anmeldt i overensstemmelse med konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller (5) (herefter »Wien-konventionen«). Lovens section 4(2) bestemmer, at supplerende holdighedsstempler ikke må påføres genstande, der bærer et sådant internationalt holdighedsstempel, som svarer til en af de lovlige irske holdighedsangivelser.

5 Regulation 5 i Approved Hallmarks Regulations 1983 angiver tre godkendte holdighedsstempler, der skal påføres alle arbejder af ædle metaller, med undtagelse af importerede arbejder, som allerede er forsynet med et internationalt holdighedsstempel:

1) et stempel, der anvendes af Dublin Assay Office (»Assey Office Mark«). Indholdet af dette stempel varierer alt efter om der er tale om arbejder, der er fremstillet i Irland eller importeret, bortset fra arbejder, der allerede er blevet påført et internationalt holdighedsstempel

2) et stempel, der angiver holdigheden, og som er påført i Dublin Assay Office (»fineness mark«) (holdighedsstempel)

3) et mærke eller et bogstav, der angiver fabrikationsåret eller året for arbejdets stempling, og som er blevet påført i Dublin Assay Office.

6 Lovens section 3(2) bestemmer, at der ved regulations kan fastsættes forskellige stempler for arbejder af ædle metaller, der er fremstillet i Irland, og for importerede arbejder. For stempling af arbejder i guld på 10 karat er de stempler, der påføres arbejder, der er fremstillet eller forarbejdet i Irland, forskellige fra de stempler, der påføres importerede arbejder (Regulation 4 i Approved Hallmarks Regulations 1990). For så vidt angår arbejder i platin er holdigheden angivet ved et bogstav i stemplet på arbejder, der er fremstillet eller forarbejdet i Irland, mens holdigheden angives i promille på importerede arbejder, med undtagelse af arbejder der falder ind under Wien-konventionens anvendelsesområde (Regulation 4 i Approved Hallmarks Regulations 1983).

7 Det fremgår af lovens section 9, at arbejder af ædle metaller, som forelægges Assay Master, tillige skal være forsynet med et såkaldt »navnestempel« (»sponsor's mark«) for at blive påført et godkendt holdighedsstempel. Den ansvarlige i henhold til navnestemplet er enten fabrikanten, bearbejderen eller forhandleren af det stemplede arbejde (lovens section 1). Assay Master og den ansvarlige kan træffe foranstaltninger med henblik på at få navnestemplet påført af Assay Master (lovens section 9(2)). Navnestemplet skal være registreret af Wardens and Commonalty of Goldsmiths of the city of Dublin, kendt som »the Company« (lovens section 9(3)). Registreringen er gyldig for en periode på ti år, som løber fra registreringsdatoen og den kan fornys (lovens section 9(4)).

8 Det fremgår af sagsakterne, at Irland har iværksat en undersøgelse af sin lovgivning om ædelmetaller, og at der allerede foreligger en række konkrete (ændrings)forslag. De foreslåede ændringer vedrører bl.a. de tilladte holdigheder, navnestemplet, godkendelse af udenlandske Assey Masters og endelig de bestemmelser, der indebærer en forskelsbehandling. Den nye ordning er imidlertid endnu ikke trådt i kraft og kan derfor ikke tages i betragtning ved den endelige vurdering af tvisten.

B - Fællesskabsretlige bestemmelser

9 I 1993 indleverede Kommissionen et forslag til direktiv til Rådet vedrørende arbejder af ædle metaller. Det blev erstattet i 1994 af et ændringsforslag (6), som vedrører harmonisering af standardiserede holdigheder for arbejder af ædle metaller og holdighedsstempler med det formål at fjerne hindringerne for samhandelen inden for Fællesskabet, sikre fri bevægelighed for arbejder af ædle metaller og garantere god handelsskik inden for Fællesskabet. Af forslag til direktivet fremgår det, at arbejder af ædle metaller skal være i overensstemmelse med de grundlæggende krav, som er angivet i bilagene. Medlemsstaterne kan ikke med henvisning til holdighedsangivelser forbyde eller hindre handelen med arbejder af ædle metaller, som opfylder de harmoniserede krav om (kontrol)stempling.

10 Kommissionens repræsentant har under retsmødet forklaret, at forhandlingerne i Rådet er gået i stå og at en fælles holdning derfor endnu ikke er nået. Sagsakterne indeholder en revideret, men endnu ikke offentliggjort udgave af forslaget til direktiv, dateret den 22. april 1996.

III - Sagens behandling

11 Kommissionen modtog en række klager fra virksomheder, der var stødt på vanskeligheder i forbindelse med import og forhandling af arbejder af ædle metaller i visse medlemsstater, og indledte en undersøgelse for at sikre, at de nationale lovgivninger var forenelige med traktatens artikel 30. Den 28. juni 1993 sendte Kommissionen formelt en åbningsskrivelse til Irland i overensstemmelse med proceduren i EF-traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF). Kommissionen fandt ikke Irlands svar fyldestgørende og tilstillede det en begrundet udtalelse den 11. november 1996. I sin svarskrivelse af 3. april 1996 bestred Irland, at dens lovgivning var uforenelig med traktatens artikel 30. Der var herefter løbende kontakt mellem Kommissionens tjenestegrene og de irske myndigheder, navnlig vedrørende de irske ændringsforslag til lovgivningen, som bl.a. skulle sikre større anerkendelse af udenlandske krav om holdigheder i ædle metaller. Da denne udveksling af korrespondance ikke førte til et for Kommissionen fyldestgørende resultat, har den besluttet at anlægge nærværende sag mod Irland, hvilket den gjorde ved stævning indleveret til Justitskontoret den 5. februar 1999 (7).

12 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

- det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 30 (efter ændring nu artikel 28 EF),

1) idet det forbyder, at arbejder af ædle metaller (guld, sølv eller platin), der lovligt er fremstillet og markedsført i andre medlemsstater, men som ikke er i overensstemmelse med de irske bestemmelser om holdigheden, markedsføres i Irland under den betegnelse og med den angivelse af holdigheden, de er forsynet med i oprindelseslandet, og idet det kræver, at holdighedsstemplerne på de importerede varer skal erstattes med stempler, der angiver den lavere holdighed, der officielt er fastsat i Irland

2) idet det kræver, at arbejder af ædle metaller (guld, sølv eller platin), der importeres fra en anden medlemsstat og markedsføres i Irland, skal være forsynet med et navnestempel - med angivelse af navnet på fabrikanten, bearbejderen eller forhandleren af disse arbejder - der er registreret af Wardens and Commonalty of Goldsmiths of the city of Dublin, der udpeger den Assay Master, som skal påføre arbejderne det godkendte holdighedsstempel, når disse arbejder allerede er forsynet med et navnestempel i overensstemmelse med lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten

3) idet det kræver, at arbejder af ædle metaller (guld, sølv eller platin), der importeres fra en anden medlemsstat og markedsføres i Irland, og som i en anden medlemsstat lovligt er påført et holdighedsstempel af et organ, som giver garanti for uafhængighed, og som giver forbrugerne passende oplysninger, skal være forsynet med et godkendt holdighedsstempel påført af den Assay Master, som er udpeget af Wardens and Commonalty of Goldsmiths of the city of Dublin, og

4) idet det har gjort forskel på godkendte holdighedsstempler påført arbejder fremstillet i Irland og holdighedsstempler af samme type påført arbejder, der er importeret fra andre medlemsstater,

Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

13 Den irske regering har nedlagt følgende påstande:

- det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 30, idet det har gjort forskel på godkendte holdighedsstempler påført arbejder fremstillet i Irland og holdighedsstempler af samme type påført arbejder, der er importeret fra andre medlemsstater,

- i øvrigt frifindelse,

- Kommissionen tilpligtes at betale Irlands omkostninger.

14 Det Forenede Kongerige, som har fået Domstolens tilladelse til at intervenere i sagen, har nedlagt påstand om frifindelse for så vidt som søgsmålet har til formål at fastslå, at et holdighedsstempel påført af fabrikanten selv skal betragtes som ligeværdigt med et holdighedsstempel, der er påført af et uafhængigt organ.

15 Kommissionen og den irske regering har uddybet deres synspunkter under retsmødet den 7. december 2000.

IV - Domstolens retspraksis vedrørende holdighedsstempler påført arbejder af ædle metaller og traktatens artikel 30

16 Kommissionens sag er baseret på de principper, som Domstolen har udviklet i dommene i sagerne Robertson m.fl. (8) og Houtwipper (9). Den irske regering har ikke bestridt denne retspraksis som sådan, men har modsat sig dens anvendelse på visse nærmere bestemte dele af den irske lovgivning. Inden jeg behandler parternes anbringender og argumenter og fremlægger forslag til afgørelse, vil jeg først gengive hovedelementerne i de to domme afsagt af Domstolen.

17 Dommene i sagerne Robertson m.fl. og Houtwipper var begge præjudicielle søgsmål rejst i forbindelse med en straffesag. Dommen i sagen Robertson m.fl. vedrørte de belgiske bestemmelser om holdighedsstempling af genstande i forsølvet metal, såsom bestik. Dommen i sagen Houtwipper drejede sig om en nederlandsk lov, som forbød forhandling af arbejder af ædle metaller, der ikke var forsynet med et holdighedsstempel påført af et uafhængigt organ med angivelse af indholdet af ædelt metal. I de to domme fastslog Domstolen, at bestemmelser som foreskriver, at arbejder af ædle metaller, som importeres fra andre medlemsstater, hvor de er lovligt bragt i omsætning og stemplet i overensstemmelse med disse staters lovgivning, atter skal stemples i importmedlemsstaten, gør importen vanskeligere og mere bekostelig. Sådanne nationale bestemmelser udgør foranstaltninger med tilsvarende virkninger som en kvantitativ importrestriktion, der i princippet er forbudt efter traktatens artikel 30. De indebærer nemlig, at en importør skal medvirke til, at der skal betales vederlag til kontrolorganet, og at der opstår forsinkelser i forhandlingen af varerne, som påvirker disses respektive omkostninger (10).

18 I mangel af fællesskabsretlig harmonisering kunne sådanne bestemmelser ikke desto mindre være begrundede med henvisning til afgørelsen i »Cassis de Dijon«-sagen (11). Importørens forpligtelse til at lade arbejder af ædle metaller påføre et holdighedsstempel med holdighedsangivelse har i princippet til formål at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse og at fremme god handelsskik. Eftersom forbrugeren ikke kan bestemme den præcise holdighed af et arbejde af ædelt metal, idet han hverken kan se eller mærke den, kunne han uden holdighedsstempel med lethed blive vildledt ved køb af et sådant arbejde (12).

19 En medlemsstat kan imidlertid ikke kræve, at en vare, der er importeret fra en anden medlemsstat, hvor de lovligt er bragt i handelen og stemplet i overensstemmelse med den pågældende stats lovgivning, skal påføres et nyt stempel, når de oplysninger der er angivet på denne anden medlemsstats stempel uanset formen, »har et ligeværdigt informativt indhold og kan forstås af forbrugerne i importstaten« (13). I sådanne tilfælde vejer hensynet til de frie varebevægelser tungere end hensynet til offentlighedens interesser.

20 I dommen i sagen Houtwipper opstillede Domstolen endvidere den betingelse, at det holdighedsstempel, der er påført i oprindelsesmedlemsstaten, skal være i overensstemmelse med kravene i national lovgivning og påføres af et kontrolorgan, som kan sikre holdighedsstemplets garantifunktion. Dette er tilfældet når stemplet er blevet påført af et uafhængigt organ i den eksporterende medlemsstat (14).

21 Domstolen fastslog i såvel dommen i sagen Robertson m.fl. som i dommen i sagen Houtwipper, at det tilkommer den nationale ret at tage stilling til om de oplysninger, der fremgår af stemplet, er ligeværdige eller ej (15). I dommen i sagen Houtwipper lod Domstolen det endvidere være op til den nationale ret at tage stilling til, om stempling af arbejder af ædle metaller importeret fra andre medlemsstater er blevet foretaget af et organ, som giver garantier for uafhængighed, idet disse garantier ikke nødvendigvis skal være sammenfaldende med dem, der er fastsat i de nationale bestemmelser (16).

V - Parternes argumenter og bedømmelsen af sagen

A - Anbringende om holdigheden af ædle metaller

1) Kommissionens synspunkt

22 Kommissionens første klagepunkt er nærmere bestemt, at de irske bestemmelser om holdigheden af ædle metaller er uforenelige med traktatens artikel 30, idet disse bestemmelser udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning i denne artikels forstand, således som den er blevet fortolket i dommen i sagen Dassonville (17) og i dommene i sagerne Robertson m.fl. og Houtwipper.

23 Arbejder af ædle metaller, som er lovligt fremstillet og forhandlet i andre medlemsstater, kan nemlig ikke forhandles i Irland med det holdighedsstempel, de blev påført i deres oprindelsesland, når den angivne holdighed ikke er i overensstemmelse med de irske krav. Varerne kan derfor ikke importeres og forhandles under betegnelsen guld, sølv eller platin, såfremt holdighedsstemplerne ikke erstattes af stempler, der angiver den lavere holdighed, der er officielt fastsat i Irland. Det er rigtigt at de irske bestemmelser eventuelt kan retfærdiggøres på baggrund af Houtwipper-dommen med henvisning til effektiv forbrugerbeskyttelse og god handelsskik, men Domstolen har tillige fastslået, at inden for en ordning med et fælles marked skal sådanne interesser sikres gennem gensidig respekt af rimelig skik og brug i de forskellige medlemsstater (18).

24 Med støtte i dommene i sagerne Robertson m.fl. og Houtwipper har Kommissionen endvidere anført, at når et stempel, der er påført arbejder af ædle metaller i oprindelsesmedlemsstaten, angiver den nominelle holdighed i promille, giver det forbrugeren ligeværdige oplysninger, selv om holdighederne afviger fra dem, der aktuelt er foreskrevet i den irske lovgivning. For så vidt angår forbrugerens mulighed for at forstå oplysningerne på stemplet har Kommissionen anført, at der er andre måder, hvorpå forbrugeren kan oplyses fuldt ud om betydningen af et holdighedsstempel, der ikke er irsk. Den har herved henvist til muligheden for påsætning af en etikette, opsætning af et skilt i udstillingsvinduet eller for at give supplerende oplysninger i kataloger, på bestillingsordrer eller regninger, som udleveres til kunder. Kommissionen har understreget, at denne oplysningspligt kun supplerer pligten til at påføre et holdighedsstempel, som ikke kan erstattes ved etikettering.

25 På baggrund af disse overvejelser er Kommissionen nået til den konklusion, at arbejder af ædle metaller, som er lovligt fremstillet og markedsført i Fællesskabet men hvis holdighedsangivelse afviger fra dem, der er foreskrevet ved den officielle irske ordning, skal kunne sælges i Irland med deres oprindelige holdighedsstempel, idet forbrugerne i stedet skal gøres opmærksom på indholdet af det udenlandske holdighedsstempel på en af de ovennævnte måder.

26 Efter at have tilstillet Irland en begrundet udtalelse modtog Kommissionen underretning om et forslag til ændring af reglerne om holdigheder af ædle metaller fra de irske myndigheder. Ifølge forslaget skal de i Irland anerkendte standardholdigheder udvides med 990 og 999 promille for guld, og 850, 900 og 999 promille for platin. Såfremt forslaget vedtages, bringes de officielle irske holdigheder i overensstemmelse med indholdet i udkastet til direktivet i udgaven fra april 1996.

27 Kommissionen har erklæret sig enig i denne ændring af den irske lovgivning. Forslaget til direktivet er i den seneste udgave baseret på anerkendelse af de mest anvendte holdigheder i Fællesskabet. Kommissionen har medgivet, at et overdrevent antal standardiserede holdigheder ville gøre forbrugerne forvirrede, selv om de blev ledsaget af supplerende oplysninger. En begrænsning i antallet af anerkendte holdighedsstempler til de mest almindeligt anvendt i Fællesskabet ville være en fornuftig løsning, der giver mulighed for at beskytte forbrugerne og at sikre god handelsskik. Ændringen af de eksisterende bestemmelser er imidlertid endnu ikke trådt i kraft, hvorfor Irland ikke med sin aktuelle lovgivning opfylder sine forpligtelser.

2) Vurdering

28 Det følger af fast retspraksis, at enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, øjeblikkeligt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Fællesskabet, må betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion for vareudvekslingen i Fællesskabet i henhold til EF-traktatens artikel 30 (19). At forbyde salget af arbejder af ædle metaller importeret fra en medlemsstat, som ikke opfylder de irske bestemmelser er en klassisk handelsrestriktion.

29 Den irske regering har nærmere bestemt foretaget en sondring imellem tre kategorier af arbejder af ædle metaller importeret fra Fællesskabet. Den første gruppe er arbejder af ædelt metal, hvorpå Wien-konventionen finder anvendelse og som har en nominel holdighed, der er sammenfaldende med de officielle irske holdigheder i Standards of Fineness Regulations 1983 og 1990. Arbejder i denne kategori kan forhandles på det irske marked uden videre. Den anden gruppe omfatter arbejder med oprindelse i de medlemsstater, der har tiltrådt Wien-konventionen, men hvis nominelle holdigheder ikke er sammenfalden med de officielle irske holdigheder. Disse arbejder skal påføres et nyt stempel med de officielle holdighedsstempler lige under. Den sidste kategori omfatter arbejder i ædelt metal, som er importeret fra de medlemsstater, der ikke har tiltrådt Wien-konventionen. Uanset om de er blevet stemplet i oprindelseslandet, skal de under alle omstændigheder kontrolleres og påføres et nyt stempel i forbindelse med deres indførsel på det irske marked, idet de nye stempler skal angive den officielle irske holdighed, der ligger lige under.

30 Disse bestemmelser skaber to former for handelshindringer.

31 For det første kan arbejder af ædle metaller, som er på markedet i en anden medlemsstat - og som f.eks. bærer de sædvanligt anvendte holdighedsstempler, dvs. 333, 500, 850, 900 og 999 promille for platin og 800 promille for sølv - ikke importeres lovligt til Irland, selv om de er forsynet med deres oprindelige holdighedsstempler. Arbejder af ædle metaller i den anden og tredje kategori, som er fremstillet og markedsført i en anden medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning og som lovligt er blevet påført et holdighedsstempel dér, skal påføres et nyt holdighedsstempel, når de importeres til Irland. Denne foranstaltning medfører yderligere omkostninger for importøren, hvilket gør importen vanskeligere og dyrere.

32 For det andet kan produkter med en holdighed, der adskiller sig fra officielle holdigheder, ikke sælges i Irland før det oprindelige stempel er blevet fjernet og erstattet med et irsk holdighedsstempel med de officielle nominelle holdigheder, som umiddelbart ligger under den reelle holdighed. F.eks. skal en genstand af ædelt metal med en reel holdighed på 800 promille finguld i Irland påføres et stempel med en holdighedsangivelse på nominelt 750 promille. Eftersom denne nedsættelse er fuldstændig uigennemsigtig kommer den reelle højere værdi af produktet ikke til at fremgå på markedet. Domstolen har i Houtwipper-sagen med rette fastslået, at små ændringer af indholdet af ædelmetal kan have meget stor betydning for producentens avance (20). En mindre nedsættelse kan omvendt få avancen til at falde betydeligt.

33 Den irske regering har anført, at det er nødvendigt at beskytte almenhedens interesser. Der er ikke tvivl om Irlands ret til at kræve, at importerede arbejder af ædle metaller forsynes med et stempel, der giver de irlandske forbrugere forståelige oplysninger om holdigheden af finmetal. Kommissionen har ikke bestridt, at den irske lovgivning har til formål at beskytte forbrugerne, og at fremme god handelsskik. Kommissionens klagepunkt er nærmere bestemt rettet mod det forhold, at den irske lovgivning ikke indeholder nogen bestemmelser om godkendelse af holdighedsstempler, der er lovligt påført i Fællesskabet og som giver forbrugerne tilsvarende oplysninger.

34 Dette klagepunkt forekommer mig begrundet. Undtagelserne fra de frie varebevægelser skal ikke udvides mere end nødvendigt. Domstolen har i dommene i sagerne Robertson m.fl. og Houtwipper klart tilkendegivet, at det ikke er nødvendigt at påføre importerede varer nye holdighedsstempler, når de er lovligt stemplet i deres oprindelsesland under et uafhængigt organs kontrol og når dette stempel indeholder oplysninger, der svarer til den importerende stats oplysninger. Såfremt disse betingelser er opfyldt, giver holdighedsstemplet i princippet forbrugeren en tilstrækkelig beskyttelse. Et holdighedsstempel, der er påført i overensstemmelse med oprindelseslandets lovgivning og med en holdighedsangivelse i promille gør det normalt muligt for en almindeligt oplyst irsk forbruger (21) at vurdere arbejdets værdi korrekt. I forslag til afgørelse fremlagt i Houtwipper-dommen erklærede Gulmann med rette, at holdighedsangivelsen af ædelt metal skal være forståelig for forbrugerne, uanset om netop den pågældende nominelle holdighed anvendes i forbrugerens hjemstat (22). Langt størstedelen af medlemsstaterne angiver holdigheden i promille, hvilket i øvrigt også er tilfældet i Irland. Der er derfor grund til at antage, at de irske forbrugere kender denne betegnelsesmåde.

35 Jeg tror i øvrigt ikke, at denne principielle holdning tilsidesætter de økonomiske interesser hos forbrugeren, som ikke er i stand til at føle eller se den præcise renhedsgrad af et arbejde af ædelt metal. Holdighedsstemplet skal gøre det muligt for forbrugeren at få et tilstrækkeligt præcist kendskab til produktets egenskab og kvalitet, ligesom det skal gøre forbrugeren i stand til at adskille produktet fra andre produkter, som det kunne forveksles med (23). Kommissionen accepterer, at den irske lovgivning begrænser godkendelsen af de officielt anerkendte holdighedsstempler til de oftest forekommende holdighedsstempler i Fællesskabet. Endelig kan den irske lovgiver, for at begrænse de eventuelle risici, som forbrugere udsættes for, fastsætte en supplerende oplysningspligt, der ikke i samme omfang begrænser den frie bevægelighed for arbejder af ædle metaller i Fællesskabet.

36 De argumenter som den irske regering har anført i den henseende, har ikke overbevist mig. Den irske regering har for det første taget udgangspunkt i sagsbehandlingen og påstået, at Kommissionen skal bevise, at manglen på en udtrykkelig bestemmelse om gensidig anerkendelse udgør en hindring for samhandelen med arbejder af ædle metaller mellem medlemsstaterne. Ifølge den irske regering har Kommissionen end ikke bevist, at den omhandlede lovgivning potentielt kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Den har ikke godtgjort, at de holdighedsstempler, som arbejder af ædle metaller i visse medlemsstater er forsynet med, reelt svarer til de officielle irske normer. Desuden har den irske regering erklæret, at loven ikke forhindrer anerkendelse af ligeværdige holdighedsstempler, som er påført i udlandet.

37 Jeg erindrer i den forbindelse om, at det under et traktatbrudssøgsmål i medfør af artikel 226 EF påhviler Kommissionen at godtgøre, at det hævdede traktatbrud foreligger, og at fremlægge de oplysninger for Domstolen der er nødvendige for, at denne kan efterprøve, om der foreligger et traktatbrud (24). Kommissionen skal derfor godtgøre, at den omtvistede foranstaltning faktisk er omfattet af forbuddet. I stævningen har Kommissionen angivet en overbevisende årsag til at den irske lovgivning kan udgøre en hindring for samhandelen mellem medlemsstaterne i henhold til traktatens artikel 30. Dette kan Kommissionen gøre abstrakt uden præcis henvisning til et specifikt brud eller til et konkret tilfælde (25).

Det tilkommer derfor medlemsstaten at godtgøre, at den pågældende foranstaltning er begrundet, nødvendig og proportional i forhold til formålet, nemlig at sikre almenhedens interesser (26). Dette er i desto højere grad tilfældet, når Kommissionen, som i denne sag, i tilstrækkeligt omfang har oplyst hvorfor den omtvistede handelsrestriktion efter dens mening er ubegrundet, unødvendig og uproportional.

38 Kommissionen har erklæret, at et holdighedsstempel der angiver den nominelle holdighed af ædelt metal i promille, giver forbrugeren en ligeværdig oplysning. Den har anført, at den irske lovgivning ikke indebærer en forpligtelse til at anerkende holdighedsstempler, påført arbejder af ædle metaller, der er importeret fra andre medlemsstater, som »ligeværdige«. Irland skal godtgøre, at dets bestemmelser vedrørende ædle metaller er nødvendige, og de er proportionale i forhold til det anførte formål om at beskytte almenhedens interesser.

39 Dette har Irland efter min mening ikke godtgjort. Der er intet i den irske lovgivning, der tyder på, at de holdighedsstempler, som er påført importerede arbejder og som ikke opfylder de officielle irske normer, kan godkendes som »ligeværdige«. At arbejder, der er påført holdighedsstempler med angivelse af de officielt anerkendte holdigheder i Irland kan importeres uden fornyet stempling ændrer ikke ved det forhold, at denne hindring i hvert fald potentielt er til stede for et antal af de øvrige arbejder, eftersom det irske lovforslag om ændring af Standards of Fineness Regulations 1983 og 1990, og som fastsætter en udtrykkelig anerkendelse af holdighedsstempler påført i udlandet, endnu ikke er vedtaget.

40 Argumentet, hvorefter de gældende regler på tidspunktet for Kommissionens begrundede udtalelse ikke forbød de irske myndigheder at godkende et ligeværdigt holdighedsstempel, kan ikke tiltrædes. Ministeren havde nemlig allerede en sådan beføjelse i henhold til lovens artikel 2. Den irske regerings repræsentant har imidlertid under den mundtlige forhandling medgivet, at Irland ikke uden først at ændre de gældende regler kan anerkende et holdighedsstempel fra en anden medlemsstat som ligeværdigt, såfremt holdigheden af ædelt metal ikke er angivet i overensstemmelse med de officielle irske standarder. Den beføjelse, som ministeren råder over med henblik på at gøre en gensidig anerkendelse mulig i individuelle sager i medfør af særlige regler, er ikke tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelserne i henhold til traktatens artikel 30.

41 De anbringender, som den irske regering i øvrigt har gjort gældende til støtte for, at Kommissionens første klagepunkt ikke kan tiltrædes, er efter min mening ikke overbevisende.

42 Ifølge den irske regering har Kommissionen begået en fejl, idet den har henvist til Miro og Bonfait-dommen, men de principper, som Domstolen fastslog heri, kan ikke finde anvendelse på de foreliggende omstændigheder.

43 Dette argument holder ikke. Kommissionen har anført, at den udelukkende har henvist til de to domme i stævningen for at understrege, at de irske bestemmelser skal overholde princippet om gensidig anerkendelse. Det er i øvrigt dette grundlæggende princip, som er basis for dommene i sagerne Robertson m.fl. og Houtwipper. Dette gælder i almindelighed for alle de retlige foranstaltninger, der påvirker varernes frie bevægelighed i henhold til traktatens artikel 30.

44 Den irske regering har endvidere anført, at det, der i en medlemsstat anses for at være god handelsskik, ikke nødvendigvis er det i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne kunne i overensstemmelse med Cassis de Dijon-dommen forbyde markedsføring af importerede varer, når det kan begrundes i almenhedens interesse, selv om varerne er i overensstemmelse med sædvane og god handelsskik i en anden medlemsstat.

45 Kommissionen har ikke bestridt, at de irske bestemmelser har til formål at beskytte almenhedens interesser. Bestemmelserne er imidlertid for restriktive og er derfor uforholdsmæssige i relation til de formål, som bestemmelserne forfølger. Det forhold, at forslaget til direktiv begrænser antallet af holdighedsstempler, og at Kommissionen midlertidigt har tilladt en begrænsning i antallet af holdighedsstempler, der skal anerkendes, og som også gælder for Irland, ændrer ikke ved det uforholdsmæssige i de irske bestemmelser, som stadig er gældende.

46 Den irske regering har endelig påberåbt sig, at angivelserne på de irske holdighedsstempler har til formål at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse og god handelsskik. Uden et sådant holdighedsstempel kunne den irske forbruger nemt blive vildledt for så vidt angår den præcise sammensætning af ædle metaller. Etikettering er ikke i sig selv egnet til at give forbrugeren den samme garanti som et stempel, der ikke kan slettes eller fjernes.

47 Et sådant argument er baseret på en urigtig fortolkning af Kommissionens stævning. Kommissionen har aldrig bestridt Irlands beføjelse til at kræve, at importerede arbejder af ædle metaller påføres et holdighedsstempel. Kommissionen har tværtimod understreget den vægt, som den tillægger holdighedsstemplets oplysende funktion. Etikettering har ikke til formål at erstatte holdighedsstemplet, men i givet fald at supplere det. En forpligtelse til at oplyse forbrugeren ved hjælp af f.eks. en supplerende etikette ændrer ikke ved forpligtelsen til at påføre et bestående holdighedsstempel, der ikke kan slettes eller fjernes.

48 Af det foregående kan sluttes, at de irske bestemmelser om holdigheder af ædle metaller udgør, i hvert fald potentielt, en alvorlig hindring for samhandelen i Fællesskabet. Bestemmelserne er ikke tilstrækkeligt begrundede, eftersom de iværksatte foranstaltninger er uforholdsmæssige i relation til hensynet til almenhedens interesser, som de har til formål at beskytte.

B - Klagepunktet vedrørende navnestemplet (»sponsor's mark«)

1) Kommissionens synspunkt

49 Lovens section 9 bestemmer, at importerede arbejder af ædle metaller, udover det godkendte holdighedsstempel, tillige skal påføres et særligt navnestempel, der angiver den ansvarlige, som enten er fabrikanten, bearbejderen eller forhandleren, det såkaldte »navnestempel« (»sponsor's mark«). Det supplerende navnestempel skal være registreret af Wardens and Commonalty of Goldsmiths of the city of Dublin. Disse bestemmelser indebærer, at arbejder af ædle metaller, som lovligt er fremstillet og bragt på markedet i Fællesskabet, skal være forsynet med et stempel fra en forhandler, der er registreret i Irland for at kunne markedsføres i Irland. Uanset om stemplet er påført af en importør, der allerede er etableret i Irland, eller det er en fabrikant, bearbejder eller forhandler etableret i en anden medlemsstat, som selv registrerer sit navnestempel i Irland, udgør den omhandlede bestemmelse en foranstaltning med tilsvarende virkning, som hindrer samhandelen i henhold til traktatens artikel 30 (27).

50 Ifølge Kommissionen kan de irske bestemmelser om navnestempel ikke begrundes i tvingende hensyn til forbrugerbeskyttelse eller god handelsskik. Sådanne hensyn kan kun tages i betragtning, for så vidt som foranstaltningerne uden forskel finder anvendelse på indenlandske og udenlandske varer. Selv om sådanne hensyn kunne påberåbes, tilkommer det stadig Irland at godtgøre, at der er en direkte forbindelse mellem den omtvistede foranstaltning og den beskyttelsesværdige almeninteresse. Desuden skal foranstaltningen være forholdsmæssig i den forstand, at det formål den forfølger ikke kan opnås ved hjælp af foranstaltninger, der begrænser handelen i mindre omfang.

51 De irske myndigheder har anført, at navnestemplet har til formål at gøre det muligt at identificere den person, der garanterer for kvaliteten af det pågældende arbejde af ædle metaller, uanset om det drejer sig om fabrikanten, bearbejderen eller forhandleren. Såfremt denne person ikke kan identificeres, undergraves hele kontrolordningen.

52 Uden at bestride det ønskelige i at kunne identificere den person, der er ansvarlig for arbejder af ædle metaller, har Kommissionen ikke desto mindre anført, at det ikke er nødvendigt, at den ansvarliges navnestempel registreres i Irland. I det øjeblik det pågældende arbejde af ædle metaller er forsynet med et navnestempel, der opfylder oprindelseslandets lovgivning, ville den ansvarlige kunne identificeres uden krav om supplerende formaliteter i Irland. Myndighederne kunne i forbindelse med varens import til Irland kræve bevis for, at den ansvarlige reelt er registreret i en anden medlemsstat. I særlige tilfælde kunne man stille supplerende formalitetskrav for at opretholde effektiviteten i kontrolordningen. Kommissionen har imidlertid gjort gældende, at en pligt til systematisk at registrere sit navnestempel i Irland inden arbejder af ædle metaller, der er fremstillet i andre medlemsstater, kan markedsføres på det irske marked, er ubegrundet.

53 Den irske regering har erklæret sig villig til at ændre lovens section 9, stk. 1, således at arbejder af ædle metaller, der er forsynet med et navnestempel, som er lovligt påført i en anden medlemsstat, kan markedsføres i Irland på betingelse af, at den stemplende medlemsstat godtgør, at navnestemplet er registreret på dens område. Kommissionen har imidlertid endnu ikke modtaget oplysninger om, at de irske bestemmelser er blevet ændret på tilfredsstillende vis.

2) Vurdering

54 Kommissionen har på overbevisende måde godtgjort, at bestemmelserne om navnestempel er foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i henhold til traktatens artikel 30. Konsekvensen af lovens artikel 9 er, at importerede arbejder af ædle metaller systematisk undergives en forudgående national registrering, som skal udføres af foreningen af guldsmede. Det fremgår af fast retspraksis, at en forpligtelse til forudgående at registrere produktet eller den ansvarlige forhandler, før enhver form for markedsføring af det pågældende produkt kan finde sted i importmedlemsstaten, ifølge sagens natur udgør en hindring for samhandelen (28).

55 Domstolen har i sagen i dommen Robertson m.fl. fastslået, at fabrikantens eller importørens pligt til at påføre arbejder af ædle metaller et stempel, der udpeger fabrikanten, principielt kan sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse og fremme god handelsskik. Navnestemplet gør det muligt for køberen at identificere fabrikanten (29). På samme måde som for holdighedsstemplerne er det heller ikke her længere nødvendigt at beskytte forbrugerne, når et navnestempel, der er lovligt påført i oprindelsesmedlemsstaten, giver oplysninger om den ansvarlige, som på én gang er forståelige og ligeværdige med de oplysninger, som importmedlemsstatens obligatoriske holdighedsstempel indeholder. Kommissionen har med rette anført, at de irske bestemmelser gør det fuldstændig umuligt at undgå en dobbelt registrering, først i oprindelsesstaten og dernæst i importstaten, selv om oplysningerne på det oprindelige stempel er ligeværdige. Denne absolutte umulighed er uforenelig med proportionalitetsprincippet, hvilket bevirker, at de irske bestemmelser er i overensstemmelse med traktatens artikel 30.

56 Den irske regerings argumenter har ikke overbevist mig om, at det er nødvendigt at pålægge fabrikanter og forhandlere af importerede arbejder af ædle metaller så strenge krav,

57 Den irske regering har gjort gældende, at pligten til at registrere navnestemplet hos foreningen af guldsmede ikke omfatter alle importerede arbejder af ædle metaller. Såfremt arbejderne er forsynet med et internationalt stempel og er i overensstemmelse med de irske standarder om holdigheder af ædle metaller, er der i henhold til lovens section 4, stk. 2, og Wien-konventionen ikke krav om navnestempel. Loven foreskriver ikke, at den ansvarlige skal være irsk statsborger, at han skal være etableret i Irland, at han skal udpege en repræsentant, eller at han skal åbne en filial der. Loven indeholder stort set ikke nogen grænse for, hvem der kan registrere et stempel. Navnestemplet skal i øvrigt ikke nødvendigvis være påført i Irland. I de fleste tilfælde er det fabrikanten, bearbejderen eller forhandleren selv, der påfører stemplet, før arbejderne forelægges Assay Master, som kontrollerer dem. Når Assay Office påfører et holdighedsstempel, kan det tillige tilføje et navnestempel uden ekstra omkostninger

58 Selv om disse argumenter i et vist omfang kan mildne de omtvistede foranstaltningers begrænsende virkning for samhandelen, fjerner de ikke den væsentligste hindring. En importør eller en fabrikant af arbejder af ædle metaller, der lovligt er blevet stemplet i Fællesskabet, kan enten blive mødt med et krav om på ny at påføre arbejdet et tilsvarende stempel i Irland eller om at registrere oprindelsesstemplet i Irland, selv om stemplet gør det muligt at identificere den ansvarlige for de omhandlede arbejder.

59 Den obligatoriske registrering kan kun fraviges, såfremt betingelserne herfor i lovens section 4 (2) er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at betingelsernes kumultative karakter reducerer rækkevidden af undtagelsen. Det pågældende arbejde skal hidrøre fra en medlemsstat, som har tiltrådt Wien-konventionen og være forsynet med en holdighedsangivelse, som er anerkendt i Irland. I andre tilfælde giver den irske lovgivning ikke engang forhandlerne mulighed for at godtgøre, at det navnestempel, der allerede er påført det arbejde, som de ønsker at markedsføre i Irland, sikrer, at den ansvarlige forhandler kan identificeres (30).

60 Den irske regering har tillige bestridt, at dens nationale bestemmelser diskriminerer importerede produkter. Med undtagelse af reglerne om internationale stempler er alle arbejder af ædle metaller undergivet den samme betingelse uden hensyntagen til deres oprindelse. At produkter importeret fra andre medlemsstater allerede er forsynet med et navnestempel er, ifølge den irske regering, mindre relevant, eftersom pligten til at påføre et nyt stempel kun gælder for arbejder af ædle metaller, som ikke giver en garanti, som en ligeværdig med de irske bestemmelses, navnlig for så vidt angår navnestemplet.

61 Det er endvidere klart, at de irske bestemmelser har medført, at arbejder af ædle metaller, som allerede er forsynet med et navnestempel, der er påført i overensstemmelse med lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten, men som ikke omfattes af undtagelsesbestemmelserne, får en ufordelagtig stilling i forhold til arbejder af ædle metaller, der er fremstillet og markedsført i Irland. Der kan nemlig stilles krav om, at de importerede produkter påføres et nyt navnestempel. Jeg har allerede i forbindelse med spørgsmålet om Kommissionens bevisbyrde anført, at i et traktatbrudssøgsmål skal sidstnævnte ikke bevise, at andre medlemsstaters lovgivning yder ligeværdige garantier. Det er tilstrækkeligt, at den overfor Domstolen godtgør, at den irske lovgivning ikke indeholder nogen bestemmelse om anerkendelse af navnestempler, der giver de samme garantier.

62 Kommissionen har endvidere påpeget, at den irske lovgiver faktisk har anerkendt ligeværdigheden af holdighedsstempler, der er påført arbejder af ædle metaller, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i Wien-konventionens artikel 5. Denne artikel fastsætter et informationssystem mellem anerkendte kontrolinstanser i de kontraherende stater. Der findes imidlertid officielle registre for navnestempler i medlemsstater, som ikke har tiltrådt Wien-konventionen. Hvis den irske lovgiver er af den opfattelse, at forbrugeren og god handelsskik er tilstrækkeligt beskyttet ved ordningen i Wien-konventionen, er det absolut ikke nødvendigt, som med rette fremhævet af Kommissionen, at bestride ligeværdigheden af holdighedsstempler påført arbejder af ædle metaller, som er importeret fra medlemsstater, der ikke har tiltrådt denne konvention, men som giver tilsvarende garantier. Parterne synes at være enige om, at garantierne som minimum skal omfatte den ansvarliges navn. Navnet, forkortelsen eller symbolet, som repræsenterer den ansvarlige, skal registreres således at det er muligt at kontrollere den ansvarliges identitet. Wien-konventionen kræver de samme minimumsgarantier.

63 Den irske regering har endvidere anført, at Kommissionen i særlige tilfælde, navnlig når der er risiko for forveksling, er klar til at acceptere krav om supplerende formaliteter med henblik på at sikre effektiviteten i kontrolordningen, hvilket ifølge regeringen vil sige, at Kommissionen anerkender en sådan forudgående kontrolordnings forenelighed med traktatens bestemmelser om de frie varebevægelser.

64 Denne argumentation kan ikke tiltrædes. Muligheden for at tage præcise forbehold i særlige tilfælde er ikke ensbetydende med, at en specifik forudgående kontrol er berettiget. Den irske lovgivning fastsætter nemlig ikke en ordning, hvorefter ligeværdigheden af garantier vedrørende den ansvarliges identitet kan anerkendes i individuelle tilfælde.

65 Den irske regering har på det punkt anført, at den ordning, som Kommissionen har foreslået ikke er mindre restriktiv i forhold til de frie varebevægelser end den ordning, som Irland nu anvender vedrørende holdighedsstempler. Kommissionen har bestridt dette, idet den er af den opfattelse, at det må være muligt at oprette netværk mellem medlemsstaterne til udveksling af oplysninger, der gør det muligt hurtigt at identificere den ansvarlige. De anerkendte instanser i medlemsstaterne kunne f.eks. udveksle kopier af deres officielle registre.

66 Der er svært at se grunden til, at en sådan ordning ikke kan etableres. Generaladvokat Gulmann har i forslag til afgørelse i Houtwipper-sagen med rette påpeget, at medlemsstaterne har en positiv forpligtelse til loyalt at søge at opnå en gensidig anerkendelse af troværdige holdighedsstempler (31). Traktatens grundlæggende principper om de frie varebevægelser sammenholdt med princippet om bona fide i artikel 10 EF, pålægger ikke kun importmedlemsstaten at handle aktivt (32). Efter min mening gælder forpligtelsen også for myndighederne i den eksporterende medlemsstat, som skal give passende svar på enhver anmodning om oplysninger fra uafhængige administrative organer i den importerende medlemsstat.

67 Eftersom den irske lovgivning ikke giver mulighed for anerkendelse af garantier givet i overensstemmelse med lovgivningen i deres oprindelsesland vedrørende importerede arbejder af ædle metaller, kan jeg herefter konkludere, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 30.

C - Klagepunktet vedrørende forpligtelsen til at påføre et godkendt holdighedsstempel

1) Kommissionens synspunkt

68 Arbejder af ædle metaller, som bringes på markedet i Irland skal være forsynet med et godkendt holdighedsstempel. Lovens section 2 og section 4(1) definerer »godkendte holdighedsstempler« som holdighedsstempler, der er lovligt påført af Assay Master i overensstemmelse med irsk lovgivning, eller som internationale stempler, der enten er påført af Assay Master eller i et andet land. De irske bestemmelser foreskriver, at Assay Master påfører de importerede arbejder af ædle metaller, som er lovligt fremstillet og markedsført i Fællesskabet, men som ikke er forsynet med et internationalt stempel, et godkendt holdighedsstempel.

69 Kommissionen har medgivet, at denne anerkendelsespligt er i forbrugernes interesser og sikrer god handelsskik. Den har imidlertid anført, at Houtwipper-dommen og traktatens artikel 30 ikke giver mulighed for at forbyde markedsføring af arbejder af ædle metaller, som allerede er forsynet med et troværdigt holdighedsstempel påført af et uafhængigt organ i oprindelsesmedlemsstaten. En uafhængig stempelmyndighed, som påfører holdighedsstempler i overensstemmelse med lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten må anses for at kunne give de samme garantier for uafhængighed som Assay Master. Det står Irland frit for at anvende en forudgående statslig kontrol på den nationale produktion, men dets lovgivning bør fastsætte en særlig ordning for arbejder af ædle metaller, der er lovligt importeret fra andre medlemsstater, hvor stempelmyndigheden giver en tilstrækkelig garanti.

70 Under den administrative procedure har Irland erklæret sig for rede til at tilpasse sin lovgivning ved at indføre en bestemmelse om gensidig anerkendelse af holdighedsstempler, der er påført i andre medlemsstater af et uafhængigt organ og som giver tilsvarende garantier. Da disse ændringer har imidlertid endnu ikke fundet sted og heller ikke er trådt i kraft, har Kommissionen opretholdt sit klagepunkt.

2) Vurdering

71 Jeg skal først erindre om rækkevidden af dette anbringende. Kommissionen har under sagen formelt erklæret, at søgsmålet ikke vedrører spørgsmål om, hvorvidt de holdighedsstempler, der er påført af fabrikanten giver garantier som er ligeværdige med de holdighedsstempler, der er påført af et uafhængigt organ. Dette spørgsmål behandles i en anden sag, som i mellemtiden er afsluttet. Denne præcisering betyder, at Det Forenede Kongeriges regerings intervention ikke har noget formål i denne sag (33).

72 Anbringendet vedrører den gensidig anerkendelse af kontrollen i Fællesskabet. Henset til ovenstående, bliver min behandling heraf kortfattet.

73 Forbuddet i traktatens artikel 30 finder uden tvivl anvendelse, når arbejder af ædle metaller er blevet stemplet i en medlemsstat og derefter undergives en fornyet kontrol i importmedlemsstaten. Denne bestemmelse i traktaten giver ikke mulighed for at udføre en fornyet kontrol i importstaten, når resultaterne fra den indledende kontrol i oprindelsesmedlemsstaten viser, at den opfylder kravene i importmedlemsstaten. Som anført i punkt 20 har Domstolen udtrykkeligt tilkendegivet i Houtwipper-dommen, at holdighedsstemplet har opfyldt sin garantifunktion, når det er blevet påført af et uafhængigt organ i eksportmedlemsstaten.

74 Argumentet om, at et holdighedsstempel kun har opfyldt sin garantifunktion, såfremt det er påført af de kompetente organer i importmedlemsstaten, er således ubegrundet. De irske bestemmelser kræver, at alle arbejder af ædle metaller skal påføres et holdighedsstempel af Assay Master i overensstemmelse med de irske bestemmelser, medmindre de allerede er forsynet med et internationalt holdighedsstempel. De irske bestemmelser giver med andre ord ikke mulighed for at anerkende administrative retsakter, der er udstedt i andre medlemsstater i Fællesskabet. Denne lovgivning er derfor mere restriktiv end tilladt i henhold til Houtwipper-dommen og uforenelig med proportionalitetsprincippet. Kommissionens bør derfor få medhold på dette punkt.

D - Klagepunktet om, at de irske bestemmelser er diskriminerende

1) Kommissionens synspunkt

75 Afslutningsvis har Kommissionen gjort gældende, at Irland har tilsidesat traktatens artikel 30 ved at opretholde en forskel mellem holdighedsstempler for produkter fremstillet i Irland og tilsvarende holdighedsstempler for produkter importeret fra andre medlemsstater. Denne forskelsbehandling er baseret på lovens section 3(2), i henhold til hvilken forskellige bestemmelser er blevet fastsat for nationale produkter og importerede produkter i Regulation 4 i Approved Hallmarks Regulations 1983 (forskellige holdighedsstempler for platin), i Regulation 5 i Approved Hallmarks Regulations 1983 (forskellige Assay Office holdighedsstempler), og i Regulation 4 i Aproved hallmarks Regulations 1990 (forskellige holdighedsstempler for 10 karat guld). Kommissionen anfører, at disse regler indirekte stiller krav til den oprindelige holdighedsangivelse, som gør det muligt for forbrugerne at skelne mellem nationale og importerede produkter, og at de gør importen af arbejder af ædle metaller fra andre medlemsstater vanskeligere. Bestemmelsernes diskriminerende karakter kan ikke begrundes i tvingende hensyn til forbrugerbeskyttelse eller i hensynet til at fremme god handelsskik (34).

2) Vurdering

76 Den irske regering har ikke bestridt det materielle grundlag for dette klagepunkt og har forpligtet sig til at afskaffe den omtvistede forskelsbehandling. Irland har allerede oplyst, at der foreligger et lovforslag om ændring heraf. Medlemsstater kan ikke kræve anvendelse af holdighedsstempler, der fremhæver forskellene mellem nationale og importerede produkter. Sådanne administrative foranstaltninger med et protektionistisk formål hører ikke hjemme på det indre marked.

VI - Forslag til afgørelse

77 Under henvisning til ovenstående, foreslår jeg Domstolen,

a) at fastslå, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 30,

- idet det forbyder, at arbejder af ædle metaller (guld, sølv eller platin), der lovligt er fremstillet og markedsført i andre medlemsstater, men som ikke er i overensstemmelse med de irske bestemmelser om holdigheden, markedsføres i Irland under den betegnelse og med den angivelse af holdigheden, de er forsynet med i oprindelseslandet, medmindre holdighedsstemplerne på de importerede varer erstattes med stempler, der angiver den lavere holdighed, der officielt er fastsat i Irland

- idet det kræver, at arbejder af ædle metaller, der importeres fra en anden medlemsstat og markedsføres i Irland, skal være forsynet med et navnestempel - med angivelse af navnet på fabrikanten, bearbejderen eller forhandleren af disse arbejder - der er registreret af Wardens and Commonalty of Goldsmiths of the city of Dublin, der udpeger den Assay Master, som skal påføre arbejderne det godkendte holdighedsstempel, når disse arbejder allerede er forsynet med et navnestempel i overensstemmelse med lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten

- idet det kræver, at arbejder af ædle metaller, der importeres fra en anden medlemsstat og markedsføres i Irland, og som i en anden medlemsstat lovligt er påført et holdighedsstempel af et organ, som giver garanti for uafhængighed, og som giver forbrugerne passende oplysninger, skal være forsynet med et godkendt holdighedsstempel påført af den Assay Master, som er udpeget af Wardens and Commonalty of Goldsmiths of the city of Dublin, eller et internationalt holdighedsstempel, der er anmeldt i overensstemmelse med konventionen, og

- idet det har gjort forskel på godkendte holdighedsstempler påført arbejder af ædle metaller fremstillet i Irland og holdighedsstempler af samme type påført arbejder af ædle metaller, der er importeret fra andre medlemsstater.

b) Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

(1) - Dom af 22.6.1982, sag 220/81, Sml. s. 2349.

(2) - Dom af 15.9.1994, sag C-293/93, Sml. I, s. 4249.

(3) - Standards of Fineness Regulations af 1983 og 1990 supplerer de allerede ved de irske love af 1637, 1783 og 1807 fastsatte tilladte holdigheder for ædle metaller. Ifølge den irske regering har det siden den ældste lovgivning været formålet at beskytte forbrugerne i hele landet.

(4) - Det fremgår af sagsakterne, at denne forpligtelse er en historisk følge af irsk lovgivning.

(5) - Denne konvention blev underskrevet i Wien den 15.11.1972. På det tidspunkt, hvor Kommissionen afgav en begrundet udtalelse havde Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Det Forenede Kongerige, Kongeriget Sverige, Republikken Finland og Kongeriget Danmark tiltrådt konventionen. Wien-konventionen blev tillige tiltrådt af Kongeriget Nederlandene.

(6) - Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om genstande i ædelt metal (EFT 1994, C 209, s. 4, herefter »forslag til direktiv«).

(7) - Den 7.3.2000 anlagde Kommissionen en lignende sag mod Den Franske Republik for tilsidesættelse af traktatens artikel 30 (sag C-84/00, Kommissionen mod Frankrig). Kommissionen har gjort gældende, at Den Franske Republik har forbudt salg på sit område af arbejder af ædle metaller med oprindelse i andre medlemsstater, når disse arbejder er påført et stempel med en holdighedsangivelse på 999.

(8) - Jf. fodnote 2.

(9) - Jf. fodnote 3.

(10) - Robertson m.fl., jf. fodnote 2, præmis 10, og Houtwipper, jf. fodnote 3, præmis 13.

(11) - Dom af 20.2.1979, sag 120/78, Rewe-Zentral, Sml. s. 649.

(12) - Jf. Robertson m.fl., præmis 9 og 11, og Houtwipper, præmis 11 og 14.

(13) - Robertson m.fl., præmis 12, og Houtwipper, præmis 15. Mine fremhævelser.

(14) - Houtwipper-dommen, bl.a. præmis 18 og 19. Min fremhævelse.

(15) - Selv om Domstolen ikke fastslog det udtrykkeligt, tilkommer det åbenbart den nationale ret at afgøre, om de oplysninger der fremgår af stemplet kan forstås af en forbruger.

(16) - Houtwipper, præmis 23.

(17) - Dom af 11.7.1974, sag 8/74, Sml. s. 837.

(18) - Kommissionen henviser herved til to domme af henholdsvis 26.11.1985, sag 182/84, Miro, Sml. s. 3731, og af 13.11.1990, sag C-269/89, Bonfait, Sml. I, s. 4169.

(19) - Dassonville-dommen, jf. fodnote 18, præmis 5. Jf. i samme retning dom af 24.11.1993, forenede sager C-267/91 og C-268/91, Keck og Mithouard, Sml. I, s. 6097, præmis 11.

(20) - Houtwipper-dommen, præmis 21. Domstolen henviste her til Det Forenede Kongeriges bemærkninger, hvori det blev understreget, at en nedsættelse på 1 promille af indholdet i ædelt metal kunne øge avancemargenen med op til 10%.

(21) - Jeg erindrer om, at Domstolen har givet en præcis definition af forbrugerbegrebet, som gør det muligt, når der ikke er tale om sundhedsmæssige forhold, at afveje dennes interesser over for kravet om varernes frie bevægelighed. Domstolen har fastslået, at ved afgørelsen af om en betegnelse, et varemærke eller en oplysning i en reklame er vildledende, skal den formodede forventning hos en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger tages i betragtning (jf. i denne retning dom af 16.7.1998, sag C-210/96, Gut Springenheide og Tusky, Sml. I, s. 4657, præmis 31, og af 13.1.2000, sag C-220/98, Estée Lauder, Sml. I, s. 117, præmis 27).

(22) - Forslag til afgørelse i Houtwipper-dommen, præmis 36.

(23) - Jf. Robertson m.fl., præmis 11.

(24) - Jf. dom af 23.10.1997, sag C-159/94, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 5815, præmis 102, hvilket senest er stadfæstet ved dom af 14.12.2000, sag C-55/99, Kommissionen mod Frankrig, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 30.

(25) - Dom af 22.10.1998, sag C-184/96, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 6197, præmis 17.

(26) - Jf. f.eks. dom af 23.10.1997, sag C-189/95, Franzén, Sml. I, s. 5909, præmis 76.

(27) - Til støtte for denne konklusion har Kommissionen henvist, dels til to domme af henholdsvis 2.3.1983, sag 155/82, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 531, og af 28.2.1984, sag 247/81, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 1111, dels til Kommissionens direktiv 70/50/EØF af 22.12.1969 under henvisning til bestemmelserne i artikel 33, stk. 7, om afskaffelse af foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative importrestriktioner, der ikke omfattes af andre bestemmelser truffet i medfør af EØF-traktaten (EFT specialudg. 1970 (I), s. 10).

(28) - Jeg henviser herved til de i fodnote 28 nævnte domme.

(29) - Dommen i sagen Robertson m.fl., præmis 11.

(30) - Jf. dom af 2.4.1998, sag C-213/96, Outokumpu, Sml. I, s. 1777, præmis 39.

(31) - Forslag til afgørelse, punkt 38, 39 og 40.

(32) - Jf. navnlig dom af 17.12.1981, sag 272/80, Frans-Nederlandse Maatschappij voor Biologische Producten, Sml. s. 3277, præmis 14.

(33) - Regeringen har anført, at et holdighedsstempel, der var påført af et uafhængigt organ, havde en virkning, der i højere grad var forebyggende, og at det gav en mere effektiv forbrugerbeskyttelse end et holdighedsstempel, der var påført af producenten selv. Det Forenede Kongerige har anført, at en sporadisk kontrolordning, udført af et uafhængigt organ, ikke giver de samme garantier som en ordning, hvor dette uafhængige organ selv påfører holdighedsstemplet. Jeg vil ikke her behandle spørgsmålet om, hvorvidt et holdighedsstempel i alle tilfælde skal påføres af et offentligt, uafhængigt organ og ikke af de pågældende virksomheder, som således udfører en form for selvkontrol.

(34) - Kommissionen har henvist til to domme af henholdsvis 17.6.1981, sag 113/80, Kommissionen mod Irland, Sml. s. 1625, og af 25.4.1985, sag 207/83, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. s. 1201.