61998J0219

Tilnærmelse af lovgivningerne - plantesundhedsbeskyttelse - direktiv 77/93 - indførsel til Fællesskabet af planter fra tredjelande, der er undergivet særlige krav - oprindelseslandets myndigheder har ikke udstedt et plantesundhedscertifikat - certifikatet udstedt af eksportlandets myndigheder - lovlighed - betingelser

(Rådets direktiv 77/93, som ændret ved direktiv 91/683 og 92/103, art. 12, stk. 1)

$$En medlemsstat kan i henhold til direktiv 77/93 om foranstaltninger mod indslæbning i medlemsstaterne af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet, som ændret navnlig ved direktiv 91/683 og 92/103, tillade indførelse på sit område af planter, som har oprindelse i et tredjeland, og som er undergivet et krav om, at der skal udstedes et plantesundhedscertifikat, som navnlig vedrører overholdelsen af særlige krav, såfremt planterne - i mangel af et certifikat udstedt af de kompetente myndigheder i oprindelseslandet - har været indført på det lands område, hvor kontrollen fandt sted, før de herfra blev udført til Fællesskabet, såfremt de har befundet sig der i en vis periode og på betingelser, som sikrer, at en passende kontrol har kunnet gennemføres, og, endelig, såfremt de ikke er undergivet særlige krav, som kun kan opfyldes på deres oprindelsessted.

Ved vurderingen af, om plantesundhedscertifikatet er i overensstemmelse med kravene i direktivet, tilkommer det ikke medlemsstaten at tage hensyn til årsagerne til, at det ikke er blevet udstedt i planternes oprindelsesland.

( jf. præmis 38, 42 og domskonkl. )

I sag C-219/98,

angående en anmodning, som House of Lords (Det Forenede Kongerige) i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Regina

mod

Minister of Agriculture, Fisheries and Food,

ex parte: S.P. Anastasiou (Pissouri) Ltd m.fl.,

procesdeltager:

Cypfruvex (UK) Ltd og Cypfruvex Fruit and Vegetable (Cypfruvex) Enterprises Ltd,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 77/93/EØF af 21. december 1976 om foranstaltninger mod indslæbning af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT 1977 L 26, s. 20), som navnlig ændret ved Rådets direktiv 91/683/EØF af 19. december 1991 (EFT L 376, s. 29) og ved Kommissionens direktiv 92/103/EØF af 1. december 1992 (EFT L 363, s. 1),

har

DOMSTOLEN

sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene D.A.O. Edward, L. Sevón og R. Schintgen samt dommerne P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann, J.-P. Puissochet (refererende dommer), G. Hirsch, P. Jann, M. Wathelet og V. Skouris,

generaladvokat: N. Fennelly

justitssekretær: fuldmægtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

- S.P. Anastasiou (Pissouri) Ltd m.fl. ved D. Vaughan, QC, og barrister Hoskins for solicitor P. Clough

- Cypfruvex (UK) Ltd og Cypfruvex Fruit and Vegetable (Cypfruvex) Enterprises Ltd ved M.J. Beloff, QC, og barrister R. Millett, for solicitors M. Kramer og S. Sheppard

- Det Forenede Kongeriges regering ved Assistant Treasury Solicitor J.E. Collins, som befuldmægtiget, bistået af P.M. Roth, QC, og barrister J. Skilbeck

- den græske regering ved juridisk konsulent A. Samoni-Rantou, N. Dafniou og G. Karipsiadis, alle ansat i Sekretariatet for EF-ret, Udenrigsministeriet, som befuldmægtigede

- Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent E. White og X. Lewis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede,

på grundlag af retsmøderapporten,

efter at der i retsmødet den 12. januar 2000 er afgivet mundtlige indlæg af S.P. Anastasiou (Pissouri) Ltd m.fl. ved D. Vaughan og M. Hoskins, af Cypfruvex (UK) Ltd og Cypfruvex Fruit and Vegetable (Cypfruvex) Enterprises Ltd ved M.J. Beloff og R. Millett, af Det Forenede Kongeriges regering ved R. Magrill, Treasury Solicitor's Department, som befuldmægtiget, bistået af P.M. Roth, af den græske regering ved A. Samoni-Rantou, N. Dafniou og G. Karipsiadis, og af Kommissionen ved X. Lewis,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 24. februar 2000,

afsagt følgende

Dom

1 Ved kendelse af 20. maj 1998, indgaaet til Domstolen den 15. juni 1998, har House of Lords i henhold til EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) forelagt fem praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 77/93/EOEF af 21. december 1976 om foranstaltninger mod indslaebning i medlemsstaterne af skadegoerere paa planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Faellesskabet (EFT 1977 L 26, s. 20), som navnlig aendret ved Raadets direktiv 91/683/EOEF af 19. december 1991 (EFT L 376, s. 29) og ved Kommissionens direktiv 92/103/EOEF af 1. december 1992 (EFT L 363, s. 1), (herefter »direktivet«).

2 Spoergsmaalene er rejst i en sag mellem paa den ene side producenter og eksportoerer af citrusfrugter - herunder S.P. Anastasiou (Pissouri) Ltd (herefter »Anastasiou m.fl.«) - som har hjemsted paa Cypern i den del, der ligger syd for De Forenede Nationers stoedpudezone, og paa den anden side Minister for Agriculture, Fisheries and Food (Det Forenede Kongeriges minister for landbrug, fiskeri og foedevarer, herefter »ministeren«) vedroerende import, som Cypfruvex (UK) Ltd og Cypfruvex Fruit and Vegetable (Cypfruvex) Enterprises Ltd (herefter »Cypfruvex«) har gennemfoert til Det Forenede Kongerige af citrusfrugter med oprindelse i den del af Cypern, som ligger nord for denne zone (herefter benaevnt »den nordlige del af Cypern«), og som blev transporteret til Faellesskabet efter at vaere anloebet en havn i Tyrkiet, og som var ledsaget af plantesundhedscertifikater udstedt af de tyrkiske myndigheder.

Relevante retsregler

3 Det bestemmes i direktivets artikel 12, stk. 1, i den affattelse, som var gaeldende for de omtvistede indfoersler:

»Medlemsstaterne foreskriver i hvert fald for indfoerelse af de i bilag V, del B, angivne planter, planteprodukter eller andre objekter fra tredjelande:

a) at disse planter, planteprodukter eller andre objekter samt deres emballage officielt undersoeges grundigt, enten i fuldt omfang eller ved repraesentative stikproever, og om fornoedent at de til deres befordring benyttede transportmidler ligeledes undersoeges grundigt for i det omfang, dette kan konstateres, at sikre:

- at de ikke er angrebet af de i bilag I, del A, anfoerte skadegoerere,

- for saa vidt angaar de i bilag II, del A, anfoerte planter og planteprodukter, at de ikke er angrebet af de skadegoerere, der er anfoert i denne del af bilaget vedroerende disse planter og planteprodukter,

- for saa vidt angaar de i bilag IV, del A, anfoerte planter, planteprodukter og andre objekter at de opfylder de saerlige krav, der er anfoert i denne del af bilaget vedroerende disse planter mv.,

b) at de skal ledsages af de i artikel 7 eller 8 ... foreskrevne certifikater, og at et plantesundhedscertifikat ikke maa vaere udstedt mere end 14 dage foer den dato, paa hvilken planterne, planteprodukterne eller de andre objekter har forladt afsenderlandet. Certifikaterne udstedes af de myndigheder, der i forbindelse med den internationale konvention om plantebeskyttelse eller - for stater, der ikke har tiltraadt konventionen - ifoelge landets retsforskrifter er bemyndigede hertil ...

...«.

4 Direktivets artikel 12 indeholder dermed en henvisning til artikel 7 og 8, der i lighed med artikel 6 i princippet omfatter planter, planteprodukter og andre objekter med oprindelse i Faellesskabet.

5 Det bestemmes i direktivets artikel 7, stk. 1, at der kan udstedes et plantesundhedscertifikat, naar det paa grundlag af den i artikel 6, stk. 1 og 2, foreskrevne undersoegelse findes, at de deri opfoerte betingelser er opfyldt. Efter direktivets artikel 8, stk. 2, fritages den medlemsstat, hvori varerne har vaeret genstand for en opdeling eller en oplagring, eller hvori der har vaeret foretaget en aendring af emballagen, for at foretage en ny undersoegelse, hvis varerne ikke har vaeret udsat for nogen plantesundhedsmaessig smittefare paa denne medlemsstats omraade. I saa fald udsteder medlemsstaten et plantesundhedscertifikat for videreforsendelse, som vedlaegges det originale plantesundhedscertifikat.

6 Det bestemmes i direktivets artikel 6, stk. 1, at planter, planteprodukter og andre objekter, der er angivet i bilag V, del A, samt deres emballage officielt undersoeges grundigt, enten i fuldt omfang eller ved repraesentative stikproever, og, om fornoedent, at de til deres befordring benyttede transportmidler ligeledes undersoeges officielt for at sikre:

a) at de ikke er angrebet af de i bilag I, del A, angivne skadegoerere

b) for saa vidt angaar de i bilag II, del A, angivne planter og planteprodukter, at de ikke er angrebet af de skadegoerere, der er anfoert i denne del af bilaget vedroerende disse planter mv.

c) for saa vidt angaar de i bilag IV, del A, angivne planter, planteprodukter eller andre objekter, at de opfylder de saerlige krav, der er naevnt i denne del af bilaget vedroerende disse planter mv.

7 Det tilfoejes i direktivets artikel 6, stk. 4, at de officielle undersoegelser, der er omhandlet i de foregaaende stykker, gennemfoeres regelmaessigt i producentens virksomhed, fortrinsvis paa produktionsstedet, og omfatter planter og planteprodukter, der dyrkes, produceres eller anvendes af producenten, eller som paa anden maade findes i hans virksomhed, ligesom de ogsaa skal omfatte de vaekstmedier, som anvendes der.

8 Endelig bestemmes det i direktivets artikel 9, stk. 1:

»Naar der er tale om planter, planteprodukter eller andre objekter, for hvilke de i bilag IV, del A, fastsatte saerlige krav er gaeldende, skal det officielle plantesundhedscertifikat, der kraeves i henhold til artikel 7, vaere udstedt i det land, hvor planterne, planteprodukterne og de andre objekter har deres oprindelse, undtagen:

- naar der er tale om trae, hvis ...

- naar der er tale om andre tilfaelde, i det omfang de saerlige forskrifter i bilag IV, del A, kan opfyldes andre steder end paa oprindelsesstedet.«

9 De citrusfrugter med oprindelse i den nordlige del af Cypern, som er genstand for tvisten i hovedsagen, hoerer for saa vidt angaar de ovenfor gennemgaaede bestemmelser til kategorien af planter og planteprodukter, som er angivet i bilag V, og som dermed er omfattet af plantesundhedskontrol. De kan blive angrebet af de i bilag I eller II omhandlede skadegoerere. De saerlige krav, som i henhold til bilag IV, del A, skal vaere opfyldt, for at de kan indfoeres, er, at de skal vaere fri for stilke og blade, og at emballagen skal vaere forsynet med et passende oprindelsesmaerke.

10 Domstolen fastslog i sin dom af 5. juli 1994 (sag C-432/92, Anastasiou m.fl., Sml. I, s. 3087), at direktivet var til hinder for, at en medlemsstats myndigheder ved import af citrusfrugter med oprindelse i den nordlige del af Cypern godtager plantesundhedscertifikater, der er udstedt af andre myndigheder end Republikken Cyperns kompetente myndigheder.

Tvisten i hovedsagen

11 Efter afsigelsen af den ovennaevnte dom i Anastasiou-sagen indgik eksportoerer, som hidtil havde udfoert citrusfrugter med oprindelse i den nordlige del af Cypern til Det Forenede Kongerige, hvorved disse var ledsaget af plantesundhedscertifikater udstedt af myndighederne i »The Turkish Republic of Nothern Cyprus« og ikke af Republikken Cyperns kompetente myndigheder, en aftale med et tyrkisk selskab, hvorefter det skib, der skulle fragte disse citrusprodukter, skulle anloebe en tyrkisk havn og skulle blive der i mindre end 24 timer, hvorefter skibet skulle sejle videre til Det Forenede Kongerige med et certifikat udstedt af de tyrkiske myndigheder, efter at disse have kontrolleret skibets last.

12 Anastasiou m.fl. indgav en begaering om, at det blev paalagt ministeren at afslaa indfoersel af citrusfrugterne i Det Forenede Kongerige under disse omstaendigheder. Court of Appeal afviste begaeringen. Sagsoegerne indbragte herefter afgoerelsen for House of Lords.

13 House of Lords fandt, at afgoerelsen af den ovenfor beskrevne sag afhang af fortolkningen af faellesskabsretten, og har derfor udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Er en medlemsstat i henhold til artikel 12, stk. 1, litra b), i Raadets direktiv 77/93/EOEF af 21. december 1976 om foranstaltninger mod indslaebning af skadegoerere paa planter eller planteprodukter, som aendret (herefter 'direktivet'), berettiget til at acceptere (og i givet fald under hvilke omstaendigheder og betingelser), at der til dens omraade indfoeres planter som defineret i direktivet (herefter 'planter') med oprindelse i tredjelande, og som er angivet i direktivets bilag V, del B, hvis disse planter alene er ledsaget af et plantesundhedscertifikat, udstedt af et tredjeland, hvorfra planterne er blevet transporteret til Faellesskabet, og ikke af et plantesundhedscertifikat, der er udstedt af det tredjeland, hvor planterne har deres oprindelse?

2) Skal spoergsmaal 1 besvares anderledes, og i givet fald hvorledes, hvis de paagaeldende planter er undergivet saerlige krav fastsat i direktivets bilag IV, del A, punkt 1, der kan opfyldes i andre tredjelande end oprindelseslandet som omhandlet i direktivets artikel 9, stk. 1?

3) Skal Domstolens dom i sag C-432/92, Anastasiou, Sml. 1994 I, s. 3087, fortolkes og anvendes saaledes, at den udelukker, at de nationale myndigheder i en medlemsstat kan tillade import af citrusfrugter med oprindelse i den del af Cypern, der ligger nord for De Forenedes Nationers stoedpudezone, hvis citrusfrugterne er ledsaget af et plantesundhedscertifikat, som er udstedt af myndighederne i et andet tredjeland, hvorfra citrusfrugterne er blevet afsendt til Faellesskabet?

4) Skal de ovennaevnte spoergsmaal besvares anderledes, hvis:

a) de paagaeldende planter ikke er blevet indfoert til det tredjeland, hvori der blev udstedt det plantesundhedscertifikat, der ledsagede planterne til Faellesskabet, idet planterne ikke paa noget tidspunkt blev udlosset fra det paagaeldende skib og/eller aldrig passerede toldgraensen; og/eller

b) de saerlige krav, der stilles til de paagaeldende planter, allerede var opfyldt i oprindelsesstaten?

5) Skal spoergsmaal 1 og 2 besvares anderledes, saafremt indgivelsen af ansoegning om plantesundhedscertifikat for de paagaeldende planter i et andet tredjeland end oprindelseslandet ikke skyldes plantesundhedsgrunde, men blev foretaget i det oejemed ikke at skulle indhente et plantesundhedscertifikat fra de kompetente myndigheder i oprindelseslandet?«

Det foerste, andet, tredje og fjerde praejudicielle spoergsmaal

14 Med de fire foerste spoergsmaal, som skal behandles samlet, oensker den nationale ret at faa oplyst, om og i givet fald paa hvilke betingelser en medlemsstat paa sit omraade kan tillade indfoersel af planter, der har oprindelse i et tredjeland, og som i henhold til direktivet er undergivet en kontrolprocedure, som bekraeftes ved et plantesundhedscertifikat, naar de planter, for hvilke der gaelder saerlige krav, udelukkende er ledsaget af et plantesundhedscertifikat, som er udstedt af myndighederne i et afsendertredjeland, som ikke er oprindelseslandet.

15 Anastasiou m.fl. og den graeske regering har gjort gaeldende, at det i et saadant tilfaelde efter direktivet kraeves, at plantesundhedscertifikatet udstedes af de kompetente myndigheder i det land, hvor planterne har deres oprindelse, dog saaledes?? at myndighederne i et andet afsenderland end oprindelseslandet kan udstede et supplerende certifikat for visse saerlige krav, som uden vanskeligheder kan stilles til varerne. Efter deres opfattelse kan en saadan fortolkning af direktivet udledes af saavel dets ordlyd som af dets maalsaetning.

16 Hvad for det foerste angaar direktivets ordlyd indebaerer artikel 12, stk. 1's henvisning til artikel 7, som selv henviser til artikel 6, at det kraevede plantesundhedscertifikat foerst kan udstedes efter en grundig officiel undersoegelse, som foretages i producentens virksomhed, og som ikke alene omfatter dyrkede planter, men ogsaa de varer, der anvendes af producenten eller findes i hans virksomhed, ligesom de ogsaa skal omfatte de anvendte vaekstmedier. En saadan kontrol kan kun varetages af myndighederne i det land, hvor planterne har deres oprindelse. Selv om det efter direktivets artikel 9, stk. 1, i visse tilfaelde er muligt i begraenset omfang at fravige denne regel, naar der udstedes certifikat for overholdelsen af visse saerlige krav, kan denne undtagelse ikke foere til, at planterne - for saa vidt angaar de andre krav, som gaelder for dem - fritages for kravet om, at plantesundhedscertifikaterne skal vaere udstedt i oprindelseslandet.

17 For det andet giver direktivets maalsaetning, som er at forhindre indslaebning og spredning i Faellesskabet af planteskadegoerere, ikke grundlag for nogen anden fortolkning. Saaledes ville det vaere formaalsloest at ivaerksaette en omfattende grundig plantesundhedskontrol paa dyrkningsstedet - som har vaeret foreskrevet for varer med oprindelse i Faellesskabet siden gennemfoerelsesdatoen for Raadets direktiv 91/683/EOEF af 19. december 1991 om aendring af direktiv 77/93 (EFT L 376, s. 29) - hvis der ikke samtidig blev stillet krav om garantier af mindst samme omfang for planter indfoert fra tredjelande. Det fremgaar herved af den ovennaevnte dom i sagen Anastasiou m.fl., at direktivets ordning i denne henseende er baseret paa et samarbejde mellem myndighederne i importmedlemsstaten og myndighederne i udfoerselslandet om at bekaempe skadegoerere. Saafremt plantesundhedskontrollen og udstedelsen af det hertil hoerende certifikat blev foretaget af andre myndigheder end de kompetente myndigheder i oprindelseslandet ville et faktisk samarbejde dermed vaere umuligt.

18 Cypfruvex, Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen har derimod gjort gaeldende, at for saa vidt angaar planter, der har med oprindelse i tredjelande, og som er undergivet et krav om udstedelse af et plantesundhedscertifikat, kan dette udfaerdiges andre steder end i oprindelseslandet, bortset fra i de tilfaelde, hvor varen er undergivet saerlige krav, som kun kan opfyldes i dette land.

19 Siden direktivet blev aendret i 1993, har det omfattet to forskellige ordninger, en for planter med oprindelse i Faellesskabet og en for planter med oprindelse i tredjelande, idet de foerste i almindelighed er omfattet af en kontrol paa produktionsstedet og de sidstnaevnte af et dobbelt krav om certificering i et tredjeland og om kontrol ved indfoerelsen paa Faellesskabets omraade. Et almindeligt krav om certificering i produktionslandet af planter, som ikke hidroerer fra Faellesskabet, er unoedvendigt og i visse tilfaelde umuligt at opfylde og ville foere til ubegrundet forskelsbehandling af disse planter, hvilket ville vaere i strid med den internationale konvention om plantebeskyttelse, som blev indgaaet i Rom den 6. december 1951.

20 Denne ordning afspejles i ordlyden af direktivet. Hverken dets artikel 12, stk. 1, eller nogen anden bestemmelse i direktivet stiller krav om, at plantesundhedscertifikatet skal udstedes paa et bestemt sted, bortset fra det saertilfaelde, som er omhandlet i direktivets artikel 9, stk. 1, og hvor der foreligger visse saerlige krav. Tvaertimod henviser overskriften til bilag V til en sanitaer undersoegelse i »oprindelses- eller afsendelseslandet«. Under disse omstaendigheder er formaalet med henvisningen i direktivets artikel 12, stk. 1, som vedroerer planter med oprindelse i tredjelande, til artikel 7 og 8, som vedroerer planter med oprindelse i Faellesskabet, blot at praecisere certifikatets form og ikke, at der skal gaelde de samme naermere regler for den plantesundhedsmaessige undersoegelse for begge kategorier af planter. Dertil kommer, at eftersom der under alle omstaendigheder kun kraeves ét certifikat per forsendelse, ville direktivets artikel 9, stk. 1, vaere uforstaaelig, saafremt dette certifikat altid skulle udfaerdiges af myndighederne i oprindelseslandet.

21 Denne fortolkning er desuden forenelig med resultatet i ovennaevnte dom i sagen Anastasiou m.fl., i hvilken Domstolen blot praeciserede, hvad der naermere skal forstaas ved »de myndigheder [i et tredjeland], der ... er bemyndigede hertil« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 12, stk. 1. Det noedvendige samarbejde mellem kompetente myndigheder, som blev understreget i denne dom, kan gennemfoeres med myndighederne i det tredjeland, hvorfra varerne afsendes, naar blot de er kompetente og anerkendte, hvilket er tilfaeldet for myndighederne i Tyrkiet. Direktivet tilsigter saaledes ikke at bekaempe skadegoerere i tredjelande, men at beskytte Faellesskabets omraade mod risikoen for at blive angrebet af disse.

22 Det bemaerkes indledningsvis, som Domstolen anfoerte i praemis 61 og 62 i dommen i Anastasiou-sagen, at den i direktivet fastsatte faelles ordning til beskyttelse mod indslaebning af skadegoerere paa produkter, der indfoeres fra tredjelande, i alt vaesentligt indebaerer en kontrol, der udfoeres af eksperter med lovlig bemyndigelse fra regeringen i eksportlandet og dokumenteres ved udstedelsen af et tilsvarende plantesundhedscertifikat. Den kontrol, som importmedlemsstaterne gennemfoerer ved deres graenser, er imidlertid undergivet vaesentlige begraensninger og kan under alle omstaendigheder ikke erstatte plantesundhedscertifikaterne.

23 Dertil kommer, at det for at opfylde direktivets maal er noedvendigt med et samarbejde mellem eksportlandets myndigheder og importmedlemsstatens myndigheder, idet de sidstnaevnte skal holde de foerstnaevnte underrettet om ethvert problem, som de stoeder paa i forbindelse med de plantesundhedscertifikater, som disse har udstedt, f.eks. naar varerne viser sig at vaere inficerede eller certifikaterne viser sig at vaere urigtige eller forfalskede (jf. dommen i Anastasiou-sagen, praemis 63).

24 Disse betragtninger, som foranledigede Domstolen til i Anastasiou-dommen at fastslaa, at medlemsstaterne ikke kunne henholde sig til plantesundhedscertifikater, som var udstedt af myndigheder eller personer fra en ikke-anerkendt myndighed med hjemsted i varens oprindelsesland, indebaerer ikke noedvendigvis, at direktivet skal fortolkes saaledes, at varer, som kun er ledsaget af et certifikat udstedt af et tredjeland, hvorfra varerne er blevet afsendt, ikke maa gives adgang til en medlemsstats omraade, saafremt der ikke foreligger et plantesundhedscertifikat fra oprindelseslandet.

25 Selv om det bestemmes i direktivets artikel 12, stk. 1, litra b), at plantesundhedscertifikater skal udstedes af myndigheder, der er bemyndigede hertil af afsenderlandet, og selv om bestemmelsen angiver rammerne for fortolkningen af udtrykket »myndigheder, der ... er bemyndigede hertil«, indeholder bestemmelsen ingen angivelse af, at de paagaeldende myndigheder skal vaere myndighederne i det land, hvor varerne har deres oprindelse.

26 Det forhold, at der ikke foreligger en saadan angivelse, kan vanskeligt betragtes som tilfaeldig, under hensyn til dels ordlyden af bilag V, dels ordlyden af direktivets artikel 9, stk. 1.

27 Selv om overskriften til et bilag ikke i sig selv kan danne grundlag for at tilsidesaette en fortolkning, som foelger af de materielle bestemmelser i en faellesskabsretsakt, er det for saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvorvidt faellesskabslovgiver stiltiende har villet forbeholde udstedelsen af certifikatet for myndighederne i varens oprindelsesland, ikke uden betydning i den foreliggende sag, at bilag V udtrykkeligt indeholder en angivelse af de planter, som - saafremt de har oprindelse i et tredjeland - skal undergives en sundhedskontrol i oprindelseslandet eller i afsenderlandet, foer de kan indfoeres i Faellesskabet.

28 Endvidere foelger det af direktivets artikel 9, stk. 1, at plantesundhedscertifikatet skal vaere udstedt i det land, hvor planterne har deres oprindelse, naar disse er undergivet visse saerlige krav, idet der dog gaelder visse undtagelser fra denne regel, navnlig i de tilfaelde, hvor disse krav kan opfyldes andetsteds. Hvis alle planter, som var undergivet plantesundhedskontrol, skulle undersoeges i deres oprindelsesland uanset om de var undergivet saerlige krav, ville der ikke vaere nogen grund til i artikel 9, stk. 1, at opstille denne generelle forpligtelse som en saerregel, som kun skulle finde anvendelse paa visse af planterne. Derimod indgaar denne bestemmelse i det system, som er indfoert med direktivet, saafremt det antages, at kontrollen - ud over den situation, som er beskrevet i artikel 9, stk. 1 - enten kan finde sted i det tredjeland, hvor planterne har deres oprindelse, eller i et afsendertredjeland, som ikke er oprindelseslandet.

29 Det hovedargument vedroerende direktivets ordlyd, som er fremfoert af Anastasiou m.fl. og af den graeske regering, er, at artikel 12, stk. 1, henviser til artikel 7 og indirekte til direktivets artikel 6, som begge i princippet vedroerer planter med oprindelse i Faellesskabet. Planter med oprindelse i tredjelande skal saaledes vaere ledsaget af de certifikater, som er opregnet i artikel 7 og 8, dvs. af et plantesundhedscertifikat og i givet fald af et plantesundhedscertifikat for videreforsendelse. Hvad angaar planter med oprindelse i Faellesskabet kan plantesundhedscertifikatet imidlertid kun udstedes paa grundlag af den undersoegelse i henhold til artikel 6, som blandt andet omfatter regelmaessige officielle undersoegelser i producentens virksomhed.

30 Imidlertid indebaerer kravet til produkter fra tredjelande om, at de skal vaere ledsaget af certifikater svarende til dem, som ledsager varer med oprindelse i Faellesskabet, ikke automatisk, at en procedure svarende til faellesskabsproceduren for plantesundhedskontrol skal overholdes i de eksporterende tredjelande, foer udstedelsen af certifikaterne.

31 I den forbindelse bemaerkes, at selv om det i ottende betragtning til direktiv 91/683 erkendes, at »det er mest hensigtsmaessigt at gennemfoere plantesundhedskontrollen paa produktionsstedet«, drages der i samme betragtning den konsekvens, »at denne kontrol derfor [boer] goeres obligatorisk paa produktionsstedet«, men kun »for faellesskabsprodukter«.

32 Imidlertid boer det sikres, at direktivets maalsaetning, som er at beskytte Faellesskabets omraade mod indslaebning og spredning af planteskadegoerere, kan naas, uden at planter med oprindelse uden for Faellesskabet paalaegges en certificeringsprocedure i oprindelseslandet. Det ville navnlig vaere i strid med det tilsigtede formaal at indfoere bindende forskrifter for varer med oprindelse i Faellesskabet samtidig med, at varer med oprindelse uden for Faellesskabet var undergivet lempeligere krav.

33 I den forbindelse fremgaar det af en sammenligning mellem direktivets artikel 12, stk. 1, og dets artikel 6, stk. 1, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal foretage en grundig officiel undersoegelse med henblik paa at sikre sig, at planterne ikke er angrebet, og at de opfylder de saerlige krav, som vedroerer dem - uanset deres oprindelse - og at denne undersoegelse for produkter med oprindelse i tredjelande i princippet finder sted i forbindelse med planternes indfoerelse paa en medlemsstats omraade.

34 De planter med oprindelse i tredjelande, som er angivet i bilag V, del B, til direktivet, er saaledes baade undergivet et krav om, at myndighederne i et tredjeland skal udstede et certifikat, som bekraefter, at de er i overensstemmelse med importlandets forskrifter paa plantesundhedsomraadet, og et krav om en officiel undersoegelse i forbindelse med indfoerelsen i Faellesskabet. Denne dobbeltkontrol er i princippet af en saadan art, at den sikrer en passende beskyttelse af Faellesskabets omraade mod indslaebning af planteskadegoerere. Selv om det i praksis er umuligt at sikre sig, at kontrollen i tredjelande giver de samme garantier som den, der foreskrives i direktivet for planter produceret i Faellesskabet, gaelder det anfoerte ikke alene i forhold til et afsendertredjeland, som ikke er oprindelseslandet, men ogsaa for den kontrol, som foretages i det tredjeland, hvor planterne har deres oprindelse.

35 Som det er understreget af Det Forenede Kongeriges regering, har medlemsstaterne hverken faktiske muligheder for eller retlige befoejelser til hos myndighederne i de tredjelande, som har udstedt plantesundhedscertifikater, at foretage en detaljeret undersoegelse af, under hvilke omstaendigheder disse certifikater er blevet udstedt. Det foelger heraf, at saafremt ethvert tredjeland uden nogen form for betingelser maatte anses for berettiget til at udstede et plantesundhedscertifikat, som ville medfoere, at planterne - med forbehold for den kontrol ved graensen, som den ovennaevnte dom i Anastasiou-sagen, fastlagde graenserne for - kunne faa adgang til Faellesskabets omraade, ville dette foere til en usikkerhed, som ville vaere i strid med de faellesskabsinteresser paa plantesundhedsomraadet, som direktivet tilsigter at beskytte.

36 For saa vidt angaar planter, som ikke er undergivet saerlige krav, som kun kan opfyldes paa oprindelsesstedet, skal muligheden for at udstede certifikater, som dels bekraefter, at varen ikke indeholder skadegoerere, dels at den er i overensstemmelse med de gaeldende forskrifter i importlandet, saaledes i det mindste forbeholdes for de tredjelande, hvorfra planterne er blevet udfoert til Faellesskabet, efter at de faktisk er blevet indfoert paa disse landes omraade og har befundet sig der i en vis periode og paa betingelser, som sikrer, at en passende kontrol har kunnet gennemfoeres.

37 En saadan begraensning, hvis overholdelse kun kan kontrolleres af indfoerselsmedlemsstaten paa grundlag af de forsendelsespapirer, som ledsager varerne, kan fremme det samarbejde mellem udfoerselslandet og indfoerselsmedlemsstaten, hvis betydning blev understreget i dommen i Anastasiou-sagen, og mindske de risici af enhver art, som foelger af den situation, hvor varer certificeres i forbindelse med den blotte passage af et tredjelands omraade.

38 Paa denne baggrund skal den forelaeggende rets fire foerste spoergsmaal besvares saaledes, at en medlemsstat i henhold til direktivet paa nedenstaaende betingelser kan tillade indfoersel paa sit omraade af planter, som har oprindelse i et tredjeland, og som er undergivet et krav om, at der skal udstedes et plantesundhedscertifikat, som navnlig vedroerer overholdelsen af saerlige krav, saafremt planterne - i mangel af et certifikat udstedt af de kompetente myndigheder i oprindelseslandet - er ledsaget af et certifikat, som er udstedt i et tredjeland, som ikke er deres oprindelsesland:

- Planterne skal have vaeret indfoert paa det lands omraade, hvor kontrollen fandt sted, foer de derfra blev udfoert til Faellesskabet.

- Planterne skal have befundet sig der i en vis periode og paa betingelser, som sikrer, at en passende kontrol har kunnet gennemfoeres.

- Planterne maa ikke vaere undergivet saerlige krav, som kun kan opfyldes paa deres oprindelsessted.

Femte spoergsmaal

39 Med det femte spoergsmaal oensker den nationale ret naermere bestemt oplyst, om indfoerselsmedlemsstaten ved vurderingen af, om det fremlagte certifikat er i overensstemmelse med direktivets krav, skal tage hensyn til aarsagerne til, at plantesundhedscertifikatet ikke er blevet udstedt i planternes oprindelsesland.

40 Eftersom direktivet skal fortolkes saaledes, at det i visse tilfaelde og under visse objektive betingelser tillader udstedelsen af plantesundhedscertifikater i andre lande end planternes oprindelsesland, tilkommer det ikke medlemsstaten ud over disse objektive betingelser at opstille betingelser vedroerende importoerens bevaeggrunde til at goere brug af en procedure, som er tilladt i henhold til direktivet, saaledes som dette skal fortolkes.

41 Det ville alene forholde sig anderledes, saafremt det efter direktivet kun var muligt at fremlaegge et plantesundhedscertifikat udstedt i et land, som ikke er varernes oprindelsesland, i de tilfaelde, hvor certificeringen ikke kunne finde sted i oprindelseslandet af grunde, som udelukkende er plantesundhedsmaessige. Eftersom en saadan fortolkning ikke kan udledes af direktivet, kan den importoer, som af andre grunde frembyder varerne til kontrol i et land, som de ikke har oprindelse i, ikke anses for at have handlet saaledes med henblik paa at undgaa at blive omfattet af en faellesskabsforskrift.

42 Paa denne baggrund skal den forelaeggende rets femte spoergsmaal besvares saaledes, at det ved vurderingen af, om plantesundhedscertifikatet er i overensstemmelse med kravene i direktivet, ikke tilkommer medlemsstaten at tage hensyn til aarsagerne til, at det ikke er blevet udstedt i planternes oprindelsesland.

Sagens omkostninger

43 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og den graeske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af House of Lords ved kendelse af 20. maj 1998, for ret:

1) En medlemsstat kan i henhold til Raadets direktiv 77/93/EOEF af 21. december 1976 om foranstaltninger mod indslaebning i medlemsstaterne af skadegoerere paa planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Faellesskabet, som aendret, paa nedenstaaende betingelser tillade indfoersel paa sit omraade af planter, som har oprindelse i et tredjeland, og som er undergivet et krav om, at der skal udstedes et plantesundhedscertifikat, som navnlig vedroerer overholdelsen af saerlige krav, saafremt planterne - i mangel af et certifikat udstedt af de kompetente myndigheder i oprindelseslandet - er ledsaget af et certifikat, som er udstedt i et tredjeland, som ikke er deres oprindelsesland:

- Planterne skal have vaeret indfoert paa det lands omraade, hvor kontrollen fandt sted, foer de herfra blev udfoert til Faellesskabet.

- Planterne skal have befundet sig der i en vis periode og paa betingelser, som sikrer, at en passende kontrol har kunnet gennemfoeres.

- Planterne maa ikke vaere undergivet saerlige krav, som kun kan opfyldes paa deres oprindelsessted.

2) Ved vurderingen af, om plantesundhedscertifikatet er i overensstemmelse med kravene i direktiv 77/93, som aendret, tilkommer det ikke medlemsstaten at tage hensyn til aarsagerne til, at det ikke er blevet udstedt i planternes oprindelsesland.