61997J0258

1 Tilnaermelse af lovgivningerne - klageprocedurer i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter - direktiv 89/665 - instanser ansvarlige for klageprocedurerne - spoergsmaalet om anvendeligheden af garantibestemmelserne i direktivets artikel 2, stk. 8, andet afsnit - betingelser - instanser af domstolslignende karakter - uanvendelighed

(Raadets direktiv 89/665, art. 2, stk. 8, andet afsnit)

2 Tilnaermelse af lovgivningerne - fremgangsmaader ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 92/50 - bestemmelse med pligt for medlemsstaterne til at oprette klageinstanser - ingen gennemfoerelse - retsvirkninger - spoergsmaalet, om de klageinstanser, der er kompetente paa omraadet for indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, ogsaa kan traeffe afgoerelse vedroerende tjenesteydelser - ingen noedvendig retsvirkning - de nationale domstoles pligt til at undersoege, om gaeldende national ret indeholder en klagemulighed

(Raadets direktiv 89/665, art. 2, stk. 8, og 92/50, art. 41)

3 Tilnaermelse af lovgivningerne - fremgangsmaader ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 92/50 - anvendelsesomraade - tjenesteydelser vedroerende teknisk raadgivning og planlaegning samt raadgivning og studiearbejder vedroerende hospitalsfunktioner - omfattet - opfoerelse i bilag I A, kategori 12

(Raadets direktiv 92/50, bilag I A)

4 Tilnaermelse af lovgivningerne - fremgangsmaader ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 92/50 - direkte virkning

(Raadets direktiv 92/50)

1 Betingelserne i artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter gaelder ikke for instanser, hvis sammensaetning og funktion er reguleret af regler som dem, der karakteriserer Unabhaengiger Verwaltungssenat fuer Kaernten. Denne instans - som har samtlige de egenskaber, der maa kraeves, for at den kan anerkendes som en ret i traktatens artikel 177's forstand - er en instans med ansvar for sager af judiciel karakter.

2 Hverken artikel 2, stk. 8, eller andre bestemmelser i direktiv 89/665 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter kan fortolkes saaledes, at de klageinstanser i medlemsstaterne, der er kompetente vedroerende procedurerne for indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, jf. artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665, ogsaa, hvis direktiv 92/50 om samordning af fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler ikke er gennemfoert inden for fristen, har befoejelse til at afgoere klagesager vedroerende fremgangsmaaderne for indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.

Imidlertid indebaerer kravet om en fortolkning af national ret, der er i overensstemmelse med direktiv 92/50 og med kravet om en effektiv beskyttelse af borgernes rettigheder, at den nationale retsinstans efterproever, om de relevante bestemmelser i national ret giver borgerne en klageret hvad angaar indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Herved har den nationale retsinstans navnlig pligt til at undersoege, om denne klageret kan udoeves for de samme instanser som dem, der har kompetence paa omraadet for indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter.

3 Tjenesteydelser, som angaar en raekke ydelser vedroerende teknisk raadgivning og planlaegning samt raadgivning og studiearbejder vedroerende forskellige laegelige installationer samt angaar udarbejdelsen og gennemfoerelse af projekter til opfoerelse af en boerneklinik paa et hospital med tilhoerende laegelige installationer, er omfattet af bilag I A, kategori 12, til direktiv 92/50 om samordning af fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.

4 Bestemmelserne i afsnit I og II i direktiv 92/50 kan direkte paaberaabes af borgerne for de nationale retsinstanser. Bestemmelserne i afsnit III-VI kan ligeledes paaberaabes af en borger for en national retsinstans, saafremt det fremgaar af en konkret vurdering af deres affattelse, at de er ubetingede og tilstraekkeligt klare og praecise.

De detaljerede bestemmelser i direktivets afsnit III-VI, som vedroerer valg af udbudsprocedure, regler for projektkonkurrencer, faelles regler paa det tekniske omraade og for offentliggoerelse, samt reglerne vedroerende kriterier for deltagelse, valg og for tildeling, bortset fra de undtagelser og nuancer, der foelger af deres ordlyd, er ubetingede og tilstraekkeligt klare og praecise til, at de kan paaberaabes af tjenesteyderne for de nationale domstole.

1 Ved kendelse af 8. juli 1997, indgaaet til Domstolen den 17. juli 1997, har Unabhaengiger Verwaltungssenat fuer Kaernten i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt fem praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 89/665/EOEF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter (EFT L 395, s. 33) og af Raadets direktiv 92/50/EOEF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem Hospital Ingenieure Krankenhaustechnik Planungs-Gesellschaft (HI) (herefter »sagsoegeren«) og Landeskrankenanstalten-Betriebsgesellschaft (forvaltningsselskabet for delstatens hospitaler, herefter »sagsoegte«) angaaende tildeling af en tjenesteydelsesaftale i forbindelse med opfoerelse af et boernehospital i Klagenfurt.

De faellesskabsretlige bestemmelser

3 Artikel 1, stk. 1, i direktiv 89/665, som affattet ved artikel 41 i direktiv 92/50, har foelgende ordlyd:

»1. Medlemsstaterne traeffer, for saa vidt angaar procedurerne for indgaaelse af offentlige kontrakter, der henhoerer under anvendelsesomraadet for direktiv 71/305/EOEF, 77/62/EOEF og 92/50/EOEF, de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at der effektivt og navnlig hurtigst muligt kan indgives klage over de ordregivende myndigheders beslutninger paa de betingelser, der er anfoert i de foelgende artikler, saerlig artikel 2, stk. 7, med den begrundelse, at beslutningerne er i strid med faellesskabsretten vedroerende offentlige kontrakter eller de nationale regler, der omsaetter denne ret.«

4 Artikel 1, stk. 2 og 3, i direktiv 89/665 bestemmer:

»2. Medlemsstaterne paaser, at der mellem virksomheder, som kan goere en skade gaeldende i forbindelse med en procedure for tildeling af kontrakter, ikke finder forskelsbehandling sted paa grund af den sondring, der i dette direktiv foretages mellem de nationale regler, der omsaetter faellesskabsretten, og de oevrige nationale regler.

3. Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til klageprocedurerne efter naermere bestemmelser, som medlemsstaterne kan fastsaette, i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at opnaa en offentlig indkoebs-, bygge- eller anlaegskontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som foelge af en paastaaet overtraedelse. Medlemsstaterne kan navnlig kraeve, at en person, der oensker at goere brug af en saadan procedure, paa forhaand har underrettet den ordregivende myndighed om den paastaaede overtraedelse og om, at vedkommende agter at indgive klage.«

5 Samme direktivs artikel 2 foreskriver:

»1. Medlemsstaterne paaser, at de foranstaltninger, der traeffes med henblik paa de i artikel 1 omhandlede klageprocedurer, omfatter de noedvendige befoejelser til:

a) hurtigst muligt og som hastesag at traeffe midlertidige foranstaltninger, der har til formaal at bringe den paastaaede overtraedelse til ophoer eller hindre, at der paafoeres de paagaeldende interesser anden skade, herunder foranstaltninger med henblik paa at afbryde eller foranledige afbrydelse af den paagaeldende procedure for indgaaelse af en offentlig kontrakt eller stille gennemfoerelsen af enhver beslutning, der er truffet af den ordregivende myndighed, i bero

b) at annullere eller foranledige annullering af ulovlige beslutninger, herunder at fjerne de diskriminerende tekniske, oekonomiske eller finansielle specifikationer i udbudsmaterialet, i udbudsbetingelserne eller i andre dokumenter i forbindelse med den paagaeldende procedure for indgaaelse af en kontrakt

c) at tilkende skadelidte personer skadeserstatning.

...

7. Medlemsstaterne paaser, at de afgoerelser, der traeffes af de for klageprocedurerne ansvarlige instanser, kan gennemfoeres effektivt.

8. Naar de instanser, der er ansvarlige for klageprocedurerne, ikke er retsinstanser, skal deres afgoerelser altid begrundes skriftligt. I saa fald skal der desuden traeffes dispositioner til at sikre de procedurer, hvorved enhver foranstaltning, der formodes at vaere ulovlig, og som traeffes af den kompetente myndighed i foerste instans, eller enhver formodet forsoemmelse i udoevelsen af de befoejelser, der er tildelt denne, kan appelleres eller indbringes for en anden instans, som er en ret i henhold til traktatens artikel 177, og som er uafhaengig i forhold til den ordregivende myndighed og til myndigheden i foerste instans.

Udnaevnelsen af medlemmerne af denne uafhaengige instans og udloebet af deres embedsperiode er undergivet de samme betingelser, som gaelder for dommere, for saa vidt angaar den myndighed, der er ansvarlig for deres udnaevnelse, varigheden af deres embedsperiode og muligheden for deres afsaettelse. Formanden for denne uafhaengige instans skal mindst have samme juridiske og faglige kvalifikationer som en dommer. Den uafhaengige instans traeffer sine afgoerelser efter en kontradiktorisk procedure, og disse afgoerelser har paa grundlag af bestemmelser, som fastsaettes af hver medlemsstat, retsvirkninger med bindende kraft.«

6 Artikel 8, 9 og 10 i direktiv 92/50 bestemmer:

Artikel 8

»Aftaler, hvis genstand er de i bilag I A opfoerte tjenesteydelser, indgaas i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III til VI.«

Artikel 9

»Aftaler, hvis genstand er de i bilag I B opfoerte tjenesteydelser, indgaas i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 16.«

Artikel 10

»Aftaler, hvis genstand samtidig er de tjenesteydelser, der er opfoert i bilag I A, og de tjenesteydelser, der er opfoert i bilag I B, indgaas i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III til VI, hvis vaerdien af de i bilag I A opfoerte tjenesteydelser er stoerre end vaerdien af de i bilag I B opfoerte tjenesteydelser. I modsat fald indgaas de i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 16.«

7 Direktiv 92/50 skulle have vaeret gennemfoert i oestrigsk ret fra den 1. januar 1995, jf. artikel 168 i akten vedroerende vilkaarene for Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europaeiske Union (EFT 1994 C 241, s. 21).

strigske retsforskrifter

8 Hvad angaar Land Kaernten blev direktiv 89/665 gennemfoert ved Kaerntner Auftragsvergabegesetz (delstatslov om indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter), som traadte i kraft den 1. januar 1994 (LGBl. nr. 55/1994). I denne lovs afsnit VIII (»klageadgang«) bestemmer § 59 stk. 1, at reglerne om licitation over offentlige kontrakter i lovens forstand kontrolleres af Unabhaengiger Verwaltungssenat fuer Kaernten (herefter »UVK«).

9 Reglerne om dette organ er samlet i en saerlig lov, Kaerntner Verwaltungssenatsgesetz (LGBl. nr. 104/1990). Denne lov regulerer isaer organets kompetence, sammensaetning og uafhaengighed.

10 Det staar fast, at gennemfoerelsen af direktiv 92/50 foerst skete i Land Kaernten med virkning fra den 1. juli 1997.

De praejudicielle spoergsmaal

11 Sagsoegeren afgav bud under en udbudsprocedure tilrettelagt af sagsoegte, hvis genstand var opfoerelsen af et boernehospital i Klagenfurt. Udbuddet angik en raekke tjenesteydelser vedroerende teknisk raadgivning og planlaegning samt raadgivning og studiearbejder vedroerende de forskellige laegelige installationer.

12 Efter at der var blevet givet tilslag til CMT Medizintechnik Gesellschaft mbH, Wien, klagede sagsoegeren - som selv havde deltaget i udbudsproceduren - til UVK og gjorde gaeldende, at tilslagsproceduren var ulovlig som foelge af, at de faellesskabsretlige bestemmelser om offentlige tjenesteydelsesaftaler var blevet tilsidesat.

13 Da UVK ikke saa sig i stand til at traeffe afgoerelse i den verserende tvist uden en klargoering vedroerende fortolkningen af direktiv 89/665 og 92/50, besluttede man at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende fem praejudicielle spoergsmaal:

»1) Skal artikel 2, stk. 8, i Raadets direktiv 89/665/EOEF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelse vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter fortolkes saaledes, at Unabhaengiger Verwaltungssenat fuer Kaernten opfylder betingelserne for at vaere kompetent instans i klageprocedurer vedroerende tjenesteydelser?

2) Skal disse eller andre bestemmelser i Raadets direktiv 89/665/EOEF om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, hvoraf der udledes et individuelt krav paa gennemfoerelse af en klageprocedure for en myndighed eller en retsinstans, der opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665/EOEF, fortolkes saaledes, at de er saa tilstraekkelig bestemte og konkrete, at en privatperson med foeje kan paaberaabe sig kravet over for en medlemsstat under en procedure, saafremt medlemsstaten ikke har gennemfoert det paagaeldende direktiv?

3) Skal bestemmelserne i artikel 41 i direktiv 92/50/EOEF, sammenholdt med direktiv 89/665/EOEF, som stifter et retskrav for en privatperson paa gennemfoerelse af en klageprocedure, fortolkes saaledes, at en national ret, udformet som Unabhaengiger Verwaltungssenat fuer Kaernten, ved gennemfoerelsen af en kontrolprocedure paa grundlag af national ret - saasom §§ 59 ff. i Kaerntens Auftragsvergabegesetz og de i denne sammenhaeng udstedte bekendtgoerelser - kan lade disse ude af betragtning, naar gennemfoerelsen af en kontrolprocedure efter Kaerntens Auftragsvergabegesetz vedroerende tildeling af tjenesteydelsesaftaler forhindrer dette, og foelgelig alligevel kan gennemfoere en kontrolprocedure i henhold til 8. afsnit i Kaerntens Auftragsvergabegesetz?

4) Skal de i hovedsagen omhandlede ydelser under hensyn til artikel 10 i direktiv 92/50/EOEF betegnes som tjenesteydelser som omhandlet i bilag I A til direktiv 92/50/EOEF, kategori 12 (arkitektvirksomhed, raadgivende ingenioervirksomhed og integreret ingenioervirksomhed, byplanlaegning og landskabsarkitektur, hermed beslaegtet teknisk-videnskabelig konsulentvirksomhed, teknisk afproevning og analyse)?

5) Skal bestemmelserne i direktiv 92/50/EOEF fortolkes saaledes, at de opfylder de betingelser for umiddelbar anvendelse af et faellesskabsretligt direktiv, der er anfoert i praemis 12 i sag 41/74, van Duyn, saaledes at tjenesteydelserne i direktivets bilag I A udbydes efter den deri anfoerte procedure, henholdsvis er de relevante bestemmelser i direktivet i denne sammenhaeng vedroerende de i bilag I A naevnte tjenesteydelser udformet paa en saadan maade, at de opfylder de i ovennaevnte sag anfoerte betingelser?«

Foerste spoergsmaal

14 Ved det foerste spoergsmaal oensker den forelaeggende ret, UVK, naermere bestemt oplyst, om bestemmelser som dem, der vedroerer dens sammensaetning og virke, opfylder betingelserne efter artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665.

15 Det bemaerkes, at denne bestemmelse vedroerer organer, som er ansvarlige for kontrolprocedurerne vedroerende afgoerelser, som er truffet af de myndigheder i foerste instans, som er kompetente med hensyn til udbud i forbindelse med offentlige kontrakter, der er omfattet af anvendelsesomraadet for naevnte direktiv.

16 I henhold til direktivets artikel 2, stk. 8, foerste afsnit, har medlemsstaterne to valgmuligheder ved ivaerksaettelsen af en tilsynsordning for offentlige kontrakter.

17 Den foerste mulighed er at overlade kompetencen til at behandle klager til retsinstanser. Den anden mulighed er i foerste fase at overlade kompetencen til organer, som ikke er retsinstanser. I saa fald skal de af disse organer trufne afgoerelser enten kunne appelleres til en retsinstans eller kunne indbringes for en anden instans, som skal opfylde de saerlige krav i artikel 2, stk. 8, andet afsnit, i direktiv 89/665, saaledes at der sikres en tilstraekkelig klageadgang (dom af 4.2.1999, sag C-103/97, Koellensperger, Sml. I, s. 551, praemis 29).

18 Som generaladvokaten har bemaerket i punkt 12, 13 og 14 i forslaget til afgoerelse, har et organ som UVK samtlige de egenskaber, der maa kraeves, for at det kan anerkendes som en ret i traktatens artikel 177's forstand.

19 Heraf foelger, at naar forholdene er som i hovedsagen i den forstand, at den instans, der er ansvarlig for klageprocedurerne, har en domstolslignende karakter, finder de saerlige krav i artikel 2, stk. 8, andet afsnit, i direktiv 89/665 ikke anvendelse.

20 Henset til de ovenstaaende betragtninger maa der svares den forelaeggende ret, at betingelserne i artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665 ikke gaelder for instanser, hvis sammensaetning og funktion er reguleret af regler som dem, der karakteriserer den forelaeggende ret.

Andet og tredje spoergsmaal

21 Med det andet og tredje spoergsmaal, som skal besvares samlet, spoerger den forelaeggende ret naermere bestemt, om artikel 2, stk. 8, eller andre bestemmelser i direktiv 89/665 skal fortolkes saaledes, at de klageinstanser i medlemsstaterne, der er kompetente vedroerende procedurer for indgaaelse af offentlige koebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, jf. naevnte artikel 2, stk. 8, ogsaa, hvis direktiv 92/50 ikke er gennemfoert inden for udloebet af fristen, er befoejet til at afgoere klagesager vedroerende fremgangsmaader for indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.

22 Herved skal der foerst henvises til, at Domstolen i dom af henholdsvis 17. september 1997 (sag C-54/96 Dorsch Consult, Sml. I, s. 4961, praemis 40) og af 24. september 1998 (sag C-76/97, Toegel, Sml. I, s. 5357, praemis 22) udtalte, at det er medlemsstaterne selv, der er forpligtet til i deres nationale retsorden at fastlaegge, hvilke domstole der er kompetente i tvister, der vedroerer borgernes rettigheder, der foelger af faellesskabsretten, idet det herved er forudsat, at medlemsstaterne er forpligtet til konkret at sikre, at disse rettigheder effektivt beskyttes. Bortset fra paa dette punkt tilkommer det ikke Domstolen at medvirke ved afgoerelsen af de kompetenceproblemer inden for det nationale domstolssystem, som fastlaeggelsen af visse rettigheder efter faellesskabsretten kan give anledning til.

23 I de samme domme, henholdsvis i praemis 41 og 23, fastslog Domstolen endvidere, at artikel 41 i direktiv 92/50 ganske vist paalaegger medlemsstaterne at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at der effektivt kan indgives klage vedroerende offentlige tjenesteydelsesaftaler, men bestemmelsen angiver ikke, hvem de kompetente nationale instanser er, ligesom den ikke angiver, at det skal vaere de samme instanser som dem, medlemsstaterne har oprettet vedroerende offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter.

24 Det staar dog fast, at direktiv 92/50 paa den dato, paa hvilken sagsoegeren indledte sin klagesag ved UVK, ikke var blevet gennemfoert i Land Kaernten. Loven om gennemfoerelsen traadte foerst i kraft den 1. juli 1997.

25 Under disse omstaendigheder paapegede Domstolen i praemis 43 og praemis 25 henholdsvis i Dorsch Consult- og Toegel-dommen, at den pligt for medlemsstaterne, der foelger af et direktiv, til at virkeliggoere dets maal, og pligten i medfoer af EF-traktatens artikel 5 til at traeffe alle almindelige eller saerlige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af denne pligt, paahviler alle myndighederne i medlemsstaterne, herunder ogsaa domstolene inden for deres kompetence. Heraf udledte Domstolen, at den nationale domstol ved anvendelsen af nationale retsforskrifter, hvad enten de er aeldre eller yngre end direktivet, er forpligtet til, i videst muligt omfang, at fortolke dem i lyset af direktivets ordlyd og formaal og at fremkalde det med direktivet tilsigtede resultat, og saaledes handle i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 189, stk. 3 (jf. dom af 13.11.1990, sag C-106/89, Marleasing, Sml. I, s. 4135, praemis 8, af 16.12.1993, sag C-334/92, Wagner Miret, Sml. I, s. 6911, praemis 20, og af 14.7.1994, sag C-91/92, Faccini Dori, Sml. I, s. 3325, praemis 26).

26 I dommens praemis 44 og praemis 26, henholdsvis i Dorsch Consult- og Toegel-dommen, udtalte Domstolen desuden, at spoergsmaalet om udpegelse af et organ, der har kompetence til at behandle klager vedroerende offentlige tjenesteydelsesaftaler, har betydning, selv om direktiv 92/50 ikke er gennemfoert. I tilfaelde, hvor en medlemsstat har undladt at traeffe de noedvendige gennemfoerelsesforanstaltninger eller har truffet foranstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med et direktiv, har Domstolen nemlig paa visse betingelser anerkendt, at borgerne for domstolene kan goere et direktiv gaeldende over for en medlemsstat, som ikke har efterkommet direktivet. Selv om denne mindstegaranti ikke kan berettige en medlemsstat til at undlade rettidigt at traeffe egnede foranstaltninger med henblik paa at gennemfoere hvert direktivs maal (jf. navnlig dom af 2.5.1996, sag C-253/95, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 2423, praemis 13), kan garantien dog tildele borgerne ret til at paaberaabe sig direktiv 92/50's materielle bestemmelser over for en medlemsstat.

27 Endelig udtalte Domstolen i praemis 45 og 27 i de samme domme, at saafremt nationale regler ikke kan fortolkes som vaerende i overensstemmelse med direktiv 92/50, kan de beroerte retssubjekter ifoelge de relevante procedurer i national ret rejse krav om erstatning for skade, der er lidt som foelge af den manglende gennemfoerelse af direktivet inden for den fastsatte frist (jf. navnlig dom af 8.10.1996, forenede sager C-178/94, C-179/94, C-188/94, C-189/94 og C-190/94, Dillenkofer m.fl., Sml. I, s. 4845).

28 Foelgelig maa paa det andet og det tredje spoergsmaal besvares saaledes, at hverken artikel 2, stk. 8, eller andre bestemmelser i direktiv 89/665 kan fortolkes paa den maade, at de klageinstanser i medlemsstaterne, der er kompetente vedroerende procedurerne for indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, jf. artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665, ogsaa, hvis direktiv 92/50 ikke er gennemfoert inden for fristen, har befoejelse til at afgoere klagesager vedroerende fremgangsmaaderne for indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Imidlertid indebaerer kravet om en fortolkning af national ret, der er i overensstemmelse med direktiv 92/50 og med kravet om en effektiv beskyttelse af borgernes rettigheder, at den nationale retsinstans efterproever, om de relevante bestemmelser i national ret giver borgerne en klageret hvad angaar indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Under omstaendigheder som de i hovedsagen foreliggende har den nationale retsinstans navnlig pligt til at undersoege, om denne klageret kan udoeves for de samme instanser som dem, der har kompetence paa omraadet for indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter.

Fjerde spoergsmaal

29 Med det fjerde spoergsmaal spoerger den nationale ret, om tjenesteydelser som dem, der er genstanden for sagsoegtes udbud, er omfattet af kategori 12 i bilag I A til direktiv 92/50.

30 Kategori 12 i bilag I A til direktiv 92/50 omhandler arkitektvirksomhed, raadgivende ingenioervirksomhed og integreret ingenioervirksomhed, byplanlaegning og landskabsarkitektur, hermed beslaegtet teknisk, videnskabelig konsulentvirksomhed, teknisk afproevning og analyse.

31 Af de grunde, der er anfoert af generaladvokaten i punkt 25 i forslaget til afgoerelse, er det aabenbart, at ydelser som dem, der er genstanden for sagsoegtes udbud, er omfattet af kategori 12 i bilag I A til direktiv 92/50.

32 Det fjerde spoergsmaal maa foelgelig besvares saaledes, at tjenesteydelser som dem, der er genstand for sagsoegtes udbud, og som angaar udarbejdelse og gennemfoerelse af projekter til opfoerelse af en boerneklinik paa et hospital samt tilhoerende laegelige installationer, er omfattet af bilag I A, kategori 12, til direktiv 92/50.

Femte spoergsmaal

33 Med det femte spoergsmaal spoerger den forelaeggende ret naermere bestemt, om bestemmelserne i direktiv 92/50 kan paaberaabes af borgerne for de nationale retsinstanser.

34 Som Domstolen har paapeget i den ovennaevnte Toegel-doms praemis 42, kan borgerne ifoelge Domstolens faste praksis (jf. dom af 20.9.1988, sag 31/87, Beentjes, Sml. s. 4635, praemis 40) i alle tilfaelde, hvor bestemmelser i et direktiv efter deres indhold fremstaar som ubetingede og tilstraekkeligt praecise, paaberaabe sig dem over for staten, enten naar denne ikke rettidigt har gennemfoert direktivet i national ret, eller naar den ikke har gennemfoert det korrekt.

35 Det maa saaledes undersoeges, om de paagaeldende bestemmelser i direktiv 92/50 efter deres indhold fremstaar som ubetingede og tilstraekkeligt praecise til, at borgerne kan paaberaabe sig dem over for staten.

36 Herved maa det foerst bemaerkes, at, som fastslaaet i Toegel-dommens praemis 44, er bestemmelserne i afsnit I vedroerende direktivets saglige og personelle anvendelsesomraade og i afsnit II om de procedurer, der finder anvendelse paa aftaler, hvis genstand er de i bilag I A og I B opfoerte tjenesteydelser, ubetingede og tilstraekkeligt praecise til, at de kan paaberaabes for en national domstol.

37 Det blev tillige i Toegel-dommens praemis 45 fastslaaet, at i henhold til artikel 8, 9 og 10, som er indeholdt i afsnit II, er de ordregivende myndigheder forpligtet til noejagtigt og uforbeholdent at indgaa offentlige tjenesteydelsesaftaler i henhold til nationale procedurer, som er i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III-VI for saa vidt angaar de tjenesteydelser, som fuldt ud eller hovedsageligt henhoerer under bilag I A, og i artikel 14 og 16 for saa vidt angaar de tjenesteydelser, som fuldstaendigt eller hovedsageligt henhoerer under bilag I B. Artikel 14 udgoer afsnit IV, hvorimod artikel 16 er indeholdt i afsnit V.

38 Endelig fastslog Domstolen i Toegel-dommens praemis 46, at de detaljerede bestemmelser i direktivets afsnit III-VI, som vedroerer valg af udbudsprocedure, regler for projektkonkurrencer, faelles regler paa det tekniske omraade og for offentliggoerelse, samt reglerne vedroerende kriterier for deltagelse, valg og for tildeling, bortset fra de undtagelser og nuancer, der foelger af deres ordlyd, er ubetingede og tilstraekkeligt klare og praecise til, at de kan paaberaabes af tjenesteyderne for de nationale domstole.

39 Det femte spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at bestemmelserne i afsnit I og II i direktiv 92/50 kan direkte paaberaabes af borgerne for de nationale retsinstanser. Bestemmelserne i afsnit III-VI kan ligeledes paaberaabes af en borger for en national retsinstans, saafremt det fremgaar af en konkret vurdering af deres affattelse, at de er ubetingede og tilstraekkeligt klare og praecise.

Sagens omkostninger

40 De udgifter, der er afholdt af den oestrigske regering og af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Unabhaengiger Verwaltungssenat fuer Kaernten ved kendelse af 8. juli 1997, for ret:

1) Betingelserne i artikel 2, stk. 8, i Raadets direktiv 89/665/EOEF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter gaelder ikke for instanser, hvis sammensaetning og funktion er reguleret af regler som dem, der karakteriserer den forelaeggende ret.

2) Hverken artikel 2, stk. 8, eller andre bestemmelser i direktiv 89/665 kan fortolkes saaledes, at de klageinstanser i medlemsstaterne, der er kompetente vedroerende procedurerne for indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter, jf. artikel 2, stk. 8, i direktiv 89/665, ogsaa, hvis Raadets direktiv 92/50/EOEF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler ikke er gennemfoert inden for fristen, har befoejelse til at afgoere klagesager vedroerende fremgangsmaaderne for indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Imidlertid indebaerer kravet om en fortolkning af national ret, der er i overensstemmelse med direktiv 92/50 og med kravet om en effektiv beskyttelse af borgernes rettigheder, at den nationale retsinstans efterproever, om de relevante bestemmelser i national ret giver borgerne en klageret hvad angaar indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Under omstaendigheder som de i hovedsagen foreliggende har den nationale retsinstans navnlig pligt til at undersoege, om denne klageret kan udoeves for de samme instanser som dem, der har kompetence paa omraadet for indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter.

3) Tjenesteydelser som dem, der er genstand for sagsoegtes udbud, og som angaar udarbejdelse og gennemfoerelse af projekter til opfoerelse af en boerneklinik paa et hospital samt tilhoerende laegelige installationer, er omfattet af bilag I A, kategori 12, til direktiv 92/50.

4) Bestemmelserne i afsnit I og II i direktiv 92/50 kan direkte paaberaabes af borgerne for de nationale retsinstanser. Bestemmelserne i afsnit III-VI kan ligeledes paaberaabes af en borger for en national retsinstans, saafremt det fremgaar af en konkret vurdering af deres affattelse, at de er ubetingede og tilstraekkeligt klare og praecise.