61997J0175

Medlemsstater - forpligtelser - gennemfoerelse af direktiver - manglende gennemfoerelse - begrundelse - ulovlig

(EF-traktaten, art. 169)

En medlemsstat kan ikke begrunde manglende overholdelse af forpligtelser og frister, der er fastsat ved et direktiv, alene med frygten for interne vanskeligheder eller det forhold, at den manglende vedtagelse af bestemmelser til gennemfoerelse af direktivet ikke har haft nogen skade for de andre medlemsstater.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 5. maj 1997 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten og Raadets direktiv 93/89/EOEF af 25. oktober 1993 om opkraevning i medlemsstaterne af afgifter paa visse koeretoejer, der anvendes til vejgodstransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 279, s. 32, herefter »direktivet«), idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget og under alle omstaendigheder ikke har givet underretning om de love og administrative bestemmelser, som er noedvendige for at efterkomme direktivet.

2 I henhold til direktivets artikel 13, stk. 1, foerste afsnit, skal medlemsstaterne saette de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet inden den 1. januar 1995 og straks underrette Kommissionen herom.

3 Ved dom af 5. juli 1995, Parlamentet mod Raadet (sag C-21/94, Sml. I, s. 1827), annullerede Domstolen direktivet, men opretholdt dets retsvirkninger, indtil Raadet har udstedt et nyt direktiv paa omraadet.

4 Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen underretning om, at Den Franske Republik havde vedtaget gennemfoerelsesforanstaltninger, og da der ikke forelaa andre forhold, der kunne give den holdepunkt for at antage, at Den Franske Republik havde opfyldt sin forpligtelse til at saette de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft, anmodede Kommissionen ved aabningsskrivelse af 16. maj 1995 den franske regering om at fremsaette sine bemaerkninger inden for en frist paa to maaneder i henhold til traktatens artikel 169, stk. 1.

5 Da aabningsskrivelsen ikke blev besvaret, fremsendte Kommissionen ved skrivelse af 27. juni 1996 en begrundet udtalelse til Den Franske Republik, hvori den opfordredes til at opfylde sine faellesskabsforpligtelser inden for en frist paa to maaneder efter skrivelsens meddelelse.

6 Ved skrivelse af 26. november 1996 bekraeftede de franske myndigheder deres vilje til at gennemfoere direktivet, men anmodede om en ekstra frist til at foretage gennemfoerelsen i lovgivningen, idet de paaberaabte sig alvorlige vanskeligheder, som fragtmaendene kunne blive udsat for.

7 Da Kommissionen ikke modtog nogen yderligere meddelelse fra de franske myndigheder, anlagde den naervaerende sag.

8 I svarskriftet har Den Franske Republik gjort gaeldende, at gennemfoerelsen af direktivet ikke har kunnet ske paa grund af de vanskeligheder, der findes i sektoren for vejgodstransport, som saerligt skyldes den maerkbare nedgang i aktiviteten paa omraadet og forhoejelsen af de sociale bidrag for virksomheder, hvilken forhoejelse er en foelge af vedtagelsen af forskellige foranstaltninger, der skal tjene til at forbedre arbejdsvilkaarene for loenmodtagerne.

9 Den franske regering har i oevrigt bemaerket, at transportbranchen anser det for uacceptabelt, at der sker en fordrejning af konkurrencen som foelge af de stadigt stoerre forskelle i den beskatning, som de forskellige medlemsstater paalaegger dieselolie. De kan derfor vanskeligt anerkende ekstraudgifter til koeretoejsafgifter som foelge af gennemfoerelsen af direktivet, foer der bliver fremsat forslag om harmonisering af punktafgifterne.

10 I henhold til den sagsoegte regering ville en gennemfoerelse af direktivet under disse omstaendigheder indebaere fare for forvaerring af den staerke sociale spaending, som hersker inden for vejtransportsektoren, og true et hverv, som er afgoerende for nationens oekonomi.

11 Den franske regering har tilfoejet, at forsinkelsen med gennemfoerelsen af direktivet ikke har medfoert nogen fordrejning af konkurrencen, som er af betydning for Den Franske Republiks partnere. Selv om det er korrekt, at vedtagelsen af det naevnte direktiv vil medfoere en betydelig stigning i satserne for visse afgifter af koeretoejer, har Den Franske Republik i medfoer af direktivets artikel 6, stk. 2, adgang til at anvende reducerede satser paa mindst 50% af minimumssatsen indtil udgangen af 1997. Herudover anvendes der paa nuvaerende tidspunkt en forhoejet punktafgift paa dieselolie i Frankrig, hvilket, naar kostpriserne inden for transporterhvervet betragtes globalt, stort set kompenserer for den manglende gennemfoerelse af direktivet.

12 Det bemaerkes, at den franske regering ikke har bestridt, at der endnu ikke er foretaget de fornoedne foranstaltninger til gennemfoerelse af direktivet i den interne ret.

13 Under henvisning til Domstolens praksis bemaerkes det endvidere, at alene frygten for interne vanskeligheder ikke kan begrunde manglende overholdelse af faellesskabsretten (jf. saerlig dom af 7.12.1995, sag C-52/95, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 4443, praemis 38, og af 9.12.1997, sag C-265/95, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 6959, praemis 55).

14 Endelig bemaerkes det, at da konstateringen af en medlemsstats traktatbrud ikke er forbundet med konstateringen af en skade som foelge heraf, kan en medlemsstat ikke paaberaabe sig, at den manglende vedtagelse af bestemmelser til gennemfoerelse af et direktiv ikke har haft nogen skade for de andre medlemsstater (jf. herom saerligt dom af 18.12.1997, sag C-263/96, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 7453, praemis 30; for saa vidt angaar Euratom-traktatens artikel 141, se dom af 14.12.1971, sag 7/71, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 1003, praemis 50).

15 Under disse omstaendigheder maa der traeffes afgoerelse paa grundlag af Kommissionens staevning.

16 Det maa herefter fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 13, stk. 1, foerste afsnit, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige til gennemfoerelse af direktivet.

Sagens omkostninger

17 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Kommissionen har nedlagt paastand om, at Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. Den Franske Republik har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

1) Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Raadets direktiv 93/89/EOEF af 25. oktober 1993 om opkraevning i medlemsstaterne af afgifter paa visse koeretoejer, der anvendes til vejgodstransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er noedvendige for at efterkomme direktivet.

2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.