61997J0039

1 Tilnaermelse af lovgivningerne - varemaerker - direktiv 89/104 - registrering af et nyt maerke - tilstedevaerelse af identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser, som er forsynet med et lignende varemaerke - risiko for forveksling med det aeldre varemaerke - bedoemmelse af ligheden mellem varerne eller tjenesteydelserne - varemaerkets adskillelsesevne eller renommé - betydning

[Raadets direktiv 89/104, art. 4, stk. 1, litra b)]

2 Tilnaermelse af lovgivningerne - varemaerker - direktiv 89/104 - registrering af et nyt maerke - tilstedevaerelse af identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser, som er forsynet med et lignende varemaerke - risiko for forveksling med det aeldre varemaerke - lighed mellem varerne eller tjenesteydelserne - bedoemmelse - kriterier

[Raadets direktiv 89/104, art. 4, stk. 1, litra a) og b)]

3 Tilnaermelse af lovgivningerne - varemaerker - direktiv 89/104 - registrering af et nyt maerke - tilstedevaerelse af identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser, som er forsynet med et lignende varemaerke - risiko for forveksling med det aeldre varemaerke - vildfarelse i omsaetningskredsen med hensyn til varernes eller tjenesteydelsernes oprindelse - bedoemmelse - kriterier

[Raadets direktiv 89/104, art. 2 og art. 4, stk. 1, litra b)]

1 Artikel 4, stk. 1, litra b), i foerste direktiv 89/104 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker skal fortolkes saaledes, at den adskillelsesevne, der er forbundet med det aeldre varemaerke, og navnlig dets renommé, skal tages i betragtning ved bedoemmelsen af, om ligheden mellem varerne eller tjenesteydelserne, der er omfattet af de to varemaerker, er tilstraekkelig til at fremkalde risiko for forveksling.

Risikoen for forveksling skal bedoemmes ved en helhedsvurdering under hensyntagen til alle de relevante faktorer i det foreliggende tilfaelde. Denne helhedsvurdering indebaerer en vis indbyrdes afhaengighed mellem de faktorer, der kommer i betragtning, og isaer ligheden mellem varemaerkerne og ligheden mellem de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemaerkerne. En svag grad af lighed mellem de af varemaerkerne omfattede varer eller tjenesteydelser kan saaledes opvejes af en hoej grad af lighed mellem varemaerkerne og omvendt. Eftersom der er stoerre risiko for forveksling, jo stoerre det aeldre varemaerkes adskillelsesevne er, tilkommer der foelgelig i oevrigt varemaerker, som har en stor adskillelsesevne enten i sig selv, eller fordi de er kendt paa markedet, en videre beskyttelse end de maerker, hvis adskillelsesevne er mindre.

Ved anvendelsen af direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), vil et varemaerke foelgelig kunne udelukkes fra registrering trods en lavere grad af lighed mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser, saafremt ligheden mellem varemaerkerne er stor, og det aeldre varemaerke har en stor adskillelsesevne og isaer et hoejt renommé. Selv om en saadan fortolkning kan bevirke en maerkbar forlaengelse af registreringsproceduren, maa det under alle omstaendigheder af hensyn til retssikkerheden og af hensyn til en god forvaltning sikres, at varemaerker, hvis brug med held vil kunne anfaegtes for domstolene, ikke registreres.

2 Med henblik paa anvendelsen af artikel 4, stk. 1, litra b), i foerste direktiv 89/104 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker er det ogsaa i det tilfaelde, hvor der er lighed med et varemaerke med en saerlig staerk adskillelsesevne, noedvendigt at foere bevis for ligheden mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser. Saaledes - og i modsaetning til hvad der f.eks. bestemmes i artikel 4, stk. 4, litra a), som udtrykkeligt vedroerer de tilfaelde, hvor varerne eller tjenesteydelserne ikke udviser ligheder - bestemmer artikel 4, stk. 1, litra b), at en risiko for forveksling forudsaetter identitet eller lighed mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser. Med henblik paa vurderingen af ligheden mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser skal der tages hensyn til alle de relevante faktorer, der kendetegner forbindelsen mellem varerne eller tjenesteydelserne. Disse faktorer omfatter navnlig deres art, deres anvendelsesformaal og benyttelsen af dem, samt om de er i et konkurrenceforhold eller supplerer hinanden.

3 Der er risiko for forveksling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra b), i foerste direktiv 89/104 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker, saafremt omsaetningskredsen kan tage fejl med hensyn til de paagaeldende varers eller tjenesteydelsers oprindelse. For det foerste fremgaar det nemlig af direktivets artikel 2, at et varemaerke skal vaere egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og for det andet anfoeres det i direktivets tiende betragtning, at formaalet med den af varemaerket ydede beskyttelse navnlig er at sikre dets funktion som angivelse af oprindelse. Varemaerkets afgoerende funktion er at garantere oprindelsen af varen eller tjenesteydelsen, der er omfattet af varemaerket, over for forbrugeren eller den endelige bruger, som dermed saettes i stand til uden risiko for forveksling at adskille varen eller tjenesteydelsen fra varer eller tjenesteydelser med en anden oprindelse. For at varemaerket kan udoeve sin funktion som en vaesentlig bestanddel af den ordning med loyal konkurrence, som skal gennemfoeres efter traktaten, skal det i oevrigt udgoere en garanti for, at alle varer eller tjenesteydelser, der er forsynet med det, er blevet fremstillet under kontrol af én bestemt virksomhed, der er ansvarlig for deres kvalitet.

Der kan foelgelig foreligge en risiko for forveksling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra b), selv om det i omsaetningskredsen antages, at de paagaeldende varer og tjenesteydelser har forskellige produktionssteder. Derimod er en saadan risiko udelukket, hvis det ikke fremgaar, at det i omsaetningskredsen kan antages, at de paagaeldende varer eller tjenesteydelser hidroerer fra den samme virksomhed eller i givet fald fra oekonomisk forbundne virksomheder.

1 Ved kendelse af 12. december 1996, indgaaet til Domstolen den 28. januar 1997, har Bundesgerichtshof i medfoer af EF-traktatens artikel 177 stillet et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 4, stk. 1, litra b), i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker (EFT 1989 L 40, s. 1, herefter »direktivet«).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag, der verserer mellem det japanske selskab Canon Kabushiki Kaisha (herefter »CKK«) og det amerikanske selskab Metro-Goldwyn-Mayer Inc., tidligere Pathe Communications Corporation, (herefter »MGM«), efter at sidstnaevnte i 1986 i Tyskland havde indgivet en ansoegning om registrering af ordmaerket »CANNON« som betegnelse for foelgende varer og tjenesteydelser: »film indspillet paa videokassetter (videofilmkassetter); fremstilling, udlejning og fremvisning af film i biografer og tv-institutioner«.

3 CKK gjorde under henvisning til § 5, stk. 4, nr. 1, i Warenzeichengesetz (den tidligere varemaerkelov, herefter »WZG«) indsigelse mod denne ansoegning over for Deutsches Patentamt (den tyske patentmyndighed) med den begrundelse, at ansoegningen var i strid med selskabets aeldre ordmaerke »Canon«, der i Tyskland bl.a. er registreret for foelgende produkter: »lysbilled- og kinematografiske kameraer og projektionsapparater; apparater til optagelse og indspilning af fjernsyn, apparater til transmission af fjernsyn, apparater til modtagelse og gengivelse af fjernsyn, herunder apparater til plader og baand til optagelse og gengivelse af fjernsyn«.

4 Forproeveren ved Deutsches Patentamt antog, at der forelaa sammenfald mellem de to varemaerker, og afslog foelgelig registrering med den begrundelse, at begge parters varer og tjenesteydelser var ligeartede i WZG's § 5, stk. 4, nr. 1's forstand. Remonstrationsproeveren ophaevede denne afgoerelse og tog ikke indsigelsen til foelge paa grund af manglende ligeartethed.

5 CKK indbragte denne sidste afgoerelse for Bundespatentgericht, der stadfaestede afgoerelsen, idet den fandt, at der ikke forelaa lighed i WZG's § 5, stk. 4, nr. 1's forstand mellem de paagaeldende varer og tjenesteydelser. Retten anfoerte, at der kun kan antages at foreligge en saadan lighed, saafremt varerne eller tjenesteydelserne paa grund af deres oekonomiske betydning og anvendelsesmaade har saa snaevre beroeringspunkter, navnlig med hensyn til deres saedvanlige fremstillings- og salgssteder, at der hos gennemsnitskoeberen vil kunne opstaa den opfattelse, at de hidroerer fra samme virksomhed, i det omfang der bliver anvendt sammenfaldende eller formentlig sammenfaldende varemaerker. Efter rettens opfattelse var denne betingelse ikke opfyldt i den foreliggende sag.

6 CKK indankede Bundespatentgericht's kendelse for Bundesgerichtshof.

7 Bundesgerichtshof har i forelaeggelseskendelsen indledningsvis anfoert, at den for retten verserende sag skal bedoemmes paa grundlag af Markengesetz (den nye tyske lov om varemaerker), der traadte i kraft den 1. januar 1995, og som har gennemfoert direktivet i tysk ret, og hvis § 9, stk. 1, nr. 2, svarer til direktivets artikel 4, stk. 1, litra b).

8 Det hedder i den sidstnaevnte bestemmelse:

»1. Et varemaerke udelukkes fra registrering eller kan erklaeres ugyldigt:

...

b) saafremt der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der er en forbindelse med det aeldre varemaerke, fordi det yngre maerke er identisk med eller ligner det aeldre varemaerke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art.«

9 Til angivelse af baggrunden for og betydningen af det stillede spoergsmaal har Bundesgerichtshof herefter anfoert foelgende:

- De to maerker »CANNON« og »Canon« er lydmaessigt identiske, og varemaerket »Canon« er et renommeret maerke; endvidere antages det i omsaetningskredsen, saaledes som det blev anfoert af Bundespatentgericht, at »film indspillet paa videokassetter (videofilmkassetter)« og »apparater til optagelse og gengivelse af videobaand (videooptagere)« ikke hidroerer fra samme producent.

- Bundespatentgericht, som herved fulgte principperne i henhold til WZG, tillagde det ved sin afgoerelse ingen betydning, at maerkerne er identiske, eller at indsigerens varemaerke er et renommeret varemaerke.

- Da det nu er Markengesetz, der finder anvendelse, er det vaesentligt at fastlaegge de kriterier, der skal anvendes ved fortolkningen af begrebet, at »varerne eller tjenesteydelserne er af ... lignende art« i direktivets artikel 4, stk. 1, litra b),'s forstand.

- Saafremt der i naervaerende sag ikke tages hensyn til det aeldre maerkes renommé ved bedoemmelsen af risikoen for forveksling i en situation, hvor der ikke er lighed mellem de varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af de to maerker, kan indsigerens appel ikke tages til foelge paa grundlag af Bundespatentgericht's konstateringer.

- Det kan imidlertid taenkes, at direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), skal fortolkes saaledes, at bekendtheden af det aeldre maerke ikke kun er egnet til at styrke maerkets iboende adskillelsesevne i sig selv, men ogsaa kan foere til, at der ved bedoemmelsen af ligheden mellem de varer og tjenesteydelser, som er omfattet af maerkerne, ikke tages hensyn til omsaetningskredsens opfattelse vedroerende oprindelsesstedet (»Herkunftsstaette«) for disse varer og tjenesteydelser.

- Ifoelge teorien kan der i forbindelse med undersoegelsen af risikoen for forveksling i Markengesetz' forstand vaere anledning til at betragte vareligheden i forhold til de paagaeldende maerkers lighedsgrad paa den ene side og adskillelsesevnen hos det maerke, der skal beskyttes, paa den anden side, saaledes at vareligheden kan vaere saa meget desto ringere, jo mere maerkerne ligner hinanden, og jo staerkere adskillelsesevne det maerke har, for hvilket der soeges om beskyttelse.

10 Bundesgerichtshof har endelig anfoert, at fortolkningen af direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), faar yderligere praktisk betydning derved, at den grund til at naegte registrering, der naevnes i § 9, stk. 1, nr. 3, i Markengesetz - som gennemfoerer direktivets artikel 4, stk. 4, litra a), vedroerende medlemsstaternes adgang til at yde en videre beskyttelse for velrenommerede varemaerker og herved goere undtagelse fra kravet om lighed mellem varerne og tjenesteydelserne - ikke kan goeres gaeldende under den nationale indsigelsesprocedure, men kun for de almindelige domstole under en sag om ophaevelse eller en sag om kraenkelse af en varemaerkeret.

11 Under henvisning til disse betragtninger har Bundesgerichtshof udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Kan der ved bedoemmelsen af, om de varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af to maerker, er af lignende art, tages hensyn til den adskillelsesevne, og navnlig den bekendthed, som er forbundet med det maerke, der har aeldre prioritet (paa tidspunktet for den dag, der er afgoerende for det yngre maerkes tidsrang), navnlig saaledes, at der ogsaa skal antages at foreligge risiko for forveksling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 89/104/EOEF, naar det i omsaetningskredsen antages, at varerne og/eller tjenesteydelserne har forskellige oprindelsessteder ('Herkunftsstaetten')?«

12 Med den foerste del af spoergsmaalet oensker Bundesgerichtshof naermere bestemt oplyst, om direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), skal fortolkes saaledes, at den adskillelsesevne, der er forbundet med det aeldre varemaerke, og navnlig dets renommé, skal tages i betragtning ved bedoemmelsen af, om ligheden mellem varerne eller tjenesteydelserne, der er omfattet af de to varemaerker, er tilstraekkelig til at fremkalde risiko for forveksling.

13 CKK, den franske og den italienske regering samt Kommissionen har i det vaesentlige samstemmende anfoert, at dette spoergsmaal skal besvares bekraeftende.

14 MGM og Det Forenede Kongeriges regering finder derimod, at ligheden mellem varerne eller tjenesteydelserne skal bedoemmes objektivt og selvstaendigt, og saaledes uden at der tages hensyn til det aeldre varemaerkes adskillelsesevne og isaer dets renommé.

15 Det skal i denne forbindelse for det foerste bemaerkes, at det anfoeres i direktivets tiende betragtning, at »den af det registrerede varemaerke ydede beskyttelse, hvis formaal navnlig er at sikre varemaerkets funktion som angivelse af oprindelse, er fuldstaendig i tilfaelde af sammenfald mellem maerket og tegnet samt mellem varerne eller tjenesteydelserne; beskyttelsen gaelder ligeledes i tilfaelde af lighed mellem maerket og tegnet samt mellem varerne eller tjenesteydelserne; det er noedvendigt at fortolke begrebet lighed paa grund af risikoen for forveksling; det er en udtrykkelig betingelse for beskyttelsen, at der er risiko for forveksling, hvilket maa vurderes paa baggrund af adskillige faktorer, herunder bl.a. i hvor hoej grad maerket er kendt paa markedet, den association, som det anvendte eller registrerede tegn fremkalder, lighedsgraden mellem maerket og tegnet samt mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser«.

16 Det bemaerkes for det andet, at efter Domstolens praksis skal risikoen for forveksling i offentlighedens bevidsthed, hvilket er en betingelse for anvendelsen af direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), bedoemmes ved en helhedsvurdering under hensyntagen til alle de relevante faktorer i det foreliggende tilfaelde (dom af 11.11.1997, sag C-251/95, SABEL, Sml. I, s. 6191, praemis 22).

17 Helhedsvurderingen af risikoen for forveksling indebaerer en vis indbyrdes afhaengighed mellem de faktorer, der kommer i betragtning, og isaer ligheden mellem varemaerkerne og ligheden mellem de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemaerkerne. En svag grad af lighed mellem de af varemaerkerne omfattede varer eller tjenesteydelser kan saaledes opvejes af en hoej grad af lighed mellem varemaerkerne og omvendt. Den indbyrdes afhaengighed mellem disse faktorer kommer faktisk til udtryk i direktivets tiende betragtning, ifoelge hvilken det er noedvendigt at fortolke begrebet lighed paa baggrund af risikoen for forveksling, som for sit vedkommende bl.a. maa vurderes paa grundlag af, i hvor hoej grad maerket er kendt paa markedet, og lighedsgraden mellem maerket og tegnet samt mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser.

18 Det foelger i oevrigt af Domstolens praksis, at der er stoerre risiko for forveksling, jo stoerre det aeldre varemaerkes adskillelsesevne er (SABEL-dommen, praemis 24). Eftersom beskyttelsen af et registreret varemaerke ifoelge direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), afhaenger af, at der er en risiko for forveksling, tilkommer der foelgelig de varemaerker, som har en stor adskillelsesevne, enten i sig selv, eller fordi de er kendt paa markedet, en videre beskyttelse end de maerker, hvis adskillelsesevne er mindre.

19 Det foelger heraf, at ved anvendelsen af direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), vil et varemaerke kunne udelukkes fra registrering trods en lavere grad af lighed mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser, saafremt ligheden mellem varemaerkerne er stor, og det aeldre varemaerke har en stor adskillelsesevne og isaer et hoejt renommé.

20 Over for denne fortolkning har MGM og Det Forenede Kongeriges regering fremfoert det modargument, at saafremt der ved undersoegelsen af ligheden mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser tages hensyn til, om det aeldre maerkes adskillelsesevne er mere eller mindre staerk, indebaerer dette en fare for at forlaenge varigheden af registreringsproceduren. Den franske regering har derimod anfoert, at en hensyntagen til denne faktor i forbindelse med undersoegelsen af ligheden mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser efter dens erfaring ikke bevirker, at registreringsproceduren bliver urimeligt forlaenget eller kompliceret.

21 Det maa i saa henseende fastslaas, at selv om den her antagne fortolkning skulle bevirke en maerkbar forlaengelse af registreringsproceduren, kan dette ikke vaere afgoerende for fortolkningen af direktivets artikel 4, stk. 1, litra b). Under alle omstaendigheder maa det af hensyn til retssikkerheden og af hensyn til en god forvaltning sikres, at varemaerker, hvis brug med held vil kunne anfaegtes for domstolene, ikke registreres.

22 Med henblik paa anvendelsen af artikel 4, stk. 1, litra b), skal det imidlertid understreges, at ogsaa i det tilfaelde, hvor der er lighed med et varemaerke med en saerlig staerk adskillelsesevne, er det stadig noedvendigt at foere bevis for ligheden mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser. Saaledes - og i modsaetning til hvad der f.eks. bestemmes i artikel 4, stk. 4, litra a), som udtrykkeligt vedroerer de tilfaelde, hvor varerne eller tjenesteydelserne ikke udviser ligheder - bestemmer artikel 4, stk. 1, litra b), at en risiko for forveksling forudsaetter identitet eller lighed mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser.

23 Med henblik paa vurderingen af ligheden mellem de paagaeldende varer eller tjenesteydelser skal der, saaledes som det er anfoert af den franske regering, Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen, tages hensyn til alle de relevante faktorer, der kendetegner forbindelsen mellem varerne eller tjenesteydelserne. Disse faktorer omfatter navnlig deres art, deres anvendelsesformaal og benyttelsen af dem, samt om de er i et konkurrenceforhold eller supplerer hinanden.

24 Under henvisning til det anfoerte skal den foerste del af det praejudicielle spoergsmaal besvares med, at direktivets artikel 4, stk. 1, litra b), skal fortolkes saaledes, at den adskillelsesevne, der er forbundet med det aeldre varemaerke, og navnlig dets renommé, skal tages i betragtning ved bedoemmelsen af, om ligheden mellem varerne eller tjenesteydelserne, der er omfattet af de to varemaerker, er tilstraekkelig til at fremkalde risiko for forveksling.

25 Med den anden del af spoergsmaalet oensker Bundesgerichtshof naermere bestemt oplyst, om der kan foreligge en risiko for forveksling i direktivets artikel 4, stk. 1, litra b)'s forstand, selv om det i omsaetningskredsen antages, at de paagaeldende varer eller tjenesteydelser har forskellige oprindelsessteder (»Herkunftsstaetten«).

26 Det bemaerkes, at der er risiko for forveksling i direktivets artikel 4, stk. 1, litra b)'s forstand, saafremt omsaetningskredsen kan tage fejl med hensyn til de paagaeldende varers eller tjenesteydelsers oprindelse.

27 For det foerste fremgaar det nemlig af direktivets artikel 2, at et varemaerke skal vaere egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders; for det andet anfoeres det i direktivets tiende betragtning, at formaalet med den af varemaerket ydede beskyttelse navnlig er at sikre dets funktion som angivelse af oprindelse.

28 Det bemaerkes endvidere, at efter fast retspraksis er varemaerkets afgoerende funktion at garantere oprindelsen af varen eller tjenesteydelsen, der er omfattet af varemaerket, over for forbrugeren eller den endelige bruger, som dermed saettes i stand til uden risiko for forveksling at adskille varen eller tjenesteydelsen fra varer eller tjenesteydelser med en anden oprindelse, og at varemaerket, for at det kan udoeve sin funktion som en vaesentlig bestanddel af den ordning med loyal konkurrence, som skal gennemfoeres efter traktaten, skal udgoere en garanti for, at alle varer eller tjenesteydelser, der er forsynet med det, er blevet fremstillet under kontrol af én bestemt virksomhed, der er ansvarlig for deres kvalitet (jf. navnlig dom af 17.10.1990, sag C-10/89, HAG II, Sml. I, s. 3711, praemis 14 og 13).

29 Risikoen for, at det i omsaetningskredsen kan antages, at de paagaeldende varer eller tjenesteydelser hidroerer fra den samme virksomhed eller i givet fald fra oekonomisk forbundne virksomheder, udgoer herefter en risiko for forveksling i direktivets artikel 4, stk. 1, litra b)'s forstand (jf. i denne retning SABEL-dommen, praemis 16, 17 og 18). Som generaladvokaten har anfoert i punkt 30 i forslaget til afgoerelse, er det foelgelig ikke tilstraekkeligt til at udelukke den naevnte risiko for forveksling, at det blot paavises, at der ikke i omsaetningskredsens bevidsthed er risiko for forveksling for saa vidt angaar det sted, hvor de paagaeldende varer eller tjenesteydelser produceres.

30 Den anden del af det forelagte spoergsmaal skal derfor besvares med, at der kan foreligge en risiko for forveksling i direktivets artikel 4, stk. 1, litra b)'s forstand, selv om det i omsaetningskredsen antages, at de paagaeldende varer og tjenesteydelser har forskellige produktionssteder. Derimod er en saadan risiko udelukket, hvis det ikke fremgaar, at det i omsaetningskredsen kan antages, at de paagaeldende varer eller tjenesteydelser hidroerer fra den samme virksomhed eller i givet fald fra oekonomisk forbundne virksomheder.

Sagens omkostninger

31 De udgifter, der er afholdt af den franske og den italienske regering og af Det Forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Bundesgerichtshof ved kendelse af 12. december 1996, for ret:

Artikel 4, stk. 1, litra b), i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker skal fortolkes saaledes, at den adskillelsesevne, der er forbundet med det aeldre varemaerke, og navnlig dets renommé, skal tages i betragtning ved bedoemmelsen af, om ligheden mellem varerne eller tjenesteydelserne, der er omfattet af de to varemaerker, er tilstraekkelig til at fremkalde risiko for forveksling.

Der kan foreligge en risiko for forveksling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 89/104, selv om det i omsaetningskredsen antages, at de paagaeldende varer og tjenesteydelser har forskellige produktionssteder. Derimod er en saadan risiko udelukket, hvis det ikke fremgaar, at det i omsaetningskredsen kan antages, at de paagaeldende varer eller tjenesteydelser hidroerer fra den samme virksomhed eller i givet fald fra oekonomisk forbundne virksomheder.