61996J0377

Socialpolitik - ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring - direktiv 79/7 - undtagelse tilladt med hensyn til fastsaettelsen af den lovbestemte pensionsalder - raekkevidde - alene begraensning med hensyn til forskelsbehandling, som noedvendigvis og objektivt er knyttet til forskellen i pensionsalderen - forskellig beregningsmetode for arbejdsophoerspensioner - lovlig

[Raadets direktiv 79/7, art. 7, stk. 1, litra a)]

Artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes saaledes, at naar en national lovgivning har opretholdt en forskel i pensionsalder mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere, er den paagaeldende medlemsstat berettiget til at beregne pensionsbeloebet forskelligt efter arbejdstagerens koen.

Fastsaettelsen af pensionsalderen er rent faktisk bestemmende for varigheden af den periode, hvori de paagaeldende kan yde bidrag til pensionsordningen. Hvis der er opretholdt en forskel med hensyn til fastsaettelse af pensionsalderen - en faktisk omstaendighed, som skal afgoeres af den nationale ret - er en forskelsbehandling med hensyn til beregningsmetoden for pensionsydelser noedvendigvis og objektivt knyttet til denne forskel og er dermed omfattet af undtagelsen i foernaevnte bestemmelse.

I de forenede sager C-377/96 - C-384/96,

angaaende anmodninger, som Belgiens Cour de cassation i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende sager,

August De Vriendt

mod

Rijksdienst voor Pensioenen (sag C-377/96),

Rijksdienst voor Pensioenen

mod

René Van Looveren (sag C-378/96),

Rijksdienst voor Pensioenen

mod

Julien Grare (sag C-379/96),

Rijksdienst voor Pensioenen

mod

Karel Boeykens (sag C-380/96),

Rijksdienst voor Pensioenen

mod

Frans Serneels (sag C-381/96),

Office national des pensions (ONP)

mod

Fredy Parotte (sag C-382/96),

Office national des pensions (ONP)

mod

Camille Delbrouck (sag C-383/96)

og

Office national des pensions (ONP)

mod

Henri Props (sag C-384/96),

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 7 i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (EFT 1979 L 6, s. 24),

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, H. Ragnemalm (refererende dommer), og dommerne R. Schintgen, G.F. Mancini, J.L. Murray og G. Hirsch,

generaladvokat: S. Alber

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Office national des pensions (Rijksdienst voor Pensioenen) ved konsulent Gabriel Perl, som befuldmaegtiget

- Karel Boeykens ved advokat René Buetzler, Bruxelles, og advokat Lieven Lenaerts, Antwerpen

- den belgiske regering ved sundhedsminister og minister for pensionsanliggender Marcel Colla, som befuldmaegtiget

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Pieter Jan Kuijper og Marie Wolfcarius, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 27. november 1997 af Office national des pensions ved konsulent Jan C.A. De Clerck, som befuldmaegtiget, af den belgiske regering ved kommitteret Jan Devadder, Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som befuldmaegtiget, og af Kommissionen ved Pieter Jan Kuijper og Marie Wolfcarius,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 15. januar 1998,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelser af 4. november 1996, indgaaet til Domstolen den 27. november 1996, har Belgiens Cour de cassation i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 7 i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (EFT 1979 L 6, s. 24, herefter »direktivet«).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst i sager mellem De Vriendt (sag C-377/96), Van Looveren (sag C-378/96), Grare (sag C-379/96), Boeykens (sag C-380/96), Serneels (sag C-381/96), Parotte (sag C-382/96), Delbrouck (sag C-383/96) og Props (sag C-384/96) og Office national des pensions (herefter »ONP«) vedroerende beregningen af deres pensioner.

3 Ved kendelse afsagt af Domstolens praesident den 9. januar 1997 er sagerne blevet forenet med henblik paa den skriftlige og mundtlige forhandling samt dommen.

4 Ifoelge kongelig anordning nr. 50 af 24. oktober 1967 om arbejdsophoers- og efterladtepension for arbejdstagere (Moniteur belge af 27.10.1967, herefter »kongelig anordning nr. 50«), som var gaeldende indtil den 1. januar 1991, var den normale pensionsalder fastsat til 65 aar for maend og 60 aar for kvinder.

5 I medfoer af artikel 10 i kongelig anordning nr. 50 optjentes retten til arbejdsophoerspension for hvert kalenderaar med en broekdel af indtaegten, hvis stoerrelse var fastsat i henhold til saerlige regler, hvorefter der blev anvendt en procentsats paa enten 75% eller 60%, alt efter om den paagaeldende havde forsoergerpligt over for en aegtefaelle eller ej. Den til det enkelte kalenderaar svarende broek havde som taeller tallet et og som naevner et tal, som for maend ikke maatte overstige 45 og for kvinder ikke maatte overstige 40.

6 Naar et beskaeftigelsesforloeb havde en varighed paa mere end 40 eller 45 aar, blev pensionen beregnet paa grundlag af periodens mest fordelagtige kalenderaar.

7 I henhold til kongelig anordning nr. 50 kunne saavel kvinder som maend gaa paa foertidspension i indtil fem aar foer den tidligste pensionsalder mod en nedsaettelse af pensionen med 5% p.a. for foertidspensionering. Muligheden for at gaa paa foertidspension er for kvinders vedkommende afskaffet ved kongelig anordning nr. 415 af 16. juli 1976.

8 Fra den 1. januar 1991 gennemfoertes ved lov af 20. juli 1990 om indfoerelse af en fleksibel pensionsalder for arbejdstagere og om tilpasning af arbejdstagerpensionerne til udviklingen i den generelle velfaerd (Moniteur belge af 15.8.1990, herefter »1990-loven«) en ny ordning, hvorefter alle arbejdstagere, saavel maend som kvinder, kunne gaa paa pension, naar de fyldte 60 aar.

9 Med hensyn til beregningen af pensionsydelsen bestemmer 1990-loven, at retten til pensionsydelser for hvert kalenderaar beregnes som en broekdel af den paagaeldendes indtaegt, fastsat i henhold til kongelig anordning nr. 50, og at naevneren i denne broek fortsat skulle vaere 45 for maend og 40 for kvinder.

10 1990-loven afskaffede desuden, ogsaa for maendenes vedkommende, nedsaettelsen med 5% p.a. for foertidspensionering.

11 Direktivets artikel 4, stk. 1, forbyder enhver forskelsbehandling paa grundlag af koen, saavel direkte som indirekte, for saa vidt angaar beregningen af ydelserne, herunder ydelserne ved alderdom.

12 Imidlertid foelger det af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 7, stk. 1, litra a), at:

»1. Dette direktiv ... ikke [er] til hinder for, at medlemsstaterne kan undtage foelgende fra direktivets anvendelsesomraade:

a) fastsaettelse af pensionsalderen for ydelse af alders- og arbejdsophoerspensioner og eventuelle foelger heraf for andre ydelser

...«

13 I den sag, som dannede grundlag for dommen af 1. juli 1993 (sag C-154/92, Van Cant, Sml. I, s. 3811), havde Arbeidsrechtbank, Antwerpen, spurgt Domstolen, om den ovenfor beskrevne beregningsmetode for arbejdsophoerspension for pensionsberettigede maend indebar en forskelsbehandling paa grundlag af koen, jf. direktivets artikel 4.

14 I praemis 13 i dommen i Van Cant-sagen udtalte Domstolen, at saafremt den nationale lovgivning har ophaevet forskellen i pensionsalder mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere - en faktisk omstaendighed, som skal afgoeres af den nationale ret - kan artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7 ikke laengere paaberaabes som begrundelse for at fastholde en forskel i beregningsmetoden for arbejdsophoerspensionen, som var knyttet til forskellen i pensionsalderen.

15 Domstolen udtalte i samme dom, at artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 79/7 er til hinder for, at nationale lovbestemmelser, hvorefter der gaelder samme pensionsalder for mandlige og kvindelige arbejdstagere, med hensyn til beregning af pensionen opretholder en forskel paa grundlag af koen, der er knyttet til den forskellige pensionsalder, der gjaldt i henhold til den tidligere ordning.

16 Ved afgoerelser truffet i tidsrummet mellem den 18. december 1990 og den 16. december 1994, havde ONP tildelt sagsoegerne i hovedsagerne, som alle er mandlige arbejdstagere, en aldersophoerspension paa grundlag af en repraesentativ broekdel af ansaettelsesforloebet, beregnet med naevneren 45.

17 Under appelsagerne for henholdsvis Arbeidshof, Antwerpen (sagerne C-378/96 - C-381/96), Arbeidshof, Gent (sag C-377/96), og Cour du travail de Liège (sagerne C-382/96 - C-384/96) kraevede sagsoegerne en beregning af deres pension paa grundlag af en broek med naevneren 40 i stedet for med naevneren 45.

18 Ved dom af 8. september 1995 stadfaestede Arbeidshof, Gent, ONP's afgoerelse. Imidlertid omgjorde Cour du travail de Liège ved domme af henholdsvis 10. november og 15. december 1995 afgoerelserne fra denne institution, idet den antog, at de beroerte var berettigede til en arbejdsophoerspension beregnet paa grundlag af en broek med naevneren 40. Arbeidshof, Antwerpen, gav tilsvarende ved fire domme afsagt den 10. januar 1996, de beroerte medhold i deres paastande.

19 De Vriendt (sag C-377/96) og ONP (sagerne C-378/96 - C-384/96) indbragte sagerne for Cour de cassation.

20 Den 19. juni 1996, mens disse sager verserede for domstolene, vedtog det belgiske parlament en lov om fortolkning af 1990-loven (Moniteur belge af 20.7.1996, herefter »fortolkningsloven«).

21 Fortolkningslovens artikel 2 definerer begrebet »arbejdsophoerspension« saaledes:

»Ved anvendelsen af artikel 2, stk. 1, 2 og 3, og artikel 3, stk. 1, 2, 3, 5, 6 og 7, i lov af 20. juli 1990 om indfoerelse af en fleksibel pensionsalder for arbejdstagere og om tilpasning af arbejdstagerpensionerne til udviklingen i den generelle velfaerd forstaas ved ordet 'arbejdsophoerspension' det indtaegtssubstitut, som tildeles en berettiget, der anses for at vaere blevet uarbejdsdygtig paa grund af alderdom, hvilken tilstand for mandlige berettigede anses for at indtraede ved det fyldte 65. aar og for kvindelige berettigede ved det fyldte 60. aar.«

22 Endelig fremgaar det af sagen, at der den 26. juli 1996 i Belgien blev vedtaget en rammelov, som moderniserede den sociale sikring og styrkede de lovbestemte pensionsordninger (Moniteur belge af 1.8.1996), og at der den 23. december 1996 blev udstedt en kongelig anordning i medfoer af denne rammelov (Moniteur belge af 17.1.1997). Ifoelge dette regelsaet, som traadte i kraft den 1. juli 1997,

- bevaredes pensionsalderen paa 65 aar for maend samt beregningen af pensionen paa grundlag af en broek med naevneren 45

- skulle der for kvinders vedkommende ske en gradvis forhoejelse af pensionsalderen til 65 aar og af pensionsberegningen i en overgangsperiode paa 13 aar med udloeb i aar 2009

- skulle der ske en sideloebende tilpasning, efter samme tidsskema, af aldersgraenserne inden for andre sektorer af den sociale sikring med henblik paa at naa op paa en pensionsalder paa 65 aar i aar 2009, ogsaa for kvinder

- bevaredes en fleksibel pensionsalder, det vil sige muligheden for at gaa paa foertidspension ved den paagaeldendes fyldte 60. aar baade for maend og for kvinder, paa betingelse af, at den paagaeldende havde opfyldt et beskaeftigelsesminimum. Dette minimum var i 1997 paa 20 aar og skulle gradvist stige til et beskaeftigelsesminimum paa 35 aar i aar 2005.

23 Da Cour de cassation naerede tvivl om, hvorvidt 1990-loven, som aendret ved fortolkningsloven, var forenelig med faellesskabsretten, besluttede den at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende tre praejudicielle spoergsmaal:

»1) Skal artikel 7 i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 fortolkes saaledes, at medlemsstaterne i henhold til denne artikel fortsat kan fastsaette den alder, ved hvilken maend henholdsvis kvinder anses for uarbejdsdygtige paa grund af alderdom i forbindelse med arbejdstageres krav paa arbejdsophoerspension, forskelligt alt efter koen og i tilslutning hertil ogsaa foretage en differentieret beregning af pensionerne som beskrevet i denne dom?

2) Skal denne artikel fortolkes saaledes, at den er til hinder for, at maend og kvinder, der anses for uarbejdsdygtige paa grund af alderdom ved en alder paa henholdsvis 65 og 60 aar, og som ogsaa fra denne alder mister deres ret til sociale sikringsydelser som f.eks. ydelser ved arbejdsloeshed, kan goere en ubetinget ret til pension gaeldende fra deres fyldte 60. aar, hvorved stoerrelsen af deres pension beregnes forskelligt, alt efter om der er tale om en mand eller en kvinde?

3) Skal navnlig begrebet 'pensionsalderen' (paa fransk: 'L'âge de la retraite'; paa engelsk: 'pensionable age') i artikel 7 i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 fortolkes saaledes, at det betyder den alder, ved hvilken der kan tildeles en arbejdsophoerspension, eller den alder, ved hvilken en arbejdstager ifoelge de nationale kriterier anses for uarbejdsdygtig paa grund af alderdom og oppebaerer et indkomstsubstitut, som udelukker andre sociale sikringsydelser, der defineres som indkomstsubstitutter?

Kan dette begreb fortolkes saaledes, at det kan omfatte begge de to ovenfor angivne definitioner?«

24 Med disse spoergsmaal, som boer behandles samlet, spoerger den forelaeggende ret naermere bestemt, om direktivets artikel 7, stk. 1, litra a), skal fortolkes saaledes, at den overlader medlemsstaterne muligheden for at fastsaette den alder, hvorved arbejdstagere anses for uarbejdsdygtige paa grund af alderdom og saaledes kan opnaa ret til arbejdsophoerspension, som for maend indtraeder ved det fyldte 65. aar og for kvinder ved det fyldte 60. aar, og om pensionsydelsen paa denne baggrund kan beregnes forskelligt efter arbejdstagerens koen, selv om de mandlige arbejdstagere betingelsesloest kan goere krav paa et indkomstsubstitut i form af pension ved det fyldte 60. aar.

25 Det bemaerkes for det foerste, at det foelger af fast praksis, at de i direktivets artikel 7, stk. 1, litra a), fastsatte undtagelser skal fortolkes snaevert (jf. dom af 30.3.1993, sag C-328/91, Thomas m.fl., Sml. I, s. 1247, praemis 8). Naar en medlemsstat saaledes i medfoer af denne bestemmelse fastsaetter en pensionsalder for ydelse af alders- og arbejdsophoerspensioner, der er forskellig for maend og kvinder, er det omraade, hvor medlemsstaten kan goere undtagelse, begraenset til forskelsbehandling, som noedvendigvis og objektivt har sammenhaeng med forskellen i pensionsalderen (dommen i sagen Thomas m.fl., a.st., og dom af 19.10.1995, sag C-137/94, Richardson, Sml. I, s. 3407, praemis 18). Saafremt den nationale lovgivning derimod har ophaevet forskellen i pensionsalder, kan medlemsstaten ikke laengere fastholde en forskel i beregningsmetoden for pensionen, som er knyttet til arbejdstagerens koen (dommen i sagen Van Cant, a.st., praemis 13).

26 Det kan af karakteren af de i direktivets artikel 7, stk. 1, fastsatte undtagelser udledes, at faellesskabslovgiver havde til hensigt at tillade medlemsstaterne midlertidigt at opretholde de fordele, der var tildelt kvinder med hensyn til arbejdsophoer, for gradvist at saette dem i stand til at indrette deres pensionsordninger i den henseende, uden at bringe ordningernes komplekse oekonomiske ligevaegt i fare, et forhold, man ikke kunne undgaa at tage hensyn til (dom af 7.7.1992, sag C-9/91, Equal Opportunities Commission, Sml. I, s. 4297, praemis 15).

27 Det skal derfor undersoeges, om forskelsbehandlingen med hensyn til beregningsmetoden for arbejdsophoerspension i et tilfaelde, som det i hovedsagen omhandlede, noedvendigvis og objektivt er knyttet til opretholdelsen af nationale bestemmelser, der fastsaetter en forskellig pensionsalder afhaengig af koen, og som dermed er omfattet af undtagelsen i direktivets artikel 7, stk. 1, litra a).

28 I denne forbindelse bemaerkes, som det fremgaar af praemis 13 i dommen i sagen Van Cant, a.st., at spoergsmaalet om, hvorvidt den nationale lovgivning har opretholdt en forskel i pensionsalder mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere vedroerer de faktiske omstaendigheder, som skal afgoeres af den nationale ret.

29 For det tilfaelde, at denne forskel antages at vaere opretholdt, bemaerkes, at fastsaettelsen af pensionsalderen rent faktisk er bestemmende for varigheden af den periode, hvori de paagaeldende kan yde bidrag til pensionsordningen.

30 Saaledes er en forskelsbehandling med hensyn til beregningsmetoden for pensionsydelser som den, der foelger af den paagaeldende nationale lovgivning, noedvendigvis og objektivt knyttet til den forskel, der er blevet opretholdt med hensyn til fastsaettelse af pensionsalderen.

31 Paa baggrund af det ovenfor anfoerte skal spoergsmaalene besvares med, at direktivets artikel 7, stk. 1, litra a), skal fortolkes saaledes, at naar en national lovgivning har opretholdt en forskel i pensionsalder mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere, er den paagaeldende medlemsstat berettiget til at beregne pensionsbeloebet forskelligt efter arbejdstagerens koen.

Sagsomkostninger

32 De udgifter, der er afholdt af den belgiske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagsomkostningerne.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Belgiens Cour de cassation ved kendelser af 4. november 1996, for ret:

Artikel 7, stk. 1, litra a), i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes saaledes, at naar en national lovgivning har opretholdt en forskel i pensionsalder mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere, er den paagaeldende medlemsstat berettiget til at beregne pensionsbeloebet forskelligt efter arbejdstagerens koen.