61996J0248

1 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - invalideforsikring - beregning af ydelser - saerlige bestemmelser om anvendelse af nederlandsk lovgivning om forsikring mod uarbejdsdygtighed - perioder med loennet arbejde eller dermed ligestillede perioder tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967 - begreb - perioder med militaertjeneste - omfattet

[Raadets forordning nr. 1408/71, bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), og c), som aendret ved forordning nr. 1248/92]

2 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - invalideforsikring - - beregning af ydelser - saerlige bestemmelser om anvendelse af nederlandsk lovgivning om forsikring mod uarbejdsdygtighed - perioder med loennet arbejde eller dermed ligestillede perioder tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967 - perioder med militaertjeneste tilbagelagt i det tidligere Hollandsk Ny Guinea - omfattet

[Raadets forordning nr. 1408/71, bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a)]

3 Bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i forordning nr. 1408/71, som aendret og ajourfoert ved forordning nr. 2001/83, som tilpasset ved bilag I, afdeling VIII, i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse og tilpasningerne af traktaterne, og bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra c), i samme forordning, som aendret ved forordning nr. 1248/92, skal fortolkes saaledes, at perioder med saavel tvungen som frivillig nederlandsk militaertjeneste, der er tilbagelagt foer den 1. juli 1967, er »perioder med loennet arbejde« eller »dermed ligestillede perioder«, som er tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967.

4 Perioder med militaertjeneste, der er blevet tilbagelagt i det tidligere Hollandsk Ny Guinea, da dette var et oversoeisk territorium, paa hvilke bestemmelserne om associering i traktatens fjerde del fandt anvendelse, skal anses for at vaere tilbagelagt i Nederlandene som omhandlet i bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i forordning nr. 1408/71.

I sag C-248/96,

angaaende en anmodning, som Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

R.O.J. Grahame, L.M. Hollanders

mod

Bestuur van de Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen og gyldigheden af bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6), som tilpasset ved bilag I, afdeling VIII, i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT 1985 L 302, s. 23), og af bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra c), i samme forordning, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1248/92 af 30. april 1992 (EFT L 136, s. 7),

har

DOMSTOLEN

(Foerste Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, M. Wathelet (refererende dommer), og dommerne P. Jann og L. Sevón,

generaladvokat: G. Cosmas

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- L.M. Hollanders

- Bestuur van de Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging ved fuldmaegtig C.R.J.A.M. Brent, Retsafdelingen ved Gemeenschappelijk Administratie Kantoor (GAK) Nederland BV, som befuldmaegtiget

- den nederlandske regering ved juridisk konsulent A. Bos, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

- Raadet for Den Europaeiske Union ved G. Houttuin og F. Anton, Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved B.J. Drijber, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 29. maj 1997 af L.M. Hollanders, af Bestuur van de Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging ved juridisk medarbejder W. Bel, Gemeenschappelijk Administratie Kantoor (GAK) Nederland BV, af den nederlandske regering ved assisterende juridisk konsulent A. Fierstra, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, af den franske regering ved chargé de mission A. de Bourgoing, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, af Raadet ved G. Houttuin og af Kommissionen ved B.J. Drijber,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 17. juli 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 16. juli 1996, indgaaet til Domstolen den 22. juli 1996, har Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 stillet en raekke praejudicielle spoergsmaal om fortolkningen og gyldigheden af bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6), som tilpasset ved bilag I, afdeling VIII, i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT 1985 L 302, s. 23), og af bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra c), i samme forordning, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1248/92 af 30. april 1992 (EFT L 136, s. 7).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem Grahame og Hollanders og Bestuur van de Nieuwe Algemene Bedrijfsvereniging (herefter »Bedrijfsvereniging«) om beregningen af ydelser ved invaliditet i henhold til Wet op de arbeidsongeschiktheidsverzekering (lov om forsikring mod uarbejdsdygtighed, herefter »WAO«).

3 WAO's artikel 3 bestemmer, at arbejdstagere, som staar i et privatretligt eller offentligretligt ansaettelsesforhold, er forsikret mod de oekonomiske foelger af invaliditet. Ifoelge lovens artikel 6, stk. 1, anses et arbejdsforhold, som opfylder en forpligtelse, der er paalagt personen ved lov eller som foelge af en anden kontrakt end en arbejdskontrakt indgaaet af ham med myndighederne til brug for landets forsvar eller til beskyttelse til den offentlige orden og befolkningens sikkerhed, ikke for et ansaettelsesforhold med henblik paa anvendelse af WAO.

4 For at opnaa en ydelse ved invaliditet i henhold til WAO skal den paagaeldende have vaeret forsikret paa tidspunktet for uarbejdsdygtighedens indtraeden og have vaeret ude af stand til at arbejde i 52 uger uden afbrydelse. Stoerrelsen af den ydelse, der skal udbetales i henhold til WAO, uafhaengigt af faellesskabsretten, er ikke afhaengig af forsikringsperiodernes varighed. Den varierer efter graden af uarbejdsdygtigheden og af stoerrelsen af den seneste loen, som den paagaeldende modtog, foer uarbejdsdygtigheden indtraadte, og denne loen reguleres efter et indeks.

5 Fra 1957 til 1970 arbejdede Grahame, der er nederlandsk statsborger, i Nederlandene. Han aftjente sin vaernepligt i denne stat fra den 2. december 1959 til den 7. maj 1960 og dernaest i det tidligere Hollandsk Ny Guinea indtil den 1. maj 1961.

6 Dernaest boede Grahame i Tyskland og havde loennet beskaeftigelse dér, hvor han i oktober 1989 blev ramt af uarbejdsdygtighed og modtog sygedagpenge indtil den 19. juli 1991.

7 Ved afgoerelse af 18. oktober 1993 bevilgede Bedrijfsvereniging Grahame fra den 20. juli 1991 en ydelse, som var beregnet pro rata temporis i henhold til WAO, paa baggrund af en uarbejdsdygtighedsgrad paa 80-100%. Ved beregningen af denne ydelses stoerrelse lagde den nederlandske institution lidt over 19 forsikringsaar til grund, heraf ca. fem aar i Nederlandene.

8 Grahame har bestridt denne beregning med henvisning til, at der ikke er taget hensyn til den periode, hvor han var i nederlandsk militaertjeneste.

9 Hollanders, der ligeledes er nederlandsk statsborger, aftjente sin vaernepligt i Nederlandene fra den 10. juni 1953 til den 16. maj 1955, og han gjorde i fortsaettelse heraf frivillig militaertjeneste indtil den 11. februar 1958. Fra 1960 arbejdede han i Luxembourg, hvor han blev ramt af uarbejdsdygtighed i 1991.

10 Ved afgoerelse af 22. marts 1994 bevilgede Bedrijfsvereniging ham en ydelse i henhold til WAO fra den 17. juni 1992 paa grundlag af en uarbejdsdygtighedsgrad paa 80-100%. Ved pro rata temporis-beregningen af denne ydelse lagde Bedrijfsvereniging forsikringsperioder paa i alt ca. 35 aar til grund, heraf lidt mere end fire aar i Nederlandene.

11 Hollanders har anfaegtet denne afgoerelse under henvisning til, at der ikke er taget hensyn til hans aftjening af vaernepligt og frivillig militaertjeneste.

12 I begge tvister er Bedrijfsvereniging af den opfattelse, at de paagaeldendes militaertjeneste ikke kunne sidestilles med loennet arbejde som omhandlet i bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i forordning nr. 1408/71 i Grahame's tilfaelde og i bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra c), i forordning nr. 1408/71, som aendret ved forordning nr. 1248/92, i Hollanders' tilfaelde.

13 Ved staevninger af 8. december 1993 og af 24. april 1994 anlagde Grahame og Hollanders sager til proevelse af disse afgoerelser ved Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, som fandt det noedvendigt at stille Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Skal EF-traktatens artikel 48 og 51 fortolkes saaledes, at artikel 4, litra a) henholdsvis litra c), i afsnit J i bilag VI til forordning nr. 1408/71 er uforenelig hermed, for saa vidt der i disse forordningsbestemmelser ikke tages hensyn til bestemte beskaeftigelsesperioder ved beregningen af en pro rata temporis-ydelse i henhold til WAO for vandrende arbejdstagere?

2) Skal artikel 4, litra a), henholdsvis litra c), i afsnit J i bilag VI til forordning nr. 1408/71, saaledes som bestemmelserne var affattet henholdsvis den 20. juli 1991 og den 17. juni 1992, fortolkes saaledes, at der ved perioder med loennet arbejde og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967, ogsaa skal forstaas:

a) perioder, hvori den paagaeldende aftjente sin vaernepligt i henhold til nederlandsk lovgivning?

b) perioder, hvori den paagaeldende var i nederlandsk militaertjeneste som frivillig og i kraft heraf var omfattet af en saerlig lovbestemt forsikring mod uarbejdsdygtighed for tjenestemaend og hermed ligestillede personer?

3) Goer det nogen forskel for besvarelsen af spoergsmaal 2, om de perioder, hvori den paagaeldende aftjente sin vaernepligt i henhold til nederlandsk lovgivning, er tilbagelagt inden for eller uden for Den Europaeiske Unions (paa davaerende tidspunkt: Det Europaeiske Faellesskabs) omraade?«

14 Indledningsvis bemaerkes, at artikel 40 i forordning nr. 1408/71 indeholder bestemmelser om udbetaling af ydelser ved invaliditet til arbejdstagere, som successivt har vaeret omfattet af to typer lovgivninger, dels en lovgivning som i det i hovedsagen foreliggende tilfaelde den nederlandske lovgivning, der naevnes i forordningens bilag IV som en af de i artikel 37, stk. 1, naevnte lovgivninger, hvorefter stoerrelsen af ydelserne ved invaliditet er uafhaengig af forsikringsperiodernes varighed (herefter »lovgivning af type A«), dels en lovgivning som i det i hovedsagen foreliggende tilfaelde den tyske eller den luxembourgske lovgivning, hvorefter stoerrelsen af ydelserne ved invaliditet afhaenger af forsikringsperiodernes varighed (herefter »lovgivning af type B«).

15 I henhold til artikel 40, stk. 1, beregnes disse ydelser saa efter bestemmelserne i forordningens kapitel 3, »Alderdom og doedsfald (pensioner)«, navnlig artikel 46. Ifoelge sidstnaevnte artikels stk. 2 foretages der i givet fald en pro rata temporis-beregning efter hver lovgivning, som den paagaeldende har vaeret omfattet af, og altsaa ogsaa efter den lovgivning, hvorefter stoerrelsen af ydelserne ved invaliditet er uafhaengig af forsikringsperiodernes varighed.

16 Med hensyn til den nederlandske lovgivning maa der i et tilfaelde som Grahame's ligeledes henvises til bilag VI, rubrik J (Nederlandene), punkt 4, litra a), i forordning nr. 1408/71, som var gaeldende den 20. juli 1991, og i et tilfaelde som Hollanders' til bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra c), i forordning nr. 1408/71, som aendret ved forordning nr. 1248/92, der var gaeldende den 17. juni 1992.

17 Bilag VI, rubrik J (Nederlandene), punkt 4, litra a), i forordning nr. 1408/71 lyder saaledes:

»Ved anvendelse af artikel 46, stk. 2, i forordningen overholder de nederlandske institutioner foelgende bestemmelse:

a) Saafremt den paagaeldende paa det tidspunkt, hvor uarbejdsdygtigheden med invaliditet til foelge indtraadte, var arbejdstager i henhold til forordningens artikel 1, litra a), fastsaetter den kompetente institution kontantydelsernes stoerrelse i henhold til bestemmelserne i lov af 18. februar 1966 om forsikring mod uarbejdsdygtighed (WAO) under hensyntagen til:

- de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til ovennaevnte lov af 18. februar 1966 (WAO)

...

- de perioder med loennet arbejde og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967.«

18 Bilag VI, rubrik J (Nederlandene), punkt 4, litra c), i forordning nr. 1408/71, som aendret ved forordning nr. 1248/92, lyder saaledes:

»c) Ved beregningen af ydelser, der fastsaettes i henhold til ovennaevnte lov af 18. februar 1966 (WAO) eller ovennaevnte lov af 11. december 1975 (AAW), tager de nederlandske institutioner hensyn til:

- de perioder med loennet arbejde og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967

- de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til ovennaevnte lov af 18. februar 1966 (WAO)

...«.

Det andet spoergsmaal

19 Med det andet spoergsmaal, som vil vaere at behandle foerst, spoerger den forelaeggende ret reelt, om bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i forordning nr. 1408/71 og bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra c), i samme forordning, som aendret ved forordning nr. 1248/92, skal fortolkes saaledes, at perioder med saavel aftjening af nederlandsk vaernepligt som frivillig nederlandsk militaertjeneste, der er tilbagelagt foer den 1. juli 1967, er perioder med »loennet arbejde« eller »dermed ligestillede perioder« tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967.

20 Ifoelge Bedrijfsvereniging og den nederlandske regering maa det ved afgoerelsen af, om disse perioder er »perioder med loennet arbejde« eller »dermed ligestillede perioder« som omhandlet i naevnte bestemmelser, undersoeges, om de kan betegnes som saadanne efter nederlandsk ret, navnlig WAO. Personer, der aftjener vaernepligt eller goer frivillig militaertjeneste i Nederlandene anses imidlertid ikke for arbejdstagere i den i WAO's artikel 3 omhandlede betydning.

21 Ifoelge fast retspraksis er det ved fortolkning af en faellesskabsregel noedvendigt ikke blot at tage hensyn til ordlyden, men i givet fald ligeledes til den sammenhaeng, hvori den indgaar, og de maal, der forfoelges med den ordning, som den udgoer en del af (jf. bl.a. dom af 30.1.1997, sag C-340/94, De Jaeck, Sml. I, s. 461, praemis 17).

22 I den forbindelse bemaerkes, som det fremgaar af naervaerende doms praemis 4 og 14, at hvis Grahame og Hollanders havde tilbagelagt hele beskaeftigelsesforholdet udelukkende i Nederlandene, ville de have modtaget det fulde beloeb af de ydelser, der udbetales i henhold til WAO, som er en lovgivning af type A.

23 Da sagsoegerne i hovedsagen under udoevelse af deres ret til arbejdskraftens frie bevaegelighed som sikret ved traktaten har vaeret omfattet successivt af en lovgivning af type A og af en lovgivning af type B, kraever udbetaling af ydelser ved invaliditet i henhold til den nederlandske lovgivning, efter artikel 40, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, at bestemmelserne i kapitel 3 »Alderdom og doedsfald« (pensioner) anvendes, og i givet fald anvendelse af reglerne om sammenlaegning og forholdsmaessig beregning i artikel 46, stk. 2.

24 Som Bedrijfsvereniging, den nederlandske regering og Kommissionen har anfoert, er de paagaeldende forskrifter i bilag VI netop blevet indfoert for at sikre, at den kompetente institution ved beregningen af en forholdsmaessig ydelse i henhold til WAO, i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2, i forordning nr. 1408/71, ikke blot tager hensyn til forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til WAO, men ogsaa til alle perioder med loennet arbejde og andre dermed ligestillede perioder, som er tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967, da WAO traadte i kraft.

25 Desuden fremgaar det af artikel 1, litra s), i forordning nr. 1408/71, at udtrykket »beskaeftigelsesperioder« eller »perioder med selvstaendig virksomhed« betyder perioder, der i den lovgivning, hvorefter de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som saadanne, samt alle dermed ligestillede perioder, for saa vidt de efter denne lovgivning anses for ligestillet med beskaeftigelsesperioder eller »perioder med selvstaendig beskaeftigelse«. Det staar fast, at begrebet »beskaeftigelsesperiode« i artikel 1, litra s), i modsaetning til udtrykket »periode med selvstaendig virksomhed« i samme bestemmelse, svarer til udtrykket »perioder med loennet arbejde« i bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), henholdsvis litra c). Den tyske version af disse to bestemmelser bruger i oevrigt et identisk udtryk.

26 Selv om artikel 6 i WAO ganske vist udelukker virksomhed udoevet som led i det nationale forsvar fra sit anvendelsesomraade, fremgaar det imidlertid i oevrigt af sagen, at saadan virksomhed i henhold til den nederlandske lovgivning, efter hvilken den er udfoert, sidestilles med beskaeftigelsesperioder med hensyn til social sikring. Personer, som goer militaertjeneste, saavel tvungen som frivillig, er nemlig omfattet af saerlige bestemmelser om forsikring mod »uarbejdsdygtighed«, hvilket i det mindste forudsaetter, at deres militaere virksomhed efter den nederlandske lovgivning med henblik paa social sikring, naermere bestemt forsikring mod uarbejdsdygtighed, er blevet sidestillet med en »arbejdsperiode«. Desuden foelger det ikke af ordlyden af bilag VI, rubrik J, punkt 4, henholdsvis litra a) og litra c), at de paagaeldende arbejdsperioder skal svare til den saerlige definition af arbejdsforhold, som er omfattet af WAO.

27 Med hensyn til anvendelsen af de paagaeldende bestemmelser i bilag VI er der tilbage at afgoere, om perioder med tvungen eller frivillig militaertjeneste skal betegnes som »perioder med loennet arbejde« eller »dermed ligestillede perioder«, eller tvaertimod som perioder med selvstaendig virksomhed.

28 I denne forbindelse bemaerkes, at ifoelge Domstolens praksis anses tjenestemaend efter traktatens ordning for arbejdstagere (dom af 24.3.1994, sag C-71/93, Van Poucke, Sml. I, s. 1101, praemis 17).

29 Det samme maa gaelder for personer, der goer frivillig militaertjeneste, i betragtning af det underordnelsesforhold, som karakteriserer udfoerelsen af deres ydelser i haerens tjeneste, for hvilke de modtager et vederlag.

30 Den samme fortolkning maa laegges til grund ved anvendelsen af de paagaeldende bestemmelser i bilag VI, for saa vidt angaar personer, der aftjener vaernepligt. Selv om en saadan aftjening af vaernepligt ganske vist i princippet ikke giver anledning til udbetaling af et egentligt vederlag, maa det noedvendigvis fastslaas, at det underordnelsesforhold, som ligeledes karakteriserer de ydelser, der udfoeres, under alle omstaendigheder ikke giver mulighed for at betegne denne virksomhedsperiode som en periode med selvstaendig virksomhed, men snarere taler for, at den i hvert fald anses for en periode, der er ligestillet med en periode med loennet arbejde, saaledes som der er mulighed for efter ordlyden af forordningens bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), henholdsvis litra c).

31 Det skal tilfoejes, at det kun er med henblik paa bestemmelsen af, hvilken social sikringslovgivning der skal anvendes, at artikel 13, stk. 2, litra e), sidste punktum, i forordning nr. 1408/71 anvender et andet kriterium, nemlig arten af den tidligere virksomhed, da det udtrykkeligt bestemmes, at en arbejdstager eller en selvstaendig erhvervsdrivende, der er indkaldt eller genindkaldt til militaertjeneste eller civilt arbejde, fortsat anses for arbejdstager eller selvstaendig erhvervsdrivende.

32 Endelig bemaerkes, at undtagelsen i EF-traktatens artikel 48, stk. 4, ikke finder anvendelse i dette tilfaelde, da bestemmelsen alene fastsaetter, at en medlemsstat kan udelukke andre medlemsstaters statsborgere fra ansaettelse i visse stillinger i den offentlige administration (dom af 22.11.1995, sag C-443/93, Vougioukas, Sml. I, s. 4033, praemis 19).

33 Det andet spoergsmaal skal foelgelig besvares med, at bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i forordning nr. 1408/71 og bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra c), i samme forordning, som aendret ved forordning nr. 1248/92, skal fortolkes saaledes, at perioder med saavel tvungen som frivillig nederlandsk militaertjeneste, der er tilbagelagt foer den 1. juli 1967, er »perioder med loennet arbejde« eller »dermed ligestillede perioder«, som er tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967.

Det foerste spoergsmaal

34 I betragtning af svaret paa det andet spoergsmaal er det ikke fornoedent at besvare det foerste spoergsmaal.

Det tredje spoergsmaal

35 Den forelaeggende rets tredje spoergsmaal gaar reelt ud paa, om perioder med militaertjeneste tilbagelagt i det tidligere Hollandsk Ny Guinea skal anses for at vaere tilbagelagt i Nederlandene som omhandlet i bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i forordning nr. 1408/71.

36 Hertil bemaerkes blot, at det tidligere Hollandsk Ny Guinea, hvor Grahame i dette tilfaelde gjorde tvungen militaertjeneste fra den 8. maj 1960 til den 1. maj 1961, var et af Nederlandenes oversoeiske territorier, som i oevrigt var naevnt i EOEF-traktatens bilag IV blandt de oversoeiske lande og territorier, paa hvilke bestemmelserne i fjerde del af traktaten fandt anvendelse. De paagaeldende arbejdsperioder havde foelgelig en tilstraekkeligt naer tilknytning til Nederlandenes omraade til, at betingelsen om, at de skal vaere tilbagelagt i Nederlandene, som det kraeves i bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), er opfyldt.

37 Det tredje spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at perioder med militaertjeneste, der er blevet tilbagelagt i det tidligere Hollandsk Ny Guinea, skal anses for at vaere tilbagelagt i Nederlandene som omhandlet i bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i forordning nr. 1408/71.

Sagens omkostninger

38 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske og den franske regering samt af Raadet for Den Europaeiske Union og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser kender

DOMSTOLEN

(Foerste Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, ved dom af 16. juli 1996, for ret:

1) Bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som aendret og ajourfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, som tilpasset ved bilag I, afdeling VIII, i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse og tilpasningerne af traktaterne, og bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra c), i samme forordning, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1248/92 af 30. april 1992, skal fortolkes saaledes, at perioder med saavel tvungen som frivillig nederlandsk militaertjeneste, der er tilbagelagt foer den 1. juli 1967, er »perioder med loennet arbejde« eller »dermed ligestillede perioder«, som er tilbagelagt i Nederlandene foer den 1. juli 1967.

2) Perioder med militaertjeneste, der er blevet tilbagelagt i det tidligere Hollandsk Ny Guinea, skal anses for at vaere tilbagelagt i Nederlandene som omhandlet i bilag VI, rubrik J, punkt 4, litra a), i forordning nr. 1408/71.