61996J0213

1 Fiskale bestemmelser - interne afgifter - punktafgift af elektricitet - afgiftsordning, i henhold til hvilken afgiften paalaegges indenlandsk fremstillet elektricitet efter differentierede satser afhaengig af fremstillingsmetoden og importeret elektricitet med en enhedssats - kvalifikation af en afgift som intern afgift og dermed ikke som en afgift med tilsvarende virkning

(EF-traktaten, art. 9, 12 og 95)

2 Fiskale bestemmelser - interne afgifter - differentieret afgiftsordning - lovlig - betingelser - differentieret afgiftsordning for elektricitet - den anvendte afgiftssats varierer efter fremstillingsmetoden - differentiering begrundet i miljoebeskyttelseshensyn - lovligt

(EF-traktaten, art. 95)

3 Fiskale bestemmelser - interne afgifter - punktafgift af elektricitet - afgiftsordning, i henhold til hvilken afgiften paalaegges indenlandsk fremstillet elektricitet efter differentierede satser afhaengig af fremstillingsmetoden og importeret elektricitet med en enhedssats - ulovlig

(EF-traktaten, art. 95)

4 En punktafgift, som paalaegges indenlandsk fremstillet elektricitet efter differentierede satser afhaengig af fremstillingsmetoden, mens den paalaegges importeret elektricitet efter en enhedssats, der er hoejere end den laveste sats, men mindre end den hoejeste sats, der gaelder for indenlandsk fremstillet elektricitet, udgoer en intern afgift i henhold til traktatens artikel 95 og ikke en afgift med tilsvarende virkning som told i artikel 9 og 12's forstand, dels da den er en del af en generel afgiftsordning, der ikke alene omfatter elektrisk energi, men ogsaa flere primaere energikilder, dels da saavel importeret elektricitet som indenlandsk fremstillet elektricitet henhoerer under den samme afgiftsordning, og da punktafgiften opkraeves af den samme myndighed og efter samme procedurer, uanset hvor elektriciteten er fremstillet.

Det forhold, at der opkraeves afgift af den importerede elektricitet paa indfoerselstidspunktet og af den indenlandsk fremstillede elektricitet paa fremstillingstidspunktet, er ikke relevant i forbindelse med kvalifikationen af en saadan afgift, da disse to tidspunkter, naar henses elektricitetens kendetegn, svarer til det samme stadium i omsaetningen, nemlig det tidspunkt, hvor elektriciteten ankommer til det nationale distributionsnet.

5 Faellesskabsretten begraenser ikke paa sit nuvaerende udviklingstrin den enkelte medlemsstats frihed til at indfoere en differentieret afgiftsordning for visse produkter, ogsaa selv om disse maa anses for lignende varer, jf. traktatens artikel 95, stk. 1, naar dette sker efter objektive kriterier, saasom arten af de benyttede raastoffer eller den anvendte fremstillingsmetode. Saadanne afgiftsforskelle er imidlertid kun forenelige med faellesskabsretten, hvis de forfoelger formaal, der ogsaa er forenelige med kravene i traktaten og i afledt ret, og hvis den paagaeldende afgiftsordning er udformet saaledes, at der ikke sker nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer indfoert fra andre medlemsstater eller nogen form for beskyttelse af konkurrerende indenlandsk fremstillede varer.

Traktatens artikel 95 er dog ikke til hinder for, at satsen for en intern afgift af elektricitet varierer efter fremstillingsmetoden eller de raastoffer, der er benyttet til dens fremstilling, saafremt denne differentiering er begrundet i hensyn til miljoeet. Beskyttelsen af miljoeet er et af Faellesskabets grundlaeggende formaal. Faellesskabet har saerligt til opgave at fremme en baeredygtig og ikke-inflationaer vaekst, som respekterer miljoeet, hvilket skal indebaere indfoerelse af en miljoepolitik. Endvidere er el-produktionens forenelighed med respekten for miljoeet et vigtigt formaal for Faellesskabets energipolitik.

6 Traktatens artikel 95, stk. 1, er til hinder for, at en punktafgift, som henhoerer under en national afgiftsordning for energikilder, paalaegges indenlandsk fremstillet elektricitet efter differentierede satser afhaengig af el-fremstillingsmetoden, mens den paalaegges importeret elektricitet uanset fremstillingsmetoden efter en enhedssats, som, selv om den er lavere end den hoejeste sats, der kan anvendes paa indenlandsk fremstillet elektricitet, og selv om det kun maatte ske i visse tilfaelde, foerer til et hoejere afgiftsbeloeb for importeret elektricitet.

En intern afgiftsordning, i henhold til hvilken afgiften paa henholdsvis det importerede og det tilsvarende indenlandsk fremstillede produkt beregnes forskelligt og efter forskellige regler, saaledes at det - selv om det kun maatte ske i visse tilfaelde - foerer til et hoejere afgiftsbeloeb for det importerede produkt, udgoer en tilsidesaettelse af traktatens artikel 95.

Det forhold, at det paa grund af elektricitetens kendetegn kan vise sig overordentlig vanskeligt med sikkerhed at bestemme fremstillingsmetoden for den importerede elektricitet og dermed de primaere energikilder, der er anvendt ved fremstillingen af denne, kan ikke retfaerdiggoere en saadan afgiftsordning, idet praktiske vanskeligheder ikke kan begrunde, at der anvendes interne afgifter, som indebaerer forskelsbehandling af varer med oprindelse i andre medlemsstater. Selv om traktatens artikel 95 i princippet ikke forpligter medlemsstaterne til at ophaeve objektivt begrundede forskelle mellem de interne afgifter, som efter national ret maatte gaelde for indenlandske produkter, gaelder dette ikke, naar en saadan ophaevelse er det eneste middel til at forhindre en direkte eller indirekte forskelsbehandling af indfoerte produkter.

I sag C-213/96,

angaaende en anmodning, som Uudenmaan laeaeninoikeus (Finland) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Outokumpu Oy,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 9, 12 og 95,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C. Gulmann, H. Ragnemalm og R. Schintgen (refererende dommer) samt dommerne G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn, J.L. Murray, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, G. Hirsch, P. Jann og L. Sevón,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Outokumpu Oy ved advokat Arto Kukkonen, Helsinki

- den finske regering ved afdelingschef, ambassadoer Holger Rotkirch, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

- den franske regering ved kontorchef Catherine de Salins og fuldmaegtig Jean-Marc Belorgey, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved ledende juridisk konsulent Allan Rosas og Enrico Traversa, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 24. juni 1997 er afgivet mundtlige indlaeg af Outokumpu Oy, den finske regering og Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 13. november 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved beslutning af 30. maj 1996, indgaaet til Domstolen den 25. juni 1996, har Uudenmaan laeaeninoikeus i medfoer af EF-traktatens artikel 177 stillet to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 9, 12 og 95.

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag anlagt af Outokumpu Oy (herefter »Outokumpu«), der er moderselskab for den finske Outokumpu-koncern, til proevelse af en afgoerelse fra Helsinki's distriktstoldkammer, hvorved dette har opkraevet afgift af import af elektricitet fremstillet i Sverige, som Outokumpu foretog i loebet af september 1995.

3 I henhold til § 1 i den finske Eraeiden energialaehteiden valmisteverosta annettu laki (lov nr. 1473/94 af 29.12.1994 om punktafgift af visse energikilder) skal der betales punktafgift til staten i form af grundafgift og tillaegsafgift for stenkul, toerv, naturgas, elektricitet og tallolie. Ifoelge § 2, nr. 4, i lov nr. 1473/94, skal der ved »elektricitet« forstaas elektrisk energi, som henhoerer under pos. 2716 i toldtariffen.

4 I henhold til § 3 varetager toldvaesenet opkraevning af og foerer tilsyn med punktafgift for de i lov nr. 1473/94 anfoerte produkter.

5 I henhold til § 4 i lov nr. 1473/94 skal der betales afgift i henhold til foelgende afgiftstabel, som er bilagt loven (p = penni = 0,01 FIM):

Produkt

Produktgruppe

Grundafgift

Tillaegsafgift

Stenkul, stenkulsbriketter og fast braendsel fremstillet af stenkul; brunkul

1

-

116,1 FIM/ton

Toerv

2

-

3,5 FIM/MWh

Naturgas, i gasformig tilstand

3

-

11,2 p/nm*

Elektrisk energi

- fremstillet ved hjaelp af atomkraft

- fremstillet ved hjaelp af vandkraft

- importeret

4

5

6

1,5 p/kWh

-

1,3 p/kWh

0,9 p/kWh

0,4 p/kWh

0,9 p/kWh

Tallolie

7

18,55 p/kg

-

* Den afgift, som skal betales for naturgas i perioden 1.1.1995 - 31.12.1997, nedsaettes med 50%.

6 I henhold til § 14, stk. 1, i lov nr. 1473/94 er foelgende afgiftspligtige med hensyn til punktafgift af elektricitet:

1) den, som i Finland fremstiller elektricitet ved hjaelp af atomkraft eller vandkraft

2) den, som i sin erhvervsvirksomhed aftager elektricitet fra Faellesskabet, eller som importerer elektricitet fra et omraade uden for Faellesskabet.

7 Punktafgift af elektricitet skal dog ikke betales af elektrisk energi, som fremstilles i generatorer med en mindre effekt end to megavoltampere (§ 14, stk. 2, i lov nr. 1473/94).

8 Fritaget for punktafgift er:

- toerv, der anvendes til fremstilling af elektricitet, hvis produktionen ikke overstiger 25 000 MWh pr. aar (§ 7)

- elektricitet, som er fremstillet ved hjaelp af atomkraft eller vandkraft, og som elproducenten selv eksporterer uden for Faellesskabet eller leverer til forbrug paa et andet omraade inden for Faellesskabet end Finland (§ 16).

9 Det fremgaar endelig af sagen, at elektricitet, der er fremstillet ved hjaelp af visse industrielle affaldsprodukter, er undtaget fra anvendelsesomraadet for lov nr. 1473/94.

10 I henhold til § 17 i lov nr. 1473/94 er alle personer, der er afgiftspligtige i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2, forpligtet til at overholde de formaliteter, som er fastsat i den generelle lov om punktafgift (lov nr. 1469/94).

11 Det fremgaar af lovforslaget, der blev fremsat i det finske parlament, at afgiftspaalaeggelsen af stenkul, elektricitet, naturgas, toervesmuld, toervebriketter og raa tallolie er begrundet i miljoemaessige hensyn. Den samlede afgift paa elektricitetsimporten er defineret saaledes, at den modsvarer det gennemsnitlige indhold af afgiften af den i Finland fremstillede elektricitet, uden at der i beregningen er taget hensyn til afgiftsnedsaettelser for toerv og naturgas.

12 Lov nr. 1473/94 traadte i kraft den 1. januar 1995.

13 Outokumpu har siden den 1. november 1995 importeret elektricitet fremstillet i Sverige i henhold til en aftale, som selskabet havde indgaaet med det svenske selskab Vattenfall AB.

14 De foerste leveringer paa forsoegsbasis fandt sted mellem den 18. september 1995 og den 9. oktober 1995. For denne forsoegslevering indgav Outokumpu den 17. oktober 1995 en afgiftsangivelse for september 1995 til distriktstoldkammeret. I foelgeskrivelsen til afgiftsangivelsen anfoerte Outokumpu, at selskabet ansaa opkraevningen af punktafgift paa elektricitet af sine indfoersler for at vaere i strid med EF-traktatens artikel 12 og 13, og at afgiften derfor ikke skulle betales.

15 Den 23. oktober 1995 traf Helsinki's distriktstoldkammer en afgoerelse, hvorefter Outokumpu i henhold til § 4 i lov nr. 1473/94 var pligtig at betale en punktafgift af elektricitet paa 1,3 p/kWh + 0,9 p/kWh i overensstemmelse med afgiftstabellen, for saa vidt angaar importeret elektricitet.

16 Outokumpu har anlagt sag ved den forelaeggende ret til proevelse af afgoerelsen fra Helsinki's distriktstoldkammer, idet selskabet goer gaeldende, at den punktafgift, som skal betales af importeret elektricitet, udgoer en afgift med tilsvarende virkning som en forbudt told ved indfoersel, der er i strid med traktatens artikel 9 og 12. Subsidiaert har Outokumpu gjort gaeldende, at en saadan punktafgift er diskriminerende efter traktatens artikel 95, og har paastaaet afgiften nedsat til det laveste beloeb, der opkraeves af elektricitet produceret i Finland, dvs. 0 p/kWh, svarende til afgiften af den elektricitet, der er afgiftsfri eller ikke falder ind under anvendelsesomraadet for lov nr. 1473/94.

17 Da den nationale ret er af den opfattelse, at afgoerelsen af sagen maa bero paa en fortolkning af traktatens artikel 9, 12 og 95, har den besluttet at udsaette sagen og at stille Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»Ifoelge Finland's nationale retsforskrifter om energiafgift opkraeves der i Finland punktafgift af indenlandsk fremstillet elektrisk energi, hvis beloeb afhaenger af el-fremstillingsmetoden. Af elektricitet, som er fremstillet ved hjaelp af atomkraft, opkraeves der i punktafgift 1,5 p/kWh i grundafgift og 0,9 p/kWh i tillaegsafgift. Af elektricitet, som er fremstillet ved hjaelp af vandkraft, opkraeves der i punktafgift kun 0,4 p/kWh i tillaegsafgift. Af elektricitet, som er fremstillet paa anden maade, for eksempel ved hjaelp af stenkul, opkraeves der punktafgift paa grundlag af den ved elektricitetsfremstillingen anvendte maengde raastof. Af elektrisk energi, som er fremstillet paa andre maader, for eksempel i generatorer med en mindre effekt end to megavoltampere, opkraeves der ifoelge loven ikke punktafgift. Af importeret elektricitet opkraeves der - uafhaengigt af el-fremstillingsmetoden - i punktafgift 1,3 p/kWh i grundafgift og 0,9 p/kWh i tillaegsafgift. Punktafgiften af elektricitet fastsaettes saaledes for importeret elektricitet paa et andet grundlag end det, der gaelder for indenlandsk fremstillet elektricitet. Opkraevning af punktafgifter, fastsat paa grundlag af den ved energifremstillingen anvendte fremstillingsmetode, er ifoelge lovens forarbejder begrundet i miljoemaessige hensyn. Stoerrelsen af den afgift, der skal betales af importeret elektricitet, er paa ingen maade fastsat paa grundlag af den anvendte el-fremstillingsmetode. Den punktafgift, der skal betales af importeret elektricitet, er hoejere end den laveste punktafgift, der skal betales af indenlandsk fremstillet elektricitet, men lavere end den hoejeste punktafgift, der skal betales af indenlandsk fremstillet elektricitet. Punktafgift af importeret elektricitet betales af importoeren, mens punktafgift af indenlandsk fremstillet elektricitet betales af den, som fremstiller elektriciteten.

1) Skal den ovenfor beskrevne punktafgift, der skal betales af importeret elektricitet, anses for at udgoere en afgift med tilsvarende virkning som en told ved indfoersel i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9 og 12 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab?

2) Saafremt der ikke er tale om en afgift med tilsvarende virkning som told ved indfoersel, skal den ovenfor beskrevne punktafgift, der skal betales af importeret elektricitet, da anses for at udgoere en afgift, der diskriminerer varer fra andre medlemsstater, jf. artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab?«

18 Med disse spoergsmaal, som boer behandles samlet, har den nationale ret anmodet Domstolen om at udtale sig om kvalifikationen i henhold til EF-traktatens artikel 9, 12 og 95, og i givet fald foreneligheden med disse bestemmelser, af en punktafgift, som paalaegges indenlandsk fremstillet elektricitet efter differentierede satser afhaengig af fremstillingsmetoden, mens den paalaegges importeret elektricitet efter en enhedssats, der er hoejere end den laveste sats, men mindre end den hoejeste sats, der gaelder for indenlandsk fremstillet elektricitet.

19 For saa vidt angaar kvalifikationen bemaerkes, at det foelger af fast retspraksis (jf. bl.a. dom af 17.7.1997, sag C-90/94, Haahr Petroleum, Sml. I, s. 4085, praemis 19), at bestemmelserne vedroerende afgifter med tilsvarende virkning som told og bestemmelserne vedroerende diskriminerende interne afgifter ikke kan anvendes kumulativt, hvorfor en og samme afgift ikke samtidig kan henhoere under de to grupper, saaledes som traktaten er opbygget.

20 Det foelger endvidere af fast retspraksis (jf. bl.a. dommen i sagen Haahr Petroleum, a.st., praemis 20), at enhver oekonomisk byrde, der ikke er told i egentlig forstand, som paalaegges ensidigt og belaster varer som foelge af graenseoverskridelsen, uanset benaevnelse eller opkraevningsmaade, er en afgift med tilsvarende virkning i den i EF-traktatens artikel 9, 12, 13 og 16 forudsatte betydning. En saadan byrde falder dog ikke ind under dette begreb, saafremt den er en del af en generel, intern afgiftsordning, der systematisk omfatter forskellige kategorier af varer efter objektive kriterier, der anvendes uden hensyn til varernes oprindelse. I saa fald er byrden omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 95.

21 Det skal i denne forbindelse for det foerste fastslaas, at en afgift, som den i hovedsagen omhandlede, er en del af en generel afgiftsordning, der ikke alene omfatter elektrisk energi, men ogsaa flere primaere energikilder, saasom stenkulsprodukter, toerv, naturgas og tallolie.

22 Det bemaerkes for det andet, at saavel importeret elektricitet som indenlandsk fremstillet elektricitet henhoerer under den samme afgiftsordning, og at punktafgiften opkraeves af den samme myndighed, uanset hvor elektriciteten er fremstillet, og efter procedurer, der er fastsat ved en generel lovgivning om punktafgifter.

23 For det tredje skal det understreges, at denne punktafgift paalaegges elektricitet, uanset om den har indenlandsk oprindelse eller er importeret, med undtagelse af den indenlandsk fremstillede elektricitet, som er produceret i generatorer med en mindre effekt end to megavoltampere, og af elektricitet fremstillet i smaa maengder ved hjaelp af toerv. Under disse omstaendigheder er det forhold, at punktafgiften, for saa vidt angaar den importerede elektricitet, skal betales af importoeren og opkraeves ved indfoersel, ikke tilstraekkeligt til at konkludere, at den paalaegges det paagaeldende produkt paa grund af dets overskridelse af graensen.

24 Outokumpu har gjort gaeldende, at for at det kan antages, at afgiften paa importerede produkter er et led i en generel, intern afgiftsordning, skal afgiften i henhold til Domstolens praksis (jf. dom af 31.5.1979, sag 132/78, Denkavit Loire, Sml. s. 1923, praemis 8) vaere paalagt de indenlandske produkter og de importerede produkter paa samme stadium i omsaetningen, og grundlaget for afgiftskravets stiftelse skal vaere det samme for de to kategorier af produkter.

25 Det bemaerkes, at der i et tilfaelde, som det i hovedsagen omhandlede, ikke kan udledes nogen forskel af det forhold, at der opkraeves afgift af den importerede elektricitet paa indfoerselstidspunktet, og af den indenlandsk fremstillede elektricitet paa fremstillingstidspunktet, da disse to tidspunkter, naar henses til elektricitetens kendetegn, svarer til det samme stadium i omsaetningen, nemlig det tidspunkt, hvor elektriciteten ankommer til det nationale distributionsnet (jf. dom af 11.6.1992, forenede sager C-149/91 og C-150/91, Sanders Adour og Guyomarc'h Orthez Nutrition animale, Sml. I, s. 3899, praemis 18).

26 Outokumpu har endvidere gjort gaeldende, at den i hovedsagen omtvistede punktafgift hverken paalaegges importerede produkter og indenlandske produkter efter de samme kriterier eller uafhaengigt af deres oprindelse. Selskabet har anfoert, at indenlandsk fremstillet elektricitet paalaegges en afgift efter forskellige satser, alt efter om elektriciteten er fremstillet ved hjaelp af atomkraft eller vandkraft, eller kun afgiftsbelaegges paa raastofniveau og saaledes reelt afgiftsfritages, mens importeret elektricitet udelukkende afgiftpaalaegges som endeligt produkt efter en enhedssats uanset fremstillingsmetoden. Afgiftsgrundlaget saavel som afgiftssatserne vil vaere forskellige alt efter, om der er tale om indenlandsk fremstillet eller importeret elektricitet.

27 Det bemaerkes, at Domstolen allerede har fastslaaet, at en afgift, der fremstaar som en intern afgift, kun kan betragtes som en afgift med tilsvarende virkning som told, hvis reglerne om afgiften er saaledes, at afgiften faktisk kun rammer importerede produkter med udelukkelse af indenlandske produkter (dom af 28.1.1981, sag 32/80, Kortmann, Sml. s. 215, praemis 18). Som det imidlertid fremgaar af praemis 23 i naervaerende dom, er dette ikke tilfaeldet med den i hovedsagen omtvistede punktafgift.

28 Domstolen har i oevrigt allerede udtalt, at det forhold, at varernes oprindelse bestemmer stoerrelsen af den afgift, der skal opkraeves, ikke medfoerer, at afgiften falder uden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 95 (dommen i sagen Haahr Petroleum, a.st., praemis 25).

29 Det maa derfor fastslaas, at en punktafgift som den i hovedsagen omhandlede, udgoer en intern afgift i traktatens artikel 95's forstand og ikke en afgift med tilsvarende virkning som told i artikel 9 og 12's forstand.

30 For saa vidt angaar foreneligheden af en saadan afgift med traktatens artikel 95 bemaerkes for det foerste, at faellesskabsretten, som det fremgaar af fast retspraksis, ikke paa sit nuvaerende udviklingstrin begraenser den enkelte medlemsstats frihed til at indfoere en differentieret afgiftsordning for visse produkter, ogsaa selv om disse maa anses for lignende varer, jf. traktatens artikel 95, stk. 1, naar dette sker efter objektive kriterier, saasom arten af de benyttede raastoffer eller den anvendte fremstillingsmetode. Saadanne afgiftsforskelle er imidlertid kun forenelige med faellesskabsretten, hvis de forfoelger formaal, der ogsaa er forenelige med kravene i traktaten og i afledt ret, og hvis den paagaeldende afgiftsordning er udformet saaledes, at der ikke sker nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer indfoert fra andre medlemsstater eller nogen form for beskyttelse af konkurrerende indenlandsk fremstillede varer.

31 Traktatens artikel 95 er dog ikke til hinder for, at satsen for en intern afgift af elektricitet varierer efter fremstillingsmetoden eller de raastoffer, der er benyttet til dens fremstilling, saafremt denne differentiering er begrundet i hensyn til miljoeet, som det fremgaar af de praejudicielle spoergsmaal, der er stillet af den nationale ret.

32 Herom har Domstolen udtalt i dommen af 20. september 1988 (sag 302/86, Kommissionen mod Danmark, Sml. s. 4607, praemis 8), at beskyttelsen af miljoeet er et af Faellesskabets grundlaeggende formaal. Desuden har Faellesskabet efter ikrafttraedelsen af traktaten om Den Europaeiske Union saerligt til opgave at fremme en baeredygtig og ikke-inflationaer vaekst, som respekterer miljoeet (EF-traktatens artikel 2), hvilket skal indebaere indfoerelse af en miljoepolitik [EF-traktatens artikel 3, litra k)].

33 Som generaladvokaten har anfoert i punkt 58 i sit forslag til afgoerelse, er bl.a. el-energiproduktionens forenelighed med respekten for miljoeet et vigtigt formaal for Faellesskabets energipolitik.

34 Men hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt en differentiering som den, der kendetegner afgiftsordningen i hovedsagen, er forenelig med reglen om forbud mod forskelsbehandling i traktatens artikel 95, bemaerkes, at der i henhold til fast retspraksis foreligger en tilsidesaettelse af denne bestemmelse, naar afgiften paa henholdsvis det importerede og det tilsvarende indenlandsk fremstillede produkt beregnes forskelligt og efter forskellige regler, saaledes at det - selv om det kun maatte ske i visse tilfaelde - foerer til et hoejere afgiftsbeloeb for det importerede produkt (jf. dom af 26.6.1991, sag C-152/89, Kommissionen mod Luxembourg, Sml. I, s. 3141, praemis 20).

35 Dette er imidlertid tilfaeldet, naar importeret elektricitet, som distribueres via et nationalt net, i forbindelse med en differentieret afgiftsordning som den i hovedsagen omhandlede uanset fremstillingsmetoden paalaegges en enhedsafgift, som er hoejere end den laveste afgift, der paalaegges indenlandsk fremstillet elektricitet, som distribueres via det nationale net.

36 Den omstaendighed, at indenlandsk fremstillet elektricitet i visse tilfaelde paalaegges en hoejere afgift end importeret elektricitet, har ingen relevans i denne sammenhaeng, idet der for at efterproeve, om den paagaeldende ordning er forenelig med traktatens artikel 95, skal foretages en sammenligning mellem den afgift, der paalaegges importeret elektricitet, og den lavere afgift, der paalaegges indenlandsk fremstillet elektricitet (jf. dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg, a.st., praemis 21 og 22).

37 Den finske regering har anfoert, at paa grund af elektricitetens kendetegn, der ikke goer det muligt at bestemme oprindelsen af og dermed fremstillingsmetoden for elektriciteten, naar den foerst er ankommet til distributionsnettet, kan de differentierede satser, der anvendes paa indenlandsk fremstillet elektricitet, ikke anvendes paa importeret elektricitet. Regeringen har gjort gaeldende, at under disse omstaendigheder er anvendelsen af en enhedssats, beregnet paa en saadan maade, at den svarer til gennemsnitssatsen for indenlandsk fremstillet elektricitet, den eneste logiske og rimelige maade at behandle importeret elektricitet paa.

38 Det bemaerkes, at Domstolen allerede har haft lejlighed til at understrege, at praktiske vanskeligheder ikke kan begrunde, at der anvendes interne afgifter, som indebaerer forskelsbehandling af varer med oprindelse i andre medlemsstater (jf. dom af 23.10.1997, sag C-375/95, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 5981, praemis 47).

39 Selv om det paa grund af elektricitetens kendetegn ganske vist kan vise sig overordentlig vanskeligt med sikkerhed at bestemme fremstillingsmetoden for den importerede elektricitet og dermed de primaere energikilder, der er anvendt ved fremstillingen af denne, maa det fremhaeves, at den i hovedsagen omhandlede finske lovgivning ikke foreskriver nogen mulighed for importoeren for at bevise, at den af ham importerede elektricitet er blevet fremstillet efter en bestemt fremstillingsmetode, for at drage fordel af den sats, der finder anvendelse paa indenlandsk fremstillet elektricitet, der er fremstillet efter samme fremstillingsmetode.

40 Det bemaerkes endvidere, at Domstolen allerede har udtalt, at selv om traktatens artikel 95, stk. 1, i princippet ikke forpligter medlemsstaterne til at ophaeve objektivt begrundede forskelle mellem de interne afgifter, som efter national ret maatte gaelde for indenlandske produkter, gaelder dette ikke, naar en saadan ophaevelse er det eneste middel til at forhindre en direkte eller indirekte forskelsbehandling af indfoerte produkter (dom af 8.1.1980, sag 21/79, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1, praemis 16).

41 Paa grundlag af det ovenfor anfoerte maa de stillede spoergsmaal besvares med, at traktatens artikel 95, stk. 1, er til hinder for, at en punktafgift, som henhoerer under en national afgiftsordning for energikilder, paalaegges indenlandsk fremstillet elektricitet efter differentierede satser afhaengig af el-fremstillingsmetoden, mens den paalaegges importeret elektricitet uanset fremstillingsmetoden efter en enhedssats, som, selv om den er lavere end den hoejeste sats, der kan anvendes paa indenlandsk fremstillet elektricitet, og selv om det kun maatte ske i visse tilfaelde, foerer til et hoejere afgiftsbeloeb for importeret elektricitet.

Sagens omkostninger

42 De udgifter, der er afholdt af den finske regering, den franske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Uudenmaan laeaeninoikeus ved beslutning af 30. maj 1996, for ret:

EF-traktatens artikel 95, stk. 1, er til hinder for, at en punktafgift, som henhoerer under en national afgiftsordning for energikilder, paalaegges indenlandsk fremstillet elektricitet efter differentierede satser afhaengig af el-fremstillingsmetoden, mens den paalaegges importeret elektricitet uanset fremstillingsmetoden efter en enhedssats, som, selv om den er lavere end den hoejeste sats, der kan anvendes paa indenlandsk fremstillet elektricitet, og selv om det kun maatte ske i visse tilfaelde, foerer til et hoejere afgiftsbeloeb for importeret elektricitet.