61996J0062

1 Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - registrering af skibe i en medlemsstat - betingelse angaaende ejernes nationalitet - ulovlig - opretholdelse af en med faellesskabsretten uforenelig national bestemmelse - traktatbrud

(EF-traktaten, art. 6, 48, 52, 58, og 221; Kommissionens forordning nr. 1251/70, art. 7; Raadets direktiv 75/34, art. 7)

En medlemsstat tilsidesaetter de forpligtelser, der paahviler den efter faellesskabsretten, naar den opretholder lovbestemmelser, der begraenser retten til registrering af fiskerfartoejer, handelsskibe og lystfartoejer i de nationale skibsregistre til skibe, som ejes

- for mere end 50%'s vedkommende af fysiske personer med statsborgerskab i den paagaeldende medlemsstat

- af juridiske personer i henhold til national ret, hvis kapital for samme mere end 50%'s vedkommende ejes af statsborgere i samme stat.

Lovgivning af denne type kan ikke goeres forenelig med faellesskabsretten hverken som foelge af international havret eller eksistensen af en faelles fiskeriordning, selv om denne omfatter en ordning med nationale kvoter og regler for adgang til farvandene og tillader saerlige nationale farvande, eller i medfoer af en midlertidig ordning for den paagaeldende medlemsstat om fritagelse af visse soetransporttjenesteydelser fra princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, og ej heller ud fra hensyn til indretningen af det nationale forsvar i lyset af den paagaeldende stats ret til at udskrive skibe, der foerer statens flag, til brug for militaere formaal.

I sag C-62/96,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Frank Benyon og Maria Condou-Durande, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Den Hellenske Republik ved kommitteret Aikaterini Samoni-Randou, bistaaet af juridisk medarbejder Evi Skandalou og forskningsmedarbejder Stamatina Vodina, alle Sekretariatet for EF-ret, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Graekenlands Ambassade, 177, Val Sainte Croix,

sagsoegt,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 6, 48, 52, 58 og 221 samt artikel 7 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1251/70 af 29. juni 1970 om arbejdstageres ret til at blive boende paa en medlemsstats omraade efter at have haft beskaeftigelse dér (EFT 1970 II, s. 348) og i henhold til artikel 7 i Raadets direktiv 75/34/EOEF af 17. december 1974 om retten for statsborgere i en medlemsstat til at blive boende paa en anden medlemsstats omraade efter dér at have udoevet selvstaendig erhvervsvirksomhed (EFT 1975 L 14, s. 10) ved at opretholde en raekke lovbestemmelser, der begraenser retten til registrering i de graeske skibsregistre til skibe, som for mere end 50%'s vedkommende ejes af graeske statsborgere eller af graeske juridiske personer, hvis kapital for samme procentdels vedkommende ejes af graeske statsborgere,

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af formanden for Foerste Afdeling, M. Wathelet, som fungerende formand for Femte Afdeling, og dommerne J.C. Moitinho de Almeida, D.A.O. Edward, P. Jann (refererende dommer) og L. Sevón,

generaladvokat: G. Tesauro

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 1. juli 1997,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 25. september 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 6. marts 1996 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 6, 48, 52, 58 og 221 samt artikel 7 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1251/70 af 29. juni 1970 om arbejdstageres ret til at blive boende paa en medlemsstats omraade efter at have haft beskaeftigelse dér (EFT 1970 II, s. 348) og i henhold til artikel 7 i Raadets direktiv 75/34/EOEF af 17. december 1974 om retten for statsborgere i en medlemsstat til at blive boende paa en anden medlemsstats omraade efter dér at have udoevet selvstaendig erhvervsvirksomhed (EFT 1975 L 14, s. 10) ved at opretholde en raekke lovbestemmelser, der begraenser retten til registrering i de graeske skibsregistre til skibe, som for mere end 50%'s vedkommende ejes af graeske statsborgere eller af graeske juridiske personer, hvis kapital for samme procentdels vedkommende ejes af graeske statsborgere.

2 Den 13. juni 1990 tilstillede Kommissionen Den Hellenske Republik en aabningsskrivelse, hvori den indledningsvis anfoerte, at artikel 5 i lovdekret nr. 187 vedroerende den graeske soelov (Den Hellenske Republiks Officielle Tidende nr. 261 af 8.10.1973; herefter »lovens artikel 5«) for saa vidt angik retten til at foere graesk flag paa fiskerfartoejer udgjorde en tilsidesaettelse af EOEF-traktatens artikel 7 (nu EF-traktatens artikel 6), 52 og 221. Kommissionen anfoerte endvidere, at artikel 11 i kongeligt dekret nr. 666/66 stred mod traktatens artikel 7 og 52, idet udstedelse af en erhvervstilladelse til svampefiskeri er underkastet den betingelse, at ejeren af et godkendt fiskerfartoej skal have ti aars faglig erfaring som besaetningsmedlem paa et fiskerfartoej med tilladelse til svampefiskeri. Endelig var Kommissionen af den opfattelse, at reglen om, at en bestemt procentdel af stillingerne om bord paa et fiskerfartoej er forbeholdt graeske statsborgere, udgjorde en hindring for arbejdskraftens frie bevaegelighed.

3 I sit svar af 29. februar 1991 bestred Den Hellenske Republik de fremfoerte klagepunkter.

4 Den 9. juli 1990 tilstillede Kommissionen Den Hellenske Republik en yderligere aabningsskrivelse, hvori den anfoerte, at de betingelser for ret til at foere graesk flag paa lystfartoejer, som er fastsat i lovens artikel 5, ligeledes var i strid med EOEF-traktatens artikel 7, 48, 52 og 221.

5 Den graeske regering besvarede denne aabningsskrivelse den 28. januar 1991.

6 Den 5. juni 1992 fremsendte Kommissionen en tredje aabningsskrivelse, hvori den anfoerte, at betingelserne for ret til at foere graesk flag paa de handelsskibe, der er anfoert i lovens artikel 5, var i strid med EOEF-traktatens artikel 7, 52 og 221.

7 Da Kommissionen ikke modtog noget svar paa den sidstnaevnte skrivelse og ikke kunne godtage svarene paa sine oevrige skrivelser, fremsatte den den 27. juli 1993 en begrundet udtalelse vedroerende betingelserne for ret til at foere graesk flag paa alle former for skibe i det graeske skibsregister, vedroerende begraensningerne for saa vidt angaar ansaettelse paa graeske fiskerfartoejer af soefolk, der er statsborgere i andre medlemsstater, og vedroerende betingelserne for udstedelse af tilladelser til svampefiskeri.

8 Den Hellenske Republik besvarede denne begrundede udtalelse. Kommissionen anlagde naervaerende sag, fordi svaret vedroerende betingelserne for at give alle former for skibe graesk nationalitet ikke var tilfredsstillende.

9 Lovens artikel 5, der har overskriften »Skibets nationalitet«, bestemmer:

»Betingelser for at give graesk nationalitet

1. Efter ansoegning fra skibets ejer, bilagt dokumentation for ejerskabet, og medmindre andet er fastsat i saerlovgivning, gives der graesk nationalitet til skibe, som for mere end 50%'s vedkommende ejes af graeske statsborgere eller af graeske juridiske personer, hvis kapital for samme procentdels vedkommende ejes af graeske statsborgere.

2. Hvis et dokument om overdragelse af ejendomsretten til skibet er udfaerdiget i udlandet, forudsaetter optagelse i registrene, at dokumentet er forsynet med paategning fra den konsulaere myndighed.

3. Betingelserne for anerkendelse af graeske skibe som passagerfartoejer fastsaettes ved praesidentdekret, som bekendtgoeres paa forslag af ministeren efter udtalelse fra raadet for handelsflaaden.«

10 Kommissionen har gjort gaeldende, at de i denne bestemmelse indeholdte betingelser for at give fiskerfartoejer og handelsskibe graesk nationalitet strider mod faellesskabsretten, herunder navnlig EF-traktatens artikel 6, 48, 52, 58 og 221. For saa vidt angaar lystfartoejer, der ikke udgoer et middel til udoevelse af oekonomisk virksomhed, er Kommissionen af den opfattelse, at lovens artikel 5 udgoer en overtraedelse af traktatens artikel 6, 48 og 52 samt artikel 7 i forordning nr. 1251/70 og artikel 7 i direktiv 75/34.

11 Den Hellenske Republik har indledningsvis gjort gaeldende, at den efter ordlyden af dommen af 25. juli 1991 (sag C-221/89, Factortame m.fl., Sml. I, s. 3905, praemis 17) har ret til at anvende artikel 5 i Genève-konventionen af 1958 om det aabne hav samt artikel 91 ff. i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982, der bestemmer, at enhver stat skal fastsaette betingelserne for at give skibe sin nationalitet, for optagelse af skibe i statens registre samt for retten til at foere sit flag, saaledes at der er en aegte forbindelse mellem staten og skibet. Begrundelsen for kravet om en saadan forbindelse er, at staterne skal overholde en lang raekke forpligtelser vedroerende de skibe, der foerer deres flag. Hovedkriteriet for saa vidt angaar retten til foere et flag er ejernes nationalitet. Den graeske regering har endvidere henvist til De Forenede Nationers konvention af 1986 om betingelserne for registrering af skibe, der i artikel 7-10 klart fastlaegger de elementer, der skaber en aegte forbindelse. Regeringen har anfoert, at den graeske lovgivning er tilpasset bestemmelserne i artikel 8, der indeholder kriterierne for fastlaeggelse af ejendomsretten til skibe.

12 Den Hellenske Republik har endvidere anfoert, at den graeske lovgivning ikke er til hinder for, at statsborgere fra andre medlemsstater i Graekenland kan erhverve og anvende skibe, der foerer en anden medlemsstats flag.

13 Desuden har regeringen gjort gaeldende, at der findes visse former for virksomhed, som er forbeholdt skibe, der foerer nationalt flag, saaledes som det er foreskrevet i Raadets forordning (EOEF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en faellesskabsordning for fiskeri og akvakultur (EFT L 389, s. 1) og i Raadets forordning (EOEF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for soetransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364, s. 7). Selv om sidstnaevnte forordning vedroerer tjenesteydelser, maa den ogsaa - hvis den ikke skal miste sin effektive virkning - have indvirkning paa omraadet for etableringsfrihed. Begrebet etablering omfatter saaledes begrebet tjenesteydelser. Liberaliseringen af tjenesteydelser skulle finde sted gradvist. Af hensyn til den sociooekonomiske samhoerighed er der i artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 3577/92 desuden fastsat en saerordning for Den Hellenske Republik.

14 Den Hellenske Republik har endelig anfoert, at registreringsordningen er begrundet ud fra hensyn til indretningen af statens militaere forsvar, der kendetegnes af en saerlig historisk og geopolitisk situation. Staten boer saaledes vaere i stand til om fornoedent at tilvejebringe flydende materiel til brug for krigsmagten.

15 Kommissionen har bestridt den graeske regerings argumentation og har herved henvist til Domstolens praksis. I ovennaevnte dom i sagen Factortame m.fl. blev en argumentation svarende til den, som Den Hellenske Republik har fremfoert i den foreliggende sag, saaledes ikke lagt til grund af Domstolen. Desuden mener Kommissionen, at bestemmelserne i forordning nr. 3577/92 - som den graeske regering har paaberaabt sig til stoette for, at den omhandlede erhvervsaktivitet er forbeholdt skibe, der foerer graesk flag - vedroerer anvendelsen af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for soetransport i medlemsstaterne, men ikke fysiske og juridiske personers rettigheder i medfoer af traktatens artikel 52 og 221. Tilsvarende vedroerer lovens artikel 5 ikke det omraade, som er reguleret ved forordning nr. 3760/92, der i oevrigt ikke tillader medlemsstaterne at traeffe ensidige foranstaltninger, som strider mod traktaten.

16 Kommissionen har ligeledes bestridt, at Den Hellenske Republik kan opretholde en lovgivning, som udgoer en undtagelse fra princippet om fri bevaegelighed, med den begrundelse, at staten skal kunne tilvejebringe flydende materiel til brug for krigsmagten. Alle ejere af skibe, der foerer graesk flag, vil kunne paalaegges samme forpligtelser som graeske statsborgere. Til det formaal er der ikke behov for en begraensning af den frie bevaegelighed.

17 Det bemaerkes, at Domstolen allerede har truffet afgoerelse om nationale bestemmelser svarende til den omhandlede graeske lovgivning (jf. dels ovennaevnte dom i sagen Factortame m.fl., dels domme af 4.10.1991, sag C-93/89, Kommissionen mod Irland, Sml. I, s. 4569, og sag C-246/89, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. I, s. 4585, dom af 7.3.1996, sag C-334/94, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 1307, og af 12.6.1997, sag C-151/96, Kommissionen mod Irland, Sml. I, s. 3327).

18 Det fremgaar af denne praksis, at for saa vidt angaar de fartoejer, der anvendes i forbindelse med udoevelsen af oekonomisk virksomhed, skal enhver medlemsstat under udoevelsen af sin kompetence til at fastlaegge betingelserne for at tildele et skib sin »nationalitet« overholde forbuddet mod forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere paa grundlag af nationalitet, samt at traktatens artikel 52 er til hinder for en betingelse, hvorefter fysiske personer, som er ejere eller befragtere af et skib, og - saafremt der er tale om et selskab - selskabsdeltagere og bestyrelsesmedlemmer skal have en bestemt nationalitet. For saa vidt angaar registrering eller drift af et skib fra en sekundaer etablering som f.eks. et agentur, en filial eller et datterselskab, er en saadan betingelse i strid med traktatens artikel 52 og 58 (jf. bl.a. dom af 12.6.1997, Kommissionen mod Irland, a.st., praemis 12).

19 For saa vidt angaar de fartoejer, som ikke anvendes i forbindelse med udoevelsen af oekonomisk virksomhed, udtalte Domstolen i ovennaevnte dom af 12. juni 1997 i sagen Kommissionen mod Irland, praemis 13, at faellesskabsretten garanterer enhver statsborger fra en medlemsstat saavel retten til at rejse ind i en anden medlemsstat for dér at udoeve loennet beskaeftigelse eller selvstaendig virksomhed som retten til at bo dér efter at have udoevet en saadan virksomhed. Imidlertid er adgangen til fritidsaktiviteter i denne medlemsstat en naturlig foelge af retten til fri bevaegelighed.

20 Heraf udledte Domstolen i samme doms praemis 14, at en saadan statsborgers registrering i vaertslandet af et lystfartoej henhoerer under bestemmelserne i faellesskabsretten vedroerende den frie bevaegelighed for personer.

21 Den Hellenske Republiks argumenter skal derfor undersoeges i lyset af denne retspraksis.

22 Det bemaerkes indledningsvis, at den graeske regerings argument vedroerende den internationale havret ikke har stoette i ovennaevnte dom i sagen Factortame m.fl., praemis 17. Deri udtalte Domstolen udtrykkeligt, at medlemsstaterne under udoevelsen af deres kompetence til at fastsaette de betingelser, der skal vaere opfyldt, for at et fartoej kan optages i deres registre og faa ret til at foere deres flag, skal overholde faellesskabsrettens regler. Selv om denne konstatering kun blev foretaget i relation til artikel 5 i Genève-konventionen af 1958, afsvaekkes den ikke af de to FN-konventioner af 1982 og 1986, der begge er blevet undertegnet efter Den Hellenske Republiks tiltraedelse af Faellesskaberne.

23 Det bemaerkes dernaest, at det af den graeske regering fremfoerte om, at dens lovgivning ikke er til hinder for virksomhed, som udoeves af statsborgere fra andre medlemsstater, er irrelevant i forhold til traktatens artikel 52, stk. 2. Som Domstolen allerede har fastslaaet i ovennaevnte dom i sagen Factortame m.fl., praemis 25, indebaerer etableringsfriheden, at statsborgere i en medlemsstat har »adgang til at optage og udoeve selvstaendig erhvervsvirksomhed... paa de vilkaar, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere«.

24 Hvad angaar Den Hellenske Republiks argument angaaende forordning nr. 3760/92, bemaerkes blot, at en national lovgivning om registrering af skibe som den her omhandlede ikke har til formaal at fastlaegge betingelserne for anvendelse af kvoter eller for en medlemsstats fiskeres adgang til farvandene. Desuden kan en national lovgivning om registrering af alle skibe ikke begrundes med henvisning til, at der findes en faelles fiskeriordning, der tillader saerlige nationale zoner.

25 Hvad angaar forordning nr. 3577/92, hvis artikel 6, stk. 3, foreskriver en midlertidig fritagelse for Den Hellenske Republik, bemaerkes, at denne fritagelse ikke kan hjemle diskriminerende vilkaar for registrering af skibe. Selv om det er korrekt, at den paagaeldende forordning udskyder anvendelsen af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for soetransport indtil den 1. januar 2004, kan forordningen ikke udgoere grundlag for yderligere restriktioner for etableringsfriheden.

26 Endelig skal det med hensyn til indretningen af Den Hellenske Republiks militaere forsvar blot konstateres, at myndighederne kan beslutte at tilvejebringe ethvert skib, der foerer graesk flag, til brug for militaere formaal, uanset ejerens nationalitet.

27 Det foelger af det ovenfor anfoerte, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 6, 48, 52, 58 og 221 samt artikel 7 i forordning nr. 1251/70 og i henhold til artikel 7 i direktiv 75/34 ved at opretholde en raekke lovbestemmelser, der begraenser retten til registrering i de graeske registre til skibe, som for mere end 50%'s vedkommende ejes af graeske statsborgere eller af graeske juridiske personer, hvis kapital for samme procentdels vedkommende ejes af graeske statsborgere.

Sagens omkostninger

28 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Kommissionen har nedlagt paastand om, at Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. Den Hellenske Republik har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

1) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 6, 48, 52, 58 og 221 samt artikel 7 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1251/70 af 29. juni 1970 om arbejdstageres ret til at blive boende paa en medlemsstats omraade efter at have haft beskaeftigelse dér og i henhold til artikel 7 i Raadets direktiv 75/34/EOEF af 17. december 1974 om retten for statsborgere i en medlemsstat til at blive boende paa en anden medlemsstats omraade efter dér at have udoevet selvstaendig erhvervsvirksomhed ved at opretholde en raekke lovbestemmelser, der begraenser retten til registrering i de graeske skibsregistre til skibe, som for mere end 50%'s vedkommende ejes af graeske statsborgere eller af graeske juridiske personer, hvis kapital for samme procentdels vedkommende ejes af graeske statsborgere.

2) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.