61996J0026

1 Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastsaettelse af normalvaerdien - indfoersel fra lande uden markedsoekonomi - valg af referenceland - institutionernes skoen - domstolskontrol - graenser

[Raadets forordning nr. 2176/84, art. 2, stk. 5, litra a)]

2 Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastsaettelse af normalvaerdien - indfoersel fra lande uden markedsoekonomi - henvisning til prisen i et tredjeland med markedsoekonomi - fastsaettelse paa en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade - kriterier for valg af referenceland

[Raadets forordning nr. 2176/84, art. 2, stk. 5, litra a), og nr. 1531/88]

3 Valget af referenceland i medfoer af artikel 2, stk. 5, litra a), i grundforordning nr. 2176/84 om antidumping, som skal tjene til at fastsaette normalvaerdien for varer fra lande uden markedsoekonomi, er omfattet af institutionernes skoen til at bedoemme komplicerede oekonomiske omstaendigheder. Dette skoen er dog ikke unddraget domstolskontrol.

I forbindelse med et saadant skoen bestaar kontrollen i, at Domstolen undersoeger, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, som er lagt til grund, er materielt rigtige, samt om der foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning. Ved valget af referenceland indebaerer dette en bedoemmelse af, om institutionerne har undladt at tage hensyn til omstaendigheder, som er vaesentlige for at fastslaa, om det valgte land er egnet, og om oplysningerne i sagen er bedoemt med den omhu, som kraeves for, at normalvaerdien kan anses for fastsat paa en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade.

4 Det maa antages, at normalvaerdien for varer fra et land uden markedsoekonomi - under henvisning til prisen i et tredjeland med markedsoekonomi - er fastsat paa en »hensigtsmaessig og ikke urimelig maade«, jf. artikel 2, stk. 5, litra a), i grundforordning nr. 2176/84 om antidumping, naar institutionerne ikke har modtaget alternative forslag til deres valg af referenceland, og dette land allerede var blevet valgt under en tidligere procedure vedroerende samme vare, og de beroerte erhvervsdrivende i givet fald ikke ville have undladt at foreslaa et mere egnet land, og naar institutionerne paa overbevisende maade har argumenteret for, hvorfor der ikke blev valgt andre referencelande, mens sagsoegeren ikke paa nogen maade har indiceret forhold, der kan rejse tvivl om institutionernes analyse. Forordning nr. 1531/88 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa denne import maa foelgelig anses for at vaere gyldig.

I sag C-26/96,

angaaende en anmodning, som Finanzgericht Hamburg (Tyskland) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Rotexchemie International Handels GmbH & Co.

mod

Hauptzollamt Hamburg-Waltershof,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende gyldigheden af Raadets forordning (EOEF) nr. 1531/88 af 31. maj 1988 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa denne import (EFT L 138, s. 1),

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.C. Moitinho de Almeida, og dommerne L. Sevón, C. Gulmann, J.-P. Puissochet (refererende dommer) og P. Jann,

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Rotexchemie International Handels GmbH & Co. ved advokat Ulrich Eggers, Hamburg

- den spanske regering ved statens advokat Rosario Silva de Lapuerta, Sekretariatet for EF-ret, som befuldmaegtiget

- Raadet for Den Europaeiske Union ved juridisk konsulent Yves Crétien og Antonio Tanca, Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, bistaaet af advokat Hans-Juergen Rabe og advokat Georg M. Berrisch, Hamburg

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Nicholas Khan, Kommissionens Juridiske tjeneste, som befuldmaegtiget, bistaaet af advokat Hans-Juergen Rabe og advokat Georg M. Berrisch,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 6. februar 1997 er afgivet mundtlige indlaeg af Rotexchemie International Handels GmbH & Co. ved advokat Ulrich Eggers, af den spanske regering ved statens advokat Santiago Ortiz Vaamonde, som befuldmaegtiget, af Raadet ved Antonio Tanca, bistaaet af advokat Georg M. Berrisch, og af Kommissionen ved Nicholas Khan, bistaaet af advokat Georg M. Berrisch,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 6. marts 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 10. januar 1996, indgaaet til Domstolen den 30. januar 1996, har Finanzgericht Hamburg i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af Raadets forordning (EOEF) nr. 1531/88 af 31. maj 1988 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa denne import (EFT L 138, s. 1).

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag mellem Rotexchemie International Handels GmbH & Co. (herefter »Rotexchemie«) og Hauptzollamt Hamburg-Waltershof (herefter »Hauptzollamt«) vedroerende endelig antidumpingtold, som Hauptzollamt havde opkraevet af indfoersler af kaliumpermanganat med oprindelse i Kina.

3 I perioden 21. juli 1988 - 31. oktober 1989 indgav Rotexchemie, navnlig til det sagsoegte Hauptzollamt, ansoegninger om ekspedition til fri omsaetning af 667 tons kaliumpermanganat henhoerende under toldposition 2841 60 00 0100. Som oprindelsesland var angivet Taiwan. Ved overgangen til fri omsaetning betalte Rotexchemie 6,9% told. Efter en undersoegelse i sagen blev toldmyndighederne klar over, at varerne havde oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, hvorfor Hauptzollamt ved aendringsafgoerelser paalagde Rotexchemie at betale 1 495 170 DM i antidumpingtold i henhold til forordning nr. 1531/88.

4 Rotexchemie fik ikke medhold i sin klage over de paagaeldende aendringsafgoerelser, hvorefter selskabet anlagde sag til proevelse af Hauptzollamt's afslag. Under sagen har Rotexchemie ikke laengere bestridt, at kaliumpermanganatpartierne havde oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, hvorimod det har bestridt, at forordning nr. 1531/88 er gyldig under hensyn til trinhoejere faellesskabsret, hvorved selskabet har gjort fire anbringender gaeldende.

5 Herefter har den nationale ret forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal om, hvorvidt forordning nr. 1531/88 er gyldig.

6 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at den nationale rets tvivl om gyldigheden af forordning nr. 1531/88 er baseret paa det foerste anbringende, som sagsoegeren i hovedsagen har gjort gaeldende. Retten rejser saaledes spoergsmaal om, hvorvidt valget af USA som referenceland ikke er i strid med artikel 2, stk. 5, litra a), i Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 201, s. 1, herefter »grundforordningen«). Selv om valget af referenceland navnlig afhaenger af, om priserne i det paagaeldende land er resultatet af markedskraefternes frie spil, fandtes der paa det amerikanske marked for kaliumpermanganat kun én enkelt producent, der ikke var udsat for konkurrence. USA paalagde saaledes efter det oplyste indfoerslerne fra Kina, der ikke var ubetydelige, en hoejere antidumpingtold end Faellesskabet, og det kunne ikke udelukkes, at antidumpingtolden oversteg dumpingmargenen.

7 Den nationale ret har ligeledes gjort gaeldende, at selv om det maatte vaere korrekt, at USA ligeledes paalaegger indfoerslerne af kaliumpermanganat fra Spanien en antidumpingtold, er denne told uberettiget og har kun til formaal at beskytte den amerikanske producent. Dennes priser er i oevrigt hoejere end de priser, den eneste producent i Faellesskabet, saelger til. Den forelaeggende ret har endelig anfoert, at begrundelsen for, at faellesskabsinstitutionerne har set bort fra Indien og Brasilien som referencelande, ikke er overbevisende.

8 Grundforordningens artikel 2, stk. 5, litra a), er saalydende:

»I tilfaelde af indfoersel fra lande uden markedsoekonomi ... fastsaettes den normale vaerdi paa en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade efter et af foelgende kriterier:

a) den pris, til hvilken samme vare fra et tredjeland med markedsoekonomi faktisk saelges:

i) til forbrug paa dette lands hjemmemarked,

eller

ii) til andre lande, herunder Faellesskabet ...«

9 Formaalet med grundforordningens artikel 2, stk. 5, er at undgaa, at der tages hensyn til priser og omkostninger i lande uden markedsoekonomi, for saa vidt som disse parametre ikke fremstaar som et resultat af markedskraefternes spil (jf. dom af 11.7.1990, forenede sager C-305/86 og C-160/87, Neotype Techmashexport mod Kommissionen og Raadet, Sml. I, s. 2945, praemis 26, og af 22.10 1991, sag C-16/90, Noelle, Sml. I, s. 5163, praemis 10).

10 Valget af referenceland er omfattet af institutionernes skoen til at bedoemme komplicerede oekonomiske omstaendigheder.

11 Udoevelsen af dette skoen er dog ikke unddraget domstolskontrol. Det foelger af fast praksis, at Domstolen ved denne kontrol undersoeger, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, som er lagt til grund, er materielt rigtige, samt om der foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning (domme af 7.5.1987, sag 240/84, Toyo mod Raadet, Sml. s. 1809, praemis 19, og sag 258/84, Nippon Seiko mod Raadet, Sml. s. 1923, praemis 21, samt Noelle-dommen, praemis 12).

12 Hvad navnlig angaar valget af referenceland skal det undersoeges, om institutionerne har undladt at tage hensyn til omstaendigheder, som er vaesentlige for at fastslaa, om det valgte land er egnet, og om oplysningerne i sagen er blevet bedoemt med den omhu, som kraeves, for at normalvaerdien kan anses for fastsat paa en hensigtsmaessig og ikke-urimelig maade (Noelle-dommen, praemis 13).

13 Under henvisning til den tvivl, som den nationale ret har givet udtryk for i denne henseende, har Rotexchemie gjort gaeldende, at den normale vaerdi ikke er blevet fastsat i overensstemmelse med denne retspraksis, idet prisdannelsen i USA ikke foelger markedsoekonomiske regler. Det amerikanske marked for kaliumpermanganat omfatter kun en enkelt producent, som nyder beskyttelse mod udenlandsk konkurrence som foelge af antidumpingtold.

14 Raadet og Kommissionen har anfoert, at den omstaendighed, at der kun findes en enkelt producent er irrelevant, idet der ikke udoeves priskontrol, og idet konkurrencen er tilstraekkelig som foelge af import fra tredjelande. At importerede varer fra Kina og Spanien paalaegges antidumpingtold aendrer intet herved, for saa vidt som der ikke er grundlag for at haevde, at den omhandlede told ikke havde til formaal at afvaerge skade, men blot skulle sikre den amerikanske producents stilling. De to institutioner har i oevrigt gjort gaeldende, at Kommissionen har paavist, at denne producents prisniveau, der faktisk er lavere end faellesskabsproducentens, giver mulighed for en rimelig, ikke overdreven stor fortjeneste.

15 Det maa fremhaeves, at den omstaendighed alene, at der kun findes én producent i referencelandet, ikke i sig selv udelukker, at priserne fremkommer som resultat af en reel konkurrence, naar en saadan konkurrence lige vel kan vaere et resultat af en betydelig import fra andre lande, naar der ikke er priskontrol. Det fremgaar af ellevte betragtning til forordning nr. 1531/88, der ikke bestrides, at der til det amerikanske marked for kaliumpermanganat finder en betydelig import sted fra tredjelande.

16 Valget af et tredjeland med markedsoekonomi kan heller ikke anfaegtes, alene fordi det paagaeldende land paalaegger import fra visse tredjelande antidumpingtold. I denne forbindelse bemaerkes, at dumping i artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, som grundforordningens anden betragtning henviser til, betegnes som forkastelig, saafremt den forvolder eller truer med at forvolde vaesentlig skade for en i importlandet etableret erhvervsgren. Antidumpingtold skal saaledes ikke yde importlandets marked beskyttelse mod al udefrakommende konkurrence, men genskabe en loyal og saedvanlig konkurrence mellem indenlandske og udenlandske producenter. Den omstaendighed alene, at referencelandet paalaegger import fra visse tredjelande antidumpingtold giver derfor ikke grundlag for at slutte, at prisniveauet i landet ikke er resultat af en reel konkurrence.

17 Den forelaeggende ret har imidlertid fundet det taenkeligt, at den antidumpingtold, som USA paalaegger kaliumpermanganat, der importeres fra Kina og Spanien, i mindre grad havde til formaal at afvaerge skade end at beskytte den amerikanske producents stilling paa hjemmemarkedet.

18 Raadet og Kommissionen har imidlertid gjort gaeldende, at der ikke er grundlag for en saadan mistanke, og at der under sagen heller ikke er fremkommet oplysninger, der kan rejse tvivl herom. Af de oplysninger, som de to institutioner og den spanske regering har fremlagt, fremgaar endvidere, at antidumpingtolden paa import fra Spanien ikke blev opkraevet i 1987, samt at toldsatsen er blevet nedsat betydeligt i de foelgende aar. Den forelaeggende rets teori er endelig i strid med det i ellevte betragtning til forordning nr. 1531/88 anfoerte, hvorefter den amerikanske producents prisniveau gav mulighed for at opnaa en rimelig, ikke overdreven stor fortjeneste.

19 Den forelaeggende ret finder heller ikke, at faellesskabsinstitutionernes begrundelse for at afvise alternativerne Indien og Brasilien som referencelande, er overbevisende. Det fremgaar saaledes af de forskellige antidumpingforordninger vedroerende samme produkt, der er aeldre eller yngre end forordning nr. 1531/88, at Indien er blevet afvist med den begrundelse, at priserne her var betydeligt hoejere end i USA, men hverken Kommissionen eller Raadet havde undersoegt spoergsmaalet. De har endvidere tillagt det betydning, at produktionen i Indien var af begraenset omfang, uanset at denne omstaendighed ifoelge Domstolens praksis ikke er afgoerende med hensyn til valg af referenceland. Endelig er det ikke muligt at se, hvorfor institutionerne har valgt at lade Brasilien ude af betragtning ved udstedelsen af forordning nr. 1531/88.

20 Raadet og Kommissionen har henvist til, at USA allerede var blevet valgt som referenceland under en tidligere procedure, der var blevet indledt i 1986, vedroerende samme vare, at erhvervsgrenen i Faellesskabet var enig i, at dette land blev valgt paa ny under proceduren forud for vedtagelsen af forordning nr. 1531/88, samt at hverken den kinesiske eksportoer, som forordningen specielt angik, eller faellesskabsimportoererne havde rejst indsigelse herimod. Det er saaledes deres opfattelse, at institutionerne hverken var forpligtede til at undersoege, om der fandtes et mere egnet referenceland, eller specielt til at undersoege, om institutionernes oplysninger om Indien fortsat var korrekte. Institutionerne har i denne forbindelse henvist til, at Indien ifoelge de oplysninger, der var indhentet under den tidligere procedure, var det eneste andet land med markedsoekonomi, hvor der produceredes kaliumpermanganat, at produktionen var af haandvaerksmaessig karakter, at den samlede produktionskapacitet var meget begraenset, og at priserne faktisk var hoejere end paa det amerikanske marked. Raadet og Kommissionen har endelig gjort gaeldende, at selv om det er korrekt, at de i 1994 havde erfaret, at der produceredes kaliumpermanganat i Brasilien, viste det sig, at anlaegget endnu ikke var i drift paa dette tidspunkt.

21 Det bemaerkes, at Raadet og Kommissionen principielt ikke har pligt til at tage alle de referencelande i betragtning, som foreslaas af parterne i en antidumpingprocedure. Derimod skal institutionerne foretage en naermere undersoegelse af de fremkomne forslag, saafremt disse rejser eller kunne have rejst tvivl om institutionernes valg af referenceland (jf. Noelle-dommen, praemis 32).

22 I den foreliggende sag har Raadet og Kommissionen imidlertid ikke under proceduren forud for udstedelsen af forordning nr. 1531/88 modtaget alternative forslag til referenceland i stedet for USA, der derimod allerede var blevet valgt under en tidligere procedure vedroerende samme vare, ligesom de kinesiske eksportoerer og faellesskabsimportoererne af kaliumpermanganat i givet fald ikke ville have undladt at foreslaa et mere egnet land. Herefter kan institutionerne ikke kritiseres for, at de ikke har foretaget en naermere undersoegelse af andre mulige referencelande.

23 Raadet og Kommissionen har endvidere paa overbevisende maade argumenteret for, hvorfor lande som Indien og Brasilien ikke var blevet valgt, mens Rotexchemie ikke paa nogen maade har indiceret forhold, der kan rejse tvivl om institutionernes analyse. Specielt for saa vidt angaar Indien bemaerkes, at selv om det er korrekt, som den forelaeggende ret har anfoert, at det indenlandske markeds omfang principielt ikke er et forhold, der skal tages i betragtning ved valg af referenceland, kraeves det imidlertid, at markedet er repraesentativt med hensyn til den omhandlede eksport (jf. ovennaevnte dom i sagen Neotype Techmashexport mod Kommissionen og Raadet, praemis 31). De kendetegn for det indiske marked for kaliumpermanganat, som Raadet og Kommissionen har henvist til, viser helt aabenbart, at dette ikke var tilfaeldet. Samlet betragtet peger alt i denne sag, saaledes som generaladvokaten har anfoert i punkt 30 i sit forslag til afgoerelse, i retning af, at USA var det eneste land med markedsoekonomi, der kunne komme i betragtning som referenceland.

24 Det foelger af det anfoerte, at den normale vaerdi er blevet fastsat paa »en hensigtsmaessig og ikke urimelig maade« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 5, litra a).

25 Der maa herefter gives den nationale ret den besvarelse, at en gennemgang af det forelagte spoergsmaal intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af forordning nr. 1531/88.

Sagens omkostninger

26 De udgifter, der er afholdt af den spanske regering, af Raadet for Den Europaeiske Union og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Hamburg ved kendelse af 10. januar 1996, for ret:

Gennemgangen af det forelagte spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning (EOEF) nr. 1531/88 af 31. maj 1988 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af kaliumpermanganat med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold paa denne import.