61995J0147

1 Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - lige loen - loen - begreb - et offentligt organs pensionsordning, der er indfoert ved lov og sikrer saavel arbejdstageren som dennes efterlevende aegtefaelle beskyttelse mod risikoen alderdom, og som er en ydelse, arbejdstageren som foelge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren - omfattet

(EF-traktaten, art. 119)

2 Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - lige loen - erhvervstilknyttet pensionsordning indfoert ved lov - retten til efterladtepension for enkemaends vedkommende undergivet betingelser, som ikke gaelder for enker - ikke tilladt

(EF-traktaten, art. 119)

3 Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - lige loen - traktatens artikel 119 - anvendelse paa erhvervstilknyttede pensionsordninger - retten til at kraeve ligebehandling for saa vidt angaar ydelser, som kan henfoeres til beskaeftigelsesperioder, der ligger forud for den 17. maj 1990, i henhold til protokol nr. 2 ad artikel 119 knyttet til traktaten om Den Europaeiske Union begraenset til arbejdstagere og deres ydelsesberettigede paaroerende, som har anlagt soegsmaal inden den 17. maj 1990 - soegsmaal anlagt foer dette tidspunkt - begreb

(EF-traktaten, art. 119, protokol nr. 2)

4 Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - lige loen - traktatens artikel 119 - erhvervstilknyttet pensionsordning, hvorefter enkemaend forskelsbehandles med hensyn til efterladtepension - anvendelsen af den ordning, der gaelder for enker, paa enkemaend

(EF-traktaten, art. 119)

5 En pensionsordning for et offentligt organ saasom det graeske offentlige elektricitetsselskab er omfattet af traktatens artikel 119's anvendelsesomraade og dermed af forbuddet mod forskelsbehandling paa grundlag af koen i denne artikel. Det har ingen betydning, at ordningen er indfoert af lovgiver, eftersom den kun beroerer en saerlig gruppe af arbejdstagere, og de pensioner, der udbetales i henhold til ordningen, direkte afhaenger af den tilbagelagte tjenestetid og den senest oppebaarne loen. Det kan derfor antages, at pensionen udbetales som foelge af arbejdsforholdet til det paagaeldende organ.

En efterladtepension, der udbetales i henhold til en saadan ordning, er derfor omfattet af artikel 119.

6 Traktatens artikel 119 er til hinder for anvendelsen af en national lovbestemmelse, hvorefter der for tilkendelse af en enkemandspension - der, fordi den tilkendes efter en erhvervstilknyttet pensionsordning, er omfattet af begrebet loen i denne artikel - gaelder saerlige betingelser, som ikke gaelder for enker, og ingen faellesskabsretlig bestemmelse kan begrunde, at bestemmelsen opretholdes.

7 Protokol nr. 2 ad artikel 119 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab skal fortolkes saaledes, at artikel 119 kan paaberaabes under en sag, der er indledt foer den 17. maj 1990, med henblik paa at opnaa ydelser i henhold til en erhvervstilknyttet social sikringsordning, selv om denne sag blev afvist med den begrundelse, at den paagaeldende ikke forinden havde indgivet klage, naar den nationale domstol har givet ham en ny frist til at indgive en saadan klage.

8 Gennemfoerelsen af ligeloensprincippet indebaerer, at der gives enkemaend, der udsaettes for forskelsbehandling paa grundlag af koen inden for en erhvervstilknyttet pensionsordning, de samme fordele - i form af en pension eller en anden ydelse til efterladte - som enker har. Naar foerst det er fastslaaet, at der foreligger forskelsbehandling med hensyn til loen, og saa laenge den paagaeldende pensionskasse ikke har truffet foranstaltninger til at tilvejebringe ligebehandling, kan artikel 119 kun sikres overholdt ved at give personer i den ugunstigt stillede gruppe de samme fordele, som personerne i den privilegerede gruppe har.

I sag C-147/95,

angaaende en anmodning, som Dioikitiko Efeteio, Athen, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Dimossia Epicheirissi Ilektrismou (DEI)

mod

Efthimios Evrenopoulos,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 119, protokollen ad artikel 119 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab og Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (EFT 1979 L 6, s. 24),

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G.F. Mancini (refererende dommer), og dommerne J.L. Murray, C.N. Kakouris, P.J.G. Kapteyn og H. Ragnemalm,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Dimossia Epicheirissi Ilektrismou (DEI) ved advokat Konstantinos Papadimitriou, Athen

- Efthimios Evrenopoulos ved advokat Sofia Spyliotopoulou-Koukouli, Athen

- den graeske regering ved kommitteret hos statens advokat Panagiotis Kamarineas, fuldmaegtig hos statens advokat Kyriaki Grigoriou og kommitteret Ioanna Galani-Maragkoudaki, Sekretariatet for EF-ret, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Det Forenede Kongeriges regering ved John E. Collins, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af barrister Nicholas Paines

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Dimitrios Gouloussis og Marie Wolfcarius, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 21. november 1996 er afgivet mundtlige indlaeg af Dimossia Epicheirissi Ilektrismou (DEI) ved Konstantinos Papadimitriou, af Efthimios Evrenopoulos ved Sofia Spyliotopoulou-Koukouli, af den graeske regering ved Ioanna Galani-Maragkoudaki og ved konsulent hos statens advokat Vassilios Kontolaimos, af Det Forenede Kongeriges regering ved John E. Collins, bistaaet af Nicholas Paines, og af Kommissionen ved Dimitrios Gouloussis,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 16. januar 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 30. marts 1995, indgaaet til Domstolen den 12. maj 1995, har Dioikitiko Efeteio (forvaltningsappelretten), Athen, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 119, protokollen ad artikel 119 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab (herefter »protokol nr. 2«) og Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (EFT 1979 L 6, s. 24, herefter »direktivet«).

2 Spoergsmaalene er rejst under en sag mellem Efthimios Evrenopoulos og Dimossia Epicheirissi Ilektrismou (det offentlige elektricitetsselskab, herefter »DEI«) vedroerende tilkendelse af efterladtepension.

3 DEI er et saerligt offentligt organ, som har egenskab af juridisk person og i stoerstedelen af sit virke, herunder naar det optraeder som arbejdsgiver, er underlagt privatretlige regler. Dets forsikringsordning, som omfatter pensioner, sygeforsikring og anden social sikring, er indfoert direkte ved lov nr. 4491/1966 (herefter »loven«), som kun regulerer forsikringsordningen. Denne administreres af en saerlig afdeling, som er oprettet ved beslutning truffet af DEI's bestyrelse og i henhold til lovens artikel 1 benaevnes »forsikringsafdelingen«.

4 I henhold til lovens artikel 2 er alle ansatte i DEI og deres familiemedlemmer obligatorisk omfattet af den ovenfor beskrevne ordning.

5 I henhold til lovens artikel 4 er der i DEI oprettet et forsikringsraad med 11 medlemmer, som har til opgave at fastsaette de forsikredes forsikringsperiode, at traeffe afgoerelse om tilkendelse af de i loven fastsatte ydelser og at fremsaette forslag til DEI's bestyrelse om vedtagelse af foranstaltninger, der kan forbedre betingelserne for den beskyttelse, loven giver DEI's personale.

6 I henhold til samme lovs artikel 8 beregnes stoerrelsen af den pension, der tilkendes i medfoer af ordningen, paa grundlag af loennen i det sidste tjenesteaar, og den afhaenger direkte af den tilbagelagte tjenestetid, idet den forsikringsperiode, der kraeves tilbagelagt, for at der kan tilkendes pension, svarer til tjenestetiden hos DEI.

7 I lovens artikel 9, stk. 1, litra a) (herefter »den omtvistede bestemmelse«),hedder det: »Ved pensionistens eller den forsikredes doed ... har enken eller - hvis den forsikrede er en kvinde - enkemanden, saafremt han er ubemidlet og fuldstaendig uarbejdsdygtig og i de sidste fem aar foer den forsikredes doed er blevet underholdt af hende, ret til pension«.

8 Evrenopoulos' hustru arbejdede i DEI. Efter hendes doed ansoegte han ved skrivelse af 20. januar 1989 til direktoeren for forsikringsafdelingen i DEI (herefter »direktoeren«) om tilkendelse af efterladtepension.

9 Da der ikke forelaa svar fra direktoeren tre maaneder efter indgivelsen af ansoegningen, anlagde Evrenopoulos den 12. juni 1989 sag ved Dioikitiko Protodikio (forvaltningsretten), Athen, med paastand om annullation af det heraf foelgende stiltiende afslag paa ansoegningen.

10 Den 21. september 1989 meddelte direktoeren Evrenopoulos afslag paa ansoegningen med den begrundelse, at han ikke opfyldte betingelserne i den omtvistede bestemmelse. I det processkrift, Evrenopoulos har indgivet til forvaltningsretten i Athen, har han udvidet paastanden om annullation til ogsaa at omfatte dette udtrykkelige afslag.

11 Ved dom af 26. november 1990 antog forvaltningsretten i Athen sagen til realitetsbehandling, for saa vidt angaar det stiltiende afslag, som var en foelge af, at direktoeren ikke havde besvaret ansoegningen, men afviste sagen, for saa vidt angaar det udtrykkelige afslag, med den begrundelse, at Evrenopoulos ikke forinden havde indgivet klage til forsikringsraadet over direktoerens afgoerelse. I betragtning af, at direktoeren ikke havde meddelt Evrenopoulos, at han havde pligt til at indgive en saadan klage, gav retten ham dog en frist paa tre maaneder fra den 26. november 1990 at regne til at indgive klagen.

12 Evrenopoulos' klage, som blev indgivet til forsikringsraadet den 4. februar 1991, blev afslaaet den 26. marts 1991 med samme begrundelse som den, der var anfoert i direktoerens afgoerelse.

13 Den 2. maj 1991 anlagde Evrenopoulos sag ved forvaltningsretten i Athen til proevelse af forsikringsraadets afgoerelse. Ved dom af 16. april 1992 fastslog retten, at den omtvistede bestemmelse var ugyldig og ikke fandt anvendelse, fordi den var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling paa grundlag af koen, som foelger af den graeske forfatnings artikel 4 og 116 og faellesskabsretten. Retten annullerede derfor den afgoerelse, der var truffet af forsikringsraadet i DEI.

14 DEI ankede dommen til den forelaeggende ret, som har besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Er DEI's forsikringsordning ... en erhvervstilknyttet eller en lovbestemt ordning?

2) Finder EF-traktatens artikel 119 eller direktiv 79/7/EOEF anvendelse paa ordningen, navnlig paa ordningens bestemmelser om ydelser til efterladte?

3) Strider artikel 9, stk. 1, litra a), i lov nr. 4471/1966 mod traktatens artikel 119?

4) Kan bestemmelsen opretholdes i kraft af andre faellesskabsbestemmelser?

5) Finder traktatens artikel 119 anvendelse i sagen, naar henses til protokol nr. 2 til traktaten om Den Europaeiske Union og til, at indstaevnte anlagde den foerste sag inden den 17. maj 1990, nemlig den 12. juni 1989, men at denne sag blev afvist ved afgoerelse nr. 8361/1990 fra forvaltningsretten i Athen, fordi indstaevnte ikke havde indgivet klage over den af direktoeren for forsikringsafdelingen trufne afgoerelse (quasi-judiciel efterproevelse), og at der i afgoerelsen blev givet ham en frist paa tre maaneder til at indgive en saadan klage?

6) Saafremt spoergsmaal 3) og 5) besvares bekraeftende, er en enkemand, som ikke modtager pension eller andre ydelser til efterladte i henhold til den naevnte bestemmelse [artikel 9, stk. 1, litra a), i lov nr. 4491/1966] da berettiget til en pension og til ydelser til efterladte paa samme betingelser som dem, der gaelder for enker?«

Det foerste og det andet spoergsmaal

15 Med det foerste spoergsmaal oensker den forelaeggende ret reelt oplyst, om ydelser, der tilkendes i henhold til en pensionsordning som DEI's forsikringsordning, er omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 119.

16 DEI og den graeske regering har gjort gaeldende, at DEI's forsikringsordning er en lovbestemt ordning, som ikke er omfattet af artikel 119's anvendelsesomraade. I den forbindelse har DEI anfoert, at ordningen direkte er indfoert og udelukkende reguleret ved lov, og at DEI selv administrerer ordningen som offentligretlig juridisk person. DEI har tilfoejet, at ordningen hverken er oprettet ved arbejdsgiverens ensidige afgoerelse eller efter forhandling eller overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter, at det er socialpolitiske hensyn og ikke arbejdsforholdet, der ligger bag de naermere regler for ordningen, og endelig, at den ikke supplerer en anden generel forsikringsordning, idet de ydelser, der udbetales, hverken helt eller delvis traeder i stedet for ydelser, der udbetales i henhold til en generel forsikringsordning. Ud fra disse betragtninger finder DEI og den graeske regering ikke, at ordningen opfylder de kriterier, Domstolen har opstillet med henblik paa fortolkningen af begrebet »loen« i artikel 119.

17 Efter deres opfattelse finder direktivet heller ikke anvendelse paa hovedsagen i betragtning af, at ydelser til efterladte i henhold til direktivets artikel 3, stk. 2, er undtaget fra dets anvendelsesomraade.

18 Efthimios Evrenopoulos, Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen mener heller ikke, at direktivet finder anvendelse paa hovedsagen. De har derimod gjort gaeldende, at DEI's forsikringsordning falder ind under artikel 119's anvendelsesomraade. Eftersom ordningen kun beroerer en saerlig gruppe af arbejdstagere, og eftersom den omhandlede ydelse direkte afhaenger af den tilbagelagte tjenestetid, og ydelsens stoerrelse fastsaettes paa grundlag af loennen i det sidste tjenesteaar, er ordningen i det vaesentlige en foelge af arbejdsforholdet og opfylder saaledes de afgoerende kriterier for, at de pensioner, den giver ret til, kan betegnes som loen i traktatens artikel 119's forstand.

19 I denne forbindelse bemaerkes, at som Domstolen gentagne gange har fremhaevet, kan kun kriteriet om, at arbejdstageren modtager pensionen som foelge af arbejdsforholdet mellem ham og hans tidligere arbejdsgiver, dvs. kriteriet om arbejdsforholdet, jf. ordlyden af artikel 119, tillaegges afgoerende betydning (dom af 28.9.1994, sag C-7/93, Beune, Sml. I, s. 4471, praemis 43).

20 Domstolen har ganske vist fastslaaet, at dette kriterium ikke er det eneste, der kan tillaegges betydning, eftersom der ved pensioner, der udbetales i henhold til lovbestemte sociale sikringsordninger, helt eller delvis kan tages hensyn til den paagaeldendes loen (dommen i Beune-sagen, praemis 44).

21 Socialpolitiske, statsorganisatoriske, etiske eller endog budgetmaessige hensyn, som har haft eller har kunnet have betydning for den nationale lovgivningsmyndigheds fastsaettelse af de naermere regler for en ordning, kan imidlertid ikke vaere udslaggivende, saafremt pensionen kun beroerer en saerlig gruppe af arbejdstagere, saafremt den direkte afhaenger af den tilbagelagte tjenestetid, og den fastsaettes paa grundlag af den senest oppebaarne loen (dommen i Beune-sagen, praemis 45).

22 Desuden bemaerkes, at en efterladtepension, der udbetales i henhold til en erhvervstilknyttet pensionsordning, er en fordel, som udspringer af, at den efterladtes aegtefaelle var tilsluttet ordningen, og derfor er den omfattet af artikel 119's anvendelsesomraade (dom af 6.10.1993, sag C-109/91, Ten Oever, Sml. I, s. 4879, praemis 13 og 14, og af 28.9.1994, sag C-200/91, Coloroll Pension Trustees, Sml. I, s. 4389, praemis 18).

23 Heraf foelger, at en efterladtepension, som udbetales i henhold til en erhvervstilknyttet pensionsordning som den, hovedsagen vedroerer, og som i det vaesentlige afhaenger af den stilling, den paagaeldendes hustru beklaedte, staar i forbindelse med den loen, hun oppebar, og falder ind under traktatens artikel 119.

24 Det foerste og det andet spoergsmaal maa derfor besvares med, at ydelser, der tilkendes i henhold til en pensionsordning som DEI's forsikringsordning, herunder efterladtepensioner, er omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 119.

Det tredje og det fjerde spoergsmaal

25 Med disse spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst dels, om traktatens artikel 119 er til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse, hvorefter der for tilkendelse af en enkemandspension, der er omfattet af begrebet loen i denne artikel, gaelder saerlige betingelser, som ikke gaelder for enker, dels, om bestemmelsen kan opretholdes i kraft af en faellesskabsretlig regel.

26 Hertil skal blot bemaerkes, at artikel 119 forbyder enhver form for loenmaessig forskelsbehandling af maend og kvinder, uanset hvilken ordning der giver anledning til forskelsbehandlingen (dom af 17.5.1990, sag C-262/88, Barber, Sml. I, s. 1889, praemis 32).

27 Det fremgaar af oplysningerne i hovedsagen, at den omtvistede bestemmelse direkte diskriminerer maend. Forskelsbehandlingen bestaar i, at der for tilkendelse af en enkemandspension, der er omfattet af begrebet loen i artikel 119, gaelder saerlige betingelser, som ikke gaelder for enker.

28 Det er aabenbart, at ingen faellesskabsretlig regel kan begrunde, at en saadan diskriminerende bestemmelse opretholdes.

29 Det tredje og det fjerde spoergsmaal maa derfor besvares med dels, at traktatens artikel 119 er til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse, hvorefter der for tilkendelse af en enkemandspension, der er omfattet af begrebet loen i denne artikel, gaelder saerlige betingelser, som ikke gaelder for enker, dels, at ingen faellesskabsretlig bestemmelse kan begrunde, at bestemmelsen opretholdes.

Det femte spoergsmaal

30 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret reelt oplyst, om protokol nr. 2 skal fortolkes saaledes, at traktatens artikel 119 kan paaberaabes under en sag, der er indledt foer den 17. maj 1990, hvor dommen i Barber-sagen blev afsagt, med henblik paa at opnaa ydelser i henhold til en erhvervstilknyttet social sikringsordning, selv om den foerste sag blev afvist med den begrundelse, at den paagaeldende ikke forinden havde indgivet klage.

31 DEI har gjort gaeldende, at det foelger af begraensningen af de tidsmaessige virkninger af dommen i Barber-sagen, som er gentaget i protokol nr. 2, at traktatens artikel 119 ikke finder anvendelse i en sag som hovedsagen. Da Evrenopoulos anlagde sag ved forvaltningsretten den 12. juni 1989 uden foerst at indgive klage til forsikringsraadet i DEI, har han ikke overholdt de processuelle betingelser, der er fastsat i national ret, og derfor kan denne sag ikke betragtes som et »soegsmaal eller ... en dertil svarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret«, jf. protokol nr. 2. Ifoelge DEI boer soegsmaalet i hovedsagen derfor tidligst anses for indledt den 4. februar 1991, hvor Evrenopoulos indgav klage til forsikringsraadet i DEI, og dermed efter afsigelsen af dommen i Barber-sagen.

32 Evrenopoulos, som paa dette punkt stoettes af Kommissionen, er af den opfattelse, at han har anlagt soegsmaal i den forstand, hvori udtrykket anvendes i protokol nr. 2, allerede den 12. juni 1989, hvor han indbragte direktoerens stiltiende afslag paa ansoegningen for forvaltningsretten i Athen. Ifoelge Evrenopoulos aendrer forsinkelsen ved indgivelsen af klagen til forsikringsraadet ikke dette forhold. Skoent Evrenopoulos erkender, at han efter graesk ret ikke kunne anlaegge sag direkte ved den kompetente nationale domstol, uden at der forelaa en forvaltningsakt eller en undladelse fra direktoerens side, har han gjort gaeldende, at han, da der ikke forelaa et svar fra direktoeren, havde ret til at gaa rettens vej og kraeve undladelsen, der betragtes som et stiltiende afslag paa at tilkende pension, annulleret.

33 Kommissionen har tilfoejet, at selv om den foerste sag blev afvist af processuelle grunde, har den paagaeldende inden den 17. maj 1990 over for de nationale domstole gjort opmaerksom paa tilsidesaettelsen af den ret, artikel 119 tillaegger ham, eftersom forvaltningsretten antog den sag, der blev anlagt den 12. juni 1989, til realitetsbehandling, for saa vidt angaar direktoerens stiltiende afslag. Han boer derfor kunne paaberaabe sig den undtagelse, der er fastsat i protokol nr. 2.

34 Det Forenede Kongeriges regering har foerst gjort gaeldende, at eftersom den paagaeldende ikke har overholdt de frister, der er fastsat i de nationale processuelle regler, kan han ikke paaberaabe sig undtagelsen i protokol nr. 2. Det ville han kun kunne goere, hvis han efter den relevante nationale ret kunne appellere afvisningen af den tidligere anlagte sag. I retsmoedet har Det Forenede Kongeriges regering dernaest anfoert, at hvis det er rigtigt, at Evrenopoulos hele tiden har fulgt en fremgangsmaade, der er korrekt efter graesk ret, maa de graeske domstoles senere afgoerelser betragtes som faser i et sagsforloeb, hvis udgangspunkt er den 12. juni 1989. Efter denne vurdering gaelder den tidsmaessige begraensning af virkningerne af dommen i Barber-sagen ikke for Evrenopoulos' krav.

35 I dommen i Barber-sagen, praemis 44 og 45, fastslog Domstolen, at bydende retssikkerhedshensyn tilsiger, at den direkte virkning af traktatens artikel 119 ikke kan paaberaabes til stoette for krav om tilkendelse af pensionsret fra et tidspunkt, der ligger forud for den 17. maj 1990. Domstolen fastsatte dog en undtagelse for saa vidt angaar personer, som rettidigt har taget skridt til at sikre deres rettigheder, nemlig arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede paaroerende, som forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til den relevante nationale ret.

36 Denne begraensning findes ogsaa i protokol nr. 2, som bestemmer foelgende: »Med henblik paa anvendelsen af traktatens artikel 119 skal ydelser i medfoer af en erhvervstilknyttet social sikringsordning ikke anses for loen, hvis og i det omfang de kan henfoeres til beskaeftigelsesperioder, der ligger forud for den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede paaroerende, der inden denne dato har anlagt soegsmaal eller indbragt en dertil svarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret«.

37 Som generaladvokaten har anfoert i punkt 40 i forslaget til afgoerelse, er det klart, at soegsmaal eller dertil svarende klager, som ifoelge dommen i Barber-sagen og protokol nr. 2 goer det muligt at goere en undtagelse fra begraensningen af de tidsmaessige virkninger, skal vaere anlagt eller indgivet i overensstemmelse med de processuelle regler i den paagaeldende medlemsstat.

38 Selv om den foerste sag, Evrenopoulos anlagde, vedroerte det stiltiende afslag paa hans ansoegning om pension, og selv om sagen blev afvist af den nationale ret i foerste instans, for saa vidt han havde udvidet paastanden til ogsaa at omfatte direktoerens udtrykkelige afslag, er forholdet i hovedsagen ikke desto mindre det, at retten gav ham en frist paa tre maaneder til at indgive en klage over denne afgoerelse til forsikringsraadet, hvilket han gjorde, og at Evrenopoulos senere anlagde en ny sag til proevelse af raadets afslag paa hans klage. Det er den afgoerelse, der blev truffet af den nationale ret i foerste instans i den nye sag, som er genstand for appel til den forelaeggende ret.

39 Foelgelig blev sagen mellem Evrenopoulos og DEI indledt, da den foerste sag blev anlagt ved forvaltningsretten den 12. juni 1989 og dermed inden den 17. maj 1990, hvor dommen i Barber-sagen blev afsagt.

40 Det femte spoergsmaal maa derfor besvares med, at protokol nr. 2 skal fortolkes saaledes, at traktatens artikel 119 kan paaberaabes under en sag, der er indledt foer den 17. maj 1990, med henblik paa at opnaa ydelser i henhold til en erhvervstilknyttet social sikringsordning, selv om denne sag blev afvist med den begrundelse, at den paagaeldende ikke forinden havde indgivet klage, naar den nationale domstol har givet ham en ny frist til at indgive en saadan klage.

Det sjette spoergsmaal

41 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret reelt oplyst, om enkemaend, der udsaettes for en forskelsbehandling, som er forbudt i henhold til traktatens artikel 119, efter denne bestemmelse skal tilkendes pension eller en anden ydelse til efterladte paa samme betingelser som enker.

42 I den forbindelse bemaerkes, at Domstolen i dommen i sagen Coloroll Pension Trustees, praemis 32, udtalte, at naar foerst Domstolen har fastslaaet, at der foreligger forskelsbehandling med hensyn til loen, og saa laenge pensionskassen ikke har truffet foranstaltninger til at tilvejebringe ligebehandling, kan artikel 119 kun sikres overholdt ved at give personer i den ugunstigt stillede gruppe de samme fordele, som personerne i den privilegerede gruppe har.

43 Heraf foelger, at en enkemand i samme situation som Evrenopoulos skal oppebaere ydelser paa samme betingelser, som gaelder for enker.

44 Det sjette spoergsmaal, der er forelagt Domstolen, maa derfor besvares med, at enkemaend, der udsaettes for en forskelsbehandling, som er forbudt i henhold til traktatens artikel 119, efter denne bestemmelse skal tilkendes pension eller en anden ydelse til efterladte paa samme betingelser som enker.

Sagens omkostninger

45 De udgifter, der er afholdt af den graeske regering, Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Dioikitiko Efeteio, Athen, ved dom af 30. marts 1995, for ret:

1) Ydelser, der tilkendes i henhold til en pensionsordning som Dimossia Epicheirissi Ilektrismou's forsikringsordning, herunder efterladtepensioner, er omfattet af anvendelsesomraadet for EF-traktatens artikel 119.

2) Traktatens artikel 119 er til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse, hvorefter der for tilkendelse af en enkemandspension, der er omfattet af begrebet loen i denne artikel, gaelder saerlige betingelser, som ikke gaelder for enker, og ingen faellesskabsretlig bestemmelse kan begrunde, at bestemmelsen opretholdes.

3) Protokollen ad artikel 119 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab skal fortolkes saaledes, at artikel 119 kan paaberaabes under en sag, der er indledt foer den 17. maj 1990, med henblik paa at opnaa ydelser i henhold til en erhvervstilknyttet social sikringsordning, selv om denne sag blev afvist med den begrundelse, at den paagaeldende ikke forinden havde indgivet klage, naar den nationale domstol har givet ham en ny frist til at indgive en saadan klage.

4) Enkemaend, der udsaettes for en forskelsbehandling, som er forbudt i henhold til traktatens artikel 119, skal efter denne bestemmelse tilkendes pension eller en anden ydelse til efterladte paa samme betingelser som enker.