61995J0104

1. Praejudicielle spoergsmaal ° Domstolens kompetence ° graenser ° aabenbart irrelevant spoergsmaal

(EF-traktaten, art. 177)

2. Fri bevaegelighed for personer ° etableringsfrihed ° selvstaendige handelsagenter ° direktiv 86/653 ° vederlag ° forretninger, som afsluttes med kunder paa et geografisk omraade overdraget en agent ° agentens ret til provision, selv om forretningen er afsluttet uden hans medvirken

(Raadets direktiv 86/653, art. 7, stk. 2)

3. Fri bevaegelighed for personer ° etableringsfrihed ° selvstaendige handelsagenter ° direktiv 86/653 ° vederlag ° kunde, der hoerer til et geografisk omraade overdraget en agent ° kriterier for at henfoere juridiske personer til et geografisk omraade

(Raadets direktiv 86/653, art. 7, stk. 2)

1. Inden for den praejudicielle procedure i traktatens artikel 177 tilkommer det udelukkende de nationale retsinstanser, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, som skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen. En afvisning fra realitetsbehandling af en anmodning fra en national retsinstans er kun mulig, hvis det viser sig, at den oenskede fortolkning af faellesskabsretten aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.

2. Artikel 7, stk. 2, foerste led, i direktiv 86/653 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstaendige handelsagenter skal fortolkes saaledes, at handelsagenten, naar han har faaet overdraget et geografisk omraade, har ret til provision af de forretninger, som afsluttes med kunder, der hoerer til dette omraade, selv om forretningerne er afsluttet uden hans medvirken.

Denne fortolkning maa anlaegges saavel under hensyn til bestemmelsens ordlyd, der med hensyn til det tilfaelde, den omhandler, nemlig forretninger afsluttet med kunder inden for et bestemt omraade eller med en bestemt kreds af personer, som han har faaet overdraget, ikke indeholder nogen henvisning til agentens medvirken som betingelse for retten til provision, samt under hensyn til opbygningen og formaalet med artikel 7, som skal sikre ret til en provision i to forskellige tilfaelde omhandlet i bestemmelsens stk. 1 og stk. 2, nemlig det tilfaelde, hvor forretningen er afsluttet med agentens medvirken og det tilfaelde, hvor forretningen er afsluttet med en kunde, som hoerer til et bestemt omraade eller en kundekreds, som agenten har faaet overdraget.

3. Artikel 7, stk. 2, i direktiv 86/653 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstaendige handelsagenter, som bestemmer, at naar agenten har faaet overdraget et geografisk omraade, har han ret til en provision for enhver forretning, som er afsluttet med en "kunde, der hoerer til dette omraade", skal ud fra direktivets sammenhaeng og formaal fortolkes saaledes, at naar kunden er en juridisk person, er det det sted, hvor sidstnaevnte faktisk udoever sin erhvervsvirksomhed, der skal laegges til grund ved bestemmelsen af, om den juridiske person hoerer til det omraade, som er overdraget agenten. Naar selskabet udoever sin erhvervsvirksomhed paa flere steder, eller naar agenten har faaet overdraget flere omraader, kan der tages hensyn til andre forhold ved bestemmelsen af tyngdepunktet for den afsluttede forretning, bl.a. stedet, hvor forhandlingerne med agenten har eller normalt ville have fundet sted, varens leveringssted, samt det sted, hvor den virksomhed, som har afgivet ordren, er beliggende, idet det navnlig maa udelukkes, at en enkelt forretning kan anses for at hoere til to eller flere agenters geografiske omraade.

I sag C-104/95,

angaaende en anmodning, som Polimeles Protodikio, Athen, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Georgios Kontogeorgas

mod

Kartonpak AE,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 7, stk. 2, i Raadets direktiv 86/653/EOEF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstaendige handelsagenter (EFT L 382, s. 17),

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af D.A.O. Edward, som fungerende afdelingsformand, og dommerne C. Gulmann, J.-P. Puissochet, P. Jann (refererende dommer) og M. Wathelet,

generaladvokat: G. Cosmas

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° selskabet Kartonpak AE ved advokat Ionnis Dryllerakis, Athen

° den graeske regering ved assisterende juridisk konsulent Fokion P. Georgakopoulos, Statens Advokatkontor, som befuldmaegtiget

° den tyske regering ved Regierungsdirektor Alfred Dittrich, Forbundsjustitsministeriet, og Oberregierungsrat Bernd Kloke, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtigede

° den franske regering ved sous-directeur Catherine de Salins, Udenrigsministeriets Direction des affaires juridiques, og secrétaire des affaires étrangères Philippe Martinet, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Dimitrios Gouloussis, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 20. juni 1996 af selskabet Kartonpak AE ved Ionnis Dryllerakis, af den graeske regering ved Fokion P. Georgakopoulos, og af Kommissionen ved Dimitrios Gouloussis,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 4. juli 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 30. november 1994, indgaaet til Domstolen den 31. marts 1995, har Polimeles Protodikio, Athen, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 86/653/EOEF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstaendige handelsagenter (EFT L 382, s. 17, herefter "direktivet"), og navnlig vedroerende direktivets artikel 7, stk. 2.

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en retssag mellem G. Kontogeorgas, der er selvstaendig handelsagent, og selskabet Kartonpak AE (herefter "Kartonpak").

3 Det fremgaar af sagen, at G. Kontogeorgas i henhold til kontrakt afsluttet den 10. februar 1981 mellem de to parter siden den 1. januar 1981 havde faaet overdraget salget af Kartonpak' s produkter i omraaderne Akaïa og Ilia. Han havde til gengaeld herfor ret til en provision paa 3% af det dér foretagne nettosalg uden stempelafgifter, moms og transportudgifter.

4 I 1985 fusionerede Kartonpak med selskabet Saint Ritsis Ellas AVEE (herefter "Saint Ritsis").

5 Siden 1988 har Kartonpak ifoelge G. Kontogeorgas selv solgt sine produkter til virksomheder i disse omraader uden at betale ham den herfor tilkommende provision. Kartonpak har anfoert, at det drejer sig om Saint Ritsis' tidligere kundekreds, hvorfor G. Kontogeorgas ikke havde ret til provision.

6 Efter at kontrakten var blevet opsagt, anlagde G. Kontogeorgas sag ved den forelaeggende ret, bl.a. med paastand om betaling af 2 286 770 DR, som udgjorde provisionsbeloebet for de salg, der siden 1988 var foretaget i det ham overdragne geografiske omraade. Kartonpak har bestridt dette krav under henvisning til, at de paagaeldende virksomheder ikke havde deres hjemsted paa G. Kontogeorgas' omraade, men alene havde etableret visse fabrikker dér.

7 G. Kontogeorgas mener at have ret til provision paa grundlag af artikel 6, stk. 1, i det graeske praesidentdekret nr. 219/91 om handelsagenter, som indeholdt gennemfoerelsesbestemmelserne til direktiv 86/653/EOEF fra Raadet for De Europaeiske Faellesskaber (Den Hellenske Republiks Lovtidende, A 81 af 30.5.1991), og som lyder saaledes:

"Handelsagenten har ret til provision af en agenturforretning, der afsluttes i agenturkontraktperioden, saafremt han har faaet overdraget et bestemt geografisk omraade, og forretningen er afsluttet med en kunde, der hoerer til dette omraade."

8 Denne bestemmelse inkorporerer direktivets artikel 7, stk. 2, i graesk ret. Artikel 7 bestemmer:

"1. Handelsagenten har ret til provision af en agenturforretning, der afsluttes i agenturkontraktperioden,

a) saafremt den er afsluttet ved hans medvirken

eller

b) saafremt den er afsluttet med en tredjemand, som han tidligere har skaffet som kunde for saa vidt angaar lignende forretninger.

2. For forretninger, der afsluttes i agenturkontraktperioden, har handelsagenten ligeledes ret til provision,

° saafremt han har faaet overdraget et bestemt geografisk omraade eller en bestemt kundekreds, eller

° saafremt han har eneret med hensyn til et bestemt omraade eller en bestemt kundekreds,

og forretningen er afsluttet med en kunde, der hoerer til dette omraade eller denne kundekreds.

Medlemsstaterne indfoerer et af de i ovennaevnte to led omhandlede alternativer i deres lovgivning."

9 Den forelaeggende ret finder G. Kontogeorgas' soegsmaal begrundet, men er imidlertid i tvivl om fortolkningen af direktivets artikel 7, stk. 2, samt af det graeske gennemfoerelsesdekrets artikel 6, stk. 1, som gengiver direktivets ordlyd og indfoerer det foerste led af de omhandlede alternativer i direktivets artikel 7, stk. 2. Polimeles Protodikio, Athen, har derfor forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Saafremt en handelsagent har faaet overdraget et bestemt geografisk omraade, har han da ret til provision ved forretninger, som afsluttes uden hans medvirken paa et hvilket som helst tidspunkt, og uanset han ikke selv har skaffet de paagaeldende kunder, eller kun ved forretninger, som afsluttes paa hans forretningsomraade som foelge af hans medvirken og med kunder, som han selv har skaffet?

2) Hvilken betydning har begrebet 'kunde, der hoerer til' dette omraade?

Navnlig spoerges der, om udtrykket 'hoerer til' , naar kunden er et selskab, refererer til selskabets hjemsted eller til det sted, hvor selskabet rent faktisk udoever sin erhvervsvirksomhed, eller hvor eventuelt dets fabrikker eller andre produktionsindretninger ° med hvilke den forretning, handelsagenten kraever provision for, er afsluttet ° er beliggende, og det er paa dette sted, som hoerer til hans forretningsomraade, den paagaeldende forretning, der giver ham ret til provision, er blevet afsluttet?"

Formalitetsindsigelse vedroerende de praejudicielle spoergsmaal

10 Kartonpak har for det foerste anfoert, at den praejudicielle anmodning ikke vedroerer den verserende sag og dens retsgrundlag, hvorfor anmodningen maa afvises. Selskabet har under retsmoedet anfoert, at der var tale om teoretiske spoergsmaal, for saa vidt som G. Kontogeorgas' soegsmaal ikke er begrundet, eftersom de kunder, han henholder sig til, hoerte til Saint Ritsis' tidligere kundekreds, som G. Kontogeorgas ikke havde nogen kontraktlig forbindelse med. Saafremt de praejudicielle spoergsmaal alligevel realitetsbehandles, maa det foerste spoergsmaal ifoelge Kartonpak omformuleres, saaledes at det kan blive afgjort, om agenten ogsaa har ret til provision af forretninger, der er afsluttet med kunder hos et tredje selskab, som har overtaget det selskab, agenten havde sluttet kontrakt med.

11 Det bemaerkes hertil alene, at i henhold til fast retspraksis tilkommer det udelukkende de nationale retsinstanser, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, som skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen. En afvisning fra realitetsbehandling af en anmodning fra en national retsinstans er kun mulig, hvis det viser sig, at den oenskede fortolkning af faellesskabsretten aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand (jf. bl.a dom af 28.3.1996, sag C-129/94, Ruiz Bernáldez, Sml. I, s. 1829, praemis 7).

12 Dette er imidlertid ikke tilfaeldet i denne sag. Den forelaeggende ret har klart angivet, at G. Kontogeorgas' soegsmaal afhang af fortolkningen af direktivets artikel 7, stk. 2, under de i foerste spoergsmaal beskrevne omstaendigheder, hvilken fortolkning ogsaa er noedvendig for den nationale gennemfoerelsesbestemmelse.

13 Derfor maa den forelaeggende rets spoergsmaal behandles i den form, de er stillet.

Foerste spoergsmaal

14 Den forelaeggende ret oensker med dette spoergsmaal reelt oplyst, om direktivets artikel 7, stk. 2, foerste led, skal fortolkes saaledes, at handelsagenten, naar han har faaet overdraget et geografisk omraade, har ret til provision af de forretninger, som afsluttes med kunder, der hoerer til dette omraade, selv om forretningerne er afsluttet uden hans medvirken.

15 Kommissionen og den graeske, tyske og franske regering har besvaret dette spoergsmaal bekraeftende under henvisning til saavel ordlyden som opbygningen af direktivets artikel 7. Bestemmelsen indeholder to alternativer hver med deres betingelser, hvorved det andet netop ikke kraever personlig medvirken af agenten. Denne fortolkning stoettes desuden af anvendelsen af adverbiet "ligeledes" i direktivets artikel 7, stk. 2.

16 Denne argumentation maa tiltraedes. Det fremgaar af ordlyden af direktivets artikel 7, at denne indeholder to alternativer vedroerende ret til provision. Artikel 7, stk. 1, omfatter en aktuel eller tidligere medvirken af agenten, mens stk. 2 bestemmer, at handelsagenten har ret til provision af alle de forretninger, som finder sted inden for et bestemt omraade eller med en bestemt kreds af personer, uden at der henvises til nogen som helst medvirken fra agentens side. Sondringen mellem disse to situationer bestyrkes ogsaa af, at direktivets artikel 7, stk. 2, udtrykkeligt anvender ordet "ligeledes". Denne bestemmelse kan derfor ikke fortolkes saaledes, at den ogsaa kraever en medvirken fra agentens side. En saadan fortolkning ville i oevrigt goere direktivets artikel 7, stk. 2, overfloedig, idet artikel 7, stk. 1, finder anvendelse, naar handelsagenten har skaffet den paagaeldende kundekreds.

17 Kartonpak har imidlertid anfoert, at direktivets artikel 7 maa ses i sammenhaeng med artikel 6, som overlader det til de kontraherende parter udtrykkeligt at fastsaette handelsagentens vederlag. Da eneretten ikke retligt er obligatorisk, er det uforstaaeligt, at agenten har ret til en provision af ethvert salg inden for hans omraade.

18 Det bemaerkes hertil, at direktivets artikel 6 vedroerer stoerrelsen af agentens vederlag men ikke, modsat artikel 7, de forretninger, som indebaerer ret til provision. Anvendelsesomraadet for disse to bestemmelser er foelgelig forskelligt.

19 Det foerste spoergsmaal skal derfor besvares med, at direktivets artikel 7, stk. 2, foerste led, skal fortolkes saaledes, at handelsagenten, naar han har faaet overdraget et geografisk omraade, har ret til provision af de forretninger, som afsluttes med kunder, der hoerer til dette omraade, selv om forretningerne er afsluttet uden hans medvirken.

Andet spoergsmaal

20 Den forelaeggende ret oensker med dette spoergsmaal reelt oplyst, om begrebet "kunde, der hoerer til dette omraade" i direktivets artikel 7, stk. 2, omfatter de tilfaelde, hvor kunden er en juridisk person, hvis hjemsted ikke er beliggende paa det sted, hvor selskabet rent faktisk driver og udoever sin erhvervsvirksomhed.

21 Kommissionen har anfoert, at saafremt intet andet er aftalt mellem parterne, er det afgoerende kriterium det sted, hvor selskabet rent faktisk udoever sin erhvervsvirksomhed. Desuden kan det sted, hvor det selskab, som forretningen er afsluttet med, har sin fabrik, tages i betragtning.

22 Den graeske regering har anfoert, at ovennaevnte begreb maa bestemmes ud fra de saerlige omstaendigheder i det konkrete tilfaelde, og har som kriterier fremfoert det sted, hvor erhvervsvirksomheden udoeves, det sted, hvor produktionsindretningerne befinder sig, det sted, hvor forretningen indgaas, samt de saedvaner, som normalt gaelder for saadanne forretninger.

23 Ifoelge den tyske regering maa der tages hensyn til de kunder, som har deres hjemsted eller deres forretningssted paa det paagaeldende omraade. Saafremt disse ikke befinder sig paa samme sted, maa stedet, hvor erhvervsvirksomheden udoeves, vaere afgoerende. Saafremt en kundevirksomhed har flere underafdelinger, eller saafremt en kunde leder flere virksomheder, maa der tages hensyn til den underafdeling eller den virksomhed, som har afgivet ordren, og ikke den, som har modtaget leveringen.

24 Kartonpak har anfoert, at man hovedsagelig maa henholde sig til kontraktbestemmelserne mellem parterne. I oevrigt maa begrebet referere til det sted, hvor der traeffes beslutning om og sker opfyldelse af alle de handlinger, som er noedvendige for indgaaelsen af den kontrakt, som paa dette omraade spiller en afgoerende rolle.

25 Hertil bemaerkes for det foerste, at direktivets artikel 7, stk. 2, ikke angiver de kriterier, som skal laegges til grund, naar kunden er en juridisk person, hvis hjemsted ikke befinder sig paa det sted, hvor der drives og udoeves erhvervsvirksomhed. Denne bestemmelse maa derfor fortolkes ud fra sammenhaengen i og formaalet med direktivet (jf. dom af 18.1.1984, sag 327/82, Ekro, Sml. s. 107, praemis 11, og af 2.10.1991, sag C-7/90, Vandevenne m.fl., Sml. I, s. 4371, praemis 6).

26 Det er ubestridt, at direktivet er baseret paa, at agentens opgave er at skaffe en kundekreds og forhandle med denne og i givet fald afslutte handelsforretninger [direktivets artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 2, litra a)]. Den konkrete forretningsforbindelse mellem agenten og kundekredsen er derfor i henhold til direktivet den forretningsforbindelse, som eksisterer i den konkrete oekonomiske sammenhaeng, og ikke et teoretisk tilfaelde.

27 Heraf foelger, at begrebet "kunde, der hoerer til dette omraade" i direktivets artikel 7, stk. 2, i det tilfaelde, hvor kunden er en juridisk person, skal bestemmes efter det sted, hvor den juridiske person reelt udoever sin erhvervsvirksomhed.

28 Det maa herved erkendes, at agenturgiveren kan have flere agenter paa en enkelt medlemsstats omraade, hver med deres eget geografiske omraade. Stedet for kundens erhvervsvirksomhed maa derfor fastlaegges ved et kriterium, som goer det muligt at udelukke, at én enkelt forretning kan anses for at hoere til to eller flere agenters geografiske omraade.

29 Naar et selskab udoever sin erhvervsvirksomhed paa forskellige steder, eller naar agenten har faaet overdraget flere omraader, kan der tages hensyn til andre forhold ved bestemmelsen af tyngdepunktet for den afsluttede forretning, bl.a. stedet, hvor forhandlingerne med agenten har eller normalt ville have fundet sted, varens leveringssted, samt det sted, hvor den virksomhed, som har afgivet ordren, er beliggende.

30 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at direktivets artikel 7, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at begrebet "kunde, der hoerer til dette omraade" i det tilfaelde, hvor kunden er en juridisk person, skal bestemmes paa grundlag af det sted, hvor sidstnaevnte faktisk udoever sin erhvervsvirksomhed. Naar selskabet udoever sin erhvervsvirksomhed paa flere steder, eller naar agenten har faaet overdraget flere omraader, kan der tages hensyn til andre forhold ved bestemmelsen af tyngdepunktet for den afsluttede forretning, bl.a. stedet, hvor forhandlingerne med agenten har eller normalt ville have fundet sted, varens leveringssted, samt det sted, hvor den virksomhed, som har afgivet ordren, er beliggende.

Sagens omkostninger

31 De udgifter, der er afholdt af den graeske, tyske og franske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Polimeles Protodikio, Athen, ved dom af 30. november 1994, for ret:

1) Artikel 7, stk. 2, foerste led, i Raadets direktiv 86/653/EOEF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstaendige handelsagenter skal fortolkes saaledes, at handelsagenten, naar han har faaet overdraget et geografisk omraade, har ret til provision af de forretninger, som afsluttes med kunder, der hoerer til dette omraade, selv om forretningerne er afsluttet uden hans medvirken.

2) Artikel 7, stk. 2, i direktiv 86/653 skal fortolkes saaledes, at begrebet "kunde, der hoerer til dette omraade" i det tilfaelde, hvor kunden er en juridisk person, skal bestemmes paa grundlag af det sted, hvor sidstnaevnte faktisk udoever sin erhvervsvirksomhed. Naar selskabet udoever sin erhvervsvirksomhed paa flere steder, eller naar agenten har faaet overdraget flere omraader, kan der tages hensyn til andre forhold ved bestemmelsen af tyngdepunktet for den afsluttede forretning, bl.a. stedet, hvor forhandlingerne med agenten har eller normalt ville have fundet sted, varens leveringssted, samt det sted, hvor den virksomhed, som har afgivet ordren, er beliggende.