61994B0308

++++

Saerlige rettergangsformer ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° udsaettelse af gennemfoerelsen af en beslutning om paalaeggelse af boede ° betingelser ° sikkerhedsstillelse ° lovlighed ° saerlige omstaendigheder ° frist for tilvejebringelse af sikkerhed paa betingelser, der tilgodeser Faellesskabets interesser, for det tilfaelde, at sagsoegerens oekonomiske forhold forvaerres maerkbart i mellemtiden

(EF-traktaten, art. 185; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

Det tilkommer kun den ret, der traeffer afgoerelse vedroerende en begaering om foreloebige forholdsregler, at anordne en udsaettelse af forpligtelsen for den sagsoegende virksomhed til at stille bankgaranti for betaling af en boede, der er paalagt virksomheden, saafremt der foreligger saerlige omstaendigheder, herunder bl.a., at virksomheden ikke er i stand til at fremskaffe den noedvendige garanti.

Med hensyn til de vanskeligheder, som sagsoegeren som foelge af sin oekonomiske situation maa forvente, saafremt der til en bank indgives anmodning om tilvejebringelse af den af Kommissionen kraevede garanti, kan der hermed ikke antages at foreligge uovervindelige vanskeligheder med den ene begrundelse, at bankens medvirken betinges af forpligtelser indgaaet af andre selskaber i den koncern, som sagsoegeren indgaar i.

Udsaettelse af forpligtelsen til at tilvejebringe sikkerheden kan vaere begrundet i den tid, som forberedelserne hertil kraever. Indroemmelse af en passende frist med henblik paa at tilvejebringe sikkerhed skal imidlertid ske paa betingelser, der tilgodeser Faellesskabets interesser for det tilfaelde, at sagsoegerens oekonomiske forhold forvaerres maerkbart i mellemtiden.

I sag T-308/94 R,

Cascades SA, Bagnolet (Frankrig), ved advokat Jean-Louis Fourgoux, advokat Jean-Patrice de La Laurencie, begge Paris, og advokat Jean-Yves Art, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Ernest Arendt, 8-10, rue Mathias Hardt,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Richard Lyal, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og Géraud de Bergues, national tjenestemand, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georgios Kremlis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

angaaende en begaering om, at

° gennemfoerelsen af artikel 3 og 4 i Kommissionens beslutning 94/601/EF af 13. juli 1994 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/C/33.833 ° Karton, EFT L 243, s. 1) udsaettes, indtil der er truffet afgoerelse i hovedsagen i det omfang, det herved paalaegges sagsoegeren senest den 4. november 1994 at betale en boede paa 16,2 mio. ECU

° at gennemfoerelsen af beslutningens artikel 3 og 4 udsaettes, indtil Retten har taget stilling til naervaerende begaering om foreloebige forholdsregler, eller som naermere bestemt af Retten,

har

PRAESIDENTEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

afsagt foelgende

Kendelse

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Den 13. juli 1994 vedtog Kommissionen en beslutning om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/C/33.833 ° Karton), som berigtiget ved Kommissionens beslutning af 26. juli 1994 og offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (EFT L 243, s. 1, herefter benaevnt "beslutningen"). Ifoelge beslutningens artikel 1 har de deri naevnte 19 kartonleverandoerer, herunder sagsoegeren, overtraadt traktatens artikel 85, stk. 1, ved at deltage i en aftale og samordnet praksis, der startede medio 1986, i medfoer af hvilken de foretog forskellige handlinger i strid med konkurrencereglerne i faellesmarkedet. I artikel 1 er der redegjort for de paagaeldende handlinger.

2 Ved beslutningens artikel 3 paalaegges der sagsoegeren en boede paa 16,2 mio. ECU for de overtraedelser, som er fastslaaet i artikel 1. Artikel 4 bestemmer, at de boeder, der paalaegges ved artikel 3, senest tre maaneder efter datoen for meddelelsen af beslutningen skal indbetales i ecu.

3 Ved skrivelse af 1. august 1994 forkyndte Kommissionen beslutningen for sagsoegeren. I skrivelsen praeciseredes det, at Kommissionen, saafremt sagsoegeren anlagde sag ved Retten, ikke ville tage skridt til at inddrive boeden, saa laenge sagen verserede. Det maatte dog vaere en betingelse, at fordringen var rentebaerende med virkning fra dagen for betalingsfristens udloeb, og at der senest paa dette tidspunkt fremskaffedes en bankgaranti, som skulle godkendes af Kommissionen og vaere stor nok til at daekke saavel skyldens hovedstol som renter eller forhoejelser.

4 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 6. oktober 1994 har sagsoegeren i medfoer af EF-traktatens artikel 173 anlagt sag med paastand om annullation af beslutningen i det omfang, den vedroerer sagsoegeren, subsidiaert at den boede, der ifoelge beslutningens artikel 3 er paalagt sagsoegeren, nedsaettes.

5 Ved saerskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 4. november 1994 har sagsoegeren i medfoer af EF-traktatens artikel 185 indgivet begaering om dels, at gennemfoerelsen af beslutningens artikel 3 og 4 udsaettes i det omfang, det herved paalaegges sagsoegeren at betale en boede paa 16,2 mio. ECU, indtil der er truffet afgoerelse i hovedsagen, dels, at det som retsbevarende foranstaltning bestemmes, at Kommissionen tilpligtes ikke at foranstalte den boede, som sagsoegeren er blevet paalagt ved beslutningens artikel 3 og 4, inddrevet, foer Retten har taget stilling til begaeringen om foreloebige forholdsregler, eller som naermere bestemt af Retten.

6 Kommissionen har fremsat bemaerkninger til begaeringen om foreloebige forholdsregler den 18. november 1994. Parterne har procederet sagen den 25. november 1994.

7 I retsmoedet den 25. november 1994 opfordrede Rettens praesident parterne til at fortsaette de igangvaerende forhandlinger med henblik paa at opnaa enighed om sagens oekonomiske aspekter og saaledes, at det spoergsmaal, der er forelagt Rettens praesident, om muligt afsluttes forligsmaessigt. Rettens praesident opfordrede endvidere parterne til at fremlaegge resultatet af deres forhandlinger for Retten senest en uge efter retsmoedet i sagen, enten i form af et faelles dokument med den indgaaede aftale eller i form af saerskilte redegoerelser for parternes respektive forslag. Ved skrivelser af 2. december 1994 anmodede parterne om forlaengelse af svarfristen, hvilken anmodning praesidenten imoedekom ved skrivelse af samme dato. En yderligere fristforlaengelse blev begaeret ved skrivelser af 8. december 1994 og imoedekommet den 9. december 1994. Ved fristens udloeb, den 15. december 1994, meddelte parterne skriftligt Rettens praesident, at forhandlingerne ikke havde foert til enighed. Skrivelserne af 8. og 15. december 1994, der er bilagt kopi af korrespondancen vedroerende forhandlingerne, indeholder en redegoerelse for forhandlingernes forloeb og parternes stilling.

Retlige omstaendigheder

Parternes argumentation inden retsmoedet

8 For saa vidt angaar formaalet med begaeringen har sagsoegeren indledningsvis anfoert, at det eneste punkt, sagsoegeren og Kommissionen er uenige om, er, hvorvidt en udsaettelse af gennemfoerelsen af beslutningens artikel 3 og 4 skal ske paa vilkaar om, at der stilles bankgaranti til sikkerhed for betaling af boeden med tillaeg af renter.

9 Sagsoegeren finder ikke, at det er noedvendigt at tage stilling til samtlige de i procesreglementet anfoerte betingelser for, at der kan meddeles udsaettelse af gennemfoerelsen af en foranstaltning, men at det er tilstraekkeligt at undersoege, om kravet om en bankgaranti er berettiget. Ifoelge fast praksis kan dette krav fraviges, naar der foreligger "saerlige forhold", hvilket er tilfaeldet i den foreliggende sag.

10 I denne forbindelse har sagsoegeren for det foerste redegjort for selskabets egne oekonomiske forhold. Selskabet har saaledes redegjort for de enkelte tab, det har lidt, dets likviditet, dets forpligtelser over for en raekke finansieringsinstitutter samt for dets forsoeg paa at opnaa den garanti, som Kommissionen har kraevet. Paa dette grundlag finder sagsoegeren, at selskabet ikke har mulighed for at stille den naevnte garanti.

11 Sagsoegeren har endvidere henvist til den oekonomiske situation, som moderselskabet (herefter benaevnt "CPI") og det selskab, der besidder hovedparten af moderselskabets kapital (herefter benaevnt "Cascades Inc."), befinder sig i. Ingen af disse selskaber er i stand til at stille den kraevede garanti eller har mulighed for at opnaa, at et pengeinstitut vil stille garanti for sagsoegeren. For saa vidt angaar CPI har sagsoegeren oplyst, at dets oekonomiske situation er yderst vanskelig. I denne forbindelse har sagsoegeren opregnet de tab, selskabet har lidt, dets oekonomiske forpligtelser samt de oekonomiske vanskeligheder, som dets datterselskaber, herunder sagsoegeren, har. Cascades Inc. har kun indirekte interesser i sagsoegerens selskab, og dette med mindre end 50%. Dette selskab befinder sig ligeledes i en oekonomisk vanskelig situation, da det har lidt betragtelige tab, ligesom dets gaeldsposter er betydelige sammenholdt med dets egenkapital. Saafremt selskabets ledelse besluttede at paatage sig forpligtelser, for at sagsoegeren kunne opnaa den kraevede garanti, maatte dette under de foreliggende omstaendigheder anses for ansvarspaadragende i forhold til selskabets aktionaerer.

12 Saafremt Rettens praesident maatte anse det for noedvendigt at undersoege, om betingelserne for at anordne foreloebige forholdsregler er opfyldt, jf. procesreglementets artikel 104, stk. 2, er det sagsoegerens opfattelse, at dette er tilfaeldet i den foreliggende sag, samt at der herefter er grundlag for at udsaette gennemfoerelsen som begaeret.

13 Sagsoegeren har for det foerste gjort gaeldende, at Kommissionen fra den 5. november 1994 at regne har adgang til at soege boeden inddrevet, da fristen for betaling af boeden, eller ° i mangel heraf ° for at stille bankgaranti, udloeb den 4. november 1994, medmindre Retten traeffer bestemmelse om udsaettelse af gennemfoerelsen af beslutningens artikel 3 og 4. Uopsaettelighedsbetingelsen er saaledes opfyldt.

14 For saa vidt angaar betingelsen om, at den begaerede foranstaltning umiddelbart skal forekomme berettiget, er det sagsoegerens opfattelse, at de argumenter, der er gjort gaeldende i hovedsagen, ikke uden videre kan anses for ugrundede. Sagsoegeren har i forbindelse med naervaerende begaering om foreloebige forholdsregler gentaget denne argumentation i form af tre soegsmaalsgrunde, nemlig at traktatens artikel 85 samt bestemmelserne om anvendelsen heraf er blevet tilsidesat, at retten til kontradiktion er blevet tilsidesat, samt at der er sket tilsidesaettelse af vaesentlige sagsbehandlingsregler, jf. Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81, herefter benaevnt "forordning nr. 17"), med senere aendringer, og Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (EFT 1963-1964, s. 42).

15 Til stoette for anbringendet om, at traktatens artikel 85 og bestemmelserne om dens anvendelse er blevet tilsidesat, har sagsoegeren for det foerste henvist til, at deltagelsen i en aftale og samordnet praksis, som konstateret af Kommissionen, ifoelge Domstolens praksis (dom af 11.4.1989, sag 66/86, Ahmed Saeed Flugreisen m.fl., Sml. s. 803) ikke kan bebrejdes sagsoegeren, da dette umiddelbart og udelukkende er en foelge af den uimodstaaelige tvang, der blev udoevet over for sagsoegeren af hovedmaendene. I betragtning af de kriterier, Kommissionen har lagt til grund for beslutningen, boer sagsoegeren ikke paalaegges ansvar for selskaberne Kartonfabriek van Duffel og Djupafors AB' s deltagelse i aftalen og den samordnede praksis, som naevnt i beslutningens artikel 1, for en periode, der ligger forud for det tidspunkt, hvor sagsoegeren erhvervede disse selskaber. Sagsoegeren har endvidere anfoert, at boeden er uforholdsmaessigt stor. Paa dette punkt er beslutningen i strid med saavel artikel 15 i forordning nr. 17 som med Kommissionens hidtidige praksis, idet den ikke i rimeligt omfang har taget hensyn til arten og grovheden af den overtraedelse, der laegges sagsoegeren til last. Kommissionens udmaaling af boederne er i oevrigt ikke tilstraekkeligt begrundet i beslutningen, og Kommissionen har for sagsoegerens vedkommende undladt at tage hensyn til formildende omstaendigheder.

16 For saa vidt angaar anbringendet om tilsidesaettelse af retten til kontradiktion har sagsoegeren gjort gaeldende, at de i beslutningens artikel 1 anfoerte klagepunkter om en "faelles brancheplan" med henblik paa at begraense konkurrencen og om, at leverandoererne "samledes regelmaessigt ved en raekke hemmelige moeder", ikke klart fremgik af meddelelsen af klagepunkter. I modsaetning til beslutningen, hvorefter referenceperioden straekker sig fra medio 1986 til april 1991, hed det i Kommissionens pressemeddelelse af 13. juli 1994, at man havde haft "held" med sine "forsoeg" paa at beherske det paagaeldende marked siden 70' erne. Denne oplysning er et angreb paa sagsoegerens rettigheder, idet selskabet saaledes er blevet anset for skyldig uden hensyn til den kontradiktoriske procedure, der er foreskrevet i forordning nr. 17.

17 For saa vidt angaar anbringendet om, at der er sket tilsidesaettelse af vaesentlige sagsbehandlingsregler, har sagsoegeren gjort gaeldende, at Kommissionen har kraenket sin tavshedspligt ifoelge EF-traktatens artikel 214 og artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 17 ved at give pressen meddelelse om den forestaaende beslutning og sagsoegerens paastaaede deltagelse i en ulovlig aftale. Kommissionen har ligeledes tilsidesat det kollegialitetsprincip, der gaelder ved udstedelsen af beslutninger, idet der den 26. juli 1994 uden naermere begrundelse blev vedtaget en beslutning, der i vaesentligt omfang aendrer den oprindelige beslutning af 13. juli 1994.

18 Sagsoegeren har med hensyn til betingelsen om, at der skal vaere risiko for alvorlig og uoprettelig skade, gjort gaeldende, at betaling af en boede paa 16,2 mio. ECU ville bringe selskabet i en saa kritisk oekonomisk situation, at en konkursbegaering eller betalingsstandsning maatte paaregnes.

19 Under henvisning til artikel 107, stk. 2, i Rettens procesreglement har sagsoegeren oplyst, at selv om selskabet ikke er i stand til at stille den bankgaranti, som Kommissionen har kraevet, vil det dog kunne stille sikkerhed for henved 30% af boedebeloebet med tillaeg af renter, under forudsaetning af, at et afgiftstilgodehavende hos den franske stat realiseres. Selskabet har endvidere erklaeret sig villig til regelmaessigt at fremsende dokumentation til Kommissionen vedroerende dets oekonomiske situation samt til hvert aar, sammen med Kommissionen, at gennemgaa mulighederne for at stille yderligere sikkerhed. Det er oekonomisk forsvarligt at forvente, at der gradvist vil kunne stilles yderligere sikkerhed inden den 31. december 1997.

20 I sine skriftlige indlaeg har Kommissionen foerst gennemgaaet spoergsmaalet om genstanden for begaeringen om foreloebige forholdsregler, inden den har taget stilling til, om sagsoegerens argumentation findes berettiget. Saafremt Retten efterkommer sagsoegerens begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af beslutningens artikel 3 og 4, ville dette ifoelge Kommissionen bl.a. medfoere, at sagsoegeren blev fritaget for at betale renter af boedebeloebet. Saafremt sagsoegeren med sin begaering tilsigter at opnaa et saadant resultat, boer denne del af begaeringen afvises, da den klart savner grundlag, idet uopsaettelighedsbetingelsen ikke er opfyldt (kendelse afsagt af Domstolens praesident den 6.5.1982, sag 107/82 R, AEG mod Kommissionen, Sml. s. 1549).

21 Indledningsvis har Kommissionen endvidere anfoert, at begaeringen om, at Rettens praesident udsaetter gennemfoerelsen af beslutningens artikel 3 og 4, indtil der er truffet afgoerelse om begaeringen om foreloebige forholdsregler, savner genstand. I overensstemmelse med Kommissionens saedvanlige praksis vil den ikke ivaerksaette de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at opnaa tvangsfuldbyrdelse af beslutningen, som omhandlet i EF-traktatens artikel 192, inden der er afsagt kendelse i naervaerende sag om foreloebige forholdsregler.

22 For saa vidt angaar sagsoegerens argumentation har Kommissionen for det foerste henvist til, at begrebet "ganske saerlige omstaendigheder" ifoelge retspraksis (bl.a. kendelse afsagt af Domstolens praesident den 15.3.1983, sag 234/82 R, Ferriere di Roè Volciano mod Kommissionen, Sml. s. 725, og kendelse afsagt af Rettens praesident den 25.8.1994, sag T-156/94 R, Aristrain mod Kommissionen, Sml. II, s. 715) skal fortolkes snaevert. Saedvanligvis vil en forpligtelse til at stille bankgaranti for et beloeb svarende til den paalagte boede vaere det mindste, der kan kraeves af hensyn til Faellesskabets interesse. Sagsoegeren opfylder som kartonproducent, der indgaar som en del af en stor international koncern, ikke de betingelser, som retspraksis har knyttet til dette begreb.

23 For saa vidt angaar uopsaettelighedsbetingelsen har Kommissionen gjort gaeldende, at de dokumenter, som sagsoegeren har fremsendt tillige med sin begaering om foreloebige forholdsregler, ikke har overbevist den om, at selskabet eller den koncern, det indgaar i, umuligt vil kunne betale boeden eller i stedet stille en bankgaranti for boedebeloebet med tillaeg af renter.

24 Ifoelge Kommissionens opfattelse er sagsoegeren selv i stand til at opnaa en bankgaranti i det mindste for en del af boedebeloebet, nemlig henved 50%. I betragtning af det krav, selskabet har mod den franske stat, raader selskabet over tilstraekkelige midler til at kunne opnaa en garanti paa 30% af beloebet. Selskabet raader endvidere over kreditmuligheder, som er indroemmet det, men som det ikke har udnyttet.

25 Det er i oevrigt Kommissionens opfattelse, at en virksomheds mulighed for at betale en boede eller i stedet at stille garanti ikke alene skal vurderes paa grundlag af den paagaeldende virksomheds egne muligheder, men i givet fald under hensyn til de muligheder, som den koncern, den indgaar i, raader over. I denne forbindelse er det ikke alene et spoergsmaal om, hvilke muligheder de andre selskaber i koncernen har for hver isaer at garantere for et beloeb svarende til boeden, men det maa ligeledes undersoeges, hvorledes de enkelte virksomheder i koncernen hver for sig kan bidrage til at stille bankgaranti for beloebet.

26 For saa vidt angaar CPI finder Kommissionen ikke, at sagsoegeren har fremlagt dokumentation for, at det er umuligt for CPI at goere sin indflydelse gaeldende over for en eller flere banker med henblik paa at opnaa hele eller en del af den sikkerhed, der kraeves.

27 For saa vidt angaar Cascades Inc. har Kommissionen gjort gaeldende, at dette selskab ligeledes maa antages at kontrollere sagsoegeren, da dets interesser i CPI andrager henved 60%. Ved en vurdering af sagsoegerens mulighed for at stille garanti boer der saaledes tages hensyn til de ressourcer, Cascades Inc. raader over, saa meget desto mere som der paa det personelle plan er tale om en hoej grad af integration de to selskaber imellem. Det paahviler sagsoegeren at godtgoere, at det er fuldstaendig umuligt for Cascades Inc. at stille sikkerhed. Sagsoegeren har imidlertid ikke paa nogen som helst maade dokumenteret sin paastand. I betragtning af ikke udnyttede kreditmuligheder, nyligt tilbagebetalte gaeldsposter og foretagne investeringer samt ud fra af en gennemgang af selskabets regnskaber finder Kommissionen derimod, at det er tvivlsomt, om det er umuligt for dette selskab at yde datterselskabet hjaelp til at stille den garanti, der kraeves. Kommissionen har endelig afvist sagsoegerens argument om, at der eventuelt ville kunne goeres ansvar gaeldende fra aktionaerernes side.

Parternes argumenter efter forhandlingerne

28 Efter at sagsoegerens forhandlinger med Kommissionen var endt resultatloese, har sagsoegeren i et skriftligt indlaeg paa ny gennemgaaet sine muligheder for at stille den kraevede garanti, herunder naermere, at koncernens andre virksomheder skulle medvirke ved garantistillelsen. Sagsoegeren har endvidere fremsat sit endelige forligsforslag og herunder redegjort for de naermere betingelser og krav fra Kommissionens side ved forhandlingernes afslutning, ligesom sagsoegeren endelig har redegjort for, hvorfor selskabet ikke anser det for muligt, at det vil kunne opfylde samtlige disse krav.

29 For saa vidt angaar selskabets mulighed for at stille den omtvistede garanti har sagsoegeren for det foerste henvist til, at Kommissionen i sit indlaeg selv har medgivet, at sagsoegeren ikke selv er i stand til omgaaende at stille hele den garanti, der kraeves. Ifoelge sagsoegeren synes Kommissionen ligeledes at have indroemmet, at den del af garantien, som sagsoegeren paa kort sigt ville kunne opnaa, er begraenset til omkring 30% af det samlede boedebeloeb, som naermere anfoert i naervaerende kendelses praemis 19. Forskellen mellem disse beloeb skulle foelgelig daekkes med hjaelp fra koncernens andre selskaber.

30 For saa vidt angaar CPI har sagsoegeren henvist til, at dette selskab stort set ikke er blevet naevnt i Kommissionens indlaeg eller under moeder mellem parterne, samt at Kommissionen ikke paa nogen maade har underbygget sit anbringende om, at CPI skulle vaere i stand til at hjaelpe sagsoegeren med helt eller delvist at stille sikkerhed som kraevet.

31 Sagsoegeren har paa ny gjort gaeldende, at Cascades Inc. ikke for tiden raader over midler i et saadant omfang, at det oejeblikkeligt ville kunne hjaelpe sagsoegeren med at stille den resterende sikkerhed. Sagsoegeren har saaledes anfoert, at i betragtning af Cascades Inc.' s situation, herunder navnlig selskabets gaeldsforpligtelser og den beskedne bedring, der paa det seneste er indtraadt, ville en bankgaranti fra dette selskab forudsaette, at der forinden over for den paagaeldende bank blev stillet sikkerhed for et tilsvarende beloeb, hvilket ville vaere betinget af selskabets mulighed for at tilvejebringe tilstraekkelige aktiver. Selskabets regnskab pr. 30. september 1994 viser imidlertid klart, at det ikke raader over aktiver, der umiddelbart kan frigoeres. Ifoelge sagsoegeren er der endvidere retlige og oekonomiske hindringer for at realisere andre aktiver end dem, Cascades Inc. selv raader over. For saa vidt angaar de retlige hindringer har sagsoegeren anfoert, at realisering af et datterselskabs aktiver til fordel for et andet datterselskab i koncernen ifoelge gaeldende national ret er undergivet strenge betingelser. For saa vidt angaar de oekonomiske vanskeligheder har sagsoegeren anfoert tre grunde til, at det er umuligt at tilvejebringe de noedvendige midler. For det foerste er koncernens aktiver opsplittet paa et stoerre antal selskaber. For det andet er der i det vaesentlige tale om industrielle aktiver, hvis vaerdi ved et tvangssalg saedvanligvis er betydeligt lavere end den bogfoerte vaerdi. Endelig har pengeinstitutter allerede pant i stoerstedelen af de aktiver, der tilhoerer koncernens selskaber.

32 Det endelige forligsforslag, som sagsoegeren fremsatte for Kommissionen den 12. december 1994, og som nu ligeledes forelaegges Retten, da der ikke er opnaaet enighed, omfatter foelgende to led:

a) Sagsoegeren forpligter sig til at opnaa en bankgaranti for et beloeb som anfoert i praemis 19 i naervaerende kendelse, senest tre uger efter at den af Rettens praesident afsagte kendelse er forkyndt.

b) Sagsoegeren forpligter sig til at opnaa den resterende bankgaranti som kraevet i Kommissionens skrivelse af 1. august 1994 senest seks maaneder efter, at den af Rettens praesident afsagte kendelse er forkyndt. Denne garanti stilles af sagsoegeren ved hjaelp af selskabets egne midler eller ved hjaelp af midler, som Cascades Inc. stiller til raadighed for sagsoegeren, paa betingelse af, at ledelsen senest den 31. januar 1995 har givet sin godkendelse. Saafremt godkendelsen ikke foreligger inden for den fastsatte frist, er begge parter (dvs. Kommissionen og sagsoegeren) frigjort fra deres forpligtelser ifoelge naervaerende forlig.

33 Som begrundelse for seksmaanedersfristen i forslagets punkt b) har sagsoegeren anfoert, at de midler, der vil saette selskabet i stand til at stille restgarantien, enten skal skaffes af sagsoegeren selv paa grundlag af en forventet bedring af selskabets resultater for foerste halvaar 1995, eller i form af en oekonomisk stoette fra Cascades Inc. En saadan stoette vil kunne opnaas ved en genforhandling af allerede eksisterende kreditmuligheder, forhandling om nye kreditmuligheder eller eventuelt ved en forhoejelse af selskabets kapital. Sidstnaevnte mulighed forudsaetter ifoelge sagsoegeren, at en raekke formaliteter forinden er opfyldt; en styrkelse af kreditmulighederne forudsaetter, at selskabets forhold og resultater fortsat bedres, samt at de paagaeldende banker udviser "fornoedent hensyn".

34 Sagsoegeren har endvidere anfoert, at forslaget indeholder to oplysninger, som Kommissionen anmodede om i sin redegoerelse til Retten af 8. december 1994, nemlig dels en frist for godkendelse fra Cascades Inc.' s ledelse, dels en bestemmelse om, at de to parter er frit stillet, saafremt godkendelsen ikke foreligger inden udloebet af den anfoerte frist.

35 Sagsoegeren mener derimod ikke at kunne opfylde det tredje krav, som Kommissionen anfoerte i den naevnte redegoerelse, nemlig at Cascades Inc. skal forpligte sig til at stille garanti paa sagsoegerens vegne, saafremt sagsoegeren ikke selv har opfyldt sin forpligtelse hertil inden for seksmaanedersfristen.

36 Sagsoegeren finder, at dette krav af flere grunde er urimeligt. For det foerste ville en overfoersel af boedeansvaret til et selskab, som ikke er adressat for beslutningen, hvilket Kommissionens krav i realiteten indebaerer, retligt set vaere uacceptabelt. Det er saaledes sagsoegerens opfattelse, at selv om det givetvis er korrekt, at der tillige skal tages hensyn til koncernen som helhed ved en bedoemmelse af sagsoegerens mulighed for at tilvejebringe en bankgaranti, paahviler garantiforpligtelsen dog ene og alene det selskab, der er adressat for den anfaegtede beslutning. Kommissionens forslag tager saaledes slet ikke hensyn til de betingelser, der ifoelge retspraksis skal vaere opfyldt, for at et moderselskab kan paalaegges ansvar for en konkurrencebegraensende adfaerd, som et datterselskab har udvist. Da boeden er paalagt sagsoegeren, er kun dette selskab retligt forpligtet til at tilvejebringe den kraevede bankgaranti.

37 Sagsoegeren har for det andet gjort gaeldende, at den risiko, som Kommissionen oensker at sikre sig mod, nemlig at sagsoegerens selskab ophoerer inden for seksmaanedersfristen uden at have stillet garanti for hele beloebet, er uden betydning for en forlaengelse af fristen til at stille bankgaranti, men indgaar som led i selve Kommissionens praksis med ikke omgaaende at ivaerksaette fuldbyrdelse af beslutninger, hvorved der paalaegges boeder, og hvorefter virksomhederne gives en frist paa tre maaneder til betaling af boeden eller, hvis der anlaegges et annullationssoegsmaal, at stille bankgaranti. Kommissionen har endvidere ikke foert nogen form for bevis for, at denne risiko ville oeges, saafremt fristen for at stille bankgaranti forlaengedes, modsat det i den revisionsrapport, der var vedlagt som bilag til begaeringen, anfoerte.

38 Kommissionen har paa den ene side medgivet, at sagsoegeren ikke umiddelbart er i stand til at stille garanti for hele beloebet, men finder paa den anden side, at sagsoegeren ikke har godtgjort, at det er umuligt for den koncern, selskabet indgaar i.

39 Som svar paa sagsoegerens argument om, at national ret medfoerer visse begraensninger, har Kommissionen anfoert, at en overfoersel af oekonomiske midler mellem Cascades Inc. og dets datterselskaber ikke er noedvendig for Cascades Inc.' s medvirken ved en sikkerhedsstillelse, idet det er tilstraekkeligt, at det giver sikkerhed i sin aktiepost i datterselskaberne. Det er i oevrigt Kommissionens opfattelse, at det forbud, der findes i den relevante, nationale lovgivning, kun gaelder, saafremt en oekonomisk stoette medfoerer, at datterselskabet bliver insolvent, hvilket sagsoegeren ikke har soegt at godtgoere under naervaerende sag. Kommissionen har endvidere bestridt, at naesten alle koncernens aktiver allerede er stillet som sikkerhed for dens gaeldsposter. Det er endvidere dens opfattelse, at sagsoegeren og den koncern, sagsoegeren indgaar i, har bankernes tillid, hvilket de langfristede kreditmuligheder er udtryk for. Paa baggrund af de foreloebige resultater for 1994 er det endelig Kommissionens opfattelse, at selskabets situation er maerkbart forbedret i loebet af dette aar.

40 Kommissionen har endelig begrundet sit tredje krav, dvs. kravet om, at Cascades Inc. skal paatage sig forpligtelser, som naermere anfoert i naervaerende kendelses praemis 35, med hensynet til at sikre sig mod, at sagsoegeren maatte ophoere uden at have vaeret i stand til at stille den garanti, som kraeves. Det er saaledes Kommissionens opfattelse, at en saadan afvigelse fra budgetreglerne, som en forlaengelse af fristen for garantistillelse indebaerer, under ingen omstaendigheder maa medfoere en risiko for, at betaling ikke finder sted, i strid med Faellesskabets almene interesse.

Rettens bemaerkninger

41 Henset til det af Kommissionen anfoerte, som gengivet i naervaerende kendelses praemis 21, og som bekraeftet under retsmoedet, bemaerkes for det foerste, at naervaerende begaering savner genstand, i det omfang gennemfoerelsen af beslutningens artikel 3 og 4 er begaeret udsat, saa laenge sagen om foreloebige forholdsregler verserer.

42 Herefter er der alene anledning til at gennemgaa sagsoegerens begaering om at blive fritaget fra forpligtelsen til at stille en bankgaranti svarende til den paalagte boede som betingelse for at undgaa, at boeden omgaaende soeges inddrevet, som kraevet af Kommissionen i den i praemis 3 naevnte skrivelse.

43 Ifoelge fast retspraksis kan en saadan begaering kun tages til foelge, saafremt der foreligger ganske saerlige omstaendigheder (jf. senest kendelser afsagt af Rettens praesident den 21.12.1994, sag T-295/94 R, Buchmann mod Kommissionen, og sag T-301/94 R, Laakmann mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser). Denne betingelse skal ses i naer sammenhaeng med de i artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement indeholdte betingelser, der gaelder samtlige begaeringer om foreloebige forholdsregler i henhold til EF-traktatens artikel 185 og 186. Heraf foelger, at grundlaget og de naermere vilkaar for en saadan fritagelse, som den, der er omhandlet under naervaerende sag, i modsaetning til det af sagsoegeren anfoerte skal fastsaettes under hensyn til de betingelser, der fremgaar af bestemmelsen (jf. foernaevnte kendelse i sagen Aristrain mod Kommissionen, praemis 28), dvs. saafremt der foreligger omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, og den begaerede foranstaltning af faktiske eller retlige grunde umiddelbart forekommer berettiget. Det er endvidere fast praksis, at en afvejning af de i sagen omhandlede interesser skal tale for at udsaette foranstaltningen (jf. kendelse afsagt af Domstolens praesident den 11.3.1994, sag C-6/94 R, Descom mod Kommissionen, Sml. I, s. 867, praemis 14).

44 Hvad angaar spoergsmaalet om uopsaettelighed skal det for det foerste vurderes, om og i hvilket omfang det umiddelbart er godtgjort, at det er umuligt for sagsoegeren at stille den kraevede garanti.

45 I denne henseende maa det laegges til grund, at sagsoegerens mulighed for omgaaende, og uden hjaelp fra tredjemand, at stille den paagaeldende garanti er begraenset til den procentdel af boeden, der er anfoert under punkt a) i sagsoegerens forligsforslag. For saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvorvidt og inden for hvilken frist sagsoegeren vil kunne stille garanti for restbeloebet, indeholder sagens akter ikke de oplysninger, der er noedvendige, for at Retten kan traeffe afgoerelse herom paa retsforhandlingernes nuvaerende trin.

46 For at kunne bedoemme sagsoegerens mulighed for at tilvejebringe den omtvistede garanti maa der ifoelge fast retspraksis tillige tages hensyn til den koncern, som selskabet direkte eller indirekte indgaar i (jf. kendelse i sagen Laakmann mod Kommissionen, praemis 26).

47 Med hensyn til CPI bemaerkes, at dette selskab, saaledes som anfoert af sagsoegeren, hvilket ikke er blevet bestridt af Kommissionen, ikke i oejeblikket er i stand til at yde nogen hjaelp ved tilvejebringelsen af den kraevede garanti.

48 For saa vidt angaar Cascades Inc. indebaerer det endelige forligsforslag, der er indeholdt i sagsoegerens skrivelse af 15. december 1994 til Rettens praesident, at dette selskab i princippet er i stand til at yde sagsoegeren den stoette, der er noedvendig for at opnaa en garanti for restbeloebet efter en raekke foranstaltninger, til hvis gennemfoerelse der vil gaa omkring seks maaneder. Denne frist er ikke blevet bestridt af Kommissionen, der i oevrigt ikke har gjort gaeldende, at sagsoegeren paa anden maade kan opnaa den noedvendige stoette, saaledes at der ville kunne stilles garanti inden for en kortere frist.

49 Med hensyn til betingelsen om, at hovedsagen skal forekomme berettiget (fumus boni juris), bemaerkes, at de anbringender, sagsoegeren har fremfoert, og som Kommissionen i oevrigt ikke har fremsat bemaerkninger til under behandlingen af sagen om foreloebige forholdsregler, ikke umiddelbart forekommer helt uberettigede. Navnlig anbringendet om, at traktatens artikel 85 og reglerne om dens anvendelse er blevet tilsidesat, kraever saaledes en naermere undersoegelse af de faktiske og retlige omstaendigheder. Denne er imidlertid for omfattende til at kunne foretages under en sag om foreloebige forholdsregler.

50 Der findes herefter grundlag for at fastslaa, at betingelserne om uopsaettelighed og berettigelse er opfyldt i naervaerende sag. Der boer foelgelig meddeles sagsoegeren udsaettelse i det tidsrum, der er noedvendigt for, at denne kan tilvejebringe den kraevede garanti.

51 Ved fastsaettelsen af vilkaar for udsaettelsen skal de forskellige interesser imidlertid afvejes i forhold til hinanden, herunder saerlig den interesse, Kommissionen har i at kunne tvangsinddrive boeden, saafremt sagsoegeren ikke faar medhold under hovedsagen, i forhold til sagsoegerens interesse i at undgaa, at boeden omgaaende soeges inddrevet, saafremt sagsoegeren ikke straks er i stand til at stille sikkerhed for hele beloebet, hvilket ville bringe selskabets levedygtighed i fare.

52 Sagsoegerens forslag, som gengivet i naervaerende kendelses praemis 32, synes at tage hensyn til begge disse interesser, undtagen i henseende til den risiko, en eventuel konkurs inden for seksmaanedersfristen, jf. forslagets punkt b), ville paafoere Faellesskabets retsorden og oekonomiske interesser, hvis der ikke har kunnet opnaas en passende garanti for den resterende del af boeden. I denne situation ville et tilsagn alene fra Cascades Inc., godkendt af ledelsen, om at Cascades Inc. ville hjaelpe sagsoegeren med at stille garanti for restsummen, ikke have nogen vaerdi for Kommissionen.

53 Henset hertil maa det som betingelse for, at der meddeles sagsoegeren en yderligere frist paa seks maaneder til at stille bankgaranti for restbeloebet, paalaegges sagsoegeren at indhente tilsagn fra Cascades Inc. om, at denne virksomhed forpligter sig til paa sagsoegerens vegne at stille den naevnte garanti for det tilfaelde, at sagsoegeren maatte blive erklaeret konkurs uden at have opfyldt sin garantiforpligtelse.

54 Retten finder dels, at sagsoegeren ikke paa overbevisende maade har godtgjort, at det ikke umiddelbart er umuligt for Cascades Inc. paatage sig denne forpligtelse, der skal sikre mod risici som foelge af sagsoegerens eventuelle konkurs inden for de naevnte seks maaneder. Dette resultat foelger af det i kendelsens praemis 46 og 48 anfoerte, og sagsoegerens argument om, at den foreslaaede loesning ikke opfylder betingelserne for, at det naevnte selskab kan paalaegges ansvar for et datterselskabs adfaerd, idet denne loesning indebaerer, at boedeansvaret overfoeres til et andet selskab end det, der er adressat for den anfaegtede beslutning, aendrer intet herved. For det tilfaelde, at den begaerede udsaettelse meddeles paa vilkaar af, at Cascades Inc. paatager sig en saadan forpligtelse, vil Cascades Inc. kun eventuelt og subsidiaert optraede som debitor i forhold til Kommissionen, saafremt selskabet accepterer denne forpligtelse.

55 Paa den anden side forekommer et saadant vilkaar for udsaettelsen ikke at vaere uforholdsmaessigt, uanset hvor stor den reelle risiko, det skal sikre mod, maatte vaere. I denne forbindelse bemaerkes, at saavel udsaettelsen af betaling af boeden i seks maaneder, som af sikkerhedsstillelse for restbeloebet, er et ganske usaedvanligt skridt, der er til sagsoegerens fordel. Henset hertil er det af hensyn til almenheden noedvendigt at kraeve, at der stilles en reel garanti for det tilfaelde, hvor der er betydelig risiko for, at sagsoegeren tages under konkursbehandling, inden der er stillet garanti for restbeloebet. Saafremt risikoen skulle vise sig at vaere minimal, vil en saadan forpligtelse under ingen omstaendigheder blive kraevet opfyldt. Det bemaerkes endvidere, at den forpligtelse, Cascades Inc. skal paatage sig, kun vil blive kraevet indfriet, saafremt sagsoegeren tages under konkursbehandling inden for seksmaanedersfristen uden selv at have opfyldt sin garantiforpligtelse fuldt ud. Saafremt sagsoegeren derimod ikke ved fristens udloeb er begaeret konkurs, kan boeden umiddelbart inddrives, saafremt sagsoegeren ikke i mellemtiden har stillet den fornoedne garanti.

56 Det er endvidere noedvendigt at soege at tage hoejde for den situation, at sagsoegerens forhold forringes maerkbart i den naevnte periode, uden at virksomheden dog tages under konkursbehandling. I saa tilfaelde ville Kommissionen have en berettiget interesse i at kunne traeffe alle noedvendige foranstaltninger med henblik paa at sikre Faellesskabets oekonomiske interesser, herunder navnlig i at kunne begaere naervaerende kendelse aendret i medfoer af artikel 108 i Rettens procesreglement, med saerligt henblik paa at undgaa, at den fastsatte foranstaltning virker imod sin hensigt. For at give Kommissionen mulighed for paa et hvilket som helst tidspunkt inden for det naevnte tidsrum at kunne tage stilling til, om et saadant skridt er paakraevet, maa Kommissionen loebende holdes underrettet om udviklingen i sagsoegerens oekonomiske og finansielle situation. Med henblik herpaa findes det formaalstjenligt at bestemme, at sagsoegeren i tiden indtil der er stillet garanti for restbeloebet ° eller, i mangel heraf, indtil udloebet af seksmaanedersfristen ° skal aflaegge en maanedlig rapport indeholdende detaljerede oplysninger, saaledes at Kommissionen kan vurdere udviklingen i sagsoegerens mulighed for at opfylde sine forpligtelser, navnlig under hensyn til udviklingen i selskabets omsaetning og driftsresultater samt aendringer, der vil kunne paavirke dets forpligtelser og aktivbeholdning. Det paalaegges saaledes sagsoegeren, inden der traeffes beslutninger, der maa antages at vaere af vaesentlig betydning for selskabets oekonomiske og finansielle forhold, eller som kan paavirke dets retsstilling, at underrette Kommissionen herom. Umiddelbart efter, at naervaerende kendelse er forkyndt, giver Kommissionen sagsoegeren meddelelse om, hvilke oplysninger der oenskes, under hensyn til de saedvaner, der gaelder for virksomheders forvaltning og regnskabsfoerelse.

Af disse grunde

bestemmer

RETTENS PRAESIDENT

1) Sagsoegerens forpligtelse til at stille en bankgaranti til fordel for Kommissionen med henblik paa at undgaa, at den boede, der er paalagt selskabet ved artikel 3 i Kommissionens beslutning 94/601/EF af 13. juli 1994 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/C/33.833 ° Karton), ikke omgaaende vil blive soegt inddrevet, udsaettes paa foelgende vilkaar:

a) Sagsoegeren stiller garanti for et beloeb, svarende til 30% af boeden med tillaeg af renter, som anfoert i meddelelsesskrivelsen af 1. august 1994, senest tre uger efter, at naervaerende kendelse er forkyndt for sagsoegeren.

b) Sagsoegeren stiller garanti for restbeloebet, med tillaeg af renter som ovenfor anfoert, senest seks maaneder fra samme tidspunkt at regne.

2) Indtil der er stillet garanti for hele beloebet, eller for det tilfaelde, at der ikke stilles garanti senest ved udloebet af den i punkt 1, litra b), i naervaerende kendelses konklusion anfoerte frist, meddeler sagsoegeren Kommissionen foelgende:

a) en maanedlig rapport om omstaendigheder af vaesentlig betydning for selskabets oekonomiske og finansielle situation, som fastsat af Kommissionen umiddelbart efter, at naervaerende kendelse er forkyndt

b) enhver beslutning, der maa antages at vaere af vaesentlig betydning for selskabets oekonomiske forhold, eller som kan aendre dets retsstilling, inden den traeffes.

3) Den udsaettelse, der er meddelt sagsoegeren i henhold til punkt 1, litra b), i naervaerende kendelses konklusion, bortfalder, saafremt sagsoegeren ikke senest tre uger efter, at kendelsen er forkyndt, giver Kommissionen meddelelse om, at:

a) Ledelsen af Cascades Inc. har godkendt at traeffe foranstaltninger til, at de noedvendige midler stilles til raadighed for sagsoegeren med henblik paa, at denne inden for den anfoerte frist stiller garanti for restsummen som anfoert under punkt 1, litra b), i naervaerende kendelses konklusion.

b) Cascades Inc. forpligter sig til paa sagsoegerens vegne at stille garanti som anfoert under punkt 1, litra b), i naervaerende kendelses konklusion for det tilfaelde, at sagsoegeren maatte blive begaeret konkurs uden at have opfyldt sin garantiforpligtelse.

4) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 17. februar 1995.