61994J0153

++++

1. Varers oprindelse ° praeferencetoldordning for visse varer med oprindelse paa og indfoert fra Faeroeerne ° varer indfoert afgiftsfrit paa grundlag af oprindelsescertifikater udstedt af de faeroeske myndigheder ° certifikater anfaegtet i rapport fra en faellesskabsdelegation ° bestridt af de faeroeske myndigheder ° sag ikke forelagt Vareoprindelsesudvalget ° efteropkraevning af importafgifter ° tilladt ° eventuel undladelse af at foretage efteropkraevning ° betingelser ° kriterier ved vurderingen heraf

(Raadets forordning nr. 802/68, nr. 2051/74 og nr. 1697/79; Kommissionens forordning nr. 3184/74)

2. Varers oprindelse ° praeferencetoldordning for visse varer med oprindelse paa og indfoert fra Faeroeerne ° varer med oprindelsesstatus ° kriterier for definitionen heraf ° "faeroeske skibe" og saadanne skibes "besaetning"

(Raadets forordning nr. 2051/74, bilag IV; Kommissionens forordning nr. 3184/74, bilag I)

3. Varers oprindelse ° praeferencetoldordning for visse varer med oprindelse paa og indfoert fra Faeroeerne ° forarbejdning af raavarer af faeroesk oprindelse paa Faeroeerne ° omfattet af praeferenceordningen ° betingelse ° fysisk adskillelse fra tredjelandsprodukter ° i mangel af adskillelse opkraevning af et nedsat afgiftsbeloeb ° betingelser ° bevisbyrde

(Raadets forordning nr. 2051/74; Kommissionens forordning nr. 3184/74)

4. De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter ° efteropkraevning af import- og eksportafgifter ° overskridelse af foraeldelsesfristen ° udstedelse af betalingskrav vedroerende et beloeb, som ikke kan kraeves betalt ° kravet ugyldigt i sin helhed ° anvendelse af national ret ° graenser ° pligt for myndigheder, der agter at foretage efteropkraevning, til foerst at undersoege muligheden af at undlade efteropkraevning eller at forelaegge sagen for Kommissionen ° foreligger ikke

(Raadets forordning nr. 1697/79, art. 2, stk. 1, og art. 5, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2164/91, art. 4)

5. De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter ° efteropkraevning af import- og eksportafgifter ° efteropkraevning af beloeb, som ikke kan kraeves betalt af koeberne af de indfoerte varer ° kraenkelse af ejendomsretten eller tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet ° foreligger ikke

(Raadets forordning nr. 1697/79

1. Forordning nr. 2051/74 om en toldordning for visse varer med oprindelse i og indfoert fra Faeroeerne, forordning nr. 3184/74 om definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde vedroerende anvendelsen af foerstnaevnte forordning og forordning nr. 1697/79 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter skal fortolkes saaledes, at toldmyndighederne i en medlemsstat kan foretage efteropkraevning af importafgifter for varer indfoert fra Faeroeerne paa grundlag af en undersoegelsesrapport udarbejdet af en faellesskabsdelegation, selv om myndighederne ikke opkraevede told ved indfoerslen, idet de henholdt sig til de EUR. 1-certifikater, som de faeroeske myndigheder havde udstedt i god tro, selv om de faeroeske myndigheder bestrider rigtigheden af undersoegelsesdelegationens konklusioner, for saa vidt de vedroerer fortolkningen af de relevante faellesskabsretlige toldbestemmelser, og fastholder, at certifikaterne fortsat er gaeldende, og selv om de omtvistede spoergsmaal ikke har vaeret forelagt Vareoprindelsesudvalget, der er nedsat i henhold til Raadets forordning nr. 802/68 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse.

Den omstaendighed, at de faeroeske myndigheder afgav en erklaering paa EUR. 1-certifikatet om, at varerne havde oprindelse paa Faeroeerne, og at de kompetente myndigheder i indfoerselsmedlemsstaten oprindeligt accepterede, at varernes oprindelse var som angivet i certifikaterne, indebaerer ikke, at der foreligger "en fejl, som de kompetente myndigheder har begaaet", som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, hvori betingelserne for at undlade efteropkraevning fastlaegges. Selv om de faeroeske myndigheder er kompetente myndigheder i den betydning, hvori dette udtrykkes anvendes i faellesskabsbestemmelserne, kan de ikke i et saadant tilfaelde anses for ansvarlige for en fejl, som omhandlet i den naevnte bestemmelse. Det forholder sig derimod anderledes, naar eksportoeren har angivet, at varerne er af faeroesk oprindelse og i denne forbindelse er gaaet ud fra, at de faeroeske myndigheder havde kendskab til alle de faktiske oplysninger, som var noedvendige ved anvendelsen af de omhandlede toldbestemmelser, og naar disse myndigheder trods dette kendskab ikke har gjort indsigelse mod oplysningerne i eksportoerens toldangivelser og saaledes har anlagt en forkert fortolkning af reglerne om oprindelsesstatus ved deres erklaering om, at varerne var af faeroesk oprindelse.

Ved afgoerelsen af, om afgiftsskyldnerne med rimelighed kunne forventes at have opdaget den af de kompetente myndigheder begaaede fejl, som omhandlet i artikel 5, stk. 2, skal der bl.a. tages hensyn til fejlens karakter, de paagaeldende erhvervsdrivendes erfaring og den agtpaagivenhed, de har udvist. Paa grundlag af denne fortolkning tilkommer det den forelaeggende ret at afgoere, om de kriterier, der indgaar i vurderingen af, om en eventuel fejl fra de faeroeske myndigheders side kunne vaere opdaget af afgiftsskyldnerne, under de i dette tilfaelde foreliggende omstaendigheder er opfyldt.

Endelig finder artikel 5, stk. 2, anvendelse i det tilfaelde, hvor afgiftsskyldneren har overholdt alle kravene i faellesskabsbestemmelserne om toldangivelser saavel som i de nationale forskrifter, der i givet fald supplerer eller gennemfoerer faellesskabsbestemmelserne, selv om afgiftsskyldneren i god tro har meddelt ukorrekte eller ufuldstaendige oplysninger, naar disse oplysninger er de eneste, han med rimelighed kunne have kendskab til eller indhente.

2. Betingelserne i definitionen af "faeroeske skibe" i bilag IV til forordning nr. 2051/74 om en toldordning for visse varer med oprindelse i og indfoert fra Faeroeerne og i forklarende note 4 i bilag I til forordning nr. 3184/74 om definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde vedroerende anvendelsen af foerstnaevnte forordning skal anvendes kumulativt.

Begrebet "besaetning", der er et af kriterierne i definitionen, omfatter ikke personer, som ikke indgaar i fartoejets normale bemanding, men ud over denne er hyret til at arbejde paa fartoejet paa et bestemt togt eller en del heraf med henblik paa oplaering eller som ufaglaerte arbejdere under daek, bl.a. af uddannelsesmaessige grunde og for at opfylde en joint venture-aftale med en virksomhed i et tredjeland, der goer det muligt for fartoejet at fiske inden for dette lands eksklusive oekonomiske zone, uanset om disse personer afloennes af fartoejets reder eller af virksomheden i tredjelandet.

3. Raavarer, der i henhold til forordning nr. 3184/74 er af faeroesk oprindelse, skal holdes fysisk adskilt fra varer fra tredjelande ved forarbejdningen i en faeroesk fabrik for at vaere omfattet af praeferencetoldordningen efter forordning nr. 2051/74. Saafremt der ikke foretages en saadan adskillelse, kan toldmyndighederne i indfoerselsmedlemsstaten imidlertid efter aftale med Kommissionen ud fra rimelighedsbetragtninger beslutte kun at toldbelaegge indfoersler fra denne fabrik med et beloeb, der svarer til den afgift, der skulle have vaeret betalt, saafremt varernes oprindelse i den paagaeldende sending forholdsmaessigt havde svaret til oprindelsen af de raavarer, der indgik til fabrikken i det aar, hvor indfoerslen fandt sted.

Det foelger endvidere af bestemmelserne i de to forordninger, at naar rejer af faeroesk oprindelse er blevet forarbejdet i en faeroesk fabrik, der ligeledes forarbejder rejer fra tredjelande, paahviler det eksportoeren gennem fremlaeggelse af relevant dokumentation at bevise, at rejerne af faeroesk oprindelse fysisk er blevet holdt adskilt fra andre rejer. Kan et saadant bevis ikke foeres, kan rejerne ikke laengere anses for at vaere af faeroesk oprindelse, og EUR. 1-certifikatet maa herefter anses for udstedt og praeferencetariffen indroemmet med urette.

4. Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin skal det afgoeres efter national ret, under hvilke omstaendigheder et efterbetalingskrav vedroerende en samlet sum, hvoraf en del ikke kan kraeves betalt, idet treaarsfristen i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter er overskredet, eventuelt skal anses for ugyldigt i sin helhed, dog saaledes at de begraensninger, der foelger af faellesskabsretten, skal overholdes, nemlig at anvendelsen af national ret ikke maa goere opkraevningen af faellesskabsafgifter og -gebyrer mindre effektiv end opkraevningen af tilsvarende nationale afgifter og gebyrer eller i praksis goere det umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at gennemfoere faellesskabsbestemmelserne.

Endvidere er indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder ikke forpligtet til, inden de ivaerksaetter efteropkraevning af told, at tage stilling til, om efteropkraevning vil kunne undlades i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79.

Herudover skal artikel 4 i forordning nr. 2164/91 om gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 fortolkes saaledes, at indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder ikke er forpligtet til at forelaegge Kommissionen en anmodning om en afgoerelse om, hvorvidt efteropkraevning af told kan undlades, hvis de finder, at betingelserne i artikel 5, stk. 2, ikke er opfyldt.

5. Hverken beskyttelsen af ejendomsretten eller proportionalitetsprincippet er til hinder for, at de kompetente myndigheder foretager efteropkraevning af importafgifter, naar betingelserne for anvendelse af artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, hvorefter myndighederne kan undlade at foretage efteropkraevning, ikke er opfyldt, selv om afgifterne ikke laengere kan kraeves betalt af koeberen af de indfoerte varer, og der er tale om et betydeligt beloeb.

Kyndige erhvervsdrivende maa saaledes selv i deres kontraktforhold traeffe de foranstaltninger, der er noedvendige for at imoedegaa risikoen for efteropkraevning, og selv om der i denne forbindelse afkraeves et betydeligt beloeb, falder dette inden for karakteren af de erhvervsmaessige risici, de paagaeldende virksomheder loeber

I de forenede sager C-153/94 og C-204/94,

angaaende en anmodning, som High Court of Justice, Queen' s Bench Division (Det Forenede Kongerige), i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende sager,

The Queen

mod

Commissioners of Customs & Excise,

Ex parte: Faroe Seafood Co. Ltd,

Foeroya Fiskasoela L/F (sag C-153/94),

og mod

Commissioners of Customs & Excise,

Ex parte: John Smith og Celia Smith, der driver virksomhed under navnet Arthur Smith (sag C-204/94),

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 2051/74 af 1. august 1974 om en toldordning for visse varer med oprindelse i og indfoert fra Faeroeerne (EFT L 212, s. 33), Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3184/74 af 6. december 1974 om definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde vedroerende anvendelsen af toldordningen for visse varer med oprindelse paa og indfoert fra Faeroeerne (EFT L 344, s. 1), Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter (EFT L 197, s. 1), og Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2164/91 af 23. juli 1991 om gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 (EFT L 201, s. 16),

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, D.A.O. Edward, og dommerne J.C. Moitinho de Almeida, C. Gulmann (refererende dommer), P. Jann og L. Sevón,

generaladvokat: P. Léger

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° Faroe Seafood Co. Ltd og Foeroya Fiskasoela L/F ved Richard Plender, QC, og Barrister Kevin Prosser for Solicitors Berwin Leighton

° John Smith og Celia Smith, der driver virksomhed under navnet Arthur Smith, ved Richard Plender, QC, og Barrister Roger Thomas for Solicitors Grange and Wintringham

° Det Forenede Kongerige ved Stephen Braviner, Treasury Solicitor' s Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af Derrick Wyatt, QC, og Barrister Sarah Lee

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved ledende juridisk konsulent Richard Wainwright og David McIntyre, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 28. september 1995 af Faroe Seafood Co. Ltd og Foeroya Fiskasoela L/F, af John Smith og Celia Smith, der driver virksomhed under navnet Arthur Smith, af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 9. november 1995,

afsagt foelgende

Do

1 Ved kendelser af 14. april 1994 indgaaet til Domstolen den 10. juni 1994 og den 14. juli 1994 har High Court of Justice, Queen' s Bench Division, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt fem praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 2051/74 af 1. august 1974 om en toldordning for visse varer med oprindelse i og indfoert fra Faeroeerne (EFT L 212, s. 33, herefter "forordning nr. 2051/74"), Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3184/74 af 6. december 1974 om definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde vedroerende anvendelsen af toldordningen for visse varer med oprindelse paa og indfoert fra Faeroeerne (EFT L 344, s. 1, herefter "forordning nr. 3184/74"), Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter (EFT L 197, s. 1, herefter "forordning nr. 1697/79"), og Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2164/91 af 23. juli 1991 om gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 (EFT L 201, s. 16, herefter "forordning nr. 2164/91").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under to sager anlagt af dels Faroe Seafood Co. Ltd (herefter "Faroe Seafood") og Foeroya Fiskasoela L/F (herefter "Foeroya Fiskasoela"), dels aegtefaellerne John og Celia Smith, der driver virksomhed under navnet Arthur Smith (herefter "Arthur Smith"), til proevelse af paalaeg om efterbetaling af told, som er meddelt dem af Det Forenede Kongeriges toldmyndigheder.

3 I henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 2051/74 og bilag II hertil kan krebsdyr og bloeddyr med oprindelse paa Faeroeerne indfoeres toldfrit fra Faeroeerne til Det Forenede Kongerige. Ifoelge forordningens artikel 5, stk. 2, nu artikel 4, stk. 2, jf. artikel 1, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2612/79 af 23. november 1979 (EFT L 301, s. 1), er adgang til toldnedsaettelse betinget af, at der forelaegges et varecertifikat, EUR. 1, der udstedes af myndighederne paa Faeroeerne ved udfoerslen af de paagaeldende varer. I forordning nr. 3184/74 fastlaegges de betingelser, varerne skal opfylde for at blive anset for at have oprindelse paa Faeroeerne. Saafremt myndighederne i en medlemsstat konstaterer, at hele eller en del af den importafgift, der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet, ikke er opkraevet hos debitor, kan de i henhold til forordning nr. 1697/79 foretage en efteropkraevning af det manglende afgiftsbeloeb.

4 Faroe Seafood, der er et engelsk selskab, indfoerte rejer til Det Forenede Kongerige med EUR. 1-certifikater. Rejerne hidroerte bl.a. fra Foeroya Fiskasoela, der er et faeroesk andelsselskab og ejet 100% af Faroe Seafood. Arthur Smith medvirkede ved nogle af indfoerslerne som befragter, stevedore og speditoer.

5 I tiden fra den 16. september til den 4. oktober 1991 aflagde en undersoegelsesdelegation ledet af Kommissionen og med repraesentanter for de britiske og danske toldmyndigheder besoeg paa Faeroeerne. Delegationen konkluderede i sin rapport, at reglerne om oprindelsesstatus i forordning nr. 3184/74 ikke var blevet overholdt med hensyn til en raekke EUR. 1-certifikater, som var udstedt af de faeroeske myndigheder i perioden fra 1988 til 1991. Delegationen fastslog saaledes for det foerste, at andelen af tredjelandsstatsborgere ° i dette tilfaelde canadiske statsborgere ° paa nogle af fangsttogterne havde vaeret hoejere end den procent, der er tilladt i henhold til reglerne om oprindelsesstatus. For det andet fastslog delegationen, at to faeroeske virksomheder havde forarbejdet rejer med oprindelse paa Faeroeerne uden fysisk at holde dem adskilt fra rejer fra tredjelande. Delegationen fandt derfor, at de i bilagene til rapporten naevnte EUR. 1-certifikater maatte anses for helt eller delvis annullerede.

6 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at de faeroeske myndigheder har bestridt undersoegelsesdelegationens konklusioner og har fastholdt, at EUR. 1-certifikaterne var gyldige. De faeroeske myndigheder, som har erkendt rigtigheden af fremstillingen af de faktiske omstaendigheder i delegationens rapport, har for det foerste forklaret det forhold, at der paa visse fangsttogter var en stor andel af canadiske statsborgere paa fiskerfartoejerne, med, at fartoejerne var beskaeftiget i henhold til en aftale med en canadisk reder med henblik paa at kunne fiske inden for Canadas eksklusive oekonomiske zone, og at denne reder i overensstemmelse med de relevante canadiske regler kraevede, at en vis andel canadiske statsborgere var beskaeftiget om bord, bl.a. af uddannelsesmaessige hensyn. Deres tilstedevaerelse om bord resulterede ifoelge de faeroeske myndigheder i en foroegelse af skibets bemanding i forhold til den normale besaetning. For det andet har de faeroeske myndigheder oplyst, at de ansaa en saerskilt angivelse af forarbejdede rejer efter bogfoeringsmaessige principper for tilstraekkelig efter reglerne om oprindelsesstatus. De faeroeske myndigheder har i denne forbindelse henvist til et cirkulaere fra de danske skattemyndigheder fra april 1989, hvoraf fremgaar, at en saadan angivelse kunne godtages.

7 Paa grundlag af delegationens rapport foretog de britiske toldmyndigheder efteropkraevning af told for saa vidt angik indfoerslerne fra Faeroeerne i perioden fra den 9. maj 1989 til den 10. september 1991. I tiden fra den 23. april til den 11. maj 1992 blev der fremsendt efteropkraevninger til Foeroya Fiskasoela og Faroe Seafood med krav om betaling af et afgiftsbeloeb paa 493 888,44 UKL. Tilsvarende blev der den 21. september 1992 over for Arthur Smith fremsat krav om betaling af et afgiftsbeloeb paa 1 158 030,14 UKL.

8 Sagerne ved High Court of Justice vedroerer lovligheden af efteropkraevningerne. High Court of Justice fandt, at sagernes afgoerelse afhaenger af en fortolkning af faellesskabsretten, og den har derfor besluttet at forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal:

"1) a) Naar de kompetente myndigheder i en medlemsstat efteropkraever importafgifter i henhold til Raadets forordning nr. 1697/79 med den begrundelse, at varerne ikke havde oprindelse i det omraade, der er anfoert i det relevante EUR. 1-certifikat, er det da i national ret eller i faellesskabsretten, at reglerne om

° hvilken part, der baerer bevisbyrden for, at varerne ikke har oprindelse dér

og

° hvilket beviskrav, der finder anvendelse i sagen, skal fastsaettes?

b) Saafremt disse regler fastsaettes i faellesskabsretten, hvad er da indholdet heraf?

2) Kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat, naar Raadets forordning nr. 2051/74, Kommissionens forordning nr. 3184/74 og Raadets forordning nr. 1697/79 fortolkes korrekt, efteropkraeve afgifter paa sendinger indfoert fra Faeroeerne, naar

° myndighederne ikke opkraevede toldafgifter paa indfoerselstidspunktet under hensyn til erklaeringen i EUR. 1-certifikaterne om, at varerne havde oprindelse paa Faeroeerne

° EUR. 1-certifikaterne var udstedt i god tro af de faeroeske myndigheder

° en undersoegelsesdelegation bestaaende af embedsmaend fra Kommissionen, ledsaget af en dansk og en britisk embedsmand, i sin rapport oplyste, at de paagaeldende sendinger ikke opfyldte reglerne om oprindelsesstatus, fordi de fabrikker, der leverede sendingerne, havde forarbejdet raavarer med og uden oprindelsesstatus uden at adskille disse, og fordi dokumentationen vedroerende de anvendte raavarers oprindelsesstatus ikke var vedhaeftet anmodningerne om varecertifikat

° delegationen konkluderede, at 'disse EUR. 1-certifikater ... annulleres hermed helt eller delvist'

° de faeroeske myndigheder ikke accepterer undersoegelsesdelegationens konklusioner og fortsat haevder, at certifikaterne er gaeldende

° Vareoprindelsesudvalget ikke har faaet forelagt de i delegationsrapporten rejste spoergsmaal, som de faeroeske myndigheder har en anden opfattelse af

° Vareoprindelsesudvalget som foelge af delegationens rapport har faaet forelagt andre spoergsmaal, som er opstaaet i forbindelse med den samme undersoegelse?

3) a) Skal betingelserne i definitionen af faeroeske skibe i bilag IV til Raadets forordning nr. 2051/74 og forklarende note 4 til Kommissionens forordning nr. 3184/74 laeses kumulativt eller alternativt?

b) Saafremt disse betingelser skal laeses kumulativt, omfatter udtrykket 'besaetning' , naar det anvendes i disse sammenhaenge, da personer, som ikke indgaar i fartoejets normale bemanding, men er hyret til et bestemt togt eller en del heraf ifoelge en joint venture-aftale med en virksomhed i et tredjeland for at arbejde paa fartoejet med henblik paa oplaering eller som ufaglaerte arbejdere under daek, og som afloennes enten af fartoejets reder eller virksomheden i tredjelandet?

c) Naar en fiskefabrik undlader at adskille raavarer under hensyn til deres oprindelse, som defineret i forordning nr. 3184/74, kan toldmyndighederne i en medlemsstat derefter toldbelaegge indfoersler fra den fabrik med et beloeb, der svarer til den afgift, der skulle have vaeret betalt, saafremt varernes oprindelse i hver sending havde svaret forholdsmaessigt til oprindelsen af de raavarer, der indgik til fabrikken i det aar, hvor indfoerslen fandt sted?

4) a) Naar myndighederne i en medlemsstat udsteder en efteropkraevning for en samlet sum, og en del af denne sum ikke kan kraeves betalt ifoelge artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79, skal det da bestemmes i henhold til national ret eller faellesskabsretten, om kravet skal anses for ugyldigt i sin helhed?

b) Saafremt spoergsmaalet skal afgoeres efter faellesskabsretten, under hvilke omstaendigheder (hvis overhovedet) skal efteropkraevningen da anses for ugyldig i sin helhed?

5) Er de kompetente myndigheder i en medlemsstat, naar artikel 5, stk. 2, i Raadets forordning nr. 1697/79 og artikel 4 i Kommissionens forordning nr. 2164/91 fortolkes korrekt, berettiget til at efteropkraeve importafgifter, som ikke var blevet opkraevet ved indfoerslen af varerne, uden foerst at forelaegge sagen for Kommissionen, naar:

° eksportoeren i god tro angav varerne som vaerende af faeroesk oprindelse

° eksportoeren iagttog alle gaeldende bestemmelser i forbindelse med toldangivelsen, medmindre der kan udledes det modsatte af den i foregaaende led naevnte omstaendighed

° de kompetente myndigheder i det omraade, hvorfra varerne blev udfoert, i god tro afgav en erklaering paa EUR. 1-certifikaterne om, at varerne havde oprindelse dér og paa alle relevante tidspunkter fastholdt, at varecertifikaterne stod ved magt

° de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvortil varerne blev indfoert, i god tro oprindeligt accepterede, at varernes oprindelse var som angivet i varecertifikaterne

° debitorerne hele tiden i god tro har ment, at varernes oprindelse var som angivet i varecertifikaterne

° de kompetente myndigheder i indfoerselsmedlemsstaten ikke haevder at have undersoegt kravet om eftergivelse af toldafgifterne, foer de fremsendte kravet om efteropkraevning af afgift, og

° disse kompetente myndigheder besluttede ikke at forelaegge sagen for Kommissionen, fordi de mente, at betingelserne for eftergivelse af afgifter i henhold til artikel 5, stk. 2, ikke var opfyldt, da de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at det er importoeren eller dennes agent, som maa baere risikoen for, at EUR. 1-certifikatet findes at vaere udstedt med urette, og at en importvirksomhed, der er 100%-ejet af eksportvirksomheden, og dennes agent boer vaere i stand til at fastslaa de paagaeldende varers oprindelse?"

9 Inden det foerste spoergsmaal behandles, skal den forelaeggende rets andet og tredje spoergsmaal undersoeges.

Andet spoergsmaal

10 Med det andet spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om forordning nr. 2051/74, nr. 3184/74 og nr. 1697/79 skal fortolkes saaledes, at toldmyndighederne i en medlemsstat kan foretage efteropkraevning af importafgifter for varer indfoert fra Faeroeerne paa grundlag af en undersoegelsesrapport udarbejdet af en faellesskabsdelegation, selv om myndighederne ikke opkraevede told ved indfoerslen, idet de henholdt sig til de EUR. 1-certifikater, som de faeroeske myndigheder havde udstedt i god tro, selv om de faeroeske myndigheder bestrider rigtigheden af undersoegelsesdelegationens konklusioner og fastholder, at certifikaterne fortsat er gaeldende, og selv om de omtvistede spoergsmaal ikke har vaeret forelagt Vareoprindelsesudvalget, der er nedsat i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse (EFT 1968 I, s. 157, herefter "forordning nr. 802/68"), til trods for, at andre spoergsmaal, der blev rejst af undersoegelsesdelegationen, har vaeret forelagt udvalget.

11 Med henblik paa besvarelsen af dette spoergsmaal skal der foerst redegoeres for de relevante bestemmelser vedroerende anvendelsen af den praeferenceordning, der gaelder for visse varer med oprindelse paa Faeroeerne.

12 Det bestemmes i forordning nr. 3184/74, at varernes oprindelsesstatus bevises ved fremlaeggelse af et EUR. 1-certifikat (artikel 7, stk. 1), som udstedes af de faeroeske myndigheder ved udfoerslen af varerne (artikel 10, stk. 1). Det paahviler endvidere disse myndigheder at tage de noedvendige skridt til at undersoege varernes oprindelsesstatus og til at kontrollere de oevrige oplysninger i certifikatet (artikel 22, stk. 2). Myndighederne udsteder certifikatet, hvis de varer, der skal udfoeres, kan anses for varer med oprindelse paa Faeroeerne, som defineret i forordningen (artikel 23).

13 For at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne om oprindelsesstatus yder Faellesskabets medlemsstater og Faeroeerne gennem deres respektive toldmyndigheder hverandre gensidig hjaelp til kontrol med aegtheden og rigtigheden af varecertifikaterne (artikel 16). Efter anmodning fra toldmyndighederne i indfoerselsmedlemsstaten foretager de faeroeske myndigheder en efterfoelgende kontrol af EUR. 1-certifikaterne med henblik paa at efterproeve, om EUR. 1-certifikatet kan finde anvendelse for de faktisk udfoerte varer, og om disse varer faktisk er varer med oprindelsesstatus (artikel 46).

14 Endvidere bestemmes det i artikel 15b, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1468/81 af 19. maj 1981 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik paa at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 144, s. 1, herefter "forordning nr. 1468/81"), som indsat ved Raadets forordning (EOEF) nr. 945/87 af 30. marts 1987 (EFT L 90, s. 3), at Faellesskabet efter koordinering og i snaevert samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder kan ivaerksaette tjenesterejser til tredjelande med henblik paa administrativt samarbejde og undersoegelser.

15 Endelig bestemmes det i artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79, at de kompetente myndigheder kan foretage en efteropkraevning af et manglende afgiftsbeloeb, naar de konstaterer, at hele eller en del af den importafgift, der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet for varer, der er angivet til en toldprocedure, ikke er opkraevet hos debitor.

16 Det fremgaar af de naevnte bestemmelser set under ét, at selv om det EUR. 1-certifikat, der udstedes af de faeroeske myndigheder, er bevis for, at varerne har oprindelse paa Faeroeerne, kan der efterfoelgende foretages kontrol, herunder ved en faellesskabsdelegation, med henblik paa at efterproeve rigtigheden af den oprindelse, der er angivet i et saadant certifikat. Som Domstolen allerede har fastslaaet i dom af 7. december 1993, sag C-12/92, Huygen m.fl. (Sml. I, s. 6381, praemis 17 og 18), maa det, naar det ikke ved efterfoelgende kontrol kan fastslaas, at den i EUR. 1-certifikatet angivne oprindelse er korrekt, laegges til grund, at varen er af ukendt oprindelse, og at EUR. 1-certifikatet derfor er udstedt og praeferencetariffen indroemmet med urette. Toldmyndighederne i indfoerselsmedlemsstaten maa saaledes som udgangspunkt foretage efteropkraevning af den told, som ikke er blevet opkraevet ved indfoerslen.

17 Der maa herefter tages stilling til, om dette ogsaa gaelder i et tilfaelde, hvor de faeroeske toldmyndigheder bestrider rigtigheden af undersoegelsesdelegationens konklusioner, og hvor Vareoprindelsesudvalget, som er nedsat i henhold til forordning nr. 802/68, til trods herfor ikke er blevet hoert.

18 Det bemaerkes i denne forbindelse, at Domstolen i dom af 12. juli 1984, sag 218/83, Les Rapides Savoyards m.fl. (Sml. s. 3105), ovennaevnte dom i sagen Huygen m.fl. og dom af 5. juli 1994, sag C-432/92, Anastasiou m.fl. (Sml. I, s. 3087), har fortolket tilsvarende bestemmelser som dem, denne sag vedroerer. De tre domme vedroerte henholdsvis frihandelsaftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Schweiz, undertegnet i Bruxelles den 22. juli 1972 (EFT, 31.12.1972, s. 191), frihandelsaftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Republikken OEstrig, undertegnet i Bruxelles den 22. juli 1972 (EFT, 31.12.1972, s. 4), og aftalen af 19. december 1972 om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Republikken Cypern (EFT 1973 L 133, s. 2), som hver omfatter en protokol angaaende definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og angaaende metoderne for administrativt samarbejde, navnlig med hensyn til udstedelse og efterfoelgende kontrol af EUR. 1-certifikater.

19 Det fremgaar af disse domme, at fastlaeggelsen af en vares oprindelse er et spoergsmaal, hvis regulering er baseret paa en kompetencefordeling mellem udfoerselsstatens og indfoerselsstatens myndigheder, idet varernes oprindelse fastlaegges af udfoerselsstatens myndigheder, og kontrollen med, at ordningen fungerer, sker gennem et samarbejde mellem de paagaeldende myndigheder. Som Domstolen har bemaerket, er systemet begrundet i den omstaendighed, at det er myndighederne i udfoerselsstaten, der bedst kan vurdere rigtigheden af de faktiske omstaendigheder, der er afgoerende for varens oprindelse.

20 I disse domme har Domstolen ligeledes fastslaaet, at denne ordning kun kan fungere efter hensigten, saafremt toldmyndighederne i indfoerselsstaten laegger de afgoerelser til grund, der lovligt er truffet af myndighederne i udfoerselsstaten.

21 Det maa undersoeges, om denne antagelse faktisk gaelder i dette tilfaelde.

22 I denne forbindelse bemaerkes, at Domstolen i den naevnte dom i sagen Les Rapides Savoyards m.fl., praemis 27, udtalte, at en anerkendelse af afgoerelser truffet af udfoerselsstatens myndigheder hos toldmyndighederne i medlemsstaterne er en forudsaetning for, at Faellesskabet kan forvente, at myndighederne i de oevrige stater, som det gennem frihandelsordninger har forbindelse med, respekterer de afgoerelser, som toldmyndighederne i medlemsstaterne traeffer med hensyn til oprindelsen af varer, der udfoeres fra Faellesskabet til disse stater. Domstolen har endvidere udtalt, at dette system ikke goer noget indgreb i Faellesskabets, dets medlemsstaters eller de paagaeldende tredjelandes suveraene befoejelser i told- og afgiftsmaessig henseende, idet den i den paagaeldende frihandelsaftale fastsatte ordning er baseret paa gensidige forpligtelser, der stiller parterne lige i forbindelse med deres indbyrdes samhandel (praemis 29).

23 I samme dom fastslog Domstolen herudover i praemis 28, at der ikke var grund til at befrygte, at anvendelsen af disse bestemmelser kunne lede til misbrug, naar henses til, at der i artikel 16 og 17 i den omhandlede protokol var opstillet detaljerede regler for samarbejdsmetoder mellem de beroerte toldmyndigheder, saafremt en vares oprindelse anfaegtes, eller hvis eksportoerer eller importoerer forsoeger at omgaa de gaeldende regler.

24 Det fremgaar for det foerste af det anfoerte, at det ikke paa samme maade er noedvendigt, at medlemsstaternes toldmyndigheder laegger de afgoerelser til grund, der lovligt er truffet af toldmyndighederne i udfoerselsstaten, naar praeferenceordningen ikke foelger af en international aftale mellem Faellesskabet og et tredjeland baseret paa gensidige forpligtelser, men af en foranstaltning, Faellesskabet selvstaendigt har truffet.

25 Dette gaelder saa meget mere, naar et tredjelands kompetente myndigheder ikke bestrider de faktiske omstaendigheder, som en undersoegelsesdelegation har lagt til grund, men derimod dennes vurdering af disse omstaendigheder i forhold til de relevante toldbestemmelser. Der er saaledes ikke grundlag for at fastslaa, at tredjelandets myndigheder skulle have ret til at binde Faellesskabet og dets medlemsstater med hensyn til deres fortolkning af faellesskabsbestemmelser som de her omhandlede.

26 Dernaest bemaerkes, at det andet forhold, som Domstolen stoettede sin fortolkning paa i dommen i sagen Les Rapides Savoyards m.fl., nemlig at der fandtes en fremgangsmaade for bilaeggelse af uoverensstemmelser vedroerende varers oprindelse, ikke goer sig gaeldende i dette tilfaelde.

27 Som generaladvokaten har anfoert i punkt 63 i forslaget til afgoerelse, findes der ikke i forordning nr. 3184/74 ° selv om bestemmelserne i artikel 17 i protokol nr. 3 om administrativt samarbejde med hensyn til efterfoelgende kontrol, som Domstolen henviste til i ovennaevnte dom, i det store og hele ogsaa findes i forordningens artikel 46 ° bestemmelser om bilaeggelse af uoverensstemmelser ved et paritetisk udvalg, saaledes som det er fastlagt i protokollens artikel 17, stk. 3, andet afsnit. Det anfoeres heri, at i tilfaelde, hvor saadanne sager ikke kan afgoeres mellem toldmyndighederne i indfoerselslandet og udfoerselslandet, eller hvor der rejses spoergsmaal om fortolkningen af protokollen, skal disse forelaegges Toldkomitéen, som nedsaettes ved aftalen.

28 Endvidere bemaerkes, at de i denne sag omhandlede bestemmelser paa dette punkt adskiller sig fra de bestemmelser, der gaelder i henhold til frihandelsaftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab paa den ene side og Danmark og Faeroeernes landsstyre paa den anden side, som er indgaaet efter det for denne sag relevante tidspunkt, og som er godkendt paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse af 2. december 1991 (EFT L 371, s. 1). Aftalen indeholder som bilag en protokol nr. 3 om definition af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde, og i protokollens artikel 25, stk. 5, fastsaettes der bestemmelser om afgoerelse af uoverensstemmelser ved et paritetisk toldudvalg.

29 Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt uoverensstemmelser vedroerende varers oprindelse i henhold til de i denne sag omhandlede bestemmelser skal forelaegges Vareoprindelsesudvalget, som er nedsat ved forordning nr. 802/68, og som er naevnt i det praejudicielle spoergsmaal, maatte dette besvares benaegtende.

30 Det fremgaar saaledes af ellevte betragtning til sidstnaevnte forordning, at Vareoprindelsesudvalget er nedsat med henblik paa at indfoere en faellesskabsfremgangsmaade, der goer det muligt at udstede de bestemmelser, der er noedvendige for at sikre, at forordningen anvendes paa ensartet maade, og at etablere et snaevert og effektivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. I henhold til artikel 12 i forordning nr. 802/68 bestaar udvalget af repraesentanter for medlemsstaterne og har en repraesentant for Kommissionen som formand. Ifoelge artikel 13 kan udvalget behandle ethvert spoergsmaal om anvendelsen af forordningen, som formanden forelaegger det paa eget initiativ eller paa begaering af en repraesentant for en medlemsstat. Endvidere skal udvalget i henhold til artikel 14 afgive udtalelser om udkast til de bestemmelser, der skal vedtages. Udkast forelaegges af Kommissionens repraesentant, og gennemfoerelsesbestemmelser vedtages herefter af Kommissionen eller Raadet.

31 Herudover fremgaar det af artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 2051/74, at begrebet "varer med oprindelsesstatus" med visse undtagelser defineres efter fremgangsmaaden i artikel 14 i forordning nr. 802/68.

32 Det fremgaar af disse bestemmelser, at den opgave, der er paalagt Vareoprindelsesudvalget, vedroerer den generelle definition af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og er et led i et samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Toldmyndighederne i indfoerselsmedlemsstaten er derimod ikke efter bestemmelserne forpligtet til at forelaegge udvalget uoverensstemmelser vedroerende varers oprindelse, der maatte opstaa mellem disse myndigheder og de faeroeske myndigheder.

33 Det aendrer ikke herved, at visse af de af faellesskabsdelegationen rejste spoergsmaal i dette tilfaelde har vaeret forelagt udvalget.

34 Endelig bemaerkes, at som generaladvokaten har anfoert i punkt 68 i forslaget til afgoerelse, vil der med en fortolkning, hvorefter indfoerselsmedlemsstatens toldmyndigheder kan foretage en anden vurdering end de faeroeske myndigheder, stadig vaere mulighed for bilaeggelse af eventuelle tvister. Den paagaeldende virksomhed kan saaledes ved de nationale domstole anfaegte beslutninger truffet af indfoerselsmedlemsstatens toldmyndigheder, og faellesskabsrettens ensartede anvendelse kan herefter sikres af Domstolen ved hjaelp af den praejudicielle procedure.

35 Af de anfoerte grunde skal det andet spoergsmaal derfor besvares med, at forordning nr. 2051/74, nr. 3184/74 og nr. 1697/79 skal fortolkes saaledes, at toldmyndighederne i en medlemsstat kan foretage efteropkraevning af importafgifter for varer indfoert fra Faeroeerne paa grundlag af en undersoegelsesrapport udarbejdet af en faellesskabsdelegation, selv om myndighederne ikke opkraevede told ved indfoerslen, idet de henholdt sig til de EUR. 1-certifikater, som de faeroeske myndigheder havde udstedt i god tro, selv om de faeroeske myndigheder bestrider rigtigheden af undersoegelsesdelegationens konklusioner, for saa vidt de vedroerer fortolkningen af de relevante faellesskabsretlige toldbestemmelser, og fastholder, at certifikaterne fortsat er gaeldende, og selv om de omtvistede spoergsmaal ikke har vaeret forelagt Vareoprindelsesudvalget, der er nedsat i henhold til forordning nr. 802/68.

Tredje spoergsmaal

36 Den forelaeggende rets tredje spoergsmaal vedroerende fortolkningen af bilag IV til forordning nr. 2051/74, der indeholder en definition af begrebet "med oprindelsesstatus" for varer, der falder ind under den faelles markedsordning for fiskerivarer. Det anfoeres i bilaget:

"I. ... foelgende varer [betragtes] som varer med oprindelse paa Faeroeerne ...:

a) ...

b) fiskerivarer, som er optaget fra havet af faeroeske skibe

...

Udtrykket 'faeroeske skibe' omfatter kun de skibe:

° der er optaget i skibsregistret eller anmeldt paa Faeroeerne

° som foerer faeroesk flag

° der mindst for halvdelens vedkommende ejes af statsborgere i Faellesskabets medlemsstater, uanset om de er hjemmehoerende paa Faeroeerne, eller ejes af et selskab, hvis hovedsaede ligger i en medlemsstat eller paa Faeroeerne ...

° hvis officersstab er sammensat udelukkende af statsborgere i Faellesskabets medlemsstater, uanset om de er hjemmehoerende paa Faeroeerne

° hvis besaetning er sammensat saaledes, at mindst 75% er statsborgere i Faellesskabets medlemsstater, uanset om de er hjemmehoerende paa Faeroeerne."

37 Den forelaeggende ret henviser ligeledes til forklarende note 4 i bilag I til forordning nr. 3184/74, hvori definitionen af "faeroeske skibe" i bilag IV til forordning nr. 2051/74 i det vaesentlige gentages.

38 Spoergsmaalet omfatter tre led.

Foerste led af det tredje spoergsmaal

39 Med foerste led af det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om de ovennaevnte betingelser i definitionen af "faeroeske skibe" skal anvendes kumulativt eller alternativt.

40 Det er tilstraekkeligt i denne forbindelse at bemaerke, at den omhandlede praeferencetoldordning er indfoert for at fremme Faeroeernes eksport til Faellesskabet og dermed bidrage til oeernes oekonomiske og sociale udvikling (jf. foerste betragtning i praeamblen til forordning nr. 2051/74). Naar henses til dette formaal, vil en fortolkning, hvorefter de fem betingelser i definitionen af "faeroeske skibe" skal anvendes alternativt, foere til uacceptable resultater. Det ville i saa fald ikke vaere noedvendigt, for at et skib kan anses for et faeroesk skib, at det var optaget i skibsregistret paa Faeroeerne eller foerte faeroesk flag. Det ville vaere tilstraekkeligt, at dets besaetning var sammensat af statsborgere i medlemsstaterne.

41 Foerste led af det tredje spoergsmaal skal derfor besvares med, at betingelserne i definitionen af "faeroeske skibe" i bilag IV til forordning nr. 2051/74 og i forklarende note 4 i bilag I til forordning nr. 3184/74 skal anvendes kumulativt.

Andet led af det tredje spoergsmaal

42 Med andet led af det tredje spoergsmaal anmoder den forelaeggende ret Domstolen om at tage stilling til, om begrebet "besaetning" i den femte betingelse i definitionen af "faeroeske skibe", der er naevnt ovenfor, omfatter personer, som ikke indgaar i fartoejets normale bemanding, men er hyret til et bestemt togt eller en del heraf ifoelge en joint venture-aftale med en virksomhed i et tredjeland for at arbejde paa fartoejet med henblik paa oplaering eller som ufaglaerte arbejdere under daek, og som afloennes enten af fartoejets reder eller virksomheden i tredjelandet.

43 Som anfoert ovenfor fremgaar det af foerste betragtning til forordning nr. 2051/74, at foranstaltningerne med sigte paa gradvist at afskaffe tolden paa import af varer med oprindelse paa og udfoert fra Faeroeerne er vedtaget for at fremme Faeroeernes eksport til Faellesskabet og dermed bidrage til oeernes oekonomiske og sociale udvikling.

44 Naar henses til dette formaal, maa betingelserne i definitionen af "faeroeske skibe" i bilag IV til forordning nr. 2051/74 og i forklarende note 4 i bilag I til forordning nr. 3184/74 forstaas saaledes, at de tilsigter at sikre, at de skibe, hvis ladning er fritaget for told, har en reel oekonomisk forbindelse med Faeroeerne.

45 En saadan forbindelse bringes ikke i fare, naar et skib ud over sin faste besaetning paa et bestemt togt eller en del heraf medtager et vist antal statsborgere fra et tredjeland, som skal arbejde paa fartoejet med henblik paa oplaering eller som ufaglaerte arbejdere under daek, bl.a. af uddannelsesmaessige grunde og for at opfylde en joint venture-aftale med en virksomhed i et tredjeland, der goer det muligt for fartoejet at fiske inden for dette lands eksklusive oekonomiske zone. I denne forbindelse er den uden betydning, om statsborgerne fra tredjelandet ifoelge joint venture-aftalen afloennes af fartoejets reder eller af virksomheden i tredjelandet.

46 Det tilkommer den forelaeggende ret at undersoege, om saadanne omstaendigheder foreligger i dette tilfaelde, navnlig om statsborgere fra tredjelande var medtaget ud over den faste besaetning.

47 Andet led af det tredje spoergsmaal skal derfor besvares med, at begrebet "besaetning" i bilag IV til forordning nr. 2051/74 og i forklarende note 4 i bilag I til forordning nr. 3184/74 ikke omfatter personer, som ikke indgaar i fartoejets normale bemanding, men ud over denne er hyret til at arbejde paa fartoejet paa et bestemt togt eller en del heraf med henblik paa oplaering eller som ufaglaerte arbejdere under daek, bl.a. af uddannelsesmaessige grunde og for at opfylde en joint venture-aftale med en virksomhed i et tredjeland, der goer det muligt for fartoejet at fiske inden for dette lands eksklusive oekonomiske zone, uanset om disse personer afloennes af fartoejets reder eller af virksomheden i tredjelandet.

Tredje led af det tredje spoergsmaal

48 Med tredje led af det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om raavarer, der i henhold til forordning nr. 3184/74 er af faeroesk oprindelse, skal holdes fysisk adskilt fra varer fra tredjelande ved forarbejdningen i en faeroesk fabrik for at vaere omfattet af praeferencetoldordningen efter forordning nr. 2051/74. Den forelaeggende ret oensker endvidere oplyst, om toldmyndighederne i indfoerselsmedlemsstaten, naar der ikke foretages en saadan adskillelse, kan toldbelaegge indfoersler fra denne fabrik med et beloeb, der svarer til den afgift, der skulle have vaeret betalt, saafremt varernes oprindelse i den paagaeldende sending forholdsmaessigt havde svaret til oprindelsen af de raavarer, der indgik til fabrikken i det aar, hvor indfoerslen fandt sted.

49 Som der er henvist til ovenfor, er formaalet med praeferenceordningen i henhold til forordning nr. 2051/74 at fremme Faeroeernes oekonomiske og sociale udvikling gennem en oeget import til Faellesskabet af varer med oprindelse paa og hidroerende fra oeerne.

50 I modsaetning til, hvad Kommissionen har anfoert, maa dette formaal anses for opfyldt, naar der under forarbejdningen i en faeroesk fabrik foretages en adskillelse efter bogfoeringsmaessige principper af rejer med oprindelse paa Faeroeerne og rejer fra tredjelande, saaledes at praeferenceordningen kun finder anvendelse paa den del af de forarbejdede produkter, der forholdsmaessigt svarer til den maengde raavarer, der er omfattet af reglerne om oprindelsesstatus i forordning nr. 3184/74.

51 Det fremgaar saaledes af sagen, at der i det foreliggende tilfaelde ikke er nogen forskel paa varernes art eller forarbejdningsmetoden afhaengig af rejernes oprindelse. Som anfoert af sagsoegerne i hovedsagerne kan det derfor forekomme uforholdsmaessigt byrdefuldt at lade de faeroeske virksomheder baere de betydelige udgifter, som en fysisk adskillelse efter parternes oplysninger vil indebaere.

52 Endvidere bemaerkes, at det ikke fremgaar udtrykkeligt af forordning nr. 2051/74 eller forordning nr. 3184/74, at rejer med oprindelse paa Faeroeerne ved forarbejdningen fysisk skal holdes adskilt fra rejer fra tredjelande for at vaere omfattet af praeferenceordningen.

53 Det maa imidlertid for det foerste bemaerkes, at bilag IV til forordning nr. 2051/74 definerer varer med oprindelsesstatus som "fiskerivarer, som er optaget fra havet af faeroeske skibe", og at det fremgaar af artikel 2, stk. 1, nr. 1, litra a), i forordning nr. 3184/74, at som varer med oprindelse paa Faeroeerne anses "varer, der fuldt ud er fremstillet paa Faeroeerne". Det fremgaar ligeledes af denne forordnings artikel 3, litra f), at varer, "der ... er fremstillet paa Faeroeerne" omfatter "produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af deres fartoejer". I mangel af naermere angivelser foelger det af disse bestemmelser, at praeferenceordningen er begraenset til alene at omfatte produkter, som reelt har oprindelse paa Faeroeerne.

54 For det andet maa der gives Kommissionen medhold i, at en adskillelse efter bogfoeringsmaessige principper noedvendiggoer, at der fastsaettes klare og specifikke bestemmelser for anvendelsen heraf, saaledes som det f.eks. er tilfaeldet i henhold til aftalerne mellem Faellesskabet og EFTA-landene.

55 Det maa herefter fastslaas, at da der ikke findes udtrykkelige bestemmelser, hvorefter der kan foretages en adskillelse mellem rejer med oprindelse paa Faeroeerne og rejer fra tredjelande efter bogfoeringsmaessige principper, og hvorved der fastsaettes naermere bestemmelser for anvendelsen heraf, er en saadan adskillelse ikke tilstraekkelig til, at praeferenceordningen i henhold til forordning nr. 2051/74 finder anvendelse.

56 Det bemaerkes i denne forbindelse, at der ikke kan tages hensyn til de danske myndigheders interne cirkulaere fra 1989, hvorefter bogfoeringsmaessige principper ifoelge sagsoegerne skulle kunne anvendes. Det er ikke noedvendigt at tage stilling til cirkulaerets noejagtige indhold eller til, om det er tanken, at det skal anvendes paa andre produkter end produkter, som indfoeres fra Faeroeerne til de oevrige dele af det danske rige under den toldordning, der fandt anvendelse den 1. januar 1973, og som ikke betragtes som frit omsaettelige (jf. anden betragtning til forordning nr. 2051/74), men det er tilstraekkeligt at fastslaa, at en medlemsstat ikke ensidigt kan indroemme en undtagelse fra de faellesskabsretlige bestemmelser om oprindelsesstatus.

57 Det foelger af det anfoerte, at naar rejer forarbejdes uden en fysisk adskillelse paa grundlag af deres oprindelse, er indfoersler fra den omhandlede fabrik ikke omfattet af praeferenceordningen i henhold til forordning nr. 2051/74. Toldmyndighederne i indfoerselsmedlemsstaten kan derfor som udgangspunkt opkraeve told af alle saadanne indfoersler. Faellesskabsretten er imidlertid ikke til hinder for, at myndighederne efter aftale med Kommissionen ud fra rimelighedsbetragtninger beslutter kun at opkraeve told med et beloeb, der svarer til den afgift, der skulle have vaeret betalt, saafremt varernes oprindelse i den paagaeldende sending forholdsmaessigt havde svaret til oprindelsen af de raavarer, der indgik til fabrikken i det aar, hvor indfoerslen fandt sted.

58 Tredje led af det tredje spoergsmaal skal derfor besvares med, at raavarer, der i henhold til forordning nr. 3184/74 er af faeroesk oprindelse, skal holdes fysisk adskilt fra varer fra tredjelande ved forarbejdningen i en faeroesk fabrik for at vaere omfattet af praeferencetoldordningen efter forordning nr. 2051/74. Saafremt der ikke foretages en saadan adskillelse, kan toldmyndighederne i indfoerselsmedlemsstaten imidlertid efter aftale med Kommissionen ud fra rimelighedsbetragtninger beslutte kun at toldbelaegge indfoersler fra denne fabrik med et beloeb, der svarer til den afgift, der skulle have vaeret betalt, saafremt varernes oprindelse i den paagaeldende sending forholdsmaessigt havde svaret til oprindelsen af de raavarer, der indgik til fabrikken i det aar, hvor indfoerslen fandt sted.

Foerste spoergsmaal

59 Med det foerste spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om reglerne om bevisbyrden og kravene til beviset for, at de indfoerte varer har oprindelse paa Faeroeerne, ved anvendelsen af forordning nr. 2051/74 og nr. 3184/74 henhoerer under faellesskabsretten eller under lovgivningen i indfoerselsmedlemsstaten. Saafremt reglerne findes i faellesskabsretten, anmoder den forelaeggende ret Domstolen om at fastslaa, hvilke regler der finder anvendelse i et tilfaelde som det foreliggende.

60 Det bemaerkes for det foerste, at reglerne om bevisbyrden og kravene til beviset for varernes oprindelsesstatus kun henhoerer under national ret, for saa vidt de ikke fremgaar af faellesskabsretten.

61 Det maa derfor undersoeges, om der af de faellesskabsbestemmelser, der paa dette omraade finder anvendelse, kan udledes saadanne regler. I denne forbindelse bemaerkes, at det fremgaar af artikel 9 i forordning nr. 3184/74, at EUR. 1-certifikatet kun udstedes efter skriftlig anmodning fra eksportoeren, som i henhold til artikel 21, stk. 2, skal vedlaegge anmodningen supplerende relevant dokumentation, der kan bevise, at varerne, der skal eksporteres, opfylder betingelserne for udstedelse af et varecertifikat.

62 Endvidere bemaerkes, at som det fremgaar af svaret paa den forelaeggende rets andet spoergsmaal, foelger det af de for dette spoergsmaal relevante faellesskabsbestemmelser, at naar det ikke ved en efterfoelgende kontrol, herunder ikke ved en undersoegelse foretaget af en faellesskabsdelegation, kan fastslaas, at bestemmelserne om oprindelsesstatus er overholdt, maa det laegges til grund, at EUR. 1-certifikatet er udstedt og praeferencetariffen indroemmet med urette.

63 Naar henses til svarene paa det tredje spoergsmaal, foelger det heraf, at naar rejer af faeroesk oprindelse er blevet forarbejdet i en faeroesk fabrik, der ligeledes forarbejder rejer fra tredjelande, paahviler det eksportoeren gennem fremlaeggelse af relevant dokumentation at bevise, at rejerne af faeroesk oprindelse fysisk er blevet holdt adskilt fra andre rejer. Kan et saadant bevis ikke foeres, kan rejerne ikke laengere anses for at vaere af faeroesk oprindelse, og EUR. 1-certifikatet maa herefter anses for udstedt og praeferencetariffen indroemmet med urette.

64 Det foerste spoergsmaal skal derfor besvares med, at det foelger af bestemmelserne i forordning nr. 2051/74 og nr. 3184/74, at naar rejer af faeroesk oprindelse er blevet forarbejdet i en faeroesk fabrik, der ligeledes forarbejder rejer fra tredjelande, paahviler det eksportoeren gennem fremlaeggelse af relevant dokumentation at bevise, at rejerne af faeroesk oprindelse fysisk er blevet holdt adskilt fra andre rejer. Kan et saadant bevis ikke foeres, kan rejerne ikke laengere anses for at vaere af faeroesk oprindelse, og EUR. 1-certifikatet maa herefter anses for udstedt og praeferencetariffen indroemmet med urette.

Fjerde spoergsmaal

65 Med det fjerde spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om det skal afgoeres efter national ret eller faellesskabsretten, under hvilke omstaendigheder et efterbetalingskrav vedroerende en samlet sum, hvoraf en del ikke kan kraeves betalt, idet treaarsfristen i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79 er overskredet, eventuelt skal anses for ugyldigt i sin helhed.

66 Det fremgaar af Domstolens praksis, at naar der ikke findes faellesskabsbestemmelser, tilkommer det enhver medlemsstats nationale retsorden at fastsaette de naermere regler og betingelser for opkraevning af Faellesskabets afgifter, idet det dog er en betingelse, at disse naermere regler og betingelser ikke maa goere opkraevningen af faellesskabsafgifter og -gebyrer mindre effektiv end opkraevningen af tilsvarende nationale afgifter og gebyrer, og de maa heller ikke i praksis goere det umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at gennemfoere faellesskabsbestemmelserne (dom af 5.3.1980, sag 265/78, Ferwerda, Sml. s. 617, praemis 12, af 27.3.1980, forenede sager 66/79, 127/79 og 128/79, Salumi m.fl., Sml. s. 1237, praemis 18 og 20, og af 8.2.1996, sag C-212/94, FMC m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser, praemis 52).

67 I denne forbindelse bemaerkes, at saafremt de kompetente myndigheder i en medlemsstat konstaterer, at importafgifter, der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet, ikke er opkraevet, skal de i henhold til artikel 2, stk. 1, foerste afsnit, i forordning nr. 1697/79 foretage en efteropkraevning af det manglende afgiftsbeloeb. Ifoelge stk. 1, andet afsnit, kan en saadan efteropkraevning imidlertid ikke foretages efter et tidsrum paa tre aar at regne fra bogfoeringstidspunktet for det beloeb, som oprindeligt blev opkraevet hos debitor, eller, hvis der ikke har fundet bogfoering sted, fra det tidspunkt, hvor toldskylden er opstaaet. I henhold til forordningens artikel 2, stk. 2, foretages efteropkraevningen ved, at den paagaeldende underrettes om den skyldige afgift. I artikel 4 fastslaas det generelt, at efteropkraevningen foretages under overholdelse af de gaeldende bestemmelser paa dette omraade.

68 Da der ikke findes andre bestemmelser vedroerende betingelserne for, at retsakter, der udstedes af myndighederne med henblik paa efteropkraevning af importafgifter, er gyldige, maa det fastslaas, at spoergsmaalet om, under hvilke omstaendigheder et efterbetalingskrav vedroerende en samlet sum, hvoraf en del er foraeldet, eventuelt skal anses for ugyldigt i sin helhed, henhoerer under national ret med de begraensninger, der foelger af den tidligere naevnte retspraksis.

69 Sagsoegerne i hovedsagerne har anfoert, at der i engelsk ret findes en processuel regel, der finder anvendelse i et tilfaelde som det foreliggende, og hvorefter én enkelt opkraevning vedroerende en samlet sum skal anses for ugyldig i sin helhed, hvis den helt eller delvis omfatter afgifter, der ikke kan kraeves betalt, idet foraeldelsesfristen er udloebet. Sagsoegerne har videre anfoert, at udstedelsen af et samlet, ulovligt efterbetalingskrav ikke afskaerer toldmyndighederne fra paa ny at udstede et efterbetalingskrav, som er i overensstemmelse med de engelske processuelle regler, og som ikke omfatter de perioder, der ikke er omfattet af foraeldelsesfristen.

70 Selv om det ikke tilkommer Domstolen at fastlaegge den noejagtige raekkevidde af en saadan national regel eller at tage stilling til, om den omfatter efterbetalingskrav som dem, der er meddelt i dette tilfaelde, maa det imidlertid bemaerkes, at en national regel, som vedroerer formen for retsakter, der udstedes af myndighederne med henblik paa efteropkraevning af importafgifter, og som vil kunne medfoere, at saadanne retsakter er ugyldige, men i sig selv medfoerer, at de heraf omfattede faellesskabsafgifter bortfalder, ikke bringer selve grundlaget for den bestemmelse, der paalaegger myndighederne at foretage efteropkraevning, i fare eller i praksis goer det umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at gennemfoere efteropkraevningen.

71 Det fjerde spoergsmaal skal derfor besvares med, at det paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin skal afgoeres efter national ret, under hvilke omstaendigheder et efterbetalingskrav vedroerende en samlet sum, hvoraf en del ikke kan kraeves betalt, idet treaarsfristen i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79 er overskredet, eventuelt skal anses for ugyldigt i sin helhed, dog saaledes af de begraensninger, der foelger af faellesskabsretten, skal overholdes, nemlig at anvendelsen af national ret ikke maa goere opkraevningen af faellesskabsafgifter og -gebyrer mindre effektiv end opkraevningen af tilsvarende nationale afgifter og gebyrer eller i praksis goere det umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at gennemfoere faellesskabsbestemmelserne.

Femte spoergsmaal

72 Den forelaeggende rets femte spoergsmaal vedroerer fortolkningen af artikel 5, stk. 2, foerste afsnit, i forordning nr. 1697/79 og de gennemfoerelsesbestemmelser hertil, der er fastsat i forordning nr. 2164/91. Det bestemmes i artikel 5, stk. 2:

"De kompetente myndigheder kan undlade at foretage efteropkraevning af import- ... afgift, der ikke er opkraevet som foelge af en fejl, som de kompetente myndigheder selv har begaaet, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, saafremt sidstnaevnte i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gaeldende forskrifter."

73 Spoergsmaalet omfatter tre led, som maa behandles hver for sig.

Foerste led af det femte spoergsmaal

74 Med foerste led af det femte spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder er forpligtet til, inden de ivaerksaetter efteropkraevning af told, at tage stilling til, om efteropkraevning vil kunne undlades i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79.

75 I denne forbindelse er det tilstraekkeligt at bemaerke, at der ikke af de omhandlede bestemmelser vil kunne udledes en saadan forpligtelse.

76 Foerste led af det femte spoergsmaal skal derfor besvares med, at indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder ikke er forpligtet til, inden de ivaerksaetter efteropkraevning af told, at tage stilling til, om efteropkraevning vil kunne undlades i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79.

Andet led af det femte spoergsmaal

77 Med andet led af det femte spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om artikel 4 i forordning nr. 2164/91 skal fortolkes saaledes, at indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder ikke er forpligtet til at forelaegge Kommissionen en anmodning om en afgoerelse om, hvorvidt efteropkraevning af told kan undlades, hvis de finder, at betingelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 ikke er opfyldt.

78 Der henvises indledningsvis til ordlyden af artikel 4 i forordning nr. 2164/91, der for det tilfaelde, at det ikke-opkraevede beloeb er lig med eller overstiger 2 000 ECU, bestemmer, at:

"Naar den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor fejlen er begaaet, bortset fra de i artikel 2 omhandlede tilfaelde, enten finder, at betingelserne i artikel 5, stk. 2, i grundforordningen er opfyldt, eller er i tvivl om den praecise raekkevidde af kriterierne i denne bestemmelse, hvad angaar det paagaeldende tilfaelde, forelaegger den sagen for Kommissionen, for at der kan traeffes beslutning i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, 6 og 7 ..."

79 Det fremgaar af Domstolens praksis vedroerende artikel 4 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1573/80 af 20. juni 1980 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 5, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1697/79 (EFT L 161, s. 1, herefter "forordning nr. 1573/80"), der er afloest foerst af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2380/89 af 2. august 1980 (EFT L 225, s. 30) og derefter af forordning nr. 2164/91, at Kommissionens befoejelse til at traeffe afgoerelse i medfoer af sidstnaevnte forordnings artikel 4 ikke omfatter de tilfaelde, hvor de nationale kompetente myndigheder anser det for klart, at betingelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 ikke er opfyldt, og det foelgelig er myndighedernes opfattelse, at de skal foretage efteropkraevning (dom af 26.6.1990, sag C-64/89, Deutsche Fernsprecher, Sml. I, s. 2535, praemis 12, og af 27.6.1991, sag C-348/89, Mecanarte, Sml. I, s. 3277, praemis 32).

80 Som Domstolen har udtalt med hensyn til forordning nr. 1573/80, er denne fortolkning i overensstemmelse med formaalet med forordning nr. 2164/91, som bestaar i at sikre, at faellesskabsretten anvendes ensartet. Der er risiko for, at en saadan ensartet anvendelse ikke opnaas i de tilfaelde, hvor myndighederne imoedekommer en anmodning om at undlade efteropkraevning, eftersom det i praksis er taenkeligt, at en medlemsstat til stoette for at imoedekomme anmodningen laegger en fortolkning til grund, der ° da ingen vil anfaegte en saadan afgoerelse ° sandsynligvis ikke vil blive gjort til genstand for en proevelse, der kan sikre en ensartet anvendelse af betingelserne i henhold til faellesskabsbestemmelserne. Denne situation foreligger derimod ikke, naar de nationale myndigheder, uanset beloebets stoerrelse, foretager efteropkraevning. Afgiftsskyldneren kan her anfaegte en saadan afgoerelse ved de nationale domstole. Domstolen kan herefter via en praejudiciel forelaeggelse sikre, at faellesskabsretten anvendes ensartet (de naevnte domme Deutsche Fernsprecher, praemis 13, og Mecanarte, praemis 33).

81 Andet led af det femte spoergsmaal skal derfor besvares med, at artikel 4 i forordning nr. 2164/91 skal fortolkes saaledes, at indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder ikke er forpligtet til at forelaegge Kommissionen en anmodning om en afgoerelse om, hvorvidt efteropkraevning af told kan undlades, hvis de finder, at betingelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 ikke er opfyldt.

Tredje led af det femte spoergsmaal

82 Med tredje led af det femte spoergsmaal anmoder den forelaeggende ret endvidere Domstolen om at fastlaegge betingelserne for, at artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 under omstaendigheder som dem, der foreligger i hovedsagerne, finder anvendelse, med henblik paa, at den forelaeggende ret kan tage stilling til, om sagsoegerne i hovedsagerne havde krav paa, at der ikke blev foretaget efteropkraevning.

83 I artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 opstilles tre kumulative betingelser for, at de kompetente myndigheder kan undlade at foretage efteropkraevning af importafgifter, nemlig at afgiften ikke er opkraevet som foelge af en fejl, som de kompetente myndigheder har begaaet, at debitor har handlet i god tro, dvs. at han ikke med rimelighed har kunnet opdage den af de kompetente myndigheder begaaede fejl, og at debitor i forbindelse med toldangivelsen har overholdt samtlige bestemmelser i de gaeldende forskrifter.

84 Det fremgaar af Domstolens faste praksis, at naar disse tre betingelser er opfyldt, har debitor krav paa, at der ikke sker efteropkraevning (jf. bl.a. ovennaevnte dom Mecanarte, praemis 12, og dom af 4.5.1993, sag C-292/91, Weis, Sml. I, s. 2219, praemis 15).

85 Indholdet af disse tre betingelser maa undersoeges og praeciseres paa grundlag af de forhold, den forelaeggende ret har henvist til.

Den af de kompetente myndigheder begaaede fej

86 I denne forbindelse oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om der foreligger en fejl fra de kompetente myndigheders side i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, naar eksportoeren i god tro angav varerne som vaerende af faeroesk oprindelse, naar de faeroeske myndigheder i god tro afgav en erklaering paa EUR. 1-certifikaterne om, at varerne havde oprindelse dér, og paa alle relevante tidspunkter fastholdt, at varecertifikaterne stod ved magt, og naar de kompetente myndigheder i indfoerselsmedlemsstaten ligeledes i god tro oprindeligt accepterede, at varernes oprindelse var som angivet i varecertifikaterne.

87 Med henblik paa besvarelsen af dette spoergsmaal bemaerkes indledningsvis, at artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 ifoelge Domstolens praksis har til formaal at beskytte afgiftsskyldnerens berettigede forventning med hensyn til, at samtlige forhold, som ligger til grund for afgoerelsen om at foretage eller undlade efteropkraevning, er korrekte (Mecanarte-dommen, praemis 19).

88 Som Domstolen fastslog i naevnte doms praemis 22, foelger heraf, at da der ikke gives en praecis og udtoemmende definition af "kompetente myndigheder" i forordning nr. 1697/79 eller i gennemfoerelsesforordningen, maa ikke alene de myndigheder, som har kompetence til at foretage efteropkraevning, men enhver myndighed, der i embeds medfoer meddeler oplysninger af betydning for spoergsmaalet om efteropkraevning af told, og som dermed kan give anledning til en berettiget forventning hos afgiftsskyldner, anses for en "kompetent myndighed", som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79. Domstolen fastslog, at dette bl.a. er tilfaeldet med hensyn til eksportmedlemsstatens toldvaesen, som handler i forbindelse med toldangivelsen.

89 Kommissionen har anfoert, at begrebet "kompetente myndigheder" imidlertid ikke omfatter toldmyndighederne i et land, som ikke er omfattet af traktaten. Kommissionen har bl.a. henvist til, at i et tilfaelde som det foreliggende, hvor de relevante bestemmelser er fastsat selvstaendigt af Faellesskabet, kan det ikke antages, at myndigheden i et saadant land har en saadan grad af kendskab til og indsigt i disse regler, at en erhvervsdrivende fuldt ud kan faeste lid hertil og have en forventning, der er beskyttet i henhold til princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

90 Dette synspunkt kan ikke tiltraedes. Det bemaerkes, at det i henhold til forordning nr. 3184/74 paahviler de faeroeske myndigheder at tage de noedvendige skridt til at undersoege varernes oprindelsesstatus og til at kontrollere de oevrige oplysninger i EUR. 1-certifikatet (artikel 22, stk. 2), at udstede EUR. 1-certifikatet, hvis de varer, der skal udfoeres, kan anses for varer med oprindelse paa Faeroeerne, som defineret i forordningens artikel 2, stk. 1 (artikel 23), og har ret til kraeve yderligere dokumentation fremlagt eller til at foretage enhver kontrol, som de maatte finde passende, med henblik paa at undersoege, om sidstnaevnte betingelse er opfyldt (artikel 25). De faeroeske myndigheder er saaledes af Faellesskabet inddraget i fremskaffelsen af de oplysninger, der har betydning for opkraevning af told, og de kan derfor ogsaa skabe en berettiget forventning hos afgiftsskyldneren. De faeroeske myndigheder maa derfor anses for "kompetente myndigheder", som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79.

91 Det maa dernaest fastslaas, at det fremgaar af ordlyden af artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, at afgiftsskyldners berettigede forventning kun nyder beskyttelse i henhold til denne bestemmelse, saafremt det er de kompetente myndigheder "selv", der har skabt det grundlag, hvorpaa afgiftsskyldners forventning hvilede. Saaledes er det kun fejl, som kan tilskrives de kompetente myndigheders aktive adfaerd, der giver ret til, at der undlades efteropkraevning af told (Mecanarte-dommen, praemis 23).

92 Som Domstolen fastslog i naevnte doms praemis 24, kan denne betingelse ikke anses for opfyldt, naar de kompetente myndigheder er blevet vildledt ° f.eks. med hensyn til varens oprindelse ° af afgiftsskyldners urigtige angivelser, som myndighederne ikke skal kontrollere eller bedoemme gyldigheden af. I et saadant tilfaelde er det afgiftsskyldner, som baerer risikoen ved et handelsdokument, som ved en senere kontrol viser sig at vaere falsk.

93 Endvidere fremgaar det af Domstolens praksis, at afgiftsskyldner ikke kan stoette ret paa en forventning om, at certifikaterne er gyldige, fordi toldvaesenet i en medlemsstat i foerste omgang har godkendt dem. Faktisk er toldvaesenets opgaver inden for rammerne af den foerste godkendelse af anmeldelser paa ingen maade til hinder for, at der senere foretages undersoegelser (dom af 13.11.1984, forenede sager 98/83 og 230/83, Van Gend & Loos og Expeditiebedrijf Wim Bosman mod Kommissionen, Sml. s. 3763, praemis 20).

94 Det foelger heraf, at den omstaendighed, at de faeroeske myndigheder afgav en erklaering paa EUR. 1-certifikatet om, at varerne havde oprindelse paa Faeroeerne, og at de kompetente myndigheder i indfoerselsmedlemsstaten oprindeligt accepterede, at varernes oprindelse var som angivet i certifikaterne, ikke er tilstraekkelig til, at der foreligger en fejl fra de kompetente myndigheders side, som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79.

95 Derimod maa det, naar eksportoeren har angivet, at varerne er af faeroesk oprindelse og i denne forbindelse er gaaet ud fra, at de faeroeske myndigheder havde kendskab til alle de faktiske oplysninger, som var noedvendige ved anvendelsen af de omhandlede toldbestemmelser, og naar disse myndigheder trods dette kendskab ikke har gjort indsigelse mod oplysningerne i eksportoerens toldangivelser og saaledes har anlagt en forkert fortolkning af reglerne om oprindelsesstatus ved deres erklaering om, at varerne var af faeroesk oprindelse, antages, at det beroede paa en fejl, som de kompetente myndigheder selv har begaaet ved den oprindelige anvendelse af de omhandlede bestemmelser, at afgiften ikke er blevet opkraevet ved indfoerslen af varerne (jf. i denne retning dom af 22.10.1987, sag 314/85, Foto-Frost, Sml. s. 4199, praemis 24, og af 1.4.1993, sag C-250/91, Hewlett Packard France, Sml. I, s. 1819, praemis 21).

96 Det tilkommer den forelaeggende ret at fastslaa, om der i dette tilfaelde forelaa en saadan fejl fra de kompetente myndigheders side, at de tre sagsoegere i hovedsagerne har krav paa, at der ikke foretages efteropkraevning.

97 For saa vidt angaar den foerste betingelse skal det praejudicielle spoergsmaal derfor besvares med, at den omstaendighed, at de faeroeske myndigheder afgav en erklaering paa EUR. 1-certifikatet om, at varerne havde oprindelse paa Faeroeerne, og at de kompetente myndigheder i indfoerselsmedlemsstaten oprindeligt accepterede, at varernes oprindelse var som angivet i certifikaterne, ikke indebaerer, at der foreligger "en fejl, som de kompetente myndigheder har begaaet", som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79. Det forholder sig derimod anderledes, naar eksportoeren har angivet, at varerne er af faeroesk oprindelse og i denne forbindelse er gaaet ud fra, at de faeroeske myndigheder havde kendskab til alle de faktiske oplysninger, som var noedvendige ved anvendelsen af de omhandlede toldbestemmelser, og naar disse myndigheder trods dette kendskab ikke har gjort indsigelse mod oplysningerne i eksportoerens toldangivelser og saaledes har anlagt en forkert fortolkning af reglerne om oprindelsesstatus ved deres erklaering om, at varerne var af faeroesk oprindelse.

Afgiftsskyldners mulighed for at opdage den af de kompetente myndigheder begaaede fejl

98 Med hensyn til den anden betingelse fremgaar det af det femte spoergsmaal, at den forelaeggende ret finder, at afgiftsskyldnerne i det i hovedsagerne foreliggende tilfaelde hele tiden i god tro har antaget, at varernes oprindelse var som angivet i EUR. 1-certifikaterne.

99 Det bemaerkes imidlertid, at den omhandlede betingelse ifoelge fast retspraksis indebaerer, at den forelaeggende ret skal afgoere, om afgiftsskyldnerne ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget den af de kompetente myndigheder begaaede fejl, og at der i denne forbindelse skal tages hensyn til fejlens karakter, de paagaeldende erhvervsdrivendes erfaring og den agtpaagivenhed, de har udvist (ovennaevnte Deutsche Fernsprecher-dom, praemis 24, dom af 8.4.1992, sag C-371/90, Beirafrio, Sml. I, s. 2715, praemis 21, af 16.7.1992, sag C-187/91, Belovo, Sml. I, s. 4937, praemis 17, og ovennaevnte dom Hewlett Packard France, praemis 22).

100 For saa vidt angaar fejlens naermere beskaffenhed fremgaar det af den naevnte retspraksis, at det i hvert enkelt tilfaelde skal afgoeres, om bestemmelserne paa omraadet er indviklede, eller om de modsat er saa klare, at fejlen uden vanskelighed kan konstateres paa grundlag af de faktiske omstaendigheder. Med hensyn til de erhvervsdrivendes agtpaagivenhed bemaerkes, at det paahviler disse, saafremt de er i tvivl om definitionen af varernes oprindelsesstatus, at undersoege spoergsmaalet og fremskaffe enhver mulig oplysning for at fastslaa, om deres tvivl er begrundet.

101 Paa grundlag af denne fortolkning tilkommer det den forelaeggende ret at afgoere, om de kriterier, der indgaar i vurderingen af, om den fejl, som maatte vaere begaaet af de faeroeske myndigheder, kunne vaere opdaget af afgiftsskyldnerne, under de i dette tilfaelde foreliggende omstaendigheder er opfyldt.

102 Det maa imidlertid fremhaeves i denne forbindelse, at der i hovedsagerne, saaledes som disse er forelagt Domstolen, foreligger flere omstaendigheder, som kan tages i betragtning som forhold, der under ét vil kunne godtgoere, at den fejl, der maatte vaere begaaet af de faeroeske myndigheder, i givet fald ikke kunne vaere opdaget, selv ikke af erfarne erhvervsdrivende som de tre sagsoegere i hovedsagerne.

103 For det foerste maa der tages hensyn til, at som det fremgaar af naervaerende doms praemis 49-52, kan det ikke blot ved en gennemlaesning af de omhandlede bestemmelser udelukkes, at en adskillelse efter bogfoeringsmaessige principper mellem rejer af faeroesk oprindelse og rejer fra tredjelande kan vaere tilstraekkelig efter reglerne om oprindelsesstatus. Der maa i denne sammenhaeng ogsaa tages hensyn til, at de bogfoeringsmaessige principper efter de for Domstolen foreliggende oplysninger kunne anvendes ved indfoersler fra Faeroeerne til de oevrige dele af det danske rige, hvilket den forelaeggende ret imidlertid maa soege godtgjort.

104 Endvidere maa der tages hensyn til, at de paagaeldende virksomheder i flere tilfaelde over en forholdsvis lang periode fik udstedt certifikater, hvorved den opfattelse, som senere viste sig at vaere forkert, gentagne gange blev fastholdt. Herudover fastholdt de faeroeske myndigheder deres opfattelse, selv efter at undersoegelsesdelegationen havde givet udtryk for den modsatte fortolkning.

105 Endelig maa der ogsaa tages hensyn til, at saafremt de paagaeldende virksomheder havde vaeret i tvivl om fortolkningen af de omhandlede bestemmelser, kunne de have holdt rejerne af faeroesk oprindelse adskilt, saaledes at de kunne have vaeret omfattet af praeferencetoldordningen. Den omstaendighed, at de ikke forsoegte at faa de faeroeske fabrikker til at foretage en saadan fysisk adskillelse, forekommer i virkeligheden at vaere et bevis for, at de var i god tro.

106 For saa vidt angaar den anden betingelse i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 skal det praejudicielle spoergsmaal besvares med, at der ved afgoerelsen af, om afgiftsskyldnerne med rimelighed kunne forventes at have opdaget den af de kompetente myndigheder begaaede fejl, som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, bl.a. skal tages hensyn til fejlens karakter, de paagaeldende erhvervsdrivendes erfaring og den agtpaagivenhed, de har udvist. Paa grundlag af denne fortolkning tilkommer det den forelaeggende ret at afgoere, om de kriterier, der indgaar i vurderingen af, om en eventuel fejl fra de faeroeske myndigheders side kunne vaere opdaget af afgiftsskyldnerne, under de i dette tilfaelde foreliggende omstaendigheder er opfyldt.

Spoergsmaalet om, hvorvidt samtlige bestemmelser i de gaeldende forskrifter er blevet overholdt i forbindelse med toldangivelsen

107 Den forelaeggende ret har i det femte spoergsmaal anfoert, at eksportoeren iagttog alle gaeldende bestemmelser i forbindelse med toldangivelsen, medmindre der kan udledes det modsatte af den omstaendighed, at eksportoeren i god tro angav varerne som vaerende af faeroesk oprindelse.

108 I denne forbindelse bemaerkes, at klarereren ifoelge Domstolens praksis skal meddele toldmyndighederne alle oplysninger, som er fastsat i faellesskabsbestemmelser, saavel som i de nationale forskrifter, der i givet fald supplerer eller gennemfoerer faellesskabsbestemmelserne, og som vedroerer toldbehandlingen af den paagaeldende vare (dom af 23.5.1989, sag 378/87, Top Hit Holzvertrieb mod Kommissionen, Sml. s. 1359, praemis 26).

109 Domstolen har imidlertid fastslaaet, at denne forpligtelse ikke kan gaa ud over meddelelsen af oplysninger, som afgiftsskyldner med rimelighed kan have kendskab til eller indhente, saaledes at det er tilstraekkeligt, at saadanne oplysninger ° selv om de maatte vaere ukorrekte ° er meddelt i god tro (ovennaevnte domme Mecanarte, praemis 29, og Hewlett Packard France, praemis 29).

110 Med hensyn til den tredje betingelse i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 skal det praejudicielle spoergsmaal besvares med, at denne bestemmelse finder anvendelse i det tilfaelde, hvor afgiftsskyldneren har overholdt alle kravene i faellesskabsbestemmelserne om toldangivelser saavel som i de nationale forskrifter, der i givet fald supplerer eller gennemfoerer faellesskabsbestemmelserne, selv om afgiftsskyldneren i god tro har meddelt ukorrekte eller ufuldstaendige oplysninger, naar disse oplysninger er de eneste, han med rimelighed kunne have kendskab til eller indhente.

Ejendomsretten og proportionalitetsprincippet

111 For det tilfaelde, at den forelaeggende ret maatte finde, at betingelserne for at anvende artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 ikke er opfyldt i de foreliggende sager, maa det undersoeges, om efteropkraevning af importafgifter ° saaledes som sagsoegerne i hovedsagerne har gjort gaeldende ° i dette tilfaelde vil udgoere en kraenkelse af ejendomsretten, som er beskyttet i henhold til artikel 1 i den foerste tillaegsprotokol til konventionen af 4. november 1950 til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder, saaledes som denne er blevet fortolket af Den Europaeiske Menneskerettighedskommission og -domstol, og som er sikret i Faellesskabets retsorden (dom af 13.12.1979, sag 44/79, Hauer, Sml. s. 3727, praemis 17).

112 Sagsoegerne har anfoert, at muligheden for efter den naevnte artikel 1, stk. 2, at haandhaeve love, som er noedvendige bl.a. for at sikre betaling af skatter og andre afgifter, maa anvendes under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Endvidere har Domstolen ophoejet dette princip til en almindelig retsgrundsaetning, som maa overholdes, uanset hvilken rettighed der er tale om. Ifoelge sagsoegerne tilsidesaettes proportionalitetsprincippet imidlertid af foelgende grunde, saafremt der i et tilfaelde som det, der foreligger i hovedsagerne, foretages efteropkraevning:

° Indfoerslerne er foretaget i god tro paa grundlag af certifikater, som de kompetente myndigheder i udfoerselslandet i god tro har udstedt, og ingen af sagsoegerne var i tvivl om rigtigheden af disse myndigheders fortolkning af de omhandlede bestemmelser eller havde en oekonomisk interesse i at foretraekke en bestemt fortolkning af bestemmelserne. Endvidere er afgifterne opkraevet med tilbagevirkende gyldighed, idet eksportoeren ville have haft valget mellem at saelge varerne et andet sted eller betale det kraevede beloeb, hvis afgifterne var blevet opkraevet ved indfoerslen.

° Afgifterne kan ikke laengere kraeves betalt af koeberen af de indfoerte varer, som ellers skulle have betalt disse, hvis de var blevet opkraevet ved indfoerslen.

° Det beloeb, der er afkraevet Arthur Smith, er uforholdsmaessigt stort og vil foere til firmaets konkurs.

113 I denne forbindelse bemaerkes, at der er taget hensyn til de forhold, som sagsoegerne i hovedsagerne har paaberaabt sig, og som er naevnt ovenfor i foerste led, i forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79. Det fremgaar saaledes netop af denne bestemmelse, at det kan vaere uforholdsmaessigt byrdefuldt at foretage efteropkraevning, naar afgifterne ikke er blevet opkraevet ved indfoerslen som foelge af en fejl fra de kompetente myndigheders side, og de paagaeldende virksomheder har handlet i god tro.

114 Naar betingelserne for at anvende artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 derimod ikke er opfyldt, er det ikke i strid med proportionalitetsprincippet at foretage efteropkraevning, ogsaa selv om afgifterne ikke laengere kan kraeves betalt af koeberen af de indfoerte varer. Kyndige erhvervsdrivende maa selv i deres kontraktforhold traeffe de foranstaltninger, der er noedvendige for at undgaa en saadan situation.

PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM: 694J0153.1

115 Endvidere bemaerkes, at en toldspeditoer som Arthur Smith efter karakteren af den virksomhed, firmaet udoever, paatager sig et ansvar saavel for betalingen af importafgifter som for rigtigheden af de dokumenter, firmaet indleverer til toldmyndighederne. Det maa derfor fastslaas, at selv om firmaet i denne forbindelse afkraeves et betydeligt beloeb, falder dette inden for karakteren af de erhvervsmaessige risici, firmaet loeber.

116 Det maa herefter konkluderes, at hverken beskyttelsen af ejendomsretten eller proportionalitetsprincippet er til hinder for, at de kompetente myndigheder foretager efteropkraevning af importafgifter, naar betingelserne for anvendelse af artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 ikke er opfyldt, selv om afgifterne ikke laengere kan kraeves betalt af koeberen af de indfoerte varer, og der er tale om et betydeligt beloeb.

Sagens omkostninger

117 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagsomkostningerne

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court of Justice, Queen' s Bench Division, ved kendelser af 14. april 1994, for ret:

1) Raadets forordning (EOEF) nr. 2051/74 af 1. august 1974 om en toldordning for visse varer med oprindelse i og indfoert fra Faeroeerne, Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3184/74 af 6. december 1974 om definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde vedroerende anvendelsen af toldordningen for visse varer med oprindelse paa og indfoert fra Faeroeerne og Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter, skal fortolkes saaledes, at toldmyndighederne i en medlemsstat kan foretage efteropkraevning af importafgifter for varer indfoert fra Faeroeerne paa grundlag af en undersoegelsesrapport udarbejdet af en faellesskabsdelegation, selv om myndighederne ikke opkraevede told ved indfoerslen, idet de henholdt sig til de EUR. 1-certifikater, som de faeroeske myndigheder havde udstedt i god tro, selv om de faeroeske myndigheder bestrider rigtigheden af undersoegelsesdelegationens konklusioner, for saa vidt de vedroerer fortolkningen af de relevante faellesskabsretlige toldbestemmelser, og fastholder, at certifikaterne fortsat er gaeldende, og selv om de omtvistede spoergsmaal ikke har vaeret forelagt Vareoprindelsesudvalget, der er nedsat i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse.

2) Betingelserne i definitionen af "faeroeske skibe" i bilag IV til forordning nr. 2051/74 og i forklarende note 4 i bilag I til forordning nr. 3184/74 skal anvendes kumulativt.

3) Begrebet "besaetning" i bilag IV til forordning nr. 2051/74 og i forklarende note 4 i bilag I til forordning nr. 3184/74 omfatter ikke personer, som ikke indgaar i fartoejets normale bemanding, men ud over denne er hyret til at arbejde paa fartoejet paa et bestemt togt eller en del heraf med henblik paa oplaering eller som ufaglaerte arbejdere under daek, bl.a. af uddannelsesmaessige grunde og for at opfylde en joint venture-aftale med en virksomhed i et tredjeland, der goer det muligt for fartoejet at fiske inden for dette lands eksklusive oekonomiske zone, uanset om disse personer afloennes af fartoejets reder eller af virksomheden i tredjelandet.

4) Raavarer, der i henhold til forordning nr. 3184/74 er af faeroesk oprindelse, skal holdes fysisk adskilt fra varer fra tredjelande ved forarbejdningen i en faeroesk fabrik for at vaere omfattet af praeferencetoldordningen efter forordning nr. 2051/74. Saafremt der ikke foretages en saadan adskillelse, kan toldmyndighederne i indfoerselsmedlemsstaten imidlertid efter aftale med Kommissionen ud fra rimelighedsbetragtninger beslutte kun at toldbelaegge indfoersler fra denne fabrik med et beloeb, der svarer til den afgift, der skulle have vaeret betalt, saafremt varernes oprindelse i den paagaeldende sending forholdsmaessigt havde svaret til oprindelsen af de raavarer, der indgik til fabrikken i det aar, hvor indfoerslen fandt sted.

5) Det foelger af bestemmelserne i forordning nr. 2051/74 og nr. 3184/74, at naar rejer af faeroesk oprindelse er blevet forarbejdet i en faeroesk fabrik, der ligeledes forarbejder rejer fra tredjelande, paahviler det eksportoeren gennem fremlaeggelse af relevant dokumentation at bevise, at rejerne af faeroesk oprindelse fysisk er blevet holdt adskilt fra andre rejer. Kan et saadant bevis ikke foeres, kan rejerne ikke laengere anses for at vaere af faeroesk oprindelse, og EUR. 1-certifikatet maa herefter anses for udstedt og praeferencetariffen indroemmet med urette.

6) Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin skal det afgoeres efter national ret, under hvilke omstaendigheder et efterbetalingskrav vedroerende en samlet sum, hvoraf en del ikke kan kraeves betalt, idet treaarsfristen i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79 er overskredet, eventuelt skal anses for ugyldigt i sin helhed, dog saaledes af de begraensninger, der foelger af faellesskabsretten, skal overholdes, nemlig at anvendelsen af national ret ikke maa goere opkraevningen af faellesskabsafgifter og -gebyrer mindre effektiv end opkraevningen af tilsvarende nationale afgifter og gebyrer eller i praksis goere det umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at gennemfoere faellesskabsbestemmelserne.

7) Indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder er ikke forpligtet til, inden de ivaerksaetter efteropkraevning af told, at tage stilling til, om efteropkraevning vil kunne undlades i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79.

8) Artikel 4 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2164/91 af 23. juli 1991 om gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 skal fortolkes saaledes, at indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder ikke er forpligtet til at forelaegge Kommissionen en anmodning om en afgoerelse om, hvorvidt efteropkraevning af told kan undlades, hvis de finder, at betingelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 ikke er opfyldt.

9) Den omstaendighed, at de faeroeske myndigheder afgav en erklaering paa EUR. 1-certifikatet om, at varerne havde oprindelse paa Faeroeerne, og at de kompetente myndigheder i indfoerselsmedlemsstaten oprindeligt accepterede, at varernes oprindelse var som angivet i certifikaterne, indebaerer ikke, at der foreligger "en fejl, som de kompetente myndigheder har begaaet", som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79. Det forholder sig derimod anderledes, naar eksportoeren har angivet, at varerne er af faeroesk oprindelse og i denne forbindelse er gaaet ud fra, at de faeroeske myndigheder havde kendskab til alle de faktiske oplysninger, som var noedvendige ved anvendelsen af de omhandlede toldbestemmelser, og naar disse myndigheder trods dette kendskab ikke har gjort indsigelse mod oplysningerne i eksportoerens toldangivelser og saaledes har anlagt en forkert fortolkning af reglerne om oprindelsesstatus ved deres erklaering om, at varerne var af faeroesk oprindelse.

10) Ved afgoerelsen af, om afgiftsskyldnerne med rimelighed kunne forventes at have opdaget den af de kompetente myndigheder begaaede fejl, som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, skal der bl.a. tages hensyn til fejlens karakter, de paagaeldende erhvervsdrivendes erfaring og den agtpaagivenhed, de har udvist. Paa grundlag af denne fortolkning tilkommer det den forelaeggende ret at afgoere, om de kriterier, der indgaar i vurderingen af, om en eventuel fejl fra de faeroeske myndigheders side kunne vaere opdaget af afgiftsskyldnerne, under de i dette tilfaelde foreliggende omstaendigheder er opfyldt.

11) Artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 finder anvendelse i det tilfaelde, hvor afgiftsskyldneren har overholdt alle kravene i faellesskabsbestemmelserne om toldangivelser saavel som i de nationale forskrifter, der i givet fald supplerer eller gennemfoerer faellesskabsbestemmelserne, selv om afgiftsskyldneren i god tro har meddelt ukorrekte eller ufuldstaendige oplysninger, naar disse oplysninger er de eneste, han med rimelighed kunne have kendskab til eller indhente.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court of Justice, Queen' s Bench Division, ved kendelser af 14. april 1994, for ret:

1) Raadets forordning (EOEF) nr. 2051/74 af 1. august 1974 om en toldordning for visse varer med oprindelse i og indfoert fra Faeroeerne, Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3184/74 af 6. december 1974 om definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde vedroerende anvendelsen af toldordningen for visse varer med oprindelse paa og indfoert fra Faeroeerne og Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter, skal fortolkes saaledes, at toldmyndighederne i en medlemsstat kan foretage efteropkraevning af importafgifter for varer indfoert fra Faeroeerne paa grundlag af en undersoegelsesrapport udarbejdet af en faellesskabsdelegation, selv om myndighederne ikke opkraevede told ved indfoerslen, idet de henholdt sig til de EUR. 1-certifikater, som de faeroeske myndigheder havde udstedt i god tro, selv om de faeroeske myndigheder bestrider rigtigheden af undersoegelsesdelegationens konklusioner, for saa vidt de vedroerer fortolkningen af de relevante faellesskabsretlige toldbestemmelser, og fastholder, at certifikaterne fortsat er gaeldende, og selv om de omtvistede spoergsmaal ikke har vaeret forelagt Vareoprindelsesudvalget, der er nedsat i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse.

2) Betingelserne i definitionen af "faeroeske skibe" i bilag IV til forordning nr. 2051/74 og i forklarende note 4 i bilag I til forordning nr. 3184/74 skal anvendes kumulativt.

3) Begrebet "besaetning" i bilag IV til forordning nr. 2051/74 og i forklarende note 4 i bilag I til forordning nr. 3184/74 omfatter ikke personer, som ikke indgaar i fartoejets normale bemanding, men ud over denne er hyret til at arbejde paa fartoejet paa et bestemt togt eller en del heraf med henblik paa oplaering eller som ufaglaerte arbejdere under daek, bl.a. af uddannelsesmaessige grunde og for at opfylde en joint venture-aftale med en virksomhed i et tredjeland, der goer det muligt for fartoejet at fiske inden for dette lands eksklusive oekonomiske zone, uanset om disse personer afloennes af fartoejets reder eller af virksomheden i tredjelandet.

4) Raavarer, der i henhold til forordning nr. 3184/74 er af faeroesk oprindelse, skal holdes fysisk adskilt fra varer fra tredjelande ved forarbejdningen i en faeroesk fabrik for at vaere omfattet af praeferencetoldordningen efter forordning nr. 2051/74. Saafremt der ikke foretages en saadan adskillelse, kan toldmyndighederne i indfoerselsmedlemsstaten imidlertid efter aftale med Kommissionen ud fra rimelighedsbetragtninger beslutte kun at toldbelaegge indfoersler fra denne fabrik med et beloeb, der svarer til den afgift, der skulle have vaeret betalt, saafremt varernes oprindelse i den paagaeldende sending forholdsmaessigt havde svaret til oprindelsen af de raavarer, der indgik til fabrikken i det aar, hvor indfoerslen fandt sted.

5) Det foelger af bestemmelserne i forordning nr. 2051/74 og nr. 3184/74, at naar rejer af faeroesk oprindelse er blevet forarbejdet i en faeroesk fabrik, der ligeledes forarbejder rejer fra tredjelande, paahviler det eksportoeren gennem fremlaeggelse af relevant dokumentation at bevise, at rejerne af faeroesk oprindelse fysisk er blevet holdt adskilt fra andre rejer. Kan et saadant bevis ikke foeres, kan rejerne ikke laengere anses for at vaere af faeroesk oprindelse, og EUR. 1-certifikatet maa herefter anses for udstedt og praeferencetariffen indroemmet med urette.

6) Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin skal det afgoeres efter national ret, under hvilke omstaendigheder et efterbetalingskrav vedroerende en samlet sum, hvoraf en del ikke kan kraeves betalt, idet treaarsfristen i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79 er overskredet, eventuelt skal anses for ugyldigt i sin helhed, dog saaledes af de begraensninger, der foelger af faellesskabsretten, skal overholdes, nemlig at anvendelsen af national ret ikke maa goere opkraevningen af faellesskabsafgifter og -gebyrer mindre effektiv end opkraevningen af tilsvarende nationale afgifter og gebyrer eller i praksis goere det umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at gennemfoere faellesskabsbestemmelserne.

7) Indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder er ikke forpligtet til, inden de ivaerksaetter efteropkraevning af told, at tage stilling til, om efteropkraevning vil kunne undlades i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79.

8) Artikel 4 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2164/91 af 23. juli 1991 om gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 skal fortolkes saaledes, at indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder ikke er forpligtet til at forelaegge Kommissionen en anmodning om en afgoerelse om, hvorvidt efteropkraevning af told kan undlades, hvis de finder, at betingelserne i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 ikke er opfyldt.

9) Den omstaendighed, at de faeroeske myndigheder afgav en erklaering paa EUR. 1-certifikatet om, at varerne havde oprindelse paa Faeroeerne, og at de kompetente myndigheder i indfoerselsmedlemsstaten oprindeligt accepterede, at varernes oprindelse var som angivet i certifikaterne, indebaerer ikke, at der foreligger "en fejl, som de kompetente myndigheder har begaaet", som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79. Det forholder sig derimod anderledes, naar eksportoeren har angivet, at varerne er af faeroesk oprindelse og i denne forbindelse er gaaet ud fra, at de faeroeske myndigheder havde kendskab til alle de faktiske oplysninger, som var noedvendige ved anvendelsen af de omhandlede toldbestemmelser, og naar disse myndigheder trods dette kendskab ikke har gjort indsigelse mod oplysningerne i eksportoerens toldangivelser og saaledes har anlagt en forkert fortolkning af reglerne om oprindelsesstatus ved deres erklaering om, at varerne var af faeroesk oprindelse.

10) Ved afgoerelsen af, om afgiftsskyldnerne med rimelighed kunne forventes at have opdaget den af de kompetente myndigheder begaaede fejl, som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, skal der bl.a. tages hensyn til fejlens karakter, de paagaeldende erhvervsdrivendes erfaring og den agtpaagivenhed, de har udvist. Paa grundlag af denne fortolkning tilkommer det den forelaeggende ret at afgoere, om de kriterier, der indgaar i vurderingen af, om en eventuel fejl fra de faeroeske myndigheders side kunne vaere opdaget af afgiftsskyldnerne, under de i dette tilfaelde foreliggende omstaendigheder er opfyldt.

11) Artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 finder anvendelse i det tilfaelde, hvor afgiftsskyldneren har overholdt alle kravene i faellesskabsbestemmelserne om toldangivelser saavel som i de nationale forskrifter, der i givet fald supplerer eller gennemfoerer faellesskabsbestemmelserne, selv om afgiftsskyldneren i god tro har meddelt ukorrekte eller ufuldstaendige oplysninger, naar disse oplysninger er de eneste, han med rimelighed kunne have kendskab til eller indhente