61992B0096

++++

1. Saerlige rettergangsformer ° formalitetskrav ° hovedsagens antagelse til realitetsbehandling ° ingen betydning ° graenser

(EOEF-traktaten, art. 185 og 186; Rettens procesreglement, art. 104, stk.2)

2. Saerlige rettergangsformer ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° arbejdstagerrepraesentationers begaering dels om udsaettelse af gennemfoerelsen af en beslutning om godkendelse af en fusion, dels om andre foreloebige forholdsregler ° betingelser ° alvorligt og uopretteligt tab ° afvejning af samtlige interesser i sagen ° ingen risiko for at arbejdstagerne lider tab, der kan give grundlag for at traeffe foreloebige forholdsregler

(EOEF-traktaten, art. 185 og 186; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2; Raadets forordning nr. 4064/89; Raadets direktiv 77/187, art. 3 og 4)

1. Saafremt det under en sag om foreloebige forholdsregler goeres gaeldende, at hovedsagen aabenbart maa afvises, maa det ved behandlingen af begaeringen om foreloebige forholdsregler fastslaas, om hovedsagen umiddelbart ses at indeholde saadanne omstaendigheder, at den med en vis sandsynlighed kan antages at kunne paakendes i realiteten.

2. I en situation, hvor en udsaettelse af gennemfoerelsen af en kommissionsbeslutning om godkendelse af en fusion i medfoer af forordning nr. 4064/89 ° efter begaering om foreloebige forholdsregler fra arbejdstagerrepraesentationer i en af de i fusionen deltagende virksomheder ° vil vaere ensbetydende med, at den meddelte godkendelse suspenderes under hele sagens behandling, og som foelge heraf med, at de beroerte virksomheders drift forstyrres, og hvor de foreloebige forholdsregler, der subsidiaert er fremsat begaering om, vil vaere ensbetydende med en forlaengelse af en situation, som er kendetegnet ved en dominerende stilling, der kan faa uoprettelige konsekvenser for konkurrencen inden for den paagaeldende sektor ° hvilket de i beslutningen opstillede betingelser netop skulle forhindre ° maa det under sagen om foreloebige forholdsregler vaere paakraevet at foretage en afvejning af alle de interesser, der goer sig gaeldende. Herunder maa der tages hensyn til ikke alene sagsoegernes interesser og Kommissionens interesse i at genetablere effektive konkurrenceforhold, men ogsaa de interesser, som goer sig gaeldende for tredjeparter, specielt de beroerte virksomheder, saaledes at det undgaas saavel at skabe en uoprettelig situation som at paafoere en af sagens parter, en tredjepart eller endog almene interesser et alvorligt og uopretteligt tab.

I en saadan situation er de begaerede forholdsregler kun berettigede, hvis det viser sig, at de arbejdstagere, som sagsoegerne repraesenterer, i tilfaelde af, at forholdsreglerne ikke traeffes, udsaettes for en situation, der kan bringe deres fremtid i fare.

I det foreliggende tilfaelde kan den anfaegtede beslutning principielt ikke have indvirkning paa de rettigheder, der tilkommer arbejdstagerne i de beroerte virksomheder, og den kan heller ikke direkte paafoere arbejdstagerne et tab, hvis eventuelle indtraeden kan begrunde, at der traeffes foreloebige forholdsregler. Helt bortset fra, at den godkendte fusion ikke ledsages af afskedigelser, beroerer forordning nr. 4064/89 saaledes paa ingen maade arbejdstagernes kollektive rettigheder, og i medfoer af artikel 3 og 4 i direktiv 77/187 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder overgaar overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold til erhververen.

Sagsfremstilling

1 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 9. november 1992 har comité central d' entreprise de la Société Générale des Grandes Sources, comité d' établissement de la Source Perrier, syndicat CGT de la Source Perrier og comité de groupe Perrier (herefter benaevnt "sagsoegerne") i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 22. juli 1992 om en procedure i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 (IV/M.190 ° Nestlé/Perrier, EFT L 356, s. 1).

2 Ved saerskilt dokument registreret paa Rettens Justitskontor samme dag har sagsoegerne ligeledes ° i medfoer af EOEF-traktatens artikel 185 og 186 og procesreglementets artikel 104-110 ° fremsat begaering, principalt om udsaettelse af gennemfoerelsen af den anfaegtede beslutning, subsidiaert om, at Retten traeffer bestemmelse om, at Kommissionen skal paalaegge Nestlé:

° inden for rimelig tid og i henhold til den gaeldende nationale lovgivning at ivaerksaette konsultationer med og indhente fuldstaendige oplysninger hos Perrier' s personaleorganisationer,

° at udsaette enhver foranstaltning i form af nedlaeggelse af arbejdspladser inden for virksomheder i Perrier-koncernen i forbindelse med Nestlé' s overtagelse af kontrollen med Perrier, saa laenge annullationssoegsmaalet verserer, og

° at udsaette enhver gennemfoerelse af tidligere indgaaede aftaler med tredjemand eller af forpligtelser paataget over for Kommissionen med henblik paa aendringer af Perrier-selskabernes koncernstruktur ved salg af aktiver, erhvervelse af kapitalandele eller enhver anden retlig eller finansiel foranstaltning, som tager sigte paa at overfoere kontrollen med en hvilken som helst enhed i Perrier-koncernen til en tredjemand, indtil Retten har truffet afgoerelse i sagens realitet.

3 Kommissionen har den 23. november 1992 fremsat sine skriftlige bemaerkninger vedroerende begaeringen om foreloebige forholdsregler. Parterne har fremsat deres mundtlige bemaerkninger den 1. december 1992.

4 Foer der tages stilling til, om begaeringen om foreloebige forholdsregler kan tages til foelge, skal der gives en fremstilling af sagens kontekst og specielt af de vaesentligste faktiske omstaendigheder, der ligger til grund for den for retten anlagte sag, saaledes som de fremgaar af de processkrifter, parterne har indleveret, og af de mundtlige bemaerkninger, der er fremsat i retsmoedet den 1. december 1992.

5 I henhold til artikel 4, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT L 395, s. 1, som berigtiget i EFT 1990 L 257, s. 14, herefter benaevnt "forordning nr. 4064/89") indgav Nestlé SA (herefter benaevnt "Nestlé") den 25. februar 1992 anmeldelse til Kommissionen om et offentligt tilbud om overtagelse af samtlige aktier i Source Perrier SA (herefter benaevnt "Perrier"). Overtagelsestilbuddet var den 20. januar 1992 blevet fremsat af Nestlé' s og Banque Indosuez' faelles datterselskab, Demilac SA (herefter benaevnt "Demilac"). Nestlé og Demilac havde, for det tilfaelde, at overtagelsestilbuddet blev gennemfoert efter hensigten, forpligtet sig til at saelge et af Perrier' s datterselskaber, Volvic, til BSN-koncernen.

6 Efter en gennemgang af anmeldelsen besluttede Kommissionen den 25. marts 1992 at indlede proceduren efter artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning nr. 4064/89, da den fandt, at den anmeldte fusion rejste alvorlig tvivl med hensyn til, om den var forenelig med faellesmarkedet. Efter Kommissionens opfattelse var der fare for, at der som foelge af fusionen ville opstaa en dominerende stilling enten for Perrier-Nestlé i sig selv eller for Perrier-Nestlé og BSN som helhed.

7 Ved skrivelse af 19. juni 1992 anmodede fagforeningen CGT de la Source Perrier (herefter benaevnt "fagforeningen CGT") Kommissionen om oplysninger vedroerende den undersoegelse, der var indledt med hensyn til Nestlé-Demillac' s overtagelse af Perrier. Som svar paa skrivelsen erklaerede Kommissionens tjenestegrene sig rede til at afholde et informationsmoede, som derefter fandt sted den 2. juli 1992. Paa moedet gav repraesentanter for fagforeningen over for Kommissionen udtryk for deres betaenkeligheder med hensyn til de sociale konsekvenser af den anmeldte fusion, og de fremlagde en raekke dokumenter, herunder referater af moeder i Perrier' s virksomhedspersonaleudvalg (comité d' établissement) og Perrier' s koncernpersonaleudvalg (comité du groupe), dokumenter vedroerende henvendelser til de franske myndigheder og forskellige retslige skridt ved de franske domstole samt fagforeningsmeddelelser og avisudklip. Dagen efter moedet fremsendte fagforeningen CGT et eksemplar af Perrier' s aarsberetning for 1991 til Kommissionen, som havde anmodet om talmaessige oplysninger om de sociale konsekvenser af Nestlé' s overtagelse af Perrier.

8 Under hensyntagen til nogle tilsagn, Nestlé havde afgivet over for Kommissionen, vedtog denne den 22. juli 1992 en beslutning (herefter benaevnt "beslutningen"), hvorved fusionen blev erklaeret forenelig med faellesmarkedet. I beslutningen blev der optaget en raekke betingelser og paabud med henblik paa at sikre, at Nestlé overholdt de afgivne tilsagn. Disse betingelser og paabud, som tog sigte paa at goere det lettere for en levedygtig konkurrent med tilstraekkelige ressourcer til at konkurrere effektivt med Nestlé og BSN at faa adgang til det franske marked for flaskeaftappet vand, kan sammenfattes saaledes:

° Nestlé afhaender til en saadan konkurrent maerkerne og kilderne Vichy, Thonon, Pierval og Saint-Yorre samt en raekke andre, lokale kilder samt den til kilderne hoerende aftapningskapacitet.

° Nestlé afholder sig fra at stille under ét aar gamle oplysninger om selskabets salgsmaengder til raadighed for brancheforeninger eller andre enheder, som kunne videregive disse oplysninger til andre konkurrenter.

° Nestlé er indforstaaet med at holde alle de aktiver og interesser, som selskabet erhverver fra Perrier, adskilt fra sine egne aktiviteter, indtil salget af de naevnte maerker og kilder er gennemfoert.

° Nestlé foretager i det naevnte tidsrum ingen strukturelle aendringer i Perrier uden Kommissionens forudgaaende godkendelse.

° Valget af koeberen, som skal raade over tilstraekkelige finansielle midler og et tilstraekkeligt kendskab til drikkevarer og levnedsmidler som maerkevarer, skal forelaegges Kommissionen til godkendelse.

° Nestlé anerkender, at det er en betingelse for salget af Volvic til BSN, at de naevnte maerker og kilder er solgt.

° Nestlé maa i en periode paa ti aar hverken direkte eller indirekte generhverve de maerker eller kilder, som selskabet afhaender i henhold til tilsagnet, og Nestlé forpligter sig til i en periode paa fem aar fra datoen for Kommissionens beslutning at informere Kommissionen om enhver erhvervelse af enheder, der har en andel af salget paa det franske marked for flaskeaftappet vand paa over 5%.

Retlige bemaerkninger

9 I henhold til bestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 185 og 186, jf. artikel 4 i Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988, om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans, kan Retten, hvis den skoenner, at forholdene kraever det, udsaette gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt eller foreskrive de fornoedne foreloebige forholdsregler.

10 Det fremgaar af artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglementet, at begaeringer om foreloebige forholdsregler i henhold til EOEF-traktatens artikel 185 og 186 skal angive de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget. De begaerede forholdsregler skal vaere af foreloebig karakter i den forstand, at de ikke maa foregribe afgoerelsen i hovedsagen (jf. senest kendelse afsagt af Rettens praesident den 16.7.1992, sag T-29/92 R, SPO m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2161).

Parternes anbringender

11 Sagsoegerne har anfoert, at de retlige betingelser for, at der kan traeffes bestemmelse om de begaerede foreloebige forholdsregler, maa antages at vaere opfyldt i denne sag. Efter sagsoegernes opfattelse er den anfaegtede beslutning ulovlig, og en oejeblikkelig gennemfoerelse af beslutningen vil paafoere dem et alvorligt og uopretteligt tab.

12 For saa vidt angaar beslutningens ulovlighed har sagsoegerne henvist til de anbringender og argumenter, de har fremfoert i deres staevning i hovedsagen, hvor de i det vaesentlige har gjort gaeldende, at den anfaegtede retsakt er udstedt efter en procedure, som har vaeret behaeftet med vaesentlige mangler, og som er gennemfoert i strid med grundlaeggende principper i Faellesskabets arbejdsmarkeds- og socialret saavel som i strid med bestemmelser i traktaten og forordninger til gennemfoerelse af disse.

13 Sagsoegerne har navnlig anfoert, at Kommissionen ° ved blot at imoedekomme en begaering fra fagforeningen CGT i form af en hoering af repraesentanter for fagforeningen den 2. juli 1992 ° har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til forordning nr. 4064/89 og Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2367/90 af 25. juli 1990 om anmeldelser, frister og udtalelser i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT L 219, s. 5, herefter benaevnt "forordning nr. 2367/90") til at give de anerkendte repraesentanter for arbejdstagerne underretning om procedurens art og indhold, til at give dem en frist til fremsaettelse af deres bemaerkninger og til at give dem aktindsigt. Sagsoegerne har i oevrigt anfoert, at Kommissionen har undladt at give dem oplysning om, at de kunne lade sig bistaa af en advokat under hoeringen, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 2367/90.

14 Sagsoegerne har endvidere anfoert, at Kommissionen ved at godkende den anmeldte fusion uden at de grundlaeggende arbejdsmarkedsmaessige og sociale rettigheder er blevet sikret ° f.eks. fastholdelse og forbedring af beskaeftigelsesniveauet samt retten til at blive informeret og hoert i alle tilfaelde af kollektiv trussel mod beskaeftigelsen ° har tilsidesat de grundlaeggende principper i Faellesskabets arbejdsmarkeds- og socialret, som har hjemmel i den europaeiske socialpagt, der er underskrevet i Torino den 18. oktober 1961, faellesskabspagten om arbejdstagernes grundlaeggende arbejdsmarkedsmaessige og sociale rettigheder, som er underskrevet i Strasbourg den 9. december 1989, EOEF-traktatens artikel 117 ff. samt Raadets direktiv 75/129/EOEF af 17. februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser (EFT L 48, s. 29) og Raadets direktiv 77/187/EOEF af 14. februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26, herefter benaevnt "direktiv 77/187").

15 Sagsoegerne har endvidere gjort gaeldende, at beslutningen om at erklaere den anmeldte fusion forenelig med faellesmarkedet ° herunder de til beslutningen knyttede paabud og betingelser ° ikke staar i rimeligt forhold til det maal, som forfoelges. Ifoelge sagsoegerne skulle Kommissionen, da den fandt, at man ikke uden skade for konkurrencen kunne tillade, at produktionen paa det paagaeldende marked blev koncentreret paa kun to enheder, have givet afslag paa Nestlé' s begaering og have vedtaget en beslutning, hvorved den i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 4064/89 forboed den ivaerksatte fusion. Efter omstaendighederne skulle Kommissionen samtidig have truffet andre foranstaltninger, f.eks. i henhold til artikel 8, stk. 4, med henblik paa at genoprette en effektiv konkurrence som den, der bestod, foer Nestlé og Perrier fremsatte overtagelsestilbuddet.

16 Sagsoegerne har endelig anfoert, at beslutningen er baseret paa en urigtig retsanvendelse og en aabenbart fejlagtig bedoemmelse af faktiske forhold. Efter sagsoegerens opfattelse har Kommissionen overskredet sin kompetence, dels ved at have opstillet en formodning for en konkurrencebegraensende aftale mellem Nestlé og BSN, dels ved i sin gennemgang af fusionen at have indfoert begreberne "oligopolistisk dominans" og "duopol", som ikke indgaar i bestemmelserne i traktaten eller i forordning nr. 4064/89. I hvert fald har Kommissionen ud fra rene hypoteser og utilstraekkeligt funderede slutninger konkluderet, at der var tale om et indgreb i konkurrencen som foelge af fusionen.

17 Med hensyn til risikoen for, at der vil opstaa et alvorligt og uopretteligt tab, har sagsoegerne gjort gaeldende, at godkendelsen af den anmeldte fusion noedvendigvis vil faa direkte konsekvenser for beskaeftigelsesforholdene, hvilket allerede har fundet udtryk i, at Nestlé i slutningen af september 1992 fremlagde en plan for nedlaeggelse af 740 arbejdspladser i loebet af 1993. De har tilfoejet, at denne plan om nedlaeggelse af arbejdspladser noedvendigvis vil blive efterfulgt af andre nedlaeggelser, ikke blot som foelge af de omfattende afhaendelser af aktiver, som beslutningen paalaegger Nestlé, men ligeledes i betragtning af, at der hos Nestlé findes strukturer, som svarer til dem, der allerede findes hos Perrier. Sagsoegerne har i denne forbindelse fremhaevet, at tabet af beskaeftigelsen vil vaere uopretteligt for den enkelte arbejdstager, der beroeres, da der i fransk ret ikke bestaar en generel ret til genansaettelse efter en uberettiget eller retsstridig afskedigelse, men den eneste form for oprejsning, som kan finde sted, normalt er erstatning. Efter sagsoegernes opfattelse vil selv ikke en annullation af den anfaegtede beslutning under hovedsagen kunne foere til, at de paagaeldende genindsaettes i deres rettigheder, da de i mellemtiden ikke vil have haft deres beskaeftigelse.

18 Kommissionen har anfoert, at det maa vaere aabenbart, at hovedsagen skal afvises, da sagsoegerne ikke, som det kraeves i EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, er direkte og individuelt beroert af den anfaegtede beslutning, og at begaeringen om foreloebige forholdsregler derfor ogsaa maa afvises. I denne henseende har Kommissionen anfoert, at selv om der ikke skal tages stilling til spoergsmaalet om hovedsagens antagelse til realitetsbehandling under en sag om foreloebige forholdsregler, idet afgoerelsen i hovedsagen ikke maa foregribes, foelger det dog af fast retspraksis, at det under behandlingen af en begaering om foreloebige forholdsregler maa fastslaas, om hovedsagen umiddelbart frembyder saadanne omstaendigheder, at den med en vis sandsynlighed kan antages til realitetsbehandling (jf. senest kendelse afsagt af Rettens praesident den 23.3.1992, forenede sager T-10/92 R, T-11/92 R, T-12/92 R, T-14/92 R og T-15/92 R, Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1571). Kommissionen har i oevrigt fremhaevet, at selv hvis det antages, at sagsoegerne er individuelt beroert af den anfaegtede beslutning paa grund af deres ret til at deltage i procedurerne i henhold til forordning nr. 4064/89, kan de dog ikke antages at vaere umiddelbart beroert, da de retsvirkninger, de kan blive udsat for, ikke kan henfoeres til beslutningen og udelukkende til denne.

19 Kommissionen har saerligt anfoert, at en beslutning om at godkende en fusion hverken foregriber en ny ejers frihed til at gennemfoere eller undlade at gennemfoere afskedigelser eller en medlemsstats adgang til at foreskrive, at afskedigelser skal ske efter en bestemt fremgangsmaade, eller endog til at stille krav om en forudgaaende administrativ tilladelse. En overfoersel af en virksomhed kan heller ikke paa nogen maade paavirke arbejdstagernes rettigheder, eftersom disse rettigheder simpelt hen overgaar til erhververen i overdragerens sted, og overfoerslen af virksomheden ikke i sig selv udgoer en begrundelse for afskedigelser. Heraf foelger, at eftersom den anfaegtede retsakt ikke paalaegger adressaten en pligt til at foretage afskedigelser, vil eventuelle afskedigelser, som denne maatte beslutte at foretage, ikke kunne betragtes som en noedvendig foelge af den anfaegtede beslutning.

20 Efter Kommissionens opfattelse forholder det sig under alle omstaendigheder saaledes, at begaeringen ikke giver grundlag for at antage, hverken at der foreligger omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, eller at der foreligger faktiske og retlige grunde til, at den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget.

21 For saa vidt angaar uopsaetteligheden har Kommissionen gjort gaeldende, at sagsoegerne hverken fyldestgoerende har paavist, at de udsaettes for et sikkert og overhaengende tab, eller at der bestaar en umiddelbar sammenhaeng imellem tabet og beslutningen. I denne henseende har Kommissionen anfoert, at eventuelle nedlaeggelser af arbejdspladser i ubestemt omfang, som kan taenkes at ledsage fremtidige salg af aktiver fra Perrier-koncernen, kun kan udgoere en "fremtidig, ubestemt og usikker skade" i den forstand, hvori dette udtryk er benyttet i Rettens praksis (kendelse afsagt af Rettens praesident den 7.6.1991, sag T-19/91 R, Vichy mod Kommissionen, Sml. II. s. 265).

22 Hvad angaar planen om at nedlaegge 740 arbejdspladser i loebet af 1993 har Kommissionen tilfoejet, at det maa paahvile sagsoegerne at godtgoere, at hverken national lovgivning eller retsmidler i national ret goer det muligt for dem at undgaa det tab, som kan foelge af gennemfoerelsen af denne plan (kendelse afsagt af Domstolens praesident den 15.6.1987, sag 142/87 R, Belgien mod Kommissionen, Sml. s. 2589). Kommissionen har i denne henseende fremhaevet, at den franske code du travail paalaegger en arbejdsgiver, som paataenker at gennemfoere afskedigelser af oekonomiske aarsager, en raekke forpligtelser, saavel over for arbejdstagerne og deres repraesentanter som over for myndighederne, og at enhver undladelse af at opfylde disse forpligtelser medfoerer, at der kan paalaegges sanktioner.

23 Kommissionen har tillige gjort gaeldende, at der ikke kan bestaa en sammenhaeng mellem paa den ene side en beslutning om godkendelse af en fusion og paa den anden side eventuelle afskedigelser, som foretages af erhververen af en virksomhed. Hvis det, som sagsoegerne haevder, maa antages at forholde sig saaledes, at en fusion altid foerer til nedlaeggelse af arbejdspladser, og en godkendelse af en fusion medfoerer, at paataenkte nedskaeringer gennemfoeres, vil det efter Kommissionens opfattelse vaere ensbetydende med, at enhver begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af en beslutning om godkendelse af en fusion, som fremsaettes af repraesentanter for arbejdstagerne i de beroerte virksomheder, automatisk skal tages til foelge.

24 Kommissionen har endelig anfoert, at selv hvis Retten maatte antage, at sagsoegerne har godtgjort, at der foreligger uopsaettelighed, maa en afvejning af parternes respektive interesser foere til, at begaeringen om foreloebige forholdsregler ikke tages til foelge, isaer da saadanne forholdsregler ikke alene vil faa betydning for parternes egne interesser, men ogsaa for de interesser, der goer sig gaeldende for Nestlé-koncernen, som ikke er i part i den verserende sag. Da fusionen allerede er gennemfoert, vil en udsaettelse af gennemfoerelsen af beslutningen desuden faa uoprettelige konsekvenser for konkurrencen inden for den paagaeldende sektor, for saa vidt som en saadan udsaettelse under de foreliggende omstaendigheder frem for alt ville foere til en udskydelse af Nestlé' s salg af de paagaeldende aktiver og til en varig fastholdelse af en dominerende stilling, som man netop har villet undgaa med beslutningen.

25 Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt de begaerede forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede, har Kommissionen anfoert, at de af sagsoegerne fremfoerte anbringender til stoette for, at beslutningen annulleres, maa afvises eller i det mindste forkastes. Hvad saerligt angaar anbringendet om tilsidesaettelse af vaesentlige formkrav har Kommissionen anfoert, at anbringendet om, at der ikke paa forhaand er givet de fornoedne oplysninger, og at retten til aktindsigt er blevet tilsidesat, savner grundlag. Uden at ville foregribe spoergsmaalet om, hvorvidt fagforeningen CGT kan betragtes som en anerkendt repraesentant for arbejdstagerne, jf. artikel 18, stk. 4, i forordning nr. 4064/89, og kan opfattes som en af de "direkte beroerte parter", som i henhold til forordningens artikel 18, stk. 3, har ret til aktindsigt, har Kommissionen fremhaevet, at saavel fagforeningen CGT som de oevrige sagsoegere har kunnet goere brug af de muligheder, de raader over i henhold til de gaeldende faellesskabsbestemmelser om fusioner og virksomhedsovertagelser, og at Kommissionen ikke kan vaere ansvarlig for, at fagforeningen CGT foerst anmodede om at maatte deltage i proceduren paa et meget fremskredent stadium, at den ikke anmodede om aktindsigt, og at den ikke lod sig bistaa af en advokat under det moede, Kommissionen afholdt. Tvaertimod tog Kommissionen de betaenkeligheder, repraesentanterne for fagforeningen CGT gav udtryk for, meget alvorligt, hvilket ogsaa fremgaar af, at den med kort frist imoedekom den anmodning om oplysninger, som de fremsatte, ved at arrangere et moede og ved at opfordre dem til at fremsaette supplerende skriftlige bemaerkninger efter moedet, hvilket de i oevrigt ogsaa gjorde.

26 Med hensyn til anbringendet om, at grundlaeggende arbejdsmarkedsmaessige og sociale rettigheder er blevet kraenket som foelge af, at konsekvenserne for arbejdsforholdene og de sociale forhold i form af nedlaeggelse af arbejdspladser ikke er taget i betragtning, har Kommissionen anfoert, at formaalet med fusionskontrolforordningen er at opretholde og udvikle en effektiv konkurrence inden for faellesmarkedet som et led i gennemfoerelsen af det indre marked. Kommissionens bedoemmelse af de konkurrencemaessige konsekvenser af en fusion skal ganske vist foretages inden for den generelle ramme, som angives af de grundlaeggende maal i traktatens artikel 2, herunder den i traktatens artikel 130 A omhandlede styrkelse af Faellesskabets oekonomiske og sociale samhoerighed. For at fusionens beskaeftigelsesmaessige konsekvenser kan tages i betragtning, maa det imidlertid kraeves, at de som foelge af deres omfang kan bringe de naevnte maal i fare, saerligt med hensyn til beskaeftigelsesudviklingen. Hverken Nestlé' s overtagelse af Perrier eller den afhaendelse af aktiver, som skal finde sted i overensstemmelse med de i beslutningen opstillede betingelser, vil dog kunne have saerlig betydning for gennemfoerelsen af de naevnte maal.

Rettens bemaerkninger

A ° Vedroerende forordning nr. 4064/89

27 Indledningsvis bemaerkes, at denne begaering om foreloebige forholdsregler er den foerste, der er fremsat for Faellesskabets retsinstanser specielt om udsaettelse af gennemfoerelsen af en beslutning, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til de befoejelser, som er tillagt den ved forordning nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser. Ved forordningen har Kommissionen faaet til opgave at foere en forudgaaende kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser af faellesskabsdimension, idet man har fundet det noedvendigt at opretholde og udvikle en effektiv konkurrence inden for faellesmarkedet som et led i gennemfoerelsen af det indre marked og dets senere udbygning. Under denne synsvinkel har man fundet, at strukturaendringer i Faellesskabets erhvervsliv, specielt i form af fusioner og virksomhedsovertagelser, maa vurderes positivt, idet de tilgodeser behovet for en dynamisk konkurrence og er egnet til at foroege den europaeiske industris konkurrenceevne, at forbedre vaekstbetingelserne og at hoejne levestandarden, men at det imidlertid maa sikres, at strukturaendringerne ikke paa laengere sigt skader konkurrencen (jf. fjerde og femte betragtning til forordning nr. 4064/89).

28 I denne henseende bemaerkes, at Kommissionen ° som det fremgaar af trettende betragtning til forordning nr. 4064/89 ° med henblik paa at fastslaa, om fusioner er forenelige med faellesmarkedet, under hensyntagen til deres indvirkning paa konkurrencestrukturen i Faellesskabet, skal foretage sin bedoemmelse inden for den generelle ramme, som angives af de grundlaeggende maal i traktatens artikel 2, herunder styrkelsen af Faellesskabets oekonomiske og sociale samhoerighed som omhandlet i traktatens artikel 130 A.

29 Der er tillige grund til at fremhaeve, at Kommissionen i medfoer af artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 4064/89 til en beslutning, hvorved den erklaerer en fusion for forenelig med faellesmarkedet, kan knytte betingelser og paabud med henblik paa at sikre, at de paagaeldende virksomheder overholder de forpligtelser med hensyn til at aendre den oprindelige fusionsplan, som de har paataget sig over for den.

30 Endelig er der grund til at understrege, at Kommissionen af hensyn til kontrollens effektivitet og de beroerte virksomheders retssikkerhed har pligt til at overholde strenge tidsfrister for indledningen af en procedure og for udstedelsen af den endelige beslutning, idet fusionen anses for at vaere erklaeret for forenelig med faellesmarkedet i tilfaelde af, at fristerne ikke overholdes.

B ° Spoergsmaalet, om hovedsagen aabenbart maa afvises

31 Det fremgaar af en fast retspraksis, at "... saafremt det goeres gaeldende, at hovedsagen aabenbart boer afvises, maa det ved behandlingen af begaeringen om foreloebige forholdsregler fastslaas, om hovedsagen umiddelbart ses at indeholde saadanne omstaendigheder, at den med en vis sandsynlighed kan antages at kunne paakendes i realiteten" (jf. senest ovennaevnte kendelse afsagt at Rettens praesident den 23.3.1992 i sagen CBR Cimenteries m.fl. mod Kommissionen).

32 I denne henseende bemaerkes, at personer, der ikke er adressater for en beslutning, kun kan haevde at vaere beroert i EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2' s forstand, hvis beslutningen rammer dem paa grund af visse egenskaber, som er saerlige for dem, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten (Domstolens dom af 22.10.1986, sag 75/84, Metro mod Kommissionen, Sml. s. 3021).

33 I sin retspraksis vedroerende tredjemands soegsmaalskompetence, saavel paa konkurrence- og statsstoetteomraadet som med hensyn til dumping og subsidieordninger, har Domstolen udtalt, at i tilfaelde, hvor en forordning tillaegger virksomheder processuelle garantier, hvorefter de kan fremsaette en begaering til Kommissionen om konstatering af en overtraedelse af faellesskabsretten, eller har ret til at fremsaette bemaerkninger under en administrativ procedure, maa virksomhederne have adgang til at anlaegge sag med henblik paa beskyttelse af deres berettigede interesser (jf. Domstolens dom af 25.10.1977, sag 26/76, Metro mod Kommissionen, Sml. s. 1875, af 4.10.1983, sag 191/82, FEDIOL mod Kommissionen, Sml. s. 2913, og af 28.1.1986, sag 169/84, Cofaz mod Kommissionen, Sml. s. 391). Noedvendigheden af at beskytte berettigede interesser kan saaledes vaere et afgoerende kriterium ved bedoemmelsen af, om en fysisk eller juridisk person kan antages at vaere umiddelbart og individuelt beroert af en beslutning paa tilsvarende maade som den, beslutningen er rettet til.

34 I det foreliggende tilfaelde maa det konstateres, at artikel 18, stk. 4, i forordning nr. 4064/89 ° i modsaetning til de tilsvarende bestemmelser i forordningerne vedroerende anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 ° udtrykkeligt giver anerkendte repraesentanter for arbejdstagerne i de beroerte virksomheder adgang til at fremsaette udtalelser paa lige fod med andre fysiske eller juridiske personer, der godtgoer at have en berettiget interesse deri. Under disse omstaendigheder findes spoergsmaalet om, hvorvidt anerkendte repraesentanter for arbejdstagerne i en virksomhed, der deltager i en fusion, kan raade over en soegsmaalsadgang til beskyttelse af deres berettigede interesser, at kraeve en indgaaende undersoegelse.

35 Af det anfoerte foelger, at der paa indevaerende stadium ikke under sagen om foreloebige forholdsregler er grundlag for at fastslaa, at paastanden om annullation af den anfaegtede beslutning aabenbart maa afvises.

C ° Interesseafvejningen

36 Det bemaerkes, at den foreliggende begaering om foreloebige forholdsregler gaar ud paa, principalt at faa udsat gennemfoerelsen af Kommissionens beslutning om at godkende Nestlé' s overtagelse af kontrollen med Perrier, subsidiaert at Retten traeffer bestemmelse om, at Kommissionen skal paalaegge Nestlé at suspendere enhver foranstaltning i form af nedlaeggelse af arbejdspladser og i form af enhver overfoersel af kontrollen med en hvilken som helst enhed fra Perrier til tredjemand.

37 Indledningsvis bemaerkes med hensyn til begaeringen om udsaettelse af gennemfoerelsen af den anfaegtede beslutning, at en saadan udsaettelse vil vaere ensbetydende med, at den af Kommissionen meddelte godkendelse af den anmeldte fusion suspenderes under hele sagens behandling, og som foelge heraf med, at Nestlé' s udoevelse af sin stemmeret i Perrier-koncernen ligeledes suspenderes, hvilket vil kunne vaere en alvorlig hindring for selve driften af virksomhederne i koncernen.

38 Med hensyn til begaeringen om foreloebige forholdsregler i form af, at Retten traeffer bestemmelse om, at Kommissionen skal paalaegge Nestlé at suspendere enhver foranstaltning, som gaar ud paa, at kontrollen med en hvilken som helst enhed i Perrier-koncernen overfoeres til tredjemand, bemaerkes endvidere, at en saadan forholdsregel vil vaere ensbetydende med en suspension af de i praemis 8 omtalte forpligtelser, som Nestlé har paataget sig over for Kommissionen, og samtidig med en forlaengelse af en situation, hvor der foreligger en dominerende stilling, der kan faa uoprettelige konsekvenser for konkurrencen inden for den paagaeldende sektor. Denne situation skulle de i beslutningen opstillede betingelser og paabud netop bringe til ophoer. Dette indebaerer, at en opfyldelse af disse forpligtelser inden for den i beslutningen fastsatte frist udgoer betingelsen for Kommissionens godkendelse af, at den anmeldte fusion gennemfoeres.

39 I en saadan faktisk og retlig situation maa det under sagen om foreloebige forholdsregler vaere paakraevet at foretage en afvejning ikke blot af sagsoegernes interesse over for Kommissionens interesse i at genetablere effektive konkurrenceforhold (jf. kendelse afsagt af Domstolens praesident den 16.2.1987, sag 45/87 R, Kommissionen mod Irland, Sml. s. 783, og den 13.6.1989, sag 56/89 R, Publishers Association mod Kommissionen, Sml. s. 1693, samt kendelse afsagt af Rettens praesident den 16.6.1992, forenede sager T-24/92 R og T-29/92 R, Langnese og Schoeller mod Kommissionen, Sml. II, s. 1839), men ligeledes af de interesser, der goer sig gaeldende for tredjemaend som Nestlé (kendelse afsagt af Domstolen praesident den 22.5.1978, sag 92/78 R, Simmenthal mod Kommissionen, Sml. s. 1129), saaledes at det undgaas saavel at skabe en uoprettelig situation som at paafoere en af sagens parter, en tredjepart eller endog almene interesser et alvorligt og uopretteligt tab.

40 I denne henseende bemaerkes, som det fremgaar af ovennaevnte kendelse af 22. maj 1978 afsagt af Domstolens praesident i sagen Simmenthal mod Kommissionen, at i en situation som den foreliggende, hvor de begaerede foreloebige forholdsregler kan have alvorlige foelger for rettigheder og interesser hos tredjemaend, som ikke er parter i tvisten, og saaledes ikke har kunnet hoeres, er saadanne forholdsregler kun berettigede, hvis det viser sig, at sagsoegerne i tilfaelde af, at forholdsreglerne ikke traeffes, udsaettes for en situation, der kan bringe selve deres eksistens i fare.

41 Paa denne baggrund maa der i sagen om foreloebige forholdsregler tages stilling til, om de retlige betingelser for at traeffe de begaerede foreloebige forholdsregler er opfyldt.

D ° Risikoen for et alvorligt og uopretteligt tab

42 Det fremgaar af Domstolens faste praksis, at spoergsmaalet om, hvorvidt en foreloebig forholdsregel er uopsaettelig, skal vurderes ud fra, om det er noedvendigt at traeffe en foreloebig afgoerelse for at undgaa, at den part, der har indgivet begaeringen, lider et alvorligt og uopretteligt tab. Det paahviler den, der indgiver begaeringen om udsaettelse af gennemfoerelsen, at godtgoere, at det vil paafoere vedkommende et alvorligt og uopretteligt tab, saafremt man afventer afgoerelsen i hovedsagen (jf. ovennaevnte kendelse afsagt af Domstolens praesident den 15.6.1987 i sagen Belgien mod Kommissionen, praemis 23).

43 Sagsoegerne har anfoert, at en saadan suspension er uopsaettelig, fordi Nestlé i slutningen af september 1992 har givet meddelelse om en plan for nedlaeggelse af 740 arbejdspladser i loebet af 1993. Paa et senere tidspunkt vil der efter sagsoegernes opfattelse ske yderligere indskraenkninger, ikke alene paa grund af de omfattende afhaendelser af aktiver, der stilles krav om i den anfaegtede beslutning, men ogsaa fordi der i Nestlé findes strukturer, som svarer til dem, der allerede findes i Perrier-koncernen. Sagsoegerne har saerlig henvist til, at da der ikke i fransk ret bestaar en generel ret til genansaettelse efter en uberettiget eller retsstridig afskedigelse, vil tabet af beskaeftigelsen vaere uopretteligt, idet den eneste form for oprejsning, som kan finde sted, normalt er erstatning.

44 For saa vidt angaar planen om nedlaeggelse af arbejdspladser fremgaar det af sagens akter, at Perrier' s nye direktion paa et moede i det centrale virksomhedspersonaleudvalg den 23. september 1992 gav personalerepraesentanterne meddelelse om, at man i loebet af 1993 ville gennemfoere en nedskaeringsplan, som i 1993 ville beroere 750 arbejdspladser, men som ikke omfattede afskedigelser. Planen, som ifoelge Perrier' s direktion skulle goere det muligt at undgaa afskedigelser, faldt i tre led, nemlig dels en uddannelsesplan, en plan for foertidspensionering ° med forbehold af myndighedernes godkendelse ° og en plan for erhvervsraadgivning, som navnlig indebar adgang til deltidsarbejde og intervalarbejde. Denne plan var en opfoelgning af en plan for en tilpasning af arbejdsstyrken i Perrier-koncernen, som var udarbejdet af den tidligere direktion og forelagt for de lokale myndigheder og personalerepraesentanterne i 1991, men som ikke havde kunnet gennemfoeres paa grund af de begivenheder, der var indtraadt i mellemtiden. Som sagsoegerne har erkendt det under retsmoedet, ville der da ogsaa kun blive varslet "rene" afskedigelser, hvis de beroerte parter ikke accepterede vilkaarene i tilpasningsplanen.

45 Desuden bemaerkes med hensyn til risikoen for nedlaeggelse af arbejdspladser som en foelge af den afhaendelse af aktiver, der stilles krav om i den anfaegtede beslutning, for det foerste, at det fremgaar af den 31. betragtning til forordning nr. 4064/89, at forordningen paa ingen maade beroerer arbejdstagernes kollektive rettigheder, saaledes som de er anerkendt i de beroerte virksomheder. For det andet bemaerkes, at det foelger af artikel 3 og 4 i direktiv 77/187, at overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod paa tidspunktet for overfoerslen, overgaar til erhververen, og at overfoerslen ikke i sig selv giver overdrageren eller erhververen nogen begrundelse for at foretage afskedigelser. Heraf foelger, at en beslutning om at godkende en fusion principielt ikke kan faa konsekvenser for de rettigheder, som tilkommer arbejdstagerne i en virksomhed, som har skiftet ejer som foelge af en fusion.

46 Paa denne baggrund maa det fastslaas, at selv hvis det maatte antages, at det paastaaede tab ville indtraede med den fornoedne sikkerhed, kunne det ikke vaere en direkte konsekvens af den anfaegtede beslutning eller dens gennemfoerelse.

47 Uden at det er noedvendigt at tage stilling til de anbringender, sagsoegerne har fremfoert til stoette for, at deres paastande i hovedsagen maa antages at kunne tages til foelge, maa det herefter fastslaas, at de retlige betingelser for at traeffe de begaerede foreloebige forholdsregler ikke er opfyldt, og at begaeringen saaledes ikke kan tages til foelge.

Af disse grunde

bestemmer

RETTENS PRAESIDENT

1) Begaeringen om foreloebige forholdsregler tages ikke til foelge.

2) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.

Saaledes bestemt i Luxembourg, den 15. december 1992.