61992J0420

++++

Socialpolitik ° ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring ° direktiv 79/7 ° undtagelse tilladt for tildeling af tillaeg til langvarige alderdomsydelser for aegtefaelle, over for hvem der bestaar forsoergerpligt ° national ordning, som reducerer en allerede bestaaende ulighed, uden at afskaffe den, ved at udvide adgangen til tillaeg til visse kvinder ° lovlighed

[Raadets direktiv 79/7, art, 7, stk. 1, litra d)]

Artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv 79/7 er ikke til hinder for, at en medlemsstat, som har forbeholdt maend tildeling af tillaeg til langvarige alderdomsydelser for aegtefaeller, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, alene afskaffer denne forskelsbehandling med hensyn til kvinder, som opfylder visse betingelser.

Direktivet tilsigter gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring, og det ville vaere uforeneligt med dette formaal og risikerer at bringe gennemfoerelsen af det naevnte princip i fare at fortolke direktivet paa en maade, som ville foere til, at en medlemsstat ikke laengere, med hensyn til ydelser som den har undtaget fra direktivets anvendelsesomraade i henhold til artikel 7, stk. 1, litra d), ville kunne anvende undtagelsen i denne bestemmelse, saafremt den traf en foranstaltning, der bevirker, at raekkevidden af en ulige behandling paa grundlag af koen begraenses.

1 Ved kendelse af 27. november 1992, indgaaet til Domstolen den 18. december s.aa., har Social Security Commissioner i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 7, stk. 1, litra d), i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (EFT 1979 L 6, s. 24, herefter benaevnt "direktivet").

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem Elizabeth Bramhill og Chief Adjudication Officer vedroerende et afslag paa at udbetale et tillaeg til alderspension for aegtefaelle, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

3 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at Bramhill, der er britisk statsborger, ophoerte med at arbejde fra den 1. juni 1990 efter at vaere fyldt 60 aar. Nogle maaneder forinden havde hun foerst ansoegt om alderspension fra sit fyldte 60. aar og dernaest om et tillaeg til denne for sin aegtefaelle, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

4 Sagsoegeren blev tildelt alderspension fra den 4. juni 1990, mens hendes ansoegning om tillaeg blev afslaaet med den begrundelse, at hun ikke opfyldte betingelserne for at opnaa et saadant tillaeg i section 45A i Social Security Act 1975, som var blevet indsat ved Health and Social Security Act 1984.

5 Foer aendringen af 1984 havde kun mandlige pensionister ret til tillaeg til alderspension for aegtefaelle, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

6 Ifoelge section 45A (1)(a), er tildeling af det omtvistede tillaeg bl.a. betinget af, at udbetalingen af den paagaeldendes alderspension begyndte umiddelbart efter en periode, for hvilken vedkommende var berettiget til et tillaeg til ydelser ved arbejdsloeshed, sygdom eller invaliditet for aegtefaelle, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

7 Ifoelge de forklaringer, der er afgivet af Det Forenede Kongerige, er denne mulighed for kvinder for under de ovenfor beskrevne omstaendigheder at opnaa et tillaeg til alderdomsydelser for aegtefaelle, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, blevet indfoert med henblik paa at undgaa, at de, naar de naar pensionsalderen, lider et betydeligt indkomsttab, naar de efter lovaendringen af 1984 og foer de blev pensioneret oppebar tillaeg til ydelser ved sygdom, invaliditet eller arbejdsloeshed for en person, over for hvem der bestaar forsoergerpligt.

8 Bramhill befandt sig imidlertid ikke i en saadan situation.

9 For Social Security Appeal Tribunal, som Adjudication Officer' s afgoerelse blev indbragt for, blev det ikke bestridt, at Section 45A i Social Security Act 1975 indeholder en forskelsbehandling af gifte kvinder, fordi en gift mand, der ansoeger om et tillaeg til sin alderspension for sin hustru, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, ifoelge samme lovs section 45 ikke skal opfylde en saadan betingelse.

10 For saa vidt som det imidlertid heller ikke blev bestridt, at denne ret var bundet af Social Security Commissioner' s tidligere praksis, hvorefter de omtvistede bestemmelser er forenelige med direktivet, fordi samme direktivs artikel 7, stk. 1, litra d), giver medlemsstaterne mulighed for at fastsaette visse undtagelser fra princippet om ligebehandling i direktivets artikel 4, stk. 1, blev Adjudication Officer' s afslag opretholdt af Social Security Appeal Tribunal, som dog tillod, at sagen blev indbragt for Social Security Commissioner.

11 Direktivets artikel 4, stk. 1, er affattet saaledes:

"1. Princippet om ligebehandling indebaerer, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted paa grundlag af koen, hverken direkte eller indirekte, under henvisning saerlig til aegteskabelig eller familiemaessig stilling, isaer for saa vidt angaar:

...

° beregningen af ydelserne, herunder aegtefaelle- eller forsoergertillaeg, og betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelserne."

12 Direktivets artikel 7, stk. 1, bestemmer:

"1. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan undtage foelgende fra direktivets anvendelsesomraade:

...

d) tildeling af tillaeg til langvarige ydelser ved invaliditet, alderdom, arbejdsulykker eller erhvervssygdomme til hustru, over for hvem der bestaar forsoergerpligt

..."

13 Ifoelge Social Security Commissioner er det spoergsmaal, som opstaar i den foreliggende sag, om den forskellige behandling af maend og kvinder med hensyn til erhvervelse af ret til tillaeg til alderspension for aegtefaelle, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, er omfattet af undtagelsen i direktivets artikel 7, stk. 1, litra d).

14 I betragtning af de forskellige opfattelser, som parterne i tvisten har fremfoert vedroerende besvarelsen af dette spoergsmaal, har Social Security Commissioner besluttet at udsaette sagen og at stille Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Naar en medlemsstat har vedtaget saerskilte bestemmelser for en mandlig pensionist, der ansoeger om ydelser for sin hustru, over for hvem han har forsoergerpligt, og for en kvindelig pensionist, der ansoeger om ydelser for sin mand, over for hvem hun har forsoergerpligt, skal undtagelsen i artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv 79/7 da fortolkes saaledes, at medlemsstaten kan fastsaette strengere betingelser for den kvindelige ansoeger end for den mandlige ansoeger?

2) Det oenskes navnlig oplyst, om medlemsstaten kan fastsaette en betingelse som den, der findes i section 45A i Social Security Act 1975, hvorefter den kvindelige pensionist umiddelbart foer det tidspunkt, hvor hun blev berettiget til arbejdsophoerspension, skal have vaeret berettiget til et tillaeg til ydelser ved arbejdsloeshed, sygdom eller invaliditet for sin mand, naar der ikke stilles et saadant krav til en mand, der ansoeger om et tillaeg til arbejdsophoerspensionen for sin hustru, over for hvem han har forsoergerpligt.

3) Hvilke saerlige kriterier skal den nationale ret anvende, hvis det i lyset af svarene paa spoergsmaal 1) og 2) er noedvendigt, at den tager stilling til, om den nationale lovgivning opfylder kravet i faellesskabsretten om proportionalitet, saaledes at lovgivningen kan falde ind under undtagelsen i artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv 79/7?"

15 Med disse spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv 79/7 er til hinder for, at en medlemsstat, som har forbeholdt maend tildeling af tillaeg til langvarige alderdomsydelser for aegtefaeller, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, alene afskaffer denne forskelsbehandling med hensyn til kvinder, som opfylder visse betingelser.

16 Ifoelge sagsoegeren i hovedsagen fremgaar det af ordlyden af direktivets artikel 7, stk. 1, litra d), at medlemsstaterne fra direktivets anvendelsesomraade kun kan udelukke tildeling af tillaeg til ydelser for "hustru, over for hvem der bestaar forsoergerpligt", saaledes at de ordninger, der, som den, der har vaeret gaeldende i Det Forenede Kongerige siden 1984, bestemmer, at der gives tillaeg til begge aegtefaeller, men paa forskellige betingelser, indeholder en forskelsbehandling, som ikke er daekket af undtagelsen i direktivets artikel 7.

17 Bramhill har tilfoejet, at denne fortolkning bekraeftes af den omstaendighed, at direktivets artikel 4, stk. 1, tredje led, til forskel fra sidstnaevnte bestemmelse fastslaar det almindelige princip, hvorefter enhver forskelsbehandling paa grundlag af koen, for saa vidt angaar beregningen af ydelserne, herunder "aegtefaelle"- eller forsoergertillaeg, er forbudt.

18 Denne argumentation kan ikke laegges til grund.

19 Som Det Forenede Kongerige med rette har fremhaevet, er en ordning som den, der var gaeldende i Det Forenede Kongerige foer den ved Health and Social Security Act 1984 foretagne lovaendring, som gav visse grupper af gifte kvinder ret til det omtvistede tillaeg, ubestrideligt omfattet af denne undtagelse, for saa vidt tillaegget til alderspensioner paa det paagaeldende tidspunkt kun var fastsat for "hustru, over for hvem der bestaar forsoergerpligt".

20 Som det fremgaar af direktivets titel og yderligere praeciseres i artikel 1, tilsigter direktiv 79/7 gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (se bl.a. dom af 24.2.1994, sag C-343/92, Roks m.fl., Sml. I, s. 571, og af 7.7.1992, sag C-9/91, Equal Opportunities Commission, Sml. I, s. 4297).

21 En fortolkning af direktivet som den af Bramhill haevdede er derfor uforenelig med dette formaal og risikerer at bringe gennemfoerelsen af det naevnte princip i fare, idet den ville foere til, at en medlemsstat med hensyn til ydelser, som den har undtaget fra direktivets anvendelsesomraade i henhold til artikel 7, stk. 1, litra d), ikke laengere ville kunne anvende undtagelsen i denne bestemmelse, saafremt den traf en foranstaltning, der som den i tvisten i hovedsagen omhandlede bevirker, at raekkevidden af en ulige behandling paa grundlag af koen begraenses.

22 Heraf foelger, at den forskellige affattelse af direktivets artikel 4, stk. 1, tredje led, og artikel 7, stk. 1, litra d), ikke kan fortolkes som haevdet af Bramhill, og at den omtvistede forskelsbehandling foelgelig er omfattet af den naevnte undtagelse i direktivet.

23 Endelig kan proportionalitetsprincippet, som den forelaeggende ret ligeledes har henvist til, ikke finde anvendelse i et tilfaelde som det foreliggende, hvor den omtvistede forskelsbehandling, som fastslaaet i praemis 22, er tilladt i henhold til undtagelsen i direktivets artikel 7, stk. 1, litra d).

24 De praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv 79/7 ikke er til hinder for, at en medlemsstat, som har forbeholdt maend tildeling af tillaeg til langvarige alderdomsydelser for aegtefaeller, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, alene afskaffer denne forskelsbehandling med hensyn til kvinder, som opfylder visse betingelser.

Sagens omkostninger

25 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Social Security Commissioner ved kendelse af 27. november 1992, for ret:

Artikel 7, stk. 1, litra d), i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring er ikke til hinder for, at en medlemsstat, som har forbeholdt maend tildeling af tillaeg til langvarige alderdomsydelser for aegtefaeller, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, alene afskaffer denne forskelsbehandling med hensyn til kvinder, som opfylder visse betingelser.