61992J0368

++++

Den faelles toldtarif - den generelle toldpraeferenceordning for udviklingslande - varers oprindelse - oprindelsescertifikat med angivelse af et andet land end en medlemsstat som bestemmelsesland - fortabelse af retten til toldfritagelse - efterfoelgende udstedelse af et nyt certifikat, der sikrer denne ret - tilladt - betingelser

(Kommissionens forordning nr. 3749/83 og nr. 693/88)

Retten til toldfritagelse i medfoer af praeferenceordningen, der af Faellesskabet indroemmes visse varer fra udviklingslande, fortabes, naar der i det oprindelsescertifikat, formular A, der er udstedt ved udfoerslen af varerne i henhold til forordning nr. 3749/83 og nr. 693/88 om definitionen af begrebet varer med oprindelsesstatus til brug ved anvendelsen af de paagaeldende toldpraeferencer, som bestemmelsesland er angivet et andet land end en EF-medlemsstat.

Naar de omhandlede varer opfylder de i faellesskabsbestemmelserne opstillede oprindelsesbetingelser, og udstedelsen af certifikatet med angivelsen af et andet bestemmelsesland skyldes en situation, der har karakter af et undtagelsestilfaelde, er der imidlertid intet til hinder for, at den kompetente statslige myndighed i eksportlandet efterfoelgende kan udstede et nyt certifikat herom paa grundlag af artikel 23 i de naevnte forordninger. Det nye certifikat skal saaledes laegges til grund, og der skal indroemmes toldfritagelse, forudsat at alle de andre gyldighedsbetingelser i henhold til faellesskabsbestemmelserne er opfyldt.

Der maa antages at foreligge et undtagelsestilfaelde i forordningernes forstand, naar angivelsen af et tredjeland som bestemmelsesland skyldes, at de omhandlede varer indgaar i en modkoebsforretning med det paagaeldende land, men i den sidste ende bliver solgt paa andre markeder, fordi det angivne land ikke har brug for varerne.

1 Ved dom af 7. marts 1991, indgaaet til Domstolen den 23. september 1992, har Cour d' appel de Toulouse i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3749/83 af 23. december 1983 (EFT L 372, s. 1) og Kommissionens forordning (EOEF) nr. 693/88 af 4. marts 1988 (EFT L 77, s. 1), begge om definitionen af begrebet varer med oprindelsesstatus til brug ved anvendelsen af de toldpraeferencer, der af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab indroemmes visse varer fra udviklingslande.

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag mellem det franske toldvaesen og Solange Chiffre, som er fuldmaegtig for selskabet Bonnieux, vedroerende betingelserne for at opnaa toldfritagelse ved import af naermere bestemte varer fra Indien.

3 I aarene 1987 og 1988 indleverede Bonnieux, som er en speditionsvirksomhed, tyve toldangivelser til det franske toldvaesen, paa vegne af selskabet ALJA France, med henblik paa at beklaedningsgenstande fremstillet af laeder og med oprindelse i Indien kunne overgaa til frit forbrug i Frankrig.

4 Med henblik paa at opnaa fuld toldfritagelse i henhold til Faellesskabets generelle toldpraeferenceordning for visse varer med oprindelse i udviklingslande fremlagde Bonnieux til stoette for toldangivelserne oprindelsescertifikater, formular A, som var udstedt af de indiske myndigheder, og hvori det i rubrik 12 var anfoert, at varerne skulle eksporteres til "Czechoslovak Socialist Republic" og "Polish People' s Republic".

5 Bonnieux meddelte imidlertid de franske myndigheder, at man i certifikaterne havde anfoert disse bestemmelseslande, fordi de varer, certifikaterne vedroerte, indgik i modkoebsforretninger mellem OEstlandene og Indien. OEstlandene saelger materiel til Indien, hvor koeberne, der ikke raader over tilstraekkelig valuta, betaler med varer, bl.a. skind og toej. Da OEstlandene ikke har brug for disse varer, saelger de dem paa andre markeder, f.eks. Frankrig, idet varerne sendes direkte til aftagerne.

6 De franske toldmyndigheder fandt imidlertid - uden at bestride varernes oprindelse - at der ikke kunne opnaas toldfritagelse for de af Bonnieux indfoerte varer i medfoer af praeferenceordningen, da der i rubrik 12 i de af selskabet fremlagte certifikater hverken var angivet Det Europaeiske Faellesskab eller en medlemsstat som kraevet i henhold til de naevnte forordninger.

7 Toldvaesenet gjorde derfor krav paa betaling af den saedvanligt gaeldende 7% told for varer af den paagaeldende art. Da Solange Chiffre afviste kravet, blev hun og Bonnieux in solidum indstaevnt for Tribunal d' instance d' Albi. Ved dom af 25. september 1990 idoemte retten Solange Chiffre en boede paa 2 000 FF.

8 Den 28. september 1990 appellerede toldvaesenet dommen til Cour d' appel de Toulouse, som har udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Fortabes retten til toldfritagelse i medfoer af praeferenceordningen mellem EF og udviklingslandene altid, naar der i det ved eksporten udstedte oprindelsescertifikat, formular A, som bestemmelsesland er angivet et andet land end en EF-medlemsstat?"

9 Betingelserne for, at varer fra et udviklingsland kan opnaa toldfritagelse i medfoer af den generelle toldpraeferenceordning, er for saa vidt angaar toldangivelser udarbejdet foer den 1. januar 1988 indeholdt i forordning nr. 3749/83 og for saa vidt angaar toldangivelser foretaget efter denne dato i forordning nr. 693/88.

10 Oprindelsescertifikatet, formular A, skal dokumentere, at betingelserne i artikel 1 i forordning nr. 3749/83 og nr. 693/88 for anvendelse af bestemmelserne om toldpraeferencer er opfyldt. Reglerne om udfaerdigelse og udstedelse af certifikatet er de samme i de to forordninger, jf. artikel 16-24 og de hertil hoerende noter og bilag.

11 Rubrik 12 i certifikatet, som denne sag handler om, indeholder en erklaering fra eksportoeren om, at de paagaeldende varer opfylder de oprindelsesbetingelser, som bestemmelseslandet har fastsat for adgangen til toldpraeferenceordningen. Den fuldstaendige ordlyd af erklaeringen i rubrik 12 er foelgende:

"The undersigned hereby declares that the above details and statements are correct; that all the goods were produced in ... (country), and that they comply with the origin requirements specified for those goods in the generalized system of preferences for goods exported to ... (importing country)

Place and date, signature of authorized signatory" (1).

12 I forklarende note 9, som er indeholdt i bilag I til forordning nr. 693/88 og svarer til note 8 i bilaget til forordning nr. 3749/83, hedder det, at rubrik 12 i certifikatet

"... [skal] vaere behoerigt udfyldt med angivelsen 'Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab' eller med angivelse af en medlemsstat".

13 Som praeferencesystemet er opbygget, er det blandt de oplysninger, oprindelsescertifikatet skal indeholde, en vaesentlig betingelse for, at der kan indroemmes toldpraeferencer i henhold til faellesskabsforordningerne, at der i rubrik 12 i certifikatet er angivet "Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab" eller en medlemsstat. En saadan angivelse er nemlig den eneste mulighed, medlemsstaternes toldmyndigheder har for at sikre sig, at eksportoeren har overholdt reglerne i EF' s toldpraeferenceordning vedroerende varernes oprindelse.

14 Saafremt oprindelsescertifikatet, formular A - som i det foreliggende tilfaelde - er udfaerdiget med et andet land end en EF-medlemsstat som bestemmelsesland eller EF selv, kan det derfor ikke danne grundlag for en anvendelse af toldpraeferenceordningen inden for Faellesskabet.

15 I modsaetning til hvad Solange Chiffre og Bonnieux har gjort gaeldende, finder artikel 12 i forordning nr. 3749/83 og nr. 693/88 ikke anvendelse i det foreliggende tilfaelde. Artikel 12 bestemmer foelgende:

"Hvis der konstateres mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i certifikatet og oplysningerne i de dokumenter, der fremlaegges for toldstedet i forbindelse med indfoerslen af varerne, skal dette ikke i sig selv goere certifikatet ugyldigt, naar det godtgoeres, at certifikatet svarer til de frembudte varer."

16 Hvis det land, hvor certifikatet fremlaegges med henblik paa at opnaa toldfritagelse i medfoer af praeferenceordningen, ikke svarer til det, der er angivet i rubrik 12 i oprindelsescertifikatet, kan der nemlig ikke siges at vaere tale om en mindre uoverensstemmelse. Det kan i et saadant tilfaelde ikke udelukkes, at de oprindelsesregler, der finder anvendelse i det bestemmelsesland, som er angivet i certifikatet, er forskellige fra EF' s oprindelsesregler, og at de kompetente toldmyndigheder i den medlemsstat, som faktisk er bestemmelseslandet, derfor ikke paa grundlag af det fremlagte oprindelsescertifikat kan kontrollere, at EF' s oprindelsesregler er overholdt.

17 I oevrigt kan et saadant certifikat heller ikke i henhold til artikel 22 i forordning nr. 3749/83 og nr. 693/88 erstattes med et andet certifikat, hvori der som bestemmelsesland er angivet det land, hvor der faktisk soeges om toldfritagelse i medfoer af praeferenceordningen. Bestemmelsen lyder saaledes:

"Det skal altid vaere muligt at ombytte et eller flere oprindelsescertifikater, formular A, med et eller flere andre oprindelsescertifikater, formular A, paa betingelse af, at dette sker paa det toldsted i Faellesskabet, hvor varerne befinder sig."

18 Som anfoert af den britiske og den franske regering omhandler denne bestemmelse kun den situation, at et parti varer, som oprindelig skulle eksporteres til en medlemsstat, helt eller delvis videresendes til en anden medlemsstat for at blive bragt i fri omsaetning dér. Da de aendringer, der sker i et saadant tilfaelde, ikke vedroerer varernes oprindelse, men udelukkende interne forhold inden for Faellesskabet, tilkommer det det kompetente toldvaesen i Faellesskabet at udfaerdige et nyt certifikat, der angiver den medlemsstat, varerne er bestemt for. Som foreskrevet i forklarende note 7 i bilaget til forordning nr. 3749/83 og i forklarende note 8 i bilag I til forordning nr. 693/88 skal rubrik 12 i ombytningscertifikatet dog baade angive det oprindelsesland og det bestemmelsesland, som er anfoert paa det originale certifikat.

19 Bestemmelsen omhandler derimod ikke den situation, at der skal foretages en aendring af eksportoerens erklaering i rubrik 12. Ansvaret for at bekraefte rigtigheden af denne erklaering paahviler nemlig udelukkende den kompetente statslige myndighed i det eksporterende toldpraeferenceberettigede land.

20 Det skal endelig undersoeges, om de kompetente myndigheder i eksportlandet i et tilfaelde som det foreliggende - konkret de indiske myndigheder - i medfoer af artikel 23 i forordning nr. 3749/83 og nr. 693/88 ikke efterfoelgende kan udstede et nyt oprindelsescertifikat, hvori de bekraefter, at de paagaeldende varer ogsaa opfylder oprindelsesreglerne i Faellesskabet eller i en af EF' s medlemsstater.

21 Artikel 23 i forordning nr. 693/88 lyder saaledes:

"1. Undtagelsesvis kan certifikatet ogsaa udstedes efter udfoerslen af de varer, som det vedroerer, naar dette ikke er udstedt ved udfoerslen paa grund af uforsaetlige fejl eller udeladelser eller andre saerlige omstaendigheder, og forudsat, at varerne ikke udfoeres, foer Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber har faaet meddelt de i artikel 26 fastsatte oplysninger.

2. Den kompetente regeringsmyndighed maa kun foretage efterfoelgende udstedelse af et certifikat efter at have undersoegt, om de oplysninger, der er anfoert i eksportoerens anmodning, er i overensstemmelse med oplysningerne i forbindelse med den tilsvarende ekspedition, samt at der ikke er udstedt et oprindelsescertifikat ved udfoerslen af de paagaeldende varer.

Paa oprindelsescertifikater, der udstedes efterfoelgende, skal anfoeres en af foelgende paategninger 'délivré a posteriori' eller 'issued retrospectively' i rubrik 4 paa formular A."

22 Efter den franske regerings opfattelse giver denne bestemmelse ikke hjemmel til efterfoelgende udstedelse af et nyt oprindelsescertifikat under omstaendigheder som dem, der foreligger i denne sag, da der - modsat det i bestemmelsen forudsatte - allerede blev udstedt et oprindelsescertifikat, formular A, ved udfoerslen af de paagaeldende varer.

23 Den belgiske og den britiske regering samt Kommissionen er af den modsatte opfattelse. De finder, at naar oprindelsescertifikatet er udstedt med henblik paa eksport af varerne til et andet land end en af EF' s medlemsstater, maa det betragtes som ikke-eksisterende for saa vidt angaar varernes eksport til Faellesskabet og dermed i henseende til faellesskabsforordningerne.

24 Det bemaerkes herved, at oprindelsescertifikatet skal sikre, at de paagaeldende varer er i overensstemmelse med oprindelsesreglerne i det bestemmelsesland, der er angivet i rubrik 12 i certifikatet, men at det paa ingen maade forpligter de kompetente statslige myndigheder i eksportlandet for saa vidt angaar anvendelsen af oprindelsesreglerne i et andet land. Da certifikatet udelukkende har betydning for anvendelsen af toldpraeferenceordningen i det land, som er angivet i rubrik 12, kan det under ingen omstaendigheder tages i betragtning i forbindelse med en anvendelse af toldpraeferenceordningen i et andet land.

25 Det foelger heraf, at den i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 3749/83 og nr. 693/88 opstillede betingelse for efterfoelgende udstedelse af et oprindelsescertifikat, at der ikke er udstedt et certifikat ved udfoerslen af de paagaeldende varer, skal betragtes som opfyldt, saafremt det faktiske bestemmelsesland ikke er angivet i rubrik 12 i det originale certifikat.

26 Der kan imidlertid i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 3749/83 og nr. 693/88 kun ske efterfoelgende udstedelse af et oprindelsescertifikat i undtagelsestilfaelde.

27 Modkoebsforretninger som dem, der i det foreliggende tilfaelde blev gennemfoert mellem Indien og OEstlandene, opfylder denne betingelse. De er nemlig kendetegnet ved, at varer saelges til et andet land, hvorved modydelsen ikke er penge, men andre varer, og hvis bestemmelseslandet ikke har brug for disse, bliver de solgt paa andre markeder.

28 Dette er forklaringen paa, at oprindelsescertifikaterne i foerste omgang angiver det land, hvor den erhvervsdrivende, der er part i modkoebsforretningen, har hjemsted, da det paa tidspunktet for kontraktens indgaaelse ikke altid vides med sikkerhed, hvilket marked de paagaeldende varer i den sidste ende vil blive solgt paa.

29 Naar de omhandlede varer opfylder EF' s oprindelsesbetingelser, er der intet til hinder for, at den kompetente statslige myndighed i eksportlandet efterfoelgende kan udstede et nyt certifikat herom paa grundlag af artikel 23 i forordning nr. 3749/83 og nr. 693/88. Det kompetente toldvaesen i Faellesskabet skal saaledes laegge det nye certifikat til grund og indroemme toldfritagelse i henhold til EF' s generelle toldpraeferenceordning, forudsat at alle de andre gyldighedsbetingelser i henhold til faellesskabsbestemmelserne er opfyldt.

30 Det praejudicielle spoergsmaal skal herefter besvares med, at retten til toldfritagelse i medfoer af praeferenceordningen, der af Faellesskabet indroemmes visse varer fra udviklingslande, fortabes, naar der i det oprindelsescertifikat, formular A, der er udstedt ved udfoerslen af varerne i henhold til forordning nr. 3749/83 og nr. 693/88, som bestemmelsesland er angivet et andet land end en EF-medlemsstat. Retten til toldfritagelse kan dog ikke naegtes, saafremt den kompetente statslige myndighed i eksportlandet efterfoelgende har udstedt et nyt certifikat, der opfylder de i faellesskabsretten opstillede betingelser.

Sagens omkostninger

31 De udgifter, der er afholdt af den franske, den belgiske og den britiske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Cour d' appel de Toulouse ved dom af 7. marts 1991, for ret:

Retten til toldfritagelse i medfoer af praeferenceordningen, der af Faellesskabet indroemmes visse varer fra udviklingslande, fortabes, naar der i det oprindelsescertifikat, formular A, der er udstedt ved udfoerslen af varerne i henhold til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3749/83 af 23. december 1983 og Kommissionens forordning (EOEF) nr. 693/88 af 4. marts 1988 om definitionen af begrebet varer med oprindelsesstatus til brug ved anvendelsen af de toldpraeferencer, der af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab indroemmes visse varer fra udviklingslande, som bestemmelsesland er angivet et andet land end en EF-medlemsstat. Retten til toldfritagelse kan dog ikke naegtes, saafremt den kompetente statslige myndighed i eksportlandet efterfoelgende har udstedt et nyt certifikat, der opfylder de i faellesskabsretten opstillede betingelser.