61992J0116

++++

Transport ° vejtransport ° sociale bestemmelser ° forbud mod uafbrudt koersel i mere end 4 1/2 time ° beregning af pausernes laengde

(Raadets forordning nr. 3820/85, art. 7, stk. 1 og 2)

Artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for, at foerere, der er omfattet af forordningens anvendelsesomraade, koerer uafbrudt i mere end 4 1/2 time. Saafremt en foerer imidlertid har haft en pause paa 45 minutter, enten som en uafbrudt pause eller som flere pauser paa mindst 15 minutter i loebet af eller ved afslutningen af en 4 1/2-times periode, begynder den i forordningens artikel 7, stk. 1, omhandlede beregning forfra, uden at der tages hensyn til den koeretid og de pauser, foereren tidligere har haft.

Den i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 3820/85 omhandlede beregning begynder paa det tidspunkt, hvor foereren saetter det i forordning nr. 3821/85 naevnte kontrolapparat i gang og begynder at koere.

1 Ved kendelse af 7. april 1992 indgaaet til Domstolen den 13. april 1992 har Manchester Crown Court (Det Forenede Kongerige) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal om fortolkningen af artikel 7, stk. 1 og 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport (EFT L 370, s. 1, herefter benaevnt "forordningen").

2 Manchester Crown Court (herefter benaevnt "den forelaeggende ret") behandler en ankesag ivaerksat til proevelse af en af Heywood Magistrates afsagt straffedom. Heywood Magistrates havde fundet Charlton, Huyton og Wilson skyldige i forskellige overtraedelser af forordningens artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1 og 2, og artikel 8, stk. 1, Transport Act (britisk transportlov fra 1968) som aendret, og Drivers' Hours (Harmonization with Community Rules) Regulation 1986 (forordning af 1986 om koeretid til harmonisering med faellesskabsreglerne).

3 Som led i sagen har den forelaeggende ret besluttet at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal artikel 7, stk. 1 og 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport fortolkes saaledes, at der ved forordningen er indfoert saerskilte perioder af koeretider paa i alt 4 1/2 time, hvorefter eller hvorunder der skal holdes en pause paa mindst 45 minutter, medmindre foereren paabegynder en daglig eller en ugentlig hvileperiode?

2) Fra hvilket tidspunkt loeber 4 1/2-times perioden i relation til en daglig koeretid?

3) Slutter en 4 1/2-times periode og paabegyndes der en ny:

a) naar den samlede hviletid udgoer 45 minutter

eller

b) efter 4 1/2 times koersel

eller

c) 'rullende' , dvs. paa et hvilket som helst tidspunkt, naar foereren har koert i alt 4 1/2 time og ikke i den paagaeldende periode har haft mindst 45 minutters pause?"

4 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Foerste og tredje spoergsmaal

5 Foerste og tredje spoergsmaal vedroerer samme problem, hvorfor de boer behandles under ét.

6 Ifoelge Det Forenede Kongerige angaar de praejudicielle spoergsmaal et grundlaeggende fortolkningsproblem vedroerende den i forordningens artikel 7, stk. 1, omhandlede 4 1/2-times periode samt vedroerende forholdet mellem denne og den daglige koeretid, der er fastsat i samme forordnings artikel 6, stk. 1.

7 Artikel 7, som den forelaeggende ret har anmodet Domstolen om at fortolke, har foelgende ordlyd:

"1. Efter en koeretid paa 4 1/2 time skal foereren afbryde koerslen i mindst 45 minutter, medmindre han paabegynder en hvileperiode.

2. Denne afbrydelse kan erstattes af afbrydelser paa mindst femten minutter hver, som indskydes i koeretiden eller straks efter denne paa en saadan maade, at bestemmelserne i stk. 1 overholdes."

8 Forordning nr. 3820/85 viderefoerer harmoniseringen af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport. Den aendrer og ophaever Raadets forordning (EOEF) nr. 543/69 af 25. marts 1969 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for landevejstransport (EFT 1969 I, s. 158). Det fremgaar af forordningens foerste betragtning, at den har til formaal at sikre de fremskridt, der er sket paa disse omraader, men samtidig skal goere bestemmelserne i den tidligere forordning mere fleksible, uden at maalsaetningerne derved anfaegtes. Forordningen angiver tre maalsaetninger, nemlig afskaffelse af forskelle, der kan fordreje konkurrencen, hensynet til faerdselssikkerhed og forbedring af chauffoerernes levevilkaar og arbejdsbetingelser. Ved forordningen erstattes den variable uge af en fast uge (artikel 1, nr. 4).

9 For saa vidt angaar koeretider opretholder forordningen princippet om, at den uafbrudte koeretid (artikel 7, stk. 1) og den daglige koereperiode (artikel 6, stk. 1) er begraenset, men forlaenger disse perioder i forhold til forordning nr. 543/69. Afbrydelserne af koeretiden er tilpasset herefter for at tage hensyn til den laengere daglige koeretid. I oevrigt giver forordningens artikel 11 medlemsstaterne adgang til at fastsaette strengere bestemmelser om koeretid. I overensstemmelse med forordningens artikel 12 kan foereren for at naa frem til en egnet holdeplads fravige forordningen i det omfang, hvori det er noedvendigt for at garantere personers, koeretoejets eller lastens sikkerhed, hvis det er foreneligt med faerdselssikkerheden.

10 De tiltalte i hovedsagen har under henvisning til, at bestemmelserne er uklare, indstillet, at Domstolen skal vaelge den mindst indgribende fortolkning i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, navnlig principperne om, at der skal anlaegges den fortolkning, der foerer til det for tiltalte i en straffesag gunstigste resultat, og som giver private stoerst mulig frihed til at tilrettelaegge deres virksomhed, som de maatte oenske. Ifoelge de tiltalte omfatter den daglige koeretid to perioder paa hver 4 1/2 time, hvorunder eller hvorefter foereren enten skal holde pause i 45 minutter eller skal holde flere pauser paa mindst 15 minutter hver, i alt 45 minutter. Da den pause, der knytter sig til den anden 4 1/2-times periode, kan holdes ved udloebet af denne periode, tillader forordningen foereren at koere ni timer dagligt, naar blot der indlaegges en pause paa 45 minutter paa et vilkaarligt tidspunkt under eller efter den foerste 4 1/2-times periode ("tabula rasa"-fortolkningen).

11 Det Forenede Kongerige indtager det modsatte standpunkt. Det finder, at den fortolkning, de tiltalte har foreslaaet, ville medfoere, at en foerer, der holder de foreskrevne pauser i relation til den foerste 4 1/2-times periode foerst paa dagen, ville have lov til at koere uafbrudt naesten hele dagen. Et saadant resultat er i strid med forordningen, der under ingen omstaendigheder tillader mere end 4 1/2 times koersel uden 45 minutters pause, der kan holdes ad én eller flere gange. Inden for den hoejst tilladte daglige koeretid paa ni timer skal foereren saaledes for at efterkomme forordningens artikel 7 hele tiden tage hensyn til ikke blot det tidsrum, i hvilket han agter at koere, men ligeledes til det tidsrum, han allerede har tilbagelagt ved rattet uden at have holdt i alt 45 minutters pause, saaledes at der efter udloebet af den daglige koeretid paa ni timer ikke kan paavises koereperioder paa mere end 4 1/2 time (fortolkning hvorefter koereperioderne anses for "rullende").

12 Den franske regering har endelig foreslaaet en mellemloesning. Herefter skal forordningens artikel 7 fortolkes saaledes, at den i forordningens artikel 7, stk. 1, anfoerte beregning begynder forfra, naar der er holdt 45 minutters pause, hvilket omfatter samtlige afbrydelser paa mindst 15 minutter inden for en 4 1/2-times periode, uden at hele den forudgaaende periode tages i betragtning.

13 Ifoelge Det Forenede Kongeriges og Den Franske Republiks opfattelse bestaar den daglige koereperiode i forordningens artikel 6, stk. 1' s forstand ikke af to perioder paa hver 4 1/2 time, som de tiltalte har gjort gaeldende. Ifoelge Det Forenede Kongeriges fortolkning paalaegger forordningens artikel 7, stk. 1, kun pligt til at holde pause paa et vilkaarligt tidspunkt inden for den daglige koereperiode. Den franske regerings synspunkt udelukker ikke, at den i forordningens artikel 7, stk. 1, omhandlede 4 1/2-times periode kan begynde forfra flere gange inden for en daglig koereperiode.

14 Domstolen har flere gange udtalt (jf. dom af 6.12.1979, sag 47/79, Nehlsen, Sml. s. 3639, og af 11.6.1984, sag 133/83, Scott, Sml. s. 2863), at raekkevidden af en bestemmelse, der ikke er tilstraekkeligt klar og tydelig, skal afgoeres under hensyn til tekstens formaal og den retlige sammenhaeng, hvori den optraeder.

15 Det fremgaar af forordningens fjortende betragtning, at begraensningerne af koeretiden skyldes hensynet til faerdselssikkerheden. Dette bekraeftes af forordningens artikel 12, hvori det er bestemt, at foereren kan fravige forordningen, herunder dens artikel 7, for at naa frem til en egnet holdeplads, hvis det er foreneligt med faerdselssikkerheden.

16 Det foelger af det anfoerte, at det er udelukket, at artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning nr. 3820/85 kan fortolkes saaledes, at den giver foereren adgang til at koere uafbrudt i en periode paa mere end 4 1/2 time.

17 Den fortolkning, som de tiltalte i hovedsagen har foreslaaet, boer derfor forkastes, for saa vidt som den ikke er i overensstemmelse med formaalet om faerdselssikkerhed, som forordningen skal tilgodese.

18 Det bemaerkes ligeledes, at det fremgaar af forordningens foerste betragtning, at bestemmelserne i forordning nr. 543/69 er blevet gjort mere fleksible, hvilket omfatter graenserne for de daglige og ugentlige koere- og hviletider (jf. dom af 2.10.1991, sag C-8/90, Kennes og Verkooyen, Sml. I, s. 4391, praemis 3).

19 Koeretiderne ifoelge forordningens artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, er saaledes blevet forlaenget i lighed med den i artikel 7, stk. 1 og 2, foreskrevne pause.

20 Paa denne baggrund maa en strengere begraensning af koeretiderne anses for en undtagelse fra den almindelige maalsaetning om fleksibilitet, som forordningen har for oeje, hvorfor den skal fortolkes snaevert.

21 Den fortolkning, som Det Forenede Kongerige har foreslaaet, er i strid med den i forordningens foerste betragtning anfoerte maalsaetning om at goere bestemmelserne i forordning nr. 543/69 mere fleksible, idet den foreslaaede beregning vedroerende pauser foerst foretages ved udloebet af den daglige koeretid, eller saafremt foereren har holdt en pause af mindst 45 minutters varighed. Denne fortolkning indebaerer, at én og samme koereperiode i realiteten medregnes to gange, saafremt foereren holder den foreskrevne pause ad flere gange. Den er heller ikke i overensstemmelse med selve ordlyden af artikel 7, stk. 2, hvoraf det udtrykkeligt fremgaar, at pausen paa 45 minutter, der i henhold til stk. 1, skal holdes efter 4 1/2 times koeretid, kan "erstattes" af afbrydelser paa mindst 15 minutter hver, som indskydes i koeretiden eller straks efter denne.

22 Henset hertil bemaerkes, at naar foereren har holdt 45 minutters pause, enten som en uafbrudt pause eller som flere pauser paa mindst 15 minutter i loebet af eller ved afslutningen af en 4 1/2-times periode, begynder den i forordningens artikel 7, stk. 1, omhandlede beregning forfra, uden at der tages hensyn til den koeretid og de pauser, foereren tidligere har haft.

Andet spoergsmaal

23 For saa vidt angaar spoergsmaalet om koereperiodens begyndelsestidspunkt bemaerkes, at det fremgaar af femte betragtning til forordning nr. 3820/85, at et af de formaal, der skulle tilgodeses, da forordning nr. 543/69 blev erstattet af forordning nr. 3820/85, var, at tilsynet med foerernes arbejde skulle forbedres.

24 Med Raadets forordning (EOEF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT L 370, s. 8) blev der indfoert en ordning, der skulle sikre kontrollens effektivitet. Det fremgaar af forordningens tredje betragtning, at den eneste effektive kontrol med, at de i artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning nr. 3820/85 omhandlede koeretider og pauser overholdes, er en kontrol, der gennemfoeres ved hjaelp af det i forordning nr. 3821/85 omhandlede apparat.

25 Det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at den i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 3820/85 omhandlede beregning begynder paa det tidspunkt, hvor foereren saetter det i forordning nr. 3821/85 omhandlede kontrolapparat i gang og begynder at koere.

Sagens omkostninger

26 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Manchester Crown Court (Det Forenede Kongerige) ved kendelse af 7. april 1992, for ret:

1) Artikel 7, stk. 1 og 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport skal fortolkes saaledes, at de er til hinder for, at foerere, der er omfattet af forordningens anvendelsesomraade, koerer uafbrudt i mere end 4 1/2 time. Saafremt en foerer imidlertid har haft en pause paa 45 minutter, enten som en uafbrudt pause eller som flere pauser paa mindst 15 minutter i loebet af eller ved afslutningen af en 4 1/2-times periode, begynder den i forordningens artikel 7, stk. 1, omhandlede beregning forfra, uden at der tages hensyn til den koeretid og de pauser, foereren tidligere har haft.

2) Den i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 3820/85 omhandlede beregning begynder paa det tidspunkt, hvor foereren saetter det i Raadets forordning (EOEF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport naevnte kontrolapparat i gang og begynder at koere.