61991J0337

++++

1. Socialpolitik ° ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring ° direktiv 79/7' s materielle anvendelsesomraade ° efterladtepension ° ikke omfattet ° virkninger ° anvendelse af national ret og folkeret

(Raadets direktiv 79/7, art. 3, stk. 2)

2. Socialpolitik ° ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring ° national lovgivning, som udelukkende for kvinders vedkommende og uden valgmulighed lader ydelse ved uarbejdsdygtighed ophoere i tilfaelde af tildeling af ydelser til efterladte ° retsstridigt

(Raadets direktiv 79/7, art. 4, stk. 1)

3. Socialpolitik ° ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring ° direktiv 79/7 ° artikel 4, stk. 1 ° direkte virkning ° raekkevidde

(Raadets direktiv 79/7, art. 4, stk. 1)

1. Direktiv 79/7, der tilsigter den gradvise gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring, omfatter endnu ikke hele omraadet og finder navnlig ikke i henhold til artikel 3, stk. 2, anvendelse paa bestemmelserne om ydelser til efterladte. Derfor reguleres de naevnte ydelser af de i vedkommende medlemsstat gaeldende nationale og folkeretlige regler.

Heraf foelger, at faellesskabsretten ikke afskaerer nationale domstole fra at fortolke konventionens artikel 26 saaledes, at bestemmelsen foreskriver ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til ydelser til efterladte, da dette omraade ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 79/7

2. Artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 er til hinder for, at uarbejdsdygtige enker efter en national bestemmelse fratages den for uarbejdsdygtigheden tilkendte ydelse, efter at de er tilkendt en enkepension, saafremt fratagelsen ikke beror paa et frivilligt afkald fra den ydelsesberettigede, og den ikke finder anvendelse paa enkemaend, der faar udbetalt en ydelse ved uarbejdsdygtighed.

3. Artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 er, baade isoleret betragtet og efter direktivets formaal og indhold, tilstraekkelig praecis til, at den kan paaberaabes af en borger for en national domstol med henblik paa, at denne undlader at anvende en national bestemmelse, som ikke er i samklang med artiklen.

Saafremt der ikke er truffet passende foranstaltninger til gennemfoerelse af artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7, tilkommer det de nationale domstole at anvende den af de i national ret foreskrevne muligheder, der sikrer, at kvinder omfattes af samme ordning som den, der gaelder for maend i samme situation.

1 Ved kendelse af 17. december 1991 indgaaet til Domstolens Justitskontor den 30. december 1991 har Raad van Beroep, Hertogenbosch, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af en raekke bestemmelser i Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (EFT 1979 L 6, s. 24, herefter benaevnt "direktiv 79/7").

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem A.M. van Gemert-Derks, der er nederlandsk statsborger, og direktionen for Nieuwe Industriële Bedrijfsvereniging.

3 I Nederlandene giver Algemene Arbeidsongeschiktheidswet (den nederlandske lov om almindelig forsikring mod uarbejdsdygtighed, herefter benaevnt "AAW") efter det foerste aars uarbejdsdygtighed ret til en ydelse, saafremt den ydelsesberettigede ikke er fyldt 65 aar.

4 Artikel 32, stk. 1, indledningen og litra b), i AAW bestemmer foelgende:

"En ydelse ved uarbejdsdygtighed bortfalder, naar:

...

b) en kvinde, som den er blevet tilkendt, erhverver ret til enkepension eller midlertidig ydelse til enker i henhold til Algemene Weduwen- en Wezenwet."

5 Algemene Weduwen- en Wezenwet (den nederlandske lov om almindelig forsikring for enker og for boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, herefter benaevnt "AWW") giver under visse betingelser en forsikrets enke ret til enkepension, saafremt hun ikke er fyldt 65 aar.

6 I henhold til AWW artikel 23, stk. 1, tilkendes pensionen af Sociale Verzekeringsbank efter ansoegning. I henhold til artiklens stk. 2 kan Sociale Verzekeringsbank ogsaa tilkende pensionen af egen drift ved fravigelse af stk. 1.

7 A.M. van Gemert-Derks, sagsoegeren i hovedsagen, der er foedt den 16. januar 1937, udoevede selvstaendig erhvervsvirksomhed fra 1972. I februar 1982 blev hun erklaeret uarbejdsdygtig, og med virkning fra den 31. januar 1983 fik hun tilkendt en ydelse i henhold til AAW paa grundlag af en uarbejdsdygtighed paa 80-100%.

8 Den 23. oktober 1987 afgik van Gemert-Derks' aegtefaelle ved doeden. Som foelge heraf fik hun med virkning fra den 1. oktober 1987 tilkendt en enkepension i henhold til AWW.

9 Ved afgoerelse af den 8. januar 1988 frakendte direktionen for Bedrijfsvereniging voor de Chemische Industrie, som er forgaengeren for Nieuwe Industriële Bedrijfsvereniging, sagsoegte i hovedsagen, i henhold til AAW artikel 32, stk. 1, indledningen og litra b), med virkning fra den 1. oktober 1987 sagsoegeren i hovedsagen den ydelse, som hun modtog i henhold til AAW. Ifoelge forelaeggelseskendelsen medfoerte overgangen fra AAW til AWW for van Gemert-Derks en nedgang i nettoydelsen i stoerrelsesordenen 20, 30, 40 og til 100 HFL pr. maaned.

10 Van Gemert-Derks appellerede denne afgoerelse til Raad van Beroep, Hertogenbosch. Retten, der var af den opfattelse, at afgoerelsen af sagen afhaenger af fortolkningen af bestemmelser i faellesskabsretten, har derefter forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Er det foreneligt med faellesskabsretten, at nationale domstole fortolker artikel 26 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder ° som (mindst) 11 af de 12 EOEF-medlemsstater er bundet af ° saaledes, at denne artikel fra den 23. december 1984 har foreskrevet fuld ligebehandling af kvinder og maend paa omraadet for lovbestemte pensioner til naertstaaende, skoent dette omraade midlertidigt er undtaget fra Faellesskabets kompetence?

2) Er en nationalretlig bestemmelse som artikel 32, stk. 1, indledningen og litra b), i AAW ° som ifoelge Centrale Raad van Beroep fra den 23. december 1984 ikke laengere vil virke direkte diskriminerende over for kvinder, fordi 'ogsaa maend fra dette tidspunkt maa acceptere et lavere ydelsesbeloeb som foelge af overgang fra en AAW-ydelse til en AWW-ydelse' ° forenelig med artikel 4, stk. 1, i EOEF-direktiv 79/7, saa laenge denne nationale bestemmelse faktisk stadig medfoerer en indtaegtsnedgang for alle (helt eller i givet fald ogsaa delvis) uarbejdsdygtige enker og kun undtagelsesvis for enkemaend i samme situation (nemlig i tilfaelde, hvor en 'urimelig haardhed' vil noedvendiggoere tilkendelse af enkemandspension med langvarig tilbagevirkende gyldighed, og der er mulighed for tilbagesoegning af AAW-ydelsen)?

3) Saafremt foerste eller andet spoergsmaal besvares benaegtende: Kan de nationale domstole i henhold til faellesskabsretten frit vaelge helt eller delvis at undlade at anvende en national bestemmelse som den i det andet spoergsmaal naevnte eller at fortolke den som en bestemmelse om nedslag i ydelsen? I benaegtende fald spoerges, hvilket alternativ da er mest i samklang med faellesskabsretten."

11 Hvad naermere angaar de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, retsforhandlingernes forloeb og de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Det foerste spoergsmaal

12 Med det foerste spoergsmaal oensker den forelaeggende ret at faa oplyst, om faellesskabsretten er til hinder for, at nationale domstole fortolker artikel 26 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 19. december 1966 (Danmarks Traktater 1976, nr. 30, s. 154, herefter benaevnt "konventionen"), saaledes, at denne artikel foreskriver ligebehandling af maend og kvinder paa omraadet for ydelser til efterladte.

13 Efter ordlyden giver AWW ikke enkemaend ret til en efterladtepension. I to domme af den 7. december 1988 udtalte Centrale Raad van Beroep imidlertid, at retten til en AWW-ydelse skulle tilkendes uden hensyntagen til koen. Centrale Raad stoettede sin afgoerelse paa konventionens artikel 26.

14 Det maa paapeges, at direktiv 79/7 tilsigter den gradvise gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring, men endnu ikke omfatter hele omraadet. Direktivet finder saaledes i henhold til artikel 3, stk. 2, ikke anvendelse paa bestemmelserne om ydelser til efterladte.

15 Saa laenge harmonisering ikke er gennemfoert paa dette omraade, reguleres de naevnte ydelser derfor af de i vedkommende medlemsstat gaeldende nationale og folkeretlige regler.

16 En afgoerelse truffet af en national retsinstans, der under henvisning til konventionens artikel 26 udvider princippet om ligebehandling til at omfatte et omraade, som paa nuvaerende tidspunkt ikke er daekket af direktiv 79/7, paavirker ikke den gradvise gennemfoerelse af dette princip. Den gradvise gennemfoerelse er nemlig formaalet med direktivet, som selv udgoer det foerste skridt.

17 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares med, at faellesskabsretten ikke afskaerer nationale domstole fra at fortolke konventionens artikel 26 saaledes, at bestemmelsen foreskriver ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til ydelser til efterladte, da dette omraade ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 79/7.

Det andet spoergsmaal

18 Det er ikke Domstolens opgave inden for rammerne af EOEF-traktatens artikel 177 at udtale sig om, hvorvidt en national lovbestemt ordning eller retspraksis er forenelig med faellesskabsretten. Den har derimod kompetence til at forsyne den nationale domstol med alle oplysninger til fortolkningen af denne ret, som for denne domstol kan danne grundlag for at bedoemme foreneligheden med henblik paa en afgoerelse af den verserende sag (jf. bl.a. Domstolens dom af 18.6.1991, sag C-369/89, Piageme, Sml. I, s. 2971, praemis 7).

19 Ifoelge forelaeggelseskendelsen fik en uarbejdsdygtig enkemand ° paa det tidspunkt, da sagsoegerens AAW-ydelse ved uarbejdsdygtighed bortfaldt, fordi hun fik ret til enkepension i henhold til AWW ° udbetalt sin AAW-ydelse, da han ikke havde ret til en AWW-pension.

20 Det andet spoergsmaal maa derfor opfattes saaledes, at det i realiteten tjener til at faa oplyst, om artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 er til hinder for, at en uarbejdsdygtig enkes ydelse ved uarbejdsdygtighed frakendes som foelge af, at hun faar tilkendt en enkepension, naar en saadan frakendelse ikke finder sted i tilfaelde af enkemaend, der faar udbetalt en ydelse ved uarbejdsdygtighed.

21 Indledningsvis bemaerkes, saaledes som den nederlandske regering anfoerer, at direktiv 79/7 i henhold til artikel 3, stk. 2, ikke finder anvendelse paa bestemmelser om ydelser til efterladte, og det derfor er et spoergsmaal, om en bestemmelse som regulerer sammenfald af en ydelse ved uarbejdsdygtighed og en ydelse til efterladte, som AAW' s artikel 32, stk. 1, indledningen og litra b), er omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 79/7.

22 Herom er det tilstraekkeligt at fastslaa, at AAW artikel 32, stk. 1, indledningen og litra b), vedroerer frakendelse af en ydelse ved uarbejdsdygtighed, og at direktiv 79/7 i medfoer af artikel 3, stk. 1, litra a), finder anvendelse paa saadanne ydelser. Denne konstatering beroeres dog ikke af det forhold, at frakendelsen sker som foelge af tilkendelse af en ydelse, der ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 79/7, nemlig en ydelse til efterladte.

23 Derefter skal det paapeges, at artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 forbyder enhver form for forskelsbehandling paa grundlag af koen isaer for saa vidt angaar betingelserne for adgang til de lovbestemte ordninger, herunder dem til sikring mod invaliditet.

24 I henhold til denne bestemmelse har kvinder ret til en ydelse ved uarbejdsdygtighed paa samme betingelser som maend.

25 En national bestemmelse, der fratager kvinder en ydelse, som maend i en tilsvarende situation fortsat modtager, udgoer derfor en forskelsbehandling i direktiv 79/7' s forstand.

26 Sagsoegte i hovedsagen har gjort gaeldende, at tilkendelse af en AWW-ydelse, som i medfoer af AAW artikel 32, stk. 1, indledningen og litra b), medfoerer inddragelse af ydelsen ved uarbejdsdygtighed, kun sker efter ansoegning, og at ansoegningen kan traekkes tilbage, saa laenge der ikke er tilkendt nogen AWW-ydelse. Siden medio juli 1989 bliver forsikrede, der ansoeger om en AWW-ydelse, oplyst om alle de konsekvenser, som tilkendelsen af en saadan ydelse kan have.

27 Det skal bemaerkes, at princippet om ligebehandling ikke tilsidesaettes, naar en enke frivilligt giver afkald paa ydelsen ved uarbejdsdygtighed, saafremt hun har modtaget tydelig og praecis oplysning om de eventuelle oekonomiske konsekvenser af at erstatte denne ydelse med en AWW-ydelse.

28 Det tilkommer den nationale domstol at afgoere, om der rent faktisk er blevet givet et saadant afkald.

29 Herefter skal det andet spoergsmaal besvares med, at artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 er til hinder for, at uarbejdsdygtige enker efter en national bestemmelse fratages den for uarbejdsdygtigheden tilkendte ydelse, efter at de er tilkendt enkepension, saafremt fratagelsen ikke beror paa et frivilligt afkald fra den ydelsesberettigede, og den ikke finder anvendelse paa enkemaend, der faar udbetalt en ydelse ved uarbejdsdygtighed.

Det tredje spoergsmaal

30 Med det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige at faa oplyst konsekvenserne af, at den nationale retsinstans underkender den omtvistede nationale lovbestemte ordning i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7.

31 Som Domstolen allerede adskillige gange har udtalt (jf. bl.a. dom af 13.12.1989, sag C-102/88, Ruzius-Wilbrink, Sml. s. 4311, praemis 19), er bestemmelsen, baade isoleret betragtet og efter direktivets formaal og indhold, tilstraekkelig praecis til, at den kan paaberaabes af en borger for en national domstol med henblik paa, at denne undlader at anvende en national bestemmelse, som ikke er i overensstemmelse med artiklen.

32 Ifoelge dom af 4. december 1986 (sag 71/85, Federatie Nederlandse Vakbeweging, Sml. s. 3855) har kvinder ret til at blive behandlet paa samme maade og til at vaere omfattet af samme ordning som en mand, der er i samme situation, hvilken ordning i mangel af gennemfoerelse af naevnte direktiv er den eneste, som retsgyldigt vil kunne anvendes.

33 Virkningen af artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 udelukker ganske vist anvendelsen af en national bestemmelse, der ikke er forenelig hermed, men den begraenser ikke den nationale domstols kompetence til blandt de forskellige fremgangsmaader efter den nationale retsorden at anvende den, som beskytter de af faellesskabsretten tilsikrede individuelle rettigheder.

34 Det tredje spoergsmaal maa derfor besvares med, at saafremt der ikke er truffet passende foranstaltninger til gennemfoerelse af artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7, tilkommer det de nationale domstole at anvende den af de i national ret foreskrevne muligheder, der sikrer, at kvinder omfattes af samme ordning som den, der gaelder for maend i samme situation.

Sagens omkostninger

35 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske og den tyske regering, Det Forenede Kongerige og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Raad van Beroep, Hertogenbosch, ved kendelse af 17. december 1991, for ret:

1) Faellesskabsretten afskaerer ikke nationale domstole fra at fortolke artikel 26 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 19. december 1966 saaledes, at bestemmelsen foreskriver ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til ydelser til efterladte, da dette omraade ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for Raadets direktiv 79/7/EOEF af 19. december 1978 om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring.

2) Artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 er til hinder for, at uarbejdsdygtige enker efter en national bestemmelse fratages den for uarbejdsdygtigheden tilkendte ydelse, efter at de er tilkendt enkepension, saafremt fratagelsen ikke beror paa et frivilligt afkald fra den ydelsesberettigede, og den ikke finder anvendelse paa enkemaend, der faar udbetalt en ydelse ved uarbejdsdygtighed.

3) Saafremt der ikke er truffet passende foranstaltninger til gennemfoerelse af artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7, tilkommer det de nationale domstole at anvende den af de i national ret foreskrevne muligheder, der sikrer, at kvinder omfattes af samme ordning som den, der gaelder for maend i samme situation.