61991J0190

++++

Landbrug ° faelles landbrugspolitik ° strukturreform ° forbedring af strukturernes effektivitet ° stoette til ekstensivering af oksekoedsproduktionen ° betingelser ° spoergsmaal om medlemsstaternes kompetence til at udelukke visse virksomhedskategorier fra stoetten ° ingen kompetence

[Raadets forordning nr. 797/85, art. 1b, stk. 3, litra a), som aendret ved forordning nr. 1094/88]

Artikel 1b, stk. 3, litra a), i forordning nr. 797/85, som hvad angaar nedlaeggelse af agerjord samt ekstensivering og omstilling af produktionen er aendret ved forordning nr. 1094/88, skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ved fastsaettelsen af betingelserne for tildeling af stoette til ekstensivering af produktionen af oksekoed ikke maa udelukke visse virksomhedskategorier, saasom intensiv zooteknisk opdraetning, fra at opnaa denne stoette.

1 Ved kendelse af 3. maj 1991, indgaaet til Domstolen den 25. juli s.aa., har Tribunale amministrativo regionale per il Veneto i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 797/85 af 12. marts 1985 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (EFT L 93, s. 1), aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1760/87 af 15. juni 1987 (EFT L 167, s. 1), begge som aendret dels ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1094/88 af 25. april 1988 (EFT L 106, s. 28), dels ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 4115/88 af 21. december 1988 om gennemfoerelsesbestemmelser af forordningen med stoette til ekstensivering af produktionen (EFT L 361, s. 13).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag anlagt af A. Lante til proevelse af en afgoerelse truffet af Istituto regionale per l' agricoltura di Verona den 19. september 1990. Ved afgoerelsen meddeles der Lante afslag paa en ansoegning om stoette til ekstensivering af produktionen af kvaeg, hvortil der var hjemmel i de ovennaevnte forordninger.

3 Lante ejer en bedrift, hvor han driver intensiv opdraetning af slagtekvaeg, og Regione Veneto havde afslaaet ansoegningen med henvisning til, at der ikke kunne tildeles stoette til intensiv opdraetning, i hvilket kvaeget opdraettes med foder, hvoraf mindre end en fjerdedel stammer fra bedriftens jorder.

4 Da Tribunale amministrativo regionale per il Veneto fandt, at en fortolkning af de naevnte forordninger var noedvendig, for at retten kan afgoere tvisten, har den udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

1) "Skal artikel 1b, stk. 3, litra a), i forordning (EOEF) nr. 1094/88 fortolkes saaledes, at medlemsstaterne ° i den retsakt, ved hvilken de fastsaetter betingelserne for stoette til ekstensivering af produktionen, og som vedtages efter de herom gaeldende regler i den enkelte stats ret ° kan udelukke bestemte former for virksomhed, saasom den saakaldte 'intensive' zootekniske opdraetning (altsaa opdraetning, som ikke foretages i forbindelse med et landbrugsareal), fra at opnaa stoette, da denne stoetteform maa antages udelukkende at tilkomme egentlige landbrugsbedrifter?

Der spoerges videre: Er en saadan fortolkning berettiget under hensyntagen til de almindelige formaal med den politik vedroerende landbrugsstrukturerne, der forfoelges ved forordning (EOEF) nr. 797/85 (med senere aendringer og udvidelser) samt af de aktuelle retningslinjer for den faelles landbrugspolitik, saaledes som de fremgaar af faellesskabslovgivningen, naar henses til, at faellesskabsretten ikke ses at indeholde en generel ensartet definition af begrebet landbrugsbedrift (Domstolens dom af 28.2.1978 i sag 85/77), og til, at artikel 2 og bilag I til Kommissionens forordning nr. 4115/88 fastsaetter, at produktet 'oksekoed' er stoetteberettiget?

2) Saafremt det foregaaende spoergsmaal besvares bekraeftende, spoerges tillige: Kan artikel 10, stk. 3, anden tankestreg, i forordning (EOEF) nr. 4115/88 ° ifoelge hvilken foderarealet fortsat skal anvendes til foder til dyrene paa bedriften ° fortolkes saaledes, at der for besaetninger, hvor dyrene er blevet opdraettet med foder, hvoraf mindre end en fjerdedel stammer fra tilliggendet, ikke kan opnaas den stoette til ekstensivering af produktionen, der naermere er fastsat i naevnte forordning (EOEF) nr. 4115/88?"

5 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder, den retlige baggrund samt retsforhandlingernes forloeb og de for Domstolen afgivne indlaeg henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder gengives derfor kun i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

6 Det boer indledningsvis fremhaeves, at hovedsagen angaar den maade, hvorpaa de nationale myndigheder her har anvendt de faellesskabsregler, hvis formaal det er, at overskudsproduktionen af oksekoed nedsaettes.

7 Med de praejudicielle spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige afklaret, om artikel 1b, stk. 3, litra a), i forordning (EOEF) nr. 1094/88 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat, ved fastsaettelsen af betingelserne for tildeling af stoette til ekstensivering af produktionen af oksekoed, kan udelukke visse virksomhedskategorier, saasom intensiv zooteknisk opdraetning, fra at opnaa stoette.

8 Herved maa der henvises til, at Raadet ved forordning nr. 797/85, senest aendret ved ovennaevnte forordning nr. 1094/88, paalagde medlemsstaterne pligt til at indfoere en stoetteordning med henblik paa at fremme ekstensiveringen af produktionen i visse sektorer, der er praeget af overskud, herunder i oksekoedssektoren, idet man praeciserede, at ekstensivering er nedsaettelse med mindst 20% i mindst fem aar af produktionen af det paagaeldende produkt, uden at kapaciteten for andre overskudsprodukter oeges.

9 I overensstemmelse med artikel 1b, stk. 3, i ovennaevnte forordning nr. 1094/88 fastsaetter medlemsstaterne betingelserne for ydelse af stoetten, navnlig bestemmelserne vedroerende nedsaettelse af produktionen for de forskellige produkter, stoettebeloebet, referenceperioden for den paagaeldende produktion med henblik paa beregning af nedsaettelsen og den forpligtelse, som stoettemodtageren skal indgaa, navnlig med henblik paa en overvaagning af, om produktionen rent faktisk nedsaettes.

10 Ved ovennaevnte forordning nr. 4115/88 fastsatte Kommissionen de naermere regler for gennemfoerelsen af ordningen med stoette til ekstensivering af produktionen. Det bestemmes i forordningens artikel 10, stk. 3, at producenten i tilfaelde af ekstensivering af opdraetningen forpligter sig til, at den produktionskapacitet, der frigoeres ved ekstensiveringen, hverken anvendes af landbrugeren eller tredjepersoner til foroegelse af de i bilag I omhandlede produktioner eller svine- eller fjerkraeproduktionen, samt til, at foderarealet fortsat anvendes til foder til dyrene paa bedriften.

11 Da der her er tale om potentielle stoettemodtagere, maa det bemaerkes, at de paagaeldende forordninger ikke indeholder nogen saerbestemmelse om de forskellige former for produktion.

12 Herved opstaar det spoergsmaal, om medlemsstaternes kompetence til at fastsaette betingelserne for ydelsen af stoetten, herunder de naermere regler for nedsaettelse af produktionen, indeholder mulighed for, at en medlemsstat fra anvendelsesomraadet for stoetteordningen kan udelukke kvaegopdraettere, der ikke har en tilstraekkelig foderproduktion til at kunne ernaere besaetningen.

13 I saa henseende bemaerkes, at de omtvistede faellesskabsbestemmelser begraenser medlemsstaternes kompetence til spoergsmaal af teknisk karakter, men ikke tillader dem at begraense kredsen af stoetteberettigede. Kompetencen gaelder saaledes kun den praktiske anvendelse af stoetteordningen, dvs. tilpasningen til de lokale forhold og ganske saerligt de konkrete metoder til at nedsaette produktionen.

14 At medlemsstaterne ikke har kompetence til at begraense kredsen af stoetteberettigede, bekraeftes ved artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 4115/88, hvorefter Kommissionen kan tillade en medlemsstat i omraader, hvor produktionen eller produktionssystemerne allerede er ekstensiveret, at fastsaette saerlige betingelser for ydelse af stoetten. Naevnte bestemmelse giver medlemsstaterne en specifik kompetence til regulering i det tilfaelde, at der allerede er foregaaet ekstensivering i visse omraader, hvorefter medlemsstaterne ikke, med undtagelse af dette saertilfaelde, har befoejelse til at begraense stoetten ud fra andre kriterier.

15 Selv om der ud fra et baade oekonomisk og retligt synspunkt kan forekomme andre muligheder for at nedsaette overskudsproduktionen af koed, er forholdet ikke desto mindre det, at faellesskabslovgiveren, som middel til at gennemfoerelsen, alene har valgt ekstensivering af koedproduktionen. Heraf foelger, at befoejelsen for medlemsstaterne til at begraense kredsen af stoetteberettigede ville vaere uforenelig med faellesskabslovgiverens valg for saa vidt angaar hovedsagen.

16 Det maa tilfoejes, at saafremt medlemsstaterne havde et frit skoen til at kunne fastlaegge kategorierne af stoetteberettigede, kunne der hermed opstaa ubegrundede diskriminationsformer mellem producenterne i de forskellige medlemsstater, hvilket ville stride mod traktatens artikel 40, stk. 3.

17 De spoergsmaal, der er forelagt af Tribunale amministrativo regionale per il Veneto, vil herefter vaere at besvare med, at artikel 1b, stk. 3, litra a), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1094/88 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ved fastsaettelsen af betingelserne for tildeling af stoette til ekstensivering af produktionen af oksekoed ikke maa udelukke visse virksomhedskategorier, saasom intensiv zooteknisk opdraetning, fra at opnaa stoette.

Sagens omkostninger

18 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunale amministrativo regionale per il Veneto ved kendelse af 3. maj 1991, for ret:

Artikel 1b, stk. 3, litra a), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1094/88 af 25. april 1988 ° om aendring af forordning (EOEF) nr. 797/85 og (EOEF) nr. 1760/87 for saa vidt angaar nedlaeggelse af agerjord samt ekstensivering og omstilling af produktionen ° skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ved fastsaettelsen af betingelserne for tildeling af stoette til ekstensivering af produktionen af oksekoed ikke maa udelukke visse virksomhedskategorier, saasom intensiv zooteknisk opdraetning, fra at opnaa stoette.