61990J0333

++++

Tjenestemaend - Faellesskabernes subrogation - retsstiftende omstaendighed - tidspunktet for den skadegoerende handling - forlig mellem tjenestemaend og den ansvarlige tredjemand - muligheden for at goere forliget gaeldende over for den subrogerende institution - undtagelser

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 85a, stk. 1)

Faellesskabernes indtraeden i en EF-tjenestemands rettigheder i henhold til vedtaegtens artikel 73, stk. 4, som affattet ved forordning nr. 912/78, og i henhold til den nugaeldende bestemmelse i artikel 85a, stk. 1, sker paa tidspunktet for den skadegoerende handling. Den for skaden ansvarlige tredjemand, som har indgaaet et forlig med EF-tjenestemanden, kan dog gyldigt stoette ret paa forliget over for EF-institutionen, medmindre denne, foer forliget med den paagaeldende tjenestemand indgaas, har underrettet tredjemanden om sin subrogationsret og om sin hensigt til at udnytte denne ret, eller medmindre institutionen foerer bevis for, at den ansvarlige tredjemand inden indgaaelsen af forliget med tjenestemanden var bekendt med institutionens subrogationsret.

1 Ved dom af 16. oktober 1990, indgaaet til Domstolen den 26. oktober s.aa., har Tribunal de paix de Luxembourg i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af vedtaegten for tjenestemaend ved De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten") som affattet ved Raadets forordning (Euratom, EKSF, EOEF) nr. 912/78 af 2. maj 1978 (EFT L 119, s. 1).

2 Det fremgaar af sagens akter, at Guy Hinger, som er tjenestemand ved De Europaeiske Faellesskaber, blev ramt af en ulykke den 19. juni 1982, som Robert Joris var ansvarlig for. EF-institutionernes sygekasse betalte i overensstemmelse med vedtaegten visse laegeudgifter. Herudover betalte Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber Hinger et beloeb paa 50 218 BFR som erstatning for en vedvarende, delvis invaliditet. Forsikringsselskabet Royale belge godtgjorde Kommissionen dette beloeb i henhold til en mellem dem indgaaet forsikringsaftale og betalte andre udgifter til laege og medicin med 10 619 BFR. Da forsikringsselskabet mente, at det var indtraadt i saavel Hinger' s som Kommissionens rettigheder, anlagde det sag mod Robert Joris ved Tribunal de paix de Luxembourg med paastand om godtgoerelse af de to naevnte beloeb paa i alt 60 837 BFR.

3 Joris har gjort gaeldende, at hans skyld over for Hinger er ophoert, idet han betalte Hinger et beloeb paa 32 000 BFR, som Hinger kvitterede for med saldokvittering af 23. november 1982 og anerkendte, at dette beloeb udgjorde den fulde erstatning af det tab, som han havde lidt ved ulykken, og at han ikke havde yderligere krav mod Joris eller dennes forsikringsselskab. Joris har under henvisning til princippet om, at subrogation foerst kan ske, naar betaling er erlagt, gjort gaeldende, at de ydelser, som Kommissionen udbetalte Hinger paa et senere tidspunkt, ikke kunne medfoere, at Kommissionen indtraadte i Hinger' s rettigheder, da disse var ophoert med betalingen af foernaevnte beloeb til Hinger.

4 Heroverfor har Royale belge anfoert, at Faellesskabernes subrogation i de rettigheder, der tilkommer EF' s tjenestemaend, indebaerer, at institutionerne indtraeder i tjenestemaendenes fulde rettigheder straks fra det tidspunkt, da ulykken sker. Efter Royale belge' s og Kommissionens opfattelse er EF-institutionernes indtraeden i skadelidtes rettigheder ikke betinget af, at de har erlagt de ydelser, som paahviler dem efter vedtaegten, men subrogationen sker umiddelbart efter, at den skadegoerende handling er indtruffet. Foelgelig kan den aftale, som sagsoegte i hovedsagen har paaberaabt sig, ikke goeres gaeldende over for sagsoegeren.

5 Da tvistens afgoerelse er afhaengig af, hvorledes vedtaegten fortolkes, har Tribunal de paix de Luxembourg besluttet at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Sker Faellesskabernes lovbestemte indtraeden i en skadelidt tjenestemands rettigheder og soegsmaalsrettigheder mod den ansvarlige tredjemand i henhold til artikel 85a, stk. 1 (og den tidligere bestemmelse i artikel 73, stk. 4), straks paa tidspunktet for skadens indtraeden eller foerst, naar ydelserne til skadelidte er erlagt?"

6 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg ved Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

7 Indledningsvis bemaerkes, at vedtaegtens artikel 73, stk. 4, i den version heraf, som var i kraft paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder, bestemmer, at Faellesskaberne, inden for graenserne af deres forpligtelser i henhold til artikel 72, 73 og 75, uden videre indtraeder i tjenestemandens eller hans ydelsesberettigede paaroerendes krav mod den tredjemand, der er ansvarlig for den ulykke, som har medfoert tjenestemandens eller de gennem ham forsikrede personers doed eller tilskadekomst.

8 Faellesskabernes subrogationsret er ikke efter ordlyden af vedtaegtens artikel 73, stk. 4, betinget af, at de vedtaegtsmaessige ydelser er betalt. Tvaertimod indtraeder Faellesskaberne efter denne bestemmelse uden videre i tjenestemandens rettigheder inden for graenserne af de forpligtelser, som paahviler Faellesskaberne efter vedtaegtens bestemmelser, og ikke i forhold til de foretagne udbetalinger. Efter bestemmelsens ordlyd er den omstaendighed, som er afgoerende for, hvornaar Faellesskabernes subrogationsret stiftes, altsaa selve forpligtelsen til at udbetale de vedtaegtsmaessige ydelser og ikke, om ydelserne rent faktisk er erlagt. Subrogationen sker paa tidspunktet for den skadegoerende handling, hvorved den paagaeldende tredjemand paadrager sig et erstatningsansvar, uanset om det er muligt at foretage en umiddelbar opgoerelse af Faellesskabets oekonomiske forpligtelser.

9 Videre bemaerkes, at det er formaalet med Faellesskabernes subrogationsret at undgaa, at en tjenestemand opnaar erstatning to gange for den samme skade (jf. herom dom af 18.3.1982 i sag 103/81, Chaumont-Barthel mod Parlamentet, Sml. s. 1003, praemis 11). Naar tjenestemandens tab indebaerer en forpligtelse for Faellesskaberne til at udbetale tjenestemanden de ham efter vedtaegten tilkommende ydelser, vil risikoen for dobbeltydelser ikke kunne undgaas, medmindre tjenestemanden mister sine rettigheder over for den ansvarlige tredjemand straks fra tidspunktet for den skadegoerende handling samtidig med, at disse overgaar til Faellesskaberne.

10 Heraf foelger, at den indtraeden i tjenestemandens rettigheder, der er omhandlet i vedtaegtens artikel 73, stk. 4, som denne bestemmelse var affattet paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder, sker paa tidspunktet for den skadegoerende handling, hvorfor tjenestemanden er afskaaret fra at indgaa forlig med tredjemand eller ivaerksaette retsskridt mod denne vedroerende ydelser, som det paahviler Faellesskaberne at udrede.

11 I det praejudicielle spoergsmaal er endvidere omtalt den nugaeldende version af vedtaegtens artikel 85a, stk. 1. Denne retsforskrift bestemmer, at "naar en person, der er omfattet af denne vedtaegt, ... er blevet ramt af en ulykke ... hvis aarsag tredjemand kan goeres ansvarlig for, indtraeder Faellesskaberne inden for graenserne af de vedtaegtsmaessige forpligtelser, som paahviler dem som foelge af den ansvarspaadragende handling, uden videre i de rettigheder og soegsmaalsrettigheder, skadelidte eller hans erstatningsberettigede paaroerende har mod den ansvarlige tredjemand".

12 Forskellen mellem denne retsforskrift og den tidligere version af vedtaegtens artikel 73, stk. 4, er uden betydning for besvarelsen af det praejudicielle spoergsmaal.

13 Det fremgaar imidlertid af forelaeggelseskendelsen fra Tribunal de paix de Luxembourg, at den nationale ret har anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse for selv at kunne afgoere det mere generelle spoergsmaal om, hvorvidt den ansvarlige tredjemand over for en EF-institution eller hans forsikringsselskab kan stoette ret paa et forlig, som han har indgaaet med en tjenestemand, foer Faellesskaberne har udbetalt ydelserne til ham.

14 Det maa derfor undersoeges, om den omstaendighed, at subrogationen efter vedtaegtens bestemmelser sker paa tidspunktet for den skadegoerende handling, indebaerer, at tredjemand afskaeres fra at stoette ret paa et saadant forlig over for den paagaeldende EF-institution.

15 Herom bemaerkes, at vedtaegten ganske vist kan have retsvirkning over for tredjemand (jf. herom bl.a. dom af 20.10.1981, sag 137/80, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 2393), men at betingelserne for EF-tjenestemaends daekning mod risikoen for ulykker paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder i sagen var fastsat i en intern ordning, nemlig "ordning om daekning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme hos tjenestemaend ved De Europaeiske Faellesskaber", som er vedtaget af EF' s institutioner paa forskellige tidspunkter, og som ikke er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

16 Begrebet "ulykke" var defineret i denne ordnings artikel 2 og indeholdt en raekke eksempler herpaa. Endvidere indeholdt artikel 4 en liste over de ulykker, der som hovedregel ikke var omfattet af vedtaegtens artikel 73. Det var derfor noedvendigt at kende de relevante bestemmelser saavel i vedtaegten som i den naevnte ordning for at vide, om tjenestemanden var daekket mod risikoen for en bestemt ulykke, og om Faellesskaberne som foelge heraf var indtraadt i hans regresret mod den ansvarlige tredjemand.

17 Det vil vaere urimeligt at forlange, at tredjemand skal kende ikke blot bestemmelserne i vedtaegten for EF' s tjenestemaend, men ogsaa bestemmelserne i en intern ordning.

18 Det maa derfor paahvile den EF-institution, som oensker at paaberaabe sig subrogationsreglen i vedtaegtens artikel 73, stk. 4, at underrette den ansvarlige tredjemand om sin subrogationsret eller at foere bevis for, at tredjemand havde kendskab til denne ret, foer han indgik forliget med den paagaeldende tjenestemand.

19 Det maa herefter fastslaas, at subrogationen ganske vist sker paa tidspunktet for den skadegoerende handling, men at den for skaden ansvarlige tredjemand, som har indgaaet et forlig med en EF-tjenestemand, kan stoette ret paa forliget over for EF-institutionen, medmindre denne, foer forliget med tjenestemanden indgaas, har underrettet den ansvarlige tredjemand om sin subrogationsret og om sin hensigt til at udnytte denne ret, eller medmindre institutionen foerer bevis for, at den ansvarlige tredjemand inden indgaaelsen af forliget med tjenestemanden var bekendt med institutionens subrogationsret.

20 Den nationale rets spoergsmaal maa foelgelig besvares med, at Faellesskabernes indtraeden i en EF-tjenestemands rettigheder i henhold til vedtaegtens artikel 73, stk. 4, sker paa tidspunktet for den skadegoerende handling. Den for skaden ansvarlige tredjemand, som har indgaaet et forlig med EF-tjenestemanden, kan dog stoette ret paa forliget over for EF-institutionen, medmindre denne, foer forliget med den paagaeldende tjenestemand indgaas, har underrettet tredjemand om sin subrogationsret og om sin hensigt til at udnytte denne ret, eller medmindre institutionen foerer bevis for, at den ansvarlige tredjemand inden indgaaelsen af forliget med tjenestemanden var bekendt med institutionens subrogationsret.

Sagens omkostninger

21 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de paix de Luxembourg ved dom af 16. oktober 1990, for ret:

Faellesskabernes indtraeden i en EF-tjenestemands rettigheder i henhold til artikel 73, stk. 4, i vedtaegten for tjenestemaend ved De Europaeiske Faellesskaber, som affattet ved Raadets forordning (Euratom, EKSF, EOEF) nr. 912/78 af 2. maj 1978, og i henhold til den nugaeldende bestemmelse i artikel 85a, stk. 1, sker paa tidspunktet for den skadegoerende handling. Den for skaden ansvarlige tredjemand, som har indgaaet forlig med EF-tjenestemanden, kan dog stoette ret paa forliget over for EF-institutionen, medmindre denne, foer forliget med den paagaeldende tjenestemand indgaas, har underrettet tredjemanden om sin subrogationsret og om sin hensigt til at udnytte denne ret, eller medmindre institutionen foerer bevis for, at den ansvarlige tredjemand inden indgaaelsen af forliget med tjenestemanden var bekendt med institutionens subrogationsret.