61990J0280

++++

Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser - enekompetence - sager "om leje eller forpagtning af fast ejendom" - begreb - en professionel rejsearrangoers overladelse af brugen af en feriebolig - ikke omfattet - betingelser

(Konventionen af 27.2.1968, art. 16, nr. 1)

Artikel 16, nr. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa en aftale, der er indgaaet i en kontraherende stat, hvorved en professionel rejsearrangoer, der har hjemsted i denne stat, over for en kunde, der har bopael i samme stat, forpligter sig til for nogle uger at overlade denne brugen af en i en anden kontraherende stat beliggende feriebolig, som rejsearrangoeren ikke er ejer af, samt til at foretage pladsreservation. En saadan blandet aftale, hvorefter der skal praesteres en helhed af tjenesteydelser mod en af kunden betalt samlet pris, falder uden for det omraade, for hvilket det i artikel 16, nr. 1, indeholdte princip om enekompetence har sin berettigelse, og er ikke en egentlig leje- eller forpagtningsaftale i bestemmelsens forstand.

1 Ved kendelse af 28. juni 1990 indgaaet til Domstolen den 14. september 1990 har Landgericht Koeln i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, (herefter benaevnt "konventionen") forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af konventionens artikel 16, nr. 1.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem Elisabeth Hacker, der har bopael i Forbundsrepublikken Tyskland, og Euro-Relais GmbH (herefter benaevnt "Euro -Relais"), der har hjemsted i Forbundsrepublikken Tyskland, hvor det driver erhvervsmaessig virksomhed som rejsearrangoer og reklamerer ved hjaelp af kataloger. Sagen angaar en som "lejekontrakt" betegnet aftale, der blev indgaaet mellem parterne den 5. april 1989, ligeledes i Forbundsrepublikken Tyskland.

3 I henhold til aftalen forpligtede Euro-Relais sig til, mod betaling, fra den 29. juli 1989 til den 12. august 1989 at stille et feriehus paa Ameland (i Nederlandene) - der ikke tilhoerte Euro-Relais - til raadighed for Elisabeth Hacker og seks rejseledsagere, samt til mod betaling af et yderligere beloeb at foretage faergereservation for Elisabeth Hacker med henblik paa overfarten til Ameland, saaledes at Elisabeth Hacker selv direkte til faergeselskabet skulle betale for transporten.

4 Da Elisabeth Hacker fandt, at feriehuset var mindre, end det fremgik af Euro-Relais' katalog, og hun derfor havde vaeret noedsaget til foerst at leje yderligere et vaerelse og efterfoelgende at afkorte sin ferie, anlagde hun sag mod Euro-Relais for Amtsgericht Koeln med paastand om nedslag i rejsens pris, erstatning for udgifter til leje af et yderligere vaerelse samt erstatning for oedelagt ferie.

5 Amtsgericht frifandt sagsoegte. Elisabeth Hacker appellerede derefter sagen til Landgericht Koeln, der fandt, at afgoerelsen maatte afhaenge af en fortolkning af konventionens artikel 16, nr. 1. Retten har derfor besluttet at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Foreligger der en lejekontrakt, jf. artikel 16, nr. 1, i Bruxelles-konventionen, naar en rejsearrangoer og en kunde, som begge har hjemsted, henholdsvis bopael, i Forbundsrepublikken Tyskland, i Forbundsrepublikken Tyskland indgaar en aftale, hvorved rejsearrangoeren over for kunden forpligter sig til i nogle uger at stille en i Nederlandene beliggende feriebolig til raadighed, som rejsearrangoeren ikke er ejer af, og til at soerge for faergereservation?

2) I bekraeftende fald oenskes det oplyst, om Bruxelles-konventionens artikel 16, nr. 1, ogsaa finder anvendelse paa sager, hvorunder rejsearrangoerens kunde nedlaegger paastand om:

a) nedsaettelse af prisen som foelge af en angivelig mangel ved feriehuset

b) erstatning under henvisning til, at det paa grund af en angivelig mangel ved feriehuset har vaeret noedvendigt at leje et yderligere vaerelse

c) erstatning for oedelagt ferie?"

6 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Spoergsmaal 1

7 Konventionens artikel 16 havde paa det tidspunkt, hvor hovedsagen blev ivaerksat, foelgende ordlyd:

"Enekompetente, uden hensyn til bopael, er:

1. i sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom, retterne i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende.

... ".

8 I dom af 15. januar 1985 (sag 241/83, Roesler, Sml. s. 99, praemis 19) udtalte Domstolen, at den i artikel 16, nr. 1, fastsatte enekompetence for retterne i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom er beliggende, er begrundet i den naere forbindelse mellem leje og forpagtning og retsreglerne om fast ejendom og de bestemmelser af saedvanligvis praeceptiv karakter, som regulerer brugen heraf, som f.eks. lovgivningen om kontrol med lejens stoerrelse og om beskyttelse af lejeres og forpagteres rettigheder.

9 I samme dom fastslog Domstolen, at artikel 16, nr. 1, har til formaal at sikre en hensigtsmaessig kompetencefordeling, idet den giver fortrinnet til den ret, der ligger naermest ved den faste ejendom, idet denne bedst er i stand til at skaffe sig et direkte kendskab til de faktiske forhold i forbindelse med indgaaelsen og gennemfoerelsen af lejemaal og forpagtningsaftaler vedroerende fast ejendom (praemis 20).

10 Paa grundlag af disse betragtninger fandt Domstolen, at den omtalte bestemmelse finder anvendelse paa enhver aftale om leje af fast ejendom, uanset om der er saerlige karakteristiske traek ved aftalen (praemis 24).

11 Modsat fastslog Domstolen i en tidligere dom af 14. december 1977 (sag 73/77, Sanders, Sml. s. 2383, praemis 15 og 16), at selv om disse betragtninger forklarer, hvorfor retterne i det land, hvor ejendommen er beliggende, er tillagt en eksklusiv kompetence med hensyn til leje eller forpagtning af fast ejendom i egentlig forstand, goer de sig ikke gaeldende, naar kontraktens hovedformaal er et andet.

12 I henhold til samme dom har den eksklusive kompetence, der af retsplejehensyn er tillagt en kontraherende stats retter i henhold til konventionens artikel 16, desuden den virkning, at parterne fratages den ret til valg af vaerneting, som de ellers ville have, og at de i visse tilfaelde kan sagsoeges ved en ret, som ikke er deres hjemting (praemis 17). Denne betragtning medfoerer, at artikel 16 ikke maa fortolkes videre, end dens formaal kraever (praemis 18).

13 Af disse grunde fandt Domstolen, at artikel 16, nr. 1, ikke finder anvendelse paa en aftale om forpagtning af driften af en forretning.

14 Samme forhold goer sig gaeldende med hensyn til en aftale, som den i hovedsagen foreliggende, der er indgaaet mellem en professionel rejsearrangoer og dennes kunde paa det sted, hvor de har henholdsvis hjemsted og bopael. Uanset aftalens betegnelse omfatter en saadan aftale, ogsaa selv om den angaar en ydelse, der bestaar i en korterevarende overladelse af brugen af en feriebolig, nemlig ogsaa andre ydelser, som f.eks. oplysninger og raadgivning i forbindelse med at rejsearrangoeren forelaegger kunden en raekke ferietilbud, foruden reservation af en bolig i det af kunden valgte tidsrum, pladsreservation med henblik paa befordring, modtagelse paa stedet og i givet fald en afbestillingsforsikring.

15 En saadan blandet aftale, hvorefter der skal praesteres en helhed af tjenesteydelser mod en af kunden betalt samlet pris, falder uden for det omraade, for hvilket det i artikel 16, nr. 1, indeholdte princip om enekompetence har sin berettigelse, og er ikke en egentlig leje- eller forpagtningsaftale i den betydning heraf, der er fastlagt ved den naevnte dom af 14. december 1977.

16 Den forelaeggende rets foerste spoergsmaal maa derfor besvares med, at bestemmelsen i Bruxelles-konventionens artikel 16, nr. 1, skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa en aftale, der er indgaaet i en kontraherende stat, hvorved en professionel rejsearrangoer, der har hjemsted i denne stat, over for en kunde, der har bopael i samme stat, forpligter sig til for nogle uger at overlade denne brugen af en i en anden kontraherende stat beliggende feriebolig, som rejsearrangoeren ikke er ejer af, samt til at foretage pladsreservation.

Spoergsmaal 2

17 Under hensyn til besvarelsen af det foerste spoergsmaal er det ikke paakraevet at besvare den forelaeggende rets andet spoergsmaal.

Sagens omkostninger

18 De udgifter, der er afholdt af Forbundsrepublikken Tyskland, Det Forenede Kongerige og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Landgericht Koeln ved kendelse af 28. juni 1990, for ret:

Bestemmelsen i Bruxelles-konventionens artikel 16, nr. 1, skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse paa en aftale, der er indgaaet i en kontraherende stat, hvorved en professionel rejsearrangoer, der har hjemsted i denne stat, over for en kunde, der har bopael i samme stat, forpligter sig til for nogle uger at overlade denne brugen af en i en anden kontraherende stat beliggende feriebolig, som rejsearrangoeren ikke er ejer af, samt til at foretage pladsreservation.