61990J0064

++++

1. Institutionernes retsakter - direktiver - medlemsstaternes gennemfoerelse - gennemfoerelse af et direktiv uden lovgivningsvirksomhed - betingelser - generelt retligt grundlag med sikkerhed for direktivets fulde efterlevelse - en praksis i overensstemmelse med direktivets krav ikke tilstraekkelig

(EOEF-Traktaten, art. 189, stk. 3)

2. Miljoe - luftforurening - direktiv 80/779 - fastsaettelse af graensevaerdier for koncentrationen af svovldioxid - vedtagelse af en retligt bindende norm - pligt for medlemsstaterne

(Raadets direktiv 80/779, art. 2)

1. Som Domstolen har fastslaaet (jf. f.eks. domme af 30.5.1991, sag C-361/88 og sag C-59/89, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 0000, og s. 0000) forudsaetter gennemfoerelsen i national ret af et direktiv ikke noedvendigvis, at direktivets bestemmelser gengives ordret paa en bestemt maade i udtrykkelige specialbestemmelser, men alt efter direktivets indhold er det tilstraekkeligt, at der foreligger et generelt, retligt grundlag, der sikrer, at direktivet efterleves fuldt ud og med bestemthed og klarhed, saaledes at de af direktivet omfattede personer i det omfang, det ved direktivet tilsigtes at skabe rettigheder for den enkelte, saettes i stand til at faa fuldt kendskab til deres rettigheder og i givet fald til at haandhaeve disse rettigheder ved en national domstol.

Det forhold, at praksis i en stat er i overensstemmelse med de krav, der stilles for at efterkomme et direktiv, er ikke en begrundelse for ikke at gennemfoere direktivet i national ret ved bestemmelser, hvorved der skabes en klar, praecis og gennemskuelig retsstilling, saaledes at den enkelte kender sine rettigheder og forpligtelser. Medlemsstaterne skal nemlig for at sikre, at direktiver retligt og ikke blot faktisk anvendes fuldt ud, skabe en praecis lovramme for det omraade, der er tale om.

2. Den medlemsstaterne paalagte forpligtelse til at fastsaette graensevaerdier for svovldioxid og svaevestoev, der ikke i bestemte perioder og paa bestemte betingelser maa overskrides, jf. artikel 2 i direktiv 80/779, er isaer indfoert for at beskytte menneskets sundhed. Den indebaerer saaledes, at der i alle tilfaelde, hvor der ved overskridelse af graensevaerdier vil kunne opstaa fare for menneskers sundhed, bestaar en mulighed for de paagaeldende for at goere deres rettigheder gaeldende, idet de kan paaberaabe sig bindende retsregler. I oevrigt er fastsaettelse af graensevaerdier ved bestemmelser, som uomtvisteligt er retligt bindende, ogsaa noedvendig for, at alle, hvis virksomhed vil kunne medfoere gener, kan faa praecist kendskab til de forpligtelser, der paahviler dem.

udtalt og bestemt:

1) Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EOEF-Traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de bestemmelser, som er noedvendige for at gennemfoere Raadets direktiv 80/779/EOEF af 15. juli 1980 om graensevaerdier og vejledende vaerdier for luftskvaliteten med hensyn til svovldioxid og svaevestoev.

2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.