61989A0154

++++

1 . Tjenestemaend - social sikring - sikring mod ulykker og erhvervssygdomme - laegeerklaering - ingen adgang til kontradiktion - direkte fremsendelse til tjenestemanden af dokumenter af laegeligt indhold - administrationens pligter - ingen

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 26 og art . 73; ordning om daekning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme, art . 17-23 )

2 . Tjenestemaend - social sikring - sikring mod ulykker og erhvervssygdomme - laegeerklaering - ingen adgang til kontradiktion - ret til forsvar - begraensninger - hoering af tjenestemanden - laegeudvalgets skoen

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 73 )

3 . Tjenestemaend - social sikring - sikring mod ulykker og erhvervssygdomme - laegeerklaering - retslig efterproevelse - begraensninger

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 73; ordning om daekning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme hos tjenestemaend ved De Europaeiske Faellesskaber, art . 28 )

1 . Der kan ikke med hjemmel i vedtaegtens artikel 26 etableres en fra ordningen om daekning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme hos tjenestemaend ved De Europaeiske Faellesskaber saerskilt kontradiktorisk procedure vedroerende dokumenter af laegeligt indhold, herunder korrespondancen mellem en tjenestemand og administrationen angaaende en afgoerelse om, at tjenestemandens sygdom ikke kan anerkendes som erhvervssygdom .

Institutionen er ikke ifoelge nogen bestemmelse i ordningen forpligtet til direkte at tilstille vedkommende tjenestemand denne korrespondance i dens helhed .

En institution kan desuden ikke kritiseres for ikke direkte ved indsaettelse i de personlige akter eller paa anden maade at have tilstillet vedkommende tjenestemand de laegelige dokumenter, der er udarbejdet under proceduren i henhold til ordningens artikler 17-23, og hvis saerlige karakter af fortrolige dokumenter kan goeres gaeldende over for ham og over for ansaettelsesmyndigheden .

Naevnte procedure har derimod til formaal at beskytte den laegelige tavshedspligt og at forene den med tjenestemandens rettigheder, idet den indirekte giver tjenestemanden adgang til dokumenter af laegeligt indhold, nemlig via den laege, som tjenestemanden selv har udpeget .

De dokumenter, der omhandler den undersoegelse, administrationen gennemfoerer i henhold til ordningens artikel 17, stk . 2, skal kun indsaettes i den personlige aktmappe, saafremt de heri konstaterede forhold, separat fra den ved ordningen fastlagte procedure, vedroerer vedkommende tjenestemands tjenesteforhold, idet de omstaendigheder, de dokumenterer, ligger til grund for bedoemmelsen af hans kvalifikationer, indsats eller adfaerd .

Der findes ikke i ordningen bestemmelser, hvorefter administrationens undersoegelsesrapport direkte kan tilstilles tjenestemanden . Rapporten har nemlig et laegeligt indhold, idet den indeholder konstateringer vedroerende de faktiske omstaendigheder i forbindelse med en begivenhed, der er indtruffet under arbejdet, omstaendigheder, som kan vaere relevante under en sag om anerkendelse af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom i ordningens forstand . Imidlertid omfatter "hele laegeerklaeringen", som tjenestemanden kan anmode om at faa oversendt til den af ham valgte laege, og som skal tilstilles medlemmer af det af ordningens artikel 23 omhandlede laegeudvalg, undersoegelsesrapporten .

2 . Det er laegeudvalget, der afgoer, om det er noedvendigt at hoere den paagaeldende tjenestemand og efter omstaendighederne i hvilket omfang, navnlig afhaengigt af den stoerre eller mindre fuldstaendighed af den laegelige dokumentation, der allerede foreligger .

I betragtning af beskaffenheden af udvalgets arbejder, der ikke gaar ud paa at traeffe afgoerelser mellem parter, efter en kontradiktorisk procedure, er en saadan hoering heller ikke paakraevet ifoelge principperne om retten til forsvar .

3 . Rettens efterproevelse kan ikke udvides til at omfatte laegeudvalgets rent laegelige afgoerelser, der skal anses som definitive, naar de er truffet forskriftsmaessigt .

Med en udtalelse om, at en tjenestemands psykiske sygdom maa tilskrives hans saerlige personlighed og ikke hans arbejdsforhold eller hans overordnedes holdning, foreligger der en laegelig vurdering, som kun for saa vidt angaar begrundelsen kan efterproeves af Retten .

Laegeudvalgets erklaering og den afgoerelse fra en institution, der paa grundlag af den afslaar at anerkende en tjenestemands sygdom som erhvervssygdom, kan ikke anses for utilstraekkeligt begrundet, naar laegeudvalget i erklaeringen ikke laegger en urigtig definition af begrebet erhvervssygdom til grund, og erklaeringen indeholder en rationel beskrivelse af sammenhaengen mellem resultaterne af de laegelige undersoegelser som beskrevet i erklaeringen og de konklusioner, disse har kunnet give anledning til .

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Sagsoegeren er tidligere tjenestemand i loenklasse LA5 ved Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber og gjorde sidst tjeneste i den tyske oversaettelsesafdeling i Luxembourg; han blev invalidepensioneret fra den 1 . marts 1979 efter en procedure i henhold til artikel 59, stk . 1, sidste afsnit, i tjenestemandsvedtaegten ( herefter benaevnt "vedtaegten "). Den pensionsordning, sagsoegeren er omfattet af, er ikke omtvistet .

2 Ved skrivelse af 30 . maj 1980 ansoegte sagsoegeren om, at der blev indledt en procedure i henhold til artikel 17, stk . 2, foerste afsnit i ordningen om daekning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme hos tjenestemaend ved De Europaeiske Faellesskaber ( herefter benaevnt "ordningen "), jfr . vedtaegtens artikel 73 . Ifoelge denne bestemmelse i ordningen " ... ivaerksaetter (( administrationen )) en undersoegelse med henblik paa at tilvejebringe alle oplysninger om lidelsens art, hvorvidt den er af erhvervsmaessig oprindelse og omstaendighederne ved dens opstaaen ".

3 Administrationen anmodede ved skrivelser af 30 . november 1981 og 6 . og 27 . juli 1982 de afdelingschefer, der havde vaeret sagsoegerens overordnede i hans tjenestetid, om at fremsaette deres bemaerkninger vedroerende de arbejdsforhold, sagsoegeren havde arbejdet under . Vedkommende overordnede tilstillede den 12 . og 14 . juli og den 24 . september og den 10 . oktober 1982 administrationen deres vurderinger heraf .

4 Kommissionen har i oevrigt i medfoer af ordningens artikel 18 ladet sagsoegeren gennemgaa en laegeundersoegelse . Den af De Europaeiske Faellesskaber udpegede laege, dr . Simons, anmodede professor De Waele fra Vrije Universiteit Brussel om at gennemfoere denne undersoegelse . Denne naaede i sin erklaering af 10 . januar 1983 til den konklusion, at den sygdom, sagsoegeren led af, ikke kunne have en erhvervsmaessig oprindelse . Ved skrivelse af 25 . februar 1983 tiltraadte dr . Simons denne vurdering . Den laegeundersoegelse, som professor De Waele lod sagsoegeren gennemgaa, varede 3 1/2 time, og foregik paa tysk .

5 Administrationen gav ved skrivelse af 29 . marts 1983 i henhold til ordningens artikel 21 sagsoegeren meddelelse om et udkast til afgoerelse, hvorved den paa baggrund af professor De Waeles resultater, der ved samme lejlighed blev tilstillet sagsoegeren, afslog at lade ham vaere omfattet af vedtaegtens artikel 73 . Sagsoegeren blev i oevrigt gjort bekendt med muligheden for at lade hele den af professor De Waele udfaerdigede erklaering ( 15 sider ) tilgaa en af ham valgt laege samt med hans adgang til inden for 60 dage at anmode om, at det i ordningens artikel 23 fastsatte laegeudvalg afgav udtalelse .

6 Den 27 . maj 1983 anmodede sagsoegeren om nedsaettelse af et laegeudvalg som omhandlet og udpegede som den af ham valgte laege i udvalget professor Rose, der er psykiater i Hannover .

7 Ansaettelsesmyndigheden udpegede derefter professor De Waele til medlem af laegeudvalget . Den tredje laege, professor Pierloot, fra Det Katolske Universitet i Louvain, blev udpeget af professorerne Rose og De Waele i faellesskab .

8 Kommissionen tilstillede hvert af laegeudvalgets medlemmer de spoergsmaal, laegeudvalget skulle tage stilling til, og vedlagde ordningens artikel 3, der indeholder definitionen af erhvervssygdomme samt den "europaeiske liste over erhvervssygdomme" ifoelge Kommissionens henstilling af 23 . juli 1962 ( JO 1962, nr . L 80, s . 2188 ). Foerste del af spoergsmaalene til laegeudvalget var formuleret som foelger :

"Laegeudvalgets medlemmer giver efter at have undersoegt Raimund Vidrányi, modtaget hans forklaringer og eventuelt en redegoerelse fra de laeger, som bistaar parterne, efter modtagelse af samtlige dokumenter vedroerende undersoegelser, behandling og indgreb, denne har gennemgaaet, og efter at have beskrevet disses forloeb og de behandlinger, der har vaeret tale om :

- en beskrivelse af Vidrányis sygdom

- tager i en af grunde ledsaget erklaering stilling til, om Vidrányis tjenstlige virksomhed som ansat i Faellesskaberne har vaeret den altafgoerende eller vaesentligste aarsag til den sygdom, Vidrányi led af, eller til en forvaerring af en tidligere hos ham forekommende sygdom,

- i bekraeftende fald ( udelades ) ..."

9 Hvert af laegeudvalgets medlemmer modtog desuden fra Kommissionen en omfangsrig fortrolig dokumentation, der indeholdt foelgende aktstykker :

- sagsoegerens anmodning af 30 . maj 1980;

- en laegeerklaering ( 3 sider ) af 2 . juni 1980 fra sagsoegerens laege, professor Schmidt, Triers Universitetskliniks Neuropsykiatriske Afdeling;

- kopi af et memorandum ( 9 1/2 side ) - sagsoegeren havde i juni 1981 overgivet administrationen en kopi heraf - som sagsoegeren i juni 1977 havde tilstillet sin anden laege, dr . Thilges, der er psykiater og psykoterapeut i Luxembourg ( med kopi til professor Schmidt );

- kopi af et memorandum ( 6 sider ) af 2 . december 1980, som af sagsoegeren var blevet stilet til Kommissionens personaleombudsmand, og som indeholdt et resumé af det tidligere memorandum fra juni 1977;

- en laegeerklaering fra dr . Thilges af 12 . november 1980;

- resultaterne af den administrative hoering af sagsoegerens overordnede vedroerende hans arbejdsforhold efter hans indtraeden i tjenesten;

- laegeerklaeringen af 25 . februar 1983 fra dr . Simons;

- konklusionerne af laegeundersoegelsen ( 15 sider ), udfaerdiget den 10 . januar 1983 af professor De Waele;

- udkastet til afgoerelsen om ikke at lade sagsoegeren vaere omfattet af vedtaegtens artikel 73 som meddelt sagsoegeren den 29 . marts 1983;

- sagsoegerens skrivelse af 27 . maj 1983, hvori han anmodede om nedsaettelse af et laegeudvalg;

- en neuropsykiatrisk erklaering ( 61 sider ) af 16 . juli 1985 fra professor Rose .

10 Laegeudvalgets medlemmer udfaerdigede deres erklaering efter at have undersoegt sagsoegeren halvanden time den 14 . juni 1988 og efter at have gennemgaaet de ovenfor angivne dokumenter; den af de tre laeger undertegnede originale erklaering blev tilstillet ansaettelsesmyndigheden den 23 . december 1988, jfr . ordningens artikel 23, stk . 1, i.f . Erklaeringen blev ogsaa, jfr . samme bestemmelse, tilstillet sagsoegeren den 13 . januar 1989, paa hvilken dato ansaettelsesmyndigheden meddelte sagsoegeren, at vedtaegtens bestemmelse om daekning for erhvervssygdomme ikke kunne finde anvendelse paa ham som foelge af laegeudvalgets konklusioner .

11 Sagsoegeren indgav den 6 . april 1989 klage over "afgoerelsen om afslag af 13 . januar 1989" og anmodede herved om, at proceduren, der var blevet afsluttet med laegeudvalgets erklaering, blev genoptaget . Han anfoerte til stoette for sin klage en kritik i flere punkter vedroerende den maade, erklaeringen var blevet udfaerdiget paa, og vedroerende erklaeringens indhold . Der var tale om foelgende punkter :

- den omstaendighed, at han i strid med vedtaegtens artikel 26 ikke havde faaet tilstillet den dokumentation, der var blevet udleveret til laegeudvalget;

- den omstaendighed, at han ikke under undersoegelsen af ham den 14 . juni 1988, der kun varede halvanden time, havde kunnet give en fuldstaendig beskrivelse af sin sygdom, eller fremlaegge beviser herfor eller droefte den mangel paa bistand fra Kommissionens laegetjeneste, som han havde konstateret, dengang de foerste symptomer paa hans sygdom havde vist sig;

- den omstaendighed, at laegeudvalgets erklaering alene omhandlede hovedpunkterne i hans anmodning om, at hans sygdom anerkendtes at have en erhvervsmaessig oprindelse, hvorfor erklaeringen derfor var "uafbalanceret, utilstraekkeligt begrundet og uden objektivitet";

- den omstaendighed, at professor Pierloot kun havde set ham én gang, nemlig den 14 . juni 1988 og derfor ikke havde kunnet skaffe sig det paapegede og noedvendige minimum af direkte information, som var en forudsaetning for at danne sig en selvstaendig mening .

12 Kommissionen besvarede ikke denne klage, der derfor ansaas for stiltiende afvist den 6 . august 1989 .

13 Den 5 . september 1989 anmodede sagsoegeren under henvisning til vedtaegtens artikel 26, menneskerettighederne samt den i den sociale kontrakt om fremskridt anbefalede "gennemsigtighed" administrationen om at faa tilstillet samtlige dokumenter vedroerende den interne undersoegelse, Kommissionen havde gennemfoert og fremlagt for laegeudvalget . Desuden anmodede han om en forsikring om, at den dokumentation, der ville blive tilstillet ham, virkelig var fuldstaendig, og der ikke var blevet meddelt laegeudvalget mundtlige eller telefoniske oplysninger, der ikke forelaa i den naevnte dokumentation .

14 Kommissionen besvarede den 13 . oktober 1989 denne anmodning, som den anser for en klage, med en udtrykkelig afvisning, der blev meddelt sagsoegeren ved anbefalet brev af 3 . november 1989, som sagsoegeren modtog den 7 . november s.aa .

15 Ved staevning indgivet til Rettens Justitskontor den 6 . november 1989 har sagsoegeren anlagt naervaerende sag med paastand om "annullation henholdsvis aendring af afgoerelse nr . IX.C . I/AA ( 89 ) 013 MP af 13 . januar 1989, hvorved sagsoegerens sygdom ikke blev anerkendt som erhvervssygdom, saaledes at han ikke kunne oppebaere ydelser i henhold til artikel 73 i vedtaegten for tjenestemaend ".

16 Retten ( Tredje Afdeling ) har paa grundlag af den refererende dommers rapport besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisfoerelse . Parternes rettergangsfuldmaegtige har afgivet indlaeg og besvaret spoergsmaal fra Retten i retsmoedet den 27 . juni 1990 .

Parternes paastande

17 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande :

"- sagen antages til realitetsbehandling og der gives sagsoegeren medhold;

- foelgelig annulleres henholdsvis aendres den afgoerelse, som generaldirektoeren for Tjenesten for Erhvervsulykker og -sygdomme i Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber traf den 13 . januar 1989, og hvorved sagsoegerens sygdom ikke anerkendtes som erhvervssygdom;

- om fornoedent paalaegges det institutionen at indhente en ny laegeerklaering;

- der traeffes afgoerelse om sagens omkostninger i henhold til gaeldende regler ".

Kommissionen har nedlagt foelgende paastande :

"- frifindelse;

- der traeffes afgoerelse om sagens omkostninger i henhold til gaeldende regler ".

Realiteten

18 Sagsoegeren har foerst og fremmest fremfoert to klagepunkter mod den anfaegtede afgoerelse . Disse klagepunkter vedroerer dels lovligheden af den anvendte procedure og dels indholdet af laegeudvalgets erklaering .

Lovligheden af den anvendte procedure : undladelsen af at fremlaegge dokumentation

19 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionen ved i strid med vedtaegtens artikel 26 ikke at have indsat de dokumenter, der blev tilsendt den af institutionen udpegede laege og dernaest medlemmerne af laegeudvalget, i hans personlige aktmappe, og ved at afslaa direkte at tilstille ham de samme dokumenter har beroevet ham muligheden for at tage stilling til disse, foerend laegeudvalget meddelte ansaettelsesmyndigheden sine konklusioner . Sagsoegeren har tilfoejet, at Kommissionen ikke kan begrunde sit afslag til ham med, at det er noedvendigt at vaerne om den laegelige tavshedspligt . Sagsoegeren har i replikken navnlig gjort gaeldende, at den i ordningens artikel 17, stk . 2, omhandlede undersoegelsesrapport er et dokument, der efter sin beskaffenhed skal indgaa i tjenestemandens personlige akter, selv om naevnte bestemmelse ikke paalaegger en pligt til direkte at lade saadanne dokumenter tilgaa tjenestemanden . Han har anfoert, at der foreligger et bevis for, at disse dokumenter er en uadskillelig del af hans personlige akter derved, at han efter i over ti aar at vaere blevet naegtet adgang hertil, selv om han ved skrivelse af 27 . maj 1983 anmodede ansaettelsesmyndigheden herom, omsider i forbindelse med naervaerende tvist er blevet bekendt med konklusionerne af den administrative undersoegelse .

20 Kommissionen har gjort gaeldende, at man i den raekke dokumenter, som sagsoegerens klagepunkter vedroerer, maa sondre mellem tre arter dokumenter, foer der tages stilling til, om den har vaeret forpligtet til at lade disse dokumenter indsaette i sagsoegerens personlige akter eller til direkte at tilstille ham dem .

21 Den foerste gruppe dokumenter omfatter korrespondancen mellem sagsoegeren og administrationen .

22 Kommissionen har gjort gaeldende, at den omstaendighed, at disse dokumenter ikke er indsat i sagsoegerens personlige akter, ikke har kunnet goere den i det foreliggende tilfaelde fulgte procedure mangelfuld, hverken naar det gaelder arbejdet i laegeudvalget eller den anfaegtede paa dette arbejde beroende afgoerelse . Kommissionen har under henvisning til Domstolens praksis anfoert, at vedtaegtens artikel 26 har til formaal "at sikre tjenestemandens ret til forsvar ved at forhindre, at ansaettelsesmyndighedens afgoerelser vedroerende hans tjenesteretlige stilling og karriere traeffes paa grundlag af omstaendigheder ved tjenestemandens adfaerd, der ikke er omtalt i hans personlige aktmappe" ( dom af 28 . juni 1972, Brasseur mod Parlamentet, praemis 11, 88/71, Sml . s . 499, og dom af 7 . oktober 1987, Strack mod Kommissionen, praemis 7, 140/86, Sml . s . 3939 ). I det foreliggende tilfaelde er det dog klart, at sagsoegeren ikke har skullet udoeve en "ret til forsvar", for saa vidt angaar dokumenter, der stammede fra ham selv eller var stilet til ham .

23 Det bemaerkes, at sagsoegeren ikke under henvisning til vedtaegtens artikel 26 kan goere gaeldende, at der ikke i hans personlige aktmappe er indsat dokumenter, som han har tilstillet administrationen, eller som denne har stilet til ham og paa grundlag heraf anfaegte en afgoerelse fra ansaettelsesmyndigheden, der er truffet inden for ordningens rammer . Ordningen indeholder nemlig en saerlig procedure, hvis lovlighed i det foreliggende tilfaelde ikke er draget i tvivl .

24 Det maa desuden fremhaeves, at der ikke ifoelge nogen bestemmelse i ordningen bestaar en pligt for Kommissionen til direkte at tilstille sagsoegeren hele korrespondancen mellem sagsoegeren og administrationen .

25 Den anden gruppe dokumenter omfatter samtlige de laegeerklaeringer, der er blevet udfaerdiget under proceduren ifoelge ordningens artikler 17-23 .

26 Kommissionen har anfoert, at disse dokumenter udgoer "laegeerklaeringer udfaerdiget af laeger og speciallaeger", og "afgjort har en rent laegelig karakter ". Paa grundlag heraf har den i overensstemmelse med Domstolens faste praksis udledt, at disse dokumenter ikke har skullet indsaettes i sagsoegerens personlige aktmappe, men derimod stilles til raadighed for ham via den af ham valgte laege, som sagsoegeren havde kunnet anmode ansaettelsesmyndigheden om at oversende dokumenterne til, jfr . ordningens artikel 21 ( Domstolens dom af 7 . oktober 1987, Strack, praemis 9-13 . Ovennaevnte sag 140/86 ).

27 Anvendelsen af denne direkte adgang til disse dokumenter har nemlig til formaal at sikre overholdelsen af tjenestemandens rettigheder, herunder hans adgang til at undersoege begrundelsen for den afgoerelse, som ansaettelsesmyndigheden har til hensigt at traeffe, og vurdere, om denne afgoerelse er i overensstemmelse med vedtaegtens bestemmelser, samtidig "med iagttagelsen af den laegelige tavshedspligt, som tvinger enhver laege til at vurdere, om det er forsvarligt at meddele de mennesker, som han behandler og undersoeger, arten af deres eventuelle sygdomme" ( jfr . Domstolens dom af 27 . oktober 1977, Moli mod Kommissionen, 121/76, Sml . s . 1971, Domstolens dom af 13 . april 1978, Mollet mod Kommissionen, 75/77, Sml . s . 897, og Domstolens ovennaevnte dom af 7 . oktober 1987, Strack, praemis 11, 140/86 ).

28 Ifoelge Kommissionen tilkom det altsaa i det foreliggende tilfaelde professor Rose at afgoere, om sagsoegeren kunne faa tilstillet de dokumenter, der tilhoerte denne anden gruppe dokumenter, idet sagsoegeren havde udpeget professor Rose som medlem af laegeudvalget, og denne i sin egenskab heraf havde adgang til alle de omhandlede dokumenter . Kommissionen har i oevrigt fremhaevet, at sagsoegeren ikke har benyttet den ham i medfoer af artikel 21 i ordningen tilkommende ret til at anmode ansaettelsesmyndigheden om at oversende resultaterne af den af professor De Waele den 10 . januar 1983 gennemfoerte laegeundersoegelse til professor Rose .

29 Det maa fremhaeves, at Kommissionen med foeje naaede til det resultat, at de omhandlede laegeerklaeringers rent laegelige karakter var til hinder for, at disse dokumenter blev indsat i sagsoegerens personlige akter eller direkte blev tilstillet ham . Sagsoegeren ville nemlig ellers have opnaaet en anerkendelse af en ret til direkte adgang til disse dokumenter i kraft af hans ret til at goere sig bekendt med dokumenterne i de akter, der vedroerer ham, eller paa anden maade . En saadan ret til direkte adgang ville vaere i strid med den laegelige tavshedspligt, som den ved artikel 17-23 i ordningen fastlagte procedure har til formaal at beskytte under overholdelse af tjenestemandens rettigheder, saaledes at han faar mulighed for at goere sig bekendt med de laegelige dokumenter, der vedroerer ham, via den af ham udpegede laege .

30 Af det anfoerte foelger, at Kommissionen ikke kan kritiseres for ikke direkte ved indsaettelse i de personlige akter eller paa anden maade at have tilstillet sagsoegeren de laegelige dokumenter, hvis saerlige karakter af fortrolige dokumenter kan goeres gaeldende over for ham og over for ansaettelsesmyndigheden .

31 Den tredje gruppe dokumenter vedroerer den administrative undersoegelse, der i 1981 og 1982 blev gennemfoert i samarbejde med sagsoegerens overordnede i medfoer af ordningens artikel 17, stk . 2 .

32 Kommissionen har anfoert, at den undersoegelsesrapport, hvori der navnlig skulle tages stilling til, om sygdommen havde en erhvervsmaessig oprindelse, tilstilles den af institutionen udpegede laege, der paa grundlag af den udfaerdiger de konklusioner, der er omhandlet i ordningens artikel 19 . Den har anfoert, at der ikke findes nogen bestemmelse, hvorefter vedkommende tjenestemand paa dette trin i proceduren skal goeres bekendt med indholdet af denne rapport . Den har tilfoejet, at den laegelige tavshedspligt er til hinder herfor, idet ogsaa konstateringer vedroerende faktiske forhold i forbindelse med tildragelser under arbejdet, ogsaa, naar de goeres under en procedure, der har til formaal at fastslaa, om der foreligger en erhvervssygdom, maa anses for konstateringer af laegelig art . Paa denne baggrund har Kommissionen konkluderet, at kun saafremt sagsoegeren i overensstemmelse med artikel 21 i ordningen havde anmodet om - hvilket han ikke gjorde - at "hele laegeerklaeringen" af institutionens laege blev oversendt til den af ham valgte laege, kunne undersoegelsesrapporten vaere tilstillet denne laege .

33 Det maa fastslaas, at Kommissionen med rette har anfoert, at der ikke i ordningen findes bestemmelser, hvorefter undersoegelsesrapporten direkte kan tilstilles tjenestemanden, og at det i Domstolens praksis er fastslaaet, at "dokumenter, der vedroerer de faktiske omstaendigheder i forbindelse med en arbejdsulykke, og som kan vaere relevante under en sag om anerkendelse af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom i ordningens forstand, ... ligeledes (( maa )) betragtes som vaerende af laegeligt indhold" ( jfr . ovennaevnte dom af 7 . oktober 1987, Strack, praemis 13, 140/86 ). Dette laegelige indhold er til hinder for, at disse dokumenter direkte tilstilles sagsoegeren under afviklingen af den ved ordningen fastlagte procedure .

34 Det maa dog fremhaeves, at det ikke blot som anfoert af Kommissionen er "tilstedeligt", men ogsaa absolut noedvendigt, at "hele laegeerklaeringen", som tjenestemanden kan anmode om at faa oversendt til den af ham valgte laege, og som skal tilstilles medlemmerne af det af ordningens artikel 23 omhandlede laegeudvalg, omfatter undersoegelsesrapporten . Som fastslaaet i Domstolens praksis ( i Domstolens ovennaevnte dom af 7 . oktober 1987, Strack, praemis 12, 140/86 ) "... (( forener )) ordningen, idet (( den )) giver indirekte adgang til dokumenter af laegeligt indhold, nemlig via den laege, som tjenestemanden selv har udpeget, ... tjenestemandens rettigheder med hensynet til den laegelige tavshedspligt ".

35 Tjenestemanden kan saaledes, dersom han har indgivet anmodning herom, tage stilling til de konstateringer, der findes i undersoegelsesrapporten, via den af ham valgte laege, og vurdere, om det er hensigtsmaessigt at anmode laegeudvalget om at afgive udtalelse . Det bemaerkes i den forbindelse, at sagsoegeren ikke har fremsat anmodning herom til ansaettelsesmyndigheden, idet skrivelsen fra ham af 27 . maj 1983 ikke indeholder en saadan anmodning .

36 Med hensyn til sagsoegerens argument om, at disse dokumenter skulle have vaeret indsat i sagsoegerens personlige akter i medfoer af vedtaegtens artikel 26, bemaerkes, at Domstolen i den ovennaevnte dom af 7 . oktober 1987 ( Strack, praemis 13, 140/86 ) har udtalt, at den omstaendighed, at disse dokumenter betragtes som vaerende af laegeligt indhold, "... ikke udelukker, at saadanne dokumenter efter omstaendighederne ogsaa kan vedroere tjenestemandens tjenesteforhold, i det omfang de omstaendigheder, som de dokumenterer, ligger til grund for bedoemmelsen af tjenestemandens kvalifikationer, indsats eller adfaerd . I saa fald skal disse dokumenter findes i den personlige aktmappe ".

37 Dette indebaerer, naar henses til formaalet med vedtaegtens artikel 26, at kun saafremt de i disse dokumenter konstaterede forhold separat fra den ved ordningen etablerede procedure kan vedroere sagsoegerens tjenesteforhold, idet de omstaendigheder, de dokumenterer, ligger til grund for bedoemmelser af hans kvalifikationer, indsats eller adfaerd, skal de foreligge i hans personlige akter .

38 I det foreliggende tilfaelde maa det imidlertid fastslaas, at det ikke er godtgjort, at de faktiske konstateringer vedroerende de arbejdsforhold, sagsoegeren har vaeret udsat for, har paavirket hans tjenesteforhold, idet sagsoegeren var udtraadt af tjenesten, da de naevnte dokumenter blev udfaerdiget . Kommissionen har derfor med foeje undladt at indsaette disse dokumenter i de i vedtaegtens artikel 26 omhandlede personlige akter .

39 Til sagsoegerens i replikken fremfoerte argument om, at den omstaendighed, at undersoegelsesrapporten blev tilstillet ham i forbindelse med naervaerende sag, udgoer bevis for, at denne virkelig var en uadskillelig del af de personlige akter, bemaerkes, at undersoegelsesrapporten ved den ved ordningen fastlagte procedure af de ovenfor anfoerte grunde kun kunne tilstilles sagsoegeren via den af ham udpegede laege, og at sagsoegeren derfor ikke kan paaberaabe sig denne omstaendighed til stoette for det synspunkt, at denne rapport var en uadskillelig del af hans personlige akter .

40 Det foelger af det anfoerte, at der ikke med hjemmel i vedtaegtens artikel 26 kan etableres en fra proceduren ifoelge ordningen saerskilt kontradiktorisk procedure vedroerende dokumenter af laegeligt indhold .

Lovligheden af den anvendte procedure : hoeringen af laegeudvalget

41 Sagsoegeren har anfaegtet den maade, laegeudvalget udfoerte sit arbejde paa, og har herved anfoert, at udvalget ikke havde ladet sagsoegeren udtale sig i tilstraekkelig grad til at traeffe en begrundet afgoerelse, eller i fornoedent omfang ladet ham give udtryk for sin egen "overbevisning ".

42 Det skal i den forbindelse fremhaeves, at Kommissionen med rette har anfoert, at det er laegeudvalget, der afgoer, om det er noedvendigt at hoere den paagaeldende tjenestemand og efter omstaendighederne i hvilket omfang, navnlig afhaengigt af den stoerre eller mindre fuldstaendighed af den laegelige dokumentation, der allerede foreligger, jfr . Domstolens udtalelser herom i dom af 21 . maj 1981 og dom af 19 . januar 1988 ( Morbelli mod Kommissionen, praemis 27, 156/80, Sml . s . 1357; Biedermann mod Revisionsretten, praemis 16, 2/87, Sml . s . 143 ). I oevrigt bemaerkes, at "i betragtning af beskaffenheden af udvalgets arbejder, der ikke gaar ud paa at traeffe afgoerelse mellem parter, efter en kontradiktorisk procedure, men at fastslaa medicinske resultater, er en saadan hoering heller ikke paakraevet ifoelge principperne om retten til forsvar" ( jfr . naevnte dom af 19 . januar 1988, Biedermann, praemis 16, 2/87 ).

43 Desuden bemaerkes, at laegeudvalget i det foreliggende tilfaelde har kunnet anse en hoering af halvanden times varighed for tilstraekkelig, idet den foreliggende laegelige dokumentation, der indeholdt alle aktsstykker, der angav de forskellige synspunkter, var fuldstaendig, og sagsoegeren allerede var blevet undersoegt i 3 1/2 time af den af Kommissionen udpegede laege til laegeudvalget og to gange i tre timer af den laege, han selv havde udpeget .

44 Heraf foelger, at dette klagepunkt er uden grundlag .

Indholdet af laegeudvalgets erklaering

45 Sagsoegeren har kritiseret laegeudvalget for dels at have erklaeret hans sygdom for et udslag af hans saerlige personlighed og dels for i oevrigt ikke i sin erklaering at have rejst kritik af den rolle, laegetjenesten har spillet og den maade, hvorpaa den udfoerte sine pligter, selv om dens undladelse af at bistaa sagsoegeren udgoer en tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 24 og har bidraget til at forvaerre hans sygdom . Ifoelge sagsoegeren skal erklaeringens udtalelse om, at hans sygdom beror paa hans saerlige personlighed retfaerdiggoere og daekke over laegetjenestens passive holdning .

46 Kommissionen har heroverfor dels anfoert, at Rettens undersoegelse som fastslaaet i Domstolens praksis ( dom af 29 . november 1984, Suss mod Kommissionen, praemis 11, 265/83, Sml . s . 4029, og ovennaevnte dom af 19 . januar 1988, Biedermann, praemis 8, 2/87 ) ikke kan udvides til at omfatte de rent laegelige afgoerelser i laegeudvalgets erklaering, og dels at dens laegetjeneste paa ingen maade har forholdt sig passiv, idet den ikke havde modtaget nogen anmodning om bistand fra sagsoegeren og var bekendt med, at han allerede var under specialistbehandling .

47 Foerend der tages stilling til sagsoegerens klagepunkter maa det fastslaas, i hvilket omfang Retten kan efterproeve en afgoerelse, hvorved en tjenestemands sygdom ikke anerkendes som erhvervssygdom efter hoering af det i ordningens artikel 23 omhandlede laegeudvalg .

48 Det bemaerkes hertil, at ifoelge Domstolens faste praksis ( jfr . den seneste dom paa omraadet ovennaevnte dom af 19 . januar 1988, Biedermann, praemis 8, 2/87 ) kan Rettens efterproevelse ikke udvides til at omfatte de rent laegelige afgoerelser, der skal anses som definitive, naar de er blevet truffet forskriftsmaessigt . Det ville ikke vaere tilfaeldet, saafremt laegeudvalget lagde en urigtig definition af begrebet "erhvervssygdom" til grund, eller saafremt udvalgets erklaering ikke indeholdt en rationel beskrivelse af sammenhaengen mellem resultaterne af de laegelige undersoegelser som beskrevet i erklaeringen og de konklusioner, disse har kunnet give anledning til ( Domstolens dom af 10 . december 1987, Jaensch mod Kommissionen, praemis 15, 277/84, Sml . s . 4923 ).

49 Det maa i den forbindelse bemaerkes, at der med udtalelsen om, at sagsoegerens psykiske sygdom maa tilskrives hans saerlige personlighed, foreligger en laegelig vurdering, som kun for saa vidt angaar begrundelsen kan efterproeves af Retten . Men laegeudvalget har med udtalelsen om, at sagsoegerens sygdom maa tilskrives hans saerlige personlighed og ikke hans arbejdsforhold eller hans overordnedes holdning udelukket den mulighed, at den paagaeldendes sygdom eller denne sygdoms forklaring "er opstaaet under eller i forbindelse med tjenesten ved Faellesskaberne", jfr . ordningens artikel 3, stk . 2 .

50 Heraf foelger, at laegeudvalgets erklaering ikke laegger en urigtig definition af begrebet "erhvervssygdom" til grund og indeholder en rationel beskrivelse af sammenhaengen mellem resultaterne af de laegelige undersoegelser som beskrevet i erklaeringen og de konklusioner, disse har kunnet give anledning til, hvorfor denne erklaering ligesom den afgoerelse fra Kommissionen, der blev truffet paa grundlag af den, ikke kan anses for utilstraekkeligt begrundet .

51 Det maa desuden tilfoejes, at laegeudvalgets erklaering blev vedtaget enstemmigt af laegeudvalgets tre medlemmer, herunder den af sagsoegeren udpegede laege .

52 Dette klagepunkt er altsaa uden grundlag .

53 Det foelger af det anfoerte, at sagsoegte skal frifindes .

Sagens omkostninger

54 Ifoelge artikel 69, stk . 2, i Domstolens procesreglement, der i medfoer af artikel 11, stk . 3, i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans finder tilsvarende anvendelse ved Retten, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagsomkostningerne . I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved De Europaeiske Faellesskaber .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN ( Tredje Afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .