61989J0201

++++

1 . De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter - erstatningssoegsmaal som foelge af en handling begaaet i Europa-Parlamentets lokaler - soegsmaalet ikke obligatorisk omfattet af Domstolens kompetence

( EOEF-Traktaten, art . 178 og 183; protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter, art . 1 )

2 . Ansvar uden for kontraktsforhold - betingelser - handling, som kan tilregnes Faellesskabet - handling begaaet af en politisk gruppe i Europa-Parlamentet

( EOEF-Traktaten, art . 178 )

1 . Hverken artikel 1 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter eller nogen anden faellesskabsretlig bestemmelse kan fortolkes saaledes, at en sag om erstatning uden for kontraktsforhold henhoerer under Domstolens kompetence, blot fordi den er opstaaet som foelge af en handling begaaet i Europa-Parlamentets lokaler .

2 . Faellesskaberne ifalder ikke ansvar uden for kontraktsforhold som foelge af, at en politisk gruppe i Europa-Parlamentets forretningsordens artikel 26' s forstand uddeler en pjece, der haevdes at vaere aerekraenkende . Der er nemlig ingen bestemmelse i Europa-Parlamentets forretningsorden, som bemyndiger en politisk gruppe til at handle paa Parlamentets vegne over for de oevrige institutioner eller over for tredjemaend, og det kan ikke udledes af nogen faellesskabsretlig bestemmelse, at en politisk gruppes handlinger kan tilregnes Europa-Parlamentet i dets egenskab af faellesskabsinstitution .

1 Ved dom afsagt den 2 . juni 1989, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 26 . s.m ., har cour d' appel de Colmar i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende henholdsvis Domstolens og de nationale retsinstansers kompetence ifoelge faellesskabsretten .

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag, som Jean-Marie Le Pen og det franske politiske parti "Front national" har anlagt mod personer, selskaber og politiske partier, som de ansaa for ansvarlige for affattelsen, oversaettelsen, udgivelsen, trykningen og uddelingen af en pjece om den voksende racisme og fascisme i Europa . Pjecen, som er udarbejdet paa foranledning af Den Socialistiske Gruppe i Europa-Parlamentet efter Parlamentets vedtagelse af en erklaering om bekaempelse af racisme og fremmedhad, blev uddelt paa flere sprog i institutionens lokaler i Strasbourg .

3 Sagsoegerne fandt, at pjecen indeholdt aerekraenkende sigtelser mod dem . Derfor anlagde de erstatningssag ved tribunal de grande instance de Strasbourg mod Detlef Puhl og Andrew Bell i deres egenskab af forfattere til pjecerne, mod Rudi Arndt som formand for Den Socialistiske Gruppe i Europa-Parlamentet, mod selskaberne Thoma Druck og Printéclair, henholdsvis med hjemsted i Forbundsrepublikken Tyskland og Belgien, som trykkerier for pjecen, og mod de forskellige partier, som er repraesenteret i Den Socialistiske Gruppe .

4 Tribunal de Strasbourg erklaerede sig inkompetent til at paakende sagen, for saa vidt angaar Rudi Arndt, under henvisning til, at han havde handlet under udoevelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet, hvorfor han noed den immunitet, som foelger af artikel 10 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter ( herefter benaevnt "protokollen "). For saa vidt angaar de oevrige sagsoegte, frifandt retten disse med den begrundelse, at deres ansvar i henhold til fransk ret var subsidiaert i forhold til den ansvarlige udgivers, som var kendt i denne sag, nemlig Den Socialistiske Gruppe i Europa-Parlamentet . Ifoelge fransk ret var gruppen imidlertid ikke som kraevet en juridisk person .

5 Cour d' appel de Colmar har som appelinstans navnlig undersoegt de indstaevntes, Puhl m.fl ., anbringende om, at det kun er EF-Domstolen, som er kompetent til at paakende sagen, som er en sag om ansvar uden for kontraktsforhold i henhold til EOEF-Traktatens artikel 215, stk . 2 . Til stoette herfor har de indstaevnte fremfoert to argumenter . De har for det foerste anfoert, at da uddelingen kun har fundet sted i Europa-Parlamentets lokaler, er den haevdede aerskraenkelse ikke sket paa fransk omraade . De har dernaest anfoert, at EF-Domstolen er enekompetent til at paakende erstatningssager mod Faellesskabets institutioner og deres ansatte .

6 Paa baggrund af disse argumenter har cour d' appel besluttet at udsaette sagen og at stille Domstolen et praejudicielt spoergsmaal, der er affattet saaledes :

"Har De Europaeiske Faellesskabers Domstol kompetence til at paakende de ovenfor anfoerte forhold, eftersom de er blevet begaaet i Europa-Parlamentets lokaler i Strasbourg?"

Det fremgaar af forelaeggelsesdommen, at der med "de ovenfor anfoerte forhold" menes uddelingen af en pjece, som haevdes at vaere aerekraenkende .

7 Vedroerende de faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og et sammendrag af de indlaeg, der er indgivet til Domstolen, samt Europa-Parlamentets svar paa Domstolens spoergsmaal, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

8 Det fremgaar af sagen, som hovedsagens parter og Kommissionen med rette har paapeget, at den nationale ret faktisk har stillet to spoergsmaal . For det foerste oensker den oplyst, om Domstolen i medfoer af Traktatens artikler 178 og 183 er enekompetent til at paakende en sag om erstatning uden for kontraktsforhold, som er opstaaet som foelge af uddelingen af en aerekraenkende publikation i Europa-Parlamentets lokaler . Den oensker endvidere oplyst, om en politisk gruppes uddeling af en pjece paadrager institutionen et ansvar uden for kontraktsforhold .

9 Med hensyn til det foerste problem har de indstaevnte i hovedsagen, Puhl m.fl ., paaberaabt sig protokollens artikel 1 om Faellesskabernes bygningers og lokalers ukraenkelighed til stoette for, at de nationale retsinstanser ikke har kompetence til at paakende forhold begaaet i disse lokaler og bygninger, idet alene Domstolen har denne kompetence .

10 Dette anbringende kan ikke tages til foelge . Som det fremgaar af protokollens artikel 1, kan Faellesskabernes lokaler, bygninger og anden ejendom ikke goeres til genstand for tvangsforanstaltninger . Bestemmelsen vedroerer ikke kompetencefordelingen mellem Domstolen og de nationale retsinstanser med hensyn til paakendelsen af sager om ansvar uden for kontraktsforhold .

11 I oevrigt findes der ingen bestemmelse i EF-retten, som giver Domstolen kompetence til at paakende sager om ansvar uden for kontraktsforhold, som ikke er anlagt mod Faellesskabet eller dets institutioner, uanset om sagerne er opstaaet som foelge af uddelingen af en aerekraenkende pjece i en af dets institutioners lokaler .

12 For saa vidt angaar det andet problem, om Europa-Parlamentet eventuelt ifalder ansvar for en politisk gruppes handlinger, skal foerst bemaerkes, at i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets forretningsorden kan medlemmerne danne politiske grupper efter politisk tilhoersforhold . Grupperne betragtes som dannet, naar der til Parlamentets formand er indgivet en erklaering om stiftelsen indeholdende gruppens benaevnelse, dens medlemmers underskrifter, hvorom artiklen fastsaetter et mindsteantal, samt bestyrelsens sammensaetning .

13 Europa-Parlamentets forretningsorden giver de politiske grupper visse rettigheder med henblik paa at forberede beslutninger og forslag til vedtagelse, f.eks . retten til at fremsaette forslag om mistillidsvotum til Kommissionen ( artikel 30 ) eller anmode om en debat ( artikel 32-35 ). De samme rettigheder har i almindelighed et mindste antal af medlemmerne, hvilket er forskelligt i det enkelte tilfaelde .

14 Derimod er der ikke i Europa-Parlamentets forretningsorden en bestemmelse, som bemyndiger en politisk gruppe til at handle paa Parlamentets vegne over for de oevrige institutioner eller over for tredjemand . I oevrigt er der ingen bestemmelse i faellesskabsretten, hvoraf det kan udledes, at en politisk gruppes handlinger kan tilregnes Europa-Parlamentet i dets egenskab af faellesskabsinstitution .

15 Det kan heraf udledes, at Faellesskaberne ikke ifalder ansvar uden for kontraktsforhold som foelge af, at en politisk gruppe uddeler en pjece, som haevdes at vaere aerekraenkende .

16 Foelgelig maa spoergsmaalet besvares med, at EOEF-Traktatens artikler 178 og 183 og artikel 1 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter skal fortolkes saaledes :

a ) Domstolen er ikke kompetent til at afgoere en tvist om ansvar uden for kontraktsforhold, blot fordi den omtvistede handling er begaaet i Europa-Parlamentets lokaler;

b ) Faellesskaberne ifalder ikke ansvar uden for kontraktsforhold som foelge af, at en politisk gruppe i Europa-Parlamentets forretningsordens artikel 26' s forstand, uddeler en pjece, der haevdes at vaere aerekraenkende .

Sagens omkostninger

17 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber og Europa-Parlamentet, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af cour d' appel de Colmar ved dom af 2 . juni 1989, for ret :

EOEF-Traktatens artikler 178 og 183 og artikel 1 i protokollen vedroerende De Europaeiske Faellesskabers privilegier og immuniteter skal fortolkes saaledes :

a ) Domstolen er ikke kompetent til at afgoere en tvist om ansvar uden for kontraktsforhold, blot fordi den omtvistede handling er begaaet i Europa-Parlamentets lokaler;

b ) Faellesskaberne ifalder ikke ansvar uden for kontraktsforhold som foelge af, at en politisk gruppe i Europa-Parlamentets forretningsordens artikel 26' s forstand uddeler en pjece, der haevdes at vaere aerekraenkende .