EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61989CJ0038

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. januar 1990.
Anklagemyndigheden mod Guy Blanguernon.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal de police d'Aix-les-Bains - Frankrig.
Selskabsret - gennemførelse af direktiver - gensidighed.
Sag C-38/89.

Samling af Afgørelser 1990 I-00083

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1990:11

61989J0038

DOMSTOLENS DOM (FJERDE AFDELING) AF 11. JANUAR 1990. - STRAFFESAG MOD GUY BLANGUERNON. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: TRIBUNAL DE POLICE D'AIX-LES-BAINS - FRANKRIG. - SELSKABSRET - GENNEMFOERELSE AF DIREKTIVER - GENSIDIGHED. - SAG C-38/89.

Samling af Afgørelser 1990 side I-00083


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Institutionernes retsakter - direktiver - medlemsstaternes gennemfoerelse - krav om nationale bestemmelser om fuldstaendig gennemfoerelse uanset manglende gennemfoerelse i andre medlemsstater

( EOEF-Traktaten, art . 169, 170 og 189, stk . 3 )

Sammendrag


En medlemsstats lovgivning, som gennemfoerer et EF-direktiv, skal anvendes i fuldt omfang, selv om det paagaeldende direktiv ikke er gennemfoert og sat i kraft i andre medlemsstaters lovgivning .

En medlemsstat kan ikke som begrundelse for at undlade at gennemfoere de forpligtelser, som paahviler den i henhold til Traktaten, paaberaabe sig, at andre medlemsstater heller ikke overholder deres forpligtelser, idet medlemsstaternes gennemfoerelse af EF-retten i den ved Traktaten indfoerte retsorden ikke kan betinges af gensidighed . Traktatens artikler 169 og 170 indeholder de noedvendige soegsmaalsprocedurer til at sikre, at medlemsstaterne overholder de forpligtelser, som paahviler dem i henhold til Traktaten .

Dommens præmisser


1 Ved dom af 30 . juni 1988, indgaaet til Domstolen den 16 . februar s.aa ., har Tribunal de Police d' Aix-les-Bains i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-Traktatens artikel 54, stk . 3, litra g ), og Raadets fjerde direktiv 78/660/EOEF af 25 . juli 1978 om aarsregnskaberne for visse selskabsformer ( EFT L 222, s . 11, herefter benaevnt "fjerde direktiv ").

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en straffesag mod Guy Blanguernon, som er oekonomidirektoer for anpartsselskabet PAKEM . Guy Blanguernon er tiltalt for ikke at have fremsendt selskabets aarsregnskaber til Justitskontoret ved Tribunal de Commerce de Chambéry inden for maaneden efter deres godkendelse af generalforsamlingen .

3 Undladelsen straffes i henhold til fransk lovgivning om erhvervsdrivendes og visse selskabers bogfoeringspligt . Denne lovgivning har til formaal at gennemfoere det fjerde direktiv i fransk ret . Direktivet er udstedt paa grundlag af Traktatens artikel 54, stk.3, litra g ). Artiklen foreskriver udstedelsen af direktiver, som i det noedvendige omfang og med det formaal at goere dem lige byrdefulde samordner de garantier, som kraeves i medlemsstaterne af de i Traktatens artikel 58, stk . 2, naevnte selskaber til beskyttelse af saavel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser .

4 Guy Blanguernon har for den nationale ret gjort gaeldende, at den franske lovgivning om bogfoeringspligt skader de franske selskaber, idet disse er forpligtet til at offentliggoere deres regnskaber, mens deres konkurrenter i de oevrige medlemsstater ikke har samme forpligtelse . Visse medlemsstater har nemlig ikke gennemfoert fjerde direktiv .

5 Stillet over for denne argumentation har Tribunal de Police d' Aix-les-Bains besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

"Er ordlyden af og aanden i Rom-Traktatens artikel 54, stk . 3, litra g ), og Raadets fjerde direktiv af 25 . juli 1978 til hinder for, at nationale lovbestemmelser vedtaget i overensstemmelse hermed kan traede i kraft individuelt, saa laenge ikke alle EF-medlemsstaterne har vedtaget tilsvarende lovgivninger, hvilket er noedvendigt for at sikre en samtidig samordning i henhold til Raadets fjerde direktiv?"

6 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og de indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

7 Indledningsvis bemaerkes, at ifoelge fast praksis kan en medlemsstat ikke som begrundelse for at undlade at gennemfoere de forpligtelser, som paahviler den i medfoer af Traktaten, paaberaabe sig, at andre medlemsstater heller ikke overholder deres ( jfr . bl.a . dom af 26 . februar 1976, Kommisssionen mod Den Italienske Republik, sag 52/75, Sml, s . 277 ). I den retsorden, som er indfoert ved Traktaten, kan medlemsstaternes gennemfoerelse af faellesskabsretten ikke betinges af gensidighed . Traktatens artikler 169 og 170 indeholder de noedvendige soegsmaalsprocedurer til at sikre, at medlemsstaterne overholder de forpligtelser, der paahviler dem i henhold til Traktaten .

8 Det foelger heraf, at en medlemsstats nationale lovgivning til gennemfoerelse af et EF-direktiv skal finde anvendelse i fuldt omfang, selv om det omhandlede direktiv endnu ikke er gennemfoert og traadt i kraft i de oevrige medlemsstaters lovgivninger .

9 Dette gaelder ogsaa for national lovgivning, som gennemfoerer det fjerde direktiv, der er udstedt paa grundlag af Traktatens artikel 54, stk . 3, litra g ). Naar det i direktivet og artiklen fremhaeves, at de garantier, som kraeves i medlemsstaterne for at beskytte saavel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, skal goeres lige byrdefulde, er det netop for at praecisere hvilken grad af harmonisering, der skal naas . Det kan derfor ikke udledes af maalsaetningen, at anvendelsen i en medlemsstat af gennemfoerelsesbestemmelser til det fjerde direktiv forudsaetter, at der traeffes tilsvarende foranstaltninger i alle de oevrige medlemsstater .

10 Foelgelig skal det praejudicielle spoergsmaal besvares med, at Traktatens artikel 54, stk . 3, litra g ), og Raadets fjerde direktiv 78/660/EOEF af 25 . juli 1978 om aarsregnskaberne for visse selskabsformer skal fortolkes saaledes, at medlemsstaternes lovgivning, som har til formaal at gennemfoere direktivet, skal traede i kraft og bringes i anvendelse, selv om andre medlemsstater endnu ikke har vedtaget gennemfoerelsesbestemmelser til direktivet .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

11 De udgifter, der er afholdt af den franske regering og af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Fjerde Afdeling )

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de Police d' Aix-les-Bains ved dom af 30 . juni 1988, for ret :

Traktatens artikel 54, stk . 3, litra g ), og Raadets fjerde direktiv 78/660/EOEF af 25 . juli 1978 om aarsregnskaberne for visse selskabsformer skal fortolkes saaledes, at medlemsstaternes lovgivning, som har til formaal at gennemfoere direktivet, skal traede i kraft og bringes i anvendelse, selv om andre medlemsstater endnu ikke har vedtaget gennemfoerelsesbestemmelser til direktivet .

Top