61989C0046

++++

Hoeje Domstol .

1 . I den foreliggende sag har sagsoegerne, Société d' initiatives et de coopération agricoles ( SICA ) og Société d' intérêt professionnel des producteurs et expéditeurs de fruits, légumes, bulbes et fleurs d' Illes-et-Vilaine ( Sipefel ), nedlagt paastand om erstatning for det tab, de har lidt som foelge af den efter deres opfattelse retsstridige udstedelse af Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 530/88 af 26 . februar 1988 om tilbagetraekning af nye kartofler fra listen over de produkter, for hvilke der anvendes den supplerende mekanisme for samhandelen ( herefter benaevnt "SMS ") ( 1 ).

2 . Det vil vaere nemmere at forstaa sagsoegernes klagepunkter, hvis jeg ganske kort redegoer for de retsregler, som den omtvistede forordning nr . 530/88 er en del af .

I bestemmelserne i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse og tilpasningerne af Traktaterne ( herefter benaevnt "tiltraedelsesakten ") ( 2 ) er SMS som bekendt en overvaagningsordning, indfoert mellem De Ti og Spanien, med henblik paa at undgaa for store indfoersler af visse landbrugsvarer, som eventuelt kan forstyrre markederne . Med ordningen soeges der saaledes sikret en harmonisk og gradvis aabning af markedet og en fuldstaendig gennemfoerelse af de frie varebevaegelser inden for Faellesskabet efter udloebet af gyldighedsperioden for overgangsforanstaltningerne ( tiltraedelsesaktens artikel 83, stk . 2 ).

Som Domstolen har fastslaaet ( 3 ), sker gennemfoerelsen af SMS i tre faser, der omfatter fastsaettelse af vejledende importlofter, undersoegelse af udviklingen i samhandelen mellem de tiltraedende stater og De Ti og - eventuelt - anvendelse af midlertidige eller endelige foranstaltninger vedroerende samhandelen .

Tiltraedelsesaktens artikel 81, stk . 3, bestemmer, at der, blandt andet under hensyntagen til situationen med hensyn til produktionsstrukturerne og afsaetningen af de paagaeldende produkter, efter fremgangsmaaden i artikel 82 kan traeffes afgoerelse om tilbagetraekning af visse produkter, paa hvilke SMS finder anvendelse; nye kartofler er et af disse produkter .

Den naevnte fremgangsmaade omfatter navnlig hoering af en specielt i dette oejemed nedsat ad hoc-komité, som bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har en repraesentant fra Kommissionen som formand .

3 . Forordning ( EOEF ) nr . 569/86 ( 4 ) indeholder de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser for SMS . Raadet indfoerte herved en ordning med certifikater og sikkerhedsstillelse med henblik paa at foelge udviklingen i samhandelen .

Forordningens artikel 5, stk . 1, bestemmer, at naar markedssituationen noedvendiggoer en begraensning eller en suspension af indfoerslen til den paagaeldende medlemsstats marked, kan udstedelsen af SMS-certifikater begraenses eller suspenderes .

Ved vurderingen af markedssituationen i en medlemsstat, hvor SMS anvendes, tages der i henhold til forordningens artikel 6 navnlig hensyn til udviklingen i de interne priser i den paagaeldende medlemsstat, udviklingen i den interne efterspoergsel i den paagaeldende medlemsstat, og de maengder produkter, der indgaar i samhandelen mellem den paagaeldende medlemsstat og de oevrige medlemsstater og tredjelandene, enten i uforarbejdet stand eller efter forarbejdning .

Det er netop denne bestemmelse, sagsoegerne har paaberaabt sig til stoette for deres principale paastand om, at Kommissionen med udstedelsen af ovennaevnte forordning nr . 530/88 om tilbagetraekning af nye kartofler fra listen over de produkter, for hvilke der anvendes SMS, ikke har lagt de kriterier til grund, der er opstillet i bestemmelsen .

I den tredje betragtning til den paagaeldende forordning hedder det blot, at samhandelen med nye kartofler har udviklet sig normalt, og at det derfor ikke laengere er noedvendigt at foelge udviklingen i samhandelen for disse produkter ved hjaelp af SMS .

4 . Lad mig straks bemaerke, at Kommissionens indsigelse om, at artikel 6 i forordning nr . 569/86 ikke finder anvendelse med hensyn til tilbagetraekning af et produkt fra listen over de produkter, for hvilke der anvendes SMS, efter min opfattelse er helt relevant .

I den paagaeldende artikel opstilles der i henhold til bestemmelserne i tiltraedelsesaktens artikel 85, stk . 3, litra b ), alene de forhold, Kommissionen navnlig skal tage hensyn til ved afgoerelsen af, om de i den foregaaende artikel 5 omhandlede beskyttelsesforanstaltninger skal ivaerksaettes .

Der er saaledes tale om en situation, der er i direkte modsaetning til situationen omkring tilbagetraekning af et produkt fra SMS-listen .

En beslutning om at traekke et produkt tilbage fra SMS-listen haenger nemlig sammen med det almindelige princip om liberalisering af samhandelen, og de betingelser, der herved skal laegges til grund, fremgaar umiddelbart af Tiltraedelsesakten, mens artiklerne 5 og 6 i ovennaevnte forordning bemyndiger Kommissionen til at begraense indfoerslerne og saaledes er hjemmel for, at det naevnte princip midlertidigt kan fraviges .

Paa den anden side og mere generelt skal jeg bemaerke, at forordning nr . 569/86 udelukkende vedroerer de materielle betingelser for at anvende SMS-ordningen, mens de ikke vedroerer spoergsmaalet om ophaevelse af ordningen, der som ovenfor naevnt er reguleret direkte i tiltraedelsesakten og navnlig i artikel 81, stk . 3 .

Ud fra dette synspunkt er sagsoegernes paastande efter min opfattelse ikke holdbare .

5 . For saa vidt dernaest angaar sagsoegernes argument om, at Kommissionen har udoevet et aabenbart fejlskoen, naar den har anfoert, at samhandelen med nye kartofler i 1986 og 1987 har udviklet sig normalt ( tredje betragtning til forordning nr . 530/88 ), maa det bemaerkes, at markedet for nye kartofler er snaevert forbundet med markedet for gamle kartofler i den forstand, at en stor hoest af gamle kartofler i De Ti medfoerer en nedgang i eksporten af nye kartofler fra Spanien til Faellesskabet . Omvendt udloeser knaphed paa gamle kartofler i De Ti en stigning i den paagaeldende eksport .

Ud fra denne sammenhaeng, som Domstolen har anerkendt ( 5 ), og den af Kommissionen fremlagte tabel vedroerende hoesten af kartofler i perioden 1982/1983-1987/1988 ( se svarskriftet, s . 12 ), er der efter min opfattelse ingen holdepunkter for at antage, at Kommissionens konstatering af, at samhandelen med nye kartofler mellem Spanien og De Ti siden tiltraedelsen har udviklet sig normalt, er baseret paa aabenbart fejlagtige faktiske omstaendigheder .

Jeg vil gerne tilfoeje, at naar Kommissionen har vurderet den totale samhandel med nye kartofler mellem Spanien og De Ti og ikke samhandelen mellem Spanien og de forskellige medlemsstater, har den ogsaa handlet korrekt og i overensstemmelse med den baerende tanke bag SMS-ordningen, som i oevrigt ikke indeholder bestemmelser, hvorefter der skal foretages en vurdering af specificerede statistiske oplysninger .

6 . Subsidiaert har sagsoegerne nedlagt paastand om, at det statueres, at Kommissionen har begaaet en ansvarspaadragende fejl ved ikke straks ved ikrafttraedelsen af forordning nr . 530/88 at vedtage en saerlig ordning om overvaagning af samhandelen med tredjelande .

Under retsmoedet indroemmede sagsoegerne, at det henhoerer under Raadets kompetence at traeffe saadanne foranstaltninger, og frafaldt derefter udtrykkeligt denne paastand, idet de dog foreholdt Kommissionen, at den ikke havde opretholdt SMS-ordningen for nye kartofler, i det mindste indtil de af Raadet vedtagne overvaagningsforanstaltninger var traadt i kraft .

7 . Hertil skal jeg blot fremkomme med et par korte bemaerkninger .

For det foerste maa der sondres mellem SMS-ordningen og den overvaagningsordning, der indfoertes som led i den ordning om afskaffelse af told, der er fastsat i tillaegsprotokollerne til aftalerne om samarbejde og associering mellem Faellesskabet og visse tredjelande . Der er nemlig tale om to ordninger, hvor de naermere omstaendigheder og formaalene er ganske forskellige .

For saa vidt som der i henhold til SMS-ordningen skal udstedes et importcertifikat for produkter med oprindelse i tredjelande, har ordningen, som anfoert i tiltraedelsesaktens artikel 85, stk . 4, til formaal at sikre, at princippet om faellesskabspraeference overholdes, og at undgaa, at markedsforstyrrelser, der foraarsages af indfoersler fra tredjelande, med urette tilskrives indfoerslerne fra Spanien, mens formaalet med den ordning, Raadet indfoerte i henhold til ovennaevnte protokoller, er - med afskaffelse af tolden for oeje - at foere statistisk kontrol med udviklingen i indfoerslerne fra tredjelande .

Da der ikke er nogen retlig sammenhaeng mellem de to ordninger, er sagsoegernes argument om, at Kommissionen var forpligtet til at opretholde SMS-ordningen for nye kartofler, indtil Raadet havde truffet passende overvaagningsforanstaltninger over for produkter, der indfoeres fra tredjelande, efter min opfattelse ikke holdbart .

Dette synspunkt ville nemlig foere til det urimelige resultat, at Kommissionen ville blive paalagt ansvaret for et tab som foelge af en paastaaet passivitet fra Raadets side .

8 . Da sagsoegerne for mig at se ikke har godtgjort, at Kommissionen har handlet culpoest, er det efter min opfattelse ufornoedent at tage stilling til, om de oevrige betingelser, der i Domstolens praksis er opstillet for, at Faellesskabet er erstatningsansvarligt i henhold til Traktatens artikel 215, stk . 2, er opfyldt .

9 . Sammenfattende skal jeg herefter foreslaa, at sagsoegte frifindes, og at sagsoegerne betaler sagens omkostninger, herunder intervenientens .

(*) Originalsprog : italiensk .

( 1 ) EFT L 53, s . 71 .

( 2 ) EFT L 302 af 15.11.1985, s . 23 .

( 3 ) Dom af 20 . oktober 1987, Spanien mod Raadet og Kommissionen, praemis 16 ( sag 119/86, Sml . s . 4121 ).

( 4 ) EFT L 55, s . 106 .

( 5 ) Dom af 13 . december 1984, GAARM mod Kommissionen ( sag 289/83, Sml . s . 4295 ), og dom af 5 . juli 1984, Société d' initiatives et de coopération agricoles mod Kommissionen ( sag 114/83, Sml . s . 2589 ).