61988J0030

++++

Internationale aftaler - associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet - saerhjaelp til Tyrkiet ydet inden for rammerne af aftalen - vilkaar for ivaerksaettelsen - fastsaettelse heraf ved afgoerelse fra Associeringsraadet - definition af betingelserne for anvendelse af saerhjaelpen og godkendelse af konkrete projekter - Kommissionens enekompetence i henhold til kriterier angivet af Faellesskabets delegation i Associeringsraadet - anvendelse af hoeringsprocedure - lovlighed

( Associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet, art . 7 og 22 )

Da vilkaarene for ivaerksaettelsen af saerhjaelpen til Tyrkiet, der ydes af Faellesskabet inden for rammerne af associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet, er fastsat noejagtigt i Associeringsraadets afgoerelse nr . 2/80, kraever gennemfoerelsen af afgoerelsen ikke forudgaaende vedtagelse af supplerende foranstaltninger paa faellesskabsplan .

Det fremgaar af ovennaevnte afgoerelse nr . 2/80, at Kommissionen paa grundlag af de kriterier, som Faellesskabets delegation har angivet i Associeringsraadet, har enekompetence til at fastsaette vilkaarene for anvendelsen af stoetten og til at godkende konkrete projekter . Denne kompetence indebaerer en adgang til at foelge saerlige procedurer ved gennemgangen af de specifikke projekter . Kommissionen har saaledes mulighed for hos Raadet eller medlemsstaterne af indhente de udtalelser, der er noedvendige for forvaltningen af stoetten, at hoere sagkyndige samt anvende bestemte procedurer, der er foreskrevet paa tilsvarende omraader .

1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 27 . januar 1988, har Den Hellenske Republik i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 1, anlagt sag med paastand om annullation af tre kommissionsbeslutninger af 17 . november og 10 . december 1987 vedroerende finansieringsforslag i forbindelse med saerhjaelp til Tyrkiet .

2 Det fremgaar af sagen, at Faellesskabet i 1979 erklaerede sig rede til at overveje at yde en saerhjaelp til Tyrkiet - i form af en gavebistand paa 75 millioner ECU over to aar - til finansiering af samarbejdsaktioner . Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet tog Faellesskabets tilbud om at yde Tyrkiet en saerhjaelp paa 75 millioner ECU til efterretning og fastsatte de naermere vilkaar for ivaerksaettelsen af saerhjaelpen ( Associeringsraadets afgoerelse nr . 2/80 ). Afgoerelsen lyder saaledes :

"1 ) Ved ivaerksaettelsen af den ekstraordinaere stoette paa 75 mio . ERE, der af Faellesskabet stilles til Tyrkiets raadighed, samarbejder Tyrkiet og Faellesskabet i Associeringsraadet .

2 ) Ved forelaeggelsen af specifikke projekter henvender Tyrkiet sig direkte til Kommissionen, der undersoeger dem i lyset af de kriterier, som Faellesskabets delegation har angivet i Associeringsraadet med hensyn til anvendelsen af den ekstraordinaere stoette .

3 ) Faellesskabet underretter Tyrkiet om, hvorvidt ansoegningerne kan imoedekommes .

4 ) Associeringsraadet foelger stoettens ivaerksaettelse . Det traeder sammen med henblik herpaa, naar en af parterne anmoder herom .

5 ) Denne afgoerelse traeder i kraft den 1 . juli 1980 ."

3 I den raadserklaering om gennemfoerelsen inden for Faellesskabet af afgoerelse nr . 2/80, som er optaget i moedeprotokollen for Raadets samling den 30 . juni 1980, hedder det, at Raadet har besluttet ved godkendelsen af projekter at anvende den samme procedure som ved gennemfoerelsen af finansprotokollerne med Middelhavslandene . Ifoelge denne "ad hoc-procedure" kunne alene finansieringsforslag, der blev forelagt af Kommissionen og af Den Europaeiske Investeringsbank, og som den ad hoc-gruppen, der var nedsat i denne forbindelse, enstemmigt havde tilsluttet sig, anses for godkendt . De foerste tre projekter i henhold til saerhjaelpen blev gennemgaaet af Kommissionen og godkendt i juli 1981 efter ad hoc-proceduren .

4 Paa grund af udviklingen i tyrkisk indenrigspolitik besluttede Faellesskabet i slutningen af 1981 at indstille sine forbindelser med landet, specielt med hensyn til det finansielle samarbejde . Saerhjaelpen blev suspenderet, efter at der var indgaaet forpligtelser for et beloeb paa 46 millioner ECU . Der resterede saaledes et disponibelt beloeb paa 29 millioner .

5 Efter at forbindelserne mellem Faellesskabet og Tyrkiet var blevet genoptaget i 1986, opfordrede Kommissionen Tyrkiet til at forelaegge projekter, som kunne finansieres over nye forpligtelsesbevillinger i henhold til saerhjaelpen . Efter at Tyrkiet havde efterkommet denne opfordring, fandt Kommissionen, at ad hoc-proceduren til godkendelse af forelagte projekter til gennemfoerelse af finansprotokollerne med Middelhavslandene ikke laengere kunne anvendes, da Raadet i mellemtiden havde vedtaget forordning nr . 3973/86 af 22 . december 1986 om gennemfoerelse af protokollerne om finansielt og teknisk samarbejde indgaaet af Faellesskabet med Algeriet, Marokko, Tunesien, Egypten, Libanon, Jordan, Syrien, Malta og Cypern ( EFT L 370, s . 5 ).

6 Ved udstedelsen af denne forordning havde Raadet og Kommissionen nemlig erklaeret, at den under ingen omstaendigheder kunne skabe praecedens for gennemfoerelsen af andre finansprotokoller end de af forordningen omfattede, og at proceduren til gennemfoerelse af andre protokoller ville blive fastlagt under hensyntagen til hver enkelt protokols saerlige karakter . Kommissionen fandt imidlertid, at det ville vaere hensigtsmaessigt at traekke paa medlemsstaternes erfaringer vedroerende udviklingsprojekter i Middelhavslandene, og den besluttede derfor at hoere dem i deres egenskab af "medlemmer" af "Artikel 6-Udvalget", jfr . forordning nr . 3973/86, uden at den fandt anledning til at anvende den procedure, der var fastsat for udvalgets arbejde .

7 Foelgelig opfoerte Kommissionen tre projekter til fordel for Tyrkiet paa Artikel 6-Udvalgets dagsorden, nemlig et saakaldt "business-week EOEF-Tyrkiet"-projekt, et program til bekaempelse af malaria i de tyrkiske kystegne i den oestlige del af Middelhavet og et projekt vedroerende udnyttelse af jordvarmeenergi i det vestlige Anatolien . Trods indvendinger fra den graeske delegation, som haevdede, at den fulgte procedure var ulovlig, blev projekterne positivt modtaget af udvalgets medlemmer, der stemte for projekterne med kvalificeret flertal . Ved beslutninger af 17 . november og 10 . december 1987 godkendte Kommissionen finansieringen af de tre projekter i henhold til saerhjaelpen .

8 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

9 Den Hellenske Republik har fremfoert fire anbringender til stoette for sin paastand, nemlig manglende retsgrundlag og tilsidesaettelse af faellesskabsretten, tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, procedurefordrejning og Kommissionens manglende kompetence til at udstede de anfaegtede retsakter .

Manglende retsgrundlag

10 Den graeske regering har anfoert, at det fremgaar af artikel 2, stk . 1, i aftalen om de foranstaltninger, der skal traeffes, og om de fremgangsmaader, der skal foelges, ved gennemfoerelsen af aftalen om en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet ( 64/737/EOEF, org . ref . JO 1964 217, s . 3703; jfr . Samling af Aftaler indgaaet af De Europaeiske Faellesskaber, bind 3, s . 571 ) ( herefter benaevnt "den mellemstatslige aftale "), sammenholdt med artiklerne 7 og 22 i associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet ( EFT 1973, C 113, s . 2 ), at Associeringsraadets afgoerelser gennemfoeres ved afgoerelse truffet af Raadet med enstemmighed og efter hoering af Kommissionen . Da der ikke i den foreliggende sag blev truffet en saadan afgoerelse, havde Kommissionen intet retsgrundlag for finansiering af projekter i Tyrkiet . Ifoelge den graeske regerings opfattelse er den mellemstatlige aftales artikel 2, stk . 1, i sig selv klar og utvetydig, og bestemmelsen giver ikke de kompetente faellesskabsorganer mulighed for at afvige herfra .

11 Kommissionen har anfoert, at formaalet med artikel 2, stk . 1, ikke er at forpligte Raadet til at inkorporere alle Associeringsraadets afgoerelser, som henhoerer under Faellesskabets kompetence . Kravet om enstemmighed i Raadet, for at Associeringsraadets afgoerelser kan "gennemfoeres", skal opfattes, som om der stod, "hvis det er noedvendigt med henblik paa deres anvendelse inden for Faellesskabet", og ikke som om der stod, "fordi det er noedvendigt eller absolut noedvendigt med henblik paa deres anvendelse inden for Faellesskabet ". Raadets praksis paa dette omraade er i det store og hele i overensstemmelse med denne fortolkning . Efter Kommissionens opfattelse udgoer afgoerelse nr . 2/80 derfor retsgrundlaget for konto 9632 vedroerende saerhjaelp til Tyrkiet, for saa vidt som afgoerelsen indeholder alle oplysninger af betydning for anvendelsen af de dertil svarende bevillinger paa Faellesskabernes budget .

12 Der henvises indledningsvis til Domstolens faste praksis ( jfr . senest dommen af 30 . september 1987, Demirel, praemis 7, 12/86, Sml . s . 3719 ), hvorefter en aftale indgaaet af Raadet i henhold til Traktatens artikler 228 og 238 fra tidspunktet for aftalens ikrafttraedelse udgoer en integrerende del af faellesskabsretten .

13 Til virkeliggoerelse af de maal, der er fastlagt i associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet og i de tilfaelde, den opregner, er Associeringsraadet beslutningsdygtigt, jfr . aftalens artikel 22 . Med hensyn til afgoerelse nr . 2/80 har Domstolen allerede i dommen af 27 . september 1988 ( Den Hellenske Republik mod Raadet, praemis 20, 204/86, Sml . s . 5323 ) fastslaaet, at Associeringsraadet ved at bestemme, at der skulle indledes et samarbejde med henblik paa "ivaerksaettelsen af den ... stoette ..., der stilles til Tyrkiets raadighed", bragte stoetten ind under de institutionelle rammer for associeringen . Som foelge af sin direkte tilknytning til associeringsaftalen udgoer afgoerelse nr . 2/80 saaledes fra ikrafttraedelsesdatoen en integrerende del af faellesskabsretten .

14 Der skal herefter paa grundlag af ovenstaaende betragtninger tages stilling til Den Hellenske Republiks argumentation for, at Associeringsraadets afgoerelser kun kan gennemfoeres ved afgoerelse truffet af Raadet med enstemmighed .

15 Ifoelge associeringsaftalens artikel 7 traeffer de kontraherende parter alle almindelige eller saerlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der foelger af aftalen, og de afholder sig fra at traeffe foranstaltninger, der vil kunne bringe virkeliggoerelsen af aftalens maalsaetning i fare . Associeringsaftalens artikel 22 bestemmer, at hver af de to kontraherende parter er forpligtet til at traeffe saadanne foranstaltninger, som gennemfoerelsen af de af Associeringsraadet trufne afgoerelser noedvendiggoer .

16 I det foreliggende tilfaelde er vilkaarene for ivaerksaettelsen af saerhjaelpen til Tyrkiet noejagtigt fastsat i afgoerelse nr . 2/80 . Afgoerelsen indeholder alle de noedvendige oplysninger i denne forbindelse, saasom saerhjaelpens stoerrelse, vilkaarene for Tyrkiets forelaeggelse af projekter og Kommissionens undersoegelse heraf . Afgoerelsen bestemmer yderligere, at Associeringsraadet foelger stoettens ivaerksaettelse . Ordlyden af bestemmelserne i afgoerelse nr . 2/80 gjorde det derfor muligt at gennemfoere afgoerelsen uden forudgaaende vedtagelse af supplerende foranstaltninger . Under alle omstaendigheder finder den mellemstatslige aftales artikel 2 saaledes ikke anvendelse .

17 Herefter kan Den Hellenske Republiks foerste anbringende ikke tages til foelge .

Tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, procedurefordrejning og Kommissionens manglende kompetence

18 Med anbringenderne om tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, procedurefordrejning og inkompetence har den graeske regering gjort gaeldende, at Kommissionen har fulgt en ulovlig procedure ved godkendelsen af de tre finansieringsforslag vedroerende Tyrkiet . Den graeske regering har herved anfoert, at godkendelsen af saerhjaelpen henhoerer under Raadets kompetence, idet dette paa grundlag af en "gentlemen' s agreement" af 1980 har forbeholdt sig enekompetence til, ved en ad hoc-procedure, at vedtage de noedvendige retsakter til ivaerksaettelse af saerhjaelpen . Inden for rammerne af denne procedure burde Kommissionen have indhentet medlemsstaternes enstemmige samtykke for at kunne indgaa forpligtelser i henhold til saerhjaelpen .

19 Den graeske regering har yderligere understreget, at reglerne i ovennaevnte forordning nr . 3973/86 kun traadte i stedet for ad hoc-proceduren for de lande, forordningen vedroerer, idet proceduren fortsat gaelder "midlertidigt" for alle andre lande, der som Tyrkiet ikke er omfattet af forordningen, og for hvilke der ikke gaelder en saerlig finansforordning, som Raadet i oevrigt har enekompetence til at udstede .

20 Kommissionen har anfoert, at proceduren ved gennemfoerelsen af finansprotokollerne med Middelhavslandene, jfr . Raadets erklaering i forbindelse med vedtagelsen af Associeringsraadets afgoerelse nr . 2/80, svarer til den, der blev indfoert ved den nye forordning nr . 3973/86, for saa vidt som den tidligere gaeldende ad hoc-procedure var bortfaldet . Kommissionen har imidlertid anfoert, at den var klar over, at forordning nr . 3973/86 ikke som saadan kunne anvendes paa grund af den klare afgraensning af anvendelsesomraadet til de lande, der er opregnet i forordningen . Kommissionen valgte derfor at anvende forordning nr . 3973/86 analogt, dog saaledes at analogislutningen kun skulle gaelde hoeringen af medlemmerne af "Artikel 6-Udvalget ".

21 Kommissionen har endvidere fremhaevet, at ivaerksaettelsen af saerhjaelpen til Tyrkiet ikke kraevede en saerlig forordning, idet alle de for ivaerksaettelsen noedvendige oplysninger allerede var indeholdt i Associeringsraadets afgoerelse nr . 2/80, navnlig i punkt 2 . Yderligere fandtes alle forvaltningstekniske regler vedroerende afholdelsen af udgifterne i finansforordningen af 21 . december 1977 ( EFT L 356, s . 1 ). Kommissionen har tilfoejet, at den - for at sikre et i oekonomisk og politisk henseende mere solidt grundlag for afgoerelserne vedroerende de projekter, der skulle finansieres - indhentede en udtalelse fra medlemmerne af "Artikel 6-Udvalget" uden dog at vaere retligt forpligtet hertil .

22 Det bemaerkes foerst, at punkt 2 i afgoerelse nr . 2/80 lyder saaledes : "Ved forelaeggelsen af specifikke projekter henvender Tyrkiet sig direkte til Kommissionen, der undersoeger dem i lyset af de kriterier, som Faellesskabets delegation har angivet i Associeringsraadet med hensyn til anvendelsen af den ekstraordinaere stoette ". Det fremgaar heraf, at Kommissionen paa grundlag af de kriterier, som Faellesskabets delegation har angivet i Associeringsraadet, har enekompetence til at fastsaette vilkaarene for anvendelsen af stoetten og til at godkende konkrete projekter . Denne kompetence indebaerer en adgang til at foelge saerlige procedurer ved gennemgangen af specifikke projekter . Kommissionen har saaledes mulighed for hos Raadet eller medlemsstaterne at indhente de udtalelser, der er noedvendige for forvaltningen af stoetten, at hoere sagkyndige samt anvende bestemte procedurer, der er foreskrevet paa tilsvarende omraader .

23 I den foreliggende sag hoerte Kommissionen medlemmerne af "Artikel 6-Udvalget", jfr . forordning nr . 3973/86, for at traekke paa deres erfaringer vedroerende udviklingsprojekter i Middelhavslandene . Sagen indeholder intet moment, der kan danne grundlag for at antage, at Kommissionen dermed har handlet i strid med bestemmelserne i afgoerelse nr . 2/80, idet den navnlig ikke har fraveget kriterier, som Faellesskabets delegation har angivet i Associeringsraadet med hensyn til anvendelsen af stoetten . Den Hellenske Republiks opfattelse kan derfor ikke laegges til grund .

24 Det maa herefter fastslaas, at Den Hellenske Republiks andet, tredje og fjerde anbringende ikke kan tages til foelge .

25 Sagsoegte vil herefter i det hele vaere at frifinde .

Sagens omkostninger

26 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegeren har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger .