61987J0389

++++

1 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstager - begreb - statsborger i en medlemsstat beskaeftiget i en international organisation - omfattet

( EOEF-Traktaten, art . 48; Raadets forordning nr . 1612/68 )

2 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - familiemedlem - begreb - et barns fortsatte studier i opholdslandet efter arbejdstagerens tilbagevenden til hjemlandet - barnet omfattet af begrebet familiemedlem

( Raadets forordning nr . 1612/68, art . 12 )

3 . Fri bevaegelighed for personer - arbejstagere - familiemedlemmers rettigheder i henhold til faellesskabsretten - betinget af udstedelse af en opholdstilladelse - ulovlighed

( EOEF-Traktaten, art . 48; Raadets direktiv 68/360, art . 4 )

4 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - en arbejdstagers boerns ret til adgang til undervisning i opholdsmedlemsstaten - undervisning - begreb

( Raadets forordning nr . 1612/68, art . 12 )

5 . Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - sociale fordele - begreb - stoette til underhold og uddannelse med henblik paa gennemfoerelse af gymnasieundervisning eller hoejere uddannelse - ydelse til boern af en arbejdstager med statsborgerskab i en anden medlemsstat

( Raadets forordning nr . 1612/68, art . 7, stk . 2, og art . 12 )

1 . En statsborger i én medlemsstat, som i en anden medlemsstat er beskaeftiget i et ansaettelsesforhold under en saerlig folkeretlig statut, f.eks . en stilling i European Space Agency, skal anses for arbejdstager fra en medlemsstat i den i Traktatens artikel 48, stk . 1 og 2, forudsatte betydning og har, ligesom sine familiemedlemmer, de rettigheder og privilegier, der er fastsat i disse bestemmelser og i Raadets forordning nr . 1612/68 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet .

2 . Den ligebehandling, som tilkommer de arbejdstagere fra én medlemsstat, der er beskaeftiget i en anden medlemsstat, i forhold til de indenlandske arbejdstagere med hensyn til de fordele, som tildeles deres familiemedlemmer, bidrager til disse arbejdstageres integration i opholdslandets sociale liv, hvilket er i overensstemmelse med formaalene med arbejdskraftens frie bevaegelighed . For at en saadan integration kan lykkes, er det helt afgoerende, at EF-arbejdstagerens boern har mulighed for at gennemfoere deres skolegang og deres studier i opholdslandet for at afslutte dem med held . Naar en saadan arbejdstagers barn ikke efter sin families tilbagevenden til hjemstaten kan fortsaette sine studier dér paa grund af manglende koordination af eksamensbeviser og ikke har andet valg end med dette formaal at vende tilbage til det land, hvor det gik i skole, bevarer det sin egenskab af familiemedlem til en arbejdstager i den i forordning nr . 1612/68 forudsatte betydning .

3 . EF-borgeres ret til at indrejse paa medlemsstaternes omraade og opholde sig dér med henblik paa at soege arbejde eller udoeve erhverv, eller for dér at slutte sig til deres aegtefaelle eller familie, er en ret, der direkte er hjemlet i Traktaten, eller konkret i henhold til de bestemmelser, som er vedtaget til dens gennemfoerelse . Udstedelse af et opholdsbevis konstituerer ikke den ret, som er sikret ved faellesskabsretten, og et manglende opholdsbevis kan ikke anfaegte udoevelsen af disse rettigheder . De rettigheder, som et familiemedlem til en arbejdstager fra en medlemsstat nyder i henhold til faellesskabsretten, kan derfor ikke betinges af udstedelse af en opholdstilladelse, der opfylder visse krav .

4 . Den ligebehandling med hensyn til undervisning, som fastslaas i artikel 12 i forordning nr . 1612/68 for EF-arbejdstageres boern, omfatter alle former for undervisning, hvad enten der er tale om faglig uddannelse eller almindelig undervisning, herunder universitetsundervisning i oekonomi og hoejere faglig uddannelse paa en hoejere teknisk skole .

5 . Stoette, der skal daekke udgifter til den studerendes undervisning og underhold, skal anses for sociale fordele, som EF-arbejdstageres boern har ret til paa samme betingelser som dem, paa hvilke de samme fordele indroemmes indlaendinge .

1 Ved to kendelser af 24 . december 1987, indgaaet til Domstolen den 30 . december s.aa ., har den nederlandske Commissie van Beroep Studiefinanciering i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Traktatens artikel 48 og en raekke bestemmelser i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( EFT 1968 II, s . 467 ), navnlig dennes artikel 12 .

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under sager anlagt af to studerende, der er tyske statsborgere, til proevelse af de nederlandske myndigheders afslag paa at tildele dem de ydelser, der er omhandlet i den nederlandske lov om studiestoette ( Wet op de Studiefinanciering af 24 . april 1986, Stb . 252 ). Sagerne er blevet indbragt for Commissie van Beroep Studiefinanciering ( Naevnet for Sager vedroerende Studiestoette ), en saerlig administrativ ret, som er blevet oprettet ved den naevnte lov .

3 De nederlandske myndigheder begrundede deres afslag med, at de to studerende i henhold til de gaeldende nationale bestemmelser ikke hoerte til de udenlandske studerende, der er "sidestillet" med nederlandske studerende . De paagaeldende to havde nemlig ikke opholdstilladelse som fastsat i lovgivningen om udlaendinge, som loven om studiestoette henviser til ved definitionen af de grupper udenlandske studerende, der sidestilles med indenlandske .

4 Den ret, som sagen blev indbragt for, fandt, at lovligheden af de anfaegtede afgoerelser kunne vaere afhaengig af, om de to studerende skulle anses for familiemedlemmer til en vandrende arbejdstager fra en anden medlemsstat i den betydning, der forudsaettes i Traktatens artikel 48 og en raekke bestemmelser i den naevnte forordning nr . 1612/68 . Den har derfor udsat sagen for at forelaegge Domstolen elleve praejudicielle spoergsmaal, henholdsvis seks i sag 389/87 og fem i sag 390/87, hvis fulde ordlyd findes i retsmoederapporten .

5 Disse spoergsmaal er navnlig motiveret af en raekke argumenter, som de nederlandske myndigheder har paaberaabt sig, nemlig foelgende :

- Den studerende Echternach ( sag 389/87 ) er ikke barn af en EF-arbejdstager, da hans far er ansat i en international organisation i Nederlandene og saaledes ikke er omfattet af bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevaegelighed i Traktatens forstand;

- den studerende Moritz ( sag 390/87 ) er ikke barn af en arbejdstager i en anden medlemsstat, fordi hans far er vendt tilbage til sit hjemland efter at have vaeret erhvervsmaessigt beskaeftiget i Nederlandene;

- den i den nederlandske lovgivning fastsatte studiestoette hoerer ikke til de rettigheder og fordele, som EF-arbejdstageres familiemedlemmer skal have adgang til i henhold til faellesskabsretten .

6 De praejudicielle spoergsmaal angaar foelgende punkter :

A - egenskaben af arbejdstager i en medlemsstat i den i Traktatens artikel 48 forudsatte betydning ( sag 389/87, foerste og andet spoergsmaal );

B - egenskaben en arbejdstagers "familiemedlem" i den i forordning nr . 1612/68 forudsatte betydning ( sag 390/98, tredje spoergsmaal );

C - opholdsret for en arbejdstagers familiemedlemmer ( sag 389/87, tredje og fjerde spoergsmaal, sag 390/87, andet spoergsmaal );

D - arten af den undervisning, som en arbejdstagers familiemedlemmer skal have adgang til ( sag 389/87, sjette spoergsmaal, sag 390/87, femte spoergsmaal );

E - arten af den studiestoette, som en arbejdstagers familiemedlemmer skal have ( sag 389/87, femte spoergsmaal, sag 390/87, foerste og fjerde spoergsmaal ).

7 De forskellige praejudicielle spoergsmaal vil vaere at gennemgaa i denne raekkefoelge .

8 Vedroerende de relevante retsregler og hovedsagens baggrund samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet for Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

A - Egenskaben arbejdstager i en medlemsstat

9 Den nationale rets foerste gruppe spoergsmaal gaar ud paa, om en statsborger i én medlemsstat, som i en anden medlemsstat er beskaeftiget i et ansaettelsesforhold under en saerlig folkeretlig statut, f.eks . beskaeftigelse ved European Space Agency ( ESA ), skal anses for arbejdstager i en medlemsstat i den i Traktatens artikel 48, stk . 1 og 2 forudsatte betydning . I bekraeftende fald oenskes det oplyst, om en saadan beskaeftigelse hoerer under "ansaettelser i den offentlige administration", som bestemmelserne i denne artikel ifoelge artikel 48, stk . 4, ikke gaelder for .

10 Den nederlandske regering har herom forklaret, at ESA er en international offentligretlig organisation, og at dens ansatte har privilegier og immuniteter i henhold til en saerlig protokol, hvorefter de blandt andet er fritaget for alle begraensninger for indrejse, som maatte findes i modtagelsesstaten . En ansat i en international organisation som ESA kan foelgelig ikke paaberaabe sig Traktatens artikel 48, da hans retsstilling over for opholdslandet alene er omfattet af bestemmelserne i protokollen om privilegier og immuniteter .

11 Hertil bemaerkes, at en EF-borger, som arbejder i en anden medlemsstat end hjemstaten, ikke mister sin egenskab af arbejdstager i den i Traktatens artikel 48, stk . 1, forudsatte betydning, fordi han beklaeder en stilling i en international organisation, selv hvis betingelserne for hans indrejse og hans ophold i beskaeftigelseslandet saerligt er reguleret af en international konvention indgaaet mellem den internationale organisation og den stat, hvor organisationen har sit saede .

12 Heraf foelger navnlig, at et barn af en saadan arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, ikke kan naegtes de rettigheder og privilegier, som den paagaeldende har i henhold til Traktatens artikel 48 og forordning nr . 1612/68 .

13 Den nederlandske regering har endvidere anfoert, at en stilling i en international organisation som ESA maa anses for en ansaettelse i den offentlige administration, som bestemmelserne i artikel 48 ikke gaelder for i henhold til denne artikels stk . 4 .

14 Hertil bemaerkes blot, uden at det er noedvendigt at undersoege arten af den paagaeldende stilling, at artikel 48, stk . 4, alene giver medlemsstaterne mulighed for at udelukke statsborgere fra andre medlemsstater fra adgang til visse stillinger i den offentlige administration uden for saa vidt at udelukke de personer fra faellesskabsbehandling, som medlemsstaterne alligevel har givet adgang til saadanne stillinger .

15 Den nationale rets spoergsmaal paa dette punkt vil derfor vaere at besvare saaledes, at en statsborger i én medlemsstat, som i en anden medlemsstat er beskaeftiget i et ansaettelsesforhold under en saerlig folkeretlig statut, f.eks . en stilling i European Space Agency, skal anses for arbejdstager fra en medlemsstat i den i Traktatens artikel 48, stk . 1 og 2, forudsatte betydning, og har foelgelig, ligesom sine familiemedlemmer, de rettigheder og privilegier, der er fastsat i disse bestemmelser og i Raadets forordning nr . 1612/68 .

B - Egenskaben "familiemedlem" til en arbejdstager i en medlemsstat

16 Den nationale rets anden gruppe spoergsmaal gaar ud paa, om et barn af en arbejdstager fra én medlemsstat, som har vaeret beskaeftiget i en anden medlemsstat, kan anses for familiemedlem til en arbejdstager efter betydningen i forordning nr . 1612/68, naar barnet efter at have forladt opholdslandets omraade med sin familie for at bo i hjemlandet vender alene tilbage til opholdslandet for dér at fortsaette sine studier, som det ikke kunne fortsaette i hjemlandet .

17 Disse spoergsmaal refererer til den studerende Moritz' saerlige situation . Moritz ankom til Nederlandene som femaarig, fik dér folkeskole - og gymnasieundervisning; hans far beklaedte da en stilling i den nederlandske afdeling af en nederlandsk-tysk virksomhed for berigelse af uran, der ligger i Almelo i det oestlige Nederlandene . Da soennen paabegyndte sin hoejere tekniske uddannelse, blev faderen forflyttet til den tyske afdeling af samme virksomhed i Gronau i Tyskland, 15 km fra Almelo, hvor han bosatte sig med sin familie; soennen kunne imidlertid ikke fortsaette sine studier, fordi den tyske hoejere undervisningsanstalt ( Fachhochschule Muenster ) ikke anerkendte hans nederlandske eksamensbeviser . Det er paa denne baggrund, at han har indskrevet sig paa den nederlandske laereranstalt, som han gik paa, i Enschede, ikke langt fra Almelo, hvor han efter nogen tid bosatte sig .

18 Den nederlandske regering mener, at den paagaeldende studerende ikke kan anses for familiemedlem til en EF-arbejdstager, da hans far ikke laengere arbejder i Nederlandene og foelgelig ikke er omfattet af Traktatens artikel 48 og forordning nr . 1612/68 . Desuden havde den studerende forladt nederlandsk omraade for at bosaette sig i Tyskland med sine foraeldre; han er foerst senere vendt tilbage til Nederlandene .

19 Den portugisiske regering og Kommissionen har en anden opfattelse . De har foerst henvist til, at boern af en statsborger i en medlemsstat, som "er eller har vaeret beskaeftiget" paa en anden medlemsstats omraade, har visse rettigheder med hensyn til undervisning, naar de bor paa dette omraade . De har desuden anfoert, at ligebehandlingsprincippet, som er fastslaaet i faellesskabsbestemmelserne, skal sikre en saa vidtgaaende integration som muligt af arbejdstagerne og deres familiemedlemmer i opholdslandet, og at en afbrydelse i et familiemedlems bosaettelse i dette land foelgelig ikke skal forhindre den paagaeldende i at fortsaette sine studier dér .

20 Disse argumenter fra den portugisiske regering og Kommissionen maa laegges til grund . Den ligebehandling, som tilkommer de arbejdstagere fra én medlemsstat, der er beskaeftiget i en anden medlemsstat, i forhold til de indenlandske arbejdstagere med hensyn til de fordele, som tildeles deres familiemedlemmer, bidrager til disse arbejdstageres integration i opholdslandets sociale liv, hvilket er i overensstemmelse med formaalene med arbejdskraftens frie bevaegelighed .

21 For at en saadan integration kan lykkes, er det helt afgoerende, at EF-arbejdstagerens boern har mulighed for at gennemfoere deres skolegang og deres studier i opholdslandet, som det udtrykkeligt er bestemt i artikel 12 i forordning nr . 1612/68, for at afslutte dem med held . Naar en saadan arbejdstagers barn ikke efter sin fars tilbagevenden til hjemstaten kan fortsaette sine studier dér paa grund af manglende koordination af eksamensbeviser og ikke har andet valg end med dette formaal at vende tilbage til det land, hvor det gik i skole, bevarer det muligheden for at paaberaabe sig faellesskabsrettens bestemmelser i sin egenskab af "barn af en statsborger i en medlemsstat, som er eller har vaeret beskaeftiget paa en anden medlemsstats omraade", jfr . naevnte artikel 12 .

22 I betragtning af de saerlige omstaendigheder i hovedsagen boer det tilfoejes, at denne egenskab af barn af en EF-arbejdstager, som er omfattet af forordning nr . 1612/68, ikke fortabes, blot fordi den paagaeldende studerende oprindeligt fulgte sin familie, da denne bosatte sig i hjemstaten, naar henses til kontinuiteten i den undervisning, som barnet har fulgt i opholdslandet .

23 Af alle disse grunde vil den nationale rets spoergsmaal vaere at besvare saaledes, at et barn af en arbejdstager fra én medlemsstat, der har vaeret beskaeftiget i en anden medlemsstat, bevarer sin egenskab af familiemedlem til en arbejdstager efter betydningen i forordning nr . 1612/68, naar barnets familie vender tilbage til hjemstaten, og barnet, selv efter en vis afbrydelse, bliver i opholdslandet med henblik paa dér at fortsaette sine studier, som det ikke kunne fortsaette i hjemstaten .

C - Opholdsret for en arbejdstagers familiemedlemmer

24 En tredje gruppe spoergsmaal drejer sig om, hvorvidt de rettigheder, som tilkommer et familiemedlem til en arbejdstager fra én medlemsstat, der er beskaeftiget i en anden medlemsstat, kan goeres betinget af, at der udstedes opholdstilladelse for en vis periode i henhold til gaeldende nationale bestemmelser .

25 Hertil bemaerkes, at EF-borgeres ret til at indrejse paa medlemsstaternes omraade og opholde sig dér med henblik paa at soege arbejde eller udoeve erhverv, eller for dér at slutte sig til deres aegtefaelle eller familie, er en ret, der direkte er hjemlet i Traktaten eller konkret i henhold til de bestemmelser, der er vedtaget til dens gennemfoerelse . Opholdsretten konstateres ved udstedelse af et saerligt opholdsbevis i henhold til artikel 4 i Raadets direktiv 68/360 af 15 . oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Faellesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer ( EFT 1968 II, s . 477 ); udstedelse af saadant bevis konstituerer dog ikke den ret, som er sikret ved faellesskabsretten, og et manglende opholdsbevis kan altsaa ikke anfaegte udoevelsen af disse rettigheder .

26 Den tredje gruppe praejudicielle spoergsmaal vil derfor vaere at besvare saaledes, at de rettigheder, som et familiemedlem til en arbejdstager fra en medlemsstat nyder i henhold til faellesskabsretten, ikke kan betinges af udstedelse af en opholdstilladelse, der opfylder visse krav .

D - Arten af den undervisning, som en arbejdstagers familiemedlemmer har adgang til

27 En fjerde gruppe spoergsmaal drejer sig om, hvorvidt artikel 12 i forordning nr . 1612/68 ogsaa omfatter universitetsundervisning i oekonomi og en hoejere faglig uddannelse ved en nederlandsk hoejere teknisk skole .

28 Den naevnte artikel 12 bestemmer, at boern af en EF-arbejdstager paa samme betingelser som opholdslandets statsborgere har adgang til "almindelig undervisning, laerlingeuddannelse og faglig uddannelse ".

29 Da ligebehandlingen saaledes for EF-arbejdstageres boern omfatter alle former for undervisning, hvad enten der er tale om faglig uddannelse eller almindelig undervisning, er det ikke noedvendigt i dette tilfaelde at undersoege, om den i de praejudicielle spoergsmaal naevnte undervisning er af faglig karakter .

30 Foelgelig vil den nationale rets spoergsmaal vaere at besvare saaledes, at artikel 12 i Raadets forordning nr . 1612/68 skal fortolkes saaledes, at den omfatter alle former for undervisning, herunder universitetsundervisning i oekonomi og hoejere faglig uddannelse paa en hoejere teknisk skole .

E - Studiestoettens art

31 Ved den nationale rets femte gruppe spoergsmaal skal det klarlaegges, om studiestoette som fastsat i den nederlandske lovgivning, navnlig loven om studiestoette for 1986, hoerer til de fordele, der er omhandlet i artikel 12 i forordning nr . 1612/68 .

32 Herved bemaerkes indledningsvis, at ifoelge oplysningerne i sagens akter om den nederlandske lovgivning er studiestoetten bestemt til at daekke udgifter af meget forskellig art, bl.a . udgifter til adgang til undervisning, udgifter til den studerendes underhold og i givet fald underhold af personer, som denne forsoerger, udgift til koeb af boeger og andet undervisningsmateriale og eventuelt udgifter til sygeforsikring .

33 Artikel 12 i forordning nr . 1612/68, hvorefter EF-arbejdstageres boern har adgang til undervisning paa samme betingelser som opholdslandets statsborgere, omfatter ikke blot de egentlige adgangsregler, men ogsaa de generelle foranstaltninger, der skal lette adgangen til undervisningen .

34 I oevrigt skal en stoette til underhold og uddannelse med henblik paa gennemfoerelse af studier paa gymnasieniveau eller hoejere niveau ifoelge Domstolens praksis anses for en social fordel i den i artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68 forudsatte betydning, som vandrende arbejdstagere har ret til paa samme betingelser som indlaendinge . Samme princip gaelder for arbejdstagernes boern, naar de faar adgang til undervisning i opholdslandet i henhold til forordningens artikel 12, som uden denne fortolkning ofte ville vaere helt virkningsloes .

35 Status som barn af en EF-arbejdstager i den i forordning nr . 1612/68 forudsatte betydning medfoerer navnlig, at det i henhold til faellesskabsretten anerkendes, at disse boern skal have adgang til statslig studiestoette med henblik paa deres integration i opholdslandets sociale liv . Dette krav skal i ganske saerlig grad tilgodeses i tilfaelde, hvor de begunstigede i henhold til de paagaeldende faellesskabsbestemmelser er studerende, som er ankommet til modtagelseslandet foer skolealderen .

36 Den femte gruppe praejudicielle spoergsmaal vil derfor at besvare saaledes, at stoette, der skal daekke udgifter til en studerendes undervisning og underhold, skal anses for sociale fordele, som EF-arbejdstageres boern har ret til paa samme betingelser som dem, paa hvilke de samme fordele indroemmes indlaendinge .

Sagens omkostninger

37 De udgifter, der er afholdt af Kongeriget Nederlandenes regering, Den Portugisiske Republiks regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til parterne i hovedsagen udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Commissie van Beroep Studiefinanciering ved kendelser af 24 . december 1987, for ret :

1 ) En statsborger i én medlemsstat, som i en anden medlemsstat er beskaeftiget i et ansaettelsesforhold under en saerlig folkeretlig statut, f.eks . en stilling i European Space Agency, skal anses for arbejdstager fra en medlemsstat i den i Traktatens artikel 48, stk . 1 og 2, forudsatte betydning og har, ligesom sine familiemedlemmer, de rettigheder og privilegier, der er fastsat i disse bestemmelser og i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet, navnlig dens artikel 12 .

2 ) Et barn af en arbejdstager fra én medlemsstat, der har vaeret beskaeftiget i en anden medlemsstat, bevarer sin egenskab af familiemedlem til en arbejdstager efter betydningen i forordning nr . 1612/68, naar barnets familie vender tilbage til hjemstaten, og barnet, selv efter en vis afbrydelse, bliver i opholdslandet med henblik paa dér at fortsaette sine studier, som det ikke kunne fortsaette i hjemstaten .

3 ) De rettigheder, som et familiemedlem til en arbejdstager fra en medlemsstat nyder i henhold til faellesskabsrettens bestemmelser, kan ikke goeres betinget af udstedelse af en opholdstilladelse, der opfylder visse krav .

4 ) Artikel 12 i Raadets forordning nr . 1612/68 skal fortolkes saaledes, at den omfatter alle former for undervisning, herunder universitetsundervisning i oekonomi og hoejere faglig uddannelse paa en hoejere teknisk skole .

5 ) Stoette, der skal daekke udgifter til en studerendes undervisning og underhold, skal anses for sociale fordele, som EF-arbejdstageres boern har ret til paa samme betingelser som dem, paa hvilke samme fordele indroemmes indlaendinge .