61987C0204

++++

Hoeje Domstol .

1 . Det praejudicielle spoergsmaal, som Cour d' appel de Rennes har forelagt Domstolen i denne sag, og hvorom Kommissionen og den spanske regering for lidt siden har afgivet mundtlige indlaeg, er det samme som det, Tribunal de police de Falaise har forelagt i sag 20/87, Gauchard, hvori jeg har fremsat forslag til afgoerelse den 27 . oktober 1987 og Domstolen afsagt dom den 8 . december s.aa . ( Sml . 1987, s . 4879 ).

2 . Ligesom i sidstnaevnte sag vedroerer det foreliggende spoergsmaal fortolkningen af EF' s regler i relation til den franske lov nr . 73-1193 om byplanlaegning for erhvervsejendomme af 27 . december 1973, den saakaldte Royer-lov, navnlig artiklerne 28-36 .

3 . Ogsaa den foreliggende sag vedroerer kravet om en forudgaaende tilladelse til at drive forretninger over en vis stoerrelse, og ogsaa i denne sag har tiltalte ved den nationale ret gjort gaeldende, at den lov, i medfoer af hvilken tiltalen er rejst ( altsaa Royer-loven ), er i strid med EF' s regler, navnlig principperne om den fri handel og konkurrence og princippet om den fri etableringsret .

4 . I det praejudicielle spoergsmaal, der er forelagt i de to sager, er det ikke naermere praeciseret, hvilke EF-regler, der sigtes til, og som Domstolen anmodes om at fortolke . Man kan imidlertid udlede dette af forelaeggelsesdommens begrundelse, som er ens i de to sager .

5 . Saavel den franske regering som Kommissionen har i deres skriftlige indlaeg henvist til de indlaeg, de tidligere har indgivet i Gauchard-sagen, idet sagerne vedroerer samme problem .

6 . I mit forslag til afgoerelse i Gauchard-sagen foretog jeg en analyse paa grundlag af EF' s etableringsregler, princippet om de frie varebevaegelser og Traktatens konkurrenceregler .

7 . I dommen i samme sag omformulerede Domstolen det praejudicielle spoergsmaal, idet den antog, at den nationale ret oenskede oplyst, om princippet om den fri etableringsret var til hinder for en national ordning som den franske lov om erhvervsmaessig byplanlaegning . Domstolen antog altsaa, at der oenskedes en fortolkning af EF' s etableringsregler, dvs . navnlig EOEF-traktatens artikel 52 og Raadets direktiver 68/363 og 68/364 af 15 . oktober 1968 ( EFT 1968 II, s . 488 og 493 ), som indeholder gennemfoerelsesbestemmelser om etablering af selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for detailhandelen .

8 . Ligesom det var tilfaeldet i Gauchard-sagen, synes der, at doemme efter sagens akter, heller ikke i den foreliggende sag at foreligge omstaendigheder i hovedsagen, der kan begrunde nogen som helst forbindelse til EF' s etableringsregler . Sagsoegeren i hovedsagen er nemlig foedt og bor i Frankrig, hvor han er direktoer for et aktieselskab, der driver en forretning, som forhandler et fransk bilmaerke . Hovedsagen drejer sig udelukkende om den tilladelse til at udvide forretningen, som tiltalte har opnaaet ved at afgive urigtige erklaeringer .

9 . Den vedroerer altsaa et rent internt forhold i en medlemsstat .

10 . Formaalet med Traktatens artikel 52 er imidlertid, som Domstolen har fastslaaet i Gauchard-sagen, praemis 11, at sikre, at statsborgere fra andre medlemsstater, som etablerer sig i en anden medlemsstat med henblik paa at udoeve selvstaendig erhvervsvirksomhed dér, herunder sekundaer virksomhed, behandles efter samme regler som landets egne statsborgere, og artikel 52 forbyder enhver form for forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, for saa vidt denne indebaerer en begraensning af etableringsfriheden .

11 . For saa vidt angaar direktiverne 68/363 og 68/364 maa man i denne sag vaere opmaerksom paa foelgende to forhold :

1 ) Vi har ingen oplysninger om, hvorvidt tiltalte i hovedsagen paa noget tidspunkt har vaeret i en saadan situation, at et af de to direktiver har kunnet anvendes ( f.eks . fordi han har udoevet erhvervsvirksomhed med detailhandel i en anden medlemsstat ( 1 ));

2 ) selv om dette maatte vaere tilfaeldet, er faktum i hovedsagen dog under ingen omstaendigheder af en saadan karakter, at de noedvendige betingelser for at anvende nogen af direktiverne er opfyldt ( f.eks . betingelserne i artikel 4 i direktiv 68/364 ).

12 . Der findes kort sagt ikke efter sagens omstaendigheder, saadan som de foreligger oplyst for Domstolen, noget forhold, der kan begrunde anvendelsen af reglerne om den fri etableringsret i Traktatens artikel 52 og de direktiver, der er udstedt til gennemfoerelse heraf inden for detailhandelen .

13 . Under hensyn til de saerlige omstaendigheder, jeg tidligere har fremdraget, og sagens aabenbare lighed med Gauchard-sagen, skal jeg saaledes foreslaa Domstolen, at spoergsmaalet fra Cour d' appel de Rennes, med de noevendige aendringer, besvares paa samme maade som spoergsmaalet fra tribunal de police de Falaise .

14 . Mit forslag til afgoerelse lyder herefter som foelger :

"EF' s regler om den fri etableringsret, navnlig EOEF-Traktatens artikel 52 og Raadets direktiver 68/363 og 68/364, som indeholder gennemfoerelsesbestemmelser vedroerende selvstaendig erhvervsvirksomhed inden for detailhandelen, finder ikke anvendelse paa rent interne forhold i en medlemsstat, hvor der ikke paa nogen maade foreligger hindringer for udoevelsen af etableringsretten ."

(*) Oversat fra portugisisk .

( 1 ) Jfr . dom af 7 . februar 1979 i sag 115/78, Knoors ( Sml . s . 399 ff ).