61987C0192

++++

Hoeje Domstol .

1 . Arbeidsrechtbank i Tongeren har spurgt Domstolen, om artikel 69 i forordning nr . 1408/71 fortsat finder anvendelse paa en arbejdsloes loenmodtager, som efter at have opfyldt betingelserne i en medlemsstats lovgivning for erhvervelse af ret til ydelser ved arbejdsloeshed og efter midlertidigt at have bevaret denne ret til ydelser i en anden medlemsstat i henhold til artikel 69, stk . 1, vender tilbage til den foerste medlemsstat efter udloebet af den frist paa tre maaneder, der er fastsat i samme bestemmelses litra c ), og efter at have udoevet beskaeftigelse i den anden medlemsstat .

2 . Jeg deler Kommissionens opfattelse, hvorefter dette spoergsmaal skal besvares benaegtende .

3 . Kommissionen har for det foerste med rette gjort gaeldende, at en arbejdsloes loenmodtager, som begiver sig til en anden medlemsstat, og som dér faktisk finder beskaeftigelse, fra dette oejeblik ikke laengere er arbejdsloes .

4 . Artikel 69 kan derfor logisk ikke laengere finde anvendelse paa den paagaeldende .

5 . For det andet er "den kompetente stat" i den i forordning nr . 1408/71 forudsatte betydning fra dette oejeblik ikke laengere den stat, som den arbejdsloese foerst havde forladt, men den stat, som han har begivet sig til, og hvor han har fundet beskaeftigelse .

6 . Dette princip fremgaar meget klart af Domstolens praksis . I Cochet-dommen ( 1 ) har Domstolen statueret, saavel paa grundlag af artikel 13 i forordning nr . 1408/71 som paa grundlag af denne forordnings bestemmelser om ydelser ved arbejdsloeshed ( artiklerne 67 til 69 og 71 ), at den stat, som er kompetent vedroerende sociale ydelser, er den stat, hvor arbejdstageren har beskaeftigelse, og naar der er tale om en arbejdsloes, den stat, hvor arbejdstageren senest har haft beskaeftigelse ( dommens praemisser 12-14 ).

7 . Rijksdienst voor Arbeidsvoorziening har gjort gaeldende, at argumentet om, at det kun har ringe betydning, om beskaeftigelsen i udlandet ligger foer eller efter udloebet af den i artikel 69, stk . 1, litra c ), naevnte tremaanedersfrist, og at denne beskaeftigelse medfoerer, at artikel 69 ikke laengere kan finde anvendelse, ikke tager hensyn til forordningens artikel 69, stk . 2 og 4 . Saaledes, har Rijksdienst anfoert, "er en enkelt dags beskaeftigelse i udlandet tilstraekkelig, saavel foer som efter udloebet af den paagaeldende periode paa tre maaneder, til at artikel 69, stk . 2 og 4, ikke finder anvendelse ".

8 . I betragtning af de ovenstaaende bemaerkninger mener jeg dog, at dette faktisk er den fortolkning, som noedvendigvis maa udledes af ordlyden og opbygningen af forordning nr . 1408/71 .

9 . Hvis den paagaeldende person paa ny bliver arbejdsloes i det land, hvortil han har begivet sig, og hvor han har fundet beskaeftigelse, kan han i princippet i tre maaneder oppebaere ydelser ved arbejdsloeshed fra denne stat efter at vaere vendt tilbage til sit oprindelsesland . Denne regel kan dog efter min mening ikke finde anvendelse her, da Vanhaeren efter sin tilbagevenden til Belgien ikke var blevet registreret som arbejdsloes i Tyskland .

10 . Lad mig endelig konstatere, som baade Rijksdienst og Kommissionen har gjort, at den paagaeldende efter sin tilbagevenden til det land, hvor hun var kommet fra ( i dette tilfaelde Belgien ), ikke kan paaberaabe sig artikel 67, for hun opfylder ikke de i denne artikels stk . 3 naevnte betingelser . Det er nemlig ikke i dette land, at hun senest har tilbagelagt forsikrings - eller beskaeftigelsesperioder .

11 . Umiddelbart kunne man endvidere vaere i tvivl om, hvorvidt undtagelsen i artikel 71, stk . 1, litra b ), ii ), kunne finde anvendelse paa sagsoegeren, naar henses til Domstolens Di Paolo-dom ( 2 ) som har anerkendt en ret nuanceret fortolkning af bopaelsbegrebet . Dette forekommer mig dog naeppe at vaere tilfaeldet under omstaendigheder som de i hovedsagen foreliggende . I mellemtiden har Domstolen i oevrigt afsagt Guyot-dommen ( 3 ), hvor Domstolen har statueret, efter min mening ret kategorisk, at artikel 71 i forordning nr . 1408/71 ikke finder anvendelse paa en arbejdsloes person, som under sin seneste beskaeftigelse boede i den medlemsstat, hvor han var beskaeftiget .

12 . Sammenfattende foreslaar jeg Domstolen at besvare den nationale rets spoergsmaal som foreslaaet af Kommissionen, nemlig saaledes :

"Artikel 69 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, navnlig dens stk . 4, finder ikke laengere anvendelse paa en arbejdsloes, som under bevarelse af sin ret til ydelser udbetalt af én medlemsstat begiver sig til en anden medlemsstats omraade for dér at soege beskaeftigelse, naar han har tilbagelagt forsikrings - eller beskaeftigelsesperioder i sidstnaevnte stat ."

(*) Oversat fra fransk .

( 1 ) Dom af 7 . marts 1985, sag 145/84, Cochet mod Bedrijfsvereniging voor de Gezondheid, Geetelijke en Maatschapelijke Belangen, Sml . s . 801 .

( 2 ) Dom af 17 . februar 1977, sag 76/76, Di Paolo mod Office National de l' Emploi, Sml . s . 315 .

( 3 ) Dom af 11 . oktober 1984, sag 128/83, Caisse primaire d' assurance maladie de Rouen mod A . Guyot, Sml . s . 3507 .