61987C0054

++++

Hoeje Domstol .

1 . I naervaerende sag har Kommissionen anmodet Domstolen om at tage stilling til et principspoergsmaal vedroerende medlemsstaternes opkraevning af Faellesskabets egne indtaegter .

2 . Det vaesentlige i de faktiske omstaendigheder kan sammenfattes saaledes : Efter et kontrolbesoeg foretaget af Kommissionens tjenestemaend i juni-juli 1980 i Ravenna konstateredes det, at de italienske toldmyndigheder fejlagtigt havde bogfoert toldbeloeb, som om de henhoerte under EKSF-Traktaten, og altsaa som nationale indtaegter . De paagaeldende afgifter var oprindelig blevet fastlagt i maanederne januar, februar og marts 1980 . Efter berigtigelse blev de tilsvarende beloeb krediteret Kommissionens konto den 20 . september 1980 .

3 . Kommissionen - som i retsmoedet frafaldt punkt 2 og punkt 3 i den oprindelige traktatbrudspaatale - har i det vaesentlige nedlagt paastand om, at det statueres, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i medfoer af artikel 11 i Raadets forordning ( EOEF, Euratom, EKSF ) nr . 2891/77 af 19 . december 1977 - om gennemfoerelse af afgoerelsen af 21 . april 1970 angaaende udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med Faellesskabernes egne indtaegter ( herefter benaevnt "forordningen ") ( 1 ) - idet den har afvist at betale morarenter af de omtalte beloeb .

4 . Jeg vil straks med generaladvokat Lenz fremhaeve foelgende :

"Faellesskabsrettens finansielle bestemmelser hoerer til blandt faellesskabsretssystemets fundamentale normer, hvis noeje overholdelse er noedvendig for at sikre Faellesskabets effektive funktion ." ( 2 )

5 . Fortolkningen af reglerne om de egne indtaegter samt om, hvorledes medlemsstaterne opkraever dem og stiller dem til Faellesskabets raadighed, boer tilgodese kravet om, at gennemfoerelsen af de gaeldende regler omhyggeligt sikrer denne maalsaetning . Det er det raesonnement, som kommer frem, naar Domstolen afviser, at en forudsigelig strejke kan vaere gyldig grund til en forsinket kreditering af indtaegterne ( 3 ), eller naar den afviser, at en medlemsstat selv kan bestemme, om den vil efterkomme en anmodning om anticiperet kreditering af indtaegterne ( 4 ). I de to tilfaelde stiftes der et rentekrav i medfoer af forordningens artikel 11 .

6 . Disse to principper vil vaere retningsgivende for min videre stillingtagen til sagen .

7 . Ifoelge den italienske regering skal der ikke betales morarenter, for med berigtigelsen foreligger der "en ny fastlaeggelse" efter betydningen i forordningens artikel 2, stk . 2, og fra det tidspunkt er der sket en ny kreditering inden for fristen efter forordningens artikel 10 .

8 . Kommissionen har bestridt, at der foreligger en "ny fastlaeggelse" efter betydningen i artikel 2, afsnit 2 . Den goer gaeldende, at en saadan mulighed forudsaetter, at den oprindelige fastlaeggelse var korrekt . Det var imidlertid konkret ikke tilfaeldet, eftersom afgifterne blev bogfoert som EKSF-afgifter . Det eneste tidspunkt, som skal tages i betragtning, er foelgelig det tidspunkt, da fordringen burde have vaeret fastlagt . Foelgelig foreligger der et forfaldent krav paa morarenter .

9 . Det boer siges, at Kommissionens opfattelse og den sagsoegte medlemsstats opfattelse synes at indeholde et faelles udgangspunkt : i tilfaelde af en ny fastlaeggelse efter artikel 2, stk . 2, loeber fristen efter artikel 10 fra dette tidspunkt, hvorfor der ikke skyldes morarenter, hvis fristen er overholdt .

10 . Den naevnte opfattelse har medfoert, at parterne har udfoldet betydelige anstrengelser for - for saa vidt angaar Kommissionen - at godtgoere, at der ikke foreligger en ny fastlaeggelse og - for saa vidt angaar Den Italienske Republik - at godtgoere, at artikel 2, stk . 2, finder anvendelse her .

11 . Min opfattelse er, at det ikke er dér, hunden ligger begravet, for jeg mener slet ikke, at der til begrebet "ny fastlaeggelse" kan knyttes de retsvirkninger, som man tilsyneladende er enige om at ville antage .

12 . Jeg er saaledes uenig med parterne i, at der automatisk skal antages at foreligge en "forskriftsmaessig" kreditering, saafremt denne er foretaget efter den i artikel 10 fastsatte frist i tilfaelde af "ny fastlaeggelse ".

13 . Foerst vil jeg bemaerke, at hverken artikel 2, stk . 2, eller artikel 8 vedroerende bogfoeringen - og ikke krediteringen af Kommissionens konto - af "nye fastlaeggelser" ikke kraever en saadan loesning, som ganske sikkert alene har stoette i ordlyden af artikel 10, der som bekendt bestemmer foelgende : "Den i artikel 9, stk . 1, omhandlede kreditering foretages senest den 20 . i den anden maaned efter den maaned, i hvilken fordringen er fastlagt ".

14 . Hvis Domstolen vil antage, at kreditering ikke er forsinket, hvis den sker under overholdelse af den ovenfor angivne frist, som begynder at loebe fra tidspunktet fra den faktiske fastlaeggelse - uanset at denne er foretaget efter udloebet af en bestemt frist - boer en lignende loesning antages, hvor det drejer sig om en ny fastlaeggelse foretaget efter en urigtig fastlaeggelse . Man boer jo da alene laegge en faktisk fastlaeggelse af fordringen til grund .

15 . Men nu foreligger der netop en dom herom, nemlig i sag 303/84 . I den paagaeldende sag havde Forbundsrepublikken Tyskland ikke fastlagt fordringen paa det i EF-reglerne fastlagte tidspunkt . Forbundsrepublikken naegtede at betale morarenter med henvisning til, at krediteringen var sket inden for den i artikel 10 fastsatte frist, der loeber fra den faktiske fastlaeggelse . Domstolen udtalte :

"(( Af )) selve ordlyden i artikel 11 i forordning nr . 2891/77 (( foelger det )), at morarenter skal betales ved "enhver forsinkelse" af krediteringen paa Kommissionens konto ."

Domstolen udtalte ogsaa :

"(( Uanset )) grunden til den forsinkede kreditering paa Kommissionens konto (( bestaar der )) ... et forfaldent rentekrav, og det er i den forbindelse uden betydning, om den for sene kreditering skyldes en vildfarelse vedroerende fristen for at fastsaette afgifterne eller en overskridelse af den i artikel 10, stk . 1, i forordning nr . 2891/77 fastsatte frist" ( 5 ).

16 . I betragtning af den citerede doms ordvalg er det min opfattelse, at der paa lignende maade foreligger forsinket kreditering med deraf foelgende rentekrav i tilfaelde, hvor en ny fastlaeggelse skulle vaere sket, og hvor Faellesskabet ikke har disponeret over de beloeb, det havde til gode, foer udloebet af fristen i artikel 10, der begynder at loebe fra den dag, da kravet burde vaere fastlagt .

"Hvis det ikke forholdt sig saaledes, hvis kravets stiftelse afhang af staternes fastsaettelse, ville disse til deres fordel faa genoplivet en egentlig fiskal bemyndigelse, som man har frataget dem" ( 6 ).

17 . Den omstaendighed, at der foreligger en fejl - det vaere sig en bogfoeringsfejl eller en fejl ved fastlaeggelsen "stricto sensu" - boer ikke have nogen indflydelse paa Faellesskabets rettigheder . Naar fejlen medfoerer en forsinket kreditering, forfalder der et krav paa morarenter efter forordningens artikel 11 . Og de fritagelser, som Kommissionen administrativt har hjemmel til at indroemme paa omraadet, aendrer intet ved princippets faste karakter . Jeg finder det derfor aldeles formaalsloest at undersoege, om der konkret foreligger en ny fastlaeggelse efter betydningen i artikel 2, stk . 2, eftersom den forsinkede kreditering under alle omstaendigheder er aabenbar, og eftersom Den Italienske Republik foelgelig ikke kan afvise at betale renter under henvisning til den paagaeldende forordnings artikel 10 .

18 . Det er fra min side helt tilsigtet at foreslaa Domstolen en saadan haandfast fortolkning . Den udtrykker et forslag til Domstolen om at udtale, at der paahviler medlemsstaterne en resultatorienteret pligt, naar Faellesskabet skal have stillet de egne indtaegter til raadighed inden for en frist, der begynder at loebe fra den dag, hvor kravet burde have vaeret fastlagt . De nationale myndigheders arbejdsform boer ikke styre "Faellesskabets effektive funktion" ( 7 ). Faellesskabet skal kunne "disponere over de egne indtaegter under de bedst mulige betingelser" ( 8 ).

19 . Jeg skal derfor foreslaa Domstolen :

- at statuere, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter EOEF-Traktaten, da den har afvist at betale morarenter i medfoer af artikel 11 i forordning nr . 2891/77 som foelge af fejl ved klassificeringen af visse toldafgifter i de foerste tre maaneder af 1980, og

- at paalaegge den sagsoegte stat sagens omkostninger .

(*) Originalsprog : fransk .

( 1 ) EFT L 336 af 27.12.1977, s . 1 .

( 2 ) Forslag til afgoerelse i sag 70/86, Kommissionen mod Den Hellenske Republik, dom af 17 . september 1987, Sml . s . 3554 .

( 3 ) Naevnte sag 70/86 .

( 4 ) Sag 93/85, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, dom af 18 . december 1986, Sml . s . 4011 .

( 5 ) Sag 303/84, Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland, dom af 20 . marts 1986, Sml . s . 1171, praemis 17, min fremhaevelse .

( 6 ) Mancinis forslag til afgoerelse i sag 303/84 .

( 7 ) Forslag til afgoerelse fra Lenz i ovennaevnte sag 70/86 .

( 8 ) Ellevte betragtning til forordning nr . 2891/77 .