61978J0250

Faellesskabsret _ almindelige retsgrundsaetninger _ modregning _ betingelser _ gensidige og konnekse fordringer mellem faellesskabsinstitutionerne og de erhvervsdrivende _ retsstridig overdragelse til tredjemand af en erhvervsdrivendes fordring paa faellesskabsinstitutionerne _ spoergsmaalet om fordringen er ugyldig over for faellesskabsinstitutionerne eller kan omstoedes

EF-rettens bestemmelser vedroerende produktions- eller eksportrestitutioner kan give hjemmel for gensidige , endog konnekse fordringer i forholdet mellem de myndigheder , som administrerer ordningen , og de erhvervsdrivende , og saadanne fordringer er egnet til modregning .

Overdrager en erhvervsdrivende , som er blevet insolvent , en fordring paa en faelles skabsinstitution til tredjemand , kan dette efter omstaendighederne indebaere et retsbrud , som maa anses for ugyldigt i forhold til institutionen . Det foelger nemlig af en almindelig retsgrundsaetning , som er faelles for medlemsstaternes retssystemer , at visse af skyldnerens retshandler , som er til skade for kreditorerne , navnlig svigagtige dispositioner , enten ikke har gyldighed over for dem eller kan omstoedes i henhold til saerlige regler .

1 Ved staevning , indgaaet til Domstolens justitskontor den 10 . november 1978 , havde firmaet Contifex Getreideprodukte GmbH & Co . KG i medfoer af EOEF-traktatens artikler 178 og 215 anlagt sag med paastand om , at Det europaeiske oekonomiske Faellesskab tilpligtedes at betale 311 836,93 DM i erstatning som foelge af , at produktionsrestitutionerne til majsgritz , bestemt til bryggeriindustrien , var blevet ophaevet mellem den 1 . august 1975 og den 19 . oktober 1977 .

2 Det sagsoegende firma var et kommanditselskab , i hvilket én af de to kommanditister , hr . D.K . desuden var administrerende direktoer . Komplementaren var et anpartsselskab , Contifex Getreideprodukte GmbH , i hvilket hr . D.K . desuden var én af de tre medindehavere . Allerede foer sagsanlaegget var de naevnte selskaber traadt i frivillig likvidation , ved hvilken hr . D.K . ogsaa varetog hvervet som likvidator . Efter henstilling fra handelsregistret blev det sagsoegende firmas navn aendret ved beslutning af 13 . januar 1979 , og er nu DEKA Getreideprodukte GmbH & Co . KG , i . L . under likvidation . Likvidationen og aendringen af firmanavnet blev foerst bragt til Domstolens kendskab ved et af sagsoegeren den 19 . november 1981 indgivet procesdokument .

3 Ved mellemafgoerelsen af 4 . oktober 1979 i de forenede sager 241 , 242 , 245-250/78 , DGV m.fl . mod Raadet og Kommissionen ( Sml . 1979 , s . 3017 ), tilpligtede Domstolen Det europaeiske oekonomiske Faellesskab at betale en raekke virksomheder , herunder sagsoegeren , de beloeb , som svarer til de produktionsrestitutioner til majsgritz , bestemt til bryggeriindustrien , som hver af disse virksomheder havde kunnet oppebaere , saafremt anvendelsen af majs til produktion af majsgritz i perioden 1 . august 1975 til 19 . oktober 1977 havde givet ret til samme restitutioner som anvendelsen af majs til fremstilling af stivelse .

4 Ifoelge dommen skulle parterne meddele Domstolen stoerrelsen af de efter faelles aftale fastsatte erstatningsbeloeb , eller _ saafremt en saadan aftale ikke kom i stand _ deres paastand , opgjort i tal . Afgoerelsen om sagens omkostninger blev udsat .

5 Efter afsigelsen af mellemafgoerelsen er parterne i den foreliggende sag blevet enige om at fastsaette erstatningsbeloebet til samme beloeb , som sagsoegeren rejste krav om i staevningen . Kommissionen har imidlertid en fordring paa tilbagebetaling af visse eksportrestitutioner , som med urette var blevet udbetalt sagsoegeren i sagsoegerens erstatningskrav . Heroverfor har det sagsoegende firma gjort gaeldende , at det allerede foer sagsanlaegget havde overdraget sit erstatningskrav til firmaet Curavest NV . Curaçao ( nederlandsk Vestindien ) og at denne overdragelse , hvorom Domstolen foerst fik kendskab ved det ovenfor naevnte procesdokument indgivet den 19 . november 1981 udelukkede , at Kommissionen kunne foretage modregning . Sagsoegeren har foelgelig nedlagt paastand om , at Faellesskabet tilpligtes at betale erstatningsbeloebet paa 311 836,93 DM til firmaet Curavest .

6 For saa vidt angaar sagsoegerens oekonomiske forhold og forbindelser med Curavest indeholder sagens akter , isaer en revisionsberetning af 30 . november 1978 , foelgende oplysninger :

_ Siden 1973 har det sagsoegende firma udelukkende haft underskud . Den 31 . december 1976 udgjorde tabet omkring 1 665 000 DM og det steg i regnskabsaaret 1977 til 2 264 000 DM , hvorved det fuldstaendig opbrugte selskabskapitalen , som oprindelig udgjorde 1 million DM .

_I henhold til en kontrakt af 25 . august 1976 ydede firmaet Curavest sagsoegeren et laan paa 900 000 HFL . Kontrakten indeholdt ingen bestemmelser om afdrag , idet det alene var anfoert , at laanet skulle forrentes med 9 % aarligt . For laanet stillede sagsoegeren sikkerhed efter en raekke andre rettigheder i sit industrielle anlaeg , som pr . 1 . januar 1977 ifoelge firmaets boeger udgjorde en vaerdi paa 686 227 DM . Sagsoegerens gaeld til to banker , som havde faaet foranstaaende sikkerhed i samme industrielle anlaeg , udgjorde pr . 31 . december 1976 1 318 388,49 DM .

_Det af Curavest ydede laan er i sagsoegerens status pr . 1 . januar 1977 opfoert med et beloeb paa 860 000 DM og pr . 31 . december s.aa . med et beloeb paa 930 548,10 DM . Det fremgaar imidlertid af revisionsberetningen , at Curavest havde flere oekonomiske mellemvaerender med det sagsoegende firma og dennes administrerende direktoer , og det er oplyst af sagsoegeren , at det samlede tilgodehavende pr . 31 . december 1977 udgjorde 1 400 000 HFL og pr . 31 . december 1978 1 775 000 HFL .

7 Den 3 . marts 1978 blev det besluttet at lade de to firmaer Contifex-selskaber traede i likvidation . Der blev indgaaet en frivillig akkord med alle sagsoegerens kreditorer , bortset fra firmaet Curavest , hvorved sagsoegeren afstod samtlige aktiver og kreditorerne blev fyldestgjort med 25 % . Akkorden traadte i kraft den 31 . juli 1978 . En forudsaetning for akkordens indgaaelse var , at firmaet Curavest ved en aftale af 18 . marts 1978 gav afkald paa sin fordring mod transport af sagsoegerens fordringer , herunder det erstatningskrav mod Faellesskabet , som er genstand for den foreliggende sag .

8 Overdragelsen blev meddelt Kommissionen af sagsoegeren den 16 . februar 1981 og af firmaet Curavest den 3 . april 1981 , dvs . naesten tre aar efter indgaaelse af aftalen om fordringens overdragelse , og efter at det sagsoegende firma havde anlagt naervaerende sag samt faaet Faellesskabet kendt erstatningspligtig ved ovennaevnte mellemafgoerelse .

9 Det krav paa tilbagebetaling af et med urette udbetalt beloeb , som Kommissionen har gjort gaeldende over for det sagsoegende firma , hidroerer fra eksportrestitutioner og monetaere udligningsbeloeb for eksport af majsgritz , som blev udbetalt sagsoegeren i loebet af 1976 og 1977 og som langt overstiger dennes erstatningskrav mod Faellesskabet . Beloebene har de tyske myndig heder udbetalt i henhold til bestemmelser i faellesskabsretten . Efter at have konstateret , at udbetalingen af beloebene var blevet fremkaldt ved svig fra firmaets administrerende direktoer , hr . D.K ., for hvilken denne blev idoemt en faengselsstraf , rejste de tyske myndigheder ved en raekke beslutninger krav over for sagsoegeren om tilbagebetaling af de med urette oppebaarne beloeb . Ved en skriftlig aftale af 10 . august 1981 overdrog de tyske myndigheder til Kommissionen en af de fordringer , der omhandles i de ovennaevnte beslutninger , naermere bestemt en fordring paa 736 106,81 DM i henhold til beslutning af 18 . marts 1980 med henblik paa , at Kommissionen kunne foretage modregning i sagsoegerens erstatningskrav mod Faellesskabet .

10 Kommissionen har paastaaet det af sagsoegeren fremfoerte krav om , at Faellesskabet tilpligtes at betale erstatningsbeloebet til firmaet Curavest afvist fra realitetsbehandling . Uanset om dette krav anses for en ny soegsmaalsgrund eller en ny paastand finder Kommissionen , at det ifoelge Domstolens procesreglement maa afvises . Desuden er kravet i strid med reglerne om retskraft , da Faellesskabet allerede ved mellemafgoerelsen er blevet tilpligtet at betale de omhandlede beloeb til sagsoegeren .

11 Hvad angaar realiteten har Kommissionen principalt anfoert , at erstatningskravets overdragelse til Curavest er ugyldig eller at det i hvert fald ikke kan goeres gaeldende over for Kommissionen , fordi sagsoegeren med overdragelsen har gjort sig skyldig i et aabenbart retsbrud . I den forbindelse har Kommissionen henvist til dommen af 4 . oktober 1979 ( Ireks-Arkady , sag 238/78 , Sml ., s . 2955 ), hvori Domstolen anerkendte , at et erstatningskrav kunne overdrages , men understregede , at der ikke i den sag , som var forelagt den til paadoemmelse , var grund til at tro , at overdragelsen udgjorde et retsbrud .

12 Da spoergsmaalet om , hvorvidt overdragelsen af erstatningskravet har gyldighed over for Faellesskabets institutioner , maa betragtes som praejudicielt ikke blot i forhold til de oevrige anbringender vedroerende realiteten , som Kommissionen har gjort gaeldende , men ogsaa i forhold til formalitetsindsigelsen , skal Domstolen behandle dette spoergsmaal foerst .

13 Herved bemaerkes , at EF-rettens bestemmelser vedroerende produktions- eller eksportrestitutioner ikke blot kan give de erhvervsdrivende fordringer paa de myndigheder , som administrerer ordningen , men ogsaa give myndighederne en fordring paa tilbagebetaling af beloeb , som de erhvervsdrivende har oppebaaret med urette , og med hensyn til hvilke EF-retten foreskriver en pligt til tilbagebetaling . Bestemmelserne kan altsaa give hjemmel for gensidige , endog konnekse fordringer i forholdet mellem myndighederne og de erhvervsdrivende og saadanne fordringer er egnet til modregning .

14 Over for en erhvervsdrivende , som er blevet insovlent , kan modregning taenkes at vaere myndighedernes eneste reelle mulighed for at sikre sig tilbagebetaling af beloeb , der er udbetalt med urette . I denne situation kan der efter omstaendighederne blive tale om retsbrud , naar den erhvervsdrivende overdrager sine fordringer paa myndighederne til tredjemand .

15 Det i overnnaevnte dom anfoerte forbehold beror paa de samme betragtninger , som ligger til grund for de bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret , hvorefter visse af skyldnerens retshandler til skade for kreditorerne enten ikke har gyldighed over for dem eller kan omstoedes i henhold til saerlige regler . Disse nationale bestemmelser er udtryk for en generel retsgrundsaetning , som er faelles for medlemsstaternes retssystemer . En saadan retsgrundsaetning indebaerer , naar den anvendes inden for faellesskabsretten , saadan som det f.eks . udtrykkeligt er bestemt i traktatens artikel 215 , stk . 2 , at det maa undersoeges , om den overdragelse af erstatningskravet , som sagsoegeren paaberaaber sig i den foreliggende sag , er af en saadan art , at overdragelsen maa anses for ugyldig i forhold til Faellesskabets institutioner .

16 Det fremgaar af sagens akter , at overdragelsen fandt sted paa et tidspunkt , hvor cedenten var insolvent og at den blev foretaget med det formaal at faa en frivillig akkord i stand med de oevrige kreditorer , efterfulgt af en fuldstaendig oploesning af firmaets formue , hvorved en af firmaets mest fremtraedende medejere , som samtidig var administrerende direktoer og likvidator for selskabet , med sikkerhed vidste , at selskabet som foelge af hans svigagtige adfaerd med urette havde erhvervet restitutioner fra Faellesskabet , som langt oversteg det overdragne erstatningskrav . Under disse forhold maa overdragelsen anses for at udgoere et aabenbart retsbrud i forhold til Faellesskabets institutioner .

17 Da de nationale bestemmelser vedroerende omstoedelse af skyldnerens retshandler normalt beskytter godtroende tredjemaend , er det ikke alene cedentens forhold , der maa undersoeges , men ogsaa cessionarens , dvs . Curavest ' s forhold .

18 Hvad dette spoergsmaal angaar fremgaar det af selve transportaftalen , at firmaet Curavest var fuldt paa det rene med cedentens oekonomiske situation og med det ovenfor beskrevne formaal , som denne soegte at opnaa med overdragelsen . Denne omstaendighed og de _ i det mindste usaedvanlige _ vilkaar , hvorunder Curavest havde ydet Contifex et efter sidstnaevnte firmas oekonomiske situation usaedvanligt stort laan , samt det interessefaellesskab , som fremgaar af de oevrige oekonomiske forbindelser , der er naevnt i revisionsberetningen , hvortil kommer den omstaendighed , at det er cedenten Contifex og ikke cessionaren Curavest , som har anlagt og naesten foert sagen helt igennem , uden at der blev givet Faellesskabet underretning om overdragelsen foer i februar maaned 1981 _ en forsinkelse , der endvidere henstaar uden forklaring _ bevirker , at Domstolen maa fastslaa , at Curavest ikke kan antages at have vaeret i en saa god tro , at det har krav paa beskyttelse .

19 Af det anfoerte foelger , at paastanden om at tilpligte Kommissionen at udbetale erstatningsbeloebet til Curavest er ubegrundet og foelgelig boer forkastes saaledes at det ikke er noedvendigt at undersoege formalitetsspoergsmaalet .

20 Hvad angaar sagsoegerens oprindelige paastand er det tilstraekkeligt at fastslaa , at erstatningskravet er ophoert ved modregning . Sagsoegeren har ganske vist paaberaabt sig en bestemmelse i tysk ret , hvorefter det er udelukket at modregne over for et krav , som beror paa en ulovlig faktisk eller retlig handling , der er begaaet med forsaet . Herom bemaerkes imidlertid , at Raadets afgoerelse om ophaevelse af produktionsrestitutionerne til majsgritz ikke kan betegnes som en saadan retshandling , hvorfor det ikke er noedvendigt at afgoere , hvorvidt den tyske regel finder tilsvarende anvendelse inden for faellesskabsretten .

21 Som foelge heraf frifindes sagsoegte for samtlige sagsoegerens paastande .

Sagens omkostninger

22 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , tilpligtes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegeren har tabt sagen og tilpligtes derfor at afholde sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Sagsoegeren baerer sagens omkostninger .