1.

Ved dom af 4. december 1970, indgået til Domstolens justitskontor den 11. december 1970 s.å., har Belgiens Conseil d'Etat i medfør af artikel 17 7 i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab stillet Domstolen tre spørgsmål vedrørende fortolkningen af EØF-traktatens artikel 119 om gennemførelsen af princippet om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdstagere for samme arbejde.

2.

Det første spørgsmål til Domstolen er, om »den alderspension, som tildeles i henhold til den sociale sikring, der finansieres ved bidrag fra arbejdstagerne og arbejdsgiverne samt ved statstilskud, er en ydelse, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet indirekte modtager fra arbejdsgiveren«.

3.

Det fremgår af forelæggelsesdommen, at dette spørgsmål er rejst under en tvist om gyldigheden af den belgiske kongelige anordning (arrêté royal) af 3. november 1969 om alderspension for den civile luftfarts flyvende personale — udstedt inden for rammerne af den almindelige ordning for alders- og efterlad-tepensioner til arbejdstagere — og navnlig af en bestemmelse i denne anordning om udelukkelse af flystewardesserne fra den pågældende ordning;

4.

ifølge sagsøgerinden i hovedsagen (herefter benævnt sagsøgerinden) strider udelukkelsen mod det i artikel 119 formulerede lighedsprincip, idet pensionsretten udgør en del af »lønnen«, som denne defineres i artikel 119, stk. 2 i kraft af at være en ydelse, der betales indirekte af arbejdsgiveren.

5.

I medfør af EØF-traktatens artikel 119, stk. 1 er medlemsstaterne forpligtet til at gennemføre princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde;

6.

i bestemmelsens stykke 2 udstrækkes begrebet løn til samtlige ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren, eventuelt indirekte, i penge eller naturalier;

7.

selv om fordele med karakter af ydelser under den sociale sikring herefter ikke principielt kan udelukkes fra begrebet løn, ses dette begreb, som det er defineret i artikel 119, imidlertid ikke at kunne omfatte de socialsikringsordninger eller -ydelser, navnlig alderspension, som direkte er reguleret ved lov, således at der ikke foreligger nogen overenskomst inden for den pågældende virksomhed eller erhvervsgren, og som obligatorisk finder anvendelse på almindelige grupper af arbejdstagere;

8.

de pågældende ordninger sikrer nemlig arbejdstageren ydelser fra et lovmæssigt system, der finansieres af arbejdstagere, arbejdsgivere og eventuelt det offentlige i et omfang, som i mindre grad følger af ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager end af socialpolitiske overvejelser;

9.

den arbejdsgiverne påhvilende andel i finansieringen af sådanne systemer udgør følgelig ikke en direkte eller indirekte betaling til arbejdstageren;

10.

sidstnævnte modtager i øvrigt normalt de ved lov fastsatte ydelser, ikke som følge af arbejdsgiverbidraget men alene fordi han opfylder lovens betingelser for tildeling af ydelsen;

11.

ovenstående kendetegner også de særordninger, der inden for rammerne af det lovmæssige og almindelige socialsikringssystem særligt angår visse arbejdstagergrupper;

12.

det må således konstateres, at diskriminerende forhold, som måtte følge af anvendelsen af et sådant system, ikke er omfattet af kravene i traktatens artikel 119.

13.

Det følger af ovenstående, at en alderspension, der er indført inden for rammerne af en lovmæssig ordning for social sikring, ikke er en ydelse, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager indirekte fra arbejdsgiveren i den i artikel 119 forudsatte betydning.

14.

Det andet spørgsmål er, om der i de bestemmelser, arbejdstageren er omfattet af, lovligt kan »fastsættes en forskellig aldersgrænse for mandlige og kvindelige ansatte blandt den civile luftfarts kabinepersonale«;

15.

ved det tredje spørgsmål søges det desuden klarlagt, om flystewardesserne og flyassistenterne udfører »samme arbejde«.

16.

Som følge af svaret på det første spørgsmål er de øvrige spørgsmål blevet uden genstand.

På grundlag af disse præmisser

kender

DOMSTOLEN

vedrørende de spørgsmål, der er forelagt den af Belgiens Conseil d'Etat — afdelingen for forvaltningssager, tredje kammer — ved kendelse af 4. december 1970, for ret: