1.

Principalt

2.

Subsidiært at det slås fast, at Kommissionen har begået en fejl, og at der derfor skal tillægges sagsøgeren erstatning for den lidte skade.

1.

Tjenestemænd — sager mod administrationen — indstævning af denne — ansættelsesmyndigheden — partshabilitet

(EØF-traktaten, artikel 179; EØF-tjenestemandsvedtægten, artiklerne 90 og 91)

2.

Tjenestemænd — sager mod Fællesskaberne — sagsøgte — kompetence til at møde for Fællesskabet

(EØF-traktaten, artikel 179; EØF-tjenestemandsvedtægten, artikel 91)

3.

Tjenestemænd — sager mod administrationen — akt der indeholder et klagepunkt — begreb

(EØF-tjenestemandsvedtægten, artikel 91)

4.

Tjenestemand — integration — udtalelse fra integrationsudvalget — akt der ikke kan anfægtes separat — søgsmål der skal rettes mod beslutningen om opsigelse — mulighed for under et sådant søgsmål at påberåbe sig søgsmålsgrunde og anbringender mod integrationsproceduren

(EØF-tjenestemandsvedtægten, artikel 102)

5.

Tjenestemœnd — integration — søgsmål mod administrationen — opfyldelse af dommen — genåbning af integrationsproceduren tilladt som opfyldelsesforanstaltning

(EØF-tjenestemandsvedtægten, artikel 91)

6.

Tjenestemænd — vedtægt — afsluttende bestemmelser — retlig karakter

(EØF-tjenestemandsvedtægten, artikel 110)

7.

Tjenestemænd — varig ansættelse — beskrivelse af opgaverne ikke nødvendig med henblik på den varige ansættelse

(EØF-tjenestemandsvedtægten, artiklerne 5 og 102)

8.

Tjenestemænd — varig ansættelse — ugunstig udtalelse fra udvalget — vedkommendes ret til at blive hørt

(EØF-tjenestemandsvedtægten, artikel 102)

9.

Tjenestemænd — varig ansættelse — administrationens beføjelser — domstolskontrol — grænser

(EØF-tjenestemandsvedtægten, artikel 102)

10.

Tjenestemænd — varig ansættelse — udtalelse fra integrationsudvalget — begrundelse

(EØF-tjenestemandsvedtægten, artikel 102)

1.

Det følger af EØF-traktatens artikel 179 og artiklerne 90 og 91 i tjenestemandsvedtægten, at ansættelsesmyndigheden, som over for tjenestemændene har arbejdsgiverbeføjelser, har partshabilitet i tilfælde af en sag mellem de ansatte og administrationen.

2.

De i EØF- og EKSF-tjenstemandsvedtægternes artikel 91 omhandlede søgsmål skal anlægges mod den institution, som vedkommende sagsøger hører under; denne institution er kompetent til at møde for Fællesskabet.

3.

Kun akter, der direkte kan have betydning for et bestemt retligt forhold, kan betragtes som akter, der indeholder et klagepunkt i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 91.

4.

integrationsudvalgets udtalelse udgør i forbindelse med det i artikel 91 foreskrevne søgsmål ikke en fra ansættelsesmyndighedens beslutning uafhængig foranstaltning. Påstande om annullation af integrationsproceduren og integrationsudvalgets udtalelse uafhængig af opsigelsesbeslutningen kan ikke antages til realitetsbehandling. Søgsmålsgrunde og anbringender, der er fremført til støtte for sådanne påstande, kan dog påberåbes mod selve opsigelsesbeslutningen.

Jf. sammendrag nr. 2 i sag 84/63 (den foregående sag).

5.

Selv om Domstolen ikke, end ikke i et søgsmål med fuld prøvelsesret som efter vedtægtens artikel 91, stk. 1, kan give administrationen påbud, må genåbningen af integrationsproceduren dog betragtes som en af de følger, som dommens opfyldelse indebærer, såfremt sagsøgeren får medhold.

6.

Gennemførelsesbestemmelserne i tjenestemandsvedtægtens artikel 110 er af almindelig karakter. Disse bestemmelser er derfor kun nødvendige med henblik på de bestemmelser i vedtægten, der skal gælde permanent.

7.

Beskrivelsen af opgaverne efter tjenestemandsvedtægtens artikel 5, kan ikke betragtes som en for anvendelsen af artikel 102 uundværlig retlig foranstaltning.

8.

Før integrationsudvalget udfærdiger en ugunstig udtalelse, skal det høre vedkommende vedrørende de punkter, der kan have betydning for hans fastansættelse. Det er tilstrækkeligt til opfyldelse heraf, at den pågældende på et hvilket som helst tidspunkt er blevet hørt af det ovennævnte udvalg vedrørende de dele af den overordnedes udtalelse, som det har lagt til grund for afgørelsen, og hvis konklusioner det har overtaget.

9.

Integrationsproceduren giver administrationen mulighed for at udvælge de tjenestemænd, der derefter skal falde ind under vedtægten; dette valg forudsætter en vis skønsfrihed og dermed en procedure, som ikke nødvendigvis rammer alle de garantier, der er sikret tjenestemænd efter vedtægten. Domstolens kontrol kan derfor kun omfatte forhold, som er klart uretmæssige.

10.

Henvisning til såvel benyttede oplysninger som de til grund for bedømmelsen lagte forhold er tilstrækkelig begrundelse for integrationsudvalgets udtalelse.