1.

af mineralske brændselsstoffer til jern- og stålindustrien (T/10.203),

2.

af jernmalm (T/10.202)

(ABl. af 3. 3. 1958, s. 105/58, og s. 122/58; findes ikke på dansk).

1.

Transport — princippet om ikke-forskelsbehandling — direkte anvendelighed

(EKSF-traktaten, artikel 70)

2.

Transport — princippet om ikke-forskelsbe handling — begrebet sammenlignelighed

(EKSF-traktaten, artikel 70)

3.

Forskelsbehandling — begreb — eksistensen af en skade ingen nødvendig bestanddel af begrebet — simpelt indicium

4.

Transport — indenlandske sœrtariffer — kriterier

(EKSF-traktaten, artikel 70)

5.

Transport — indenlandske særtariffer — tab — fravœr — uberettiget godkendelse

(EKSF-traktaten, artiklerne 2, 3 og 70)

6.

Transport — indenlandske særtariffer — karakter af undtagelse — godkendelsesbetingelser

(EKSF-traktaten, artikel 70)

7.

Beslutninger — begrundelse

(EKSF-traktaten, artikel 15)

1.

Det fremgår umiddelbart af artikel 4 ligesom af den samlede ordlyd i artikel 70, at stk. 1 i artikel 70 har til formål atopstille en konkret og — både for medlemsstaterne og Den Høje Myndighed — bindende regel for anvendelsen af denne artikels bestemmelser.

2.

De faktiske omstændigheder omkring den i artikel 70, stk. 1 omhandlede forskelsbehandling refererer sig udelukkende til transportvilkårene og dermed til sammenligneligheden af de forskellige transportveje og produktionssteder set ud fra et transportsynspunkt.

3.

En skade forvoldt ved forskelsbehandling kan anses for et indicium for, at der foreligger en forskelsbehandling, men dog ikke for en nødvendig bestanddel af forskelsbehandlingsbegrebet selv; dette forudsætter frem for alt, at der er skabt ulige vilkår for sammenlignelige tilfælde.

4.

De i artikel 70, stk. 4 nævnte særtariffer omfatter ikke kun de i virksomhedernes interesse indførte tariffer, men også sådanne som er til disse virksomheders fordel; den omstændighed, at en særtarif indførtes af grunde, som ikke har nogen forbindelse med en begunstiget virksomheds interesser, kan følgelig hverken udelukke eller begrænse anvendeligheden af den nævnte bestemmelse.

5.

Ifølge traktatens principper er særtariffer ulovlige, også selv om en virksomheds rentabilitet forringes som følge af ikke-indrømmelsen af en sådan-tarif. Artiklerne 2 og 3 medfører følgelig ingen godkendelsespligt for Den Høje Myndighed under anvendelsen af artikel 70, stk. 4.

6.

En understøttelsestarif er kun i usædvanlige tilfælde forenelig med traktaten, og især kun når den begunstigede virksomhed er udsat for ulemper, som beror på andre faktorer end økonomiske. En sådan tarif er kun lovlig for så vidt, som den er påkrævet for at sætte virksomheden i stand til at tilpasse sig nye forhold eller til at klare sig igennem en ufordelagtig situation, som er opstået på grund af omstændigheder, der ikke kan tilregnes denne.

7.

Den Høje Myndighed kan ved begrundelsen af sine beslutninger begrænse sig til at bedømme de konkrete sager, der er forelagt den, og positivt at fremstille sin fortolkning af traktaten. Den er på ingen måde forpligtet til at tilbagevise eller kritisere andre tænkelige fortolkninger; det er heller ikke dens opgave at fremkomme med almindelige teoretiske betragtninger over de spørgsmål, der er reguleret i traktaten.