EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61954CJ0002

Domstolens Dom af 21. december 1954.
Den Italienske Republik mod Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Sag 2-54.

engelsk specialudgave. 1954-1964 00005

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1954:8

DOMSTOLENS DOM

AF 21. DECEMBER 1954

Regeringen for Den italienske Republik mod Den Høje Myndighed for Det europæiske Kul- og Stålfællesskah

Sag 2/54

Processprog: Italiensk

Angående:

Annullationssøgsmål indgivet imod Den Høje Myndigheds beslutninger nr. 1/54 af 7. januar 1954 om ændring af beslutning nr. 30/53 af 2. maj 1953 om de fremgangsmåder, som i henhold til traktatens artikel 60, stk. 1 er forbudt inden for det fælles marked for kul og stål (EFT-specialudgave 1952 — 1958, s. 14; org. ref. JO 1954, nr. 1, s. 217), nr. 2/54 af 7. januar 1954 om ændring af beslutning nr. 31/53 af 2. maj 1953 om vilkårene for offentliggørelse af prislister og salgsbetingelser anvendt af virksomheder inden for stålindustrien, (EFT-specialudgave 1952 — 1958, s. 15; org. ref. JO 1954, nr. 1, s. 218) og nr. 3/54 af 7. januar 1954 om de oplysninger, som virksomhederne inden for stålindustrien skal fremlægge vedrørende anvendelsen af deres prislister (JO 1954, nr. 1, s. 218, findes ikke på dansk).

Domskonklusion:

Annullationssøgsmålet indgivet imod artikel 1 i beslutning nr. 2/54 må, for så vidt angår krænkelsen af traktaten og af konventionen om overgangsbestemmelserne, anses for begrundet; sagen sendes tilbage til Den Høje Myndighed til videre foranstaltning.

Annullationssøgsmålet indgivet imod beslutningerne nr. 1/54 og 3/54 og imod artiklerne 2 og 3 i beslutning nr. 2/54 forkastes.

Generaladvokatens forslag til afgørelse:

at sagsøgte frifindes.

Sammendrag

1.

Retspleje — annullationssøgsmål

2.

Priser

a)

Offentliggørelse — forskelsbehandling

(Traktaten, artikel 60)

b)

Forretningers sammenlignelighed — ikke-forskelsbehandling — kriterier

(Traktaten, artikel 60, stk. 1 og artikel 4)

c)

Reglerne for offentliggørelse — de offentliggjorte prisers karakter

(Traktaten, artikel 60, stk. 2)

d)

Reglerne for offentliggørelse — Den Høje Myndigheds retsanordnende beføjelse — grænser

(Traktaten, artikel 60, stk. 2)

e)

Reglerne for offentliggørelse — omfanget af offentliggørelsen

(Traktaten, artikel 60, stk. 2)

f)

Reglerne for offentliggørelse — ikke-forskelsbehandling — kontrol — oplysninger

(Traktaten, artiklerne 47 og 60, stk. 2)

g)

Reglerne for offentliggørelse — ikke-forskelsbehandling — Den Høje Myndigheds rets-anordnende beføjelser — traktatens generelle mål

(Traktaten, artiklerne 60, 61 og 65)

3.

Magtfordrejning

(Traktaten, artikel 33)

4.

Priser — stålprodukter — det italienske marked — forbud mod afvigelser i forhold til prislisterne

(Konventionen om overgangsbestemmelserne, § 30, stk. 2)

5.

Retspleje — sagsøgt institution — akter vedrørende sagen — fremlæggelse

(Statutten, artikel 23)

1.

Flere sammenhørende beslutninger kan anfægtes ved en sag.

2.

a)

Traktaten bestemmer ikke, at ethvert brud på reglerne om offentliggørelse af priser samtidig udgør en fremgangsmåde, som er forbudt ved artikel 60, stk. 1.

b)

Mangelen på enhver præcis definition fra Den Høje Myndighed af særlige forretninger af samme art fratager ikke begrebet forskelsbehandling dets indhold. En forretnings sammenlignelighed — såvel som dens særegenhed — kan kun vurderes set ud fra markedssituationen.

c)

Der kan ikke tillades nogen undtagelse fra forpligtelsen til at offentliggøre prislisterne og salgsbetingelserne. Prislisterne er en nødvendig forudsætning for ethvert salg på det fælles marked. Traktaten kræver offentliggørelsen af de nøjagtige priser. Det er ikke tilstrækkeligt at offentliggøre gennemsnitspriser eller cirkapriser.

d)

Den beføjelse, som Den Høje Myndighed har fået tillagt ved indskuddet i artikel 60, stk. 2 »i det omfang og den form, som Den Høje Myndighed foreskriver« er en beføjelse til at fastlægge omfanget, og altså rækkevidden af offentliggørelsen, for så vidt det drejer sig om at fastsætte betingelserne herfor. Derimod tillader den ikke oprettelsen af et system, der omfatter gennemsnitlige afvigelser i forhold til de offentliggjorte priser, et system som ville føre til at tillade ikke-overholdelsen af de offentliggjorte prislister.

e)

Offentliggørelsen af prislisterne er ikke tilstrækkelig sikret, hvis de kun bliver meddelt Den Høje Myndighed; denne skal påse, at prislisterne bliver stillet til rådighed for enhver interesseret.

f)

Det i traktatens artikel 47 fastsatte oplysningssystem kan også anvendes til blandt andet at sikre kontrollen med overholdelsen af reglerne om ikke-forskelsbehandling og om offentliggørelse af prislisterne.

g)

Når Den Høje Myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger til anvendelsen af artikel 60, har den ikke kun ret men også pligt, til at tage hensyn til alle de ved artiklerne 2, 3 og 4 foreskrevne mål, såsom fastsættelsen af lavest mulige priser og kampen mod de forbudte karteller. Følgelig behøver den for at nå disse to sidstnævnte mål ikke udelukkende at holde sig til de i artiklerne 61 og 65 nævnte foranstaltninger.

3.

Hvis der forfølges flere mål med beslutningen, indebærer denne, såfremt den ikke tilsidesætter hovedformålet, dog ikke magtfordrejning, selv om der til de gyldige hensyn føjer sig et uberettiget.

4.

Bestemmelsen i § 30, stk. 2 i konventionen om overgangsbestemmelserne har til formål at forhindre de ikke-italienske virksomheder i at konkurrere med de italienske virksomheder på det italienske stålmarked ved at anvende priser, der er mindre end priserne i deres egne prislister. Følgelig er en beslutning fra Den Høje Myndighed, som for det italienske marked — uden den italienske regerings samtykke — tillader afvigelser i forhold til de ikke-italienske virksomheders prislister, i strid med § 30.

5.

Når en beslutning fra Den Høje Myndighed anfægtes, er denne pligtig at oversende Domstolen sine protokollater vedrørende beslutningen; Domstolen kan tillade den, at navnene på dem, der har fremført mundtlige indlæg, tilbageholdes. Domstolen kan dog altså afstå fra at træffe bestemmelse om fremlæggelsen af disse dokumenter, hvis den mener, at disse ikke er uundværlige med henblik på at oplyse Domstolen om det omtvistede spørgsmål.

Top