52024PC0255

2.Kontosystem for LR

1.40.Da LR er baseret på begrebet erhverv, skal kontosystemet ifølge 🡺1 ENS 2010 🡸 begrænses til kun at omfatte de første af de løbende konti, nemlig:

–produktionskontoen

–indkomstdannelseskontoen

hvis saldoposter er hhv. værditilvækst og overskud af produktionen (jf. tabel 1 og 2).

1.41.I betragtning af landbrugserhvervets særlige karakter anses det imidlertid for muligt at opstille andre konti — i det mindste delvist — såfremt de strømme, der vedrører dem, klart kan henføres til dem. Det drejer sig om (jf. tabel 3 og 4):

–kontoen for virksomhedsindkomst (en af de løbende konti)

–kapitalkontoen (en af akkumulationskontiene).

1.42.Der er overvejelser i gang vedrørende en eventuel fremtidig udvidelse af dette kontosystem til at omfatte visse poster (strømme) på kontoen for »andre ændringer i aktiver« under akkumulationskontiene (dvs. visse positioner på kontoen for »andre mængdeændringer i aktiver« og på omvurderingskontoen) og statuskontiene.

1.43.På basis af de tabeller og den regnskabsstruktur, der er præsenteret i 🡺1 ENS 2010 🡸, kan kontosystemet for LR fremstilles som vist nedenfor i tabel 1‑4.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 4, litra w)

A. Løbende konti
Tabel 1: Produktionskonto
Anvendelse			Tilgang
P.2	Forbrug i produktionen	50	P.1	Produktion	100
B.1g	Bruttoværditilvækst	50
P.51c	Forbrug af fast realkapital	10
B.1n	Nettoværditilvækst	40
Tabel 2: Indkomstdannelseskonto
Anvendelse			Tilgang
D.1	Aflønning af ansatte	10	B.1n	Nettoværditilvækst	40
D.29	Andre produktionsskatter	5
D.39	Andre produktionssubsidier	– 10
B.2n/B.3n	Overskud af produktionen, netto/blandet indkomst, netto	35
Tabel 3: Konto for virksomhedsindkomst
Anvendelse			Tilgang
D.4	Formueindkomst	10	B.2n/B.3n	Overskud af produktionen, netto/blandet indkomst, netto	35
D.41	Renter	5
D.45	Jordrente mv.	5	D.4	Formueindkomst	1
			D.41	Renter	1
			D.42	Udloddet selskabsudbytte
			D.43	Reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer
			D.44	Anden investeringsindkomst
			D.45	Jordrente mv.
B.4n	Virksomhedsindkomst, netto	26
B. Akkumulationskonti
Tabel 4: Kapitalkonto
Ændringer i aktiver			Ændringer i passiver og nettoformue
B.101	Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler		B.8n	Opsparing, netto
			D.9r	Kapitaloverførsler, modtagne	10
			D.92r	Investeringstilskud, modtagne	5
			D.99r	Andre kapitaloverførsler, modtagne	5
			D.9p	Kapitaloverførsler, betalte
			D.91p	Kapitalskatter, betalte
			D.99p	Andre kapitaloverførsler, betalte
P.51g	Faste bruttoinvesteringer (FBI)	100	B.101	Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler
P.511	Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver (FBI i faste aktiver)	89
P.511a	FBI i beplantninger	10
P.511b	FBI i dyr	15
P.511c	FBI i maskiner og andet inventar	20
P.511d	FBI i transportmidler	20
P.511e	FBI i avlsbygninger	20
P.511f	FBI i andre anlæg undtagen jordforbedring (andre bygninger, anlæg osv.)	0
P.511g	Større forbedringer af jordarealer	4
P.511h	Forskning og udvikling	0
P.511i	Andre FBI (f.eks. computerprogrammer, produktionsrettigheder)	0
P.512	Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikke‑producerede aktiver (jord, mv.)	1
P.51c	Forbrug af fast realkapital	10
P.52	Lagerændringer	5
P.53	Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande
NP	Anskaffelser minus afhændelser af ikke‑producerede aktiver (jord, mv.)
B.9	Fordringserhvervelse, netto
K.1	Økonomisk opståen af aktiver
K.2	Økonomisk forsvinden af ikke‑producerede aktiver

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 4, litra x)

1.44.Transaktioner og lagre, der er anført i kursiv i tabel 3 og 4, er poster som:

–ikke er relevante for LR, fordi erhvervsbegrebet er anvendt og kontosystemet er ufuldstændigt. Det drejer sig om kategori D.42 Udloddet selskabsudbytte, D.43 Reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer, D.44 Anden investeringsindkomst og D.45 Jordrente m.v. under tilgang i tabel 3, og B.8n Opsparing, netto, B.101 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler, B.9 Fordringserhvervelse netto i tabel 4, eller

–ikke bogføres på grund af manglende oplysninger, eller fordi de i øjeblikket er af begrænset relevans for LR. Det gælder følgende: D.9p Kapitaloverførsler, betalte, D.91p Kapitalskatter, betalte og D.99p Andre kapitaloverførsler, betalte, P.53 Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande, NP Anskaffelser minus afhændelser af ikke‑producerede aktiver (jord, mv.), K.1 Økonomisk opståen af aktiver, K.2 Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver, i tabel 4. Nogle af disse (f.eks. D.91, K.1 og K.2) vil eventuelt i fremtiden blive opført i LR.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 4, litra y)

1.45.På produktionskontoen registreres transaktioner vedrørende produktionsprocessen. Den har på tilgangssiden produktion og på anvendelsessiden forbrug i produktionen. Værditilvæksten, dvs. saldoposten, kan beregnes før eller efter fradrag af forbrug af fast realkapital (brutto- eller nettoværditilvækst). Da produktionen værdiansættes i basispriser og forbruget i produktionen i køberpriser, omfatter værditilvæksten produktsubsidier minus produktskatter.

1.46.På indkomstdannelseskontoen registreres indkomst, som hidrører fra produktionsprocessen, og indkomstens fordeling på produktionsfaktoren »arbejde« og offentlig forvaltning og service (i form af skatter og subsidier). Overskuddet af produktionen, dvs. saldoposten, svarer til den indkomst, som enhederne skaber ved brug af egne produktionsanlæg.🡺1 Når der er tale om personlige foretagender i husholdningssektoren, indeholder saldoposten på indkomstdannelseskontoen implicit et element, der svarer til vederlag for arbejde, som udføres af ejeren eller medlemmer af dennes familie. Denne indkomst fra selvstændig virksomhed har karakter af løn og af overskud som følge af arbejde udført som virksomhedsejer. Denne indkomst, som strengt taget ikke er hverken løn eller overskud alene, kaldes »blandet indkomst« (ENS 2010, punkt 8.19). 🡸

1.47.På kontoen for virksomhedsindkomst er det muligt at måle en indkomst, som svarer til begrebet løbende udbytte før fordeling og indkomstskat, der normalt bruges i virksomhedsregnskaber.

1.48.Kapitalkontoen gør det muligt at fastslå, i hvor stort omfang anskaffelser minus afhændelser af ikke‑finansielle aktiver er finansieret af opsparing og ved kapitaloverførsler. Den viser en positiv fordringserhvervelse, netto, eller en negativ fordringserhvervelse, netto. Det er ikke muligt at opstille en fuldstændig kapitalkonto for landbrugserhvervet, for selv om visse strømme klart kan henføres til dette erhverv, kan andre elementer (som f.eks. nettoopsparing, saldoen på rækken af løbende konti) derimod ikke beregnes for disse erhverv. Men ved at registrere så meget som muligt af ændringerne i værdien af erhvervets ikke‑finansielle aktiver (forårsaget af anskaffelser, afhændelser og forbrug af fast realkapital) og kapitaloverførsler modtaget af erhvervet er det muligt af få værdifulde oplysninger om erhvervets økonomiske situation og formuestilling (samt oplysninger om den indkomst, der er dannet ved produktionsprocessen).

E.DATAKILDER OG BEREGNINGSMETODER TIL OPSTILLING AF LR

1.49.Et af de vigtigste karakteristika ved landbrugsregnskaberne er, at man har valgt at opgøre værdien af produktionen af langt størstedelen af produkterne efter formlen »mængde × pris«. Dette valg skyldes især, at det er vanskeligt at opstille landbrugsregnskaberne på basis af repræsentative stikprøver af bedriftsregnskaber.

1.50.Værdiansættelsen af den vegetabilske produktion kan som regel foretages enten på basis af tilgangen, dvs. ved at foretage et skøn over de producerede (høstede) mængder på grundlag af et skøn over det dyrkede areal og udbyttet, eller på basis af anvendelsen, dvs. på basis af skøn over de indkøb, som foretages af de brancher, der bruger landbrugsprodukterne, og over eksporten minus importen, hvortil skal lægges visse mængder, som forbruges internt inden for landbrugserhvervet, ændringer i producentlagre og anvendelse for egen regning (hvor der for en stor dels vedkommende er tale om eget forbrug). Den anden metode kan vise sig at være velegnet, når det er let at identificere køberne af disse landbrugsprodukter, og når de fire andre bestanddele af anvendelsen er begrænsede (f.eks. produkter, som skal gennemgå den første forarbejdning, før de skal videreanvendes, som f.eks. sukkerroer, tobak osv.). For at kunne verificere konsistensen og pålideligheden af dataene er det dog nødvendigt at foretage en fysisk opgørelse.

1.51.Statistikkerne over slagtninger, eksport/import af levende dyr og kvægbestand er de vigtigste datakilder til værdiansættelse af den animalske produktion. Produktionen af animalske produkter (især mælk) opgøres som regel på basis af salget til brugerbrancherne (mejerier, forarbejdningsforetagender), da produkterne anvendes til meget specifikke formål.

1.52.Kapitel II indeholder en mere detaljeret redegørelse for de metoder, der anvendes til beregning af landbrugsproduktionen.

1.53.De produkter, der forbruges i produktionen, er for størstedelens vedkommende af en sådan art, at de som regel kun kan anvendes inden for landbruget (frø og plantemateriale, gødningsstoffer, pesticider osv.). I så tilfælde beregnes landbrugets indkøb på basis af salgstallene fra de brancher, der leverer disse produkter til forbrug i produktionen (efter at der er taget højde for udenrigshandelen).

1.54.Der er dog en vis risiko ved at anvende denne regel. Det salg, som foretages af producenter af produkter til forbrug i produktionen, og som hovedsagelig anvendes inden for landbruget, svarer ikke nødvendigvis helt til landbrugets indkøb, fordi gødningsstoffer, pesticider osv. også kan købes til andre formål (handelsforetagenders lagre, forbrug i andre enheder, som f.eks. offentlige parker, husholdninger osv.).

F.NOMENKLATUR

1.Generelt

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 4 (tilpasset)

1.55.Da LR er fuldt integreret i ENS 2010, anvender man ved opstilling af disse regnskaber Eurostats statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2. NACE rev. 2, som blev udarbejdet i 2006, er opdelt på fire niveauer. Der er tale om en revision af den gamle NACE (Systematisk fortegnelse over økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber), som Eurostat offentliggjorde første gang i 1970.

🡻 138/2004 (tilpasset)

🡺1 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 1

🡺2 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 2

1.56.🡺1 NACE rev. 2 🡸 er en mere detaljeret udgave af 🡺2 ISIC rev. 4 🡸 6 , specielt tilpasset europæiske forhold. 🡺1 NACE rev. 2 🡸 har også direkte relation til Unionens statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA), som igen er baseret på FN's centrale produktklassifikation (CPC).

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 5

1.57.NACE rev. 2 er en aktivitetsnomenklatur, som anvendes til at afgrænse erhvervene i nationalregnskabet. Den er opbygget efter et kodesystem omfattende følgende fire niveauer:

–et første niveau identificeret ved en bogstavkode (hovedafdelinger)

–et andet niveau identificeret ved en tocifret talkode (hovedgrupper)

–et tredje niveau identificeret ved en trecifret talkode (grupper), og

–et fjerde niveau identificeret ved en firecifret talkode (undergrupper).

🡻 138/2004

1.58.De enkelte niveauer i en nomenklatur for økonomiske aktiviteter kan som regel afgrænses ved angivelse af de varer og tjenester, der typisk produceres inden for den pågældende aktivitet. CPA bruges således til at afgrænse de forskellige økonomiske aktiviteter inden for landbrugserhvervet, idet der her anvendes en yderligere tocifret differentiering for at opnå en mere detaljeret opdeling af positionerne.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 4, litra z)

1.59.Ifølge ENS 2010 består et erhverv af en gruppe af lokale faglige enheder, der udøver samme eller næsten samme hovedaktivitet. På det mest detaljerede klassificeringsniveau består et erhverv af alle de lokale faglige enheder, der hører under en enkelt undergruppe (fire cifre) i NACE rev. 2, og som derfor udøver den samme aktivitet som defineret i denne nomenklatur (ENS 2010, punkt 2.150). For at kunne afgrænse det område, som landbrugserhvervet dækker, kræves der således en nøjagtig definition af:

–karakteristiske aktiviteter, og

–karakteristiske enheder i LR.

🡻 138/2004

2.Definition af aktiviteter, der er karakteristiske for landbruget

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 4, litra aa)

1.60.Landbrugserhvervet, som defineret i LR, svarer i princippet til hovedgruppe 01 i NACE rev. 2 med de forskelle, der fremgår af punkt 1.62-1.65.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

🡺2 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 1

1.61.LR udgør et satellitregnskab i nationalregnskabet, og de anvendte begreber, principper og regler er baseret på 🡺1 ENS 2010 🡸. Men da 🡺1 ENS 2010 🡸 kun repræsenterer en generel ramme for økonomien som helhed, er det nødvendigt at tilpasse systemet til landbrugserhvervets behov. De særlige krav, som LR stiller, skyldes hovedsagelig deres specifikke formål, disponibiliteten af datakilderne, landbrugsenhedernes særlige karakter og den særlige karakter af de økonomiske aktiviteter i landbrugsenhederne. På grund af disse satellitregnskabers særlige karakter er det nødvendigt at opstille en liste over karakteristiske landbrugsaktiviteter, som selvfølgelig skal være baseret på 🡺2 NACE rev. 2 🡸.

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 6

1.62.I nationalregnskabssammenhæng defineres landbrugserhvervet som en gruppe af enheder, som udelukkende eller samtidig med andre biaktiviteter udøver aktiviteter henhørende under hovedgruppe 01 i NACE rev. 2 (Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed). Hovedgruppe 01 omfatter 7 :

–Gruppe 01.1: Dyrkning af etårige afgrøder

–Gruppe 01.2: Dyrkning af flerårige afgrøder

–Gruppe 01.3: Planteformering

–Gruppe 01.4: Husdyravl

–Gruppe 01.5: Blandet drift

–Gruppe 01.6: Serviceydelser til landbrug og forarbejdning af afgrøder efter høst

–Gruppe 01.7: Jagt, fældefangst og serviceydelser i forbindelse hermed.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 4, litra bb)

1.63.Listen over karakteristiske landbrugsaktiviteter i LR svarer til disse syv aktivitetsgrupper (01.1 til 01.7), dog med følgende afvigelser:

–inkludering af aktiviteter i forbindelse med produktion af vin og olivenolie (udelukkende på basis af druer og oliven produceret af bedriften selv)

–udelukkelse af aktiviteter, som i NACE rev. 2 betragtes som serviceaktiviteter i forbindelse med landbrug (f.eks. drift af vandingssystemer — kun lønarbejde inden for landbruget registreres).

🡻 138/2004

3.Definition af karakteristiske landbrugsenheder

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 8

1.64.Alle enheder, der udøver aktiviteter, som er karakteristiske for landbrugserhvervet i LR, skal medregnes. Det drejer sig om de enheder, der udøver aktiviteter henhørende under følgende grupper i NACE rev. 2:

–Gruppe 01.1 og 01.2: Dyrkning af etårige og flerårige afgrøder

–produktion af frø: kun enheder, som beskæftiger sig med formering af udsæd

–Gruppe 01.3: Planteformering

–Gruppe 01.4: Husdyravl

–Gruppe 01.5: Blandet drift

–Gruppe 01.6: Serviceydelser til landbrug og forarbejdning af afgrøder efter høst

–ekskl. enheder, der udøver anden form for landbrugsservicevirksomhed end lønarbejde (dvs. ekskl. enheder, der udøver aktiviteter i tilknytning til drift af vandingssystemer, eller som beskæftiger sig med formering af udsæd)

–Gruppe 01.7: Jagt, fældefangst og serviceydelser i forbindelse hermed.

🡻 138/2004

1.65.Af denne liste ses, at ud over landbrugsbedrifterne er følgende også karakteristiske landbrugsenheder: producentsammenslutninger til produktion af vin og oliven og specialiserede enheder inden for landbrugsservicevirksomhed af typen lønarbejde (jf. punkt 1.20 og 1.21). Det skal erindres, at enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet, ikke henregnes til karakteristiske landbrugsenheder (jf. punkt 1.24).

4.Bemærkninger vedrørende forskellige poster

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 10

a)Gruppe 01.1, 01.2 og 01.3: Dyrkning af etårige og flerårige afgrøder, planteformering

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 11

1.66.Gruppe 01.1, 01.2 og 01.3 indeholder en systematisk opdeling af samtlige aktiviteter i forbindelse med landbrugets vegetabilske produktion i medlemsstaterne.

🡻 138/2004

1.67.For at blive medregnet skal produktionen af foderplanter foregå i forbindelse med en økonomisk aktivitet.

🡻 138/2004

1.68.I LR er frø til landbrugsprodukter samlet under positionen »Frø«. Herfra er undtaget frø til korn (herunder ris), olieholdige frø, proteinholdige produkter og kartofler, som opføres under de forskellige korn- og oliefrøsorter, proteinholdige produkter og kartofler 8 . Aktivitet i forbindelse med produktion af frø og plantemateriale dækker faktisk flere typer produktionsaktiviteter, nemlig forskning (dvs. produktion af prototypefrø af første generation), formering af frø (foretaget af landbrugsbedrifter på kontraktbasis) og certificering (dvs. sortering, pellettering og emballering foretaget af specialiserede produktionsenheder). Kun formering af frø er en karakteristisk landbrugsaktivitet, da forsknings- og certificeringsaktiviteterne foretages af forsknings- og produktionsorganer. Disse aktiviteter hører ikke til den traditionelle definition af landbrug (dvs. udnyttelse af naturlige ressourcer til produktion af planter og dyr), og produktion af frø i LR vedrører derfor kun produktion af formerede frø. Forbrug af frø i produktionen er i) frø af første generation købt med henblik på formering, og ii) certificeret frø købt af landbrugsproducenterne til produktion af vegetabilske produkter.

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 13

1.69.Ifølge konventionen i NACE rev. 2 9 henregnes forarbejdede produkter, når de forarbejdes af produktionsenheden selv, også til landbrug. Eksempelvis behandles druemost, vin og olivenolie som fødevarer i CPA. I NACE rev. 2 klassificeres fremstilling af vin og olivenolie i hovedafdeling C »Fremstillingsvirksomhed« (undergruppe 11.02 »Fremstilling af vin af druer« og 10.41 »Fremstilling af olier og fedtstoffer«. Kun produktion af druer til vinfremstilling og oliven hører under landbrug (undergruppe 01.21 »Dyrkning af druer« og 01.26 »Dyrkning af olieholdige frugter«). Ifølge denne konvention henregnes vin og olivenolie fremstillet af druer og oliven dyrket af produktionsenheden selv imidlertid til landbrug.

🡻 138/2004

1.70.Produktion af vin foretaget af enheder, som er tæt tilknyttet landbrugsbedrifterne, betragtes ligeledes som en karakteristisk landbrugsaktivitet i LR. Disse til landbrugsbedrifterne tæt tilknyttede enheder omfatter producentsammenslutninger (f.eks. vinavlerkooperativer). At de henregnes til landbrugserhvervet, begrundes i deres karakter. Historisk set har de udgjort en »forlængelse« af landbrugsbedriften (som følge af fælles produktion og markedsføring), og de ejes for det meste af landbrugsbedrifterne. Agroindustrielle foretagenders produktion af vin (olivenolie) medregnes derimod ikke i LR, da denne produktion klart har karakter af industriel produktion.

1.71.Produktion af druemost optræder side om side med produktion af vin i listen over karakteristiske aktiviteter, da druemost kan sælges eller eksporteres som sådan eller indgå i lagerændringerne for herefter at blive solgt eller eksporteret til konsum eller forarbejdet til vin i en efterfølgende referenceperiode.

1.72.Da vin, olivenolie og druemost (sidstnævnte kun, hvis den ikke er forarbejdet til vin i referenceperioden) henhører under landbrugserhvervets produktion som et resultat af forarbejdningen af druer eller oliven produceret af samme enhed, skal hverken druer, bestemt til fremstilling af druemost og vin, eller oliven, bestemt til fremstilling af olivenolie (dvs. basisprodukterne), medregnes som produktion. De betragtes som bedriftsinternt forbrug, som ikke skal medregnes i erhvervets produktion (jf. punkt 2.052). Druemost, som ikke forarbejdes til vin i referenceperioden, medregnes i periodens produktion. I vinfremstillingsperioden skal den registreres som forbrug i produktionen (erhvervets forbrug) som modpostering til en tilsvarende formindskelse af lagerbeholdningerne. Som et produkt fremkommet ved forarbejdning af most skal vin registreres i den relevante række som bestanddel af produktionen.

1.73.Beplantninger (f.eks. vinmarker og frugtplantager) er faste aktiver, og anlæg heraf bogføres som produktion. Anlæg af beplantninger for egen regning betragtes som »Produktion for egen regning af faste aktiver«. Når nyplantningen udføres af specialiserede enheder som lønarbejde, betragtes værdien heraf som »Salg«.

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 14

b)Gruppe 01.4: Husdyravl

🡻 138/2004

🡺1 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 16

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 4, litra cc)

1.74.Ligesom det er tilfældet med aktiviteterne i forbindelse med planteavl (jf. punkt 1.66), indeholder denne gruppe en systematisk opdeling af alle husdyr og alle animalske produkter, som produceres i medlemsstaterne.

1.75.Hesteavl udgør en karakteristisk landbrugsaktivitet i LR, uanset hvad dyret senere skal anvendes til (avl, kødproduktion eller til tjenesteydelser). 🡺1 Det skal dog bemærkes, at drift af væddeløbshestestalde og rideskoler ikke er en karakteristisk landbrugsaktivitet (denne aktivitet henhører under hovedgruppe 93 »Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter« (jf. punkt 2.210). 🡸🡺2 Derfor skal strømme, der tilfalder landmænd som led i sådanne aktiviteter, ikke medregnes i LR. 🡸 Det samme gælder hold af væddeløbsheste eller rideheste, som ikke anvendes i landbrugsproduktionen. Og tyre opdrættet til tyrefægtning behandles på samme måde.

1.76.I nationalregnskabet optræder biprodukter 10 , som automatisk fremkommer ved produktionen af visse landbrugsprodukter, ikke under samme poster som det produkt, der fremstilles i forbindelse med disse aktiviteter. De optræder separat ved slutningen af den pågældende gruppe af produktionsaktiviteter opdelt efter type. Det drejer sig f.eks. for den vegetabilske produktions vedkommende om halm, roe- og kålblade, ærte- og bønnebælge osv., for vinfremstillingens vedkommende om bærme og vinsten, for olivenfremstillingens vedkommende om affald såsom oliekager, og for den animalske produktions vedkommende om huder, dyrehår og skind af slagtet vildt samt voks, gødning og gylle. Alle disse produkter er som regel ikke det primære formål med produktionen; derfor er det yderst sjældent, at de statistiske oplysninger er pålidelige. Inden for selve landbruget anvendes disse produkter for det meste som foder til kvæg eller til jordforbedring. Det forekommer dog, at disse biprodukter sælges til økonomiske sektorer uden for landbruget, og i så fald skal produktionsværdien opføres i LR.

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 17

c)Gruppe 01.6: Serviceydelser til landbrug og forarbejdning af afgrøder efter høst

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 18

1.77.Aktiviteterne i gruppe 01.6 kan opdeles i to kategorier:

–landbrugstjenester i form af lønarbejde i landbrugsproduktionsleddet (dvs. lønarbejde inden for landbruget)

–»øvrige« landbrugstjenester (drift af vandingssystemer, formering af udsæd osv.).

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 19

1.78.Aktiviteterne i forbindelse med landbrugstjenesteydelserne i anden kategori opfattes ikke som karakteristiske aktiviteter i LR (selv om de optræder i nationalregnskabets landbrugsregnskab), da de ikke er traditionelle eller typiske landbrugsaktiviteter.

🡻 138/2004

🡺1 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 20

Lønarbejde inden for landbruget

1.79.Som følge af den nationaløkonomiske differentiering, som udviklingen har medført, er landbrugsbedrifterne og -husholdningerne for længst ophørt med at udføre bestemte funktioner, som i stedet er blevet overtaget af et stigende antal specialiserede fag med egne produktionsenheder. Denne adskillelse af funktioner har til at begynde med berørt aktiviteter i forbindelse med forarbejdning af landbrugsprodukter (slagtning og forarbejdning af kød, kornformaling og fremstilling af brød, fremstilling af smør og ost, frøbehandling er overtaget af andre sektorer) og er senere blevet udvidet til også at omfatte markedsføring. Det er især i forbindelse med gennemgribende strukturændringer i landbruget, ledsaget af tiltagende brug af svært materiel, at nogle landbrugsaktiviteter, som direkte bidrager til produktion af vegetabilske produkter og til kvægopdræt, i stigende grad er blevet overladt til specialiserede enheder.

1.80.Til disse aktiviteter hører f.eks. spredning af gødning og kalk, pløjning, såning, ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse, plantebeskyttelse, afhøstning, tærskning og fåreklipning.

1.81.Alle disse aktiviteter er karakteriseret ved, at de udgør arbejde, som normalt er nødvendigt i forbindelse med produktionen af landbrugsprodukter, og at de har tilknytning til denne produktion.

1.82.Aktiviteter, som ikke direkte er forbundet med produktionen af landbrugsprodukter, dvs. som ikke foregår i landbrugsproduktionsleddet, såsom transport for fremmed regning (f.eks. mælketransport til mejeri), er eksempler på ikke‑landbrugsmæssige aktiviteter, som hører under et andet erhverv, og som derfor ikke skal registreres i LR (medmindre der er tale om aktiviteter, som ikke kan adskilles fra den landbrugsmæssige hovedaktivitet, jf. punkt 1.12).

1.83.Det skal bemærkes, at denne klassifikation kun gælder, hvis de pågældende aktiviteter i deres helhed udføres af de specialiserede enheder. 🡺1 Men hvis landmanden f.eks. kun lejer maskinerne (uden betjeningspersonale) eller lejer maskinerne med kun en del af det nødvendige personale, således at den egentlige aktivitet udføres af landmanden ved hjælp af disse lejede maskiner, hører denne aktivitet under hovedgruppe 77 i NACE rev. 2. 🡸 Dette er især almindeligt, når der er tale om ukomplicerede maskiner, som kun kræver få reparationer, og forekommer som oftest i højsæsonen for anvendelse af disse maskiner (jf. punkt 1.23).

1.84.Lønarbejde i landbrugsproduktionsleddet er hovedsagelig aktiviteter, som kræver indsættelse af dyre maskiner og dyrt udstyr. Sådant arbejde kan udføres af:

a)specialiserede lønarbejdsforetagender, som udøver disse aktiviteter som hovedaktivitet

b)landbrugsbedrifter.

I dette tilfælde antager lønarbejdet sædvanligvis følgende former:

–som supplerende indtægtskilde for den enkelte landmand, i dets løseste form som lejlighedsvis assistance til naboer. Til denne kategori hører også opstaldning af husdyr og (især når der er tale om svin og fjerkræ) opdræt mod betaling (især opfedning). Der kan være tale om opstaldning af dyr, der ejes af en anden landmand, eller dyrene kan tilhøre et erhvervsforetagende, sædvanligvis en leverandør (f.eks. en foderstofproducent eller -forhandler) eller en køber (f.eks. et slagteri)

–form af en mere eller mindre selvstændig maskinpulje som en systematisk videreudvikling af indbyrdes assistance naboer imellem. På grund af de store udgifter til indkøb af maskiner og den utilstrækkelige udnyttelsesgrad af maskinerne inden for den enkelte bedrift, slår bedrifter, som ejer maskiner, sig sammen og opretter maskinpuljer, hvor maskinerne sammen med det nødvendige personale stilles til rådighed for de andre bedrifter. I stigende grad udfører landmænd, som henter deres hovedindtægt i landbruget, lønarbejde for dem, for hvem landbrug kun er en biaktivitet, og som ofte kun ejer jorden

–andelsmaskinstationer 11 . Der er her tale om store andelsselskaber med lønnet personale, som minder meget om specialiserede lønarbejdsforetagender

c)foretagender i et efterfølgende produktionsled, som foretager afhøstningen af de grøntsags- eller frugtafgrøder, som de skal forarbejde (f.eks. konservesfabrikker i forbindelse med dyrkning af ærter på kontrakt)

d)foretagender i et forudgående produktionsled. Her er der f.eks. tale om landbrugsmaskineforhandlere, som udfører lønarbejde. Selv om andre tilfælde er meget usandsynlige i LR-sammenhæng, er det teoretisk muligt, at f.eks. en pesticidfabrikant selv påtager sig spredningen af et bekæmpelsesmiddel. Hvis dette imidlertid sker ved hjælp af helt nye metoder, drejer det sig ikke nødvendigvis om lønarbejde i landbrugsproduktionsleddet, f.eks. ikke, hvor det ikke består i arbejde, som normalt udføres af landmanden selv (f.eks. brug af fly til skadedyrsbekæmpelse).

1.85.Når det skal afgøres, om en aktivitet skal betragtes som lønarbejde inden for landbruget (dvs. arbejde, som indgår i landbrugsproduktionsprocessen, og som normalt udføres af landbrugsbedrifterne selv), er det ikke kun aktivitetens art, der er afgørende, men også den særlige sammenhæng, hvori den udøves, nemlig »i landbrugsproduktionsprocessen«.

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 21

🡺1 280/2019 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

1.86.Husdyravl mod betaling (pasning af andres dyr) hører til lønarbejde inden for landbruget, da det er et led i produktionen af landbrugsvarer. Hertil henregnes imidlertid ikke opdræt og pasning af private rideheste, som jo ikke udgør en produktion af varer, men er en egentlig tjeneste i 🡺1 ENS 2010 🡸-forstand (hovedafdeling R i NACE rev. 2).

🡻 138/2004

1.87.Det er uden betydning, hvilken aflønningsform der anvendes til aflønning af det foretagende, som udfører lønarbejde. Der behøver ikke at foreligge nogen aftale om fast betaling (f.eks. løn i egentlig forstand); aflønningen kan udmærket have form af en andel af fortjenesten eller forskellige kombinerede former (f.eks. modtager en landmand, som opfeder kalve mod betaling, ofte et fast beløb pr. kalv plus en andel af nettooverskuddet). Betaling kan også ske i form af en nærmere fastsat andel af produktionen.

1.88.Det skal imidlertid altid dreje sig om tjenester ydet af selvstændige foretagender. Arbejde udført af bedriftens lønnede arbejdskraft falder ikke ind under denne kategori. Betaling af sådant arbejde, f.eks. en lønnet malkers arbejde, udgør lønudgifter i landbrugsbedriften og indgår i posten »Aflønning af ansatte«. Derimod skal det lønarbejde, som præsteres af et foretagende, som udfører malkning for andre landbrugsbedrifter, opføres i LR dels som produktion (foretagendets salg af tjenesteydelser) og dels som forbrug i produktionen (landbrugsbedriftens køb af tjenester).

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 22

d)Gruppe 01.7: Jagt, fældefangst og serviceydelser i forbindelse hermed

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 23

1.89.Denne gruppe aktiviteter omfatter: i) kommerciel jagt og fældefangst; ii) fangst og indsamling af dyr (døde eller levende) med henblik på produktion af fødevarer, pelsværk, skind eller anvendelse inden for forskning, i zoologiske haver eller som kæledyr; iii) produktion af pelsværk og skind af fugle, krybdyr og andre dyr nedlagt ved jagt eller fanget i fælder. Det skal bemærkes, at produktion af skind og huder hidrørende fra slagterier samt jagt udøvet som sports- eller fritidsaktivitet ikke hører til aktiviteter, som er karakteristiske for landbrugserhvervet. Gruppen omfatter heller ikke vildopdræt på farme; denne aktivitet henregnes til undergruppe 01.49 »Avl af andre dyr«.

🡻 138/2004

5.Forskelle mellem landbrugserhvervet i LR og i nationalregnskabets centrale struktur

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 4, litra dd) (tilpasset)

1.90.Landbrugserhvervet i LR-sammenhæng, som defineret i punkt 1.62-1.65, udviser nogle forskelle i forhold til landbrugserhvervet som defineret i nationalregnskabets centrale struktur. Disse forskelle vedrører såvel definitionen af karakteristiske aktiviteter som definitionen af enheder. De kan sammenfattes som følger:

Landbrugserhvervet i LR = Landbrugserhvervet i nationalregnskabet (NACE rev. 2 hovedgruppe 01)

–Produktion i enheder, der udfører landbrugsservice undtagen lønarbejde inden for landbruget (f.eks. drift af vandingssystemer)

–Enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet og som indgår i nationalregnskabet, jf. ENS 2010, punkt 3.08

+Produktion i enheder, der fremstiller vin og olivenolie (udelukkende på basis af druer og oliven produceret af samme enhed (sammenslutning af producenter, kooperativer osv.))

+Separable landbrugsmæssige biaktiviteter, som udøves af enheder, hvis hovedaktivitet er af ikkelandbrugsmæssig art (jf. punkt 1.18)

🡻 138/2004 (tilpasset)

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

II.PRODUKTTRANSAKTIONER

2.001.Produkttransaktionerne giver oplysninger om produkternes oprindelse og anvendelse. Ved produkter forstås alle varer og tjenesteydelser, der er resultatet af en produktionsaktivitet. De vigtigste produkttransaktioner i 🡺1 ENS 2010 🡸 er: produktion, forbrug i produktionen, udgifter til konsum, faktisk konsum, bruttoinvesteringer, eksport af varer og tjenester og import af varer og tjenester.

2.002.Som nævnt i punkt 1.40 og 1.41 indgår kun produktionen, forbruget i produktionen og bruttoinvesteringerne i LR. På produktionskontoen registreres produktion som tilgang, forbrug i produktionen som anvendelse. På kapitalkontoen registreres bruttoinvesteringer som anvendelse (ændringer i aktiverne).

A.ALMINDELIGE REGLER

1.Referenceperiode

2.003.Referenceperioden for LR er kalenderåret.

2.Enheder

a)Mængder

2.004.Mængderne anføres normalt i 1 000 t (for druemost og vin i 10 000 hl) med en decimal. For dyr regnes der med levende vægt.

b)Priser

2.005.I LR angives priserne pr. ton (pr. 10 hl for vin og druemost).

🡻 2022/590 Art. 1, nr. 4 og bilag I, nr. 3

2.006.I LR anføres priserne enten afrundet til nærmeste hele tal eller med en eller to decimaler afhængigt af prisoplysningernes statistiske pålidelighed. Relevante prisoplysninger om input og output er nødvendige for at udarbejde LR.

🡻 138/2004

c)Værdi

2.007.Værdien anføres i mio. nationale valutaenheder.

3.Registreringstidspunkt

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra a) (tilpasset)

2.008.I ENS 2010 (punkt 1.101-1.105) registreres strømmene (specielt produkttransaktioner og fordelingstransaktioner) efter optjeningstidspunkt, dvs. på det tidspunkt, hvor økonomiske værdier skabes, omdannes eller afvikles, eller når fordringer eller gæld opstår, omdannes eller afvikles.

🡻 138/2004

a)Produktion

2.009.Produktionen registreres og værdiansættes på det tidspunkt, hvor den frembringes. Den registreres således på produktionstidspunktet, og ikke når den faktiske betaling finder sted.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra b) (tilpasset)

2.010.I ENS 2010 betragtes produktion som en fortløbende proces, hvor varer og tjenester omdannes til andre varer og tjenester. Denne proces kan strække sig over forskellige perioder afhængigt af produkterne, og perioderne kan således strække sig ud over en regnskabsperiode. Denne måde at opfatte produktionen på indebærer kombineret med princippet om registrering på optjeningstidspunktet, at der vil ske en registrering af produkter under fremstilling. Derfor registreres produktionen af landbrugsprodukter i henhold til ENS 2010 (punkt 3.54) som en kontinuerlig produktion over hele produktionsperioden (og ikke kun når afgrøderne høstes eller dyrene slagtes). Afgrøder og tømmer på roden samt bestande af fisk eller dyr, der opdrættes med henblik på produktion af fødevarer, registreres under produktionsprocessen som beholdninger af produkter under fremstilling, og når processen er slut, som lagre af færdige produkter. I produktionen indgår ikke ændringer i ikkeavlede/dyrkede naturressourcer, f.eks. vildtlevende dyrs, fugles og fisks vækst og vildtvoksende skoves vækst, men fangst af vildtlevende dyr, fugle og fisk indgår i produktionen.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra c)

2.011.En registrering af produktionen i form af produkter under fremstilling er ønskelig og nødvendig af hensyn til den økonomiske analyse, når produktionsprocessen strækker sig over en periode, der strækker sig ud over regnskabsperioden. Herved opnås en konsistens mellem registreringen af omkostninger og produktion, der gør det muligt at få relevante oplysninger om værditilvæksten. Da LR udarbejdes med kalenderåret som referenceår, kan man gå ud fra, at en registrering af produkter under fremstilling kun er nødvendig for produkter, for hvilke produktionsprocessen ikke er afsluttet ved udgangen af kalenderåret (men også hvis det generelle prisniveau viser meget hurtige udsving i referenceperioden).

🡻 138/2004 (tilpasset)

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra d)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra e)

2.012.Når der er tale om landbrugsprodukter, for hvilke produktionscyklussen er kortere end regnskabsperioden, vil det ikke være nødvendigt at registrere produktionen som produkter under fremstilling. Registreringen af produktionen som færdige produkter, dvs. ved høsten for den vegetabilske produktions vedkommende, giver en tilstrækkelig konsistens med produktionsomkostningerne. Dette forhold gør sig gældende for størstedelen af den vegetabilske produktion i Europa, hvor produktionsprocessen varer mindre end et år. Det er heller ikke nødvendigt at registrere vegetabilske produkter, der har en kort vækstcyklus, og for hvilke produktionsprocessen spænder over to kalenderår, som produkter under fremstilling (jf. punkt 2.173). I disse tilfælde betragtes afgrøder på roden ikke som lager af produkter under fremstilling.

2.013.I praksis er det kun produkter med en lang produktionscyklus, som det er relevant at registrere som produkter under fremstilling. Der er i den forbindelse hovedsagelig tale om dyr, vegetabilske produkter som f.eks. vin (hvis lagring udgør en integrerende del af produktionsprocessen) og beplantninger. Den normale prisudvikling i Unionen er generelt langsom og gør det ikke nødvendigt at registrere visse produkter som produkter under fremstilling (selv om det kan forekomme i ekstraordinære tilfælde, jf. punkt 2.173).

2.014.Når produkter med lang produktionscyklus, der er registreret som produkter under fremstilling, høstes (vegetabilske produkter) eller slagtes (dyr), er produktionsprocessen slut, og produkterne under fremstilling overgår til lagre af færdige produkter, der er klar til at blive solgt eller anvendt til andre formål. 🡺1 Under produktionsprocessen fremkommer den årlige produktionsværdi i form af produkter under fremstilling ved at fordele den forventede værdi af det færdige produkt proportionelt på de opståede omkostninger i hver periode (2008 SNA, punkt 6.112). 🡸

2.015.Dyr: Produktion af dyr kræver normalt en vis tid og kan strække sig over flere referenceperioder, inden processen er afsluttet. Efter et dyrs fødsel er det muligt og hensigtsmæssigt at registrere den for hver produktionsfase, dvs. for hvert af dyrenes alderstrin (den del af produktionsprocessen, der går forud for fødslen, kan dog ikke registreres, da det ikke er muligt at adskille den fra ydelser over for moderdyret).

2.016.Produktionsprocessen for trækdyr afsluttes normalt ved fødslen. Fra dette tidspunkt registreres de som faste aktiver. Dyrene er naturligvis endnu ikke anvendelige til den beregnede brug, men forskellene dyrene imellem er så store, at valget af en fast alder for samtlige dyr ville være helt vilkårligt. Fødselstidspunktet er valgt af praktiske grunde, så meget mere som dyrenes fremtidige anvendelse allerede er fastlagt på dette tidspunkt.

2.017.Dette gælder ikke altid hornkvæg, svin, får og andre husdyr, som kan opdrættes med henblik på enten avl eller slagtning. 🡺2 Hvis det er muligt at sondre mellem de unge dyr efter deres fremtidige brug, skal de dyr, der skal anvendes som produktionsfaktor, fra fødslen registreres som faste bruttoinvesteringer (en fast bruttoinvestering for egen regning, der skal registreres, når den produceres) (dvs. at dyrene betragtes som produkter under fremstilling, og at opdrættet af dem skal registreres som produktion, jf. ENS 2010, punkt 3.134). 🡸 Hvis det derimod ikke er muligt at sondre mellem de unge dyr efter deres fremtidige anvendelse, skal dyrene medregnes som lager i form af produkter under fremstilling, indtil de bliver voksne og anvendes som produktionsfaktorer (f.eks. som malkekvæg eller til avl eller andre produktive formål, f.eks. uldproduktion). De registreres i så fald som fast realkapital. Dyr, som skal slagtes, eller som er taget ud af avlsbestanden før slagtningen, medregnes også som lager og ikke som faste aktiver.

2.018.Kyllingeproduktion, der strækker sig over to regnskabsperioder, behandles særskilt. Æg under udrugning ved udgangen af en periode betragtes som produktion af kyllinger og registreres som produktion af fjerkræ i LR (i form af produkter under fremstilling) (jf. punkt 2.048).

2.019.Vin: Produktionen skal registreres som produkter under fremstilling, da lagringen af vinen udgør en del af produktionsprocessen og kan løbe over flere regnskabsperioder. Druemost under gæring, som ikke længere er frisk most, men heller ikke vin endnu, behandles på samme måde som æg under udrugning ved udgangen af en referenceperiode. Den registreres som vin i form af produkter under fremstilling i LR.

2.020.Aktiver i form af beplantninger: Goder bestemt til faste bruttoinvesteringer for egen regning (bortset fra dyr), som f.eks. beplantninger, der giver tilbagevendende produkter, registreres som faste bruttoinvesteringer, når de produceres.

b)Forbrug i produktionen

2.021.Varer og tjenester, der forbruges i produktionen, skal registreres på det tidspunkt, hvor de indgår i produktionsprocessen, dvs. når de reelt forbruges, og ikke på købstidspunktet eller ved lagertilgangen.

2.022.Forbruget af varer i en bestemt referenceperiode svarer i praksis til køb og anskaffelser af varer plus startlager minus slutlager 12 .

2.023.Tjenester registreres på købstidspunktet. Da tjenester ikke kan lagres, er købstidspunktet også forbrugstidspunktet.

2.024.Følgende tjenester er en undtagelse fra denne regel:

–tjenester tilknyttet køb af varer, f.eks. handelstjenester og transporttjenester, registreres som forbrug i produktionen på det tidspunkt, hvor varerne selv konsumeres (jf. punkt 2.112)

–permanente tjenester som f.eks. forsikringstjenester registreres ved udgangen af referenceperioden med den del af betalingerne, der er forfaldne for det pågældende år eller den pågældende del af året. Følgelig svarer de registrerede beløb ikke nødvendigvis til de faktisk betalte forsikringspræmier i den pågældende periode.

c)Faste bruttoinvesteringer

2.025.Faste bruttoinvesteringer registreres, når ejendomsretten til det faste aktiv overføres til den enhed, der har til hensigt at anvende det i produktionen. Der er imidlertid to undtagelser fra dette princip. Aktiver erhvervet ved finansiel leasing registreres, som om brugeren bliver ejer, når brugeren får brugsret til varerne (jf. punkt 2.123). Investeringer, der produceres for egen regning, registreres, når de produceres (med undtagelse af hornkvæg, svin, får og andre dyr, hvis fremtidige anvendelse ikke klart kan fastlægges; disse dyr medregnes til lageret i form af produkter under fremstilling, jf. punkt 2.017).

2.026.For nyplantning af frugttræer eller vinstokke (faste aktiver produceret for egen regning) gælder, at hvis samtlige nødvendige arbejder endnu ikke er afsluttet ved udgangen af regnskabsperioden, registreres værdien af de materialer og tjenester, der er henholdsvis brugt og leveret i løbet af referenceåret, som faste bruttoinvesteringer ved udgangen af perioden.

2.027.Køb og salg af jord og de hermed forbundne udgifter registreres ved ejendomsrettens overgang. Nettoanskaffelse af jord er imidlertid ikke en del af de faste bruttoinvesteringer, da jord er ikke‑producerede aktiver. Nettoanskaffelse af jord (og anden naturkapital) registreres på kapitalkontoen (»Konto for erhvervelser af ikke‑finansielle aktiver«).

d)Lagerændringer

2.028.Lagerændringer opgøres som forskellen mellem lagertilgang og lagerafgang i løbet af referenceperioden.

2.029.Lagertilgangen er enten varer, der senere skal anvendes i produktionsprocessen (inputlagre) — registreringstidspunktet er i så fald tidspunktet for ejendomsrettens overgang — eller erhvervets egne produkter, der skal anvendes senere, f.eks. til salg eller som faste aktiver (outputlagre) — registreringen af tilgangen til lageret sker i så fald, når produktet er færdigt.

2.030.Med hensyn til ikke‑færdige produkter fra erhvervet (dvs. produkter, der er registreret som produkter under fremstilling) registreres værdien af forbrugte materialer og leverede tjenester i løbet af en referenceperiode ligeledes som lager ved udgangen af denne periode (med undtagelse af vegetabilske produkter med kort vækstcyklus på roden, jf. punkt 2.012. Dette betyder, at en del af de i en referenceperiode forbrugte materialer og leverede tjenester ikke nødvendigvis modsvares af en forøgelse af lagerværdien).

2.031.Lagerafgangen udgøres dels af varer, som indgår i produktionsprocessen (inputlagre), dels af varer, som fraføres erhvervet med henblik på salg eller anden anvendelse (outputlagre). I førstnævnte tilfælde fratrækkes afgangene erhvervets lager på det tidspunkt, hvor de faktisk forbruges i produktionsprocessen. I sidstnævnte tilfælde fratrækkes de lagrene på det tidspunkt, hvor de sælges eller finder anden anvendelse.

B.PRODUKTION

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra f) (tilpasset)

(jf. ENS 2010, punkt 3.07-3.54)

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

1.Generelt om produktionsbegrebet i 🡺1 ENS 2010 🡸 og LR

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra g)

2.032.Produktion omfatter alle de produkter, der frembringes i regnskabsperioden (ENS 2010, punkt 3.14). I den engelske udgave af ENS 2010 betegner udtrykket »production« processen og udtrykket »output« de varer og tjenester, som er resultatet heraf. Det er vigtigt at foretage denne sondring.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra h)

🡺3 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra i)

2.033.I henhold til 🡺1 ENS 2010 🡸 medregnes i produktionen også i) varer og tjenester, som en lokal faglig enhed leverer til en anden, når de begge hører til den samme institutionelle enhed, og ii) varer, som produceres af en lokal faglig enhed, og som stadig befinder sig på dennes lager ved slutningen af den regnskabsperiode, hvor den er produceret, uanset senere anvendelse. Varer og tjenester, der produceres og forbruges inden for samme regnskabsperiode og i samme lokale faglige enhed, udskilles imidlertid ikke. 🡺2 De registreres derfor ikke som en del af produktionen eller som forbrug i produktionen i den pågældende lokale faglige enhed. 🡸

2.034.Det produktionsbegreb, der anvendes i LR, er beslægtet med begrebet »samlet produktion«. Det er baseret på en tilpasning af 🡺1 ENS 2010 🡸, idet en række landbrugsvarer og -tjenester, der produceres og forbruges i samme regnskabsperiode og i samme landbrugsenhed, registreres som produktion ved landbrugsaktivitet. Kriterierne for afgrænsning af de varer og tjenester, der skal medregnes i landbrugserhvervets produktion, er beskrevet i punkt 2.055. Forskellen mellem metoden i 🡺1 ENS 2010 🡸 og metoden i LR består i disse elementer af forbruget inden for enheden, hvis værdi både medregnes i produktionen og i forbruget i produktionen. Værditilvæksten er således den samme, uanset hvilken metode der anvendes.

2.035.Som nævnt i punkt 1.34 er denne tilpasning af reglen i 🡺1 ENS 2010 🡸 begrundet i de særlige forhold inden for landbrugserhvervet og landbrugsbedriften (som lokal faglig enhed). Samtidig gør den det muligt:

–at forbedre den økonomiske analyse af landbrugsregnskaberne, specielt fastlæggelsen af tekniske koefficienter og værditilvækstrater (forholdet mellem produktion og forbrug i produktionen)

–at forbedre sammenligningen af tekniske koefficienter og værditilvækstrater mellem delerhverv og lande. Den produktion, der forbruges i én og samme enhed, er hovedsagelig begrænset til nogle få produkter (såsom korn, protein- og olieafgrøder, foderplanter og mælk til foderbrug), og det interne forbrug varierer meget erhverv og lande imellem

–at forbedre konsistensen mellem produktions-, indkomstdannelses- og virksomhedsindkomstkontiene: nødvendigheden af at sikre en større konsistens mellem produkttransaktioner (produktion, forbrug i produktionen osv.) og fordelingstransaktioner (løn, subsidier, skatter, leje, renter osv.) er blevet større efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 1992, idet subsidierne (som for visses vedkommende vedrører den produktion, der forbruges internt) nu spiller en vigtig rolle for landbrugets indkomstdannelse og -udvikling.

2.036.🡺3 Den regel, som anvendes i LR, anbefales ganske vist ikke i ENS 2010, men er dog indeholdt i SNA på grund af de særlige forhold inden for landbruget og i FAO's metodologiske håndbog 13 . 🡸. Endvidere muliggør den en væsentlig begrænsning af de afvigelser i opgørelsen af produktionen, som skyldes valget af basisenhed (den lokale faglige enhed eller den homogene produktionsenhed).

2.Produktion ved landbrugsaktiviteter: mængder

2.037.Ved opstillingen af LR udspecificeres produktionen mængdemæssigt.

Skematisk fremstilling af tilgang og anvendelse af landbrugsprodukter

2.038.Alt efter om referencehøsttallene inkluderer tab på marken, tab ved høsten og tab på bedriften eller ej, er udgangspunktet for denne trinvise beregning enten:

–bruttoproduktionen (1q), eller

–den anvendelige produktion (3q).

a)Bruttoproduktion

Bruttoproduktion (1q)

2.039.Dette er udgangspunktet for de lande, hvis officielle høststatistikker indbefatter tab. Erhvervsbegrebet indebærer, at samtlige produkter fremkommet ved landbrugsaktiviteter i erhvervets landbrugsenheder (jf. punkt 1.62 og 1.63), medregnes. I overensstemmelse med den sædvane, der er fastsat i punkt 1.31 (den produktion, der udføres som biaktivitet af ikke‑landbrugsmæssige enheder, er nul, da alle landbrugsaktiviteter antages at være separable og derfor udgør deres egen lokale faglige landbrugsenheds hovedaktivitet), skal hele landbrugsproduktionen registreres med undtagelse af produktion fra enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet (jf. punkt 1.24).

b)Tab

Tab (2q)

2.040.Herved forstås løbende tab af varer i lagerbeholdninger (jf. punkt 2.041) og omfatter tab på marken, tab under høsten og andet tab på bedriften (som skyldes produkternes let fordærvelige karakter, klimatiske forhold såsom frost og tørke osv.). Tab på de forskellige stadier af markedsføringen, dvs. under transporten fra bedriften, ved oplagringen i handelsleddet samt tab under behandlingen og forarbejdningen i forarbejdningsindustrien, skal således ikke anføres her.

Herunder henhører derimod produkter, der udbydes til salg af producenterne, men som ikke bliver solgt og derfor ender med at blive ødelagt (specielt frugt og grøntsager).

Tre former for tab

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra j)

2.041.Ifølge ENS 2010 kan producenterne komme ud for tre former for tab: løbende tab af varer i lagerbeholdninger (ENS 2010 punkt 3.147), ekstraordinære tab i lagerbeholdninger (ENS 2010, punkt 6.13.e) og tab ved katastrofer (ENS 2010, punkt 6.08 og 6.09).

🡻 138/2004

🡺1 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 1

🡺2 212/2008 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

Registrering af de forskellige former for tab

2.042.Ved registrering af tab i lagerbeholdninger er det nødvendigt at skelne mellem på den ene side løbende tab og på den anden side ekstraordinære tab og tab ved katastrofer. Registreringen af tab afhænger imidlertid også af metoden til beregning af produktionen og af den type statistisk materiale, de enkelte lande er i besiddelse af.

2.043.Ved løbende tab, og når produktionen beregnes ud fra data om startlagre og slutlagre, salg og eventuelt andre anvendelser (f.eks. faste aktiver, der er produceret for egen regning), er løbende tab allerede fratrukket lagerændringer. Registreres tabene endnu en gang under posten »tab« vil dette medføre dobbelttælling. Hvis beregningen af dyreproduktionen derimod ikke er baseret på lagertal, men på en beregning, der f.eks. tager udgangspunkt i de faktiske fødsler, registreres tab af dyr under produktionen i referenceperioden samt tab af dyr, der er importeret med henblik på opdræt eller opfedning, eller som fødes under tidligere referenceperioder.

2.044.Ekstraordinære tab og tab ved katastrofer skal registreres på akkumulationskontiene (kontoen for andre mængdeændringer i status). I produktionen er derfor indregnet den fulde værdi af disse tab.

2.045.Tab (løbende, ekstraordinære eller som følge af katastrofer) af faste aktiver (malkekvæg, avlsdyr mv.) opføres på kontoen for andre mængdeændringer i status. De medregnes ikke i værdien af dyreproduktionen. Det understreges, at tab vedrørende beplantninger, som allerede er i produktion, skal registreres som forbrug af fast realkapital eller på kontoen for andre mængdeændringer i status alt efter tabenes art.

c)Anvendelig produktion

Anvendelig produktion: (3q) = (1q) minus (2q) = bruttoproduktion minus tab (ved produktionen)

2.046.De lande, i hvis referencehøsttal tab ikke indgår, begynder med denne post. Den omfatter den i referenceperioden disponible produktion, som enten markedsføres, anvendes som produktionsmiddel, forarbejdes af producenten selv, forbruges i producentens husholdning eller lægges på lager eller evt. anvendes af producenten som faste aktiver produceret for egen regning.

d)Startlager

Startlager (4q)

2.047.Startlageret omfatter outputlagrene af færdige produkter eller produkter under fremstilling i erhvervet (dvs. hos producenterne) ved referenceårets begyndelse. Lagrene på de forskellige stadier af markedsføringen og interventionslagre registreres ikke her (jf. punkt 2.202 ff. med hensyn til bogføringen af dyr).

2.048.Under startlagrene af »fjerkræ« registreres også æg under udrugning ved referenceperiodens start, da disse betragtes som fjerkræprodukter under fremstilling (jf. 2.018).

e)Samlet disponibel tilgang

Samlet disponibel tilgang (5q) = anvendelig produktion (3q) plus startlager (4q).

f)Bedriftsinternt forbrug

Bedriftsinternt forbrug (6q)

2.049.Under bedriftsinternt forbrug registreres de produkter, der er produceret i en landbrugsenhed (en lokal faglig enhed), og som anvendes af denne som produktionsmiddel i samme regnskabsperiode.

2.050.Alle landbrugsprodukter (med undtagelse af dyr, jf. punkt 2.067 og 2.209), som af en landbrugsenhed sælges til andre landbrugsproduktionsenheder, registreres som salg og derefter som forbrug i produktionen. Dette gælder også produkter, som behandles og forarbejdes, samt biprodukter heraf (f.eks. returleverance af skummetmælk, klid, oliekager, roepulp og -toppe samt returlevering af frø efter behandling).

Klassifikation af det interne forbrug

2.051.Det bedriftsinterne forbrug kan opdeles efter anvendelsen af de produkter, som forbruges internt.

2.052.Produkter, der forbruges internt af den samme landbrugsaktivitet (dvs. samme aktivitetsundergruppe på firecifret niveau i 🡺1 NACE rev. 2 🡸):

–frø (af korn, grøntsager, blomster mv.): som bruges til samme afgrøde

–druer og druemost: som anvendes ved vinproduktion

–oliven: som anvendes ved produktionen af olivenolie

–mælk: som anvendes til foder.

2.053.Produkter, der forbruges internt af en anden landbrugsaktivitet (dvs. en anden aktivitetsundergruppe på firecifret niveau i 🡺1 NACE rev. 2 🡸):

Der er her hovedsagelig tale om vegetabilske produkter, der anvendes til foder, men også animalske biprodukter, der anvendes i en anden aktivitets produktionsproces (gylle og fast gødning, der anvendes som gødningsstoffer i den vegetabilske produktion). Vegetabilske produkter, der anvendes som foder, kan klassificeres efter deres salgbarhed (almindeligvis på basis af skøn):

–foder, der normalt er salgbart: korn (hvede, rug, byg, havre, majs, sorghum, ris og andet korn); proteinafgrøder; kartofler; olieholdige frø (rapsfrø, solsikkekerner, sojabønner og andre olieholdige frø)

–foder, der normalt ikke er salgbart:

–etårige foderplanter: rodfrugter (sukkerroer, foderroer, kålroer, foderturnips, fodergulerødder, foderkål/grønkål og andre rodfrugter); fodermajs og andre grønne foderplanter (friske, tørrede eller konserverede)

–flerårige foderplanter: vedvarende kulturer og mellemkulturer af foderplanter, der er resultatet af en økonomisk aktivitet (friske, tørrede eller konserverede)

–biprodukter, der anvendes som foder (halm, avner, blade og stilke og andre foderbiprodukter).

Fastlæggelse af det interne forbrug, der skal inkluderes i erhvervets produktion

2.054.Landbrugsprodukter, der forbruges internt i landbrugsenheder, medregnes kun i erhvervets landbrugsproduktion, hvis de opfylder visse kriterier. Ved fastlæggelsen af kriterier ved registrering af det interne forbrug er der taget hensyn til to krav: først og fremmest et metodologisk krav, idet man efter at have fjernet sig fra den faste regel i 🡺2 ENS 2010 🡸 ønskede af følge »ånden« heri (hvilket søges opnået ved at inddrage to forskellige aktiviteter), og et praktisk krav, idet der skulle udarbejdes kriterier, der danner en præcis og en sammenlignelig ramme for det interne forbrug, der skal registreres, således at det overhovedet bliver muligt at anvende denne metode til måling af produktionen.

2.055.Disse kriterier er:

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 25

1.De to aktiviteter, der udøves, skal vedrøre forskellige firecifrede niveauer i NACE rev. 2 (Hovedgruppe 01: »Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed«). Dette kriterium indebærer således, at eksempelvis frø, der produceres og anvendes på samme bedrift til planteavl (i samme regnskabsperiode), ikke skal værdiansættes.

🡻 138/2004

2.Landbrugsproduktet skal have en signifikant økonomisk værdi for et signifikant antal landmænd.

3.Pris- og mængdedataene skal ikke være for vanskeligt tilgængelige. Dette kriterium er vanskeligt at opfylde for en række ikke‑salgbare produkters vedkommende.

2.056.I overensstemmelse med kriterierne for indregning i produktionen af produkter forbrugt internt (jf. punkt 2.055), registreres kun vegetabilske produkter, der anvendes til foder (salgbart eller ikke) i erhvervets landbrugsproduktion.

2.057.Når disse produkter registreres i erhvervets produktion, skal de også registreres som forbrug i produktionen i overensstemmelse med princippet om, at den samlede mængde produkter, der produceres og derefter anvendes til en anden produktionsaktivitet i referenceåret, tages i betragtning (jf. punkt 2.055). Når overgangen fra produktion til forbrug i produktionen varer længere end det pågældende referenceår, opføres denne produktionsmængde under »slutlager« for det pågældende produkt i referenceåret.

2.058.Animalske biprodukter medtages ikke i det bedriftsinterne forbrug som følge af de praktiske vanskeligheder ved at fremskaffe data om mængder og især priser.

g)Forarbejdning foretaget af producenterne

Forarbejdning foretaget af producenterne (7q)

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra k)

2.059.Under denne post registreres de mængder, som er produceret med henblik på videreforarbejdning foretaget af landbrugsproducenterne (f.eks. mælk forarbejdet til smør eller ost, æbler forarbejdet til æblemost eller æblecider), men kun som led i forarbejdningsaktiviteter, som kan adskilles fra den landbrugsmæssige hovedaktivitet (på basis af regnskabsdokumenter, jf. punkt 1.26). Det er kun råprodukterne, der skal registreres (f.eks. råmælk, æbler), og ikke de produkter, der er forarbejdet af disse råprodukter (f.eks. smør, æblemost og æblecider). Med andre ord tages der her ikke hensyn til det arbejde, der medgår til forarbejdningen af landbrugsprodukterne.

🡻 138/2004

🡺1 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 26

2.060.Hvis disse forarbejdningsaktiviteter er ikke‑separable ikke‑landbrugsmæssige aktiviteter, registreres resultatet af forarbejdningsaktiviteterne under værdien af landbrugserhvervets produktion (jf. punkt 1.25). De landbrugsbasisprodukter, der indgår som forbrug i produktionen i forbindelse med forarbejdningsaktiviteterne, registreres hverken som produktion eller som forbrug i produktionen. Dette skyldes, at de to aktiviteter (produktion af landbrugsprodukter og forarbejdning af disse produkter) ikke kan adskilles ud fra regnskabsbilag. Omkostningerne ved disse to typer aktivitet registreres således samlet, og resultatet af dem værdiansættes som produktion af forarbejdede produkter.

h)Eget forbrug

Eget forbrug (8q)

2.061.Denne post omfatter:

i)produkter forbrugt i husholdningen på bedrifter, som selv har produceret dem

ii)produkter fra landbrugsenheden (bedriften), som anvendes som naturalier til aflønning af arbejdstagere i bedriften eller ved byttehandel.

2.062.🡺1 Landbrugsprodukter, der forarbejdes af landbrugsenheden som led i separable forarbejdningsaktiviteter (dvs. aktiviteter, som giver anledning til oprettelse af en ikke‑landbrugsmæssig lokal faglig enhed), og som forbruges af landbrugshusholdningerne, registreres som eget forbrug under produktionen i de erhverv som henhører under hovedafdeling C i NACE rev. 2 »Fremstillingsvirksomhed«. 🡸 Landbrugshusholdningernes forbrug af landbrugsprodukter, der er forarbejdet som led i ikke‑separable ikke‑landbrugsmæssige aktiviteter, registreres derimod som eget forbrug under disse aktiviteter (jf. punkt 2.080) og indgår i landbrugserhvervets produktion.

🡻 212/2008 Art. 1 og bilag, nr. 27

2.063.Imputeret lejeværdi af egen bolig registreres ikke her, men under »Udlejning af og virksomhed i forbindelse med egen eller leaset fast ejendom« (undergruppe 68.20 i NACE rev. 2). Udlejning af boliger er en ikke‑landbrugsmæssig aktivitet, der altid betragtes som separabel fra landbrugsaktiviteten.

🡻 138/2004 (tilpasset)

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra l)

i)Salg

Salg (9q)

2.064.Denne post omfatter landbrugsenhedernes salg af landbrugsprodukter til andre enheder (landbrugsenheder eller enheder i andre erhverv), herunder salg til interventionslagre og andre lagre, men med undtagelse af afhændelse af faste aktiver. Posten er sammensat af salg på hjemmemarkedet til ikke‑landbrugsenheder, salg på hjemmemarkedet til andre landbrugsenheder og salg til udlandet.

2.065.For en given enhed svarer salget således til omsætningen ved afsætningen af enhedens produktion. 🡺1 Det skal bemærkes, at salg af dyr, der er faste aktiver, og som udtages af den produktive bestand (i forbindelse med slagtning eller eksport), ikke skal registreres som salg. 🡸 Dyr, der er klassificeret som faste aktiver, og som udtages af den produktive bestand, overføres før salget til lager, hvorefter salget af disse dyr (i forbindelse med slagtning eller eksport) opføres i regnskabet som lagerafgang, der udelukkende fremgår af kapitalkontoen. Den hertil svarende produktion er allerede imputeret ved registreringen af produktionen af dyrene som produktion af faste aktiver for egen regning 14 og herefter opført på produktionskontoen.

2.066.Husdyr, der betragtes som lager: Afhændelse til en anden landbrugsbedrift af dyr, der betragtes som lager, er et salg som defineret i punkt 2.064. Til dette salg kan svare en modpostering i form af lagerafgang, hvis dyrene var registreret som lager ved periodens start (ellers registreres kun salget).

2.067.Anskaffelse af husdyr er en lagertilgang, hvis produkterne ikke sælges igen i løbet af regnskabsperioden. De anskaffede dyr kan dog ikke behandles som forbrug i produktionen, da produkter, der indgår som forbrug i produktionen, pr. definition skal forsvinde (eller i det mindste undergår en væsentlig omdannelse) under produktionsprocessen. Disse dyr betragtes som produkter under fremstilling, da produktionsprocessen for disse dyr strengt taget ikke er afsluttet (produktionsprocessen afsluttes ved slagtningen). Anskaffelser registreres således som lagertilgang af produkter under fremstilling og behandles som »negativt salg« og ikke som forbrug i produktionen. Hvis der er tale om handel mellem residente bedrifter, ophæver købs- og salgsposteringerne hinanden (med undtagelse af omkostningerne ved overdragelse af ejendomsretten) 15 . På grund af den særlige behandling af handel med levende dyr mellem landbrugsenheder findes der ikke forbrug i produktionen i forbindelse med »dyr og animalske produkter« 16 .

2.068.Dyr, der er klassificeret som faste aktiver: Handel med dyr, der er faste aktiver, mellem landbrugsenheder registreres ikke som salg som defineret ovenfor, men som handel med aktiver (der registreres ⌦ på ⌫ kapitalkontoen som faste bruttoinvesteringer inden for landbrug). Hvis der er tale om handel mellem residente bedrifter, ⌦ ophæver købs- og salgsposteringerne ⌫ hinanden (⌦ med undtagelse af ⌫ omkostningerne i forbindelse med ejendomsrettens overgang).

2.069.Registrering af import af levende dyr (som ikke er beregnet til umiddelbar slagtning): Ligesom for handel mellem residente bedrifter registreres import af dyr, der har karakter af lager (undtagen dyr, der er beregnet til umiddelbar slagtning), foretaget af landbrugsenheder i referenceperiodens løb som en lagerforøgelse af produkter under fremstilling og skal således fratrækkes salget. Derimod skal dyr, der klassificeres som faste aktiver (som f.eks. avlsdyr) og importeres som sådanne, ikke fratrækkes salget.

2.070.Da det imidlertid i praksis ofte er vanskeligt at foretage en sikker sondring mellem de forskellige dyr på grundlag af de tilgængelige EU-datakilder (dvs. mellem dyr, der klassificeres som faste aktiver, og dyr, der klassificeres som lager), betragtes import af dyr som lagertilgang, og værdien af samtlige importerede dyr (med undtagelse af dyr, der er beregnet til umiddelbar slagtning) fratrækkes salgsværdien. Denne registreringsmetode indebærer, at udenrigshandel med levende dyr behandles på lignende måde som ved beregningen af den indenlandske bruttoproduktion i statistikken over den animalske produktion.

j)Produktion for egen regning af faste aktiver

Produktion for egen regning af faste aktiver (10q)

2.071.Denne post omfatter udelukkende:

–arbejde præsteret af landbrugsenheder (f.eks. brug af arbejdskraft, maskiner og andre produktionsmidler, herunder plantemateriale) med henblik på anlæg for egen regning af frugtplantager, vinmarker, bærplantager og humlehaver. Sådant arbejde for egen regning med beplantning af frugtplantager, vinmarker mv. omfatter almindeligvis en lang række individuelle arbejdsopgaver, som ikke kan opgøres samlet

–dyr, der produceres i landbrugsbedrifterne, og som overføres til landbrugsbedrifternes faste aktiver (jf. punkt 2.161). Der er her tale om dyr, der opdrættes med henblik på den produktion, de regelmæssigt leverer (især avlsdyr, malkekvæg, trækdyr samt får og andre dyr, der opdrættes for uldens skyld, jf. punkt 2.203).

k)Slutlager

Slutlager (11q)

2.072.Slutlageret omfatter de lagre af færdige produkter eller produkter under fremstilling, som findes på erhvervets bedrifter (dvs. hos producenterne), ved referenceårets udgang. Lagrene på de forskellige trin af markedsføringen (specielt lagre hos handlere og forarbejdende foretagender) samt interventionslagre skal ikke anføres her.

2.073.Her registreres også produkter, som oplagres midlertidigt, og som på et senere tidspunkt forbruges internt i bedriften (f.eks. foder, frø og plantemateriale mv.), da den endelige anvendelse af produktet ikke kendes, når det indgår på lageret.

l)Anvendelse i alt

Anvendelse i alt: (12q) (ekskl. bedriftsinternt forbrug) = (7q) + (8q) + (9q) + (10q) + (11q) = forarbejdning foretaget af producenterne plus eget forbrug plus salg plus faste aktiver produceret for egen regning plus slutlager

2.074.Denne post er summen af kolonne 7q til 11q.

m)Lagerændringer

Lagerændringer (12q) = (11q) minus (4q) = lagertilgang (T) minus lagerafgang (A)

2.075.Lagerændringerne inden for erhvervet (ekskl. lagrene på de forskellige trin i markedsføringen) i referenceårets løb fremkommer enten som forskellen mellem lagertilgang og lagerafgang eller som forskellen mellem slutlager og startlager. I sidstnævnte tilfælde vil det være nødvendigt at fratrække de øvrige mængdeændringer og nominelle kapitalgevinster (minus -tab) ved beregningen af lagerændringerne opgjort i værdi (jf. punkt 2.180 ff).

n)Produktion ved landbrugsaktiviteter

Produktion ved landbrugsaktiviteter = (6q) + (7q) + (8q) + (9q) + (10q) + (12q)

2.076.I overensstemmelse med det anvendte produktionsbegreb og reglerne for registrering af bedriftsinternt forbrug (jf. punkt 2.049 ff), forarbejdning af landbrugsprodukter (jf. punkt 2.059 og 2.060), og eget forbrug (jf. punkt 2.061, 2.062 og 2.063) kan produktionen ved landbrugsaktiviteter opgøres om følger:

Tilgang	Anvendelse	Landbrugserhvervets landbrugsproduktion
Bruttoproduktion	Salg (i alt, dog ekskl. handel med dyr mellem landbrugsbedrifter)	X
	Lagerændringer (i produktionsleddet)	X
– Tab	Faste aktiver produceret for egen regning (beplantninger, som giver tilbagevendende produkter, produktionsdyr)	X
	Eget forbrug (af landbrugsprodukter)	X
= Anvendelig produktion	Forarbejdning foretaget af producenterne (af landbrugsprodukter, separable aktiviteter)	X
	Bedriftsinternt forbrug: –til samme aktivitet (frø, mælk til foder, druer til vinfremstilling, oliven til olivenolie, rugeæg)
	— til en anden aktivitet: vegetabilske produkter til foder (korn, olieholdige frø, foderafgrøder mv. — salgbare eller ikke)	X
	animalske biprodukter anvendt i den vegetabilske produktion (gylle, fast gødning)

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra m)

2.077.I begrebet »samlet produktion« som mål for produktionen ved landbrugsaktiviteter indgår handel med landbrugsmæssige varer og tjenester mellem landbrugsenhederne samt bedriftsinternt forbrug af foderprodukter (uanset om de er salgbare eller ikke).

🡻 138/2004

3.Produktion ved ikke‑separable ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter

2.078.I rækken »ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter« sondres der mellem to typer ikke‑separable ikke‑landbrugsmæssige aktiviteter (jf. punkt 1.29):

–»Forarbejdning af landbrugsprodukter«: Herunder samles en række aktiviteter, som udgør en forlængelse af landbrugsaktiviteterne, og hvor der anvendes landbrugsprodukter. Forarbejdning af landbrugsprodukter er den typiske aktivitet i denne første gruppe.

–»Andre ikke‑separable ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter«: Denne gruppe omfatter de aktiviteter, hvor der benyttes landbrugsarealer og landbrugsproduktionsmidler. Den er mere heterogen end den første gruppe.

2.079.Almindeligvis omfatter disse aktiviteter en lang række produkter (varer og tjenester), der ikke kvantitativt kan sammenlægges.

2.080.Den ved disse aktiviteter fremkomne produktion er enten beregnet til salg, byttehandel, betaling i naturalier, eget forbrug (jf. punkt 2.062) eller oplagring.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra n)

2.081Ifølge ENS 2010, punkt 3.82, er forskning og udvikling (FoU) kreativt arbejde, der udføres systematisk for at forøge videngrundlaget og anvende dette til opfindelse og udvikling af nye produkter, herunder forbedring af udformningen af eksisterende produkter og af disses egenskaber samt udvikling af nye eller mere effektive produktionsprocesser. FoU af signifikant omfang i forhold til hovedaktiviteten registreres som den lokale faglige enheds biaktivitet. Når det er muligt, opereres der med en separat lokal faglig enhed for FoU, der ikke vedrører landbrugserhvervet. For enheder, der også har FoU-aktiviteter, hvis disse ikke kan allokeres til en separat lokal faglig enhed og det er muligt at beregne FoU-udgifter for landbrugsaktiviteter, skal disse beregninger registreres som landbrugsproduktion under »Andre ikke‑separable ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter« (produktion for egen regning) og som FBI.

🡻 138/2004

4.Landbrugserhvervets produktion

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra o)

2.082.I overensstemmelse med definitionen af landbrugserhvervets produktion (jf. punkt 1.16) er landbrugserhvervets produktion summen af produktionen af landbrugsprodukter (jf. punkt 2.076 og 2.077) og af varer og tjenester produceret ved ikke‑separable ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter (jf. punkt 2.078-2.081).

🡻 138/2004

5.Værdiansættelse af produktionen

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra p)

2.083.Produktionen værdiansættes i basispriser. Basisprisen er den pris, producenterne kan opnå hos køberne for en vare- eller tjenesteenhed, de har produceret, minus skatter (dvs. produktskatter) på produktionen eller salget heraf, plus subsidier (dvs. produktsubsidier) til produktionen eller salget heraf. Transportudgifter, som producenten fakturerer separat, er ikke inkluderet. Kapitalgevinster og -tab på finansielle og ikkefinansielle aktiver er heller ikke inkluderet. (jf. ENS 2010, punkt 3.44).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra q)

2.084.Produktionens bestanddele såsom salg, betalinger i naturalier, lagertilgang og bedriftsinternt forbrug af produkterne værdiansættes i basispriser. Produktion til eget brug (dvs. faste aktiver produceret for egen regning og til eget forbrug) værdiansættes i basispriser for tilsvarende produkter på markedet. Lagerbeholdning (eller lagerforøgelse) af produkter under fremstilling værdiansættes i forhold til den skønnede, løbende basispris på det færdige produkt. Hvis værdien af en produktion, som betragtes som produkter under en fremstilling, skal vurderes i forvejen, bør skønnet baseres på de faktiske påløbne omkostninger med tillæg af et skønnet overskud af produktionen eller en skønnet blandet indkomst.

2.085.For at LR skal kunne udarbejdes efter nettoopgørelsessystemet (jf. punkt 3.033 og 3.035-3.043), indregnes den moms, der faktureres af producenten, ikke ved beregning af basisprisen.

2.086.🡺1 Den pris, som producenten får, svarer til producentprisen (ekskl. faktureret moms) som defineret i 2008 SNA punkt 6.51-6.54 (dvs. pris ab gård). 🡸 Basisprisen kan beregnes ud fra producentprisen ved hertil at lægge produktsubsidier og fratrække produktskatter (bortset fra moms). Hvis det er vanskeligt at beregne basisprisen på grund af problemer med at henregne en produktskat eller et produktsubsidie til et bestemt produkt, er det muligt at foretage en direkte værdiansættelse af produktionen i basispriser. Denne værdiansættelse foretages i så fald på grundlag af produktionsprisen til producentpris (ekskl. faktureret moms) minus produktskatter (bortset fra moms) plus produktsubsidier.

2.087.En værdiansættelse af produktionen i basispriser gør det nødvendigt at skelne mellem på den ene side produktionsskatter (bortset fra moms) og produktsubsidier (jf. punkt 3.027 og 3.053) og på den anden side andre produktskatter og produktsubsidier (jf. punkt 3.044 og 3.058). Produktskatter og produktsubsidier bogføres ikke på indkomstdannelseskontoen for erhvervet (denne omfatter kun andre produktionsskatter og andre produktionssubsidier, jf. punkt 3.055).

2.088.Den pris, som producenterne får for et givet produkt, er ikke nødvendigvis altid den samme; den kan bl.a. variere efter leverancens art. F.eks. kan produkter, der eksporteres direkte af producenten, være af en anden kvalitet end de produkter, som er beregnet til indenlandsk forbrug, og de produkter, der sælges til andre indenlandske landbrugsenheder. Prisen for disse varer vil derfor også være en anden. Det skal bemærkes, at når en producerende enhed direkte eksporterer sin produktion, skal indtægterne og de monetære udligningsbeløb vedrørende eksporten medregnes i LR.

2.089.Disse generelle værdiansættelsesprincipper kræver for nogle produkters vedkommende, f.eks. sæsonvarer og vin, en særlig fortolkning. Der gøres nærmere rede herfor i afsnittene om værdiansættelse af lagerændringer (jf. punkt 2.186-2.201).

C.FORBRUG I PRODUKTIONEN

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra r)

(jf. ENS 2010, punkt 3.88-3.92)

🡻 138/2004

1.Definition

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra s)

2.090.Forbrug i produktionen er værdien af varer og tjenester, der forbruges som input i en produktionsproces, bortset fra faste aktiver (forbruget heraf registreres som forbrug af fast realkapital). Disse varer og tjenester forædles eller forbruges i produktionsprocessen (jf. ENS 2010, punkt 3.88). En detaljeret opdeling af de forskellige kategorier af forbrug i produktionen viser, hvilke inputbetingede afhængighedsforhold der er mellem landbruget og de øvrige økonomiske sektorer. Forbruget i produktionen anvendes også ved beregningen af faktorintensitet (forholdet mellem to produktionsfaktorer, f.eks. forbruget i produktionen og forbrug af arbejdskraft).

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra t)

2.091.Forbrug i produktionen omfatter ikke nye eller eksisterende erhvervede faste aktiver, der er produceret i økonomien eller importeret. Disse registreres under faste bruttoinvesteringer (jf. punkt 2.110, litra c)-f)). Dette gælder både ikke‑landbrugsmæssige faste aktiver som f.eks. bygninger og lignende, maskiner og udstyr, og landbrugsmæssige faste aktiver som f.eks. beplantninger og produktionsdyr. Erhvervelse af ikke‑producerede aktiver som f.eks. jord medregnes heller ikke under forbrug i produktionen. Værktøj, der ikke er særlig kostbart, og som anvendes til almindeligt brug, f.eks. save, spader, knive, økser, hamre, skruetrækkere, skruenøgler og andet håndværktøj; småapparater som lommeregnere, registreres som forbrug i produktionen.

🡻 138/2004

2.092.Forbruget i produktionen indbefatter varer og tjenester, der forbruges i forbindelse med hjælpeaktiviteter (f.eks. indkøb, salg, markedsføring, bogføring, transport, oplagring, vedligeholdelse mv.). Forbruget af disse varer og tjenester udskilles ikke fra forbruget af varer og tjenester i forbindelse med en lokal faglig enheds hovedaktivitet eller biaktivitet.

2.093.Desuden indgår i forbruget i produktionen samtlige udgifter til varer og tjenester som, selv om de kommer arbejdstagerne til gode, hovedsagelig er i arbejdsgiverens interesse 17 (f.eks. godtgørelse af ansattes udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og repræsentation i forbindelse med jobbet; udgifter til etablering af faciliteter på arbejdspladsen).

2.094.Da erhvervet og den lokale faglige enhed er valgt som basisenhed i LR, indbefatter erhvervets forbrug i produktionen varer og tjenesteydelser, der er leveret af en lokal faglig enhed til en anden lokal faglig enhed (til produktive formål), selv om disse enheder tilhører samme institutionelle enhed.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra u)

2.095.Handel med dyr, som har karakter af lager af produkter under fremstilling (som f.eks. pattegrise og rugeæg), mellem landbrugsenhederne samt import af disse dyr registreres ikke som forbrug i produktionen (og heller ikke som produktion) (jf. punkt 2.066-2.070).

🡻 138/2004

2.096.Varer og tjenester, som produceres og forbruges internt i samme landbrugsenhed (dvs. produceres og anvendes i samme regnskabsår til produktive landbrugsformål), registreres kun som forbrug i produktionen, hvis de også registreres i erhvervets produktion (dvs. vegetabilske produkter, der anvendes som foder, jf. punkt 2.049-2.057 og 2.060).

🡻 138/2004

2.Bestanddelene i forbruget i produktionen

a)Frø og plantemateriale

2.097.Her registreres det samlede forbrug af indenlandsk eller importeret frø og plantemateriale, som købes med henblik på den løbende produktion og til vedligeholdelse af eksisterende vinmarker, frugtplantager, og juletræsplantager. Posten omfatter også frø og plantemateriale købt direkte fra andre bedrifter. Frø, der produceres og bruges internt i bedriften inden for samme regnskabsår, registreres imidlertid ikke her (jf. punkt 2.052).

2.098.Det bemærkes, at forbruget i produktionen af frø af hovedafgrøder og grøntsager hovedsagelig udgøres af i) frø af første generation købt af producenterne med henblik på formering, og af ii) certificerede frø, der købes af bedrifterne med henblik på den vegetabilske produktion.

b)Energi, smøremidler

2.099.Her registreres elektricitet, gas og alle andre faste og flydende brændsels- og drivstoffer. Kun landbrugsbedriftens energiforbrug medregnes, ikke forbruget i landmændenes husholdning.

c)Gødningsstoffer og jordforbedringsmidler

2.100.Jordforbedringsmidler indbefatter f.eks. kalk, tørv, slam, sand og syntetisk skum.

d)Bekæmpelsesmidler

2.101.Her anføres herbicider, fungicider, pesticider og andre uorganiske og organiske stoffer med lignende virkning (f.eks. forgiftet lokkemad).

e)Veterinærudgifter

2.102.Medicin, som faktureres uafhængigt af dyrlægehonorarer, registreres her (medicin, der gives direkte af dyrlæger, registreres sammen med deres honorar), hvortil kommer dyrlægehonorarer.

f)Foder

2.103.Her registreres alt køb af indenlandsk eller importeret foder — også uforarbejdet — herunder direkte køb fra andre bedrifter. Vegetabilske produkter, der anvendes i foder, som produceres og bruges i samme referencesår inden for samme landbrugsbedrift, registreres også og opføres i en underrubrik under posten »foder« som bedriftsinternt forbrug (jf. punkt 2.057). Det registreres også under produktion.

2.104.Omkostninger til forarbejdning og konservering af foder (f.eks. til energi og til kemiske konserveringsmidler) skal opdeles efter omkostningstype og registreres ikke sammen med foderet.

g)Vedligeholdelse af materiel

2.105.Omfatter:

–køb af varer og tjenester til vedligeholdelse (dvs. løbende udskiftning af beskadigede eller ødelagte dele) og reparationer, som er nødvendige for faste aktivers funktionsdygtighed (jf. punkt 2.127, 2.128 og 2.129)

–køb af udstyr til beskyttelse af afgrøder (ekskl. præparater til plantebeskyttelse og skadedyrsbekæmpelse, jf. punkt 2.101), som f.eks. knaldkapsler, haglafskærmning, antifrostrøg mv.

h)Vedligeholdelse af bygninger

2.106.Denne post omfatter køb af materialer (cement, mursten), arbejdskraft og i det hele taget omkostninger, som bedrifterne har til vedligeholdelse af avlsbygninger og anlæg (med undtagelse af bygninger, der anvendes til beboelse) (jf. punkt 2.127, 2.128 og 2.129).

i)Landbrugstjenesteydelser

2.107.Disse landbrugstjenester (som består i leje af maskiner og materiel med betjeningspersonale) udgør en integrerende del af landbrugserhvervet (jf. punkt 1.79-1.88) og registreres som forbrug i produktionen og opføres også som produktion.

🡻 909/2006 Art. 1 og bilag I, nr. 2

j)Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM)

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra v)

2.108.I overensstemmelse med ENS 2010-konventionen behandles værdien af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM), der anvendes af landbrugserhvervet, som forbrug i produktionen i landbrugserhvervet (jf. ENS 2010, kapitel 14).

🡻 909/2006 Art. 1 og bilag I, nr. 3

k)Andre varer og tjenester

🡻 138/2004

2.109.Disse omfatter:

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra w)

a)lejeudgifter, betalt enten direkte eller som en del af en jordrente, for erhvervsmæssig brug af ikke‑beboelsesbygninger og andre faste aktiver (materielle eller immaterielle), f.eks. leje af maskiner og materiel uden betjeningspersonale (jf. punkt 1.23) og af programmel. Hvis det imidlertid ikke er muligt at skelne mellem en lokal faglig enheds leje af ikke‑beboelsesbygninger og leje af jord, registreres det samlede beløb som leje af jord på kontoen for virksomhedsindkomst (jf. punkt 3.082)

🡻 138/2004

b)honorarer for lægeundersøgelser af de ansatte

c)honorarer til landbrugskonsulenter, landmålere, revisorer, skatterådgivere, advokater osv.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra w)

d)køb af tjenester vedrørende markedsundersøgelser og reklame, udgifter til uddannelse af personale og lignende tjenesteydelser

🡻 138/2004

e)udgifter til transporttjenester: omfatter godtgørelse af rejse-, flytte- og dobbelthusholdningsudgifter afholdt af ansatte i forbindelse med udøvelsen af disses arbejde, hovedsagelig i arbejdsgiverens egen interesse; betaling til selvstændige transportforetagender, som befordrer ansatte for arbejdsgiverens regning (undtagen transport mellem hjem og arbejdsplads) (jf. punkt 2.093, 2.110.b) og 3.016); transport af varer i forbindelse med messer og udstillinger. Hvis transporten derimod foretages af arbejdsgiverens personale ved hjælp af arbejdsgiverens eget transportmiddel, skal omkostningerne registreres under de relevante poster.

Da varekøb skal registreres til køberprisen og salg til basisprisen (jf. punkt 2.111 og 2.112, 2.083), skal varetransportomkostningerne normalt ikke anføres særskilt. Transportomkostninger ved salg betragtes som faktureret særskilt. Hvis producenten lader tredjemand transportere varerne til køberen, registreres transportomkostningerne hverken som forbrug i produktionen eller som produktion i LR. Hvis landmanden selv transporterer varerne, er der tale om en ikke‑landbrugsmæssig aktivitet, hvor omkostningerne skal registreres efter deres art, hvis aktiviteten er ikke‑separabel. Endelig omfatter denne post udgifter til ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter i form af transport, handel og oplagring for tredjemand

f)porto- og telekommunikationsudgifter

🡻 2022/590 Art. 1, nr. 4 og bilag I, nr. 4

g)serviceandelen af bruttopræmier til forsikringer mod driftsrisici, såsom tab af husdyr, hagl- og frostskader, brand og uvejr. Resten, dvs. nettopræmien, er den del af den betalte bruttopræmie, som forsikringsselskaberne har til skadeserstatninger.

Opdelingen af bruttopræmierne i de to nævnte bestanddele kan kun foretages med en vis nøjagtighed for den samlede nationale økonomi, som det er tilfældet i nationalregnskabet. Fordelingen af tjenesteydelsesdelen på produktionsgrene foretages almindeligvis ved hjælp af egnede fordelingsnøgler i forbindelse med udarbejdelsen af input/output-tabeller. Der foretages derfor en harmonisering med nationalregnskabet, når denne post udfyldes i LR (angående registrering af subsidier i relation til forsikringstjenester, jf. punkt 3.063, fodnote 1)

🡻 138/2004

h)bedækningsudgifter

🡻 909/2006 Art. 1 og bilag I, nr. 4

i)bankomkostninger (undtagen renter på banklån)

🡻 138/2004

j)kontingenter til faglige sammenslutninger, herunder landbrugsorganisationer, handelskamre mv.

k)kontingenter til andelsforeninger

l)udgifter til mælkekontrol, dyrskuer og indførsler i stambøger

m)udgifter til insemination og kastration

n)udgifter for anvendelse af immaterielle ikke‑producerede aktiver, såsom patenter, mærker, ophavsrettigheder, mælkekvoter og andre produktionsrettigheder mv. Køb af sådanne immaterielle ikke‑producerede aktiver registreres derimod på kapitalkontoen

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra w)

o)betalinger til offentlige myndigheder for tilladelser til udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter, hvis godkendelsen er forbundet med en udtrykkelig kontrolfunktion (medmindre beløbene ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved de pågældende tjenester) (jf. punkt 3.048, litra e) og ENS 2010, punkt 4.80.d))

🡻 280/2019 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra w)

p)indkøb af værktøj, der ikke er særlig kostbart, arbejdstøj, reservedele og varigt udstyr, der skal anvendes til relativt enkle opgaver (ENS 2010, punkt 3.89.f, nr. 1) og 2008 SNA, punkt 6.225)

🡻 280/2019 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra w)

q)betalinger for kortfristede kontrakter, leasing og licenser registreret som ikkeproducerede aktiver, undtagen direkte køb af sådanne ikke‑producerede aktiver.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra x)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra y)

k)elementer, som ikke indgår i forbruget i produktionen.

2.110.Forbruget i produktionen omfatter ikke:

a)varer og erhvervsmæssige tjenester, som produktionsenhederne leverer de ansatte gratis eller til nedsat pris, forudsat at disse udgifter klart og hovedsagelig afholdes til fordel for de ansatte. Værdien af disse varer og tjenester udgør en del af aflønningen af de ansatte (jf. punkt 3.018)

b)transportgodtgørelser betalt kontant af arbejdsgiveren til de ansatte. Disse godtgørelser betragtes som en del af aflønningen (den ansatte anvender herefter selv godtgørelsen som betaling for befordring mellem hjem og arbejdsplads) (jf. punkt 3.018.c)). Betalinger, som arbejdsgiveren betaler direkte til et transportforetagende for kollektiv befordring af de ansatte (mellem hjem og arbejdsplads), udgør også en del af aflønningen af de ansatte. Tjenester som befordring mellem hjem og arbejdsplads og parkeringsfaciliteter har visse træk til fælles med forbrug i produktionen. 🡺1 Man tager dog udgangspunkt i, at arbejdsgiverne har brug for denne type tjenesteydelser for at tiltrække og holde på de ansatte (som de alligevel vil være nødt til at betale selv), og ikke af hensyn til selve produktionen (jf. 2008 SNA, punkt 7.51) 🡸

c)køb af avlsbygninger samt af inventar (hvis normale levetid er på over et år); sådanne køb betragtes som faste bruttoinvesteringer (jf. punkt 2.162)

d)betalinger i forbindelse med leasing af faste aktiver inden for landbrug er ikke køb af tjenester, men registreres dels som renter (på kontoen for virksomhedsindkomst), dels som afdrag på hovedstolen (på den finansielle konto) (jf. punkt 2.123)

e)udgifter til renovering (ang. vedligeholdelse se punkt 2.105 og 2.106) af faste aktiver (renovering af tage, tagrender, elektriske installationer og varmeinstallationer i avlsbygninger) samt udgifter til forbedringer og reparation af inventar med henblik på forlængelse af dettes levetid og forøgelse af dets produktivitet. Disse udgifter betragtes som faste bruttoinvesteringer, da de ligger helt uden for rammerne af, hvad der er nødvendigt for at holde de faste aktiver i funktionsdygtig stand (jf. punkt 2.127, 2.128 og 2.129)

f)🡺1 køb af tjenester i forbindelse med erhvervelse af grunde, bygninger og andre eksisterende faste aktiver, f.eks. honorarer til mæglere, notarer og landmålere mv. samt gebyrer for registrering i tingbøger mv. (jf. ENS 2010, punkt 3.133). 🡸 Disse udgifter betragtes som faste bruttoinvesteringer (jf. punkt 2.132 og 2.133)

g)varer og tjenester, der produceres og forbruges i samme enhed inden for samme regnskabsperiode (med undtagelse af visse produkter, jf. punkt 2.056, 2.103, 2.107). Disse varer og tjenesteydelser registreres heller ikke som produktion

h)leje og jordrente, der betales for leje af jord, og som er registreret under »leje« (jf. punkt 3.080)

i)boligudgifter; disse betragtes som udgifter til konsum (husholdningernes konti), som ikke indgår i LR

j)slid på faste aktiver, som registreres under forbrug af fast realkapital (jf. punkt 3.099)

k)nettoforsikringspræmier (jf. punkt 2.109.g))

l)præmier for personskade-, syge- og arbejdsulykkesforsikringer. Disse er dels fordelingstransaktioner, dels konsum (husholdningernes konti)

m)vandafgifter, som er faste beløb uanset forbruget

n)i visse tilfælde køb af tjenester hos offentlige myndigheder (jf. punkt 3.048.e)).

3.Værdiansættelse af forbrug i produktionen

2.111.Produkter, der forbruges i produktionen, skal registreres og værdiansættes til køberpriser for tilsvarende varer og tjenesteydelser gældende på det tidspunkt, hvor de indgår i produktionsprocessen.

2.112.Køberprisen er den pris, som køberen faktisk betaler for produkterne på købstidspunktet. I prisen er inkluderet alle skatter på produkterne minus subsidier (men ekskl. fradragsberettigede afgifter på produkterne som f.eks. moms). 🡺2 Køberprisen omfatter også alle transportomkostninger, der betales separat af køber for levering på ønsket tid og sted; efter fradrag af alle mængde-, sæsonrabatter osv., på standardpriser og -takster; ekskl. renter og gebyrer, der betales i henhold til låne- og kreditordninger; ekskl. ekstraomkostninger som følge af manglende overholdelse af den betalingsfrist, der blev aftalt på købstidspunktet (ENS 2010, punkt 3.06). 🡸

2.113.I modsætning til andre erhverv er subsidier i forbindelse med forbrug i produktionen af betydning inden for landbruget. Formålet med dem er at nedbringe omkostningerne til forbrug i produktionen. Når disse subsidier er klassificeret som (ikke‑landbrugsmæssige) produktsubsidier, formindsker de værdien af forbruget i produktionen, som opgøres i køberpriser (uanset om de udbetales til leverandørerne i forbruget i produktionen eller til landbrugsproducenterne).

2.114.Hvis varer og tjenesteydelser importeres direkte af de producerende enheder, skal den køberpris, der anvendes, indbefatte samtlige importafgifter, ikke‑fradragsberettiget moms samt monetære udligningsbeløb (betalte eller modtagne).

2.115.Forbruget i produktionen værdiansættes ekskl. fradragsberettiget moms. Den fradragsberettigede moms beregnes for alle køb foretaget af landbrugsenheder, uanset om disse er momspligtige efter en almindelig ordning, eller om der anvendes standardsatser. Forskellen mellem den fradragsberettigede moms, som landbrugsenheder, for hvilke der anvendes standardsatser, havde kunnet fratrække, hvis de havde været momspligtige efter den normale momsordning, og standardfradragsbeløbet giver en over- eller underkompensation for moms, der registreres henholdsvis under andre produktionssubsidier eller under andre produktionsskatter (jf. punkt 3.041 og 3.042).

D.BRUTTOINVESTERINGER

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra aa)

(jf. ENS 2010, punkt 3.122-3.157)

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra bb)

2.116.Bruttoinvesteringer omfatter:

–FBI (P.51g)

–lagerændringer (P.52)

–anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande (P.53).

🡻 138/2004

2.117.Da LR udarbejdes med det formål at beskrive de strømme, som enhederne skaber i forbindelse med deres produktion, beskrives nedenfor udelukkende de faste bruttoinvesteringer og lagerændringer.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra cc)

2.118.Bruttoinvesteringer omfatter forbrug af fast realkapital (P.51c).

Nettoinvesteringerne (P.51n) fås ved at trække forbrug af fast realkapital fra bruttoinvesteringerne. Forbrug af fast realkapitalt repræsenterer den værdiforringelse, som de faste aktiver undergår som følge af normalt slid under anvendelsen i produktionsprocessen (jf. punkt 3.099).

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra dd)

1.Faste bruttoinvesteringer (FBI)

🡻 138/2004

a)Definition

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra ee)

2.119.Faste bruttoinvesteringer er residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver i referenceperioden plus visse tillæg til værdien af ikke‑producerede aktiver tilvejebragt gennem en producents eller institutionelle enheders produktive aktivitet (ENS 2010, punkt 3.125-3.129). Faste bruttoinvesteringer er producerede aktiver, der anvendes i produktionen i mere end ét år (jf. ENS 2010, punkt 3.124 og bilag 7.1).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

b)Betragtninger vedrørende den nationale økonomi som helhed

2.120.I den nationale økonomi som helhed forstås ved faste bruttoinvesteringer den del af bruttonationalproduktet, der produceres i referenceåret med henblik på anvendelse som produktionsmiddel i produktionsprocessen i en periode på over et år. De holdes således ude fra de private husholdningers og den offentlige sektors konsum og fra eksport og lagerændringer. Den nationale økonomis faste bruttoinvesteringer omfatter således ikke goder, som, selv om de er blevet produceret på et givet tidspunkt og derfor indgår i nationalproduktet, henføres til en anden anvendelse i referenceperiodens løb. En ændret anvendelse eller ændrede ejerforhold indebærer ikke, at disse goder igen indgår i nationalproduktet, og medfører ingen ændring i den samlede mængde aktiver i den nationale økonomi som helhed. Disse transaktioner er dog af interesse, når der foretages en analyse efter erhverv og sektorer.

2.121.Hvis goderne finder anden anvendelse efter at have skiftet ejer (hvis de ikke længere er en del af de faste aktiver), sker der et fald i de faste investeringer i den nationale økonomi. De hyppigste praktiske eksempler er brugte motorkøretøjer, som husholdninger køber hos produktionsenheder, brugte skibe, der videresælges til udlandet, samt faste aktiver, der skrottes, og som skal indgå i forbrug i produktionen. Da den nye anvendelse (konsum eller eksport eller enhver anden anvendelse, alt efter hvilket gode der produceres af skrottet) i disse tilfælde er en del af nationalproduktet, skal de faste bruttoinvesteringer reduceres tilsvarende. Derfor anvender 🡺1 ENS 2010 🡸 ved beregningen af de faste bruttoinvesteringer begrebet nettoanskaffelser af eksisterende producerede goder, idet man hermed kan tage hensyn til kapitalafgang, dvs. formindskelsen af de faste aktiver.

2.122.Nettoanskaffelserne af eksisterende goder kan være positive, dvs. at de udgør en forøgelse af de faste aktiver i den nationale økonomi. Det gælder f.eks., når brugte køretøjer, der allerede har været registreret som konsum i nationalproduktet, købes for at blive anvendt som fast aktiv. Da salget af eksisterende investeringsgoder normalt er større end købet, er nettoanskaffelserne negative for den nationale økonomi som helhed. Hvis man opdeler de faste bruttoinvesteringer efter brugererhverv, kan nettoanskaffelserne imidlertid være positive for nogle erhverv.

c)Overdragelse af ejendomsretten som kriterium

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra ff)

2.123.Ved fastsættelsen af sektorers og erhvervs faste bruttoinvesteringer anvendes ejendomsretten (anskaffelse, afhændelse) og ikke varernes anvendelse som kriterium. Det bemærkes, at faste aktiver, der erhverves ved finansiel leasing (men ikke faste aktiver, der lejes ved operationel leasing), behandles som aktiver hos leasingtageren (hvis han er producent) og ikke hos leasinggiveren, som har et finansielt aktiv svarende til et imputeret lån (jf. punkt 2.110, litra d) og kapitel 15 i ENS 2010 om sondringen mellem de forskellige former for leje af varige goder) 18 .

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra gg)

2.124.🡺1 Hvordan ejendomsretten anvendes som kriterium afhænger af det statistiske system, som beregningen af de faste bruttoinvesteringer foretages ud fra. 🡸 Hvis der er tale om data fra erhververen, er der i teorien ikke nogen vanskeligheder (ud over de praktiske vanskeligheder ved at registrere samtlige investorer). Det sker imidlertid specielt inden for landbruget hyppigt, at beregningerne foretages på grundlag af produktions- og salgsdata leveret af producenterne af inventar. Ud over de tilfælde, hvor det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå, om en vare skal betragtes som et fast aktiv, er det vanskeligt at fastslå, hvem der er den reelle køber, da de faste aktiver snarere giver et fingerpeg om, hvem brugeren er. Inden for landbrug er der således en risiko for, at der også medregnes faste aktiver, som ikke er erhvervet af landbrugsbedrifter, men af erhvervsforetagender, der har til hensigt at udleje dem uden betjeningspersonale.

d)Anskaffelser

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra hh)

2.125.Anskaffelser af faste aktiver omfatter nye eller eksisterende faste aktiver, som er anskaffet (købt, erhvervet gennem byttehandel, modtaget som kapitaloverførsel i naturalier, erhvervet ved finansiel leasing), faste aktiver, der produceres og beholdes til producentens eget brug, større forbedringer på faste aktiver og på naturkapital, naturlig vækst i landbrugsaktiver (dyr og beplantninger) og omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til ikke‑producerede aktiver (jf. ENS 2010, punkt 3.125.a).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra jj)

2.126.🡺1 Køb eller produktion for egen regning af varige goder i forbindelse med en virksomhedsetablering betragtes som faste investeringer. 🡸 Et bryggeris eller vinfirmas lager af flasker (dog med undtagelse af engangsflasker) registreres f.eks. som aktiver, selv om værdien af hver flaske er ubetydelig. Det samme gælder borde og stole, porcelæn og bestik i restauranter og et foretagendes værktøj. Anskaffelsen af disse aktiver er en fast investering: Der beregnes dog ikke noget forbrug af fast realkapital i disse tilfælde, da man antager, at lageret, når det først er opbygget, beholder samme værdi, da der løbende vil blive anskaffet erstatning for mistede eller ødelagte dele. Løbende køb af erstatningsvarer registreres som forbrug i produktionen. Denne teoretisk klare regel er til tider vanskelig at anvende i praksis, da det ikke altid af de statistiske data om produktion og salg nøjagtigt fremgår, om de pågældende aktiver er anskaffet for første gang eller som erstatning for eksisterende dele.

2.127.Varer og tjenester, der inkorporeres i eksisterende faste aktiver med henblik på at forbedre dem, at renovere dem eller at forlænge deres levetid eller forøge deres produktivitet, registreres sammen med de faste aktiver, som de udgør en del af. Disse aktiviteter betragtes som anskaffelser af nye faste aktiver. I princippet er der her tale om alle varer og tjenester, der inkorporeres i faste aktiver, og som ligger langt uden for rammerne af løbende vedligeholdelses- og reparationsarbejde. Ved løbende vedligeholdelsesarbejde forstås alle aktiviteter, som under hensyn til det faste aktivs normale levetid skal udføres med relativt korte mellemrum for at opretholde aktivets brugsværdi. Det kan f.eks. dreje sig om udskiftning af hurtigt opslidelige dele, udvendige og indvendige malerarbejder osv.

2.128.Størrelsen af udgifterne til denne vedligeholdelse er ikke et kriterium for, hvorvidt der er tale om en investering eller en løbende vedligeholdelse, da selv løbende vedligeholdelse af et fast aktiv af stor værdi kan være meget kostbar (jf. punkt 2.110.e)). Strengt taget bestemmes klassificeringen af tjenester i forbindelse med eksisterende faste aktiver som »løbende vedligeholdelse« eller »faste bruttoinvesteringer« af det tidsinterval, der forløber, inden tjenesten skal gentages. F.eks. betragtes udskiftning af dele, som normalt slides op inden for et år, såsom dækkene på en lastbil, som løbende vedligeholdelse, mens en udskiftning af motoren betragtes som fast investering, ikke fordi udgiften er større, men fordi en motor normalt ikke skal udskiftes hvert år, men først efter flere år. Når en tjeneste af denne art registreres som et aktiv (dvs. som fast investering og ikke som løbende vedligeholdelse), er det muligt ved hjælp af forbruget af fast realkapital at fordele værdien ligeligt over hele driftsperioden.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra kk)

2.129.I 2008 SNA hedder det, at man ved vurdering af, om der er tale om forbedringer af faste aktiver, skal gå ud fra omfanget af ændringer i de faste aktivers karakteristika — dvs. væsentlige ændringer af størrelse, form, effektivitet, kapacitet eller levetid — eller om disse forbedringer ikke er af den type arbejde, som udføres regelmæssigt på samme type faste aktiver i forbindelse med løbende vedligeholdelse og reparation (2008 SNA, punkt 10.43 og 10.46).

🡻 138/2004

e)Afhændelser

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra ll)

2.130.Afhændelse af faste aktiver omfatter eksisterende faste aktiver, der sælges, nedrives, kasseres, eller destrueres af ejeren, eller som afhændes i en byttehandel eller som kapitaloverførsel i naturalier (jf. ENS 2010, punkt 3.125.b, og punkt 3.126). Disse afhændelser skal normalt indebære en overdragelse af ejendomsretten og have en direkte økonomisk anvendelse (således at de faste aktiver, der destrueres, kasseres, fældes eller slagtes af ejeren uden anden økonomisk anvendelse, ikke indgår i disse afhændelser) (jf. 2008 SNA, punkt 10.38). Nogle afhændelser kan finde sted internt inden for samme institutionelle enhed, som f.eks. dyr, der slagtes af landmanden og forbruges af hans familie.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra mm)

f)Værdiansættelse af de faste bruttoinvesteringer

2.131.De faste bruttoinvesteringer skal værdiansættes til køberpriser (inkl. omkostninger i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten, installationsomkostninger og andre omkostninger ved ejerskiftet) eller til basisprisen for lignende faste aktiver, når de faste bruttoinvesteringer er produceret for egen regning (basisprisen er i så fald summen af de afholdte omkostninger). Afhændelser skal registreres til salgsprisen, hvilket skulle svare til køberprisen minus omkostninger i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten til aktiverne, installationsomkostninger og omkostninger ved ejerskiftet (jf. punkt 2.130).

g)Omkostninger i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten

2.132.Omkostninger i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten til aktiver er faste bruttoinvesteringer hos køberen, selv om en del af omkostningerne betales af sælgeren. De omfatter udgifter, der afholdes for at tage aktivet i besiddelse (installations- og transportomkostninger mv.), honorarer og salærer til mellemmænd (notarer, sagkyndige osv.) og de afgifter, som skal betales af tjenester ved overdragelse af ejendomsretten til aktiver.

2.133.De faste bruttoinvesteringer hos køberen omfatter værdien af de anskaffede aktiver (ekskl. overdragelsesomkostninger) plus samtlige overdragelsesomkostninger i forbindelse med erhvervelsen. Derimod omfatter de faste bruttoinvesteringer hos sælgerne udelukkende værdien af de solgte aktiver (ekskl. overdragelsesomkostninger) 19 . Når der er tale om ikke‑producerede aktiver (f.eks. jord og patenterede aktiver såsom produktionsrettigheder), der ikke indgår i de faste bruttoinvesteringer, skal disse omkostninger adskilles fra anskaffelsen/afhændelsen af aktiverne og registreres under en særskilt post som faste bruttoinvesteringer hos køberen.

h)Faste bruttoinvesteringer og ændringer i aktivernes værdi

2.134.Statuskontoen, som er en opgørelse, udarbejdet på et bestemt tidspunkt, over værdien af ejede aktiver og indgåede forpligtelser, giver oplysninger om de forskellige bestanddele af ændringen i aktivernes værdi. 🡺1 Som defineret i ultimo- og primostatuskontoen (ENS 2010, punkt 7.12 og 7.13) kan ændringen i aktivernes værdi beskrives således: 🡸

Aktivernes værdi ved periodens udgang
- Aktivernes værdi ved periodens begyndelse =	Faste bruttoinvesteringer
	- Forbrug af fast realkapital
	+ Andre mængdeændringer
	+ Nominelle kapitalgevinster minus nominelle kapitaltab

2.135.De nominelle kapitalgevinster minus de nominelle kapitaltab svarer til de kapitalgevinster (-tab), der er akkumuleret i den pågældende periode, og som skyldes en ændring i prisen på aktivet, hvis økonomiske og fysiske (kvantitative og kvalitative) karakteristika forbliver uændrede i den pågældende periode. Disse ændringer registreres på omvurderingskontoen.

2.136.Andre mængdemæssige ændringer i aktiver er strømme, som gør det muligt at registrere opdagelse, nedbrydning eller udtømmelse af naturforekomster samt virkningen af usædvanlige uventede hændelser, som påvirker de økonomiske fordele, der er forbundet med aktiver. Disse ændringer i mængden af landbrugserhvervets aktiver kan opdeles i tre hovedkategorier:

–ekstraordinære tab eller tab ved katastrofer (jordskælv, krig, tørke, epidemier osv.)

–forskellen mellem aktivernes forventede værdiforringelse (målt som forbruget af fast realkapital) og den faktiske konstaterede værdiforringelse (som følge af uforudset forældelse, skader, forringelse og uheld, der medfører en større værdiforringelse end forudset)

🡻 2022/590 Art. 1, nr. 4 og bilag I, nr. 5

–ændringer i faste aktivers klassificering eller struktur: f.eks. ændringer i den økonomiske anvendelse af jord, malkekvæg, der overgår til kødproduktion (jf. punkt 2.149, fodnote 1), eller landbrugsbygninger, der omdannes til privat anvendelse eller en anden økonomisk anvendelse.

🡻 138/2004

2.137.De faste bruttoinvesteringer og forbruget af fast realkapital (jf. punkt 3.098-3.106) er således ikke de eneste elementer, der skal tages i betragtning, når man analyserer ændringerne i aktivernes værdi.

i)De faste bruttoinvesteringers bestanddele

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra oo)

2.138.I ENS 2010 skelnes der mellem følgende former for faste bruttoinvesteringer (ENS 2010, punkt 3.127):

–boliger

–andre bygninger og anlæg, herunder større forbedringer af jordarealer

–maskiner og udstyr som f.eks. skibe, biler og computere

–våbensystemer

–dyrkede/avlede naturressourcer, f.eks. træer og husdyr

–omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikke‑producerede aktiver som jord, kontrakter, leasingkontrakter og licenser

–FoU, herunder produktion af frit tilgængelig FoU

–mineralefterforskning og -evaluering

–computersoftware og databaser

–originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst

–andre intellektuelle ejendomsrettigheder.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra pp)

2.139.Inden for LR skelnes der mellem følgende former for faste bruttoinvesteringer:

–beplantninger, som giver tilbagevendende produkter

–husdyr, der er faste aktiver

–faste aktiver undtagen landbrugsaktiver

–maskiner og andet inventar

–transportmateriel

–avlsbygninger (bygninger, der ikke anvendes til beboelse)

–andre bygningsværker med undtagelse af jordforbedring (andre bygninger og anlæg mv.)

–andet (computersoftvare mv.)

–større forbedringer af jordarealer

–omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til ikke‑producerede aktiver, f.eks. jord og produktionsrettigheder.

–FoU-aktiviteter, der dækker forskning og udvikling fra specialiserede enheder og forskning og udvikling til egen produktion.

🡻 138/2004

2.140.De faste bruttoinvesteringer i landbrugsaktiver vedrører to typer aktiver (dyr og beplantninger), der anvendes kontinuerligt til produktion af produkter som f.eks. frugt, gummi, mælk osv.: frugttræer, vinmarker, humlehaver, bærplantager, juletræer og aspargeskulturer. Juletræer (som således kun leverer et færdigt produkt en gang) er i lighed med korn og grøntsager ikke faste aktiver. Dyr, der betragtes som faste aktiver, er f.eks. avlsdyr, malkekvæg, får, der opdrættes med henblik på ulden, og trækdyr (hvorimod dyr, der er bestemt til slagtning, herunder fjerkræ, ikke er faste aktiver).

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra qq)

j)Beplantninger, som giver tilbagevendende produkter

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra rr)

2.141.I ENS 2010 (punkt 3.125) defineres faste bruttoinvesteringer i beplantninger som værdien af anskaffelser minus afhændelser af naturlige aktiver, der giver tilbagevendende produkter (f.eks. frugttræer), der er færdigudviklet, plus den naturlige vækst i de naturlige aktiver, indtil disse er færdigudviklet (dvs. frembringer et produkt) i det pågældende regnskabsår.

🡻 138/2004

2.142.I denne definition af de faste bruttoinvesteringer indgår:

–afholdte udgifter i regnskabsåret til nyplantninger (ny- eller genbeplantede arealer), herunder udgifter til vedligeholdelse af unge beplantninger afholdt i regnskabsåret (inden for de første tre år)

–stigningen i beplantningernes materialeværdi, indtil de er færdigudviklede

–omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten ved handel med beplantninger og færdigudviklede planter mellem landbrugsenheder.

2.143.De første to elementer af faste bruttoinvesteringer i beplantninger udgør en landbrugsmæssig produktion af faste bruttoinvesteringer for egen regning.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra ss)

2.144.Afhændelser af beplantninger (der registreres som negative faste bruttoinvesteringer) kan have to former. Dels kan det være beplantninger, der sælges på rod til en anden (landbrugs)enhed. I så fald registreres kun omkostningerne i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten i LR. Dels kan der være tale om beplantninger, der er blevet ryddet. I overensstemmelse med den generelle definition af afhændelser skal ryddede beplantninger i så fald have en direkte økonomisk anvendelse, dvs. en modpostering i form af en anvendelse af varer og tjenester (f.eks. salg til et foretagende, der er specialiseret i handel med f.eks. træ 20 ). I sidstnævnte tilfælde vil afhændelser af plantager, der skal registreres som negative bruttoinvesteringer, udgøre en beskeden værdi.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

2.145.I størstedelen af tilfældene (dvs. med undtagelse af tilfælde nr. to i punkt 2.144), skal værdien af rydninger følgelig ikke fratrækkes værdien af investeringer i beplantninger. Investeringer i fornyelse af eksisterende beplantninger skal betragtes som investeringer og ikke som udgifter til løbende vedligeholdelse.

2.146.Den regnskabsmæssige behandling af rydninger af beplantninger skal ses i sammenhæng med beregningen af forbruget af fast realkapital. I overensstemmelse med 🡺1 ENS 2010 🡸, sker der i beplantninger et forbrug af fast realkapital svarende til værdiforringelsen af beplantningerne, når disse er færdigudviklet. Rydning 21 af beplantninger skal således fortolkes som følger:

–Rydninger ved udgangen af beplantningernes normale levetid er beplantninger, som udtages af aktiverne. Disse rydninger indregnes i forbruget af fast realkapital i hele den pågældende beplantnings levetid.

–»Ekstraordinære« rydninger er rydninger, som finder sted før udløbet af beplantningernes normale levetid. Disse rydninger kan have flere grunde (økonomiske, strategiske mv.). De skal fortolkes som forskellen mellem den reelle (effektive) værdiforringelse og den normale værdiforringelse, der registreres i forbruget af fast realkapital. Denne overskydende værdiforringelse skal registreres på kontoen for »andre ændringer i mængden af aktiver« (under akkumulationskontiene), som ikke er en del af LR.

2.147.Ændringen i beplantningers værdi i løbet af en regnskabsperiode omfatter således følgende fire bestanddele (jf. punkt 2.134):

–De faste bruttoinvesteringer, som svarer til forskellen i værdi mellem anskaffelser og afhændelser i referenceperioden, jf. punkt 2.141-2.145.

–Forbruget af fast realkapital, som er et mål for beplantningernes værdiforringelse, jf. punkt 2.146.

–De øvrige »mængde«ændringer, hvor der tages hensyn til virkningerne af uforudsete eller ekstraordinære begivenheder på beplantningerne (såsom ekstraordinære rydninger), og som registreres på kontoen for øvrige ændringer i mængden af aktiver (jf. definitionen i punkt 2.136 og 2.146).

–Kapitalgevinster minus kapitaltab, som er et mål for værdiændringer som følge af prisændringer i løbet af regnskabsperioden, og som registreres på omvurderingskontoen under akkumulationskontiene i 🡺1 ENS 2010 🡸 (jf. definitionen i punkt 2.135).

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra tt)

2.148.Arbejde i dyrkede aktiver, dvs. i beplantninger, registreres enten som salg foretaget af foretagender, der er specialiseret i denne form for lønarbejde inden for landbruget (jordbearbejdning, levering af maskiner, plantemateriale, arbejdskraft mv.), eller som produktion for egen regning af faste aktiver (jf. punkt 1.73).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

k)Husdyr, der er faste aktiver

2.149.De faste bruttoinvesteringer i dyr består af følgende elementer:

–dyrenes naturlige vækst (indtil de er udvokset)

–anskaffelse af dyr (import) minus afhændelse (slagtning 22 og eksport)

–omkostninger i forbindelse med ejendomsrettens overgang ved handel mellem landbrugsenheder 23 .

2.150.I overensstemmelse med 🡺1 ENS 2010 🡸 er de faste bruttoinvesteringer i dyr forskellen mellem anskaffelser (naturlig vækst og import) i årets løb, herunder produktionen for egen regning, og afhændelser af dyr (til slagtning 24 , eksport eller enhver anden endelig anvendelse), idet der hertil lægges omkostningerne i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten 25 . Faste bruttoinvesteringer i dyr strækker sig over hele dyrets levetid. I første omgang udgøres de faste bruttoinvesteringer hovedsagelig af dyrets naturlige vækst. Når dette er udvokset, er de faste bruttoinvesteringer hovedsagelig et mål for afhændelser (salg til slagtning eller eksport). Import, eksport samt omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten er bestanddele af de faste bruttoinvesteringer i dyr, som kan forekomme i hele dyrets levetid. Dyrenes naturlige vækst (og ikke de samlede faste bruttoinvesteringer) er en landbrugsproduktion for egen regning af faste aktiver af dyr.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra uu)

2.151.De faste bruttoinvesteringer i dyr er kun en bestanddel af disse aktivers værdiændringer. De faste bruttoinvesteringer i dyr kan således kun måles på grundlag af ændringen i antallet af dyr, der er værdiansat til kalenderårets gennemsnitspris for hver husdyrkategori (den kvantitative metode), hvis følgende betingelser er opfyldt:

–der må ikke forekomme nominelle kapitalgevinster eller -tab (dvs. at prisudviklingen og udviklingen i bestanden af dyr skal være regelmæssig)

–der må ikke forekomme »andre mængdeændringer« (dvs. der må ikke have været tab som følge af naturkatastrofer, klassificeringsændringer mv.).

En anden beregningsmetode (den direkte metode) består i at opgøre tilgang og afgang for hver husdyrkategori i de tilsvarende priser. Bortset fra anskaffelser og afhændelser skal denne metode tage højde for tilgang (især fødsler) og afgang på bedrifterne.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra vv)

2.152.De faste bruttoinvesteringer i dyr kan derfor generelt ikke måles ved differencen mellem dyrenes værdi ved udgangen og begyndelsen af regnskabsperioden. Reglen for beregningen af de faste bruttoinvesteringer i dyr afhænger direkte af, hvilken metode der vælges til registrering og måling af de tre bestanddele af ændringen i dyrenes værdi (bortset fra de faste bruttoinvesteringer), specielt forbruget af fast realkapital. 🡺1 Dette er en afvigelse fra ENS 2010. 🡸

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra ww)

2.153.I SNA 2008 skal forbruget af fast realkapital teoretisk også beregnes for dyr 26 . Forbruget af fast realkapital for dyr er et mål for den forventede nedgang i dyrenes produktivitet, når de anvendes til produktionsformål. Denne værdinedgang afspejles i den ajourførte værdi af de kommende indtægter fra disse dyr. På grund af de praktiske vanskeligheder ved fastsættelsen af forbruget af fast realkapital (fastlæggelsen af beregningsparametre er meget kompliceret, jf. punkt 3.105 og 3.106) skal der ikke beregnes forbrug af fast realkapital for produktionsdyr.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

2.154.De faste bruttoinvesteringer i dyr kan måles efter forskellige metoder. Hvis man anvender den metode, der er baseret på kumulerede investeringer (perpetual inventory-metoden — PIM), har man den bedste mulighed for nøjagtigt at beregne de bestanddele af de faste bruttoinvesteringer, der er omtalt i punkt 2.149 (dvs. dyrenes naturlige vækst, importen, salg til slagtning og eksport, omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten). Metoden kræver dog, at man har mange data til rådighed (f.eks. produktionsdyrenes pris i hele deres produktive liv). Det samme gælder metoder, der er baseret på dyrenes produktionscyklus. Det er derfor nødvendigt at anvende en mere enkel metode, selv om den ikke er helt så nøjagtig.

2.155.Den metode, der anbefales, er baseret på en indirekte beregning 27 . Den tager udgangspunkt i en beregning af ændringerne i bestanden af dyr samt i følgende to antagelser:

–dyrenes pris udvikler sig jævnt og normalt på forudsigelig vis, således at den årlige gennemsnitspris kan anvendes til værdiansættelse af mængderne, samtidig med at man tager hensyn til kapitalgevinster og -tab

–ekstraordinære tab kan beregnes skønsmæssigt (mængde- eller prismæssigt).

2.156.De faste bruttoinvesteringer er lig med summen af følgende bestanddele:

Faste bruttoinvesteringer =	Ændring i antallet af dyr mellem udgangen og begyndelsen af regnskabsperioden værdiansat til den årlige gennemsnitspris P
	+ Udsætternedslag
	+ »Andre tab på produktionsdyr«
	+ Omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten

2.157.Udtrykket »Udsætternedslag« vedrører den ved udtagelsen af produktionsbestanden eksisterende forskel mellem dyrenes værdi, når de værdiansættes som produktionsdyr (til en pris, som kan kaldes »kapitalprisen«), og værdien af de samme dyr, når de værdiansættes som dyr, der skal slagtes (dvs. til den pris, hvortil de sælges til slagteriet).

2.158.Udtrykket »Andre tab på produktionsdyr« omfatter to typer tab:

–ekstraordinære tab af produktionsdyr, der er blevet voksne

–værdien af dyr, som beholdes i produktionsbestanden, indtil de dør (ved en naturlig død).

2.159.Værdien af de tab, der skal anvendes ved beregningen af de faste bruttoinvesteringer, er forskellen mellem dyrenes værdi til den gældende pris ved periodens begyndelse og afhændelsesværdien af disse dyr. Afhændelserne værdiansættes til salgsprisen i tilfælde af slagtning (dvs. ved salg eller eget forbrug) eller kan have en værdi på nul, hvis dyrene ikke har nogen økonomisk værdi (hvis de destrueres).

2.160.Udtrykkene »Andre tab på produktionsdyr« og »Udsætternedslag« er strømme, som registreres på kontoen for »andre ændringer i mængden af aktiver« under statuskontoen. De sikrer en sondring mellem de forskellige bestanddele af ændringen i aktivernes værdi og de faste bruttoinvesteringer og den nødvendige overensstemmelse med 🡺1 ENS 2010 🡸. Hvis man så bort fra dem, ville det betyde, at det reelle niveau for faste bruttoinvesteringer i dyr blev undervurderet.

2.161.Beregningen af produktionen for egen regning af dyr, som svarer til dyrenes naturlige vækst, følger af den definition af faste bruttoinvesteringer i dyr, som er beskrevet i punkt 2.149, når denne anvendes på kategorier af dyr, som endnu ikke er udvokset:

produktion for egen regning = faste bruttoinvesteringer + afhændelser (slagtninger og eksport) - anskaffelser (import) 28 - (omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten)

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra xx)

l)Faste aktiver undtagen landbrugsaktiver

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra yy)

2.162.Faste aktiver (ekskl. dyrkede og avlede aktiver (beplantninger og dyr)) omfatter følgende bestanddele:

–maskiner og andet inventar

–transportmateriel

–avlsbygninger (bygninger, der ikke anvendes til beboelse)

–andet (andre bygninger og strukturer, computersoftvare mv.).

🡻 138/2004

2.163.De faste bruttoinvesteringer omfatter anskaffelse af disse aktiver (nye aktiver, der er produceret eller importeret i regnskabsperioden, eller eksisterende aktiver) minus afhændelser af dem til andre enheder (i landbrugserhvervet eller andre erhverv). Det bemærkes, at hvis anskaffelsen/afhændelsen vedrører to enheder inden for landbrugserhvervet i samme regnskabsperiode, ophæver de to strømme hinanden, og kun omkostningerne i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten registreres under posten for det pågældende faste aktiv.

2.164.Hvis der er tale om bygningsværker eller inventar (beregnet til salg), hvis produktion strækker sig over flere perioder, skal værdien af det udførte arbejde i produktionsperioden skal registreres under producentens lagerændringer i form af produkter under fremstilling. Disse goder (inventar eller fast ejendom) registreres først under faste bruttoinvesteringer ved overdragelsen af ejendomsretten. Hvis produktionen derimod finder sted for egen regning, registreres arbejdet som faste bruttoinvesteringer i hele produktionsperioden (jf. punkt 2.025).

2.165.De aktiver, som ændrer økonomisk anvendelse, uden at ejerforholdene ændrer sig (f.eks. en landbrugsbygning, der anvendes til andre formål end landbrugsproduktion), indgår ikke i afhændelse af aktiver. Disse ændringer registreres på kontoen for »andre ændringer i mængden af aktiver«.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra zz)

m)Større forbedringer af jordarealer

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra aaa)

2.166.Større forbedringer på naturkapital består hovedsagelig i jordforbedring (kvalitet, forbedring af jordens udbytte ved hjælp af overrisling, dræning, beskyttelse mod oversvømmelse mv.) og behandles som alle andre faste bruttoinvesteringer (ENS 2010, punkt 3.128).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra bbb)

2.167.Disse investeringer består af de udgifter, der afholdes til forbedring af jorden og forberedelsen af den til anden produktiv anvendelse med undtagelse af udgifter til løbende vedligeholdelse (jf. punkt 2.127-2.129). Disse udgifter skal være afholdt af bedriftsindehaverne, eller resultatet af udgifterne skal blive deres ejendom. 🡺1 Der er specielt tale om udgifter til infrastrukturarbejde vedrørende rydning af jordarealer, nivellering, dræning, overrisling og sammenlægning af jorder (jf. ENS 2010, punkt 3.128 og 2008 SNA, punkt 10.79-10.81). 🡸

n)Omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til ikke‑producerede aktiver

2.168.Omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til ikke‑producerede aktiver vedrører landbrugsenhedernes anskaffelser af jord og ikke‑producerede immaterielle aktiver (såsom patenterede aktiver, produktionsrettigheder mv.). Disse anskaffelser af ikke‑producerede aktiver registreres ikke som faste bruttoinvesteringer (men under en anden post på kapitalkontoen, fordi der er tale om ikke‑producerede aktiver), og kun omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten registreres som faste bruttoinvesteringer (for køberen, men ikke for sælgeren).

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra ccc)

o)Forskning og udvikling

2.169.Forskning og udvikling udgøres af værdien af kreativt arbejde, der udføres på systematisk basis for at forøge videngrundlaget, og anvendelsen af dette videngrundlag til udtænkning af nye anvendelser Hvis værdien ikke kan beregnes tilstrækkelig pålideligt, fastsættes den pr. konvention til summen af udgifterne, herunder udgifter til forskning og udvikling, der ikke har ført til resultater (jf. ENS 2010, bilag 7.1).

🡻 138/2004

p)Varer og tjenester, der ikke indgår i de faste bruttoinvesteringer

2.170.Følgende varer og tjenester indgår ikke i de faste bruttoinvesteringer:

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra ddd)

a)Mindre redskaber, arbejdsbeklædning, reservedele og materiel, selv om disse varer har en normal levetid på over et år; da disse varer fornyes regelmæssigt, betragtes disse køb af varer som forbrug i produktionen, hvilket også er i overensstemmelse med gængs regnskabspraksis (jf. punkt 2.105 og 2.106).

🡻 138/2004

b)Løbende vedligeholdelses- og reparationsarbejder (jf. punkt 2.127, 2.128 og 2.129). Dette arbejde registreres som forbrug i produktionen.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra ddd)

c)Tjenester i form af reklame, markedsundersøgelser mv. Køb af disse tjenester er forbrug i produktionen (jf. punkt 2.109, litra d)).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra eee)

🡺3 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra fff)

d)Husholdningernes køb af varige goder til anvendelse i husholdningen; da disse varer ikke anvendes til produktionsformål, betragtes de som konsum.

e)Dyr, der har karakter af lager: dyr til opfedning, herunder fjerkræ.

f)Kapitalgevinster og -tab på faste aktiver (registreres på omvurderingskontoen, jf. punkt 2.135).

g)Tab af faste aktiver som følge af kvægsyge, oversvømmelser, uvejr eller andre katastrofer (jf. punkt 2.045 og 2.136).

2.171.Værdien af faste aktiver, der anvendes til både erhvervsmæssige og private formål (motorkøretøjer f.eks.), registreres i overensstemmelse med de to mulige anvendelser, dvs. dels som faste bruttoinvesteringer, dels som konsum.

2.Lagerændringer

a)Definition af lager og lagerændringer

2.172.Lager omfatter alle varer, som ikke er faste aktiver, og som produktionsenhederne på et givet tidspunkt ligger inde med. Der skelnes mellem to typer lager: inputlagre og outputlagre:

–Inputlagrene består af de råvarer og materialer, der senere skal anvendes i produktionsprocessen. Normalt beregnes forbruget af disse produkter ved i køb (eller andre former for anskaffelse) af disse produkter at indregne lagerændringerne i referenceperiodens løb (jf. punkt 2.021).

–Outputlagrene er lagre af færdige produkter og af produkter under fremstilling hos producenterne. De indgår ved beregningen af produktionen. Outputlagrene omfatter:

–produkter fra erhvervet selv: Der er tale om de produkter, som producenterne ikke påtænker at forarbejde, før de skal anvendes til andre økonomiske formål. Inden for landbrug omfatter de vegetabilske produkter, olivenolie, druemost, animalske produkter og ikke‑landbrugsmæssige produkter, der produceres ved ikke‑separable biaktiviteter

–produkter under fremstilling: Der er her tale om den produktion, som endnu ikke er afsluttet. For LR's vedkommende omfatter de vin, kvæg beregnet til slagtning, samtlige kyllinger og andet fjerkræ (herunder avlsfjerkræ) og andre dyr med undtagelse af dyr, der betragtes som faste aktiver. Det skal bemærkes, at afgrøder på roden (jf. punkt 2.012) ikke betragtes som lagre af produkter under fremstilling i årsregnskaberne.

2.173.Når afgrøder på roden inden for europæisk landbrug ikke registreres som produkter under fremstilling, skyldes det, at langt størstedelen af afgrøderne har en produktionscyklus, der er kortere end en regnskabsperiode. Samtidig vurderes det, at man ved at registrere dem ved høsten opnår en tilstrækkelig overensstemmelse med produktionsomkostningerne ved beregningen af erhvervets indtægter (jf. punkt 2.012). Hvis høsten, bearbejdningen af jorden og såningen ikke finder sted i samme referenceperiode, viser regnskaberne i den periode, hvor omkostningerne er afholdt, et regnskabsmæssigt underskud og regnskaberne i høstperioden et regnskabsmæssigt overskud. Denne registreringsmetode kan imidlertid accepteres, for hvis forudsætningerne er de samme fra år til år, sker der en tilnærmelsesvis kompensation, fordi udgifterne i samme regnskabsperiode kompenseres af overskuddet ved salget af den foregående høst. Kun hvis produktionen ændres væsentligt, eller der indtræffer en meget dårlig høst, finder denne kompensation ikke sted. Under sådanne omstændigheder vil produktionen kunne bogføres som produkter under fremstilling (se også punkt 2.013).

2.174.Det skal præciseres, at tjenester ikke indgår i lagrene med undtagelse af tjenester, som er inkluderet i købsværdien af varer, der bliver lagt på lager.

2.175.I henhold til 🡺1 ENS 2010 🡸 opgøres lagerændringer ved fra lagertilgang at fratrække lagerafgang samt evt. løbende tab i lagrene.

b)Registreringstidspunkt og værdiansættelse af lagerændringer

2.176.Tilgang af varer skal værdiansættes på tidspunktet for lagertilgangen, og afgang af varer skal værdiansættes til den pris, der gælder på det tidspunkt, hvor den finder sted. Registreringstidspunktet (samt værdiansættelsen) for lagertilgang og lagerafgang skal være konsistent med andre produkttransaktioner (produktion og forbrug i produktionen).

2.177.Det er basisprisen, der skal anvendes ved værdiansættelsen af lagerændringer (tilgang, afgang eller løbende tab af færdige produkter eller produkter under fremstilling). Med hensyn til tilgang af produkter under fremstilling ansættes den anvendte pris skønsmæssigt ved at sætte de samlede produktionsomkostninger i den pågældende periode i relation til basisprisen for et tilsvarende færdigt produkt. 🡺2 Alternativt kan værdien af tilgangen af produkter under fremstilling beregnes skønsmæssigt på basis af produktionsomkostningerne med tillæg af et skønnet overskud eller en skønnet blandet indkomst (ENS 2010, punkt 3.47 og 3.48). 🡸

2.178.Til registrering af tilgang og lagerafgang anbefales det i 🡺1 ENS 2010 🡸 at anvende en metode, der er baseret på kumulerede investeringer (PIM-metoden). Denne metode er imidlertid ikke generelt anvendelig på grund af vanskelighederne med at få oplysninger om tilgange og afgange. I et forsøg på at lægge sig op ad PIM‑metoden anbefales i 🡺1 ENS 2010 🡸 en »kvantitativ« metode, som består i at måle lagerændringer som forskellen mellem lager ved regnskabsperiodens start og udgang værdiansat til gennemsnitsprisen i den pågældende periode. Denne metode kan dog kun anvendes, hvis priserne er stabile i den pågældende periode, eller hvis priserne og størrelsen af lageret vokser eller falder i konstant rytme i regnskabsperioden.

2.179.Denne kvantitative metode kan dog ikke anvendes på vegetabilsk produktion på grund af de ændringer i priser og mængder, som følger af produktionsprocessen og udbuds- og efterspørgselsstrukturen. 🡺3 Dette særlige problem inden for landbruget erkendes i ENS 2010 (jf punkt 3.153, litra c). 🡸

2.180.Der må også tages hensyn til, at lagerændringer som defineret i punkt 2.175 kun er én af bestanddelene i ændringerne i lagrenes værdi mellem begyndelsen og udgangen af regnskabsperioden. Ved hjælp af en grundlæggende regnskabsmæssig bogholderiligning knyttes primostatus og ultimostatus for aktiver på lager sammen:

Værdien af slutlageret i ultimopriser
- Værdien af startlageret i primopriser =	Lagerændringer (tilgang - afgang - tab)
	+ nominelle kapitalgevinster (-tab)
	+ andre mængdeændringer

2.181.Disse nominelle kapitalgevinster og -tab samt de øvrige mængdeændringer 29 skal ikke indgå i produktionen, men i kontoen for øvrige ændringer i aktiverne (henholdsvis i omvurderingskontoen og i kontoen for andre ændringer i mængden af aktiver).

2.182.Lagerændringerne er inden for LR vanskeligst at beregne for de vegetabilske produkters vedkommende. Der er jo her tale om sæsonbetonede produkter, som først indgår på lageret efter høsten, og hvor afgangen strækker sig over flere måneder efter høsten og ofte fortsætter i det følgende regnskabsår. Prisen kan også variere betragteligt fra det ene regnskabsår til det andet og endda også inden for det samme regnskabsår.

c)Lagerændringer vedrørende dyr og animalske produkter

2.183.Ved værdiansættelse af lagerændringer vedrørende husdyr er det uden betydning, om dyrene er vokset op i landet siden fødslen, eller om de unge dyr er blevet importeret fra udlandet for derefter at blive opfedet i landet. Når de importerede dyr overtages af den indenlandske bedrift, naturaliseres de så at sige og indgår derefter i den indenlandske produktion.

2.184.For at kunne værdiansætte ændringerne i lageret af husdyr ved referenceperiodens udgang er det nødvendigt at skelne mellem husdyr, som har karakter af lager, og husdyr, der er faste aktiver (jf. punkt 2.140 og 2.203). For første kategori husdyrs vedkommende er værdien i basispriser summen af produktionsomkostningerne i levetiden for et gennemsnitligt dyr i de forskellige husdyrklasser indtil udgangen af referenceåret med tillæg af et skønnet overskud af produktionen eller en skønnet blandt indkomst (jf. punkt 2.177). Hvis dyret oprindelig blev importeret, kan anskaffelsesprisen på importtidspunktet betragtes som bestående af summen af produktionsomkostningerne indtil dette tidspunkt.

2.185.På grund af den sædvanligvis regelmæssige prisudvikling for husdyr er det muligt at værdiansætte ændringerne i lagrene af dyr ved en simpel approksimationsmetode, hvor nominelle kapitalgevinster (ekskl. kapitaltab) ikke tages i betragtning. For hver husdyrkategori multipliceres ændringen i husdyrbestanden mellem udgangen og begyndelsen af regnskabsperioden med gennemsnitsprisen i referenceperioden.

d)Lagerændringer vedrørende sæsonbetonede produkter

2.186.På grund af den uregelmæssige pris- og mængdeudvikling for sæsonbetonede produkter (jf. punkt 2.179 og 2.182) er den kvantitative metode ikke en god tilnærmelse til PIM-metoden i forbindelse med disse produkter. Hvis man anvender den kvantitative metode, kan det medføre, at nominelle kapitalgevinster og -tab kommer til at indgå i lagerændringerne. Dette problem kunne løses ved at måle lagerændringerne over kortere perioder end referenceperioden (f.eks. kvartalsvis), da disse underperioder ville være mere homogene med hensyn til pris- og mængdeudviklingen. Denne metode er dog ofte vanskelig at anvende på grund af manglende basisdata.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra ggg)

2.187.For at kunne finde frem til en anden værdiansættelsesmetode for lagre af sæsonbetonede produkter er det nødvendigt at undersøge prisudviklingen for de varer, der er oplagret. Prisen på en vare kan under oplagringen variere af mindst tre grunde (2008 SNA, punkt 6.143):

–produktionsprocessen er tilstrækkelig lang til, at en produktion, der er igangsat markant længe før levering, ganges med diskonteringsfaktorer

–varens fysiske egenskaber kan forbedres eller forværres med tiden

–der kan være sæsonbetonede faktorer, som påvirker udbuddet eller efterspørgslen og således indebærer regelmæssige og forudsigelige ændringer i prisen i årets løb, uden at varens fysiske egenskaber nødvendigvis ændres.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 5, litra hhh)

2.188.Forskellen mellem den pris, hvortil varerne er indgået på lageret, og den pris, hvortil de afgår fra lageret, bør afspejle værdien af en supplerende produktion, der har fundet sted under oplagringen (2008 SNA, punkt 6.143), idet produkter, der udtages fra lageret flere måneder efter høsten, økonomisk set er forskellige fra dem, som indgik på lageret. Denne type produkttilvækst betragtes ikke som en nominel kapitalgevinst.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

2.189.På grundlag af de forskellige bestanddele af ændringerne i lagrenes værdi og de faktorer, der er bestemmende for ændringerne i de oplagrede produkters pris, samt under hensyn til vanskelighederne ved helt at se bort fra kapitalgevinster og -tab ved værdiansættelsen af den sæsonbetonede produktion, anbefales to metoder. De adskiller sig fra hinanden ved, hvordan oplagringsaktiviteten fortolkes, og hvornår den værdiændring, som oplagringen indebærer, registreres. Den første metode er referencemetoden, der skal anvendes ved værdiansættelsen af produktionen og ændringer i lagrene af sæsonbetonede landbrugsprodukter. Den anden metode kan anvendes i mere specifikke tilfælde (hovedsagelig for produkter, hvor priserne er vanskelige at forudsige).

2.190.Referencemetoden består i at fastlægge lagerændringerne som forskellen mellem værdien af årets produktion og værdien af salg (eller andre anvendelser) i samme år 30 . Metoden bygger på den antagelse, at der ikke er mere lager tilbage ved udgangen af afsætningsperioden (udgangen af det første halvår i det følgende kalenderår). Den samlede høstede produktion i året n værdiansættes direkte ved hjælp af den gældende vægtede gennemsnitspris i afsætningsperioden (n/n + 1), og herfra trækkes værdien af alt salg (og andre anvendelser) i det til høståret svarende kalenderår 31 til prisen på tidspunktet for salget (eller de øvrige anvendelser).

2.191.Ved denne referencemetode betragtes oplagring som en prisstigningsfaktor for varerne under oplagringen. Hermed skelnes der mellem oplagringsaktiviteten og virkningerne på varernes pris. Der tages forskud på den værdistigning, som oplagringen medfører, idet den henføres til produktionen i året n (altså høståret, selv om salget strækker sig over to kalenderår). Prisudviklingen kan nemlig forudsiges med nogenlunde sikkerhed, da den er et resultat af forholdsvis regelmæssige og forudsigelige ændringer (jf. punkt 2.187).

2.192.Metoden gør det muligt at reducere indregningen af kapitalgevinster eller -tab i målet for produktionen til et minimum. Den sikrer en konsistens mellem den værdi- og mængdemæssige beregning af produktionen, og man undgår at skulle registrere produktionen på grundlag af produkter under fremstilling (hvor der er behov for data om lagerets størrelse ved årets begyndelse og udgang og de dertil svarende priser). Endelig gør den det lettere at udarbejde regnskaber i faste priser.

2.193.Når der er tale om produkter, hvor det er vanskeligt at forudsige prisen (det gælder f.eks. frugt, grøntsager, kartofler og olivenolie), og hvor lageret i landbrugsbedrifterne er af økonomisk betydning, anbefales en anden metode. Denne metode er mindre konsekvent, når det gælder om at udelukke kapitalgevinster og -tab i målet for produktionen, og indebærer, at oplagringsaktiviteten betragtes som en tidsmæssig forlængelse af produktionsprocessen. Indregningen af prisstigningen for de oplagrede varer udsættes og henregnes til det år, hvor oplagringen finder sted.

2.194.Efter denne anden metode beregnes den sæsonbestemte produktion direkte som summen af salg, øvrige anvendelser og lagerændringer. Lagerændringerne beregnes ved at værdiansætte lagrene ved regnskabsperiodens begyndelse og udgang ved hjælp af de på det pågældende tidspunkt gældende priser.

2.195.Det skal bemærkes, at disse to metoder adskiller sig fra hinanden ved den måde, hvorpå lagerændringerne måles, men ikke ved værdiansættelsen af salg (idet disse værdiansættes til den gældende basispris ved lagerafgangen).

e)Lagerændringer vedrørende vin (fremstillet af druer, der er produceret på samme bedrift)

2.196.Vin er et produkt, der normalt lagres i flere år med henblik på modning. I denne lagringsperiode ændrer kvaliteten sig. Denne lagring af vinen på bedriften kan betragtes som en forlængelse af produktionsprocessen for vinen, idet den vin, der afgår fra lageret, er anderledes end den, der indgik på lageret. Vin på lager skal derfor behandles som et produkt under fremstilling, og værdistigningen som en produktionsstigning, som skal opgøres kontinuerligt.

2.197.Ændringen i vinens værdi kan være en følge af tre faktorer: en kvalitetsændring, ændringer i udbuds- og efterspørgselsstrukturen (dvs. prisforholdet mellem ung og gammel vin) og en generel prisstigning. Mens ændringer i vinens værdi som følge af de to første faktorer skal indgå i målet for produktionen, må stigninger i vinens pris som følge af en generel prisstigning på vin ikke indgå i produktionsværdien; de skal i stedet betragtes som en kapitalgevinst (som registreres på omvurderingskontoen).

2.198.Registreringen af værdistigningen for vinen i produktionsværdien skal ske kontinuerligt i takt med modningen. Dette kræver dog, at man har et stort antal oplysninger om vinlagrenes struktur alt efter produktionsår, kvalitet og produktionsområde samt om den respektive prisudvikling. Da disse oplysninger normalt ikke er til rådighed i medlemsstaterne, kan man ved hjælp af to praktiske metoder tilnærmelsesvis værdiansætte stigningen i vinens værdi som følge af dens modning i landbrugsregnskaberne. Disse to metoder er ganske vist mindre eksakte teoretisk set, men ikke desto mindre acceptable i betragtning af mulighederne for at fremskaffe data. Hvilken af metoderne medlemsstaterne vælger, afhænger af strukturen af deres vinavl og deres statistiske system.

2.199.Anticiperet indregning af vinens modning: Den første metode består i at værdiansætte tilgang til lageret af vin, der skal lagres hos producenten, ved hjælp af salgspriserne for allerede lagret vin i andet halvår. Der tages således forskud på den forventede værdistigning ved lagringen i høstårets produktion. Der er imidlertid kun tale om en del af værdistigningen, da disse vine ikke værdiansættes til deres egentlige salgspris, men til prisen for andre og ældre vine af samme slags. Forskellen mellem den egentlige salgspris og den, der anvendes ved værdiansættelsen af lagertilgangen, registreres ikke i produktionsværdien, da den fortolkes som en kapitalgevinst (idet det bemærkes, at denne forskel først og fremmest skyldes inflationen). Når der på denne måde ikke foretages nogen sondring mellem høstårene for de vine, der er på lager eller sælges, forudsætter metoden, at markedet for kvalitetsvine er homogent med hensyn til vinens alder.

2.200.Udskudt indregning af vinens modning: Den anden metode består i at værdiansætte lagertilgang til prisen for ikke‑modnede vine på høsttidspunktet og først registrere værditilvæksten for denne vin under fremstilling (dvs. prisstigning som følge af modningen ekskl. virkningen af den generelle prisændring for vin), når den modne vin sælges. Da salget værdiansættes til årets gennemsnitspris, henregnes enhver stigning i værdien mellem høståret og salgsåret til produktionen i salgsåret (og fordeles således ikke tidsmæssigt). Denne metode kræver flere data om vinlagrenes struktur, da den forudsætter, at fordelingen af lagrene (og lagerafgangene) pr. høstår kendes. Den kan dog give et mere præcist billede af salget og lagrene af de forskellige årgange.

2.201.Ingen af de to praktiske metoder giver mulighed for at fordele vinens værdistigning som følge af modningen tidsmæssigt: Ved den ene metode registreres den på forhånd og ved den anden efterfølgende. Denne ulempe er af forholdsvis mindre betydning, hvis man går ud, at der er en vis tidsmæssig stabilitet i produktionen af modnet vin. Den første metode forekommer mest hensigtsmæssigt, hvis den gennemsnitlige aldringstid er kort.

3.Registrering af dyr som faste bruttoinvesteringer eller lagerændringer

2.202.Som nævnt i punkt 2.140 og 2.151 registreres ændringer i husdyrbestanden (inden for landbrugsstatistikken), enten som faste bruttoinvesteringer eller som lagerændringer, afhængigt af hvilken type dyr der er tale om.

a)Definition

2.203.Der er tale om faste bruttoinvesteringer i dyr, når dyrene er faste aktiver, der anvendes løbende i produktionsprocessen. Dyrene opdrættes af hensyn til den produktion, de leverer regelmæssigt. Der er f.eks. tale om avlsdyr, malkekvæg, trækdyr samt får og andre dyr, der opdrættes på grund af deres uld. Derimod betragtes dyr, der er produceret i en løbende eller forudgående periode, og som beholdes med henblik på salg eller anvendelse til andre produktionsformål eller andre formål på et senere tidspunkt, som lager. Der er her tale om dyr, der opdrættes for kødets skyld, f.eks. kødkvæg og fjerkræ.

b)Registrering af import af dyr

1.Dyr, der er faste aktiver

2.204.Hvis dyrene på importtidspunktet klart kan identificeres som faste aktiver, skal de udelukkende registreres som anskaffelser under faste bruttoinvesteringer (jf. punkt 2.149 og 2.150). I de faste bruttoinvesteringer inden for landbrug indgår naturligvis kun dyr, der er købt af landbrugserhvervet, og ikke f.eks. rideheste til privat brug eller dyr, der anskaffes til andre formål.

2.Dyr, der er lager

2.205.Hvis dyrene på importtidspunktet derimod klart kan identificeres som lager (f.eks. kødkvæg), betragtes importen af dem som en lagertilgang af produkter under fremstilling, og trækkes således fra salget (negativt salg) ved beregningen af produktionen (jf. punkt 2.069).

3.Bogføring

2.206.Det er ofte vanskeligt på grundlag af de data, der er til rådighed, at skelne konsekvent mellem de forskellige kategorier af dyr. Derfor skal værdien af samtlige importerede dyr (dyr, der klassificeres som faste aktiver eller lager, men med undtagelse af dyr, som er beregnet til umiddelbar slagtning) trækkes fra salget ved beregningen af produktionen. Hvis de på et givet tidspunkt overføres til bestanden af produktionsdyr (dvs. faste aktiver), registreres de som faste aktiver produceret for egen regning i den referenceperiode, hvor overførslen finder sted (på samme måde som dyr, som produceres og opdrættes i landet selv, og som efterfølgende overføres til bestanden af produktionsdyr) (jf. punkt 2.069 og 2.070).

2.207.Det bemærkes, at dyr, der importeres med henblik på umiddelbar slagtning, registreres som importeret af de nationale slagterier og ikke indgår i LR, da disse er begrænset til at give et billede af den indenlandske landbrugsproduktion.

c)Registrering af handel med dyr mellem landbrugsenheder

2.208.Dyr, der er faste aktiver: Handel med disse dyr registreres under de faste bruttoinvesteringer som anskaffelser eller afhændelser af faste aktiver (tjenester i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten registreres i køberprisen). Når salg og køb finder sted i samme regnskabsperiode, opvejer disse strømme hinanden, og kun tjenesterne i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten registreres som faste bruttoinvesteringer (jf. punkt 2.068).

2.209.Dyr, der er lager: Køb og salg heraf registreres kun, hvis de finder sted i to forskellige regnskabsperioder. Tjenester i forbindelse med handelen, som indgår i køberprisen, skal fratrækkes produktionsværdien, når handelen finder sted i samme regnskabsperiode (jf. punkt 2.067).

2.210.På grund af den særlige behandling af handelen med dyr mellem landbrugsenheder og importen af dem findes der ikke forbrug i produktionen af »husdyr og animalske produkter«.

d)Ikke‑landbrugsdyr

2.211.Opdræt af væddeløbsheste, rideheste, hunde, katte, stuefugle, zoo- og cirkusdyr og tyre til tyrefægtning hører til de aktiviteter, som er omfattet af landbrugserhvervet, uanset om det sker med henblik på avl, kødproduktion, fritidsformål eller sportsarrangementer (jf. punkt 1.75). Anvendelsen af disse dyr til tjenester indgår imidlertid kun i landbrugserhvervet, hvis aktiviteterne udøves af landbrugsenheder som ikke‑separable biaktiviteter. Husdyr, som avles af enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet, indgår ikke i LR (jf. punkt 1.24).

2.212.Salget af sådanne dyr kan ske:

–til husholdninger: senere transaktioner vedrørende disse dyr vedrører ikke LR

–til andre erhverv: en vagthund, et cirkusdyr eller en væddeløbshest mv.; disse indgår i de faste bruttoinvesteringer i købererhvervet.

III.FORDELINGSTRANSAKTIONER OG ANDRE STRØMME

A.DEFINITION

3.001.Fordelingstransaktioner er transaktioner, som

–fordeler værditilvæksten i produktionsleddet på arbejdskraft, kapital og myndigheder

–omfordeler indkomst og formue.

3.002.🡺1 ENS 2010 🡸 skelner mellem løbende overførsler og kapitaloverførsler, hvoraf sidstnævnte kategori i højere grad betragtes som en omfordeling af opsparing eller formue end indkomst.

3.003.Da LR er baseret på et enkelt erhverv, er der kun medtaget visse fordelingstransaktioner i dette kapitel. Det gælder først og fremmest de fordelingstransaktioner, som er opført på primærindkomstfordelingskontiene, navnlig indkomstdannelseskontoen og kontoen for virksomhedsindkomst (jf. kontiene for LR, punkt 1.38-1.48). Indkomstdannelseskontoen omfatter fordelingstransaktioner som andre produktionsskatter, andre produktionssubsidier og aflønning af ansatte. På kontoen for virksomhedsindkomst er opført visse formueindkomster (hovedsagelig leje af jord, renter og formueindkomst henført til forsikringstagere). Endvidere beskrives fordelingstransaktioner, som svarer til investeringstilskud og »andre kapitaloverførsler« på kapitalkontoen.

3.004.Derimod medtages ikke fordelingstransaktioner vedrørende visse formueindkomster (navnlig udloddet selskabsudbytte), løbende indkomst- og formueskatter mv. Bogføringen af disse transaktioner er statistisk set kun mulig og er kun formålstjenlig, hvis man betragter grupper af institutionelle enheder, dvs. sektorer eller delsektorer (jf. punkt 1.06).

B.GENERELLE REGLER

1.Referenceperiode

3.005.Referenceperioden for LR er kalenderåret.

2.Enheder

3.006.Værdierne anføres i millioner af den nationale valutaenhed.

3.Registreringstidspunkt for fordelingstransaktioner

3.007.Som nævnt i punkt 2.008 registreres strømmene i henhold til 🡺1 ENS 2010 🡸 (specielt produkttransaktioner og fordelingstransaktioner) efter optjeningstidspunkt, dvs. på det tidspunkt, hvor økonomiske værdier skabes, omdannes eller afvikles, eller når fordringer eller gæld opstår, omdannes eller afvikles, og ikke på det tidspunkt, hvor betaling reelt finder sted. Dette registreringsprincip (baseret på rettigheder og forpligtelser) gælder for alle strømme, såvel monetære som ikke‑monetære, og uanset om de finder sted mellem enheder eller inden for samme enhed. Visse undtagelser kan dog af praktiske grunde være berettiget.

3.008.De forskellige fordelingstransaktioner registreres på følgende tidspunkter:

a)Aflønning af ansatte

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra a)

3.009.Lønninger og faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger registreres i den periode, hvor arbejdet udføres. Dog registreres bonusser og andre ekstraordinære beløb, når de forfalder til betaling (jf. ENS 2010, punkt 4.12).

🡻 138/2004

b)Produktionsskatter og -subsidier

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra b)

3.010.Produktionsskatter registreres, når de skattepligtige aktiviteter, transaktioner eller andre begivenheder finder sted (jf. ENS 2010, punkt 4.26). Produktionssubsidier registreres ligeledes, når den pågældende transaktion eller begivenhed (produktion, salg, import mv.) finder sted (jf. ENS 2010, punkt 4.39).

🡻 138/2004

c)Formueindkomst

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra c)

3.011.Renter registreres i den regnskabsperiode, de forfalder, uanset om de rent faktisk udbetales eller løbende lægges til det skyldige lånebeløb (jf. ENS 2010, punkt 4.50 ff.). Jordrente mv. registreres ligeledes i den periode, de forfalder (jf. ENS 2010, punkt 4.75).

🡻 138/2004

d)Kapitaloverførsler

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra d)

3.012.Kapitaloverførsler (investeringstilskud eller andre overførsler) registreres på det tidspunkt, hvor betalingen skal foretages (eller i tilfælde af overførsler i naturalier, når ejendomsretten til aktivet overdrages eller gælden eftergives) (jf. ENS 2010, punkt 4.162 og 4.163).

🡻 138/2004

4.Generelle bemærkninger om værditilvækst

3.013.Værditilvæksten er saldoposten på produktionskontoen. Den beregnes som differencen mellem produktionsværdien og værdien af forbruget i produktionen (uanset hvilket produktionsbegreb, der anvendes, da forbruget i produktionen ændres tilsvarende). Denne størrelse er et vigtigt element til måling af en økonomis eller et erhvervs produktivitet. Den kan registreres brutto (bruttoværditilvækst) eller netto (nettoværditilvækst), dvs. før eller efter fradrag af forbruget af fast realkapital. Nettoværditilvæksten er eneste post på indkomstdannelseskontoens tilgangsside. I lighed med den fremgangsmåde, der anvendes til værdiansættelse af produktionen (basispriser) og forbrug i produktionen (køberpriser) opgøres nettoværditilvæksten i basispriser.

3.014.Ved fra værditilvæksten i basispriser at trække andre produktionsskatter og dertil lægge andre produktionssubsidier fremkommer værditilvæksten i faktorpriser. Nettoværditilvæksten i faktorpriser er aflønningen af produktionsfaktorerne.

C.AFLØNNING AF ANSATTE

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra e)

(jf. ENS 2010, punkt 4.02-4.13)

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra f)

3.015.🡺1 Aflønning af ansatte omfatter de samlede ydelser i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte for det arbejde, de har leveret i regnskabsperioden (jf. ENS 2010, punkt 4.02). 🡸 Aflønning af ansatte kan opdeles i:

–bruttolønninger i kontanter og bruttolønninger i naturalier

–faktiske og imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger.

3.016.Bruttolønninger i kontanter omfatter følgende ydelser:

a)direkte løn, der udbetales regelmæssigt

b)tillæg for overtid, nat- og weekendarbejde samt for særlige ulemper mv.

c)dyrtids- og stedtillæg

d)tillæg som f.eks. jule- og nytårsgratiale, ferietillæg eller produktivitetsbonus, funktionsgodtgørelser

e)godtgørelse for transport til og fra arbejdsplads 32

f)søgnehelligdagsbetaling, ferie med løn

g)provisioner, drikkepenge, møde- og bestyrelseshonorarer

h)ekstraordinære bonusser eller beløb, der udbetales under en præmieringsordning i forhold til foretagendets driftsresultat

i)arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte

j)særlig fratrædelsesgodtgørelse til ansatte, når udbetalingen ikke sker i henhold til en kollektiv overenskomst

k)kontant boligtilskud fra arbejdsgivere til ansatte.

3.017.Der gøres opmærksom på, at de tal, som registreres her, er bruttolønninger, inkl. skat på lønninger og eventuelle forhøjelser af disse skatter samt lønmodtagerbidrag til sociale ordninger. Såfremt arbejdsgiverne udbetaler nettolønninger til deres ansatte, skal der hertil lægges værdien af disse poster.

3.018.Bruttolønninger i naturalier består af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiverne leverer gratis eller til nedsat pris til deres ansatte, og som de ansatte og deres familie frit kan anvende til opfyldelse af egne behov. De indgår ikke nødvendigvis i produktionsprocessen. Deres værdi svarer til den værdi, som ydelsen repræsenterer: hele varens eller tjenesteydelsens værdi, hvis den leveres gratis, eller forskellen mellem denne værdi og det beløb, den ansatte betaler, hvis varen eller tjenesteydelsen leveres til nedsat pris. Bruttolønninger i naturalier, som indtager en vigtig plads i landbrugsregnskaberne, omfatter:

a)landbrugsprodukter, som leveres gratis eller til nedsat pris til de ansatte som modydelse for præsteret arbejde 33

b)egne boligtjenester, som ydes gratis eller til nedsat pris til de ansatte 34

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra g)

c)varer og tjenesteydelser indkøbt af arbejdsgiverne, når disse varer og tjenesteydelser falder ind under definitionen på lønninger i naturalier (dvs. når de ikke betragtes som forbrug i produktionen). Transport til og fra arbejdspladsen er således en del af de ansattes løn i naturalier, bortset fra transport i arbejdstiden. Denne kategori omfatter købte boligtjenester, vuggestue- og børnehavepladser mv.(jf. ENS 2010, punkt 4.05).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra h)

3.019.Lønninger i naturalier skal opgøres i basispriser eller køberpriser (afhængigt af, om de produceres af eller købes uden for enheden).

3.020.Derimod omfatter bruttolønninger ikke arbejdsgivernes udgifter, når de selv drager nytte heraf, og udgifterne således anvendes i foretagendets interesse. Det drejer sig bl.a. om følgende udgifter: tillæg eller godtgørelse til de ansatte for udgifter til rejser, udstationering og flytning i forbindelse med udøvelsen af deres funktioner, repræsentationsomkostninger, som de ansatte har afholdt på foretagendets vegne, udgifter til faciliteter på arbejdspladsen (f.eks. til sport og rekreative formål). Godtgørelser til de ansatte for indkøb af værktøj og specialbeklædning, (inkl. den del af deres løn, som de ansatte selv i henhold til ansættelsesvilkårene skal bidrage med til sådanne indkøb) er heller ikke medregnet i denne kategori. 🡺1 Alle disse udgifter registreres som arbejdsgiverens forbrug i produktionen (jf. ENS 2010, punkt 4.07). 🡸.

3.021.Arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger omfatter de bidrag til sociale ordninger, der påhviler arbejdsgiverne til sikring af de ansattes ret il sociale ydelser, der henhører under aflønning af ansatte (dog ekskl. lønmodtagerbidrag til sociale ordninger, som fratrækkes bruttolønningerne (jf. punkt 3.017). Disse arbejdsgiverbidrag kan være faktiske eller imputerede.

3.022.De faktiske bidrag omfatter arbejdsgivernes betalinger til dækning af lovbefalede, overenskomstmæssige, kontraktmæssige og frivillige bidrag til sikring mod sociale risici og opfyldelse af sociale behov. Disse bidrag betales til sikringsinstitutionerne (socialsikringsmyndigheder eller private sikringsordninger). Selv om disse bidrag betales direkte til sikringsinstitutionerne, betragtes de alligevel som en del af aflønningen af ansatte, som disse betaler videre til sikringsinstitutionerne.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra i)

3.023.Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger er modstykket til andre ydelser fra socialforsikringsordninger, som arbejdsgiverne betaler direkte til deres ansatte eller tidligere ansatte samt andre ydelsesberettigede uden om forsikringsselskaber eller selvstændige pensionskasser 35 (jf. ENS 2010, punkt 4.10). Disse bidrag registreres i den periode, hvor arbejdet udføres (som modpostering til obligatoriske sociale ydelser), eller når ydelserne præsteres (som modstykke til frivillige sociale ydelser). Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger opdeles i to kategorier: a) imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger og b) imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger (ENS 2010, punkt 4.10 og 4.97).

🡻 138/2004

3.024.Det bør understreges, at det i LR forholder sig således, at når produktionsenhederne er oprettet som enkeltmandsvirksomheder, inkluderer aflønning af ansatte ikke lønnen for det arbejde, som på bedriften udføres af indehaveren og dennes ulønnede familiemedlemmer. Disse personer har andel i den blandede indkomst, som er saldoposten på indkomstdannelseskontoen for enkeltmandsvirksomheder. Når produktionsenhederne er oprettet som selskaber (jf. punkt 5.09 og 5.10), registreres al aflønning som aflønning af ansatte.

D.PRODUKTIONS- OG IMPORTSKATTER

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra j)

(jf. ENS 2010, punkt 4.14-4.29)

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra k)

3.025.Produktions- og importskatter er obligatoriske, ensidige betalinger i kontanter eller naturalier, som opkræves af sektoren offentlig forvaltning og service eller Unionens institutioner på produktion og import af varer og tjenester, beskæftigelse af arbejdskraft samt ejendomsret eller brugsret til jord, bygninger eller andre aktiver, der anvendes i produktionen. 🡺1 Disse skatter skal betales, uanset om der opnås fortjeneste eller ej (ENS 2010, punkt 4.14). 🡸

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra l)

3.026.Produktions- og importskatter opdeles på følgende måde:

–produktskatter (D.21):

–moms (D.211)

–importskatter og told eksklusive moms (D.212), og

–produktskatter eksklusive moms og importskatter (D.214)

–andre produktionsskatter (D.29).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra m)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra n)

1.Produktskatter

3.027.Produktskatter betales pr. enhed af en bestemt vare eller tjeneste, som indgår i en transaktion. 🡺1 Skatterne beregnes som et bestemt pengebeløb pr. mængdeenhed af varen eller tjenesten eller som en bestemt procentdel af varers og tjenesters enhedspris eller værdi (ENS punkt 2010, 4.16). 🡸

3.028.🡺2 Merværdiafgifter er skatter på varer og tjenester, der opkræves successivt af foretagenderne, og som til sidst opkræves samlet hos de endelige købere (jf. ENS 2010, punkt 4.17). 🡸 Disse afgifter omfatter moms (merværdiafgift) samt andre fradragsberettigede afgifter, der anvendes efter regler, der kan sidestilles med reglerne for moms 36 .

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra o)

3.029.Importskatter og told eksklusive moms er obligatoriske betalinger, der opkræves af den offentlige forvaltning og service eller Unionens institutioner på importerede varer eksklusive moms, inden disse frit kan omsættes på det økonomiske område, samt på tjenesteydelser, der af ikke‑residente enheder leveres til residente enheder (jf. ENS 2010, punkt 4.18).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra p)

3.030.🡺1 De omfatter told og andre importskatter som afgifter på importerede landbrugsprodukter, monetære udligningsbeløb på import, forbrugsskatter mv. 🡸 De betales af importørerne og væltes normalt over på bedriftsindehaveren, som køber produkterne, således at de kommer til at indgå i køberprisen for varerne og tjenesteydelserne. Når produktionsmidler importeres direkte af landbrugsproduktionsenheden, skal told, ikke‑fradragsberettigede momsbeløb og monetære udligningsbeløb medregnes i den køberpris, som opføres i LR.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra q)

3.031.Produktskatter eksklusive moms og importskatter omfatter skatter, der skal betales i forbindelse med produktion, eksport, salg, overdragelse, leasing eller levering af varer og tjenester, eller i forbindelse med disses anvendelse til eget forbrug eller egne investeringer (jf. ENS 2010, punkt 4.19 og 4.20).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra r)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra s)

3.032.For landbrugets vedkommende omfatter disse skatter følgende:

–sukkerroeafgifter

–bøder for overskridelse af mælkekvoter

–medansvarsafgifter, som tidligere var pålagt mælk og korn.

3.033.Da produktionen registreres i basispriser, registreres produktskatterne på produktionskontoen (jf. punkt 2.083-2.087) og er ikke opført på indkomstdannelseskontoen. De registreres, når de aktiviteter, transaktioner eller begivenheder, som udløser forpligtelsen til at betale, finder sted. I LR foretages registreringerne uden den fradragsberettigede moms, og den eneste skat på omsætningen, der optræder heri, er den ikke‑fradragsberettigede moms. Derfor bogføres moms ikke, undtagen i det særlige tilfælde, hvor underkompensation for moms opføres under andre produktionsskatter (jf. punkt 3.048, litra g)).

3.034.Produktskatter (undtagen moms), som pålægges visse produkter i landbrugets forbrug i produktionen, skal på produktionskontoen medregnes i køberprisen for forbruget i produktionen (jf. punkt 2.111-2.114). Dette gælder f.eks. skatter, som i visse medlemsstater opkræves på sukker og alkohol, der anvendes til fremstilling af vin. Disse skatter, som er skatter på produkter fra landbrugsfødevareindustrien, skal lægges til værdien af landbrugserhvervets forbrug i produktionen.

2.Behandling af moms

3.035.🡺1 Den momsordning, der er beskrevet i ENS 2010, punkt 4.17, er den normale momsordning, ifølge hvilken hvert enkelt foretagende fra det beløb, det skylder i form af moms på sin egen omsætning, kan trække det afgiftsbeløb, det har betalt på sine indkøb af produkter til forbrug i produktionen eller af kapitalgoder. 🡸 Men ved siden af den normale momsordning eksisterer der særlige bestemmelser for landbruget (momsordninger med faste satser), som varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

3.036.De værdiansættelsessystemer, der anvendes i medlemsstaterne, kan opdeles efter de to anvendte hovedformer for kompensation for den moms, der betales ved indkøb:

–kompensation via prisen. I dette tilfælde sælger landmænd, som er underlagt standardsatsordningen, deres produkter til en pris, som er forøget med standardsatsen, men de betaler ikke den fakturerede moms til skattemyndighederne, eftersom den moms, de fakturerer og tilbageholder, beregnes på en sådan måde, at den så nøjagtigt som muligt udligner den moms, de har betalt på deres indkøb

–kompensation i form af tilbagebetaling. I dette tilfælde sælger landmændene deres produkter ekskl. moms. Efter at have anmodet herom modtager de senere fra skattemyndighederne en tilbagebetaling, der beregnes som en fast procentdel 37 af deres salg, som kompensation for den moms, de har betalt på deres indkøb.

a)Definitioner

3.037.Følgende begreber, som vedrører den normale momsordning, gælder også for standardsatsordninger:

a)faktureret moms (moms faktureret af producenten): dvs. den moms, der beregnes efter den sats, der gælder for det solgte produkt, og som faktureres alle indenlandske købere

b)moms faktureret producenten på forbrug i produktionen: dvs. den moms, der beregnes efter den sats, der gælder for det købte produkt, og som producenten har betalt på sit forbrug i produktionen; den kaldes også fradragsberettiget moms på forbrug i produktionen 38

c)moms faktureret producenten ved køb af faste aktiver: Den kaldes fradragsberettiget moms på køb af kapitalgoder

d)moms, som producenten skal betale af sine løbende transaktioner: dvs. forskellen mellem moms faktureret af producenten og moms faktureret producenten på dennes indkøb af produkter til forbrug i produktionen (a - b)

e)samlet moms, der skal betales af producenten: dvs. forskellen mellem moms faktureret af producenten og den samlede moms faktureret producenten på dennes indkøb af produkter til forbrug i produktionen og af faste aktiver (a - b - c).

3.038.🡺2 I ENS 2010, punkt 4.17, er der fastsat en metode til registrering af momsen. 🡸 Der er tale om et »nettoregistreringssystem«, dvs. at priserne på anvendelse og tilgang registreres eksklusive fradragsberettiget moms.

3.039.Set ud fra et skattemæssigt synspunkt betragtes momsen som en »midlertidig postering« hos producenterne, således at den fradragsberettigede moms, som producenterne skal betale på deres indkøb, ikke udgør en del af de reelle omkostninger, som producenterne beregner, men kun skal betragtes som en acontobetaling eller forudbetaling af den moms, de skal beregne af deres egen omsætning, hvorved de blot skal betale forskellen til skattemyndighederne. Da det som regel er slutforbrugeren af et produkt, der skal betale den moms, som produktet er belagt med, optræder producenten af dette produkt, og sammen med ham producenterne af det hertil nødvendige forbrug i produktionen, i realiteten som skatteopkræver. Omvendt skal momsen betragtes som en del af omkostningerne, hvis producenten ikke har mulighed for at fratrække (eller få godtgjort) den afgift, der skal betales af indkøbene (ikke‑fradragsberettiget moms).

b)Anvendelse af nettoregistreringsmetoden

3.040.For landmænd, som er underlagt den normale ordning, er der ikke noget registreringsproblem; moms faktureret på solgte eller på anden måde afhændede produkter medregnes ikke i LR og skal ikke inkluderes i nogen output-pris, som anvendes til at værdiansætte den endelige produktion; den fradragsberettigede moms, som betales på indkøb af produkter til forbrug i produktionen og af faste aktiver, medregnes heller ikke i de pågældende priser ved beregningen af udgifterne.

3.041.Derimod har landmænd, som er underlagt en af de to standardsatsordninger (jf. punkt 3.035 ff), et registreringsproblem. Det er klart, at den kompensation, de forskellige landmænd får, kun sjældent vil svare nøjagtigt til den moms, de har betalt på deres indkøb. Når der er tale om standardsatsordninger, vil metoden til registrering af momsen blive gennemført på samme måde som den, der anvendes i forbindelse med den normale ordning, dvs. eksklusive moms for de forskellige bestanddele af den endelige produktion og eksklusive fradragsberettiget moms for de forskellige bestanddele af forbruget i produktionen og af faste bruttoinvesteringer.

Forskellen mellem den standardgodtgørelse, som landmænd, der er underlagt standardsatsordningen, får, og den moms, de kunne have trukket fra, hvis de havde været underlagt den normale momsordning, udgør over- eller underkompensation. Enhver over- eller underkompensation skal registreres særskilt i LR.

3.042.Metoden til registrering af over- eller underkompensation for moms i forbindelse med standardsatsordningerne er følgende:

–overkompensation for moms betalt på indkøb registreres som andre driftssubsidier under posten »Andre produktsubsidier«

–underkompensation for moms betalt på indkøb registreres som andre produktionsskatter under posten »Andre produktionsskatter«.

»Moms betalt på indkøb« er moms, som landmænd underlagt standardsatsordningen kunne have trukket fra, hvis de havde været underlagt den normale momsordning.

3.043.Denne registreringsmetode har den fordel, at den sikrer en homogen behandling af landbrugsproduktionen, forbruget i produktionen og de faste bruttoinvesteringer, uanset hvilken momsbeskatningsform landmændene er underlagt. Desuden opnås en symmetrisk behandling af over- eller underkompensation for moms sammenlignet med bruttoværditilvæksten i basispriser, hvorved det bliver muligt at beregne bruttoværditilvæksten i basispriser uafhængigt af det anvendte momsbeskatningssystem, hvilket fremmer harmoniseringen og sammenligneligheden af medlemsstaternes landbrugsregnskaber (jf. punkt 3.033).

3.Andre produktionsskatter

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra t)

3.044.Andre produktionsskatter er alle skatter, som foretagenderne skal betale i forbindelse med deres produktionsaktiviteter, uanset værdien og mængden af de producerede eller solgte varer og tjenester (jf. ENS 2010, punkt 4.22). De kan opkræves på jord, faste aktiver eller arbejdskraft i produktionen eller på visse aktiviteter eller transaktioner.

🡻 138/2004

3.045.Andre produktionsskatter er de eneste skatter, som registreres på erhvervets indkomstdannelseskonto. De opføres under de erhverv eller sektorer, som betaler dem (betalingskriteriet).

3.046.De skatter, som registreres på indkomstdannelseskontoen for landbrugserhvervet skal opfylde følgende betingelser:

a)de skal være obligatoriske

b)de skal betales direkte af landbrugserhvervet

c)de betales til sektoren offentlig forvaltning og service eller til Unionens institutioner

d)de skal være i overensstemmelse med definitionen af andre produktionsskatter (jf. punkt 3.044).

3.047.Da de offentlige finansers historiske udvikling har været meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, findes der en lang række forskellige produktionsskatter i Unionen. Inden for landbruget er der to former for andre produktionsskatter, som har stor betydning: ejendomsskat og skat på motorkøretøjer.

3.048.Inden for landbruget er de vigtigste andre produktionsskatter:

a)ejendomsskatter og andre skatter på jord og bygninger, der anvendes i produktionen (uanset om landbrugsbedrifterne ejer eller lejer jorden)

b)skatter på brugen af faste aktiver til produktionsformål, f.eks. motorkøretøjer, maskiner og andet udstyr (uanset om landbrugsbedrifterne ejer eller lejer dem)

c)skatter på udbetalt lønsum

d)miljøafgifter på produktionsaktiviteter

e)skatter på erhvervsmæssige tilladelser, såfremt disse udstedes automatisk mod betaling af det krævede gebyr. Hvis der til disse betalinger er knyttet en kontrolfunktion (f.eks. kontrol af faglige kvalifikationer mv.), skal de betragtes som køb af tjenesteydelser fra den offentlige forvaltning og service og registreres som forbrug i produktionen (medmindre disse beløb ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved de præsterede tjenesteydelser) (jf. punkt 2.109, litra o))

f)vandafgifter, der betales som skatter og ikke efter forbruget af vand

g)underkompensation for moms som følge af anvendelsen af standardsatsordningen (jf. punkt 3.041 og 3.042).

3.049.I overensstemmelse med princippet om registrering på optjeningstidspunktet, registreres produktionsskatterne på det tidspunkt, hvor forpligtelsen til at betale skatten opstår. I forbindelse med underkompensation for moms er det tidspunktet for indkøb af varer og tjenesteydelser til forbrug i produktionen og det tidspunkt, hvor de faste bruttoinvesteringer foretages, som skaber forpligtelsen til at betale moms (og ikke ved tilbagebetalingen).

3.050.Produktionsskatter omfatter ikke:

a)obligatoriske betalinger, der foretages direkte af landbrugserhvervet, men ikke til sektoren offentlig forvaltning og service eller til Unionens institutioner. Disse betalinger betragtes som køb af markedsmæssige tjenesteydelser hos betalingsmodtagerne og bogføres derfor som landbrugets forbrug i produktionen

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra u)

b)morarenter og skattebøder samt ekstra opkrævnings- og ligningsgebyrer, der ikke registreres sammen med de skatter, de er knyttet til, medmindre de ikke kan holdes adskilt fra de pågældende skatter (jf. ENS 2010, punkt 4.133)

🡻 138/2004

c)obligatoriske betalinger, som ikke opkræves af sektoren offentlig forvaltning og service eller Unionens institutioner, og som, selv om de påhviler landbruget, ikke foretages direkte af dette erhverv, men af et forbrugende erhverv. Disse betalinger opføres under det forbrugende erhvervs forbrug i produktionen

d)skatter, som normalt betales af fortjeneste eller formue, såsom udligningsskatter, indkomstskatter, selskabsskatter og formueskatter. Disse bogføres som løbende indkomst- og formueskatter osv. på sekundærindkomstfordelingskontoen

e)arve- og gaveafgifter og ekstraordinære formueskatter. Disse bogføres som kapitalskatter på kapitalkontoen

f)vandafgifter, som direkte eller indirekte beregnes efter vandforbruget.

E.SUBSIDIER

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra v)

(jf. ENS 2010, punkt 4.30-4.40)

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra w)

3.051.Subsidier er løbende, ensidige overførsler, som det offentlige eller Unionens institutioner betaler til residente producenter med henblik på at påvirke produktionsmængden og priserne eller aflønningen af produktionsfaktorerne. Andre ikke‑markedsproducenter kan kun modtage andre produktionssubsidier, hvis disse udbetales i henhold til generelle ordninger, som også er gældende for markeds- og ikke‑markedsproducenter. 🡺1 Efter sædvane registreres produktsubsidier ikke for ikke‑markedsmæssig produktion (P.13) (jf. ENS 2010, punkt 4.30). 🡸

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra x)

3.052.Subsidier kan opdeles i:

–produktsubsidier (D.31):

–importsubsidier (D.311)

–andre produktsubsidier (D.319) og

–andre produktionssubsidier (D.39).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra y)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra z)

1.Produktsubsidier

3.053.Produktsubsidier er subsidier, der betales pr. enhed af producerede eller importerede varer eller tjenester. Subsidiet kan være et bestemt beløb pr. mængdeenhed af varer eller tjenester, eller det kan beregnes efter værdien som en bestemt procent af enhedsprisen. Subsidiet kan endvidere beregnes som forskellen mellem en bestemt indikativpris (»specified target price«) og den pris, som køberen faktisk betaler på markedet. Et produktsubsidie udbetales normalt, når varen produceres, sælges eller importeres. 🡺1 Efter sædvane kan produktionssubsidier kun tildeles markedsmæssig produktion (P.11) eller produktion til eget brug (P.12) (jf. ENS 2010, punkt 4.33). 🡸

3.054.Importsubsidier er subsidier til varer og tjenester, der udbetales, når varerne passerer grænsen til anvendelse på det økonomiske område, eller når tjenesterne leveres til residente institutionelle enheder. 🡺2 De omfatter tab, som opstår, når offentlige handelsorganisationer i overensstemmelse med den vedtagne politik køber produkter fra ikke‑residente enheder og sælger dem til lavere priser til residente enheder (jf. ENS 2010, punkt 4.34). 🡸

3.055.Produktsubsidier medregnes i basisprisen (jf. punkt 2.082-2.086) ved værdiansættelse af produktionen og optræder derfor ikke på erhvervets indkomstdannelseskonto. Produktsubsidier, som ydes til anskaffelse (dvs. import o.a.) af produkter, der anvendes som forbrug i produktionen, eller som faste aktiver, og som resulterer i en nedsættelse i køberpriserne for disse varer, medregnes ved at opgøre forbruget i produktionen eller de faste bruttoinvesteringer i køberpriser (jf. punkt 2.110-2.113). Dette fører således til lavere priser for disse produkter.

🡻 306/2005 Art. 1 og bilag, nr. 1

3.056.Værdiansættelsen af produktionen i basispriser kræver en fundamental sondring mellem produktsubsidier og andre produktionssubsidier. Subsidier på landbrugsprodukter 39 kan udbetales til landbrugsproducenterne eller til andre markedsdeltagere. Kun produktsubsidier, der udbetales til landbrugsproducenterne, lægges til den af producenterne modtagne markedspris, hvorved man når frem til basisprisen. Subsidier på landbrugsprodukter udbetalt til andre markedsdeltagere end landbrugsproducenterne opføres ikke i LR.

🡻 138/2004

3.057.Produktsubsidier registreres på det tidspunkt, hvor den transaktion eller begivenhed, der ligger til grund for tildelingen, finder sted (produktion, salg, import mv.) for at sikre, at der er konsistens med de øvrige konti (dvs. opgørelse af produktionen i basispriser). For eksempel registreres godtgørelser for markafgrøder på høsttidspunktet, mens de særlige præmier til kvæg, ammekøer og præmier til moderfår registreres på det tidspunkt dyrene holdes og/eller ved ansøgning om støtte.

2.Andre produktionssubsidier

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra aa)

3.058.Andre produktionssubsidier består af subsidier undtagen produktsubsidier, som residente produktionsenheder kan få tildelt, når de påbegynder en produktion. Andre ikke‑markedsproducenter kan kun modtage andre produktionssubsidier til deres ikke‑markedsmæssige produktion, hvis disse betalinger fra den offentlige forvaltning og service foretages som led i generelle ordninger, som gælder for både markedsproducenter og ikke‑markedsproducenter (jf. ENS 2010, punkt 4.36). ENS 2010 nævner fire andre produktionssubsidier (jf. ENS 2010, punkt 4.37): subsidier til lønninger eller arbejdskraft, forureningsbekæmpelse, rentestøtte og overkompensation for moms. Denne støtte ydes primært til dækning af produktionsomkostninger eller til ændring af produktionsmetoder.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

3.059.Eftersom produktionen opgøres i basispriser, registreres kun andre produktionssubsidier på indkomstdannelseskontoen (negativ anvendelse).

a)Subsidiemodtagere

3.060.For at kunne modtage subsidier, skal man normalt producere markedsmæssige varer og tjenesteydelser eller varer og tjenesteydelser til eget brug. Markedsmæssige varer og tjenesteydelser er varer og tjenesteydelser, som afsættes eller er beregnet for afsætning på markedet. De omfatter produkter, som sælges, indgår i byttehandel, anvendes til betaling i naturalier eller oplagres til senere anvendelse til et eller flere af ovennævnte formål. Produktion til eget brug omfatter produkter, som samme enhed beholder til konsum eller til faste bruttoinvesteringer. Dog kan ikke‑markedsproducenter modtage andre produktionssubsidier, hvis disse er omfattet af generelle regler, der gælder for både markedsmæssige og ikke‑markedsmæssige producenter.

3.061.Produktionen af markedsmæssige tjenesteydelser omfatter ligeledes handels- og oplagringstjenesteydelser. Der kan således også ydes subsidier til handelsforetagender og markedsregulerende organisationer, hvis funktion er at opkøbe, oplagre og sælge landbrugsprodukter (jf. punkt 3.068 og 3.069 om de markedsregulerende organisationer).

b)Formålet med andre produktionssubsidier

3.062.Andre produktionssubsidier kan i henhold til 🡺1 ENS 2010 🡸 ydes i tilfælde, hvor påvirkning af salgspriserne eller aflønning af produktionsfaktorerne ikke nødvendigvis er subsidiernes primære formål. For eksempel kan der ydes økonomisk støtte til landbrugsproduktionen til bevarelse af kultur- og naturarven, uanset om formålet er at fremme turismen i en bestemt region eller at beskytte jordoverfladen mod erosion, at regulere den naturlige vandbalance eller at påvirke klimaet.

c)Modtagelseskriteriet

3.063.Bortset fra rentestøtte, som er en særlig form for subsidie, bogføres de andre produktionssubsidier på indkomstdannelseskontoen for de erhverv eller sektorer, som har modtaget subsidierne. Resultatet af denne allokeringsmåde er, at LR ikke medregner hele den støtte, som landbruget får tildelt. Ud over den direkte støtte modtager landbrugsproduktionsenheder således subsidier (som defineret i 🡺1 ENS 2010 🡸), som udbetales til erhverv, der befinder sig på et lavere eller højere trin i produktionen og navnlig til markedsregulerende organisationer 40 .

🡻 306/2005 Art. 1 og bilag, nr. 2

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra bb)

3.064.Inden for landbruget omfatter andre produktionssubsidier hovedsagelig følgende støtte:

–subsidier til lønninger og arbejdskraft

–🡺1 rentestøtte (jf. ENS 2010, punkt 4.37.c) til residente produktionsenheder, også selv om formålet er at fremme investeringer 41 🡸. Sådanne subsidier er løbende overførsler, som skal reducere producenternes omkostninger. De betragtes som subsidier til de begunstigede producenter, også når renteforskellen rent faktisk betales direkte af den offentlige forvaltning og service til det pågældende kreditinstitut (fravigelse af modtagelseskriteriet)

–overkompensation for moms som følge af de standardsatser, der ofte anvendes i landbruget (jf. punkt 3.041 og 3.042)

–overtagelse af bidrag til sociale ordninger og ejendomsskatter

–overtagelse af andre omkostninger som f.eks. støtte til privat oplagring af vin og druemost og til omlagring af bordvine (såfremt lagrene ejes af en landbrugsenhed)

–diverse andre produktionssubsidier:

–jordudtagningsstøtte (obligatorisk jordudtagning i forbindelse med hektarstøtte og frivillig jordudtagning)

–udligningstilskud til tilbagekøb af friske frugter og grøntsager fra markedet. Denne støtte udbetales ofte til grupper af markedsproducenter og bogføres som subsidier til landbruget, da der er tale om direkte kompensation for produktionstab

–kvægpræmier i form af sæsonpræmier og ekstensiveringspræmier

–støtte til landbrugsproduktion i ugunstigt stillede og/eller bjergrige områder

–anden støtte, som har til formål at påvirke produktionsmetoderne (ekstensivering, metoder, som reducerer forureningen mv.)

–betalinger til landbrugsbedrifterne som godtgørelse for tab af varer i lagerbeholdninger, f.eks. afgrøder, animalske produkter, der betragtes som produkter under fremstilling, og beplantninger, når disse stadig befinder sig i vækstfasen (jf. punkt 2.040-2.045). Overførsler til dækning af tab af varer i lagerbeholdninger og/eller beplantninger, der anvendes som produktionsfaktorer, registreres derimod som andre kapitaloverførsler på kapitalkontoen.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra cc)

3.065.Det kan være vanskeligt at anvende princippet om registrering efter optjeningstidspunktet i forbindelse med andre produktionssubsidier. Da det er vanskeligt at opstille generelle regler, må princippet anvendes konsistent, smidigt og pragmatisk. Eftersom en lang række subsidier til landbruget er knyttet til produktionen og produktionsfaktorerne (dyrket areal, husdyrbesætning), skal registreringen oftest foretages, når produktionen finder sted, eller når man er i besiddelse af produktionsfaktorerne (især når der er tale om jord og husdyr). Er subsidierne ikke direkte knyttet til produktionen eller produktionsfaktorerne, er det vanskeligt at fastslå, på hvilket tidspunkt den støtteberettigende transaktion finder sted og at skelne det fra det tidspunkt, hvor subsidierne udbetales. I dette specifikke tilfælde registreres subsidierne på modtagelsestidspunktet (modtagelseskriteriet).

3.066.Følgende fremgangsmåde anbefales i disse specifikke tilfælde:

–godtgørelser i forbindelse med jordudtagning: på det tidspunkt, hvor de pågældende arealer angives

–tilbagekøb af produkter (frugter/grøntsager): på samme tidspunkt som den fysiske tilbagetrækning i produktionsåret — og ikke kalenderåret — for at der er overensstemmelse mellem den skønnede produktion med fradrag af tilbagekøbene i produktionsåret og registreringen af subsidierne (under negativ anvendelse) på indkomstdannelseskontoen

–støtte til kvægproduktionen (ekstensiveringspræmie mv.): på det tidspunkt, hvor landbrugsbedriften anskaffer dyrene og på tidspunktet for ansøgningen om støtte

–overtagelse af udgifter (inkl. rentetilskud): på det tidspunkt, hvor udgifterne og renterne forfalder til betaling

–godtgørelse for løbende tab i forbindelse med produktion (afgrøder, husdyr og beplantninger, der stadig er i vækstfasen, jf. punkt 3.064): på det tidspunkt, hvor produktionen registreres i LR (hvis godtgørelsens nøjagtige størrelse er kendt)

–andre subsidier, som ikke er direkte knyttet til produkter eller produktionsfaktorer (direkte indkomststøtte, støtte til ugunstigt stillede områder mv.): det anbefales fortsat at anvende modtagelseskriteriet, eftersom det er vanskeligt at fastslå, hvornår støtteansøgningerne er indgivet, og hvornår beløbets størrelse er kendt.

3.067.Følgende betragtes ikke som subsidier i LR:

–løbende overførsler, som selv om de i henhold til 🡺1 ENS 2010 🡸 er at betragte som subsidier, ikke udbetales til produktionsenheder inden for landbruget. Det drejer sig navnlig om subsidier, der betales til markedsregulerende organer. Selv om støtten kan have indflydelse på landbrugets salgspriser og dermed er til fordel for landbruget, skal den i overensstemmelse med modtagelseskriteriet registreres under den branche, som modtager støtten

–🡺2 de løbende overførsler, som et markedsregulerende organ har udbetalt til landbrugsbedrifterne. De bogføres som en del af produktionen af det produkt, som er grundlag for overførslen, hvis det markedsregulerende organ kun foretager opkøb, salg eller oplagring af varer. 🡸. Hvis det pågældende organ derimod kun udbetaler subsidier, bogføres de løbende overførsler til produktionsenhederne som subsidier (jf. punkt 3.068 og 3.069)

–ekstraordinære betalinger fra erhvervsorganisationer til produktionsenhederne. Disse betalinger kan ikke betragtes som subsidier, da erhvervsorganisationer ikke er offentlige myndigheder

–løbende overførsler fra det offentlige til husholdninger i deres egenskab af forbrugere. De betragtes enten som sociale ydelser eller som diverse løbende overførsler. Til den førstnævnte kategori hører forskellige former for offentlig omstruktureringsstøtte, f.eks. økonomisk støtte til omskoling af landmænd

–kapitaloverførsler: Disse adskiller sig fra løbende overførsler derved, at de indebærer anskaffelse eller afhændelse af et eller flere aktiver for mindst en af transaktionens parter. 🡺2 Hvad enten transaktionen sker i kontanter eller i naturalier, vil den resultere i en dertil svarende ændring i de finansielle eller ikke‑finansielle aktiver på statuskontoen hos den ene eller begge parter i transaktionen (jf. ENS 2010, punkt 4.145). Kapitaloverførsler omfatter kapitalskatter, investeringstilskud og andre kapitaloverførsler (jf. ENS 2010, punkt 4.147). 🡸 De registreres på landbrugssektorens/erhvervets kapitalkonto som ændringer i passiver og nettoformue. Nogle former for støtte til landbruget betragtes som kapitaloverførsler, bl.a. kan nævnes:

–støtte til omstilling af gartnerier/vinarealer (hvortil der ikke er knyttet nogen nybeplantningsforpligtelse), der betragtes som andre kapitaloverførsler

–støtte til omstrukturering af gartnerier/vinarealer (hvortil der er knyttet en nybeplantningsforpligtelse), der betragtes som investeringstilskud

–støtte til ophør med eller nedskæring af mælkeproduktionen: De bogføres som kapitaloverførsler, når de direkte eller indirekte påvirker kvoternes værdi

–overførsler fra den offentlige forvaltning og service til selskaber og kvasi‑selskaber inden for landbrugssektoren til dækning af tab, som er akkumuleret over flere regnskabsår, eller ekstraordinære tab af årsager, der ligger uden for foretagendets kontrol. Sådanne overførsler bogføres under andre kapitaloverførsler

–kompensation fra den offentlige forvaltning og service eller udlandet og/eller Unionens institutioner til ejere af faste aktiver, der anvendes til produktion af landbrugsprodukter, i tilfælde af ekstraordinære tab og tab ved katastrofer, som består i ødelæggelse eller beskadigelse af sådanne aktiver som følge af krigshandlinger, andre politiske hændelser eller naturkatastrofer (jf. punkt 2.045). Disse betalinger bogføres under andre kapitaloverførsler (jf. punkt 3.096)

–eftergivelse af landbrugsproducenters gæld til den offentlige forvaltning og service (f.eks. offentlige lån til en produktionsenhed, som har akkumuleret driftsunderskud over flere regnskabsår). I henhold til 🡺1 ENS 2010 🡸 bogføres disse transaktioner ligeledes under andre kapitaloverførsler

–fritagelse for eller nedsættelse af produktionsskatter, indkomstskat eller formueskat. Skattefritagelse eller -nedsættelse er ikke udtrykkelig nævnt i 🡺1 ENS 2010 🡸 og derfor heller ikke i LR, da det kun er de faktisk opkrævede skatter, som bogføres

–aktier og andre ejerandelsbeviser, som den offentlige forvaltning og service har erhvervet i selskaber og kvasi-selskaber inden for landbruget. Disse registreres under aktier og andre ejerandelsbeviser.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra dd)

d)Markedsregulerende organisationer

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra ee)

3.068.Markedsregulerende organisationer henføres ved en opdeling af økonomien på følgende måde:

a)for så vidt angår organisationer, som udelukkende beskæftiger sig med køb, salg eller oplagring af varer:

i)i erhverv til handel; efter sædvane betragtes denne aktivitet som produktion af ikke‑finansielle, markedsmæssige tjenesteydelser

ii)i institutionelle sektorer til sektoren ikke‑finansielle selskaber og kvasi‑selskaber, hvis disse markedsregulerende organisationer kan betragtes som institutionelle enheder i henhold til ENS 2010; hvis ikke, til den sektor, hvortil enheden på niveauet over hører

b)for så vidt angår organisationer, som udelukkende beskæftiger sig med betaling af tilskud:

i)i erhverv til de erhverv inden for den offentlige forvaltning og service, som omfatter den ikke‑markedsmæssige produktion, da kun det offentlige (bortset fra Unionens institutioner) kan udbetale subsidier i henhold til reglerne i ENS 2010

ii)i sektorer, til sektoren »offentlig forvaltning og service« (jf. det foregående nummer)

c)for så vidt angår organisationer, som beskæftiger sig både med køb, salg eller oplagring og betaling af tilskud:

i)i erhverv, til erhvervet »handel« for så vidt angår de produktionsenheder (lokale faglige enheder), som opkøber, sælger eller oplagrer varer, og til de erhverv inden for den offentlige forvaltning og service, som omfatter den ikke‑markedsmæssige produktion, for så vidt angår de andre produktionsenheder

ii)i sektorer, til sektoren offentlig forvaltning og service, eftersom kun det offentlige kan udbetale subsidier. Bogføring i en anden sektor ville betyde, at de af de markedsregulerende organisationer udbetalte subsidier ikke ville kunne betragtes som subsidier i henhold til ENS 2010.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra ff)

3.069.En nøje overholdelse af modtagelseskriteriet vil betyde, at visse subsidier som defineret i 🡺1 ENS 2010 🡸 ikke optræder i landbrugsregnskaberne, da de bogføres under de erhverv og sektorer, hvortil disse subsidier udbetales. 🡺2 Hvis markedsregulerende organisationer henføres til sektoren »offentlig forvaltning og service«, vil subsidier, der ydes til disse organisationer med henblik på regulering af markedet (salg, oplagring og salg) optræde under anvendelse, men også under tilgang i sektoren offentlig forvaltning og service. 🡸 Således vil den offentlige forvaltning og service kunne yde subsidier (dvs. andre produktionssubsidier) til den offentlige forvaltning og service.

F.FORMUEINDKOMST

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra gg)

(jf. ENS 2010, punkt 4.41-4.76)

🡻 138/2004

1.Definition

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra hh)

3.070.Formueindkomst er den indkomst, som ejeren af et finansielt aktiv eller et materielt, ikke‑produceret aktiv modtager for at stille finansielle midler eller et materielt ikke‑produceret aktiv til rådighed for en anden institutionel enhed (ENS 2010, punkt 4.41).

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra ii)

3.071.I ENS 2010 klassificeres formueindkomster på følgende måde:

–renter (D.41)

–udloddet selskabsudbytte (udbytte og udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber) (D.42)

–reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer (D.43)

–anden investeringsindkomst (D.44): investeringsindkomst henført til forsikringstagere (D.441), investeringsindkomst henført til pensionsopsparere (D.442) formueindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger (D.443)

–jordrente mv. (D.45).

🡻 138/2004

3.072.I LR optræder kun den formueindkomst, som indgår i kontoen for virksomhedsindkomst (jf. kontosystem, punkt 1.38-1.48). Under tilgang registreres på denne konto den indkomst, som enhederne modtager som resultat af deres direkte deltagelse i produktionsprocessen (overskud af produktionen/blandet indkomst) og modtaget formueindkomst, mens der under anvendelse registreres betalt formueindkomst i forbindelse med landbrugsaktiviteter (og ikke‑separable ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter). Almindeligvis kan kontoen for virksomhedsindkomst kun opstilles for institutionelle sektorer, men kan dog beregnes for erhverv, når det er muligt at henføre visse indkomststrømme til lokale faglige enheder.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra jj)

3.073.Kun tre former for formueindkomst er relevante for LR: renter (D.41), jordrente mv. (D.45) og investeringsindkomst henført til forsikringstagere (D.441).

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra kk)

2.Renter

(ENS 2010, punkt 4.42- 4.52)

🡻 138/2004

3.074.Renter er prisen for at låne kapital og består af de beløb, der skal betales på forud fastsatte tidspunkter, og som beregnes som en procentdel (fast eller variabel) af lånebeløbet. I LR er renter modydelsen for lån til dækning af landbrugsbedriftens behov (f.eks. med henblik på anskaffelse af jord, bygninger, maskiner, køretøjer eller andet udstyr), selv om disse anvendes i forbindelse med ikke‑separable ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter.

3.075.Renter omfatter ligeledes betalinger for leasing af faste aktiver inden for landbruget (eventuelt inkl. jord). Kun den del af lejen, der betragtes som et imputeret lån, som leasinggiver yder til leasingtager, registreres som renter (den del, der udgør afdrag bogføres på den finansielle konto).

3.076.Der gøres opmærksom på, at de fiktive renter på egenkapitalen i landbrugsbedrifterne ikke bogføres her; de opføres som virksomhedsindkomst (jf. punkt 5.06). Det beløb, der registreres som renteudgifter, omfatter de rentetilskud, der ydes til landbrug.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra ll)

3.077.Ligeledes registreres rentebetalinger, som enheder under landbrugsbedrifter oprettet som selskaber modtager i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Enkeltmandsvirksomheders renteindtægter medregnes ikke i landbrugserhvervets virksomhedsindkomst, da man fandt, at hovedparten af de rentebærende aktiver ikke er knyttet til enhedernes landbrugsaktivitet, og at det er meget vanskeligt at skelne mellem private aktiver og aktiver, der anvendes i produktionen 42 .

🡻 138/2004

3.078.Renter registreres efter optjeningsprincippet, dvs. som påløbne renter (og ikke som betalte renter).

🡻 909/2006 Art. 1 og bilag I, nr. 5

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra mm)

3.079.Da værdien af de finansielle formidleres tjenester fordeles blandt de forskellige kunder, skal de faktiske rentebetalinger til eller fra de finansielle formidlere korrigeres for at eliminere de marginer, der svarer til de finansielle formidleres implicitte gebyrer. Den skønnede værdi af disse omkostninger trækkes fra de renter, som låntagerne har betalt til de finansielle formidlere, og lægges til de renter, som indskyderne har modtaget. 🡺1 Omkostningerne betragtes som betaling for tjenester, der ydes af de finansielle formidlere til deres kunder, og ikke som rentebetalinger (jf. punkt 2.108 og punkt 2.109, litra i), ENS 2010, punkt 4.51). 🡸

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra nn)

3.Leje (af jord og aktiver i undergrunden)

(ENS 2010, punkt 4.72- 4.76)

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra oo)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra pp)

🡺3 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

3.080.🡺1 Leje er den betaling, som en enhed må erlægge til ejeren af naturkapital (jord og aktiver i undergrunden) som modydelse for at få stillet disse aktiver til rådighed. 🡸 I LR vil denne post hovedsagelig omfatte den lejeafgift, som forpagtere af landbrugsjord betaler til ejerne 43 .

3.081.Når ejeren betaler visse udgifter, som har direkte tilknytning til landbrugsaktiviteten (ejendomsskat, udgifter til vedligeholdelse af jorden mv.), fratrækkes de lejeindtægter, som skal bogføres, disse beløb. Udgifterne bogføres som andre produktionsskatter (ejendomsskatter) eller som forbrug i produktionen (vedligeholdelsesudgifter).

3.082.Leje af jord omfatter ikke leje af bygninger og boliger, der ligger på den. En sådan leje betragtes som betaling for en markedsmæssig tjeneste, som ejeren yder lejeren af bygningen eller boligen og registreres som forbrug af tjenesteydelser i produktionen eller som udgifter til konsum (konti for husholdningerne). Når der ikke foreligger noget objektivt grundlag for opdeling af lejen i henholdsvis leje af jord og leje af bygninger beliggende på den, registreres hele beløbet som leje af jord. 🡺2 Denne regel er en tilpasset version af anbefalingen i ENS 2010 (jf. ENS 2010, punkt 4.73) 44 . 🡸.

3.083.Al leje af jord skal opføres i denne post, uanset om jorden lejes for mere eller mindre end et år.

3.084.Følgelig omfatter leje ikke:

–lejeværdi af boliger i disse bygninger; dette er betalingen for en markedsmæssig tjenesteydelse, som er en bestanddel i det private forbrug (dvs. at lejeren betaler lejen af sin nettorestindkomst)

–lejeudgifter for erhvervsmæssig brug af erhvervsbygninger (jf. punkt 2.109, litra a))

–afskrivninger på bygninger

–udgifter til almindelig vedligeholdelse af bygninger (jf. punkt 2.106)

–ejendomsskat (jf. punkt 3.048, litra a))

–udgifter til forsikring af bygninger (jf. punkt 2.109, litra g)).

3.085.For jord og bygninger, der benyttes af ejeren selv, bogføres ikke nogen fiktiv leje. Leje for benyttelse af immaterielle, ikke‑producerede aktiver, såsom patenter og produktionsrettigheder (mælkekvoter) bogføres som forbrug i produktionen (jf. punkt 2.109, litra n).

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra qq)

4.Investeringsindkomst henført til forsikringstagere (ikke omfattet af LR)

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra rr)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

🡺3 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra ss)

3.086.🡺1 Investeringsindkomst henført til forsikringstagere er forsikringsselskabernes og pensionskassernes samlede primære indkomster fra investering af forsikringstekniske reserver (jf. ENS 2010, punkt 4.68). 🡸 De forsikringstekniske reserver betragtes som forsikringstagernes aktiver. Disse afkast fra investering af forsikringstekniske reserver skal i henhold til 🡺2 ENS 2010 🡸 medregnes som virksomhedsindkomst (tilgang). Indkomsten tildeles forsikringstagerne via posten »formueindkomst henført til forsikringstagere«. Da denne indkomst i praksis tilbageholdes af forsikringsselskaberne, betragtes den som tilbagebetalt til forsikringsselskaberne i form af ekstrapræmier (jf. 🡺2 ENS 2010 🡸, punkt 4.69).

3.087.🡺3 Investeringsindkomst henført til forsikringstagere er ikke omfattet af LR. 🡸 For at være relevant bør et mål for indkomst fra landbrugsaktiviteter

–omfatte alle strømme, som har relation til skadesforsikring (tjenesteydelsens værdi, indkomst henført til forsikringstagere, nettopræmier og erstatninger): I dette tilfælde fremkommer indkomster efter beskrivelse af alle omfordelingstransaktioner, (mellem forsikringstagere og forsikringsselskaber og mellem forskellige perioder), som har relation til skadesforsikring, eller

–kun medregne værdien af tjenesteydelsen (som er endeligt erhvervet fra forsikringsselskabet) (jf. punkt 2.109, litra g)): I dette tilfælde fremkommer den målte indkomst før beskrivelsen af alle disse omfordelingstransaktioner.

For LR vælges løsning nummer to.

G.KAPITALOVERFØRSLER

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra tt)

(jf. ENS 2010, punkt 4.145-4.167)

🡻 138/2004

3.088.De eneste kapitaloverførsler, der er registreret i LR, er modtagne kapitaloverførsler, dvs. investeringstilskud og andre kapitaloverførsler. Disse fordelingstransaktioner bogføres på kapitalkontoen (jf. punkt 1.41 og 1.48).

1.Investeringstilskud

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra uu)

3.089.Investeringstilskud består i kapitaloverførsler i kontanter eller naturalier fra den offentlige forvaltning og service eller udlandet til andre residente eller ikke‑residente institutionelle enheder til hel eller delvis finansiering af anskaffelser af faste aktiver (ENS 2010, punkt 4.152). Investeringstilskud fra udlandet omfatter tilskud betalt direkte af Unionens institutioner via Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra vv)

3.090.Rentestøtte betragtes ikke som investeringstilskud (jf. punkt 3.064), også selv om formålet er at fremme investeringer. Imidlertid mindes der om, at når et tilskud har til formål både at finansiere nedskrivningen af en gæld og betalingen af renterne, og det ikke er muligt at opdele tilskuddet i disse to elementer, registreres hele beløbet som investeringstilskud.

3.091.🡺1 Ud over visse former for støtte udbetalt af EGFL og ELFUL omfatter investeringstilskud til landbruget bl.a.: 🡸

–støtte til omstrukturering af gartnerier/vinarealer, når der hertil er knyttet en nybeplantningsforpligtelse (jf. punkt 3.067)

–det offentliges overtagelse af tilbagebetalingen af lån, som produktionsenheder har optaget til finansiering af deres investeringer

–etableringsstøtte til unge landmænd, når formålet er at finansiere anskaffelse af aktiver.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra ww)

3.092.Investeringstilskud i kontanter registreres, når betalingen skal foretages. Investeringstilskud i naturalier registreres, når ejendomsretten til aktivet overdrages (jf. ENS 2010, punkt 4.162).

🡻 138/2004

2.Andre kapitaloverførsler

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra xx)

3.093.Andre kapitaloverførsler omfatter alle de overførselstransaktioner bortset fra investeringstilskud og kapitalskatter, som — skønt de ikke er indkomstfordelingstransaktioner — bevirker en opsparings- eller formueomfordeling mellem de forskellige indenlandske sektorer og delsektorer eller udlandet. De kan foretages i kontanter eller naturalier (ved gældsovertagelse eller eftergivelse af gæld) og svarer til frivillige formueoverførsler (ESN 2010, punkt 4.164).

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra yy)

3.094.Andre kapitaloverførsler adskiller sig fra investeringstilskud på to punkter:

–kun offentlige myndigheder kan udbetale investeringstilskud, mens alle institutionelle enheder kan udbetale andre kapitaloverførsler

–investeringstilskud er begrænset til betalinger i tilknytning til anskaffelse af et fast aktiv, mens andre kapitaloverførsler kan omfatte enhver anden form for overførsel af opsparede midler eller aktiver mellem enheder.

3.095.Andre kapitaloverførsler kan bestå i kompensation fra den offentlige forvaltning og service eller udlandet til ejere af kapitalgoder, der er blevet ødelagt som følge af krig, andre politiske hændelser eller naturkatastrofer, f.eks. oversvømmelser mv. 🡺1 De omfatter ligeledes overførsler fra den offentlige forvaltning og service til dækning af tab, akkumuleret over flere regnskabsår, eller ekstraordinære tab af årsager, der ligger uden for foretagendets indflydelse (jf. ENS 2010, punkt 4.165). 🡸

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra zz)

3.096For landbrug omfatter disse andre kapitaloverførsler endvidere:

–støtte til definitiv nedlæggelse af frugtplantager eller vinarealer

–støtte til indstilling eller nedskæring af mælkeproduktionen (når det direkte eller indirekte påvirker kvoternes størrelse)

–skadeserstatning for ekstraordinære tab og tab ved katastrofer af faste aktiver, der anvendes i landbrugsproduktionen (f.eks. husdyr og inventar) (jf. punkt 2.045 og 3.067)

–etableringsstøtte til unge landmænd, når formålet ikke er finansiering af anskaffelse af aktiver

–støtte til kompensation for aktivers værdiforringelse eller til nedbringelse af gæld

–større betalinger som erstatning for tingsskade eller personskader, der ikke er dækket af en forsikring (undtagen betalingerne fra offentlig forvaltning og service eller udlandet som beskrevet i ESN 2010 under punkt 4.165, litra a)); betalingerne pålægges af domstolene eller aftales uden om retsvæsenet; eksempler herpå er skadeserstatninger efter store eksplosioner, olieudslip, mv. (ESN 2010, punkt 4.165, litra h)).

🡻 138/2004

3.097.Andre kapitaloverførsler i kontanter registreres, når betalingen skal foretages (og andre kapitaloverførsler i naturalier, når ejendomsretten til aktivet overdrages eller kreditor eftergiver gælden).

H.FORBRUG AF FAST REALKAPITAL

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra aaa)

(jf. ENS 2010, punkt 3.139- 3.145)

🡻 138/2004 (tilpasset)

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 6, litra bbb)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 7

🡺3 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

3.098.Slid og forudselig forældelse af faste aktiver i løbet af referenceperioden repræsenterer en omkostning, der er implicit, så længe godet ikke erstattes med et nyt. Forbruget af fast realkapital måler dette slid og denne forældelse. Forbruget af fast realkapital opføres som enhedernes anvendelse, således at det herefter er muligt at fordele omkostningerne hertil over hele anvendelsesperioden.

3.099.Når produktionsmidlernes levetid er over et år, repræsenterer forbruget af fast realkapital den værdiforringelse, som de faste aktiver, der anvendes i produktionsprocessen, undergår i løbet af referenceperioden som følge af normalt slid og forudselig forældelse 45 . Hvis de anvendte produktionsmidler derimod har en levetid på mindre end et år, bogføres slitagen som forbrug i produktionen.

3.100.For alle faste aktiver (dvs. producerede) beregnes forbrug af fast realkapital (selv om der kræves en vis fleksibilitet for at dække særlige tilfælde, jf. punkt 3.105). Dette gælder såvel materielle og immaterielle faste aktiver som væsentlige forbedringer af ikke‑producerede aktiver og omkostningerne i forbindelse med overdragelse af ejendomsret. Forbrug af fast realkapital beregnes ikke for lagre eller for produkter under fremstilling og ej heller for ikke‑producerede aktiver som jord, aktiver i undergrunden og patenter.

3.101.Forbrug af fast realkapital er kun en komponent i ændringerne i aktivernes værdi (foruden de faste bruttoinvesteringer, andre mængdeændringer og nominelle kapitalgevinster (minus nominelle kapitaltab), jf. punkt 2.134). Navnlig omfatter forbrug af fast realkapital ikke andre mængdeændringer i aktiver (ud over de ændringer, som skyldes de faste bruttoinvesteringer):

–ekstraordinært tab som følge af katastrofer (jordskælv, krige, tørke, epidemier mv.)

–uforudset forældelse, som er forskellen mellem de henlæggelser, der er afsat under forbrug af fast realkapital til normale skader og normal slitage og faktiske tab, skadestilfælde, som forårsager større værdiforringelse end beregnet på grundlag af det forventede forbrug af fast realkapital

–ændringer i klassifikationen af faste aktiver, dvs. ændring af den økonomiske anvendelse af aktiver som landbrugsjord eller -bygninger, der omdannes til privat brug eller anden økonomisk anvendelse.

3.102.Forbruget af fast realkapital, som skal holdes adskilt fra skattemæssige afskrivninger eller afskrivninger i virksomhedsregnskaber, skal værdiansættes på grundlag af værdien af beholdningen af faste aktiver og den sandsynlige (gennemsnitlige) økonomiske levetid for de forskellige kategorier af disse goder. Hvis der ikke foreligger direkte oplysninger om værdien af beholdningen af faste aktiver, anbefales det at anvende perpetual inventory-metoden (en metode, der er baseret på kumulerede investeringer) og opgøre beholdningen i de køberpriser, der er gældende i den pågældende periode. (dvs. de priser for genanskaffelse af aktiverne, som er gældende i den aktuelle regnskabsperiode og ikke på basis af historiske priser). Genanskaffelsesværdien beregnes på grundlag af de priser, som landmændene må betale i en given referenceperiode for at erstatte et fast aktiv med et nyt fast aktiv, der ligner det gamle mest muligt. Det er nødvendigt at anvende denne fremgangsmåde for at foretage en korrekt beregning af nettonationalproduktet.

3.103.Forbruget af fast realkapital beregnes efter den lineære afskrivningsmetode, dvs. at den værdi, der skal afskrives, fordeles ligeligt over hele godets levetid. Denne afskrivningsprocent beregnes ud fra formlen 100/n, hvor »n« er denne kategoris sandsynlige økonomiske levetid udtrykt i år (»n« kan variere fra land til land og også i tid inden for samme land). Undertiden anvendes den geometriske afskrivningsmetode. Da der anvendes løbende genanskaffelsespriser og faste procenter for forbrug af fast realkapital, varierer forbruget af fast realkapital hvert år, medmindre køberpriserne forbliver uændrede i hele aktivets normale levetid.

3.104.Forbrug af fast realkapital i form af omkostninger, der er forbundet med overdragelse af ejendomsretten til producerede materielle og immaterielle aktiver beregnes på grundlag af en gennemsnitlig levetid, som efter sædvane sættes til et år.

3.105.Forbrug af fast realkapital for så vidt angår husdyr opgøres som det forventede fald i husdyrenes produktivitet, når de anvendes i produktionen (mælk, uld mv.), hvilket afspejles i den løbende værdi af de fremtidige indkomster fra disse dyr. Eftersom de forventede indkomster fra disse dyr falder med tiden, vil dyrene komme til at indgå i forbruget af fast realkapital. I betragtning af de praktiske problemer, der er forbundet med at beregne et forbrug af fast realkapital for denne type aktiver, blev det besluttet, at der ikke skal beregnes noget forbrug af fast realkapital for produktionsdyr. Følgende overvejelser ligger til grund for beslutningen om ikke at lade husdyr indgå i beregningen af forbruget af fast realkapital:

–afskrivning med hensyn til produktivitet og økonomisk værdi er knyttet til alder, uden at det dog er en direkte, regulær og kontinuert funktion heraf, som det implicit er tilfældet ved normale afskrivninger

–udtagning af dyr fra en produktionsbesætning kan være betinget af økonomiske faktorer (ændringer i priserne på slagtede dyr og priserne på foder mv.).

3.106.Selv om disse overvejelser ikke gør det umuligt at beregne et forbrug af fast realkapital for dyr, bliver beregningerne derved meget komplicerede, fordi det er vanskeligt at definere en passende gennemsnitlig levetid og et passende procentvis forbrug af fast realkapital. Ellers ville det være vanskeligt at sikre konsistens mellem den forventede og faktiske gennemsnitlige værdiforringelse af dyrene. 🡺1 Med denne fremgangsmåde opnås endvidere overensstemmelse mellem LR og ENS 2010 (jf. ENS 2010, punkt 3.140) og de regnskabsprincipper, der er fastlagt af informationsnettet for landøkonomisk bogføring, og hvortil kommer, at man undgår at skelne mellem dyr, der betragtes som faste aktiver, og dyr, der betragtes som lagre. 🡸

IV.LANDBRUGETS FORBRUG AF ARBEJDSKRAFT

4.01.Beskæftigede i landbruget omfatter alle personer — både lønmodtagere og selvstændige — som stiller lønnet og ulønnet arbejdskraft til rådighed for residente enheder, der udøver aktiviteter (landbrugsmæssige og ikke‑separable, ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter), som er karakteristiske for landbrugserhvervet i LR.

Alle personer i pensionsalderen, som fortsætter med at arbejde på bedriften, medregnes under beskæftigede i landbruget.

Personer i den undervisningspligtige alder medregnes ikke.

4.02.Lønmodtagere defineres som alle personer, som ifølge en aftale arbejder for en anden resident institutionel enhed (som er en landbrugsenhed) og modtager løn (registreres som aflønning af ansatte, jf. afsnit C i kapitel III). Den arbejdskraft, som lønmodtagere stiller til rådighed, kaldes lønnet arbejdskraft. Arbejde, som udføres af ikke‑familiemedlemmer, klassificeres efter sædvane som lønnet arbejdskraft. Når en landbrugsenhed drives som et traditionelt selskab (jf. punkt 5.09), betragtes al arbejdskraft, der stilles til rådighed, som lønnet arbejdskraft.

4.03.Selvstændige er personer, som er eneejere eller medejere af de personlige foretagender, hvor de arbejder. Den arbejdskraft, som selvstændige stiller til rådighed, kaldes ulønnet arbejdskraft. Medlemmer af bedriftsindehaverens familie, som ikke modtager løn, der er fastsat på forhånd og beregnet efter det faktisk udførte arbejde, klassificeres som selvstændige.

4.04.Er der tale om særlige selskaber (jf. afsnit B i kapitel V), klassificeres arbejdstagernes arbejdskraft på samme måde som i personlige foretagender (enkeltmandsfirmaer). Bestyrerne/aktionærerne har andel i enhedens blandede indkomst (ikke‑lønnet arbejdskraft), mens deres ansatte modtager løn (lønnet arbejdskraft).

4.05.Samlet antal arbejdstimer svarer til det antal timer, der rent faktisk er udført af en lønmodtager eller en selvstændig for landbrugsenheder i løbet af regnskabsperioden.

4.06.🡺2 ENS 2010 (punkt 11.27 og 11.28) indeholder en beskrivelse af, hvad det samlede antal arbejdstimer omfatter og ikke omfatter. 🡸 Det samlede antal arbejdstimer omfatter ikke arbejde for bedriftsindehaverens eller bestyrerens private husholdning.

4.07.Årsværk defineres som fuldtidsækvivalent beskæftigelse (svarende til antallet af fuldtidsækvivalente job), dvs. det samlede antal arbejdstimer divideret med det gennemsnitlige årlige antal udførte arbejdstimer i fuldtidsjob inden for det økonomiske område.

4.08.En persons arbejde kan ikke repræsentere mere ⌦ end ⌫ et årsværk. Dette gælder, selv om en persons arbejde i landbrugserhvervet overstiger det antal arbejdstimer, som er fastsat for et fuldtidsjob.

4.09.For personer, som ikke arbejder på fuldtid på landbrugsbedrifter, beregnes arbejdskraften som forholdet mellem antallet af faktisk udførte arbejdstimer (pr. uge eller pr. år) og antallet af faktisk udførte arbejdstimer (pr. uge eller pr. år) i et fuldtidsjob.

4.10.Antallet af faktisk udførte arbejdstimer i et fuldtidsjob er ikke nødvendigvis det samme for alle kategorier af arbejdskraft. Et fuldtidsjob kan for selvstændige omfatte flere arbejdstimer end for ansatte. Det maksimale antal arbejdstimer for ansatte er således fastlagt i en kontrakt.

4.11.Antallet af arbejdstimer, som udføres af en person, justeres ikke med en bestemt koefficient på grund af alder (dvs. under 16 og over 65) eller køn. Lighedsprincippet anvendes. Fuldtid defineres ud fra antallet af udførte arbejdstimer og ikke ud fra den producerede mængde og/eller kvalitet.

4.12.Medmindre der er grund til at foretrække alternative kilder, bør årsværk, der repræsenterer fuldtidsarbejde i landbruget, baseres på den gældende definition i ⌦ unionsundersøgelserne ⌫ af landbrugsbedrifternes struktur, dvs. det antal arbejdstimer, som mindst kræves i de nationale bestemmelser vedrørende ansættelseskontrakter. Hvis der heri ikke er anført et bestemt antal arbejdstimer pr. år, betragtes 1 800 arbejdstimer som et minimum (225 arbejdsdage a 8 timer pr. dag).

V.INDIKATORER FOR LANDBRUGSERHVERVETS INDKOMST

5.01.At måle landbrugsindkomsten og udviklingen i den er en af hovedmålsætningerne med LR.

A.DEFINITION AF INDKOMST OG SALDOPOSTER

5.02.Indkomsten kan defineres som det maksimumsbeløb, som indkomstmodtageren kan forbruge i en given periode, uden at mængden af vedkommendes aktiver bliver mindre. Den kan også defineres som summen af konsumet og ændringen i aktivernes værdi i en given periode, alt andet lige, da indkomsten er det, som kunne være brugt til konsum. Sondringen mellem løbende konti og kapitalkontoen i 🡺3 ENS 2010 🡸 gør det muligt at undersøge det potentielt maksimale konsum, hvor omfanget af konsum og opsparing fremgår af de løbende konti og ændringen i aktivernes værdi af kapitalkontoen.

5.03.Ved hjælp af kontosystemet for landbrugserhvervet (jf. punkt 1.43) kan man beregne tre saldoposter, der kan anvendes som indkomstaggregat for landbrugserhvervet: nettoværditilvækst, nettooverskud af produktionen (blandet indkomst, netto) og nettovirksomhedsindkomst. Forholdet mellem disse saldoposter fremgår af følgende skema:

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 8, litra a)

Produktionskonto			Indkomstdannelseskonto			Konto for virksomhedsindkomst
P.1		Produktion	B.1n		Nettoværditilvækst	B.2n B.3n		Nettooverskud af produktionen/ blandet nettoindkomst
P.2	–	Forbrug i produktionen	D.1	–	Aflønning af ansatte	D.41	+	Modtagne renter 46
P.51c	–	Forbrug af fast realkapital	D.29	–	Andre produktionsskatter	D.41	–	Betalte renter
			D.39	+	Andre produktionssubsidier	D.45	–	Betalt jordrente mv.
B.1n	=	Nettoværditilvækst	B.2n B.3n	=	Nettooverskud af produktionen/ blandet nettoindkomst	B.4n	=	Virksomhedsindkomst, netto
D.29	–	Andre produktionsskatter
D.39	+	Andre produktionssubsidier
	=	Nettoværditilvækst i faktorpriser/ faktorindkomst

🡻 138/2004

5.04.Erhvervets nettoværditilvækst er et mål for den værdi, der skabes af samtlige lokale faglige landbrugsenheder, efter fratrækning af forbruget af fast realkapital. Da produktionen værdiansættes i basispriser og forbruget i produktionen i køberpriser, indgår der i nettoværditilvæksten produktsubsidier minus produktskatter. Nettoværditilvæksten i faktorpriser (som er nettoværditilvæksten i basispriser fratrukket andre produktionsskatter og med tillæg af andre produktionssubsidier) er et mål for aflønningen af samtlige produktionsfaktorer (jord, kapital og arbejdskraft) og kan kaldes »faktorindkomsten i landbruget«, da den udgør hele den værdi, der skabes af en enhed, der udøver en produktionsaktivitet.

5.05.Nettooverskuddet af produktionen er et mål for udbyttet af jord, kapital og ulønnet arbejdskraft. Det er saldoposten på indkomstdannelseskontoen, som angiver fordelingen af indkomsten mellem produktionsfaktorerne og sektoren offentlig forvaltning og service. Nettoværditilvæksten og nettooverskuddet af produktionen beregnes for de enkelte erhverv.

5.06.Nettovirksomhedsindkomsten, som fremkommer ved til nettooverskuddet af produktionen at tillægge renter modtaget af landbrugsenheder i selskabsform og ved at fratrække leje (dvs. jordrente og forpagtningsafgifter) og betalte renter, er et mål for aflønningen af den ulønnede arbejdskraft, enhedernes jord og kapitalen. Den svarer til begrebet løbende udbytte før fordeling og indkomstskat, som det normalt bruges i virksomhedsregnskaber. Selv om nettovirksomhedsindkomsten sædvanligvis ikke beregnes for de enkelte erhverv, er det normalt muligt at beregne den for landbrugserhvervet, da man kan bestemme den del af renter og jordrente, som udelukkende er knyttet til landbrugsaktiviteten (og til ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter).

5.07.Hvis der er tale om enkeltmandsvirksomheder, udgør virksomhedsindkomsten dels løn for bedriftsindehaverens (og ulønnede medarbejdende familiemedlemmers) arbejde, dels den indkomst, der forbliver i foretagendet, uden at det er muligt at adskille de to bestanddele (udtrykket »bedriftsindehaver« betegner naturligvis her alle personer, som leder enkeltmandsvirksomheder i erhvervet). Der er altså tale om en blandet indkomst. Landbrugserhvervet omfatter imidlertid i lighed med ethvert andet erhverv produktionsenheder, som tilhører forskellige typer institutionelle enheder: selskaber og enkeltmandsvirksomheder. Der er en forskel mellem den virksomhedsindkomst, der skabes af enkeltmandsvirksomheder, og den, der skabes af enheder i selskabsform. I sidstnævnte tilfælde er der tale om ren virksomhedsindkomst, da den ikke indbefatter arbejdsindkomst (idet aflønningen af arbejdskraften skal betragtes som aflønning af lønnet arbejdskraft, også selv om den ydes til bestyrere eller aktionærer i selskabet).

5.08.Det skal bemærkes, at indkomstaggregaterne, der fremkommer som saldoposter i kontosystemet for erhvervet, ikke er indikatorer for landbrugshusholdningernes samlede eller disponible indkomst, da disse ud over deres rent landbrugsmæssige indkomst kan have indkomst fra andre kilder (ikke‑landbrugsaktiviteter, løn, sociale ydelser, formueindkomst). Landbrugserhvervets indkomst skal med andre ord ikke ligestilles med landmændenes indkomst. Dette mål for indkomsten svarer i øvrigt til den indkomst, der fremkommer ved landbrugsaktiviteter (og ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter) i en given regnskabsperiode, også selv om indtægterne i nogle tilfælde først indgår senere. Der er altså ikke tale om den indkomst, der faktisk modtages i regnskabsperioden.

B.BOGFØRING AF ENHEDER I SELSKABSFORM

5.09.Enkeltmandsvirksomheder (eller familiebedrifter) er den hyppigste form for landbrugsenheder i Unionen. Nogle landbrugsproduktionsenheder kan imidlertid være i selskabsform, enten som traditionelle selskaber (dvs. de er opbygget på lignende måde som selskaber i andre sektorer) eller som selskaber med særlige karakteristika (som f.eks. hvis en landmand af skattehensyn opretter et særskilt selskab til den handelsmæssige del af sine økonomiske aktiviteter, eller hvis en gruppe af landmænd slår sig sammen om deres jord og arbejdskraft i forskellige former for kooperativer).

5.10.Nettovirksomhedsindkomsten inden for landbrugserhvervet består således af følgende tre bestanddele:

–enkeltmandsvirksomhedernes (personlige foretagenders) blandede indkomst

–de traditionelle selskabers rene virksomhedsindkomst

–de landbrugserhvervsspecifikke selskabers blandede virksomhedsindkomst.

Disse tre bestanddele fremgår af skemaet i punkt 5.11.

5.11.I den rene virksomhedsindkomst indgår ikke aflønning af ansatte og jordrente betalt før udlodning af udbytte. For de fleste landbrugsspecifikke selskabers vedkommende er det dog med hensyn til produktionsfaktorerne arbejdskraft og jord vanskeligt at adskille aflønningen af aktionærer og andelshavere fra udloddet udbytte. Det anbefales derfor at lade referencemålestokken for landbrugsbedrifternes indkomst vedrøre den blandede indkomst for denne type landbrugsenhed, dvs. at den inkluderer aflønning betalt til aktionærer og andelshavere for deres arbejde samt jordrente. Løn og jordrente bør således ikke fratrækkes ved beregningen af virksomhedsindkomsten, når der er tale om disse landbrugserhvervsspecifikke selskaber. Ved beregningen af virksomhedsindkomsten sidestilles de således med en gruppe af enkeltmandsvirksomheder. Hvis der derimod er tale om traditionelle selskaber, skal der foretages en tydelig sondring mellem løn og udloddet udbytte.

C.DEFINITION AF INDIKATORERNE FOR LANDBRUGSERHVERVETS INDKOMST

5.12.De tre indikatorer for landbrugserhvervets indkomst kan beskrives som følger:

–Indikator A: Indeks for landbrugets reale faktorindkomst pr. årsværk.

Dette mål svarer til den reale nettoværditilvækst i faktorpriser inden for landbruget pr. samlet årsværk 47 .

–Indikator B: Indeks for landbrugets reale nettovirksomhedsindkomst pr. ulønnet årsværk.

Denne indikator viser de tidsmæssige ændringer i nettovirksomhedsindkomsten pr. ulønnet årsværk. Når den omregnes til indeks for hver medlemsstat, giver den oplysninger om indkomstudviklingen, men ikke indkomstniveauet. Den er mest anvendelig i de lande, hvor landbruget er organiseret i enkeltmandsvirksomheder. På grund af de traditionelle selskaber, som har en virksomhedsindkomst udelukkende med lønnet arbejdskraft, er indikator B overvurderet i forhold til en indkomststruktur baseret på enkeltmandsvirksomheder. Denne ulempe kan gøre det umuligt at sammenligne indkomstniveauet mellem medlemsstaterne, hvis vægten af klassiske selskaber er meget forskellig.

–Indikator C: Landbrugets nettovirksomhedsindkomst.

Dette indkomstaggregat angives i absolutte tal 48 (eller i indeksform i reale værdier). Aggregatet giver mulighed for at foretage en tidsmæssig sammenligning af indkomsterne i landbrugserhvervet mellem medlemsstaterne.

D.AGGREGERING AF INDKOMSTINDIKATORERNE FOR UNIONEN

5.13.Indeksene og ændringstakterne for Unionen som helhed kan beregnes som vejede gennemsnit af de nationale indeks eller ændringstakter eller direkte ud fra EU‑aggregater, der fremkommer ved omregningen af de nationale data i euro eller i købekraftsstandarder (KKS). I begge tilfælde er det nødvendigt at vælge basisår: enten det år, ud fra hvilket de forskellige medlemsstaters andel fastlægges ved beregningen af EU-gennemsnittene, eller det år, hvis vekselkurs anvendes til beregning af aggregaterne.

5.14.Der anvendes lidt forskellige metoder og forskellige basisår, alt efter om beregningerne skal anvendes til en analyse af udviklingen på kort sigt (ændring mellem år n i forhold til år n - 1) eller på længere sigt (den generelle udvikling fra 1980 til år n).

5.15.Ved en analyse af den kortsigtede udvikling beregnes ændringerne i indikatorerne for den nominelle eller reelle indkomst i Unionen for året n i forhold til året n - 1 som vejede gennemsnit af den tilsvarende beregnede ændring i medlemsstaterne, idet vægtningskoefficienterne beregnes på grundlag af indkomstaggregater for året n - 1, der omregnes til euro til kursen i året n - 1. Disse koefficienter er naturligvis specifikke for hvert aggregat. Denne metode, der er baseret på året n - 1, forekommer at være den mest egnede til en analyse af udviklingen på kort sigt og mest konsistent med den metode, der anvendes i medlemsstaterne.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 8, litra b)

5.16.Ved en analyse af udviklingen på længere sigt beregnes indeksene og ændringerne i indkomstindikatorerne for Unionen på grundlag af EU-aggregater, der udtrykkes i euro i faste vekselkurser. Hvis der er tale om værdier udtrykt i reale værdier (dvs. efter fratrækning af den gennemsnitlige prisstigning), baseres de anvendte deflatorer også på et fast basisår.

🡻 138/2004

E.DEFLATERING AF INDKOMSTINDIKATORERNE

5.17.For hver medlemsstat fremkommer indeksene og værdiændringerne i reale værdier i indkomstindikatorerne ved at deflatere de tilsvarende nominelle data med det implicitte prisindeks for bruttonationalproduktet.

5.18.En række vigtige faktorer, bl.a. pålidelighed og sammenlignelighed, taler for at anvende denne deflator. Det implicitte prisindeks for bruttonationalproduktet er en indikator for det generelle prisniveau for samtlige producerede varer og samtlige ydede tjenester i hele økonomien. Man kunne også forestille sig som deflator at anvende prisindekset for den endelige indenlandske anvendelse. Til forskel fra prisindekset for bruttonationalproduktet tager dette indeks også direkte hensyn til udenrigshandelens indflydelse og reagerer således hurtigere og mere nøjagtigt på ændringer i importpriserne (f.eks. ændringer i energipriserne). For at fastholde sammenligneligheden med andre statistikker fra Europa-Kommissionen er man dog gået bort fra idéen om at indføre en ny deflator.

5.19.Indkomstaggregaterne i reale værdier for Unionen som helhed fremkommer ved først at deflatere de nominelle værdier (i løbende priser), der er registreret i de forskellige medlemsstater, med det implicitte prisindeks for det pågældende lands bruttonationalprodukt, hvorefter de omregnes til euro til 1995-vekselkursen ved langsigtede analyser og kursen i år n - 1 ved analyser af den kortsigtede udvikling, således som det er anført ovenfor. Resultaterne sammenlægges herefter, således at der fremkommer reale værdier for Unionen. Det er på grundlag af disse aggregater i reale værdier, at man beregner indeksene og ændringstakterne for Unionen, idet der således aldrig eksplicit anvendes en »Unions-deflator«.

VI.LR OPGJORT I FASTE PRISER

A.MÅLING AF PRISER OG MÆNGDER

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra a)

(jf. ENS 2010, kapitel 10)

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra b)

🡺2 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 1, litra a)

🡺3 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra c)

🡺4 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra d)

6.01.Når man skal foretage økonomiske analyser, er det i forbindelse med ændringer i værdien interessant at kunne skelne mellem ændringer, der skyldes mængdeændringer, og ændringer, der skyldes prisændringer. 🡺1 Det fremgår klart af ENS 2010 (punkt 10.13-10.23), at priskomponenten kun bør indeholde ændringer, som vedrører priser, og at alle andre ændringer bør indgå i mængdekomponenten. 🡸 Kvalitetsforskelle mellem produkter (fysiske karakteristika, forskellige former for salgssteder mv.) betragtes som mængdeændringer og ikke som prisændringer.

6.02.For et stort antal varer og tjenesters vedkommende findes der flere forskellige kvaliteter. I 🡺2 ENS 2010 🡸 opregnes flere faktorer, der giver anledning til kvalitetsforskelle, men for LR er den vigtigste de »fysiske karakteristika«. For et givet produkt kan der være fysiske forskelle, der indebærer, at de fysiske enheder (f.eks. et ton) ikke er identiske i økonomisk forstand. Som eksempel kan nævnes to tons korn, der sælges i to på hinanden følgende år: Det første år er alt kornet af en kvalitet, så det kan males til mel, mens under halvdelen er af denne kvalitet det følgende år, således at resten må sælges som foder. Det betyder, at gennemsnitskvaliteten af kornet er faldet. 🡺3 Den anden vigtige kvalitetsforskel for LR er den, som skyldes skift mellem markeder med forskellige priser, f.eks. indenlandske kontra udenlandske eller industrielle anvendelser kontra markeder for konsumvarer (jf. ENS 2010, punkt 10.13-10.18). 🡸

6.03.I indikatorerne mængde og pris, der anvendes til udarbejdelse af data i faste priser, skal der indregnes kvalitetsændringer. Det anbefales derfor, at der tages udgangspunkt i det mest detaljerede niveau for at nå så tæt som muligt til fuldstændig homogene enkeltprodukter. Hvis produkterne er fuldstændig homogene, kan ændringer i fastprisværdien beregnes skønsmæssigt på basis af rene mængdeændringer.

6.04.Statistiske data foreligger imidlertid ofte kun i mere aggregeret form og vedrører derfor ikke strengt homogene produkter. 🡺4 I dette tilfælde nævner ENS 2010 (punkt 10.32), at det er hensigtsmæssigt at deflatere værdien for indeværende år med et egnet prisindeks for at foretage en skønsmæssig beregning af mængdeændringerne (jf. ENS 2010, punkt 10.01). 🡸

6.05.Det detaljeringsniveau, for hvilket det anvendte indeks anses for at være et indeks for enkeltprodukter (det pågældende produkt betragtes således som homogent), kaldes det elementære aggregeringsniveau. I LR anvendes det elementære aggregeringsniveau, som mindst svarer til det mest detaljerede klassificeringsniveau i dataindberetningstabellen. Et mere detaljeret niveau er imidlertid at foretrække til udarbejdelse af prisindeks.

6.06.For hvert aggregat af vare- og tjenestetransaktioner skal pris- og kvantumsmål konstrueres således, at:

værdiindeks = prisindeks × mængdeindeks

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra e) (tilpasset)

Det betyder, at enhver ændring i værdien af en bestemt strøm enten skal henføres til en prisændring eller en mængdeændring eller en kombination af disse to (jf. ENS 2010, punkt 10.12).

🡻 138/2004

6.07.Denne systematiske opdeling af ændringerne i de løbende værdier i bestanddelene »prisændringer« og »mængdeændringer« er begrænset til varer og tjenestetransaktioner og til de elementer, der indgår i værdiansættelsen af disse transaktioner (produktion, forbrug i produktionen, forbrug af fast realkapital, brutto- og nettoværditilvækst, faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, produktskatter og ‑subsidier).

B.PRINCIPPER OG METODER TIL OPSTILLING AF LR I FASTE PRISER

1.Valg af indekstyper

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra g)

6.08.🡺1 I overensstemmelse med ENS 2010 (punkt 10.20) måles mængdeændringer i LR ved hjælp af indeks af Laspeyres-typen og prisændringer ved hjælp af indeks af Paasche-typen. 🡸

Laspeyres mængdeindeks:

Paasche prisindeks:

For hvert enkelt produkt er

—	p0	prisen, der er registreret i basisår 0
—	pn	prisen, der er registreret i år n
—	q0	mængden, der er registreret i basisår 0
—	qn	mængden, der er registreret i år n
—	V0	værdien, der er registreret i basisår 0: (V0 = p0q0).

2.Basisår

6.9.Mængdeændringer måles ved hjælp af indeks af Laspeyres-typen: mængdeændringer i indeksserier vægtes derfor ved hjælp af værdien i basisåret. Prisændringer måles ved hjælp af indeks af Paasche-typen: prisændringer i indeksserier vægtes derfor ved hjælp af værdien i indeværende år i basisårets priser.

6.10.Basisåret er det år, hvis priser anvendes til bestemmelse af vægtene.

6.11.Den mest nøjagtige måde til måling af mængdeændringer fra et år til et andet er at anvende tallene fra det seneste basisår. Denne fremgangsmåde sikrer, at vægtene er nogenlunde ajour, hvortil kommer, at man undgår problemer, der opstår ved vægtning af produkter, som ikke længere fremstilles, eller i forbindelse med nye produkter. I LR måles derfor mængdeændringer ved hjælp af vægtene fra det foregående år.

3.Udarbejdelse af indeksserier med udgangspunkt i et sammenligningsår

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra h)

6.12.Det år, som anvendes til udarbejdelse og indberetning af data i faste priser kan være forskelligt fra basisåret og kaldes sammenligningsåret. I en indeksserie er sammenligningsåret det år, som sættes lig 100.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra i)

6.13.Serier af mængdeindeks angivet i sammenligningsårets priser beregnes ved at sammenkæde indeks, der beregnes ved hjælp af priserne fra det foregående år (jf. ENS 2010, punkt 10.20).

🡻 138/2004

6.14.Det er vigtigt, at et ændret sammenligningsår ikke kommer til at berøre mængdeændringerne i forhold til det foregående år. Derfor udarbejdes data i LR i forhold til et fast sammenligningsår ved at fastsætte et nyt sammenligningsår for hver enkelt variabel, uanset om disse er aggregater eller indeks for enkeltprodukter.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra j)

6.15.Eksempel:

Lad os betragte to homogene enkeltprodukter A og B. Følgende serier er baseret på prisstrukturen for det foregående år:

	n P n	n – n + 1 mængdeindeks	n + 1 P n	n – n + 1 prisindeks	n + 1P n + 1	n + 1 – n + 2 mængdeindeks	n + 2P n + 1	n + 2 – n + 1 prisindeks	n + 2 P n + 2
A	100	105,0	105	110,0	115	102,0	117	108,0	126
B	300	110,0	330	95,0	314	90,0	283	105,0	297
I alt	400	108,8	435	98,6	429	93,2	400	105,8	423

Mængde- og prisindeks for A + B afhænger af vægtningen af hvert produkt A og B.

Hvis disse serier beregnes i forhold til et fast sammenligningsår (f.eks. n), er det for at bibeholde de samme n/n – 1 mængdeindeks nødvendigt at sammenkæde indeksene separat. Derved fremkommer følgende indeksserier (basisår n = 100):

	n	n + 1	n + 2
A	100	105,0	107,1
B	100	110,0	99,0
I alt	100	108,8	101,4

(101,4 = 108,8 * 93,2/100)

Angivelserne i faste priser i forhold til sammenligningsåret n:

	n	n + 1	n + 2
A	100	105	107,1
B	300	330	297,0
I alt	400	435	405,6

(405,6 = 400 * 101,4/100)

Dette medfører, at tallene ikke længere er additive. Adderes værdierne i faste priser for A og B fremkommer følgende serie:

	n	n + 1	n + 2
A + B	400	435	404,1

Bortset fra det år, der følger efter sammenligningsåret, er serien med nyt sammenligningsår ikke additivt.

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra k)

6.16.🡺1 Ifølge ENS 2010 (punkt 10.23) offentliggøres de ikke‑additive data i »faste priser« uden nogen form for justering 49 . 🡸 Denne fremgangsmåde anvendes også i LR. Dog er det nødvendigt at forklare brugerne, at tabellerne ikke er additive.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra l)

4.Beregning af værditilvæksten i faste årlige priser

🡻 138/2004

🡺1 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra m)

6.17.Værditilvæksten er saldoposten på produktionskontoen. Den kan ikke direkte opløses i en priskomponent og en mængdekomponent. 🡺1 Den teoretisk korrekte metode til beregning af værditilvæksten i faste årlige priser er »dobbelt deflatering« (jf. ENS 2010, punkt 10.31 og 10.32). 🡸

6.18.Bruttoværditilvæksten udtrykt i det foregående års priser defineres derfor som forskellen mellem produktionen opgjort i det foregående års priser og forbruget i produktionen opgjort i det foregående års priser. Nettoværditilvæksten opgjort i det foregående års priser defineres som forskellen mellem bruttoværditilvæksten i det foregående års priser og forbruget af fast realkapital i det foregående års priser. Værditilvæksten opgjort i et fast referenceårs priser beregnes ved at fastsætte et nyt sammenligningsår.

🡻 2019/280 Art. 1 og bilag I, nr. 9, litra n)

6.19.Eksempel:

Følgende er en serie løbende værdier og værdier opgjort i det foregående års priser (mængder) for produktion og forbrug i produktionen:

	n P n	n + 1 P n	n + 1 P n + 1	n + 2 P n + 1	n + 2 P n + 2
Produktion	150	160	170	180	200
Forbrug i produktionen	40	30	35	40	45

Værditilvæksten opgjort i mængde beregnes ved at trække mængden af forbruget i produktionen fra produktionsmængden. Derved fremkommer følgende serie:

	n P n	n + 1 P n	n + 1 P n + 1	n + 2 P n + 1	n + 2 P n + 2
Bruttoværditilvækst	110	130	135	140	155

På denne måde beregnes følgende mængdeindeks i det foregående års priser:

	n + 1	n + 2
Bruttoværditilvækst	118,2	103,7

(118,2 = 130/110 * 100) (103,7 = 140/135 * 100)

Bruttoværditilvæksten i et bestemt år i år n-priser (faste årlige priser) beregnes ved at multiplicere den løbende værdi for år n med mængdekædeindekset.

Værditilvækst n+1 (i år n-priser) = 110 * 1,182 = 130

Værditilvækst n+2 (i år n-priser) = 110 * 1,182*1,037 = 135

🡻 138/2004

5.Opdeling af produktskatter og -subsidier i mængde- og priskomponenter

6.20.Opdelingen af værdiansættelser i basispriser i henholdsvis mængde- og priskomponenter forudsætter, at denne opdeling også gælder for produktskatter og ‑subsidier. I LR er valgt følgende:

6.21.Mængdeindekset for produktsubsidiet (eller -skatten) er det samme som mængdeindekset for produktionen i producentpriser. I dette tilfælde er mængdeindekset for produktionen det samme, uanset om det er udtrykt i producentpriser eller i basispriser.

6.22.Denne løsning har en anden fordel: Ved mængdeindekset kan der ses bort fra værdiopgørelsesmetoden. Fortolkningen af pris- og mængdeindekset i basispriser er derfor helt enkel: For et fuldstændig homogent basisprodukt er fastprisværdiindekset identisk med mængdeindekset; prisindekset afspejler ændringen i den gennemsnitlige basispris.

6.23.Eksempel:

For et givet produkt er værdien af produktionen i producentpriser i år n 1 000; værdien af produktionen i år n + 1 er 900. Mængdeindekset for produktionen er 102.

Produktet er subsidieret. Subsidiets værdi for år n er 100; værdien af subsidiet for året n + 1 er 150.

Opdelingen af subsidiet i mængde/priskomponenter foretages på følgende måde:

	Værdi n	n + 1/n mængde- indeks	Mængde n + 1	n + 1/n prisindeks	Værdi n + 1
Produktion i producentpriser	1 000	102,0	1 020	88,2	900
Produktsubsidie	100	102,0	102	147,0	150
Produktion i basispriser	1 100	102,0	1 122	93,6	1 050

Mængdeindekset for subsidiet er det samme som for produktionen i producentpriser.

🡻 2022/590 Art. 1, nr. 4 og bilag I, nr. 6

VII.REGIONALE LANDBRUGSREGNSKABER (»RLR«)

A.GENERELLE PRINCIPPER

1.Indledning

7.01.Regionalregnskaber spiller en vigtig rolle for at udforme, gennemføre og evaluere regionalpolitikken. Objektive, pålidelige, ensartede, sammenhængende, sammenlignelige, relevante og harmoniserede regionale statistiske indikatorer udgør et solidt grundlag for de politikker, der sigter mod at mindske de økonomiske og sociale forskelle imellem Unionens regioner.

7.02.RLR er en regional tilpasning af LR.

7.03.RLR omfatter det samme sæt regnskaber som LR, men problemer med begreber og målinger medfører, at regionernes sæt regnskaber er mere begrænsede i omfang og detaljeringsgrad end LR på nationalt plan.

7.04.Idet RLR er regionale regnskaber, udarbejdes de på grundlag af direkte indsamlede regionale data og på grundlag af nationale data, som er regionalfordelt på basis af skøn. Manglen på tilstrækkeligt fuldstændige, aktuelle og pålidelige regionale oplysninger gør det nødvendigt at benytte skøn i forbindelse med udarbejdelsen af regionalregnskaber. Dette indebærer, at visse forskelle mellem regionerne ikke nødvendigvis kommer til udtryk i regionalregnskaberne (ENS 2010, punkt 13.08).

2.Regional økonomi, regionalt område

7.05.Enhver udarbejdelse af regionalregnskaber, uanset om de vedrører industri eller institutionelle sektorer, kræver en skarp definering af den regionale økonomi og det regionale område. I teorien omfatter landbruget i en given region de enheder (landbrugsbedrifter), der udøver landbrugsaktiviteter (jf. punkt 1.60-1.66) på det regionale område.

7.06.Et lands regionale økonomi er en del af dets samlede økonomi. Den samlede økonomi defineres ved hjælp af institutionelle enheder og sektorer. Den består af alle institutionelle enheder, der har et økonomisk hovedinteressecentrum på et lands økonomiske område. Der er ikke et nøjagtigt sammenfald mellem et lands økonomiske område og dets geografiske område (jf. punkt 7.08). Et lands økonomiske område er opdelt i regionale områder og et ekstraregionalt område (ENS 2010, punkt 13.09).

7.07.Det regionale område, som defineret i ENS 2010, består af den del af et lands økonomiske område, der er direkte tilknyttet en region. Toldfri zoner, toldfri lagre og fabrikker under toldopsyn, er knyttet til de regioner, hvor de er beliggende.

7.08.Denne områdeopdeling er imidlertid ikke helt i overensstemmelse med begrebet »det nationale økonomiske område«, som anvendes i nationalregnskaberne. Det ekstraregionale område består af de dele af et lands økonomiske område, som ikke kan knyttes direkte til en enkelt region, og som er udelukket fra RLR, nemlig:

a)det nationale luftrum, territorialfarvande og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed

b)territoriale enklaver, dvs. geografiske områder beliggende i udlandet, som i henhold til internationale traktater eller aftaler mellem stater anvendes af landets offentlige myndigheder (ambassader, konsulater, militærbaser, videnskabelige baser osv.)

c)forekomster af olie, naturgas osv. i internationale farvande uden for landets kontinentalsokkel, der udnyttes af residente enheder i området.

7.09.Nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS), der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1059/2003 indeholder en ensartet opdeling af Unionens økonomiske område. RLR kræver statistikker på NUTS 2-niveau som fastsat i de nuværende ordninger i henhold til nævnte forordning. Til nationale formål kan der også udarbejdes regionalregnskaber på et mere detaljeret regionalt niveau, nemlig på NUTS 3-niveau, hvor det er relevant (jf. ENS 2010, punkt 13.12).

3.Basisenhed ved udarbejdelse af RLR

7.10.De enheder, der anvendes i regionalregnskaberne opdelt efter erhverv, er lokale faglige enheder. Den lokale faglige enhed er produktionsenhedens observerbare form.

7.11.Den statistiske tilgang (erhverv) »nøjes med« med en observerbar enhed, selv om dette betyder afvigelse fra den enkelte aktivitet. Ligesom i SNA 2008 foretrækker ENS 2010 den statistiske tilgang og fremmer den lokale faglige enhed til udarbejdelse af nationalregnskaber opdelt efter erhverv. De definerer således den samme enhed for erhvervene, uanset om de er omfattet på regionalt eller nationalt plan.

7.12.I lighed med LR anvender RLR landbrugsbedriften — »tilpasset« i overensstemmelse med bestemte konventioner for at opfylde de pågældende mål — som basisenhed for landbrugserhvervet. Der er to afgørende grunde til dette valg. På den ene side er enheden for landbrugsbedriften den lokale faglige enhed for landbrug (jf. punkt 1.09-1.17), defineret som den del af en faglig enhed, der refererer til det lokale niveau. Den lokale faglige enhed er desuden den mest hensigtsmæssige enhed for landbrugserhvervet, selv om den omfatter ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter, som ikke kan vises separat fra landbrugsaktiviteterne (jf. punkt 1.15 og 1.16 samt 1.25-1.32).

7.13.Ved anvendelse af landbrugsbedriften som basisenhed forstås medregning af disse landbrugsbedrifters ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter i RLR (jf. punkt 7.12). Da formålet med LR er at måle, beskrive og analysere dannelsen af indkomst som resultat af en landbrugsmæssig økonomisk aktivitet, har man vedtaget ikke at medregne enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet (f.eks. køkkenhaver og privat husdyrhold). Derimod medregnes enheder, som driver subsistenslandbrug, i LR (jf. punkt 1.24).

7.14.Landbrugsbedriften er referenceenhed for statistiske undersøgelser vedrørende landbrug, både nationalt og regionalt. Dette har den fordel, at kvantitative vurderinger af produktionen kan baseres direkte på de statistiske systemer til opgørelse af areal, udbytte, besætningsstørrelse osv. Valget af landbrugsbedriften giver ligeledes mulighed for at opnå bedre regnskabsmæssig konsistens.

4.Metoder til udarbejdelse af RLR

7.15.I ENS 2010 (punkt 13.24-13.32) foreslås to metoder, som kan finde anvendelse på enten erhverv eller institutionelle sektorer: bottom-up-metoden og top‑down‑metoden. Bottom-up-metoden består i at indsamle data for enhederne (lokale faglige enheder, institutionelle enheder) og summere disse for derved at opnå den regionale værdi for de forskellige aggregater. Top-down-metoden beregner de regionale værdier ved at opdele det nationale tal ved hjælp af en indikator, der så tæt som muligt afspejler den regionale fordeling af den pågældende variabel. De to metoder kan også kombineres på forskellig vis i kombinationer, som ENS kalder »en blanding af bottom-up- og top-down-metoden«. Dog skal indsamling af de samme oplysninger mere end en gang, hvorved der skabes redundans i datarapporteringen, undgås. Bottom-up-metoden prioriteres dog, selv om det erkendes, at der i mange tilfælde anvendes »en blanding af bottom-up- og top-down-metoden«. Nærmere oplysninger om den specifikke metode og de specifikke kilder fastlægges i fuld gennemsigtighed i kvalitetsrapporterne med angivelse af, hvilke regionale data der er indsamlet direkte, og hvilke data der er baseret på nationale data med regionale opdelinger baseret på antagelser.

5.Begreberne hjemsted og område

7.16.Både virksomheders og husstandes økonomiske transaktioner kan krydse regionalgrænser. Virksomheder kan også drive virksomhed i mere end én region, enten permanent eller midlertidigt, f.eks. kan større landbrug drive aktiviteter i flere forskellige regioner. Der er derfor behov for et klart princip for at hjælpe medlemsstaterne med på konsekvent vis at henregne en sådan tværregional aktivitet til en given region.

7.17.Erhvervenes regionalregnskaber er baseret på kriteriet om produktionsenhedens hjemsted. Hvert erhverv på regionalt plan henføres til den gruppe af lokale faglige enheder med samme eller næsten samme økonomiske hovedaktivitet, som har deres økonomiske interessecentrum inden for det pågældende regionale område. Dette interessecenter vil typisk være knyttet til en bestemt længerevarende beliggenhed i regionen, som f.eks. de institutionelle enheder, som de lokale faglige enheder tilhører.

7.18.Regionalregnskaberne har imidlertid en række udmærkende særtræk. For visse aktiviteter er det ikke altid ligetil at definere regionen som et specifikt område. Forholdet mellem hovedkontorets beliggenhed og landbrugsbedriftens fysiske beliggenhed kan skabe et problem, da produktionsfaktorer inden for landbruget kan forvaltes af et hovedkontor beliggende i en anden region. For RLR er det vigtigt at adskille de to enheder, og derfor skal en landbrugsbedrift henregnes til den region, hvor dens produktionsfaktorer befinder sig, og ikke til den region, hvor dens hovedsæde er beliggende. Et hovedkontor kan derfor danne grundlag for flere enheder i RLR, dvs. lige så mange enheder som der er hjemstedsregioner for lokale faglige enheder beliggende uden for hovedkontorets region.

7.19.Et alternativt begreb, der generelt ikke anvendes i national- og regionalregnskaberne, er det rent territoriale. Dette begreb indebærer, at aktiviteter henregnes til det område, hvor de faktisk finder sted, uanset hvor de enheder, der er involveret i aktiviteten, er hjemmehørende.

7.20.Selv om hjemstedstilgangen har forrang ved henregning af transaktioner til den region, hvor den udøvende enhed har hjemsted, giver ENS 2010 en begrænset mulighed for anvendelsen af den territoriale tilgang (jf. ENS 2010, punkt 13.21). Dette er tilfældet, når der skabes fiktive enheder for jord og bygninger i den region eller det land, hvor jorden eller bygningerne er beliggende.

7.21.I det hypotetiske tilfælde, hvor enheder, der er hjemmehørende i en region, kun udøver aktiviteter inden for det pågældende regionale område, falder hjemstedsbegrebet sammen med territorialbegrebet. Dette er ligeledes tilfældet ved henregning til en region baseret på fiktive enheder, der er oprettet for jord og bygninger og for personlige foretagender i andre lande eller i regioner, der er forskellige fra ejerens hjemstedsregion.

6.Landbrugserhvervet og karakteristiske enheder

7.22.Erhvervet består af alle de lokale faglige enheder, der udøver samme eller næsten samme økonomiske aktivitet (jf. punkt 1.59). Landbrugserhvervet, som defineret i LR, svarer i princippet til hovedgruppe 01 i NACE rev. 2 med de forskelle, der fremgår af punkt 1.62-1.65. Anvendelsesområdet for RLR fastlægges på grundlag af den liste over karakteristiske aktiviteter, der er udarbejdet for LR. Der er visse forskelle mellem landbrugserhvervet i LR (og dermed også i RLR) og det erhverv, der er etableret inden for nationalregnskabets centrale rammer (jf. punkt 1.90).

B.PRODUKTTRANSAKTIONER

7.23.Værdiansættelse af landbrugsproduktionen giver anledning til en række særlige problemer. De vigtigste vedrører sæsonprodukter, husdyrproduktion og bogføringstidspunkt. I LR-metodologien fastsættes der præcise regler for, hvordan der tages hensyn til virkningerne af oplagring af sæsonprodukter, hvordan husdyrproduktion opgøres, og hvordan produkter under fremstilling skal registreres. Disse principper overholdes, når RLR udarbejdes. Dette udelukker dog ikke visse tilpasninger på regionalt plan, f.eks. for husdyrproduktion. Det skal understreges, at summen af de samlede regionale værdiansættelser skal være identisk med LR‑værdiansættelsen.

1.Produktion

a)Måling af produktionen

7.24.I RLR udgør en regions produktion alle produkter, der er omfattet af LR, og som er produceret i løbet af regnskabsperioden i den pågældende region af alle enheder i landbrugserhvervet, uanset om de er bestemt til afsætning uden for erhvervet, til salg til andre landbrugsbedrifter eller i visse tilfælde til forbrug af den producerende landbrugsbedrift. Det vil sige, at:

a)ethvert landbrugsprodukt, der forlader en landbrugsbedrift i regionen, registreres som en del af regionens produktion, uanset dets bestemmelsessted eller den aftagende enhed

b)visse landbrugsprodukter, der anvendes som forbrug i produktionen på den producerende landbrugsbedrift, medregnes i regionens produktion (jf. punkt 2.056).

7.25.Produktionsprocessen for husdyr tager typisk flere år. Når husdyr værdiansættes, skal der skelnes mellem dyr, der klassificeres som faste aktiver (avls- og trækdyr, malkekøer osv.), og dyr, der klassificeres som lagerbeholdning (dyr, der fortrinsvis er bestemt til kødproduktion). For at undgå dobbelttælling behandles transaktioner, der indebærer flytning af dyr mellem landbrugsbedrifter (som anses for at være positivt salg for den afsættende landbrugsbedrift og negativt salg for den aftagende landbrugsbedrift), som beskrevet nedenfor:

a)transaktioner mellem landbrugsbedrifter inden for samme region, som involverer dyr, der klassificeres som faste aktiver, udligner hinanden, bortset fra omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten 50 ; de bogføres ikke som landbrugsbedrifternes salg og indgår derfor ikke i produktionen i den pågældende region

b)dyr, der klassificeres som lagerbeholdning, og som er genstand for en transaktion mellem regioner, behandles som positivt salg (tillige med eksport) for oprindelsesregionen og dyr købt fra andre regioner som negativt salg (tillige med import) 51

c)når omkostningerne ved overdragelse af ejendomsret (transport, handelsavancer osv.) vedrører handel med dyr, der klassificeres som lagerbeholdning, trækkes de fra produktionen; dette sker automatisk, når der er tale om køb fra landbrugsbedrifter i andre regioner, da omkostningerne er en del af de negative salg, mens der for handel med dyr mellem landbrugsbedrifter inden for samme region skal foretages en justering i salget og dermed i produktionen.

b)Værdiansættelse af produktionen

7.26.Produktion værdiansættes i basispriser (jf. punkt 2.083), dvs. inkl. produktsubsidier minus produktskatter. Denne beregningsmetode betyder, at produktskatter og produktsubsidier skal være opdelt efter region.

2.Forbrug i produktionen

a)Definition

7.27.Forbrug i produktionen består af varer (bortset fra faste aktiver) og markedsmæssige tjenesteydelser, der forbruges under produktionsprocessen til at fremstille andre varer (jf. punkt 2.097-2.110).

7.28.Ved udarbejdelsen af RLR indbefatter forbrug i produktionen følgende:

a)landbrugsprodukter, der indkøbes til konsum under produktionsprocessen fra andre landbrugsbedrifter (uanset om disse er beliggende i samme region eller i en anden region)

b)visse produkter, der anvendes som forbrug inden for enheden og bogføres som produktion (jf. punkt 2.054-2.058 og 7.24).

7.29.Et særtilfælde er FISIM, som behandles på samme måde i regionalregnskaber som i nationalregnskabet. Hvis der foreligger et skøn over beholdninger af lån og indlån pr. region, kan bottom-up-metoden anvendes. Der foreligger dog normalt ikke skøn over beholdninger af lån og indlån pr. region. Hvis dette er tilfældet, henregnes FISIM til brugererhvervet efter den næstbedste metode: regional bruttoproduktion eller bruttoværditilvækst opdelt efter erhverv anvendes som fordelingsindikatorer (ENS 2010, punkt 13.40).

b)Værdiansættelse af forbrug i produktionen

7.30.Alle produkter og tjenester, der anvendes til forbrug i produktionen, værdiansættes til anskaffelsesprisen (ekskl. fradragsberettiget moms) (jf. punkt 2.109-2.115).

3.Bruttoinvesteringer

7.31.Bruttoinvesteringer i landbruget opdeles i:

a)faste bruttoinvesteringer

b)lagerændringer.

a)Faste bruttoinvesteringer (FBI)

7.32.Der er tale om faste investeringer i landbruget, når en indehaver erhverver eller producerer faste aktiver med henblik på, at de skal anvendes i en periode på mere end et år som produktionsmiddel i landbrugsproduktionsprocessen. Henregningkriteriet for registrering af faste bruttoinvesteringer vedrører brugerens erhverv og ikke det erhverv, som den juridiske indehaver tilhører.

7.33.Faste aktiver, som ejes af en flerregionsenhed, henregnes til den lokale faglige enhed, der anvender dem. Faste aktiver, der anvendes i henhold til en kontrakt om operationel leasing, registreres i ejerens region, mens faste aktiver, der anvendes i henhold til en kontrakt om finansiel leasing, registreres i brugerens region (ENS 2010, punkt 13.33).

7.34.Nye aktiver, der indgår i fast realkapital, bogføres brutto, dvs. uden fradrag af forbrug af fast realkapital. Desuden beregnes forbruget af fast realkapital generelt på grundlag af disse aktiver. Nettoinvesteringer beregnes ved at trække forbrug af faste aktiver fra bruttoinvesteringerne.

7.35.Produktionsenheder kan sælge eksisterende aktiver til hinanden, f.eks. brugte maskiner. Når aktiverne overflyttes mellem erhverv og regioner, medregnes den samlede betalte pris i de faste bruttoinvesteringer i et erhverv eller en region, og den modtagne pris fratrækkes de faste bruttoinvesteringer i det andet erhverv eller den anden region. Transaktionsomkostninger ved ejerskab af aktiver, såsom advokatsalærer for salg af jord og eksisterende bygninger, registreres som yderligere faste bruttoinvesteringer af køberen, selv om nogle af omkostningerne betales af sælgeren.

7.36.De faste bruttoinvesteringer for husdyr i en region skal opgøres i overensstemmelse med ENS 2010 (jf. punkt 3.124-3.138) og punkt 2.149-2.161 i dette bilag. De faste bruttoinvesteringer for husdyr svarer til forskellen mellem anskaffelser af husdyr (naturlig vækst og import) i årets løb og køb uden for regionen (inkl. import), herunder produktionen for egen regning, og afhændelser af dyr (til slagtning, salg til andre regioner, inkl. eksport, eller enhver anden endelig anvendelse). Når alle regioner aggregeres, er det vigtigt at sikre, at tværregionale strømme udligner hinanden (ekskl. omkostninger ved overdragelse af ejerskab), således at summen af alle regionale faste bruttoinvesteringer er den samme som de faste bruttoinvesteringer i de nationale landbrugsregnskaber. Når bottom-up-metoden anvendes, gælder følgende: salg af dyr til landbrugsbedrifter i andre regioner udgør negative faste bruttoinvesteringer, mens køb fra andre regioner er positive faste bruttoinvesteringer. Til beregning af de faste bruttoinvesteringer for husdyr i en region kan den anbefalede indirekte metode anvendes (jf. punkt 2.156).

b)Lagerændringer

7.37.Lagre omfatter alle aktiver, der ikke indgår i fast realkapital, og som på et givet tidspunkt midlertidigt besiddes af produktionsenheder. Der skelnes mellem to typer lagre: input- og outputlagre (jf. punkt 2.172).

7.38.For dyr, der klassificeres som lagerbeholdninger, omfatter den handel, der skal tages hensyn til ved beregningen af lagerændringer, salg til og køb fra andre regioner samt import og eksport.

C.FORDELINGSTRANSAKTIONER OG ANDRE STRØMME

7.39.De praktiske vanskeligheder med at indhente pålidelige regionale oplysninger om fordelingstransaktioner i visse tilfælde, navnlig når enheder udøver aktiviteter i mere end én region, eller når regionen ikke altid er et klart defineret område, hvor visse aktiviteter udføres, forklarer, hvorfor ENS kun omfatter landbrugserhvervets regionale regnskaber med hensyn til nogle få aggregater: værditilvækst, subsidier, skatter, aflønning af ansatte, jordrente og anden indkomst, renter og faste bruttoinvesteringer.

1.Generelle regler

7.40.Fordelingstransaktioner registreres efter optjeningstidspunkt, dvs. på det tidspunkt, hvor de økonomiske værdier skabes, omdannes eller afvikles, eller når fordringer eller gæld opstår, omdannes eller afvikles, og ikke på det tidspunkt, hvor betalingen reelt finder sted. Dette registreringsprincip (baseret på rettigheder og forpligtelser) gælder for alle strømme, såvel monetære som ikke‑monetære, og uanset om de finder sted mellem enheder eller inden for samme enhed.

7.41.Hvis datoen for fordringens (gældens) erhvervelse ikke kan fastslås præcist, kan betalingsdatoen eller en anden acceptabel tilnærmelse af optjeningsgrundlaget anvendes (jf. punkt 3.007).

2.Værditilvækst

a)Generelle regler

7.42.Værditilvækst er resultatet af en økonomis eller en af dens erhvervs produktionsaktivitet i en given periode, og det er saldoposten på produktionskontoen. Det er forskellen mellem værdien af produktionen og værdien af forbrug i produktionen. Dette er en central post ved måling af produktiviteten i en økonomi eller et erhverv (jf. punkt 3.013) eller en region eller et erhverv i en region.

b)Værdiansættelse af værditilvæksten

7.43.Værditilvæksten kan angives brutto (bruttoværditilvækst i basispriser) eller netto (nettoværditilvækst i basispriser), dvs. før eller efter fradrag af forbruget af fast realkapital. I lighed med den metode, der anvendes til værdiansættelse af produktionen (basispriser) og forbrug i produktionen (køberpriser) opgøres værditilvæksten i basispriser (jf. punkt 3.013).

7.44.Anvendelsen af basispriser indebærer, at produktskatter og produktsubsidier skal henregnes til bestemte varer og tjenesteydelser, som derefter skal fordeles mellem regionerne.

7.45.Ved fra værditilvæksten i basispriser at trække andre produktionsskatter og dertil lægge andre produktionssubsidier fremkommer værditilvæksten i faktorpriser. Nettoværditilvæksten i faktorpriser er aflønningen af produktionsfaktorerne (jf. punkt 3.014).

3.Forbrug af fast realkapital

7.46.I RLR er varer og tjenesteydelser, der udgør landbrugsbedriftens faste kapital (såsom beplantninger, der giver gentagelsesprodukter, maskiner og bygninger, væsentlige forbedringer af jordarealer, software, omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikke‑producerede aktiver), udsat for slid og forældelse som produktionsmiddel i produktionsprocessen. Slid og forældelse måles som forbruget af fast realkapital. Ligesom for LR må forbruget af fast realkapital ikke beregnes for brugsdyr.

4.Subsidier

7.47.Der gælder samme regler for RLR som for LR: strømme, der i LR klassificeres som driftssubsidier, klassificeres på samme måde i RLR, en tilsvarende behandling, der gælder for strømme i form af kapitaloverførsler.

5.Skatter

7.48.Der gælder samme regler for RLR som for LR: de forskellige typer skatter klassificeres på samme måde i RLR som i LR.

6.Aflønning af ansatte

7.49.Med hensyn til producenternes udgifter henregnes aflønning af ansatte til de lokale faglige enheder, hvor de ansatte arbejder. Foreligger disse data ikke, henregnes aflønning af ansatte som næstbedste løsning efter antal arbejdstimer. Hvis der hverken foreligger oplysninger om aflønning af ansatte eller antal arbejdstimer, anvendes antal ansatte opdelt efter lokal faglig enhed (jf. ENS 2010, punkt 13.42).

7.Nettooverskud af produktionen

7.50.Nettooverskuddet af produktionen beregnes fra nettoværditilvæksten i basispriser ved at fratrække aflønning af ansatte og andre produktionsskatter og ved at lægge andre produktionssubsidier til.

8.Renter, jordrenter

7.51.Der gælder samme regler for RLR som for LR: strømme, der i LR klassificeres som renter, jordrenter, klassificeres på samme måde i RLR.

9.Virksomhedsindkomst i landbruget: generelle beregningsregler

7.52.Formueindkomst, der betales direkte fra landbrugsaktiviteter og ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter, dvs. renter af lån optaget i forbindelse med disse aktiviteter, herunder køb af landbrugsjord, og jordrente, der betales til jordejere, fratrækkes driftsoverskuddet (jf. punkt 3.070-3.087).

D.GENNEMFØRELSE I HOVEDTRÆK

1.Indledning

7.53.Dette afsnit har til formål at fremhæve visse aspekter af metodologien, navnlig valget af landbrugsbedrift og måling af produktionen.

7.54.Landbrugsbedriften er referenceenheden for statistiske undersøgelser af landbruget på både nationalt og subnationalt plan. Dette er en stor fordel for RLR, fordi det betyder, at værdiansættelsen af produktionsmængder kan baseres direkte på statistiske systemer til måling af areal, udbytte, besætningsstørrelse osv. At vælge landbrugsbedriften har desuden den fordel, at regnskaberne bliver mere konsekvente. Produktion og omkostninger vedrører faktisk identiske enheder, selv om ekstrapoleringsmetoderne varierer fra kilde til kilde. Endelig undgås det ved at vælge landbrugsbedriften og begreberne karakteristiske aktiviteter og enheder, at der foretages tilpasninger, der kan være omstridte, som det kunne være tilfældet for køkkenhaver og privat husdyrhold, der ikke holdes af indehaveren. Denne konvention gør det lettere at foretage sammenligninger mellem landene. Forbindelsen til statistiske data over fysiske mængder, som er afgørende for landbruget og sikrer, at målingerne af posteringer bliver konsekvente, fordi justeringer eller »ikke‑statistiske« korrektioner således er begrænsede, forenkler og forbedrer helt klart beregningerne. Disse aspekter er også i overensstemmelse med målet om at prioritere bottom-up-tilgangen i RLR.

2.Definering af regionalt landbrug

7.55.Landbrugserhvervet i hver region består af alle de landbrugsbedrifter, hvis produktionsfaktorer er beliggende i regionen. Dette princip, som er i overensstemmelse med begrebet produktionsenhedens hjemsted, kan give anledning til enkelte problemer: I landbrugsstatistikken defineres landbrugsbedrifternes beliggenhed normalt ud fra deres hovedsæde og ikke ud fra produktionsfaktorernes beliggenhed. Disse to lokaliteter er ikke altid de samme, og dette forhold vil sandsynligvis optræde hyppigere, i takt med at landbrugsbedrifterne bliver større. Ved udarbejdelsen af RLR omklassificeres nogle landbrugsbedrifter derfor til andre regioner og opdeles i nogle tilfælde endda mellem flere regioner. Dette bliver sandsynligvis vanskeligt i praksis, og det kan i så fald være at foretrække at beholde samme beliggenhed for landbrugsbedrifterne som i de statistiske undersøgelser. Dette forslag afhænger imidlertid af to betingelser: For det første skal metoden til fastlæggelse af beliggenheden være den samme for alle regioner i det pågældende land, og for det andet skal alle regnskabsposterne værdiansættes ud fra kilder, der anvender samme regler for fastlæggelse af landbrugsbedrifternes beliggenhed.

3.Måling af landbrugsproduktionen

7.56.Landbrugsproduktion indbefatter visse vegetabilske produkter, der anvendes af den producerende landbrugsbedrift til forbrug i produktionen. Det drejer sig fortrinsvis om produkter til foder. Navnlig for markafgrøder kan den regionale produktion ofte fastsættes på grundlag af de mængder, der høstes i hvert område, idet disse mængder tillægges en værdi i form af priser. I dette tilfælde værdiansættes al produktion, uanset om den er bestemt til afsætning uden for erhvervet, til salg til andre landbrugsbedrifter eller til forbrug af den producerende landbrugsbedrift. Produktionen for hver region opnås således direkte, i overensstemmelse med det koncept, der er fastlagt i LR og RLR. De priser, som den produktion, der udgør forbruget inden for enheden, værdiansættes ud fra, kan også baseres på regionale data, der svarer til de priser, som produktionen markedsføres til. Manglen på regionale prisdata udgør imidlertid et generelt problem, når det gælder værdiansættelsen af produktionen, både den (regionale) produktion, der markedsføres, og den produktion, der udgør forbruget inden for en enhed. I RLR giver værdiansættelsen af produkter, der udgør forbrug inden for en enhed, anledning til de samme vanskeligheder som værdiansættelsen af produkter, der markedsføres. Det er naturligvis en anden sag, når mængderne ikke kan værdiansættes på regionalt plan. I sådanne tilfælde vil en top-down-metode baseret på nationale værdiansættelser generelt være den eneste metode, der kan anvendes 52 .

7.57.For så vidt angår husdyr, uanset om de klassificeres som lagerbeholdninger eller som fast realkapital, tages følgende forhold i betragtning:

–værdiansættelser på regionalt plan af lagerændringer og ændringer i faste bruttoinvesteringer vedrørende dyr, idet disse to indgår i den indirekte metode til beregning af produktionen

–værdiansættelser af handelen med dyr mellem regioner, idet denne samhandel indgår i den indirekte metode til beregning af produktionen

–opdelingen mellem regioner af import og eksport af dyr

–passende behandling af omkostninger ved overdragelse af ejendomsret

–metoden til justering af RLR i forhold til LR.

7.58.I visse tilfælde kan den indirekte metode til beregning af animalsk produktion være for vanskelig at anvende på regionalt plan. I sådanne tilfælde er det bedre at beregne produktionen på grundlag af en model ved hjælp af fysiske data og derefter justere værdierne til værdierne i LR.

4.Ikke‑separable ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter

7.59.Der findes forskellige måder, hvorpå ikke‑landbrugsmæssige biaktiviteter, der ikke er separable, kan integreres i RLR, alt efter hvilken type aktivitet der er tale om. Nogle af disse biaktiviteter er i høj grad koncentreret på det regionale plan, f.eks. forarbejdning af landbrugsprodukter. I sådanne tilfælde kan værdiansættelser af både produktionsmængder og priser baseres på lokale statistiske data. For denne produktion er værdierne i LR i praksis de samme som værdierne i RLR. Andre tilfælde kan imidlertid være vanskeligere. Det kan f.eks. forekomme, at der ikke findes nogen regional kilde til visse aktiviteter, især hvis de ikke fra begyndelsen er koncentreret i bestemte regioner. For andre aktiviteter leveres regionale data via statistiske undersøgelser eller mikroøkonomiske regnskabsoplysninger (eksempelvis Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB)), men der er ingen garanti for, at disse er repræsentative på det regionale plan. Hertil kommer, at dataene kan være gamle, og der ikke findes kilder til pålidelig opdatering af dem. Endelig findes der nogle gange ikke kvalitative indikatorer på regionalt plan. I alle disse tilfælde er værdierne i LR udgangspunktet for RLR, og top-down-metoden må ofte anvendes.

5.Forbrug i produktionen

7.60.I RLR indbefatter forbrug i produktionen landbrugsprodukter, der anvendes af landbrugsbedrifter, uanset om de handles direkte mellem indehavere inden for samme region eller i forskellige regioner, eller om overdragelse sker via mellemhandlere, som kan blive ejere af produkterne, inden de videresælges. Derudover angives visse landbrugsprodukter, der forbruges inden for enheden, også som forbrug i produktionen, hovedsagelig visse afgrøder, der anvendes til foder. Køb af dyr, heller ikke dyr der er importerede, må ikke bogføres som forbrug i produktionen.

7.61.Den første metode til beregning af forbrug af landbrugsprodukter i produktionen på regionalt plan består i at beregne forskellen mellem produktionsudbyttet og den del af produktionen i RLR, der er bestemt til at forlade landbrugserhvervet. Denne beregning foretages for hvert enkelt produkt 53 . Dette er imidlertid ikke en fuldstændig nøjagtig gengivelse af forbruget af landbrugsprodukter i produktionen i hver region, idet landbrugsprodukter, der er bestemt til forbrug i produktionen på landbrugsbedrifter i andre regioner, er medtaget, mens landbrugsprodukter, der kommer fra landbrugsbedrifter i andre regioner, ikke medregnes. Forbrug i produktionen skal derfor justeres i overensstemmelse med værdierne i LR.

7.62.En anden beregningsmetode er også mulig, hvis INLB anvendes som informationskilde. Denne kilde gør det muligt at værdiansætte forbrug af landbrugsprodukter i produktionen, uanset om produkterne stammer fra salg fra andre landbrugsbedrifter eller fra andre kilder såsom import. INLB dækker imidlertid ikke på nøjagtig samme måde de produkter, der anvendes til forbrug i produktionen af den producerende landbrugsbedrift, og det er derfor nødvendigt at foretage korrektioner. Derfor skal forbruget i produktionen ligeledes justeres i overensstemmelse med værdierne i LR.

_____________

🡻 2022/590 Art. 1, nr. 5 og bilag II (tilpasset)

BILAG II

PROGRAM FOR INDBERETNING AF DATA

For hver enkelt produktionspost (post 01-18 inkl. delposter) indberettes værdien i basispriser samt de enkelte bestanddele heraf, nemlig producentpris, produktsubsidier og produktskatter.

Dataene for produktionskontoen og for faste bruttoinvesteringer indberettes i både løbende priser og foregående års priser.

Alle værdier angives i millioner nationale valutaenheder. Forbrug af arbejdskraft udtrykkes i 1 000 årsværk.

Dataene for regionale landbrugsregnskaber (»RLR«) skal leveres på NUTS 2-niveau og kun indberettes i løbende priser.

1.Produktionskonto

		Indberetning vedrørende referenceår n
Post	Variabler	a	b	c	d
		November år n (LR‑skøn)	Marts år n+1 (LR‑skøn)	September år n+1 (LR‑data)	September år n+2 (RLR‑data)
01	KORN (herunder frø)	X	X	X	X
01.1	Hvede og spelt	X	X	X	X
01.1/1	Blød hvede og spelt	—	—	X	X
01.1/2	Durumhvede	—	—	X	X
01.2	Rug og blandsæd	X	X	X	X
01.3	Byg	X	X	X	X
01.4	Havre og sommerblandsæd	X	X	X	X
01.5	Kernemajs	X	X	X	X
01.6	Ris	X	X	X	X
01.7	Andre kornsorter	X	X	X	X
02	INDUSTRIAFGRØDER	X	X	X	X
02.1	Olieholdige frø og frugter (herunder frø)	X	X	X	X
02.1/1	Rybsfrø eller rapsfrø	—	—	X	X
02.1/2	Solsikkefrø	—	—	X	X
02.1/3	Sojabønner	—	—	X	X
02.1/4	Andre olieholdige frø og frugter	—	—	X	X
02.2	Proteinafgrøder (herunder frø)	X	X	X	X
02.3	Råtobak	X	X	X	X
02.4	Sukkerroer	X	X	X	X
02.5	Andre industriafgrøder	X	X	X	X
02.5/1	Rå vegetabilske materialer anvendt i tekstiler	—	—	X	—
02.5/2	Humle	—	—	X	—
02.5/3	Andre industriafgrøder: andre	—	—	X	—
03	FODERPLANTER	X	X	X	X
03.1	Fodermajs	—	—	X	X
03.2	Rod- og knoldfrugter (herunder foderroer)	—	—	X	X
03.3	Andre foderplanter	—	—	X	X
04	GRØNTSAGER OG GARTNERIPRODUKTER	X	X	X	X
04.1	⌦ Friske grøntsager ⌫	X	X	X	X
04.1/1	Blomkål	—	—	X	—
04.1/2	Tomater	—	—	X	—
04.1/3	Andre friske grøntsager	—	—	X	—
04.2	Planter og blomster	X	X	X	X
04.2/1	Planteskoleplanter	—	—	X	—
04.2/2	Blomster og prydplanter (herunder juletræer)	—	—	X	—
04.2/3	Beplantninger	—	—	X	—
05	KARTOFLER (herunder læggekartofler)	X	X	X	X
06	FRUGT	X	X	X	X
06.1	Frisk frugt	X	X	X	X
06.1/1	Æbler til spisebrug	—	—	X	—
06.1/2	Pærer til spisebrug	—	—	X	—
06.1/3	Ferskner	—	—	X	—
06.1/4	Anden frisk frugt	—	—	X	—
06.2	Citrusfrugter	X	X	X	X
06.2/1	Appelsiner	—	—	X	—
06.2/2	Mandariner	—	—	X	—
06.2/3	Citroner	—	—	X	—
06.2/4	Andre citrusfrugter	—	—	X	—
06.3	Tropiske frugter	X	X	X	X
06.4	Druer	X	X	X	X
06.4/1	Druer til spisebrug	—	—	X	—
06.4/2	Andre druer	—	—	X	—
06.5	Oliven	X	X	X	X
06.5/1	Spiseoliven	—	—	X	—
06.5/2	Andre oliven	—	—	X	—
07	VIN	X	X	X	X
07.1	Bordvin	—	—	X	—
07.2	Kvalitetsvin	—	—	X	—
08	OLIVENOLIE	X	X	X	X
09	ANDRE VEGETABILSKE PRODUKTER	X	X	X	X
09.1	Vegetabilske kurve- og flettematerialer	—	—	X	—
09.2	Frø	—	—	X	—
09.3	Andre vegetabilske produkter: andre	—	—	X	—
10	VEGETABILSK PRODUKTION (01-09)	X	X	X	X
11	HUSDYR	X	X	X	X
11.1	Hornkvæg	X	X	X	X
11.2	Svin	X	X	X	X
11.3	Dyr af hestefamilien	X	X	X	X
11.4	Får og geder	X	X	X	X
11.5	Fjerkræ	X	X	X	X
11.6	Andre husdyr	X	X	X	X
12	ANIMALSKE PRODUKTER	X	X	X	X
12.1	Mælk	X	X	X	X
12.2	Æg	X	X	X	X
12.3	Andre animalske produkter	X	X	X	X
12.3/1	Råuld	—	—	X	—
12.3/2	Kokoner af silkeorme	—	—	X	—
12.3/3	Andre animalske produkter: andre	—	—	X	—
13	ANIMALSK PRODUKTION (11+12)	X	X	X	X
14	PRODUKTION AF LANDBRUGSVARER (10+13)	X	X	X	X
15	PRODUKTION AF LANDBRUGSTJENESTEYDELSER	X	X	X	X
15.1	Landbrugstjenesteydelser	—	—	X	—
15.2	Udlejning af mælkekvoter	—	—	X	—
16	LANDBRUGSPRODUKTION (14+15)	X	X	X	X
17	IKKE‑LANDBRUGSMÆSSIGE BIAKTIVITETER (IKKE‑SEPARABLE)	X	X	X	X
17.1	Forarbejdning af landbrugsprodukter	X	X	X	X
17.2	Andre ikke‑separable biaktiviteter (varer og tjenesteydelser)	X	X	X	X
18	LANDBRUGSERHVERVETS PRODUKTION (16+17)	X	X	X	X
19	FORBRUG I PRODUKTIONEN I ALT	X	X	X	X
19.01	Lager af frø og plantemateriale	X	X	X	X
19.02	Energi; smøremidler	X	X	X	X
19.02/1	–elektricitet	—	—	X	—
19.02/2	–gas	—	—	X	—
19.02/3	–andre brændstoffer og drivmidler	—	—	X	—
19.02/4	–andet	—	—	X	—
19.03	Gødningsstoffer og jordforbedringsmidler	X	X	X	X
19.04	Plantebeskyttelsesmidler og pesticider	X	X	X	X
19.05	Veterinærudgifter	X	X	X	X
19.06	Foderstoffer	X	X	X	X
19.06/1	–foderstoffer, der leveres af andre landbrugsbedrifter	X	X	X	X
19.06/2	–foderstoffer, der er indkøbt uden for landbrugserhvervet	X	X	X	X
19.06/3	–foderstoffer, der produceres og forbruges af den samme landbrugsbedrift	X	X	X	X
19.07	Vedligeholdelse af materiel	X	X	X	X
19.08	Vedligeholdelse af bygninger	X	X	X	X
19.09	Landbrugstjenesteydelser	X	X	X	X
19.10	Indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM)	X	X	X	X
19.11	Andre varer og tjenesteydelser	X	X	X	X
20	BRUTTOVÆRDITILVÆKST I BASISPRISER (18‑19)	X	X	X	X
21	FORBRUG AF FAST REALKAPITAL	X	X	X	X
21.1	Udstyr	—	—	X	—
21.2	Bygninger	—	—	X	—
21.3	Beplantninger	—	—	X	—
21.4	Andet	—	—	X	—
22	NETTOVÆRDITILVÆKST I BASISPRISER (20‑21)	X	X	X	X

2.Indkomstdannelseskonto

		Indberetning vedrørende referenceår n
Post	Variabler	a	b	c	d
		November år n (LR‑skøn)	Marts år n+1 (LR‑skøn)	September år n+1 (LR‑data)	September år n+2 (RLR‑data)
23	AFLØNNING AF ANSATTE	X	X	X	X
24	ANDRE PRODUKTIONSSKATTER	X	X	X	X
25	ANDRE PRODUKTIONSSUBSIDIER	X	X	X	X
26	FAKTORINDKOMST (22-24+25)	X	X	X	X
27	NETTOOVERSKUD AF PRODUKTIONEN/ BLANDET INDKOMST (22‑23‑24+25)	X	X	X	X

3.Konto for virksomhedsindkomst

		Indberetning vedrørende referenceår n
Post	Variabler	a	b	c	d
		November år n (LR‑skøn)	Marts år n+1 (LR‑skøn)	September år n+1 (LR‑data)	September år n+2 (RLR‑data)
28	BETALING AF JORDRENTE M.V.	X	X	X	X
29	RENTEUDGIFTER	X	X	X	X
30	RENTEINDTÆGTER	X	X	X	X
31	VIRKSOMHEDSINDKOMST (27‑28-29+30)	X	X	X	X

4.Kapitalkontoens bestanddele

		Indberetning vedrørende referenceår n
Post	Variabler	a	b	c	d
		November år n (LR‑skøn)	Marts år n+1 (LR‑skøn)	September år n+1 (LR‑data)	September år n+2 (RLR‑data)
32	FBI I LANDBRUGSPRODUKTER	—	—	X	X
32.1	FBI i beplantninger	—	—	X	—
32.2	FBI i husdyr	—	—	X	—
33	FBI I IKKE-LANDBRUGSPRODUKTER	—	—	X	X
33.1	FBI i materiel	—	—	X	—
33.2	FBI i bygninger	—	—	X	—
33.3	Andre FBI	—	—	X	—
34	FBI (EKSKL. FRADRAGSBERETTIGET MOMS) (32+33)	—	—	X	X
35	FASTE NETTOINVESTERINGER (EKSKL. FRADRAGSBERETTIGET MOMS) (34‑21)	—	—	X	X
36	LAGERÆNDRINGER	—	—	X	X
37	KAPITALOVERFØRSLER	—	—	X	X
37.1	Investeringstilskud	—	—	X	—
37.2	Andre kapitaloverførsler	—	—	X	—

5.Landbrugets forbrug af arbejdskraft

		Indberetning vedrørende referenceår n
Post	Variabler	a	b	c
		November år n (LR‑skøn)	Marts år n+1 (LR‑skøn)	September år n+1 (LR‑data)
38	LANDBRUGETS FORBRUG AF ARBEJDSKRAFT I ALT	X	X	X
38.1	Landbrugets forbrug af ulønnet arbejdskraft	X	X	X
38.2	Landbrugets forbrug af lønnet arbejdskraft	X	X	X

_____________

🡹

BILAG III

Ophævet forordning med oversigt over efterfølgende ændringer heraf

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/138/oj )
Kommissionens forordning (EF) nr. 306/2005 (EUT L 52 af 25.2.2005, s. 9, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/306/oj )
Kommissionens forordning (EF) nr. 909/2006 (EUT L 168 af 21.6.2006, s. 14, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/909/oj )
Kommissionens forordning (EF) nr. 212/2008 (EUT L 65 af 8.3.2008, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/212/oj )
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 (EUT L 311 af 21.11.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1137/oj )		Kun punkt 5.5 i bilaget
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1350/2013 (EUT L 351 af 21.12.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1350/oj )		Kun punkt 2 i bilaget
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/280 (EUT L 47 af 19.2.2019, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/280/oj )
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/590 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/590/oj )

_____________

BILAG IV

Sammenligningsttabel

Forordning (EF) nr. 138/2004	Nærværende forordning
Artikel 1, 2 og 3	Artikel 1, 2 og 3
Artikel 3a	Artikel 4
Artikel 3b	Artikel 5
Artikel 4	Artikel 6
Artikel 4a	Artikel 7
Artikel 4b	Artikel 8
Artikel 5	Artikel 9
Bilag I og II	Bilag I og II
-	Bilag III
-	Bilag IV

_____________

(1) Det europæiske national- og regionalregnskabssystem — ENS 2010, Luxembourg 2013.

(2) System of National Accounts, 2008. Udgivet i fællesskab af De Forenede Nationer, Den Internationale Valutafond (IMF), Europa-Kommissionen, OECD og Verdensbanken.

(3) Der gøres opmærksom på, at selv om det i ENS 2010 er de lokale faglige enheder, der prioriteres, er det den homogene produktionsenhed, der egner sig bedst til analyse af produktionsprocessen. Denne enhed anvendes til input/output-analyser, da den svarer nøjagtigt til en aktivitetstype. De institutionelle enheder underopdeles derfor i lige så mange homogene produktionsenheder, som der er aktiviteter (der tages ikke hensyn til hjælpeaktiviteter). Ved at gruppere disse homogene produktionsenheder fås en opdeling af økonomien i »rene« (dvs. homogene) brancher. En homogen produktionsenhed kan som regel ikke observeres direkte. Derfor kan homogene branchers regnskaber ikke opstilles på basis af en gruppering af homogene produktionsenheder. I ENS er der beskrevet en metode til opstilling af disse regnskaber. Den går ud på at henføre sekundær produktion og erhvervenes tilsvarende omkostninger til de relevante homogene brancher (ENS 2010, 2.153-2.156, 9.52-9.63).

(4) Disse er små enheder, der kun producerer til eget forbrug, ikke til salg, og udøver landbrugsaktiviteter uden at være økonomisk afhængige af disse aktiviteter.

(5) Det bemærkes dog, at visse biaktiviteter altid betragtes som adskillelige fra landbrugsaktiviteten, som f.eks. aktiviteter i forbindelse med udlejning af bygninger og boliger.

(6) 🡺2 ISIC rev. 4 🡸: International Standard Industrial Classification of Economic Activities (FN's erhvervsgrupperingsklassifikation).

(7) Se også »Explanatory notes — NACE Rev. 2: Statistical classification of economic activities in the European Community«, Theme 2, Series E, Luxembourg, 2007.

(8) Begrundelsen for denne undtagelse fra den generelle regel er, at en betydelig del af frøene produceres af den normale produktion af de pågældende kornsorter, olieholdige frø, proteinholdige produkter og kartofler, mens de i andre tilfælde produceres af specialiserede bedrifter.

(9) Se »Introductory guidelines — NACE Rev. 2: Statistical classification of economic activities in the European Community«, Theme 2, Series E, Luxembourg, 2007.

(10) Et biprodukt er et produkt, der teknisk set er knyttet til produktionen af andre produkter. Det kan være eksklusivt, når det er forbundet med andre produkter af samme gruppe, men hvor produktionen kun foregår i denne gruppe, eller ordinært, når det er forbundet med andre produkter, som ikke kun produceres af en enkelt gruppe.

(11) I modsætning til maskinpuljerne, hvor de pågældende maskiner og apparater ejes af de deltagende landmænd, ejes de her af andelsselskaberne.

(12) Vedrørende registreringstidspunkt for lagerændringer henvises til punkt 2.029, 2.030 og 2.031.

(13) FAO (1996) System of economic accounts for foods and agriculture, FN, Rom.

(14) Produktionen vedrørende disse dyr beregnes ved at sammenlægge produktion for egen regning af faste aktiver (= tilgang minus afgang af aktiver) og salg (= afgang af aktiver).

(15) Ved værdiansættelsen af handelen registreres omkostningerne i forbindelse med ejendomsrettens overgang (avance og transportomkostninger) i anskaffelsernes værdi. Hvis der er tale om handel mellem residente bedrifter, opvejer salg og køb hinanden bortset fra omkostningerne ved ejendomsrettens overgang, som ved beregningen af produktionsværdien betragtes som »negativt salg«.

(16) På samme måde behandles andre landbrugsprodukter, der har karakter af lager.

(17) Dette er normalt tilfældet, når virkningen af arbejdsgiverens udgift er at stimulere eller i det hele taget at muliggøre produktionen.

(18) Finansiel leasing adskiller sig fra operationel leasing ved, at ejendomsrettens risici og fordele de facto om ikke de jura er overført fra leasinggiver til leasingtager (brugeren af aktivet). I ENS 2010 registreres den økonomiske realitet bag finansiel leasing på følgende måde: Leasinggiveren yder leasingtageren et lån, som gør leasingtageren i stand til at købe et varigt gode, som leasingtageren bliver den faktiske ejer af. Finansiel leasing betragtes således som en særlig form for investeringsfinansiering.

(19) Denne metode indebærer, at omkostninger i forbindelse med handel med dyr, der er faste aktiver, mellem enheder skal registreres under køberens faste bruttoinvesteringer.

(20) Fældningen af plantagen og salget af tømmeret er i så fald en skovbrugsaktivitet.

(21) Det bemærkes, at udgifter til rydning, der evt. faktureres af en rydningsvirksomhed, skal registreres som forbrug i produktionen af en tjeneste.

(22) Når salg af dyr til slagtning (hos slagterier eller hos opdrætterens selv, herunder salg til ikke‑landbrugsmæssige enheder med henblik på andre økonomiske anvendelser end slagtning) behandles som afhændelse af faste aktiver, er det en forenkling af den måde, hvorpå afhændelse af faste aktiver, hvis økonomiske anvendelse er ændret, registreres. De dyr, som var faste aktiver, konverteres til lager ved registrering af en strøm med titlen »andre mængdeændringer« (jf. punkt 2.136), der registreres på kontoen for andre mængdemæssige ændringer i status. Dyrene sælges kun i form af lager, og salget udgør således en lagerafgang og ikke en afhændelse af aktiver.

(23) Hvis salg og køb har fundet sted i samme regnskabsperiode. I modsat fald registreres en afhændelse (for det regnskabsår, hvor salget finder sted) og en anskaffelse (for det regnskabsår, hvor købet finder sted).

(24) Herunder slagtning til eget forbrug eller betaling i naturalier.

(25) Handel med avlsdyr mellem bedrifterne registreres ikke i regnskaberne. Det samme gælder, hvis denne handel sker via mellemmænd, forudsat at køb og salg sker i samme regnskabsperiode. Omkostningerne i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten (mellemmænds tjenester, handelsavancer, transportomkostninger) skal medregnes i værdien af de faste bruttoinvesteringer i dyr.

(26) I overensstemmelse med SNA 2008 (punkt 10.94), men i modsætning til ENS 2010 (punkt 3.140), skal forbruget af fast realkapital også beregnes for dyr.

(27) Enhver anden metode, der giver tilsvarende resultater, kan anvendes.

(28) Denne fratrækning svarer til det teoretiske tilfælde, hvor importen af produktionsdyrene registreres som anskaffelse under de faste bruttoinvesteringer. I praksis går man ud fra, at alle levende dyr, der importeres af landbrugserhvervet, skal registreres som lagerændringer (jf. punkt 2.205).

(29) Ved øvrige mængdeændringer forstås generelt lagre af varer, der går tabt som følge af ekstraordinære begivenheder (f.eks. naturkatastrofer). Svind indgår i lagerafgang.

(30) Her lægges opdelingen af produktion i salg (og andre anvendelser) og lagerændringer til grund.

(31) Et lignende resultat opnås ved at registrere alt salg på halvårsbasis og beregne produktionen i referenceåret n ved at lægge salget i andet halvår i året n og i første halvår af året n + 1 sammen.

(32) Denne kategori må ikke omfatte betalinger, som må anses for primært at være i arbejdsgiverens interesse. Disse indgår i forbrug i produktionen (jf. punkt 2.109, litra e)).

(33) De landbrugsprodukter, der leveres til ansatte, medregnes i landbrugssektorens produktion.

(34) Boligtjenester betragtes som en separabel ikke-landbrugsaktivitet, der kun optræder som aflønning af ansatte og i form af et fradrag i landbrugserhvervets overskud af produktionen. Hvis de havde været betragtet som en ikke-separabel ikke-landbrugsmæssig aktivitet, ville de være blevet registreret som en del af produktionen og en form for aflønning af ansatte.

(35) De omfatter navnlig den løn, som arbejdsgiverne midlertidigt fortsætter med at betale i tilfælde af sygdom, barsel, arbejdsskade, invaliditet eller afskedigelse, såfremt beløbene kan udskilles.

(36) Afgiftspligten er først og fremmest knyttet til omsætningen. I alle medlemsstater opkræves en afgift på omsætningen i form af en merværdiafgift. Afgiftssatserne varierer fra land til land og endog inden for det enkelte land. Almindeligvis er landbrugsprodukter pålagt en lavere sats end den normale.

(37) Procentsatsen varierer afhængigt af produkttype og distributionskanal.

(38) De forskelle, der eksisterer mellem medlemsstaternes momssystemer, betyder, at der ofte opstår situationer, hvor den moms, landmændene betaler af deres indkøb, ikke kan fås tilbage eller kompenseres. I disse tilfælde drejer det sig ved disse momsbetalinger om i) ikke-fradragsberettiget moms, som svarer til moms betalt af indkøb, som landmænd — uanset hvilken momsbeskatningsordning de er underlagt — ikke kan trække fra den fakturerede moms på salg, og for hvilken der således ikke er nogen kompensation; ii) og/eller moms, bortset fra den ovenfor under nr. i) nævnte moms, betalt på indkøb, for hvilke landmænd underlagt standardsatsordningen ikke får fuldstændig kompensation via salgsprisen eller ved refusion.

(39) Subsidier på landbrugsprodukter udbetalt til landbrugsproducenterne omfatter alle subsidier for manglende betalinger til landbrugsproducenterne (dvs. de tilfælde, hvor det offentlige betaler landbrugsproducenten forskellen mellem de gennemsnitlige markedspriser og de garanterede mindstepriser for landbrugsprodukterne).

(40) Et vigtigt eksempel herpå er subsidier, der betales til skadesforsikringsselskaber, og som giver disse selskaber mulighed for at opkræve lavere (brutto)præmier fra forsikringstagerne (f.eks. landbrugsbedrifter, som tegner forsikring mod haglskader, frostskader mv.). Da disse subsidier er produktsubsidier — produktet er forsikringstjenester — bogføres de ikke på forsikringstagerens indkomstdannelseskonto (og dermed ikke som i ovennævnte eksempel i LR). Da disse subsidier imidlertid reducerer forsikringstagerens omkostninger til forsikringstjenester, afspejles deres effekt i forsikringstagerens produktionskonto (lavere forbrug i produktionen, jf. punkt 2.109, litra g)).

(41) Et tilskud, der har til formål både at finansiere nedskrivningen af en gæld og betalingen af renterne, og hvor en fordeling på de to komponenter er umulig, behandles samlet som et investeringstilskud.

(42) Renteindtægter svarer til posten »Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender« (F.8) på den finansielle konto.

(43) Det bør nævnes, at lejeindtægter ikke er relevante i LR som følge af anvendelsen af begrebet erhverv (jf. punkt 1.44).

(44) I 🡺3 ENS 2010 🡸 foreslås det, at hele beløbet registreres som leje af jord, når jordens værdi skønnes at overstige bygningernes værdi, ellers som husleje.

(45) Herunder en henlæggelse til dækning af tab af faste aktiver som følge af skadestilfælde, der kan dækkes gennem forsikring. Det beløb, der anføres som henlæggelse, er nettopræmierne for forsikring af de faste kapitalgoder.

(46) Kun renter modtaget af landbrugsenheder i selskabsform.

(47) For at tage højde for deltidsarbejde og sæsonarbejde måles beskæftigelsen inden for landbruget og ændringerne heri i årsværk (angående yderligere oplysninger herom henvises til kapitel IV). Der skelnes mellem ulønnet og lønnet årsværk, der tilsammen udgør det samlede årsværk.

(48) Dette mål for indkomsten svarer for enkeltmandsvirksomheders vedkommende til det tidligere begreb »medhjælpende familiemedlemmers nettoindkomst ved landbrugsaktivitet«.

(49) Dette udelukker dog ikke muligheden af, at der kan være forhold, under hvilke de ansvarlige for udarbejdelsen af dataene måske vil foretrække at fjerne afvigelserne for at forbedre den samlede konsistens af dataene.

(50) Så længe både salg og køb falder i samme regnskabsperiode.

(51) Køb af et dyr registreres aldrig som forbrug i produktionen (grundlæggende er der tale om anskaffelse af produkter under fremstilling, jf. punkt 2.067), og beregningen af animalsk produktion kan kun beregnes indirekte på grundlag af salg, faste bruttoinvesteringer og beholdningsændringer.

(52) I henhold til den anvendte metode tilpasses forbruget inden for enheden til LR-værdierne.

(53) Importerede landbrugsprodukter (bortset fra dyr) er undtaget herfra.

Choose the experimental features you want to try