EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 6.2.2024
COM(2024) 60 final
2024/0035(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (omarbejdning)
{SEC(2024) 57 final} - {SWD(2024) 32 final} - {SWD(2024) 33 final} - {SWD(2024) 34 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
I juli 2020 fremlagde Kommissionen en EU-strategi om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (i det følgende benævnt "strategien"). Denne strategi indeholder otte initiativer, der har til formål at sikre fuld gennemførelse og, hvor det er nødvendigt, videreudvikling af den retlige ramme for bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Samtidig søgte den at styrke retshåndhævelsesindsatsen og katalysere indsatsen fra flere interessenter i forbindelse med forebyggelse og efterforskning og bistand til ofre og overlevende.
Strategien anerkendte navnlig behovet for at vurdere, om EU's nuværende strafferetlige ramme, nemlig direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (i det følgende benævnt "direktivet") er egnet i betragtning af de samfundsmæssige og teknologiske ændringer i det seneste årti. Direktivet blev vedtaget for at fastsætte minimumsstandarder for forebyggelse og bekæmpelse af disse særlig alvorlige former for kriminalitet, som er rettet mod børn, nemlig ofre, der har ret til særlig beskyttelse og omsorg. Det fastsatte minimumsregler vedrørende definitionen af forbrydelser og sanktioner på området seksuel udnyttelse af børn samt minimumsstandarder for effektiv efterforskning og retsforfølgning, bistand og støtte til ofre og forebyggelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.
I 2022 foretog Kommissionen en evaluering for at vurdere gennemførelsen af direktivet og kortlægge mulige lovgivningsmæssige mangler, bedste praksis og prioriterede tiltag på EU-plan. Undersøgelsen viste, at teksten kunne forbedres, og det blev fremhævet, at visse definitioner i direktivet var tvetydige, og at der var udfordringer i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædere. I undersøgelsen blev der udtrykt bekymring over den eksponentielle vækst i onlinedeling af materiale med seksuelt misbrug af børn og over gerningsmændenes øgede muligheder for at skjule deres identitet (og skjule deres ulovlige aktiviteter), navnlig online, og derved undslippe efterforskning og retsforfølgning. Undersøgelsen konkluderede, at både børns øgede onlinetilstedeværelse og den seneste teknologiske udvikling skaber udfordringer for de retshåndhævende myndigheder, samtidig med at der skabes nye muligheder for misbrug, som ikke fuldt ud er omfattet af det nuværende direktiv.
Det blev i undersøgelsen også konkluderet, at de forskellige retlige rammer i medlemsstaterne for efterforskning og retsforfølgning ikke giver mulighed for en effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn over alt i EU, navnlig fordi seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn begået ved brug af nye og fremspirende teknologier ikke i tilstrækkelig grad er strafbart. Endelig blev det fremhævet, at medlemsstaternes bestræbelser på at forebygge seksuelt misbrug af børn og bistå ofre fortsat er begrænsede og ukoordinerede, og at det er uklart, om de er effektive. For at afhjælpe mangler i gennemførelsen fulgte Kommissionen op med håndhævelsesforanstaltninger og indledte om nødvendigt traktatbrudsprocedurer. Samtidig viste evalueringen klart, at der er behov for en ny lovgivningsmæssig ramme på EU-plan.
På denne baggrund er det nødvendigt med en målrettet revision af direktivet for at:
·sikre, at alle former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder de former, der muliggøres eller fremmes af den teknologiske udvikling, kriminaliseres
·sikre, at de nationale regler om efterforskning og retsforfølgning giver mulighed for en effektiv indsats mod seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn under hensyntagen til den seneste teknologiske udvikling
·forbedre både forebyggelse og bistand til ofre
·fremme en bedre koordinering af forebyggelsen og bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn på tværs af medlemsstaterne og på nationalt plan mellem alle involverede parter.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag udbygger de eksisterende bestemmelser i direktivet og fremlægges inden for rammerne af EU-strategien fra 2020 for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
Forslaget supplerer andre EU-initiativer, der direkte eller indirekte tager fat på de aspekter af udfordringerne, der er forbundet med lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Disse initiativer omfatter:
–direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse
–direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor
–forordning (EU) 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af teknologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online, og det nyligt vedtagne forslag om en begrænset forlængelse af den midlertidige undtagelse
–forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
Sidstnævnte vil pålægge udbydere af onlinetjenester at tage ansvar for at beskytte børn, der bruger deres tjenester, mod seksuelt misbrug af børn online. Den foreslåede forordning bygger på direktivet med hensyn til definitionen af en strafbar handling, fordi der er tale om materiale med seksuelt misbrug af børn og hvervning af børn. Direktivet er den strafferetlige søjle, som den foreslåede forordning bygger på.
De to instrumenter vil styrke hinanden for i fællesskab at sikre en mere sammenhængende reaktion på forbrydelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn både offline og online. EU-centret til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, der er omhandlet i den foreslåede forordning, vil navnlig også spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende både forebyggelse og bistand til ofre i henhold til dette forslag. Selv om EU-centret vil støtte de retshåndhævende og retslige myndigheder i udarbejdelsen af rapporter af højere kvalitet, berører det ikke den nuværende ansvarsfordeling mellem Europol, Eurojust og de nationale retshåndhævende og retslige myndigheder.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette forslag er i overensstemmelse med Unionens politik på området, navnlig af følgende årsager:
–Det supplerer EU's retlige ramme for digitale tjenester, navnlig den nyligt vedtagne forordning om digitale tjenester. Sidstnævnte omhandler onlinetjenesteudbydernes ansvar i forbindelse med ulovligt indhold, der udbredes gennem deres tjenester. Dette forslag sikrer, at definitionen af en specifik type ulovligt indhold, nemlig seksuelt misbrug af børn online, ajourføres og er egnet til at sikre effektive foranstaltninger i nutidens og morgendagens digitale verden, samtidig med at der lægges vægt på bevidstgørelse og uddannelse. Dermed supplerer forslaget også fuldt ud EU-strategien for et bedre internet for børn (BIK+).
–Det er i overensstemmelse med og supplerer forslaget til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Dette forslag har til formål at fastsætte minimumsstandarder for definitionen af lovovertrædelser og sanktioner for vold mod kvinder og vold i hjemmet i hele EU, beskyttelsen af ofre for disse forbrydelser og adgang til domstolsprøvelse, støtte til ofre og forebyggelse og koordinering og samarbejde mellem alle relevante interessenter.
–Det er i overensstemmelse med forslaget til revision af direktivet om ofres rettigheder, som indeholder bestemmelser om målrettede ændringer, der skal sikre, at ofre fuldt ud kan påberåbe sig deres rettigheder i EU.
–Det er, navnlig i dets bevidstgørelses- og uddannelseskomponenter, i overensstemmelse med EU-strategien for unge 2019-2027, hvori det anerkendes, at unge i EU står over for særlige udfordringer, og at mobiliseringen af unge, herunder gennem uddannelse, er afgørende for at hjælpe dem med at klare sådanne udfordringer.
–Det er også i overensstemmelse med den omfattende EU-strategi for børns rettigheder, hvis vedtagelse i 2021 skabte en overordnet EU-politikramme for børns rettigheder og beskyttelse af børn. Kommissionen planlægger at supplere dette med en henstilling fra Kommissionen om integrerede børnebeskyttelsessystemer.
–Det er også i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti, der har til formål at forebygge og bekæmpe social udstødelse ved at sikre børn i nød (herunder børn i usikre familieforhold præget af vold og misbrug) effektiv adgang til en række nøgletjenester såsom uddannelse, sundhedspleje og bolig.
–Det er i overensstemmelse med princippet om "ikke at gøre væsentlig skade", der indebærer, at økonomiske aktiviteter som væsentligt skader miljømålene, hvor det er relevant, ikke kan støttes eller gennemføres som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, da direktivet ikke har nogen negativ indvirkning på disse mål. Det er også i overensstemmelse med det mål om klimaneutralitet, der er fastsat i den europæiske klimalov.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Forslaget er en omarbejdning af direktiv 2011/93/EU. Retsgrundlaget for dette forslag er således artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er retsgrundlaget for direktiv 2011/93/EU. De to retsgrundlag gør det muligt for Europa-Parlamentet og Rådet ved hjælp af direktiver at fastsætte de minimumsregler, der er nødvendige for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension og minimumsregler vedrørende definitionen af forbrydelser og sanktioner på området udnyttelse af børn.
·Variabel geometri
Hvad angår variabel geometri, anvendes der i dette forslag en tilgang, der kan sammenlignes med tilgangen i det nuværende direktiv.
I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan Irland meddele, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af direktivet.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette forslag, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
·Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Den grænseoverskridende karakter af lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, som begrundede vedtagelsen af direktivet, er blevet endnu mere udtalt i det seneste årti med den øgede udbredelse af brugen af onlineteknologier, der muliggør, letter og forstærker virkningen af sådanne lovovertrædelser. For at sikre både effektiv retsforfølgning af lovovertrædere og beskyttelse af ofre overalt i EU fastsætter dette forslag fælles minimumsstandarder for definitionen af lovovertrædelser og sanktionsniveauer, hvilket er et mål, som medlemsstaterne ikke vil kunne nå hver for sig, og som kun kan nås ved en indsats på EU-plan. I betragtning af onlinedimensionen af disse forbrydelser, som er blevet stadig mere udtalt, vil medlemsstaterne i mangel af fælles regler ikke effektivt kunne: i) forebygge, at der begås lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug af børn på deres område, ii) efterforske og retsforfølge forbrydelser i form af seksuelt misbrug af børn med en grænseoverskridende dimension og iii) identificere ofre og yde den rette bistand til dem. Forslaget er derfor i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastlagt i artikel 5, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Union.
•Proportionalitetsprincippet
Ændringerne af direktivet i henhold til dette forslag er begrænsede og målrettede og har til formål effektivt at afhjælpe de vigtigste mangler, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen og evalueringen af direktivet. Ifølge konsekvensanalysen er de foreslåede ændringer begrænset til de aspekter, som medlemsstaterne ikke kan opnå alene på tilfredsstillende vis. Definitionerne af lovovertrædelser skal navnlig tilpasses på EU-plan for at nå målet om at bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn på tværs af grænserne. Ændringerne vedrørende forebyggelse, bistand til ofre, efterforskning og retsforfølgning skal afhjælpe specifikke mangler og udfordringer, som er blevet synlige i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af direktiv 2011/93 i det seneste årti. Enhver yderligere administrativ byrde, der måtte opstå som følge af denne ajourføring, anses for at stå i et rimeligt forhold til de langsigtede fordele for ofre og samfundet som helhed, der er forbundet med forebyggelse og tidlig opdagelse af disse former for lovovertrædelser, herunder omkostningsfordele. Desuden vil EU-centrets støttende rolle inden for forebyggelse og bistand til ofre begrænse enhver administrativ byrde af denne karakter til et minimum. På baggrund af ovenstående går forslaget ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de fastsatte mål.
•Valg af retsakt
Formålet med dette forslag er at foretage målrettede ændringer af direktivet om seksuelt misbrug af børn, som har til formål at afhjælpe de mangler, uoverensstemmelser og utilstrækkeligheder, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen og evalueringen af direktivet. Da forslaget går ud på at omarbejde direktivet om seksuelt misbrug af børn, er det mest hensigtsmæssigt at vælge samme type retsakt.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I løbet af 2022 gennemførte Kommissionen som bebudet i strategien fra 2020 en evalueringsundersøgelse for at vurdere gennemførelsen af direktivet om seksuelt misbrug af børn og kortlægge lovgivningsmæssige mangler, bedste praksis og prioriterede tiltag på EU-plan. I evalueringsundersøgelsen blev det konkluderet, at direktivet ikke fuldt ud kunne tackle udfordringerne som følge af de betydelige samfundsmæssige og teknologiske ændringer, der har fundet sted i de seneste årtier. Der blev navnlig givet udtryk for bekymring over den eksponentielle vækst i onlinedeling, gerningsmændenes øgede muligheder for at skjule deres identitet (og skjule deres ulovlige aktiviteter) og for sammensværgelse mellem gerningsmænd, således at de kunne unddrage sig ansvar og begå flere forbrydelser. Evalueringsundersøgelsen fremhævede også tvetydigheder i visse af direktivets bestemmelser og pegede på vedvarende udfordringer i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædere. Det blev endvidere bemærket, at det meget brede spillerum for national differentiering inden for forebyggelse og bistand til ofre havde ført til vanskeligheder med gennemførelsen og utilfredsstillende resultater i mange medlemsstater. Det blev konkluderet, at selv en fuldstændig og overensstemmende gennemførelse af direktivet i dets nuværende form hverken ville bidrage i tilstrækkelig grad til at tackle de udfordringer, der er forbundet med anmeldelse, efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, eller føre til vedtagelse i hele EU af tilstrækkelig solide foranstaltninger vedrørende forebyggelse og bistand til ofre.
•Høringer af interessenter
Der blev gennemført en bred høring i forbindelse med back-to-back-evalueringen af direktivet om seksuelt misbrug af børn og konsekvensanalysen af potentielle initiativer til at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i en sådan evaluering. Dette omfattede offentliggørelse af den kombinerede evalueringskøreplan og indledende konsekvensanalyse på Kommissionens portal "Deltag i debatten" fra den 28. september til den 26. oktober 2021, hvor der blev modtaget feedback fra 17 interessenter. I første halvdel af 2022 blev der gennemført målrettede høringer, hvor der blev stillet flere tekniske spørgsmål om revisionen af direktivet, og disse høringer blev gennemført af Kommissionen særskilt og i forbindelse med en undersøgelse, der blev udført af en ekstern kontrahent. De vigtigste hørte interessenter omfattede:
–medlemsstaternes nationale myndigheder involveret i gennemførelsen af direktivet og dets omsætning i national ret (f.eks. retshåndhævende myndigheder, fængsler, frihedsberøvelses- og prøveløsladelsestjenester, administrative myndigheder, myndigheder med ansvar for børns beskyttelse og retslige myndigheder) og regionale og lokale myndigheder
–relevante EU-agenturer, herunder Europol, Eurojust og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
–relevante organisationer i lande uden for EU, herunder National Centre for Missing and Exploited Children (NCMEC) i USA og Canadian Centre for Child Protection (C3P)
–relevante internationale organisationer, herunder Europarådet
–relevante interessenter i industrien
–hotlines, herunder det EU-finansierede INHOPE-netværk, og andre civilsamfundsorganisationer med fokus på beskyttelse af børn, børns rettigheder, forebyggelse og privatlivets fred
–forskere og akademikere, der arbejder med seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.
Kommissionen gennemførte også en åben offentlig høring rettet mod den brede offentlighed med henblik på at indsamle oplysninger, dokumentation og synspunkter om de pågældende spørgsmål, der kunne indgå i evalueringen og konsekvensanalysen. I forbindelse med undersøgelsen blev der stillet et spørgeskema til rådighed på alle officielle EU-sprog om evalueringen af direktivet om seksuelt misbrug af børn, og mellem den 20. april 2022 og den 13. juli 2022 blev der gennemført en indledende drøftelse af målene for et politisk initiativ til revision af direktivet ved brug af Kommissionens EUSurvey-redskab. Der blev i alt modtaget 49 svar fra interessenter i 23 lande, herunder 18 medlemsstater (AT, BE, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IT, MT, NL, PT, SE og SI). I denne forbindelse modtog Kommissionen ud over svarene også 21 skriftlige bidrag, herunder 11 bidrag fra civilsamfundsorganisationer, tre fra repræsentanter for erhvervsorganisationer, fire fra IKT-virksomheder, ét fra en repræsentant for et nationalt justitsministerium, et fra en juridisk ekspert og et fra en EU-borger.
Høringsprocessen viste generelt, at hullerne i det nuværende direktiv har konsekvenser for børn på grund af nye tendenser, der muliggøres eller fremmes af den teknologiske udvikling, og den øgede onlinetilstedeværelse af børn og seksuelle krænkere. Den bekræftede, at disse nye tendenser er forbundet med nye efterforskningsmæssige udfordringer, som der skal tages fat på. Der blev desuden peget på behovet for at tage bedre højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder de udfordringer, som ofre står over for i forbindelse med anmeldelse, behovet for målrettet forebyggelse og bistand til ofre, og for at tackle de vanskeligheder, der skyldes fænomener såsom rejsende sexforbrydere.
Alle de vigtigste problemer, der kom frem under høringerne, er blevet taget i betragtning og behandlet i forslaget.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Evalueringen og konsekvensanalysen blev understøttet af en undersøgelse foretaget af en ekstern kontrahent. Desuden afholdt Kommissionen seks ekspertworkshopper fra den 17. januar 2018 til den 6. september 2019 for at indsamle oplysninger om udfordringer og nye problemstillinger inden for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og for at drøfte de største vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af direktivet samt dets relevans i lyset af nye og forventede tendenser og udviklinger. Som nærmere forklaret i bilag 2 til den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til direktiv (omarbejdning), blev der indsamlet yderligere ekstern ekspertise ved brug af følgende metoder til høring af interessenter: sonderende interviews, skrivebordsundersøgelser, onlineundersøgelse, offentlig høring, målrettede interviews, casestudieinterviews og workshopper.
•Konsekvensanalyse
I den konsekvensanalyse, der blev udført i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget, blev der foretaget en evaluering af tre løsningsmodeller med en række stadig mere ambitiøse politiske foranstaltninger, som skulle afhjælpe tre problemårsager:
–både børns øgede onlinetilstedeværelse og den seneste teknologiske udvikling skaber udfordringer for de retshåndhævende myndigheder, samtidig med at der skabes nye muligheder for misbrug
–de forskellige retlige rammer i medlemsstaterne for efterforskning og retsforfølgning giver ikke mulighed for en effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn
–manglerne i medlemsstaternes bestræbelser på at forebygge seksuelt misbrug af børn og bistå ofre, navnlig deres begrænsede karakter, deres uklare effektivitet og den manglende koordinering mellem relevante interessenter.
Følgende tre løsningsmodeller blev undersøgt:
–Løsning A: målrettede lovgivningsmæssige tilpasninger for at afklare tvetydigheder i den nuværende ramme, sikre overensstemmelse med nye instrumenter og øge mængden og forbedre kvaliteten af tilgængelige oplysninger.
–Løsning B: løsning A plus lovgivningsmæssige ændringer af definitionerne af forbrydelser for at tage hensyn til den nuværende og forventede teknologiske udvikling.
–Løsning C: løsning B plus lovgivningsmæssige ændringer for at sikre mere effektiv forebyggelse, bistand til ofre og efterforskning og retsforfølgning under hensyntagen til fænomenets grænseoverskridende dimension.
På grundlag af analysen af de sociale og økonomiske konsekvenser samt effektiviteten er løsning C den foretrukne løsning. Den foretrukne løsning indeholder flere politiske foranstaltninger lige fra forebyggelse til retsforfølgning og bistand til ofre, som både vil afhjælpe de oprindelige tvetydigheder og mangler, der er konstateret i direktivet, og behovet for at ajourføre direktivet for at holde trit med nye og fremspirende tendenser, samtidig med at der sikres et mere effektivt grænseoverskridende samarbejde. Løsning C strømliner de nationale regler om efterforskning og retsforfølgning yderligere, bl.a. for at sikre fuld udnyttelse af eksisterende værktøjer, der skal forhindre sexforbrydere i at begå forbrydelser i udlandet, og adgang til effektive efterforskningsmetoder i alle medlemsstater. Endelig præciseres forebyggelse og forpligtelser vedrørende bistand til ofre bedre, og koordineringen mellem medlemsstaterne forbedres, herunder gennem arbejdet i et netværk af nationale myndigheder og med støtte fra EU-centret til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
Den mulige stigning i antallet af retsforfølgninger og efterforskninger vedrørende seksuelt misbrug af børn, som kan skyldes mere effektive efterforskningsredskaber og bedre koordinering i og mellem medlemsstaterne, kan indebære administrative omkostninger for medlemsstaterne. Den bør imidlertid også medføre betydelige fordele ved at begrænse omkostningerne for samfundet forbundet med seksuelt misbrug af børn. Initiativet forventes navnlig at reducere omkostningerne forbundet med seksuelt misbrug af børn betydeligt og give besparelser relateret til: i) gerningsmænd og ofre (f.eks. ved at forhindre, at lovovertrædelsen begås, og spare omkostningerne i forbindelse med straffesager samt kort- og langsigtet bistand til ofre) og ii) samfundet som helhed (f.eks. ved at undgå produktivitetstab i forbindelse med seksuelt misbrug af børn og de dermed forbundne traumer).
Initiativet vil have en positiv indvirkning på børns grundlæggende rettigheder, herunder deres ret til fysisk og mental sundhed og deres ret til beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. Initiativet vil også have en positiv indvirkning på rettighederne for voksne, der som børn har været offer for seksuelt misbrug, ved at forbedre erstatningen, bistanden og støtten til ofre.
Den 13. december 2022 blev konsekvensanalysen forelagt Udvalget for Forskriftskontrol, der holdt et møde den 18. januar 2023. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med forbehold den 20. januar 2023. Udvalget pegede på en række aspekter i konsekvensanalysen, som bør tages op. Udvalget anmodede specifikt om en yderligere præcisering af det dynamiske referencescenarie, der er beskrevet som et udgangspunkt for vurderingen af de forskellige løsninger, og navnlig af den rolle, som den foreslåede forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn spiller i dette referencescenarie. Udvalget anmodede om flere oplysninger om analysemetoden og om de antagelser, der lå til grund for cost-benefit-analysen, og om de nationale myndigheders rolle i forbindelse med seksuelt misbrug af børn i henhold til forslaget. Endelig anmodede udvalget Kommissionen om i den endelige udgave at medtage en mere detaljeret redegørelse for de afvejninger, der lå til grund for løsningsmodellerne, og en mere systematisk redegørelse for de forskellige interessenters synspunkter.
Disse og andre mere detaljerede bemærkninger fra udvalget er blevet behandlet i den endelige udgave af konsekvensanalysen. Den beskriver navnlig på en klarere måde samspillet med den foreslåede forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og giver en bedre beskrivelse af den metode, der anvendes til at vurdere omkostninger og fordele, og der redegøres nærmere for løsningsmodellerne og interessenternes synspunkter. Der er også taget hensyn til udvalgets bemærkninger i den foreslåede omarbejdning af direktivet.
•Målrettet regulering og forenkling
I overensstemmelse med Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit) bør alle initiativer, der har til formål at revidere eksisterende EU-lovgivning, søge at forenkle og mindske den administrative byrde for medlemsstaterne. I konsekvensanalysen konkluderes det, at den foretrukne løsning rent faktisk vil indebære en administrativ byrde, men at den vil blive opvejet af de positive virkninger af foranstaltningerne til forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn og beskyttelse af ofrene for denne forbrydelse.
De målrettede ændringer af direktivet har til formål at forbedre medlemsstaternes kapacitet til effektivt at bekæmpe kriminalitet i forbindelse med de trusler og tendenser, der er opstået eller har udviklet sig i de senere år, og den nye teknologiske udvikling. Nye regler, der gælder for medlemsstaterne, forventes at forbedre det grænseoverskridende samarbejde, både med hensyn til efterforskning og retsforfølgning og bistand og støtte til ofre.
Initiativet gør retssituationen med hensyn til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på tværs af medlemsstaterne mere klar. Den reguleringsmæssige byrde i forbindelse med forslaget er af begrænset omfang, da forslaget hovedsagelig blot indfører forbedringer af eksisterende normer snarere end helt nye forpligtelser. Medlemsstaterne efterforsker, retsforfølger og straffer allerede lovovertrædelser i forbindelse med seksuelt misbrug af børn i deres nuværende form. Forslaget indfører blot et begrænset antal definitioner og selvstændige lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug af børn, hvilket vil have en meget betydelig indvirkning på bekæmpelsen af forbrydelsen, og nogle, men ikke alle, medlemsstater har allerede vedtaget dem. Størstedelen af den reguleringsmæssige og administrative byrde, som medlemsstaterne pålægges, vil være forbundet med koordineringsforpligtelser, identifikation af klare benchmarks og ændringer i dataindsamlingen. Selv i denne henseende indsamler medlemsstaterne imidlertid allerede data om misbrug af børn, og forslaget har til formål at sikre større sammenhæng og gennemsigtighed i de eksisterende processer og bedre rapportering.
Der forventes ingen virkninger for SMV'er og konkurrenceevnen. Alle de løsningsmodeller, der overvejes, vil indebære omkostninger for de offentlige myndigheder i medlemsstaterne snarere end omkostninger for EU's borgere og virksomheder.
•Grundlæggende rettigheder
Dette initiativ er i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder. Det bidrager også til at styrke specifikke grundlæggende rettigheder, navnlig retten til menneskelig værdighed (artikel 1), retten til respekt for menneskets integritet (artikel 3), forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 4) og børns rettigheder (artikel 24).
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Der er ingen virkninger for Den Europæiske Unions budget.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Kommissionen vil kontrollere, at det omarbejdede direktiv gennemføres korrekt og effektivt i alle de deltagende medlemsstaters nationale lovgivning. Kommissionen vil i hele gennemførelsesfasen tilrettelægge regelmæssige kontaktudvalgsmøder med alle medlemsstaterne. Kommissionen vil regelmæssigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en evaluering af gennemførelsen af det omarbejdede direktiv og af dets funktionsmåde og virkning.
For at kunne overvåge og evaluere fænomenet seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn er det nødvendigt, at medlemsstaterne har etableret mekanismer til dataindsamling eller kontaktpunkter. Af disse grunde tilføjes artikel 31, som forpligter medlemsstaterne til at indføre et system til indsamling, udvikling, udarbejdelse og udbredelse af offentlige statistikker over de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-9. Medlemsstaterne skal foretage en populationsbaseret undersøgelse hvert tredje år med anvendelse af Kommissionens (Eurostats) harmoniserede metode til indsamling af data om antallet af ofre for lovovertrædelser omfattet af direktivet. På dette grundlag skal de vurdere udbredelsen af og udviklingen i alle lovovertrædelser, der er omfattet af dette direktiv. Medlemsstaterne skal indberette dataene til Kommissionen (Eurostat). For at sikre, at administrative data er sammenlignelige i hele EU, skal medlemsstaterne indsamle administrative data på grundlag af fælles opdelinger udviklet i samarbejde med EU-centret, og de skal årligt indberette dataene til EU-centret. EU-centret vil støtte medlemsstaterne i forbindelse med indsamlingen af data om lovovertrædelser i henhold til artikel 3-9, bl.a. ved at fastlægge fælles standarder for optælling af enheder, optællingsregler, fælles opdeling, indberetningsformater og klassificering af strafbare handlinger. De statistikker, der indsamles af medlemsstaterne, skal indberettes til EU-centret og Kommissionen, og de årligt de indsamlede statistikker skal gøres tilgængelige for offentligheden. Endelig skal medlemsstaterne støtte forskning i de grundlæggende årsager til, virkninger af, tilfælde af, effektive forebyggende foranstaltninger mod, effektive foranstaltninger til støtte for ofre for og domsfældelsesprocenter for de former for lovovertrædelser, der er omfattet af forslaget.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Da forslaget indeholder et større antal retlige forpligtelser i forhold til det eksisterende direktiv, vil der være behov for forklarende dokumenter, herunder en sammenligningstabel mellem nationale bestemmelser og direktivet, der ledsager meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger. Dette skal sikre, at de gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har tilføjet til den eksisterende lovgivning, kan identificeres klart.
De foranstaltninger, der vedtages for at gennemføre dette forslag, vil sandsynligvis ikke være begrænset til en enkelt retsakt. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne fremlægger et forklarende dokument, hvori de meddeler Kommissionen teksten til de bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv. Det bør også vise, hvordan disse bestemmelser fungerer sammen med de bestemmelser, der allerede er vedtaget for at gennemføre direktiv 2011/93/EU, og med bestemmelser, der er omfattet af andre relevante EU-politikker.
Kommissionen er i færd med at udarbejde retningslinjer for gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende forebyggelse og bistand til ofre, og disse vil blive stillet til rådighed for medlemsstaterne i god tid. For at støtte EU's medlemsstater og andre lande mere generelt i iværksættelsen af effektive forebyggelsesinitiativer for personer, som frygter, at de måske vil begå forbrydelser mod børn, har Kommissionens Fælles Forskningscenter for nylig offentliggjort rapporten "Help Seeker and Perpetrator Prevention Initiatives — Child Sexual Abuse and Exploitation". Dette arbejde danner grundlag for skridt i retning af udviklingen af en EU-IT-platform, der samler initiativer til forebyggelse af seksuelt misbrug af børn, og som vil støtte EU's medlemsstater og andre interessenter i udformningen og gennemførelsen af skræddersyede forebyggelsespolitikker i overensstemmelse med deres respektive kulturelle og samfundsmæssige miljøer og behov.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I hele direktivet er den anvendte terminologi blevet bragt i overensstemmelse med anerkendte internationale standarder såsom "Terminology Guidelines for the Protection of Children from Sexual Exploitation and Sexual Abuse", der blev vedtaget af den tværinstitutionelle arbejdsgruppe i Luxembourg den 28. januar 2016.
Der foreslås følgende ændringer:
Artikel 2: Adgang til materiale med seksuelt misbrug af børn er ofte det første skridt i retning af fysisk misbrug, uanset om det viser virkeligt eller blot realistisk misbrug og udnyttelse. Udviklingen af scener ved brug af augmented reality, extended reality og virtual reality og muligheden for at misbruge kunstig intelligens til at skabe "deepfakes", dvs. syntetisk skabt livagtigt materiale med seksuelt misbrug af børn, har allerede udvidet definitionen af "billede", da dette materiale kan gøre brug af avatarer, bl.a. med henblik på sensorisk feedback, f.eks. ved hjælp af anordninger, der giver en fornemmelse af berøring. Formålet med ændringerne af artikel 2, nr. 3), litra d), er at sikre, at definitionen af materiale med seksuelt misbrug af børn omfatter disse teknologiske udviklinger på en tilstrækkelig teknologineutral og dermed fremtidssikret måde. Desuden er der manualer i omløb, som indeholder vejledning om, hvordan børn findes, groomes og misbruges, om hvordan identifikation, efterforskning og retsforfølgning undgås, og om hvordan materiale skjules bedst. Disse manualer, kendt som "pædofilimanualer", bidrager til at opildne gerningsmænd, fordi de mindsker forhindringerne og giver den nødvendige knowhow, og de bør derfor også kriminaliseres. Artikel 2 indeholder også en definition af jævnaldrende, både børn og voksne, mellem hvem der ikke er stor forskel på deres alder og psykologiske og fysiske udvikling eller modenhed.
Artikel 3: Ændringerne af artikel 3 har til formål at sikre sammenhæng mellem det sanktionsniveau, der er fastsat i forslaget, og det sanktionsniveau, der er fastsat for tilsvarende lovovertrædelser i direktiv (EU).../... [forslag til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet]. Dette omfatter en ændring, der også omfatter den handling, der består i at få et barn, der ikke har nået den seksuelle lavalder, til at deltage i seksuelle aktiviteter med en anden person i situationer, hvor der ikke er tale om pres, tvang eller trussel.
Artikel 4: Strafferammen for kønslig omgængelse med et barn, hvor barnet udnyttes til prostitution (artikel 4, stk. 7), forhøjes til otte år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og til fire år, hvis barnet er over den seksuelle lavalder. Denne forhøjelse er nødvendig for at sikre overensstemmelse med den seneste gældende EU-ret, herunder direktiv (EU).../... [forslag til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet].
Artikel 5: Der er en offentlig interesse i at støtte det arbejde, som udføres af organisationer, der i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn, f.eks. INHOPE-hotlines, som modtager anmeldelser fra offentligheden om materiale med seksuelt misbrug af børn og gør det lettere at fjerne sådant materiale og efterforske lovovertrædelsen. Når disse organisationer gennemgår og analyserer eller på anden måde behandler materiale i form af billeder eller videoer med seksuelt misbrug af børn med henblik på fjernelse eller efterforskning, bør en sådan behandling ikke kriminaliseres. Det er derfor nødvendigt at begrænse definitionen af de tilsvarende lovovertrædelser i overensstemmelse hermed ved at præcisere, at en sådan behandling ikke anses for at være "uberettiget", såfremt organisationerne har fået tilladelse af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de har hjemsted.
Artikel 6: Ændringerne af artikel 6 sikrer, at alle former for onlinehvervning, herunder hvervning med henblik på at begå lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn i en onlinesammenhæng, kriminaliseres i alle medlemsstater.
Artikel 7: Formålet med den nye artikel 7 er at sikre, at alle medlemsstater kriminaliserer og sikrer en effektiv efterforskning og retsforfølgning af den strafbare handling livestreaming af seksuelt misbrug af børn. Der er sket en betydelig stigning på dette område i de seneste år, og det har skabt specifikke efterforskningsmæssige udfordringer, der hænger sammen med, at det streamede misbrug ikke er permanent, og efterforskningsinstanserne derfor ikke har adgang til beviser.
Artikel 8: Formålet med den nye artikel 8 er at tackle den rolle, som det mørke net spiller i skabelsen af grupper af gerningsmænd eller potentielle gerningsmænd og i udbredelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn ved at kriminalisere driften af onlineinfrastrukturer, der muliggør eller tilskynder til seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af børn.
Artikel 10: Formålet med ændringerne af artikel 10 er at afklare de nuværende tvetydigheder i direktivets tekst, herunder ved at sikre, at undladelsen af at kriminalisere kønslig omgængelse, hvortil der er givet samtykke, forstås korrekt således, at den kun finder anvendelse på materiale, der produceres og besiddes mellem børn eller mellem jævnaldrende og ikke mellem et barn over den seksuelle lavalder og en voksen, uanset alder.
Artikel 12: Formålet med ændringerne af artikel 12 er at imødegå risikoen for, at gerningsmænd igen kan få adgang til børn gennem beskæftigelse eller frivilligt arbejde. Der indføres et krav om, at arbejdsgivere, når de rekrutterer personale til professionelle og frivillige aktiviteter, der indebærer tæt kontakt med børn, og rekrutterer personale til organisationer, der i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn, skal anmode om strafferegistre for de personer, der skal rekrutteres. Medlemsstaterne forpligtes også til at tilvejebringe strafferegistre, der er så fuldstændige som muligt, som svar på sådanne anmodninger ved brug af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, når det er relevant, og af enhver anden relevant informationskilde.
Artikel 14: Denne artikel om sanktioner, der kan pålægges juridiske personer, blev ændret for at tilpasse den til den seneste gældende EU-ret ved at udvide listen over eksempler på mulige sanktioner til at omfatte en udtrykkelig henvisning til udelukkelse fra adgang til offentlig finansiering og ved at medtage en harmoniseret metode til beregning af minimumsbøder. Medlemsstaterne bør navnlig træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer, der drager fordel af andres lovovertrædelser i strid med Unionens restriktive foranstaltninger, kan straffes med bøder, hvis maksimumsgrænse bør fastsættes i forhold til overtrædelsens alvor som defineret ved minimumsniveauet for maksimumsstraffen, til mindre end 1 % henholdsvis 5 % af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for bødeafgørelsen. Juridiske personers ansvar udelukker ikke muligheden for strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår strafbare handlinger som omhandlet i dette direktiv.
Artikel 15: De indførte ændringer supplerer og præciserer de situationer, hvor medlemsstaterne har ret til at undlade at retsforfølge eller straffe børn, som er ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, for deres indblanding i kriminelle aktiviteter, som de er blevet tvunget til at begå, og som også omfatter distribution, udbydelse, levering eller tilrådighedsstillelse af materiale med seksuelt misbrug af børn. Den tilsvarende betragtning er blevet ændret for at præcisere, at udtrykket "tvunget" også bør forstås således, at det også omfatter det at lokke uden tvang eller overtalelse.
Artikel 16: Formålet med ændringerne af artikel 16, stk. 2, er at sikre, at forældelsesfrister først begynder at løbe, når ofret har nået myndighedsalderen, og at fastsætte minimumsforældelsesfrister, der giver ofret mulighed for domstolsprøvelse. Ændringerne indfører følgende minimumsstandarder for længden af forældelsesfrister:
–For lovovertrædelser, der i henhold til dette direktiv straffes med en maksimumsstraf på mindst tre år, skal forældelsesfristen være på mindst 20 år. Da forældelsesfristen løber fra myndighedsalderen, udløber den således først, når offeret er fyldt mindst 38 år.
–For lovovertrædelser, der i henhold til dette direktiv straffes med en maksimumstraf på mindst fem år, skal forældelsesfristen være på mindst 25 år. Da forældelsesfristen løber fra myndighedsalderen, udløber den således først, når offeret er fyldt mindst 43 år.
–For lovovertrædelser, der i henhold til dette direktiv straffes med en maksimumstraf på mindst otte år, skal forældelsesfristen være på mindst 30 år. Da forældelsesfristen løber fra myndighedsalderen, udløber den således først, når offeret er fyldt mindst 48 år.
Begrundelsen for den foreslåede tilgang til forældelsesfrister er følgende:
–Forskning har vist, at ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn ofte ikke er i stand til at anmelde forbrydelsen i flere årtier, efter at misbruget fandt sted. Behovet for at overvinde skam, skyld og selvbebrejdelse, som kan være forbundet med bl.a. den sociale og kulturelle stigmatisering, som seksuelt misbrug stadig er præget af, det hemmelighedskræmmeri, som omgærder misbruget, og gerningsmandens trusler eller bebrejdelser og/eller traumer resulterer i, at de fleste ofre ikke kan tale om forbrydelsen, endsige anmelde forbrydelsen til en myndighed i årtier.
–Et igangværende studie viser, at det i gennemsnit tager mellem 17,2 og 21,4 år, før voksne, der som børn har været offer for seksuelt misbrug, fortæller nogen om deres oplevelser. Omkring 60-70 % af de overlevende siger ikke noget, før de er voksne, og 27,8 % af de overlevende fortæller det ikke til nogen. Alder og køn er stærke indikatorer for at vente med at sige noget eller slet ikke sige noget, og der er en tendens til, at yngre børn og drenge i mindre grad er tilbøjelige til at sige noget.
–I øjeblikket er forældelsesfristerne meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Nogle medlemsstater har helt afskaffet de strafferetlige forældelsesfrister for alle eller de fleste af de lovovertrædelser, der er omfattet af direktivet. Andre medlemsstater har meget korte forældelsesfrister, som udløber, før ofret fylder 40 år for alle eller de fleste af de lovovertrædelser, der er omfattet af direktivet. En anden gruppe af medlemsstater har imidlertid forældelsesfrister, der udløber, efter at offeret er fyldt 40 år, for alle eller de fleste af de lovovertrædelser, der er omfattet af direktivet.
–Disse forskelle mellem medlemsstaterne fører til ulige adgang til domstolsprøvelse for ofre i hele EU med hensyn til muligheden for at få retsforfulgt de relevante lovovertrædelser og opnå erstatning. Desuden kan gerningsmændene udnytte systemet og undgå retsforfølgning ved at flytte til et sted, hvor forældelsesfristerne er kortere og derfor er udløbet. Denne situation skaber risiko for, at potentielle gerningsmænd kan undgå retsforfølgning og fortsat udgøre en fare for børn i flere årtier.
–I lyset af ovenstående synes det klart, at der kun kan foretages en effektiv efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og ydes den rette bistand og støtte til ofre, hvis forældelsesfristerne giver ofrene mulighed for at anmelde forbrydelsen med henblik på indledning af en efterforskning indtil tilstrækkeligt sent i livet.
Formålet med ændringerne af artikel 16, stk. 3-5, er at imødegå efterforskningsmæssige udfordringer, navnlig i forbindelse med anvendelsen af onlineteknologier, der er opstået i forbindelse med evalueringen af direktivet og de dermed forbundne interessenthøringer. De kræver, at medlemsstaterne sikrer, at personer, enheder og tjenester, der efterforsker og retsforfølger de i artikel 3-9 omhandlede lovovertrædelser, har tilstrækkeligt personale, ekspertise og effektive efterforskningsredskaber, herunder mulighed for hemmelig efterforskning på det mørke net.
Artikel 17: Manglende anmeldelse af seksuelt misbrug af børn udgør stadig en stor udfordring i bestræbelserne på at sætte en stopper for seksuelt misbrug af børn og forhindre yderligere seksuelt misbrug, bl.a. fordi undervisere og sundhedstjenesteydere samt andre fagfolk, der arbejder i tæt kontakt med børn, kan tøve med at påstå, at nogen — potentielt en kollega eller en fagfælle — har begået seksuelt misbrug af børn. Artikel 17, stk. 3, blev ændret for at indføre en anmeldelsespligt for at skabe retssikkerhed for sådanne fagfolk, mens artikel 17, stk. 4, sikrer, at fagfolk i sundhedssektoren, der arbejder med lovovertrædere eller personer, der frygter, at de kunne begå en lovovertrædelse, udelukkes fra en sådan anmeldelsespligt.
Artikel 18: Denne artikel bygger på ofres rettigheder i henhold til artikel 5 og 5a i direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (direktivet om ofres rettigheder) [som ændret ved forslaget til direktiv om ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse], for så vidt angår anmeldelse af overtrædelser, for at sikre, at der er lettilgængelige og børnevenlige indberetningskanaler til rådighed.
Artikel 21: Denne artikel udvider adgangen til bistand og støtte til ofre i overensstemmelse med direktivet om ofres rettigheder [som ændret ved det foreslåede direktiv om ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse] for at sikre, at børn modtager den nødvendige og alderssvarende pleje. For at støtte udviklingen og udbredelsen af bedste praksis på tværs af medlemsstaterne vil EU-centret, når det er oprettet, støtte medlemsstaternes bestræbelser ved at indsamle oplysninger om tilgængelige foranstaltninger og programmer og gøre sådanne oplysninger bredt tilgængelige.
Artikel 22: Denne artikel ændres for at sikre, at lægeundersøgelser af et barneoffer med henblik på straffesagen, som kan traumatisere et barn på ny, begrænses til det strengt nødvendige og foretages af behørigt uddannede fagfolk.
Artikel 23: Denne nye artikel styrker stillingen for ofre for og overlevende efter seksuelt misbrug af børn ved at styrke deres ret til at kræve erstatning for skader, de har lidt som følge af lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder skader som følge af udbredelsen online af materiale vedrørende misbruget. Artiklen styrker EU's minimumsstandarder både med hensyn til tidsrammen for kravet om erstatning og de elementer, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af erstatningsbeløbet. I forhold til EU's minimumsstandarder i henhold til direktivet om ofres rettigheder udvider artiklen også antallet af personer og enheder, der skal anses for at være ansvarlige for at yde en sådan erstatning, herunder juridiske personer og hvis det er relevant, nationale erstatningsordninger, der er indført til fordel for ofre for forbrydelser.
Artikel 24: Denne nye artikel omhandler de udfordringer, der er forbundet med den manglende koordinering af de nationale bestræbelser på at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, ved at kræve, at medlemsstaterne opretter nationale myndigheder med ansvar for en sådan koordinering og dataindsamling i hver medlemsstat.
Artikel 25: Denne nye artikel forpligter medlemsstaterne til at indføre de nødvendige mekanismer til at sikre samarbejde og koordinering mellem flere agenturer og flere interessenter på nationalt plan blandt alle relevante parter, der er involveret i udviklingen og gennemførelsen af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn både online og offline.
Artikel 26: Titlen på denne artikel og de ledsagende betragtninger er blevet ajourført for at anvende den terminologi, der anbefales i "Terminology Guidelines for the Protection of Children from Sexual Exploitation and Sexual Abuse" i forbindelse med det tidligere anvendte udtryk "børnesexturisme".
Artikel 27: Ændringerne i stk. 1 præciserer, at forebyggelsesprogrammerne for personer, der frygter, at de vil begå en lovovertrædelse, bør være dedikeret til denne gruppe af personer, og at medlemsstaterne bør give adgang til dem. Et nyt stk. 2 har til formål at sikre, at disse programmer er tilgængelige, og navnlig at de er i overensstemmelse med nationale standarder for sundhedsydelser.
Artikel 28: Formålet med ændringerne er yderligere at præcisere, hvilke typer forebyggelsesprogrammer der kan overvejes for at mindske sandsynligheden for, at et barn bliver offer (stk. 1), og at en person begår en overtrædelse (stk. 2). Der er tilføjet yderligere eksempler til de tilsvarende betragtninger. I henhold til artiklen skal medlemsstaterne fremme regelmæssig uddannelse, ikke blot for de sagsbehandlende politifolk, der sandsynligvis vil komme i kontakt med børneofre for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse, men også for dommere og andre relevante fagfolk, for at sikre børnevenlig retspleje. Artiklen forpligter medlemsstaterne til at arbejde på forebyggelse af seksuelt misbrug af børn både online og offline og til at vedtage specifikke forebyggelsesprogrammer for børn i nærmiljøet, da de er særligt sårbare. Endelig giver ændringsforslagene det fremtidige EU-center en afgørende rolle som koordinator og videncenter i denne henseende.
Artikel 31: Denne nye artikel forpligter medlemsstaterne til regelmæssigt at indsamle statistikker om de lovovertrædelser, der er omfattet af direktivet, ved brug af en fælles metode udviklet i samarbejde med EU-centret og til at indberette disse statistikker til EU-centret og Kommissionen og gøre dem tilgængelige for offentligheden. EU-centret bør udarbejde alle modtagne statistikker og gøre dem offentligt tilgængelige.
Artikel 32: Denne nye artikel om rapportering erstatter den tidligere artikel og pålægger Kommissionen at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktivet hvert femte år.
Artikel 33: Ændringerne i denne artikel præciserer de bestemmelser, der skal gennemføres af medlemsstaterne, dvs. de bestemmelser, der er blevet ændret i forhold til direktiv 2011/93.
Artikel 34: Denne nye artikel ophæver direktiv 2011/93/EU og præciserer gennemførelsesforpligtelserne i det foreslåede direktiv i forhold til direktiv 2011/93/EU.
Artikel 35: I denne nye artikel fastsættes datoerne for direktivets ikrafttræden. Artiklen fastsætter også datoen for anvendelse af de fleste af bestemmelserne i direktivet og datoen for anvendelsen af de bestemmelser, der vedrører EU-centret, som afhænger af datoen for oprettelsen af EU-centret, der i øjeblikket drøftes under de interinstitutionelle forhandlinger om forslaget til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
Artikel 36: Ændringen i denne artikel er begrænset til ikke at angive sted og dato for vedtagelsen — angives på et senere tidspunkt.
⇩ nyt
2024/0035 (COD)
🡻 2011/93/EU
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (omarbejdning)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
⇩ nyt
(1)Der skal foretages en række ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU. Direktivet bør af klarhedshensyn omarbejdes.
🡻 2011/93/EU betragtning 1 (tilpasset)
(2)Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫, udgør alvorlige krænkelser af grundlæggende rettigheder, navnlig børnenes ret til beskyttelse og omsorg, som er nødvendigt for dets trivsel, jf. De Forenede Nationers konvention fra 1989 om barnets rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
🡻 2011/93/EU betragtning 2 (tilpasset)
⇨ nyt
(3)I medfør af artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union anerkender Unionen de rettigheder, friheder og principper, der findes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af hvis artikel 24, stk. 2, det fremgår, at barnets tarv skal komme i første række i alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner. Stockholmprogrammet: Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse
(4)
⇨ EU-strategien om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn ⇦ prioriterer desuden klart⌦ at øge bekæmpelsen ⌫ bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn samtbørnepornografi ⇨ materiale med seksuelt misbrug af børn, bl.a. ved hjælp af foranstaltninger, der skal sikre, at gældende EU-lovgivning forbliver effektiv og om nødvendigt ajourføres. Dette understøttes også af målet i EU-strategien for børns rettigheder om at bekæmpe vold mod børn og sikre børnevenlig retspleje⇦ .
🡻 2011/93/EU betragtning 3 (tilpasset)
(4)Børnepornografi⌦ Materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ og andre særligt alvorlige former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn forekommer stadigt hyppigere og udbredes ved hjælp af ny teknologi og internettet.
🡻 2011/93/EU betragtning 4 (tilpasset)
⇨ nyt
(5)Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi [5] sikrer en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning for at gøre de mest alvorlige former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn strafbare, udvide den nationale jurisdiktionskompetence og sikre ofre et minimum af bistand. Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager fastsætter en række rettigheder for ofre i forbindelse med straffesager, herunder rettigheden til beskyttelse og erstatning. ⇨ Der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU en række rettigheder for alle ofre for forbrydelser, herunder børn, der er ofre for seksuelt misbrug. Disse rettigheder omfatter retten til information, retten til støtte og beskyttelse i overensstemmelse med ofrets individuelle behov, en række processuelle rettigheder og retten til en afgørelse om erstatning fra gerningsmanden. De rettigheder, som ofre for forbrydelser i EU har, styrkes yderligere med forslaget om revision af direktivet om ofres rettigheder, bl.a. styrkes retten til støtte og beskyttelse for børn, der er ofre for forbrydelser. Dette direktiv bygger på og finder anvendelse ud over direktivet om ofres rettigheder. ⇦Endvidere vil ⌦ gør ⌫ gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA af 30. november 2009 om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om udøvelse af jurisdiktion i straffesager gøre det lettere at koordinere retsforfølgningen i sager om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫. ⇨Hvis sådanne sager henhører under mere end én medlemsstats jurisdiktion, bør de berørte medlemsstater samarbejde om at afgøre, hvilken medlemsstat der er bedst egnet til at forestå retsforfølgningen. Hvis de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater efter samarbejde eller direkte høringer i henhold til Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA beslutter at centralisere straffesager i en enkelt medlemsstat ved overførsel af retsforfølgning i straffesager, bør forordning (EU).../... [forslag til forordning om overførsel af retsforfølgning i straffesager] anvendes til en sådan overførsel.⇦
🡻 2011/93/EU betragtning 5
(6)I henhold til artikel 34 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder påtager de stater, der er parter heri, sig at beskytte barnet mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. De Forenede Nationers valgfrie protokol fra 2000 til konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og især Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug fra 2007 er afgørende skridt på vejen mod øget internationalt samarbejde på området.
🡻 2011/93/EU betragtning 6 (tilpasset)
⇨ nyt
(7)Alvorlige forbrydelser såsom seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ kræver en omfattende indsats, som indbefatter retsforfølgning af gerningsmænd, beskyttelse af børneofre og forebyggelse af fænomenet ⇨ , herunder den seneste og forventede udvikling, som i stigende grad indebærer brug af onlineteknologi. De gældende retsregler skal derfor ajourføres, hvis de skal forblive effektive ⇦. Barnets tarv skal veje tungest, når der træffes foranstaltninger til at bekæmpe disse forbrydelser i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder. Rammeafgørelse 2004/68/RIA bør for at opfylde dette mål erstattes af et nyt instrument, som indeholder sådanne omfattende retlige rammer.
🡻 2011/93/EU betragtning 7 (tilpasset)
(8)Dette direktiv bør fuldt ud supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA, da nogle af ofrene for menneskehandel også har været ofre for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af børn.
🡻 2011/93/EU betragtning 8 (tilpasset)
(9)Med hensyn til at gøre handlinger, der er knyttet til pornografiskoptræden ⌦ med seksuelt misbrug af børn, ⌫ strafbare, henviser dette direktiv til handlinger, der består i organiseret direkte udstilling for et publikum, og udelukker herved personlig og direkte kommunikation mellem samtykkende ligestillede samt børn, der er over den seksuelle lavalder, og deres partnere, fra denne definition.
🡻 2011/93/EU betragtning 9 (tilpasset)
⇨ nyt
(10)Børnepornografi ⌦ Materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ omfatter ofte billeder af voksnes seksuelle misbrug af børn. Det kan også omfatte billeder af børn, der er involveret i eksplicit seksuel adfærd, eller af deres kønsorganer, idet sådanne billeder primært produceres eller anvendes med seksuelt formål og udnyttes med eller uden barnets viden. Desuden omfatter børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ realistiske billeder af et barn, der er involveret eller afbildes som værende involveret i eksplicit seksuel adfærd, primært med seksuelt formål ⇨ samt såkaldte "pædofilimanualer" ⇦.
⇩ nyt
(11)Forskning har vist, at det er afgørende at begrænse udbredelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn ikke blot for at undgå fornyet viktimisering i forbindelse med udbredelsen af billeder og videoer af misbruget, men også som en form for forebyggelse af lovovertrædelser, da adgangen til materiale med seksuelt misbrug af børn ofte er første skridt i retning af fysisk misbrug, uanset om materialet viser virkeligt eller blot realistisk misbrug og udnyttelse. Med den konstante udvikling af applikationer med kunstig intelligens, der kan skabe realistiske billeder, som ikke kan skelnes fra virkelige billeder, forventes antallet af såkaldte "deepfake"-billeder og -videoer, der viser seksuelt misbrug af børn, at stige eksponentielt i de kommende år. Derudover er udviklingen af scener ved brug af augmented reality, extended reality og virtual reality, hvor der gøres brug af avatarer bl.a. med henblik på sensorisk feedback, f.eks. ved hjælp af anordninger, der giver en fornemmelse af berøring, ikke fuldt ud omfattet af den gældende definition. Medtagelsen af en udtrykkelig henvisning til "gengivelser og repræsentationer" bør sikre, at definitionen af materiale med seksuelt misbrug af børn omfatter disse og fremtidige teknologiske udviklinger på en tilstrækkelig teknologineutral og dermed fremtidssikret måde.
(12)For at forhindre lovovertrædelser, der involverer seksuelt misbrug af børn, bør definitionen af materiale med seksuelt misbrug af børn omfatte såkaldte "pædofilimanualer". Pædofilimanualer indeholder vejledning om, hvordan børn findes, groomes og misbruges, og hvordan identifikation og retsforfølgning undgås. De bidrager til at opildne gerningsmænd og fremmer seksuelt misbrug, fordi de mindsker forhindringerne og giver den nødvendige knowhow. Deres udbredelse online har allerede fået nogle medlemsstater til at ændre deres strafferet og udtrykkeligt gøre besiddelsen og distributionen af sådanne manualer strafbar. Den manglende harmonisering medfører et beskyttelsesniveau, der ikke er ensartet i hele EU.
🡻 2011/93/EU betragtning 10
(13)Et handicap er ikke i sig selv automatisk ensbetydende med umuligheden af at samtykke i et seksuelt forhold. Misbrug af eksistensen af et sådant handicap med henblik på at tage del i seksuelle aktiviteter med et barn bør dog være strafbart.
🡻 2011/93/EU betragtning 11 (tilpasset)
(14)Unionen bør, når den vedtager lovgivning om materiel strafferet, sikre, at denne overordnede lovgivning er konsistent, navnlig med hensyn til strafferammen. Der mindes i lyset af Lissabontraktaten om Rådets konklusioner af 24 og 25. april 2002 om den metode, der skal anvendes ved indbyrdes tilnærmelse af strafferetlige sanktioner, hvori der fastsættes fire niveauer for de strafferetlige sanktioner. Da dette direktiv indeholder et usædvanlig stort antal forskellige lovovertrædelser, er det for at skelne mellem de forskellige grader af grovhed nødvendigt at differentiere strafferammerne mere, end hvad der normalt er tilfældet i Unionens retlige instrumenter.
🡻 2011/93/EU betragtning 12 (tilpasset)
⇨ nyt
(15)Alvorlige former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn bør være genstand for sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende virkning. Dette omfatter især forskellige former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, som brugen af informations- og kommunikationsteknologi har gjort lettere, som f.eks. onlinehvervning af børn til seksuelle formål via sociale netværk og chatrum. Definitionen af børnepornografi ⌦ materiale om seksuelt misbrug af børn ⌫ bør også gøres klarere og stemme bedre overens med den, der findes i internationale instrumenter. ⇨ Mere generelt bør terminologien i dette direktiv bringes i overensstemmelse med anerkendte internationale standarder såsom "Terminology Guidelines for the Protection of Children from Sexual Exploitation and Sexual Abuse", der blev vedtaget af den tværinstitutionelle arbejdsgruppe i Luxembourg den 28. januar 2016. ⇦
🡻 2011/93/EU betragtning 13
(16)Den maksimale fængselsstraf, der er fastsat i dette direktiv for de deri omhandlede lovovertrædelser, bør finde anvendelse på i det mindste de alvorligste af disse lovovertrædelser.
🡻 2011/93/EU betragtning 14 (tilpasset)
(17)Med henblik på at komme op på den maksimale fængselsstraf, der i dette direktiv er fastsat for lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi ⌦ materiale om seksuelt misbrug af børn ⌫, kan medlemsstaterne under hensyntagen til deres nationale ret kombinere den nationale lovgivnings regler for fængselsstraf for disse lovovertrædelser.
🡻 2011/93/EU betragtning 15 (tilpasset)
⇨ nyt
(18)Dette direktiv ⇨ bør ⇦ forpligte r medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning at fastsætte strafferetlige sanktioner vedrørende EU-rettens bestemmelser om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn ⌦ og ⌫ børnepornografi ⌦ materiale om seksuelt misbrug af børn ⌫. Dette direktiv ⇨ bør ikke ⇦ skaber ingen ⌦ nogen ⌫ forpligtelser med hensyn til anvendelsen af sådanne sanktioner eller andre tilgængelige retshåndhævelsesordninger i konkrete sager.
🡻 2011/93/EU betragtning 16
(19)Medlemsstaterne opfordres til, navnlig i tilfælde, hvor de lovovertrædelser, der er omhandlet i dette direktiv, begås med henblik på økonomisk vinding, at overveje at gøre det muligt at pålægge bøder i tillæg til fængselsstraffen.
🡻 2011/93/EU betragtning 17 (tilpasset)
⇨ nyt
(20)Med hensyn til børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫giver begrebet ⌦ skal ikke anses for at være begået ⌫"uretmæssigt" medlemsstaterne mulighed for at forsvare anvendelse af "pornografisk materiale" ⇨ , der kan udgøre seksuelt misbrug af børn ⇦ til f.eks. medicinske eller videnskabelige eller tilsvarende formål. Desuden muliggør det aktiviteter, der gennemføres under udøvelse af interne juridiske beføjelser, f.eks. myndigheders legitime besiddelse af børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ med henblik på gennemførelse af straffesager eller forebyggelse, afsløring eller efterforskning af strafbare handlinger ⇨, eller aktiviteter, der gennemføres af organisationer, der i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn, såfremt organisationerne har fået tilladelse af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de hjemsted. Sådanne aktiviteter omfatter navnlig modtagelse, analyse og anmeldelse af formodet materiale med seksuelt misbrug af børn, herunder fastlæggelse af, hvor det materiale, der henvises til i anmeldelserne, og som er indsendt af onlinebrugere eller af andre organisationer, der i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn, hostes, samt gennemførelse af søgninger for at opdage udbredelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn ⇦. Endvidere udelukker det ⌦ begrebet "uberettiget" ⌫ ikke retlige forsvarsforanstaltninger eller tilsvarende relevante principper, der under visse omstændigheder fritager en person for sit ansvar, f.eks. i forbindelse med telefon- eller internethotlines' aktiviteter, der fører til indberetning af sådanne tilfælde. .
🡻 2011/93/EU betragtning 18 (tilpasset)
(21)Bevidst erhvervelse af adgang til børnepornografi ⌦ materiale om seksuelt misbrug af børn ⌫ ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi bør være strafbart. For at kunne drages til ansvar bør personen både have til hensigt at gå ind på et ⌦ sted online ⌫ websted, hvor der findes børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫, og være vidende om, at sådannesådant billeder ⌦ materiale ⌫ findes der. Der bør ikke fastsættes sanktioner for personer, der uforvarende kommer ind på websteder ⌦ steder online ⌫, der indeholder børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫. Lovovertrædelsens forsætlighed kan bl.a. udledes af, at det er sket gentagne gange, eller at lovovertrædelsen blev begået via en tjeneste mod betaling.
🡻 2011/93/EU betragtning 19
⇨ nyt
(22)Hvervning af børn til seksuelle formål udgør en trussel af særlig karakter i forhold til internettet, da sidstnævnte giver brugerne en anonymitet, som er uden fortilfælde, idet brugeren kan skjule sin reelle identitet og personlige kendetegn, som f.eks. sin alder. ⇨ I det seneste årti har brugen af informations- og kommunikationsteknologi givet gerningsmænd stadig lettere adgang til børn, idet kontakten ofte starter med, at gerningsmanden lokker barnet ind i kompromitterende situationer, f.eks. ved at foregive at være en jævnaldrende eller med anden uærlig eller smigrende adfærd. Denne øgede adgang til børn har ført til en hurtig stigning i fænomener såsom "sexafpresning" (dvs. trussel om at dele intimt materiale, der afbilleder ofret, for at opnå penge, materiale med seksuelt misbrug af børn eller andre fordele), der rammer børn både under og over den seksuelle lavalder. Der har i de senere år været en stigning i økonomisk motiveret sexafpresning fra organiserede kriminelle grupper, som især er rettet mod teenagedrenge, og som har ført til flere tilfælde af selvmord blandt disse børn. Det er derfor afgørende, at alle disse fænomener bliver tilstrækkeligt omfattet af medlemsstaternes lovgivning. ⇦ Samtidig anerkender medlemsstaterne betydningen af også at bekæmpe hvervning af børn uden for internettet, især når hvervningen ikke finder sted under anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. Medlemsstaterne tilskyndes til at indføre straf for adfærd, hvor hvervningen af et barn med henblik på at møde gerningsmanden med seksuelle formål finder sted i barnets nærvær eller i nærheden af barnet, f.eks. i form af en særlig forberedende lovovertrædelse, et forsøg på at begå de i dette direktiv omhandlede lovovertrædelser eller som en særlig form for seksuelt misbrug. Uanset hvilken retlig løsning, der vælges for at gøre grooming uden for nettet strafbart, bør medlemsstaterne sikre, at de på retsforfølger gerningsmændene.
⇩ nyt
(23)I lyset af den seneste teknologiske udvikling, især udviklingen af miljøer skabt ved hjælp af augmented, extended og virtual reality, bør kriminaliseringen af hvervning af børn ikke begrænses til verbal kommunikation, tekstbeskeder eller e-mailbeskeder, men bør også omfatte kontakt eller udvekslinger i et miljø, der er skabt ved hjælp af augmented, extended eller virtual reality, samt hvervning af børn i stor skala ved hjælp af chatbots, der er trænet til formålet, da dette fænomen i sig selv forventes at stige i lyset af den forventede udvikling af AI-applikationer. Ordene "ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi" bør derfor forstås tilstrækkeligt bredt til at dække alle disse teknologiske udviklinger.
🡻 2011/93/EU betragtning 20 (tilpasset)
⇨ nyt
(24)Dette direktiv regulerer ikke medlemsstaternes politik med hensyn til kønslig omgængelse, til hvilken der er givet samtykke, som børn deltager i, og som kan betragtes som normal opdagelse af seksualitet i menneskets udvikling, under hensyntagen til de forskellige kulturelle og juridiske traditioner og nye måder at etablere og vedligeholde relationer mellem børn og unge på, herunder gennem informations- og kommunikationsteknologier. Disse spørgsmål er ikke omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv. Medlemsstaternes udnyttelse af de i dette direktiv omhandlede muligheder finder sted under udøvelsen af deres beføjelser. ⇨ Medlemsstaterne bør nærmere bestemt kunne undlade at kriminalisere kønslig omgængelse, der udelukkende involverer børn over den seksuelle lavalder, og hvortil der er givet samtykke, samt kønslig omgængelse blandt jævnaldrende, hvortil der er givet samtykke. Formålet med ændringerne af artiklen er at præcisere undtagelsens anvendelsesområde, da det har vist sig, at nogle medlemsstater ser ud til at have fortolket dens anvendelsesområde for bredt (f.eks. ved at undlade at kriminalisere kønslig omgængelse, hvortil der er givet samtykke, mellem mindreårige over den seksuelle lavalder og voksne i en hvilken som helst alder, som anses for "jævnaldrende" på trods af en betydelig aldersforskel). ⇦
🡻 2011/93/EU betragtning 21
(25)Medlemsstaterne bør i deres nationale ret fastsætte skærpende omstændigheder i overensstemmelse med de regler, som deres retssystem fastlægger med hensyn til skærpende omstændigheder. De bør sikre, at dommerne kan tage hensyn til de pågældende skærpende omstændigheder, når de dømmer lovovertrædere, idet dommerne dog ikke er forpligtede til at tage hensyn til disse skærpende omstændigheder. De skærpende omstændigheder bør ikke fastsættes i medlemsstaternes ret, når det er irrelevant i betragtning af den specifikke lovovertrædelses karakter. Relevansen af de forskellige skærpende omstændigheder, der er fastsat i dette direktiv, bør evalueres på nationalt plan for hver af de lovovertrædelser, der er nævnt i dette direktiv.
🡻 2011/93/EU betragtning 22
(26)Fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i henhold til dette direktiv bør også omfatte en tilstand af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der skyldes indtagelse af narkotika eller alkohol.
🡻 2011/93/EU betragtning 23 (tilpasset)
⇨ nyt
(27)Ved bekæmpelsen af seksuel udnyttelse af børn bør der gøres fuld brug af de eksisterende instrumenter om beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold såsom De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og tillægsprotokoller hertil, Europarådets konvention af 1990 om hvidvaskning, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold, Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold, og Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold ⇨ og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv […/…/…] ⇦. Der bør tilskyndes til, at beslaglagte og konfiskerede redskaber og beslaglagt og konfiskeret udbytte fra de lovovertrædelser, der er omhandlet i dette direktiv, anvendes til at yde støtte til ofrets bistand og beskyttelse.
🡻 2011/93/EU betragtning 24 (tilpasset)
⇨ nyt
(28)Sekundær viktimisering bør undgås for ofrene for de lovovertrædelser, der er omhandlet i dette direktiv. ⇨ For eksempel, og uden at dette påvirker garantierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800, ⇦ . I bør det i medlemsstater, hvor prostitution eller optræden i pornografi er strafbart i henhold til national strafferet, bør det være muligt at undlade at retsforfølge eller pålægge straffe i henhold til denne lovgivning i tilfælde, hvor det pågældende barn har foretaget disse handlinger som resultat af seksuel udnyttelse, eller hvor barnet blev tvunget til at deltage i børnepornografi ⇨ materiale med seksuelt misbrug af børn. Udtrykket "tvunget" bør i dette tilfælde forstås således, at det ud over de situationer, hvor barnet blev tvunget eller overtalt, også omfatter situationer, hvor barnet er blevet lokket til at foretage en handling uden at være blevet tvunget eller overtalt. ⇦
🡻 2011/93/EU betragtning 25
(29)Dette direktiv er et instrument til indbyrdes tilnærmelse af de strafferetlige regler og fastsætter således niveauer for de strafferetlige sanktioner, der bør gælde, uden at dette dog berører medlemsstaternes specifikke strafferetlige politikker vedrørende børn, der begår lovovertrædelser.
🡻 2011/93/EU betragtning 26
(30)Efterforskning af lovovertrædelser og tiltalerejsning i straffesager bør gøres nemmere for at tage højde for de vanskeligheder, børneofre har ved at anmelde seksuelt misbrug, og for den anonymitet, gerningsmændene nyder godt af på internettet. For at sikre en vellykket efterforskning og retsforfølgning af de forbrydelser, der er omhandlet i direktivet, bør indledningen heraf principielt set ikke afhænge af en anmeldelse eller anklage indgivet af ofret eller dennes repræsentant. Varigheden af den tilstrækkeligt lange periode for efterforskningen bør fastsættes i overensstemmelse med national ret.
⇩ nyt
(31)Børn, som har været ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, er ofte ude af stand til at anmelde lovovertrædelsen i flere årtier, efter at den fandt sted, på grund af den skam, skyld og selvbebrejdelse, som kan være forbundet med bl.a. den sociale og kulturelle stigmatisering, som seksuelt misbrug stadig er præget af, det hemmelighedskræmmeri, som omgærder misbruget, gerningsmandens trusler eller bebrejdelser og/eller traumer. Gerningsmænd, der misbruger og udnytter børn seksuelt, forbliver i modsætning til personer, der begår andre voldsforbrydelser, aktive i alderdommen og fortsætter med at udgøre en trussel mod børn. Der kan af den grund kun foretages effektiv efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser, der involverer seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, samt ydes den rette bistand og støtte, hvis forældelsesfristerne giver ofrene mulighed for at anmelde lovovertrædelsen i en betydeligt længere periode.
🡻 2011/93/EU betragtning 27 (tilpasset)
⇨ nyt
(32)Der bør stilles effektive efterforskningsværktøjer til rådighed for dem, der er ansvarlige for efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser som omhandlet i dette direktiv. Disse værktøjer kan omfatte aflytning af kommunikation, hemmelig overvågning, herunder elektronisk overvågning, overvågning af bankkonti eller andre finansielle undersøgelser under hensyntagen til bl.a. proportionalitetsprincippet og den efterforskede lovovertrædelses karakter og grovhed. Hvis det er relevant og i ⌦ I ⌫ overensstemmelse med den nationale lovgivning, bør sådanne værktøjer desuden give de retshåndhævende myndigheder mulighed for at anvende en skjult identitet på internettet ⇨ og under juridisk overvågning distribuere materiale med seksuelt misbrug af børn. Det er vigtigt at stille krav til medlemsstaterne om at gøre det muligt at anvende sådanne efterforskningsteknikker for at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser, der involverer seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Da disse i de fleste tilfælde gøres lettere eller mulige af onlineværktøjer og derfor i sagens natur er grænseoverskridende, har hemmelige operationer og brugen af såkaldte "honeypots" vist sig at være særligt effektive efterforskningsredskaber i forbindelse med lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. For at sikre effektiv efterforskning og retsforfølgning bør medlemsstaternes kompetente myndigheder også samarbejde gennem og med Europol og Eurojust inden for deres respektive beføjelser og i overensstemmelse med de gældende retsregler. De kompetente myndigheder bør også udveksle oplysninger med hinanden og med Kommissionen om spørgsmål, der er opstået i forbindelse med efterforskningen og retsforfølgningen. ⇦
⇩ nyt
(33)Visse former for seksuelt misbrug af børn online såsom livestreaming af misbrug af børn, der ofte begås fysisk af personer i tredjelande på anmodning af betalende lovovertrædere i EU, giver særlige efterforskningsmæssige udfordringer, da det streamede misbrug normalt ikke efterlader billeder eller registrerede spor. Samarbejde med finansielle tjenesteydelser som defineret i artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF og andre relevante tjenesteudbydere kan være afgørende for at tackle udfordringer i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af sådanne lovovertrædelser. For at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning bør medlemsstaterne derfor overveje at indføre rammer for et tæt samarbejde mellem finansielle tjenesteydelser og andre relevante tjenesteudbydere såsom udbydere af livestreamingtjenester. Dette vil nedbringe tilfældene af straffrihed og sikre, at alle de lovovertrædelser, der er omfattet af dette direktiv, kan efterforskes effektivt ved hjælp af målrettede og hensigtsmæssige værktøjer og ressourcer.
🡻 2011/93/EU betragtning 28
⇨ nyt
(34)Medlemsstaterne bør opfordre enhver person, der har kendskab til eller mistanke om seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af et barn, til at anmelde dette til de kompetente tjenester. ⇨ Medlemsstaterne bør navnlig stille oplysninger om muligheden for at anmelde misbrug, bl.a. til hjælpetjenester, til rådighed for børn. ⇦ Det er den enkelte medlemsstats ansvar at fastlægge, hvilke myndigheder der er kompetente, og som en sådan mistanke kan anmeldes til. Disse kompetente myndigheder bør ikke være begrænset til blot at omfatte børnebeskyttelsestjenester eller relevante sociale tjenester. Kravet om, at en person, som har mistanke, skal være "i god tro", bør tage sigte på at forebygge, at bestemmelsen påberåbes med henblik på at få godkendt en angivelse af rent opdigtede eller usandfærdige forhold, der fremføres i ond hensigt.
🡻 2011/93/EU betragtning 29 (tilpasset)
(35)Reglerne om jurisdiktionskompetence bør ændres for at sikre, at personer fra Unionen, der misbruger eller udnytter børn seksuelt, retsforfølges, selv om de begår forbrydelsen uden for Unionen, navnlig i form af såkaldt "sexturisme". ⌦ Seksuel udnyttelse af børn i forbindelse med rejser og turisme ⌫ Børnesexturisme forstås som seksuel udnyttelse af børn foretaget af en eller flere personer, som fra deres sædvanlige opholdssted rejser til et sted, hvor de kan have seksuel omgang med børn. I tilfælde, hvor børnesexturismen ⌦ den seksuelle udnyttelse af børn i forbindelse med rejser og turisme ⌫finder sted uden for Unionen, tilskyndes medlemsstaterne til at anvende de til rådighed værende nationale og internationale instrumenter, herunder bilaterale eller multilaterale aftaler om udlevering, gensidig retshjælp eller overførsel af retsforfølgning, til at øge samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer med henblik på at bekæmpe sexturisme. Medlemsstaterne bør fremme åben dialog og kommunikation med tredjelande med henblik på, i henhold til deres nationale lovgivning, at retsforfølge gerningsmænd, der rejser uden for Unionens grænser med henblik på ⌦ seksuel udnyttelse af børn i forbindelse med rejser og turisme ⌫ sexturisme.
🡻 2011/93/EU betragtning 30
⇨ nyt
(36)De foranstaltninger, der træffes for at yde omfattende beskyttelse tilbeskytte børneofre, børskal træffes under hensyntagen til barnets tarv og en vurdering af dets behov. Effektiv beskyttelse af børn kræver en helhedsorienteret tilgang i samfundet. Alle relevante myndigheder og tjenester bør med barnet i centrum samarbejde om at beskytte og hjælpe børn til barnets bedste. ⇨ "Barnahus"-modellen, hvor der skabes et børnevenligt miljø med specialister fra alle relevante fagområder, er i øjeblikket det mest avancerede eksempel på en børnevenlig tilgang til retspleje og til at undgå fornyet viktimisering. De relevante bestemmelser i dette direktiv bygger på denne models principper. Modellen har til formål at sikre, at alle børn, der er involveret i en efterforskning af børnemishandling eller seksuel udnyttelse af børn, underkastes en vurdering af høj kvalitet i et børnevenligt miljø og tilbydes den rette psykosociale støtte og de rette børnebeskyttelsestjenester. Det tilstræbes med direktiv at sikre, at alle medlemsstater overholder disse principper, selv om det ikke kræves, at medlemsstaterne følger Barnahus-modellen som sådan. Hvis det er nødvendigt at foretage lægeundersøgelser med henblik på den strafferetlige efterforskning, f.eks. for at indhente bevis for misbrug, bør disse begrænses til det strengt nødvendige for at mindske risikoen for nye traumer. Denne forpligtelse bør ikke forhindre, at der foretages andre lægeundersøgelser, som er nødvendige for barnets trivsel. ⇦ Børneofre bør have let adgang til ⇨ børnevenlig retspleje, ⇦retsmidler og foranstaltninger til at løse interessekonflikter i tilfælde, hvor det seksuelle misbrug eller den seksuelle udnyttelse foregår i familien. Når der skal udpeges en særlig repræsentant for et barn under en efterforskning eller en straffesag, kan denne rolle også udfyldes af en juridisk person, en institution eller en myndighed. Børneofre bør endvidere beskyttes mod sanktioner, for eksempel i henhold til national lovgivning om indvandring eller prostitution, hvis de indbringer sagen for de kompetente myndigheder. Endvidere bør børneofres deltagelse i en straffesag så vidt muligt ikke føre til, at de lider yderligere traumer som følge af forhør eller visuel kontakt med gerningsmændene. ⇨ Alle myndigheder, der er involveret i sagen, bør uddannes i børnevenlig retspleje. ⇦En god forståelse for børn, og hvordan de reagerer, når de udsættes for traumatiske erfaringer, vil være medvirkende til at sikre, at bevisindsamlingen kan blive af høj kvalitet og belastningen af børnene under gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger mindst mulig. ⇨ Når børneofre deltager i straffesager, bør domstolen fuldt ud tage hensyn til deres alder og modenhed, når sagen behandles, og den bør sikre, at sagen er tilgængelig og forståelig for barnet. ⇦
🡻 2011/93/EU betragtning 31
⇨ nyt
(37)Medlemsstaterne bør overveje at yde børneofre ⇨ skræddersyet og omfattende ⇦ støtte på kort og lang sigt. Enhver skade, der skyldes seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af et barn, er alvorlig og bør behandles ⇨ snarest muligt efter ofrets første kontakt med myndighederne. Det er afgørende at yde øjeblikkelig bistand til ofre før og under strafferetlige efterforskninger og straffesager for at begrænse det langvarige traume, der er forbundet med misbruget. For at fremme hurtig bistand, bl.a. udpegelse af de relevante støttetjenester, bør medlemsstaterne udstede retningslinjer og protokoller til personale inden for sundhedspleje, uddannelse og sociale tjenester, herunder hjælpetjenesters personale ⇦. På grund af arten af den skade, som det seksuelle misbrug og den seksuelle udnyttelse har forvoldt, bør denne bistand fortsætte så længe, som det er nødvendigt for at sikre barnets fysiske og psykiske rehabilitering, og kan om nødvendigt fortsætte i voksenalderen. Det bør overvejes at udvide hjælpen og rådgivningen til også at omfatte børneofres forældre ⇨ , plejere ⇦ eller værger, hvis disse ikke er mistænkt for at være indblandet i lovovertrædelsen, for at bistå dem med at hjælpe børneofre gennem straffesagen.
⇩ nyt
(38)Det trauma, som seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn forårsager, varer ofte ved, selv når ofret er blevet voksen, med langvarige konsekvenser, som ofte forhindrer ofret i at anmelde lovovertrædelsen og i at søge bistand og støtte i flere år eller endda årtier. Medlemsstaterne bør derfor yde skræddersyet og omfattende kort- og langsigtet bistand ikke kun til børneofre, men også til voksne, der som børn har været offer for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse.
🡻 2011/93/EU betragtning 32 (tilpasset)
⇨ nyt
(39)Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA ⌦ Direktiv 2012/29/EU ⌫ fastsætter en række rettigheder for ofre i forbindelse med straffesager, herunder rettigheden til beskyttelse og ⇨ retten til at få en afgørelse om ⇦ erstatning ⇨ fra gerningsmanden ⇦. ⇨ Forslaget om revision af direktivet om ofres rettigheder indeholder målrettede ændringer af alle ofres rettigheder. ⇦ DerudoverUd over ⌦ de rettigheder, der er i henhold til nævnte direktiv, ⌫ bør børn, der er ofre for seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse og børnepornografi⌦ materiale om seksuelt misbrug af børn ⌫, have adgang til juridisk rådgivning og, i overensstemmelse med ofres rolle i det relevante retssystem, til juridisk bistand, herunder med henblik på at rejse erstatningskrav. En sådan juridisk rådgivning og bistand kan også ydes af de kompetente myndigheder med henblik på at rejse erstatningskrav over for staten. Formålet med juridisk rådgivning er at give ofrene mulighed for at blive informeret og få råd om de forskellige muligheder, de har. Juridisk rådgivning bør ydes af en person, der har modtaget den fornødne juridiske uddannelse uden nødvendigvis at være jurist. Juridisk rådgivning og, i overensstemmelse med ofres rolle i det relevante retssystem, juridisk bistand bør ydes gratis, i det mindste når ofret ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer, i overensstemmelse med medlemsstaternes interne regler.
⇩ nyt
(40)EU-centret for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn ("EU-centret"), der blev oprettet ved forordning […/…/EU om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn], bør støtte medlemsstaterne i den indsats, de skal yde, og de forpligtelser, de har med hensyn til forebyggelse og bistand til ofre ifølge dette direktiv. Det bør lette udvekslingen af bedste praksis i og uden for Unionen. EU-centret bør fremme dialogen mellem alle relevante interessenter for at bidrage til udviklingen af de nyeste forebyggelsesprogrammer. Ved at samarbejde med medlemsstaterne og bidrage til standardiseringen af indsamling af data vedrørende seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn i hele Unionen bør EU-centret være et aktiv med hensyn til at støtte evidensbaseret politik om både forebyggelse og bistand til ofre. Medlemsstaterne bør oprette nationale myndigheder eller lignende enheder, som de finder bedst egnede ifølge deres interne organisation, idet der bør være en minimumsstruktur med fastlagte opgaver, der giver mulighed for at vurdere tendenserne inden for seksuelt misbrug af børn, indsamle statistikker, måle resultater af bestræbelserne på at forhindre og bekæmpe seksuelt misbrug af børn og regelmæssigt rapportere om sådanne tendenser, statistikker og resultater. Sådanne nationale myndigheder bør fungere som nationalt kontaktpunkt og bør i deres arbejde anlægge en tilgang, hvor flere interessenter inddrages. Medlemsstaterne bør desuden indføre de nødvendige mekanismer på nationalt plan til at sikre en effektiv koordinering af og et effektivt samarbejde om udviklingen og gennemførelsen af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn både online og offline blandt alle relevante offentlige og private aktører samt fremme samarbejdet med EU-centret og Kommissionen.
⇩ nyt
(41)Medlemsstaterne kan vælge at udpege eksisterende organer eller enheder, f.eks. de nationale koordinerende myndigheder, der allerede er udpeget i overensstemmelse med forordning […/…/EU forslag til forordning om seksuelt misbrug af børn], som nationale myndigheder eller tilsvarende mekanismer i henhold til dette direktiv, i det omfang det er kompatibelt med behovet for at sikre, at de opgaver, de pålægges i henhold til dette direktiv, udføres effektivt og fuldt ud.
🡻 2011/93/EU betragtning 33 (tilpasset)
⇨ nyt
(42)Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at forebygge eller forbyde handlinger, der er forbundet med fremme af seksuelt misbrug af børn og ⌦ seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn i forbindelse med rejser og turisme ⌫ børnesexturisme. Der kan overvejes forskellige forebyggende foranstaltninger såsom udarbejdelse og styrkelse af en adfærdskodeks og selvregulerende mekanismer i turistbranchen, etableringen af en etisk kodeks eller "kvalitetsmærker" ⇨ eller af en eksplicit politik ⇦til turistorganisationer, som bekæmper ⌦ seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn i forbindelse med rejser og turisme ⌫ børnesexturisme. eller af en eksplicit politik til tackling af sexturisme. ⇨ Medlemsstaterne bør benytte de værktøjer, de har til rådighed i henhold til EU-retten, national ret og internationale aftaler, til at forebygge seksuelt misbrug og seksuelt udnyttelse af børn i forbindelse med rejser og turisme via eller på deres område, især ved at træffe passende foranstaltninger efter modtagelse af relevante oplysninger fra tredjelande, herunder ved at foretage yderligere kontrol eller nægte indrejse i henhold til forordning (EU) 2018/1861 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol. ⇦
🡻 2011/93/EU betragtning 34 (tilpasset)
⇨ nyt
(43)Medlemsstaterne bør indføre en politik og/eller føre en styrket politik til forebyggelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, der omfatter foranstaltninger til at modvirke og begrænse den efterspørgsel, der giver anledning til alle former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, og foranstaltninger til at begrænse risikoen for, at børn bliver ofre, gennem informations- og oplysningskampagner, ⇨ herunder rettet mod forældre, omsorgspersoner og samfundet som helhed, ⇦ og forsknings- og uddannelsesprogrammer. I disse initiativer bør medlemsstaterne have en tilgang, der er baseret på børns rettigheder. Det er vigtigt at sikre, at oplysningskampagner rettet mod børn er hensigtsmæssige og tilstrækkeligt letforståelige ⇨ , og at de er skræddersyet til de behov, som børn i forskellige aldersgrupper har, herunder børn i førskolealderen. Der bør i forbindelse med forebyggende foranstaltninger anlægges en holistisk tilgang til fænomenet seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, som bør tackles online og offline og med inddragelse af alle relevante interessenter. Foranstaltningerne bør navnlig hvad angår onlinedimensionen omfatte udvikling af digitale færdigheder, herunder evnen til at forholde sig kritisk i den digitale verden, for at hjælpe brugerne med at opdage og tackle forsøg på seksuelt misbrug af børn online, søge støtte og forhindre, at det begås. Der bør lægges særlig vægt på forebyggelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, der er i pleje i en facilitet med flere børn snarere end i familiepleje ⇦.⌦ Hvis de ikke allerede findes, ⌫ bør Ddet bør overvejes at indføre ⇨ særlige ⇦ helplines eller hotlines.
🡻 2011/93/EU betragtning 35 (tilpasset)
(44)For så vidt angår systemet for anmeldelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og for støtte til børn i nød bør der tilskyndes til anvendelse af hotlines (nummer 116 000 for efterlyste børn, nummer 116 006 for ofre for forbrydelser og nummer 116 111 for børn), som blev indført ved Kommissionens beslutning 2007/116/EF af 15. februar 2007 om at reservere medlemsstaternes nummerserie, der begynder med "116", til harmoniserede numre på harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning, og tages hensyn til erfaringerne med disse hotlines funktion.
⇩ nyt
(45)Organisationer, som i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn, f.eks. medlemmer af hotlinenetværket INHOPE, har i årevis været aktive i flere medlemsstater og samarbejder med retshåndhævende myndigheder og udbydere om at gøre det lettere at fjerne og anmelde onlinemateriale med seksuelt misbrug. Denne indsats bidrager til bekæmpelsen af gentagen viktimisering, idet spredningen af ulovligt materiale online begrænses, og den kan give de retshåndhævende myndigheder bevis for forbrydelser. Der er dog betydelig forskel på, hvilke retlige rammer organisationerne arbejder inden for i de forskellige medlemsstater, og mange gange er det ikke fastlagt, hvilke opgaver de ifølge loven må udføre, eller under hvilke betingelser disse må udføres. Medlemsstaterne bør kunne give disse organisationer tilladelse til at udføre relevante opgaver, navnlig hvad angår behandling af materiale med seksuelt misbrug af børn, der ikke bør anses for at være "uberettiget". Sådanne tilladelser er nyttige, da de øger retssikkerheden, sikrer størst mulig synergi mellem nationale myndigheder og andre aktører, der er involveret i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn, og styrker ofres rettigheder, fordi materiale med seksuelt misbrug af børn fjernes fra det offentlige digitale rum.
🡻 2011/93/EU betragtning 36 (tilpasset)
⇨ nyt
(46)Personer, som i forbindelse med deres arbejde har sandsynlighed for at komme i kontakt med børn, der er ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, bør have tilstrækkelig uddannelse i at genkende og håndtere sådanne ofre. ⇨ For at sikre børnevenlig retspleje under hele efterforskningen og retsforfølgningen af sager om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn bør ⇦ Mmedlemmer af følgende kategorier bør tilskyndes til at deltage i en sådan uddannelse, når det er sandsynligt, at de vil kunne komme i kontakt med børneofre: politifolk, offentlige anklagere, advokater, andre aktører inden for retsvæsenet og embedsmænd ved domstolene samt barnepleje- og sundhedspersonale, ⇨ fagfolk i uddannelsessektoren, herunder inden for førskoleundervisning og børnepasning, sociale tjenester og udbydere af støttetjenester for ofre og tjenester for genoprettende retfærdighed, ⇦men uddannelsen kunne også omfatte andre persongrupper, der har sandsynlighed for at møde børn, som er ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, i deres arbejde.
🡻 2011/93/EU betragtning 37
(47)Med henblik på forebyggelse af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn bør sexforbrydere få tilbud om interventionsprogrammer eller -foranstaltninger rettet mod dem. Disse interventionsprogrammer eller -foranstaltninger bør have en bred og fleksibel tilgang med fokus på de lægelige og psykosociale aspekter og være frivillige. Disse interventionsprogrammer eller -foranstaltninger berører ikke de interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, som pålægges af de kompetente retslige myndigheder.
🡻 2011/93/EU betragtning 38
⇨ nyt
(48)Interventionsprogrammer eller -foranstaltninger stilles ikke til rådighed som en automatisk ret. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvilke interventionsprogrammer eller -foranstaltninger der er hensigtsmæssige. ⇨ Hvis der er tale om personer, som frygter, at de kan begå forbrydelser igen, bør disse programmer eller foranstaltninger være til gængelige i overensstemmelse med nationale standarder for sundhedsydelser. ⇦
🡻 2011/93/EU betragtning 39 (tilpasset)
⇨ nyt
(49)For at forhindre og mindske tilbagefald bør gerningsmænd underkastes en vurdering, hvor der tages stilling til den fare, de frembyder, og til risikoen for, at de igen vil begå seksualforbrydelser mod børn. Både ordningerne for en sådan vurdering, bl.a. med hensyn til den type myndighed, der er kompetent til at beordre vurderingen udført og foretage den, eller med hensyn til det tidspunkt under eller efter straffesagen, hvor vurderingen bør finde sted, og ordningerne for effektive interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, der tilbydes i forlængelse af nævnte vurdering, bør være i overensstemmelse med medlemsstaternes interne procedurer. Ligeledes for at forhindre og mindske tilbagefald bør gerningsmænd også have adgang til effektive interventionsprogrammer eller -foranstaltninger på frivilligt grundlag. Disse interventionsprogrammer eller -foranstaltninger bør ikke gribe ind i de nationale ordninger, der er oprettet med henblik på behandling af personer, der lider af mentale forstyrrelser ⇨ helbredsproblemer, og bør være tilgængelige og økonomisk overkommelige i overensstemmelse med de nationale sundhedsstandarder, f.eks. med hensyn til, om de ifølge de medlemsstaternes sundhedsordninger kan blive godtgjort ⇦.
🡻 2011/93/EU betragtning 40 (tilpasset)
⇨ nyt
(50)Er det på grund af den fare, gerningsmanden frembyder, og risikoen for, at lovovertrædelsen gentages, berettiget, bør dømte gerningsmænd midlertidigt eller varigt udelukkes fra at udøve i det mindste professionelle aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn ⇨ , eller fra organisationer, der arbejder for børn, eller organisationer, der i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn ⇦ . Arbejdsgivere harbør, når de rekrutterer personale til en stilling, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn , ret til at blive informeret ⇨ anmode om oplysninger ⇦ om eksisterende domme, der er opført i strafferegisteret, for seksualforbrydelser mod børn, eller om eksisterende udelukkelser. I dette direktiv omfatter begrebet "arbejdsgivere" også personer, der leder en organisation, som er aktiv inden for frivilligt arbejde, der vedrører tilsyn med og eller pasning af børn og indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn,⇨ , herunder i nærmiljøet, f.eks. skoler, hospitaler, sociale tjenester, sportsklubber eller religiøse samfund ⇦. Den måde, hvorpå sådanne oplysninger leveres, som for eksempel adgang via den berørte person, samt det præcise indhold af disse oplysninger, betydningen af de organiserede frivillige aktiviteter og direkte og regelmæssig kontakt med børn bør fastlægges i henhold til national ret. ⇨ De oplysninger, der videregives fra en kompetent myndighed til en anden bør dog som minimum indeholde alle relevante oplysninger om lovovertrædelser, der er registreret i en medlemsstats nationale strafferegister, og alle relevante oplysninger om lovovertrædelser, der let kan indhentes fra tredjelande, f.eks. oplysninger, der kan indhentes fra Det Forenede Kongerige via den kanal, der er oprettet i overensstemmelse med afsnit IX i tredje del af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side. ⇦
🡻 2011/93/EU betragtning 41
⇨ nyt
(51) ⇨ Hvad angår seksuelt misbrug af børn er det forhold, at gerningsmænd efter en dom eller udelukkelse igen får adgang til børn ved at flytte til en anden jurisdiktion, særligt udbredt og problematisk. Det er derfor afgørende, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger til at forhindre det. ⇦ Under behørig hensyntagen til medlemsstaternes forskellige juridiske traditioner tages der i dette direktiv højde for den omstændighed, at adgang til strafferegistre kun kan gives af de kompetente myndigheder eller den berørte person. Direktivet indfører ikke en forpligtelse til at ændre de nationale ordninger vedrørende strafferegistre eller de måder, hvorpå der gives adgang til disse registre.
🡻 2011/93/EU betragtning 42
⇨ nyt
(52)⇨ Hvad angår oplysninger, som ikke er tilgængelige i ECRIS, f.eks. oplysninger om lovovertrædere, der er tredjelandsstatsborgere, før Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 er fuldt ud gennemført, bør medlemsstaterne gøre brug af andre kanaler for at give alle relevante oplysninger til arbejdsgivere, der ansætter til en stilling, der involverer direkte og regelmæssig kontakt med børn. ⇦Direktivet tilsigter ikke en harmonisering af bestemmelserne vedrørende den berørte persons samtykke i forbindelse med udveksling af oplysninger fra strafferegistrene, dvs. hvorvidt et sådant samtykke er påkrævet. Uanset om nationale ret kræver samtykke eller ikkeej, indfører dette direktiv ikke nogen ny forpligtelse til at ændre den nationale ret og nationale procedure desangående.
🡻 2011/93/EU betragtning 43 (tilpasset)
(53)Medlemsstaterne kan overveje at indføre supplerende administrative foranstaltninger over for gerningsmænd, såsom registrering af personer, der er dømt for lovovertrædelser omhandlet i dette direktiv, i registre over seksualforbrydere. Adgangen til disse registre bør være underlagt begrænsninger i overensstemmelse med nationale forfatningsretlige principper og gældende databeskyttelsesstandarder, f.eks. ved at begrænse adgangen til domstolene og/eller de retshåndhævende myndigheder.
🡻 2011/93/EU betragtning 44 (tilpasset)
⇨ nyt
(54)Medlemsstaterne opfordres ⇨ bør træffe de nødvendige foranstaltninger ⇦ til på nationalt, lokalt eller regionalt plan og i samarbejde med civilsamfundet at etablere mekanismer til dataindsamling eller kontaktpunkter med henblik på overvågning og evaluering af fænomenet seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn ⇨ , idet der også bygges på de videre dataindsamlingsforpligtelser i direktiv […/…] [direktivet om ofres rettigheder, omarbejdelse], og forordning (EU) [forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn] ⇦. For at kunne foretage en korrekt vurdering af resultaterne af aktioner til bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ bør Unionen videreføre sit arbejde med at fastlægge metodologier og dataindsamlingsmetoder for at gøre det muligt at tilvejebringe sammenlignelige statistikker. ⇨ EU-centret bør i den forbindelse som et centralt videncenter om seksuelt misbrug af børn i Unionen spille en vigtig rolle. ⇦
🡻 2011/93/EU betragtning 45
(55)Medlemsstaterne bør iværksætte egnede aktioner med henblik på indførelse af oplysningstjenester, der skal tilvejebringe oplysninger om, hvordan man genkender tegn på seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse.
🡻 2011/93/EU betragtning 46 (tilpasset)
(56)Børnepornografi, som består af billeder af seksuelt misbrug af børn, ⌦ Materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ udgør en specifik type indhold, der ikke kan fortolkes som ytring af en holdning. For at bekæmpe denndet må udbredelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn mindskes ved at gøre det vanskeligere for forbrydere at uploade sådant indhold til det offentligt tilgængelige internet. Der må derfor gøres en indsats for at fjerne indholdet og pågribe dem, der er skyldige i distribution eller downloading af billeder af ⌦ materiale med ⌫ seksuelt misbrug af børn. For at støtte Unionens indsats til bekæmpelse af børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ bør medlemsstaterne gøre deres bedste for at samarbejde med tredjelande om at søge at fjerne denne form frafor indhold fra servere på deres områder.
⇩ nyt
(57)Medlemsstaternes bestræbelser på at mindske udbredelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn, bl.a. ved at samarbejde med tredjelande i henhold til dette direktiv, bør ikke berøre forordning (EU) 2022/2065, forordning (EU) 2021/1232 og […/…/ forordningen om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn]. Onlineindhold, der udgør eller letter strafbare handlinger som omhandlet i dette direktiv, vil være omfattet af foranstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 for så vidt angår ulovligt indhold.
🡻 2011/93/EU betragtning 47 (tilpasset)
⇨ nyt
(58)Uanset en sådan indsats ⌦ fra medlemsstaternes side ⌫er det imidlertid ofte ikke er muligt at fjerne børnepornografisk materiale ⌦ med seksuelt misbrug af børn ⌫ ved kilden i tilfælde, hvor det originale materiale ikke befinder sig inden for Unionen, enten fordi den stat, der er vært for serverne, ikke er villig til at samarbejde, eller fordi det viser sig at tage særdeles lang tid at få den pågældende stat til at fjerne materialet. Der kan også indføres mekanismer til fra Unionens område at blokere for adgangen til internetsider, som indeholder eller udbreder børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫. Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv med henblik på at fjerne eller eventuelt blokere websteder, som indeholder børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫, kan baseres på forskellige typer af offentlige tiltag, som kan være af bl.a. lovgivningsmæssig, ikke-lovgivningsmæssig, retlig eller anden art. I denne forbindelse berører dette direktiv ikke internetindustriens frivillige foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug af dens tjenester eller eventuelle tiltag fra medlemsstaternes side til støtte for sådanne foranstaltninger. Uanset det grundlag eller den metode, der vælges, bør medlemsstaterne sikre såvel brugere som tjenesteydere et tilstrækkeligt niveau af retssikkerhed og forudsigelighed. Med henblik på både at fjerne og blokere for indhold, som vedrører børnemisbrug, bør samarbejdet mellem offentlige myndigheder etableres og styrkes, navnlig for at sikre, at nationale fortegnelser over websteder med børnepornografisk materiale ⌦ med seksuelt misbrug af børn ⌫ er så fuldstændige som muligt og for at undgå dobbeltarbejde. Dette arbejde skal ske under hensyntagen til slutbrugernes rettigheder og i overensstemmelse med gældende retlige procedurer og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Safer Internet-programmet har etableret et netværk af hotlines, hvis formål er at indsamle oplysninger og sikre dækning og udveksling af rapporter om de mest gængse former for ulovligt indhold online. ⇨ Det EU-finansierede netværk af hotlines behandler anmeldelser af påstået materiale med seksuelt misbrug af børn, som indgives anonymt af offentligheden, og samarbejder med de retshåndhævende myndigheder og branchen på nationalt, europæisk og globalt plan for at sikre, at denne type indhold fjernes hurtigt. ⇦
🡻 2011/93/EU betragtning 48
(48) Dette direktiv har til formål at ændre og udvide bestemmelserne i rammeafgørelse 2004/68/RIA. Eftersom de ændringer, der skal foretages, er væsentlige, både hvad angår antal og karakter, bør rammeafgørelsen af hensyn til klarheden erstattes i sin helhed for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af dette direktiv.
🡻 2011/93/EU betragtning 49 (tilpasset)
(59)Målet for dette direktiv, nemlig at bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og ⌦ , men ⌫ kan ⌦ derimod ⌫ derfor på grund af omfanget og effekten ⌦ af indsatsen ⌫bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
🡻 2011/93/EU betragtning 50
(60)Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der anerkendes navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og navnlig retten til beskyttelse af den menneskelige værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, børns rettigheder, retten til frihed og sikkerhed, ytrings- og informationsfriheden, retten til beskyttelse af personoplysninger, adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang samt legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf. Dette direktiv tilstræber navnlig at sikre, at disse rettigheder overholdes fuldt ud, og skal gennemføres i overensstemmelse hermed.
🡻 2011/93/EU betragtning 51
51. I medfør af artikel 3 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.
⇩ nyt
(61)I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland [, ved skrivelse af …,] meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.
ELLER
I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
🡻 2011/93/EU betragtning 52
(62)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —.
|
⇩ nyt
(63)Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af det tidligere direktiv.
⇩ nyt
(64)Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til den i bilag I angivne frist for gennemførelse i national ret af direktivet —
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter minimumsregler vedrørende definitionen af forbrydelser og sanktioner på området seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫og hvervning af børn til seksuelle formål. Det indfører bestemmelser for at forbedre forebyggelsen af nævnte lovovertrædelser⌦ forbrydelser ⌫ og beskyttelsen af ofre herfor.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1)"barn": en person under 18 år
2)"seksuel lavalder" den alder, under hvilken det i overensstemmelse med national ret er forbudt at tage del i seksuelle aktiviteter med et barn
3)"børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫":
a)enhver form for materiale, der afbilleder et barn, der er involveret i virkelig eller simuleret eksplicit seksuel adfærd
b)afbildning af et barns kønsorganer primært med seksuelt formål
c)enhver form for materiale, der afbilleder en person, der ser ud som et barn, der er involveret i virkelig eller simuleret eksplicit seksuel adfærd, eller enhver form for afbildning af kønsorganerne på en person, der ser ud som et barn, primært med seksuelt formål, eller
d)realistiske billeder ⇨ , gengivelser eller repræsentationer ⇦ af et barn, der er involveret i eksplicit seksuel adfærd, eller realistiske billeder af et barns kønsorganer, primært med seksuelt formål
⇩ nyt
e)enhver form for materiale, hvis formål er at rådgive om, vejlede om eller instruere i seksuelt misbrug eller seksuelt udnyttelse af børn eller hvervning af børn
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
4)"børne ⌦ udnyttelse af børn til ⌫ prostitution": brug af et barn til kønslig omgængelse, hvor der gives penge eller anden form for aflønning eller erkendtlighed som modydelse for barnets deltagelse i kønslig omgængelse eller gives løfte herom, uanset om betalingen, løftet eller erkendtligheden gives til barnet eller en tredjepart
5)"pornografisk optræden ⌦ med seksuelt misbrug af børn ⌫ ": direkte udstilling rettet mod et publikum, herunder ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi af:
a)et barn, der er involveret i virkelig eller simuleret eksplicit seksuel adfærd, eller
b)et barns kønsorganer primært med seksuelt formål
6)"juridisk person": en enhed, der har retssubjektivitet i henhold til den gældende ret, der finder anvendelse, dog ikke stater og andre offentlige organer under udøvelsen af offentligretlige beføjelser samt offentligretlige internationale organisationer.
⇩ nyt
7)"informationssamfundstjeneste": en tjeneste som defineret i artikel 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535.
8)"jævnaldrende": personer, mellem hvem der ikke er stor forskel på deres alder og psykologiske og fysiske udvikling eller modenhed.
🡻 2011/93/EU
⇨ nyt
Artikel 3
Lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at handlinger omhandlet i stk. 2- 6 ⇨ 8 ⇦ er strafbare.
2.At udsætte et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, for at overvære seksuelle aktiviteter, også uden dets egen deltagelse, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ét år.
3.At udsætte et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, for med seksuelt formål at overvære seksuelt misbrug, også uden dets egen deltagelse, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år.
4.At deltage i seksuelle aktiviteter med et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, ⇨ eller at få et barn til at deltage i seksuelle aktiviteter med en anden person ⇦skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst fem ⇨ otte ⇦ år.
5.At deltage i seksuelle aktiviteter med et barn, hvor:
|
|
a)en anerkendt position med hensyn til tillid, myndighed eller indflydelse i forhold til barnet misbruges, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst otte ⇨ ti ⇦ år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst tre ⇨ seks ⇦ år, hvis barnet er over denne alder, eller
b)et særligt værgeløst barns situation misbruges, navnlig som følge af et psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst otte ⇨ ti ⇦ år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst tre ⇨ seks ⇦ år, hvis barnet er over denne alder, eller
c)der gøres brug af tvang, magt eller trusler, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ti ⇨ tolv ⇦ år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst fem ⇨ syv ⇦ år, hvis barnet er over denne alder.
6.At bringe et barn til at deltage i seksuelle aktiviteter med en tredjepart ved hjælp af tvang, magt eller trusler, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ti ⇨ tolv ⇦ år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst fem ⇨ syv ⇦ år, hvis barnet er over denne alder.
⇩ nyt
7.Følgende forsætlige handlinger skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst tolv år:
a)med et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, at tage del i vaginal, anal eller oral penetration af seksuel karakter med en legemsdel eller genstand
b)at udsætte et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, for med en anden person at skulle tage del i vaginal, anal eller oral penetration af seksuel karakter med en legemsdel eller genstand.
8.Hvis barnet er over den seksuelle lavalder og ikke giver sit samtykke til handlingen, straffes handlingen i stk. 7 med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ti år.
9.For så vidt angår stk. 8 sikrer medlemsstaterne, at:
a)der ved en handling uden samtykke forstås en handling, der er foregået uden barnets frivillige samtykke som et resultat af barnets egen fri vilje vurderet i lyset af de givne omstændigheder, eller hvor barnet ikke er i stand til at give udtryk for en egen fri vilje på grund af de i stk. 5 omhandlede omstændigheder eller på grund af andre omstændigheder, herunder på grund af sin fysiske eller psykiske tilstand, f.eks. hvis det er bevidstløst, forgiftet, koldt, sygt eller fysisk skadet
b)samtykke kan trækkes tilbage når som helst før og under handlingen
c)fraværet af samtykke kan ikke tilbagevises alene under henvisning til barnets tavshed, manglende verbale eller fysiske modstand eller tidligere seksuel adfærd.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 4
Lovovertrædelser i form af seksuel udnyttelse
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de forsætlige handlinger omhandlet i stk. 2-7 er strafbare.
2.En gerningsmand, der får et barn til eller rekrutterer det til at deltage i pornografisk optræden ⌦ med seksuelt misbrug af børn ⌫ , eller som drager fordel af eller på anden måde udnytter et barn til sådanne formål, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst fem år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst to år, hvis barnet er over denne alder.
3.At presse eller tvinge et barn til deltagelse i pornografisk optræden ⌦ med seksuelt misbrug af børn ⌫ eller at true et barn med dette formål skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst otte år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst fem år, hvis barnet er over denne alder.
(4)Bevidst overværelse af pornografisk optræden ⌦ med seksuelt misbrug af børn ⌫, hvori der deltager et barn, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst ét år, hvis barnet er over denne alder.
5.En gerningsmand, der får et barn til eller rekrutterer det til at deltage i børne ⌦ udnyttelse af børn til ⌫ prostitution, eller som drager fordel af eller på anden måde udnytter et barn til sådanne formål, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst otte år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst fem år, hvis barnet er over denne alder.
6.At presse eller tvinge et barn til børne ⌦ udnyttelse til ⌫ prostitution, eller at true et barn med dette formål, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ti år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst fem år, hvis barnet er over denne alder.
7.At have kønslig omgængelse med et barn, hvor der er tale om børne ⌦ udnyttelse til ⌫ prostitution, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst fem ⇨ 8 ⇦ år, hvis barnet endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, og mindst to ⇨ 4 ⇦ år, hvis barnet er over denne alder.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
Artikel 5
Lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de uretmæssige, forsætlige handlinger, der er omhandlet i stk. 2-6, er strafbare.
2.Anskaffelse eller besiddelse af børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ét år.
3.Bevidst erhvervelse af adgang til børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst ét år.
4.Distribution, udbredelse eller transmission af børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år.
5.Udbydelse, levering eller tilrådighedsstillelse af børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år.
6.Fremstilling af børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst tre år.
⇩ nyt
7.Med henblik på stk. 1, anses de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, ikke for at være begået uberettiget, navnlig ikke hvis de foretages af eller på vegne af og under ansvar af en organisation, der er etableret i en medlemsstat, og som med tilladelse fra de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn, når sådanne handlinger foretages i overensstemmelse med betingelserne i den pågældende tilladelse.
Disse betingelser kan omfatte krav om, at de organisationer, der får en sådan tilladelse, har den nødvendige ekspertise og uafhængighed, at der findes passende rapporterings- og tilsynsmekanismer til at sikre, at organisationerne handler hurtigt, med den fornødne omhu og i offentlighedens interesse, og at organisationerne gør brug af sikre kommunikationskanaler, når de foretager de handlinger, der er omfattet af tilladelsen.
8.Medlemsstaterne sikrer, at tilladelserne til en organisation, der i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn, som omhandlet i stk. 7, gør det muligt at udføre nogle af eller alle følgende aktiviteter, med henblik på:
a) at modtage og analysere anmeldelser af formodet materiale med seksuelt misbrug af børn, som indgives af ofre, onlinebrugere eller andre organisationer, der i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn
b) straks at underrette den relevante retshåndhævende myndighed i den medlemsstat, hvor det anmeldte materiale med ulovligt indhold hostes
c) at samarbejde med organisationer, der i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn og har tilladelse til at modtage anmeldelser af formodet materiale med seksuelt misbrug af børn i overensstemmelse med litra a), i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor materialet hostes
d) at foretage søgninger på offentligt tilgængeligt materiale på hostingtjenester for at afsløre udbredelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn ved hjælp af de i litra a) omhandlede anmeldelser af formodet materiale med seksuelt misbrug af børn eller på anmodning af et offer.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
9.Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om denne artikel skal finde anvendelse på de tilfælde i forbindelse med børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ , der er omhandlet i artikel 2, ⌦ stk. 3, litra c), ⌫nr. iii), når en person, der ser ud som et barn, faktisk var 18 år eller derover på det tidspunkt, hvor vedkommende blev afbildet.
10.Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om denne artikels stk. 2 og 6 skal finde anvendelse på tilfælde, hvor det er fastslået, at pornografisk materiale som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. iv), er fremstillet og besiddes af fremstilleren udelukkende til dennes eget private brug, for så vidt der ved fremstillingen ikke er anvendt pornografisk materiale som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. i), ii) eller iii), og for så vidt handlingen ikke indebærer nogen risiko for udbredelse af materialet.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 6
Hvervning af børn til seksuelle formål
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende forsætlige handlinger ⌦ begået af en voksen ⌫ er strafbare ⌦ som følger ⌫:
a)Forslag, der fremsættes af en voksen ⌦ At foreslå ⌫ ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, om at mødes med et barn , der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, ⇨ enten online eller personligt ⇦ med henblik på at begå lovovertrædelserne i artikel 3, stk. 4, ⇨, 5, 6 og 7, ⇦ og artikel 5, stk. 6, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst et år, hvis dette forslag er blevet fulgt op med faktiske handlinger, der fører til et sådant møde.
⇩ nyt
b)Den handling, der er omhandlet i litra a), skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år, hvis der er gjort brug af tvang, magt eller trusler.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
2.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsøg på ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi at begå lovovertrædelserne i artikel 5, stk. 2 og 3, hvor en voksen hverver et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, til børnepornografi, ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ der fremstiller barnet, er strafbart ⇨ med fængsel med en maksimumstraf på mindst seks måneder ⇦.
⇩ nyt
Den handling, der er omhandlet i første afsnit, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst et år, hvis der er gjort brug af tvang, magt eller trusler.
3.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsøg på ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi at begå lovovertrædelserne i artikel 4, stk. 2 og 5, hvor en voksen hverver et barn til at deltage i optræden med seksuelt misbrug af børn og udnyttelse til prostitution, er strafbart med fængsel med en maksimumstraf på mindst seks måneder.
Den handling, der er omhandlet i første afsnit, skal straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst et år, hvis der er gjort brug af tvang, magt eller trusler.
⇩ nyt
Artikel 7
Hvervning med henblik på seksuelt misbrug
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det er strafbart med fængsel med en maksimumstraf på mindst tre år forsætligt at love eller give en person penge eller anden form for aflønning eller erkendtlighed som modydelse for at begå lovovertrædelserne i artikel 3, stk. 4, 5, 6, 7 og 8, artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 5, stk. 6.
⇩ nyt
Artikel 8
Drift af en onlinetjeneste med henblik på seksuelt misbrug af børn eller seksuel udnyttelse af børn
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det er strafbart med fængsel med en maksimumstraf på mindst et år forsætligt at drive eller administrere en informationssamfundstjeneste, som skal gøre det lettere eller anspore til, at lovovertrædelserne i artikel 3-7 begås.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 9
Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at anstiftelse af, medvirken i og tilskyndelse til at begå lovovertrædelserne i artikel 3-6 ⇨ 8 ⇦er strafbart.
2.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forsøg på at begå lovovertrædelserne i artikel 3, stk. 4, 5 og ⌦ , ⌫ 6, ⇨ 7 og 8, ⇦, artikel 4, stk. 2, 3, 5, 6 og 7, samt artikel 5, stk. 4, 5 og 6, ⇨ , og artikel 7 og 8 ⇦er strafbart.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 10
Seksuelle aktiviteter mellem samtykkende
1.Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om artikel 3, stk. 2 og 4, finder anvendelse på seksuelle aktiviteter mellem samtykkende ligestillede, når der ikke er stor forskel på deres alder og psykologiske og fysiske udvikling eller modenhed, for så vidt handlingerne ikke involverer misbrug.
2.Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om artikel 4, stk. 4, finder anvendelse på en pornografisk optræden, der finder sted som led i forhold mellem samtykkende, hvor barnet har nået den seksuelle lavalder, eller mellem samtykkende ligestillede, når der ikke er stor forskel på deres alder og psykologiske og fysiske udvikling eller modenhed, for så vidt handlingerne ikke involverer misbrug eller udnyttelse, og der ikke gives penge eller anden form for aflønning eller erkendtlighed som modydelse for denne pornografiske optræden.
3.Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om artikel 5, stk. 2⇨ , 3, 4 ⇦ og 6, finder anvendelse på fremstilling, erhvervelse eller besiddelse af ⇨ eller adgang til ⇦ materiale, der involverer ⇨ der udelukkende involverer: ⇦
⌦ a) ⌫børn over den seksuelle lavalder ⌦ eller ⌫
⇨ b) børn, der er over den seksuelle lavalder, og deres jævnaldrende, ⇦
når nævnte materiale er fremstillet og besiddes med disse ⌦ de ⌫ ⌦ involverede ⌫ børns samtykke og udelukkende til de involverede personers private brug, for så vidt handlingerne ikke involverer misbrug.
⇩ nyt
4.Det skal være op til medlemsstaterne at bestemme, om artikel 6 finder anvendelse på forslag, samtaler, kontakt eller udveksling mellem jævnaldrende.
5.Med henblik på stk. 1-4 kan et barn over den seksuelle lavalder kun anses for at have givet samtykke til en aktivitet, hvis samtykket blev givet frivilligt som resultat af barnets egen fri vilje vurderet i lyset af de givne omstændigheder.
Samtykke kan trækkes tilbage når som helst.
Fraværet af samtykke kan ikke tilbagevises alene under henvisning til barnets tavshed, manglende verbale eller fysiske modstand eller tidligere adfærd.
6.Deling af egne intime billeder eller videoer mellem samtykkende må ikke fortolkes som samtykke til videre deling eller udbredelse af samme billeder eller videoer.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 11
Skærpende omstændigheder
For så vidt som følgende omstændigheder ikke allerede udgør en del af indholdet af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3- ⇨ 9 ⇦ 7, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende omstændigheder i overensstemmelse med de relevante nationale retsforskrifter kan betragtes som skærpende omstændigheder i forbindelse med de relevante lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3- ⇨ 9 ⇦ 7:
a)lovovertrædelsen er begået mod et særligt værgeløst barn, såsom børn med psykisk eller fysisk handicap, i en afhængighedssituation eller i en tilstand af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
b)lovovertrædelsen er begået af et af barnets familiemedlemmer, af en person, der bor sammen med barnet, eller af en person, der har misbrugt sin anerkendte position med hensyn til tillid⌦ , ⌫ eller myndighed ⇨ over eller indflydelse på barnet ⇦
c)lovovertrædelsen er begået af flere personer, der handlede i fællesskab
d)lovovertrædelsen er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet
;
e)gerningsmanden har tidligere været dømt for lovovertrædelser af samme art
f)gerningsmanden har forsætligt eller på uforsvarlig vis bragt barnet i livsfare , eller
g)lovovertrædelsen er begået med brug af grov vold, eller barnet blev forvoldt alvorlig skade ved lovovertrædelsen ⌦ ⌫ .
⇩ nyt
h)lovovertrædelsen er begået gentagne gange
i)lovovertrædelsen er begået ved brug af eller trussel om brug af et våben, eller
j)lovovertrædelsen er begået ved at foranledige ofret til at tage, anvende eller blive påvirket af stoffer, alkohol eller andre rusmidler.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 12
Udelukkelse fra at udøve visse hverv som følge af domme
1.For at undgå risikoen for, at lovovertrædelsen gentages, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en fysisk person, som er blevet dømt for de i artikel 3- ⇨ 9 ⇦ 7 omhandlede lovovertrædelser, midlertidigt eller varigt kan udelukkes fra at udøve i det mindste professionelle aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn.
2.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdsgivere, når de rekrutterer en person til professionelle aktiviteter eller organiserede frivillige aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, ⇨ og organisationer, der i offentlighedens interesse bekæmper seksuelt misbrug af børn, når de ansætter personale, ⇦ har ret ⇨ pligt ⇦ til at anmode om oplysninger i overensstemmelse med national ret på enhver relevant måde, såsom adgang efter anmodning eller via den berørte person, om eksistensen af straffedomme for en af lovovertrædelserne i artikel 3-⇨ 9 ⇦ 7, som er opført i strafferegisteret, eller eksistensen af enhver udelukkelse fra at udøve aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, som følge af en sådan straffedom.
3.Med henblik på anvendelse af denne artikels stk. 1 og 2 Medlemsstaterne træffer medlemsstaterne ⇨ på anmodning af de kompetente myndigheder ⇦ de nødvendige foranstaltninger til med henblik på anvendelse af denne artikels stk. 1 og 2 at sikre videregivelse af , at oplysninger om eksistensen af straffedomme for en af de i artikel 3-7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser eller af enhver udelukkelse fra at udøve aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, som følge af en sådan straffedom, videregives i overensstemmelse med procedurerne i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne [13], når anmodningen fremsættes med den berørte persons samtykke, jf. artikel 6 i rammeafgørelsen. ⇨ , samt at de videregivne oplysninger er så fuldstændige som muligt, og som minimum omfatter oplysninger om straffedomme eller udelukkelse som følge af straffedomme, som medlemsstaterne måtte have. Sådanne oplysninger videregives til dette formål via ECRIS eller den mekanisme til udveksling af strafferegisteroplysninger, der er oprettet med tredjelande. ⇦
🡻 2011/93/EU
Artikel 11
Beslaglæggelse og konfiskation
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at deres kompetente myndigheder har ret til at beslaglægge og konfiskere redskaber og udbytte fra de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede lovovertrædelser.
🡻 2011/93/EU
⇨ nyt
Artikel 13
Juridiske personers ansvar
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for de i artikel 3- ⇨ 9 ⇦ 7 omhandlede lovovertrædelser, som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på:
a)beføjelse til at repræsentere den juridiske person
b)beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller
c)beføjelse til at udøve intern kontrol hos den juridiske person.
2.Medlemsstaterne træffer også de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den juridiske person kan drages til ansvar, hvis manglende tilsyn eller kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå de i artikel 3-⇨ 9 ⇦ 7 omhandlede lovovertrædelser for at skaffe den juridiske person vinding.
3.Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår, anstifter eller medvirker til de i artikel 3-⇨ 9 ⇦ 7 omhandlede lovovertrædelser.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 14
Sanktioner over for juridiske personer
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der over for juridiske personer, der kendes ansvarlige i henhold til artikel ⌦ 13 ⌫ 12(1), kan iværksættes sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende virkning, og som skal omfatte strafferetlige bøder og andre sanktioner, som for eksempel:
a)udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud
b)⇨ udelukkelse fra adgang til offentlig finansiering, herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner. ⇦
c)midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed
d)anbringelse under retsligt tilsyn
e)tvangsopløsning efter på grundlag af en retsafgørelse eller
f)midlertidig eller permanent lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå lovovertrædelsen.
2.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der over for juridiske personer, der kendes ansvarlige i henhold til artikel 12, stk. 2, kan iværksættes sanktioner eller foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende virkning.
⇩ nyt
2.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at lovovertrædelser, som begås af juridiske personer, der kendes ansvarlige i henhold til artikel 13, og som, hvis de begås af fysiske personer, straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst to år, straffes med bøder, hvis maksimumstørrelse ikke bør være mindre end 1 procent af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for bødebeslutningen.
3.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at lovovertrædelser, som begås af juridiske personer, der kendes ansvarlige i henhold til artikel 13, og som, hvis de begås af fysiske personer, straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst tre år, straffes med bøde, hvis maksimumstørrelse ikke bør være mindre end 5 procent af den juridiske persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for bødebeslutningen.
Artikel 15
Sikring af, at ofret ikke retsforfølges eller pålægges sanktioner
Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med de grundlæggende principper i deres retssystemer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres kompetente nationale myndigheder har ret til at undlade at retsforfølge eller straffe børn, som er ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse for deres indblanding i kriminelle aktiviteter, som de er blevet tvunget til at begå som en direkte følge af, at de har været udsat for en af de i artikel 4, stk. 2, 3, 5 , og 6, og artikel 5, stk. ⇨ 4, 5 og ⇦ 6, nævnte handlinger.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 16
Efterforskning og retsforfølgning ⇨ og forældelsesfrister ⇦
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at efterforskning af lovovertrædelserne i artikel 3- 7 ⇨ 9 ⇦, og retsforfølgning herfor ikke er afhængigt af ofrets eller dettes repræsentants anmeldelse eller anklage, og at retsforfølgningen kan fortsætte, selv om den pågældende person trækker sin forklaring tilbage.
2.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger, for at der kan ske retsforfølgning for de i artikel 3, artikel 4, stk. 2, 3, 5, 6 og 7, omhandlede lovovertrædelser og ⌦ , ⌫for de i artikel 5, stk. 6, omhandlede alvorlige lovovertrædelser, når der er anvendt børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ som omhandlet i artikel 2, ⌦ , stk. 3, litra a) og b), ⌫ litra c), nr. i) og ii) ⇨ og for de i artikel 7 og 8 omhandlede lovovertrædelser ⇦ i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen, i et omfang svarende til den pågældende lovovertrædelses grovhed.
⇩ nyt
Den periode, der er omhandlet i første afsnit, skal være:
a)mindst 20 år regnet fra datoen, hvor ofret har nået myndighedsalderen, for lovovertrædelser, der i henhold til dette direktiv straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst tre år
b)mindst 25 år regnet fra datoen, hvor ofret har nået myndighedsalderen, for lovovertrædelser, der i henhold til dette direktiv straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst fem år
c)mindst 30 år regnet fra datoen, hvor ofret har nået myndighedsalderen, for lovovertrædelser, der i henhold til dette direktiv straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst otte år.
🡻 2011/93/EU
⇨ nyt
3.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer, enheder eller tjenester, som er ansvarlige for efterforskning eller retsforfølgning af de i artikel 3- 7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser, har effektive efterforskningsværktøjer af den art, der anvendes i forbindelse med organiseret kriminalitet eller andre alvorlige forbrydelser, til deres rådighed.
⇩ nyt
4.Medlemsstaterne sikrer, at personer, enheder og tjenester, der efterforsker og retsforfølger de i artikel 3-9 omhandlede lovovertrædelser, råder over tilstrækkeligt personale, ekspertise og effektive efterforskningsredskaber til effektivt at efterforske og retsforfølge sådanne lovovertrædelser, herunder dem, der begås ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, i overensstemmelse med gældende regler i EU-retten og national ret. Disse værktøjer omfatter, hvis det er relevant, særlige efterforskningsredskaber såsom dem, der anvendes til bekæmpelse af organiseret kriminalitet eller andre alvorlige forbrydelser, f.eks. hemmelig efterforskning.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
5.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sætte efterforskningsenheder eller -tjenester i stand til at forsøge at identificere ofre for de i artikel 3-7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser navnlig ved at analysere børnepornografisk ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫ såsom fotografier og lydoptagelser, der transmitteres eller stilles til rådighed ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi.
🡻 2011/93/EU
⇨ nyt
Artikel 17
Anmeldelse ved mistanke om seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den tavshedspligt, der i henhold til national ret påhviler visse personer, hvis primære opgave er at arbejde med børn, ikke er til hinder for, at disse personer kan anmelde situationer til myndigheder med ansvar for børns beskyttelse, hvis de har rimelig grund til at formode, at et barn udsættes for de i artikel 3-7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser.
2.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at anspore enhver person, som i god tro har kendskab til eller mistanke om, at en af de i artikel 3- 7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser har fundet sted, til at anmelde dette til de kompetente myndigheder ⇨ , uden at dette berører artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 og artikel 12 forordning (EU) …/… [om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn].⇦
⇩ nyt
3.Medlemsstaterne sikrer, at i det mindste fagfolk, der arbejder i tæt kontakt med børn i børnebeskyttelses-, uddannelses-, børnepasnings- og sundhedssektoren, har pligt til at anmelde det til de kompetente myndigheder, hvis de har en rimelig grund til at antage, at der er eller sandsynligvis vil blive begået en lovovertrædelse, som er strafbar i henhold til dette direktiv.
4.Medlemsstaterne undtager fagfolk, der arbejder i sundhedssektoren som led i programmer rettet mod personer, som er blevet dømt for en lovovertrædelse, der er strafbar i henhold til dette direktiv, eller personer, som frygter, at de måske vil begå en af de lovovertrædelser, der er strafbar i henhold til dette direktiv, fra anmeldelsespligten i stk. 3.
5.Medlemsstaterne udsteder med støtte fra EU-centret, når det er oprettet, retningslinjer til de i stk. 3 omhandlede personer om, hvordan det opdages, hvorvidt der er eller sandsynligvis vil blive begået en lovovertrædelse, der er strafbar i henhold til dette direktiv, og hvordan dette anmeldes til de kompetente myndigheder. Det skal også fremgå af retningslinjerne, hvordan ofrenes særlige behov kan imødekommes.
⇩ nyt
Artikel 18
Anmeldelse af seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af børn
1.Udover de rettigheder, som ofre har, når de anmelder en forbrydelse i henhold til artikel 5 i direktiv 2012/29/EU og artikel 5a i direktiv (EU) .../... [forslag til direktiv om ændring af direktiv 2012/29 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse], sikrer medlemsstaterne, at ofre har let adgang til anmelde de lovovertrædelser, der er omhandlet i dette direktivs artikel 3-9 til de kompetente myndigheder. Dette omfatter muligheden for at anmelde disse lovovertrædelser og om muligt indgive beviser ved hjælp af let tilgængelig og brugervenlig informations- og kommunikationsteknologi.
2.Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede anmeldelsesprocedurer er sikre, fortrolige og udformet på en børnevenlig måde og på et børnevenligt sprog i overensstemmelse med børnenes alder og modenhed. Medlemsstaterne sikrer, at anmeldelse ikke er betinget af forældrenes samtykke.
3.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der kommer i kontakt med ofre, der anmelder lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug af børn eller lovovertrædelser i form af seksuel udnyttelse af børn, har forbud mod at videregive personoplysninger vedrørende ofrets opholdsstatus til de kompetente migrationsmyndigheder, i det mindste indtil den første individuelle vurdering af ofrenes beskyttelsesbehov er foretaget i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv 2012/29/EU.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
⇨ ny
Artikel 19
Jurisdiktion og koordinering af retsforfølgning
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastslå jurisdiktionskompetencen med hensyn til de i artikel 3-7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser, når:
a)lovovertrædelsen helt eller delvis er begået på den pågældende medlemsstats område, eller
b)gerningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat.
2.Hver medlemsstat skal underrette Kommissionen, når den beslutter at fastslå yderligere jurisdiktionskompetence for så vidt angår en af de i artikel 3 og 7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser, der er begået uden for den pågældende medlemsstats område, f.eks. når :
a)lovovertrædelsen er begået mod en af dens statsborgere eller mod en person, der har sædvanligt opholdssted på den pågældende medlemsstats område, eller
b)lovovertrædelsen er begået for at skaffe en juridisk person, som har hjemsted i den pågældende medlemsstats område, vinding, eller
c)gerningsmanden har sædvanligt opholdssted i den pågældende medlemsstat.
3.Medlemsstaterne sikrer, at deres jurisdiktionskompetence omfatter situationer, hvor en lovovertrædelse omhandlet i artikel 5 og ⌦ , ⌫ 6 og ⇨ og 8 og ⇦, i det omfang det er relevant, artikel 3 og ⇨, 4, ⇦ 7 ⇨ og 9 ⇦ , er begået ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågældende medlemsstatens område, uanset om informations- eller kommunikationsteknologien befinder sig på den pågældende medlemsstats område.
4.Med hensyn til retsforfølgning for lovovertrædelserne i artikel 3, stk. 4, 5 ⌦ , ⌫ og 6, ⇨ 7 og 8, ⇦ artikel 4, stk. 2, 3, 5, 6 og 7⌦ , ⌫ og artikel 5, stk. 6, ⇨og artikel 7 og 8,⇦ når de er begået uden for den pågældende medlemsstats område, jf. denne artikels stk. 1, litra b), skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det ikke er en betingelse for at fastslå statens jurisdiktionskompetence, at ⌦ lovovertrædelserne ⌫ gerningerne er strafbare på gerningsstedet.
5.Med hensyn til retsforfølgning for lovovertrædelserne i artikel 3- 7 ⇨ 9 ⇦ , når de er begået uden for den pågældende medlemsstats område, jf. denne artikels stk. 1, litra b), skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det ikke er en betingelse for at fastslå statens jurisdiktionskompetence, at der kun kan ske retsforfølgning på grundlag af en anmeldelse indgivet af ofret på gerningsstedet eller en angivelse fra den stat, hvor lovovertrædelsen blev begået.
⇩ nyt
6.Hvis en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3- 9, henhører under mere end én medlemsstats strafferetlige kompetence, samarbejder disse medlemsstater om at afgøre, hvilken medlemsstat der skal behandle straffesagen. Når det er hensigtsmæssigt, henvises sagen til Eurojust, jf. artikel 12 i rammeafgørelse 2009/948/RIA.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 20
Almindelige bestemmelser om bistand og støtte til og beskyttelsesforanstaltninger for børneofre
1.Børneofre for lovovertrædelserne i artikel 3- 7 ⇨ 9 ⇦ ydes bistand, støtte og beskyttelse i henhold til artikel 19 og 20 ⌦ 21 og 22 ⌫ under hensyntagen til barnets tarv.
2.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at et barn ydes bistand og støtte, så snart de kompetente myndigheder har en rimeligt begrundet formodning om, at barnet har været udsat for en af de i artikel 3- ⇨ 9 ⇦ 7 omhandlede lovovertrædelser.
3.Medlemsstaterne sikrer, at såfremt der hersker usikkerhed om alderen på den person, der er udsat for en af de i artikel 3- 7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser, og der er grund til at formode, at personen er et barn, antages personen at være et barn og får øjeblikkelig adgang til bistand, støtte og beskyttelse i overensstemmelse med artikel 19 og 20 ⌦ 21 og 22 ⌫.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 21
Bistand og støtte til ofre
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ofre ydes bistand og ⇨ specialiseret og relevant ⇦ støtte før, under og i en passende tid efter afslutningen af en straffesag, således at de bliver i stand til at udøve de rettigheder, der er fastsat i rammeafgørelse 2001/220/RIA ⌦ direktiv 2012/29/EU ⌫ , ⇨ direktiv (EU) …/… [forslag til direktiv om ændring af direktiv 2012/29 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse] ⇦ og i dette direktiv. ⇨ Medlemsstaterne sikrer navnlig, at ofre for de i artikel 3-9 omhandlede lovovertrædelser har adgang til målrettede og integrerede støttetjenester for børn i overensstemmelse med artikel 9a i direktiv (EU) …/… [forslag til direktiv om ændring af direktiv 2012/29 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse]. ⇦Medlemsstaterne skal navnlig tage de fornødne skridt til at sikre beskyttelse af børn, som anmelder tilfælde af misbrug inden for familien.
⇩ nyt
2.Ofre skal have koordineret, alderssvarende lægebehandling, følelsesmæssig, psykosocial, psykologisk og uddannelsesmæssig støtte samt enhver anden relevant støtte, der er skræddersyet til situationer med seksuelt misbrug.
3.Hvis det er nødvendigt at sørge for midlertidig indkvartering, skal børn fortrinsvis indkvarteres med andre familiemedlemmer, om nødvendigt i en midlertidig eller permanent bolig, hvortil der er knyttet støttetjenester.
4.Ofre for lovovertrædelser, der er strafbare i henhold til dette direktiv, skal have adgang til de henvisningscentre, der er oprettet i henhold til artikel 28 i direktiv […/…/EU forslag til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder].
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
5.2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bistand og støtte til et barneoffer ikke ydes på betingelse af, at barnet indvilliger i at samarbejde under den strafferetlige efterforskning, retsforfølgning eller retssag.
6.3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de særlige foranstaltninger, der træffes for at hjælpe og støtte børneofre med at nyde deres rettigheder i henhold til dette direktiv, iværksættes efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte barneoffer, ⇨ som foretages i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv (EU) …/… [forslag til direktiv om ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse] og ⇦ under hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.
7.4. Børneofre for lovovertrædelserne i artikel 3- 7 ⇨ 9 ⇦ betragtes som særligt udsatte ofre i henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 8, stk. 4, og artikel 14, stk. 1, i rammeafgørelse 2001/220/RIA ⇨ artikel 22, stk. 2, i direktiv 2012/29/EU og direktiv (EU) …/… [forslag til direktiv om ændring af direktiv 2012/29 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse] ⇦.
8.5. Medlemsstaterne træffer, når dette er hensigtsmæssigt og muligt, foranstaltninger til at yde barneofrets familie bistand og støtte til at gøre de i dette direktiv fastsatte rettigheder gældende, når familien befinder sig på medlemsstatens område. Navnlig anvender medlemsstaterne, når det er hensigtsmæssigt og muligt, artikel 4 i rammeafgørelse 2001/220/RIA ⌦ direktiv 2012/29/EU ⌫ ⇨ og direktiv (EU) …/… [forslag til direktiv om ændring af direktiv 2012/29 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse] ⇦ på barneofrets familie.
⇩ nyt
9.Når EU-centret er oprettet, skal det proaktivt støtte medlemsstaternes bestræbelser på at yde bistand til ofre ved:
a)at opfordre andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, samt relevante myndigheder, organer og agenturer i medlemsstaterne til at dele oplysninger med EU-centret om bistand til ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, når det er relevant og mindst én gang om året
b)på eget initiativ at indsamle oplysninger om foranstaltninger og programmer inden for bistand til ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder foranstaltninger og programmer, der er gennemført i tredjelande
c)at fremme udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og tredjelande ved at føre en offentlig database over de foranstaltninger og programmer til støtte for ofre, som er gennemført i de enkelte medlemsstater og i tredjelande; databasen må ikke indeholde personoplysninger.
d)at fremme udarbejdelsen af retningslinjer og protokoller som omhandlet stk. 10
10.Medlemsstaterne udsteder med støtte fra EU-centret, når det er oprettet, retningslinjer for fagfolk inden for sundhedspleje, uddannelse og sociale tjenester om, hvordan den rette støtte ydes til ofre for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af børn, bl.a. ved at henvise ofre til de relevante støttetjenester og præcisere roller og ansvar. Det skal også fremgå af retningslinjerne, hvordan ofrenes særlige behov kan imødekommes.
🡻
⇨ nyt
Artikel 22
Beskyttelse af børneofre i forbindelse med efterforskning og straffesager
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder i forbindelse med efterforskning og straffesager, i overensstemmelse med ofres stilling i det pågældende retssystem, udpeger en særlig repræsentant for barneofret i tilfælde, hvor de personer, som har forældremyndigheden, ifølge national ret er udelukket fra at repræsentere barnet som følge af interessekonflikter mellem dem og barneofret, eller hvor barnet er uledsaget eller adskilt fra familien.
2.Medlemsstaterne sikrer, at børneofre i overensstemmelse med ofres stilling i det pågældende retssystem har øjeblikkelig adgang til juridisk rådgivning og til juridisk bistand, herunder med henblik på at kræve erstatning. Juridisk rådgivning og bistand skal være gratis, hvis ofrene ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer.
3.Med forbehold af retten til forsvar træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at i efterforskningen vedrørende en af de i artikel 3-7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser:
a)finder forhør af barneofret sted uden ugrundet ophold, efter at forholdene er blevet anmeldt til de kompetente myndigheder
b)finder forhør af barneofret sted i lokaler, der er indrettet eller tilpasset til dette formål
c)foretages forhør af barneofret af eller gennem personer, der er uddannet til dette formål
d)foretages alle forhør af barneofret, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt, af den samme person
e)begrænses antallet af forhør mest muligt, og forhør foretages kun, hvis det er strengt nødvendigt for den pågældende efterforskning og straffesag
f)kan barneofret ledsages af sin juridiske repræsentant eller eventuelt af en voksen efter eget valg, medmindre der er truffet en begrundet beslutning om, at den pågældende person ikke kan ledsage barnet .
⇨ g)begrænses lægeundersøgelser af barneofret med henblik på straffesagen mest muligt og foretages af fagfolk, der er uddannet til formålet. ⇦
4.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle forhør af barneofret eller om nødvendigt af et barnevidne i forbindelse med efterforskningen af de i artikel 3- 7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser kan optages med audiovisuelt udstyr, og at disse audiovisuelle optagelser af forhøret kan benyttes som bevismateriale i straffesagen i overensstemmelse med deres nationale bestemmelser.
5.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det i straffesager vedrørende en af de i artikel 3- 7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser kan besluttes:
a)at retsmødet skal finde sted for lukkede døre
b)at barneofret kan høres i retslokalet uden at være til stede, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssig kommunikationsteknologi.
6.Medlemsstaterne træffer, hvor dette er i børneofrenes interesse og under hensyntagen til andre overordnede interesser, de nødvendige foranstaltninger til at beskytte barneofres privatliv, identitet og udseende for at hindre, at offentligheden får kendskab til oplysninger, der kan gøre det muligt at identificere dem.
⇩ nyt
7.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at domstolen, såfremt deltagelsen af et barn er påkrævet i en straffesag vedrørende en af de i artikel 3- 9 omhandlede lovovertrædelser, tager hensyn til barnets alder og modenhed i den pågældende retssag.
⇩ nyt
Artikel 23
Ofrets ret til erstatning
1.Medlemsstaterne sikrer, at ofre for de i artikel 3-9 omhandlede lovovertrædelser har ret til erstatning for skader, de har lidt. Medlemsstaterne sikrer, at der kan kræves erstatning fra gerningsmænd til de i artikel 3-9 omhandlede lovovertrædelser fra juridiske personer, der er ansvarlige for sådanne lovovertrædelser i henhold til artikel 13 og 14, og hvis det er relevant, fra nationale erstatningsordninger, der er indført til fordel for ofre for forbrydelser.
2.Ud over de rettigheder, som ofre har i henhold til artikel 16a i direktiv (EU) …/… [forslag til direktiv om ændring af direktiv 2012/29 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse], skal ofre kunne kræve erstatning i forbindelse med straffesager og civile sager for enhver skade, de har lidt som følge af de lovovertrædelser, der er strafbare i henhold til dette direktiv, i en tilstrækkelig lang periode, efter at de har nået myndighedsalderen, svarende til den pågældende lovovertrædelses grovhed.
3.Perioden i første afsnit skal være:
a)mindst 20 år regnet fra datoen, hvor ofret har nået myndighedsalderen, for lovovertrædelser, der i henhold til dette direktiv straffes med en maksimumsstraf på mindst tre år
b)mindst 25 år regnet fra datoen, hvor ofret har nået myndighedsalderen, for lovovertrædelser, der i henhold til dette direktiv straffes med en maksimumsstraf på mindst fem år
c)mindst 30 år regnet fra datoen, hvor ofret har nået myndighedsalderen, for lovovertrædelser, der i henhold til dette direktiv straffes med en maksimumsstraf på mindst otte år.
4.Medlemsstaterne sikrer, at alle relevante elementer tages i betragtning for at sikre tilstrækkelig erstatning til ofre for lovovertrædelser, der er strafbare i henhold til dette direktiv, herunder:
a)enhver fysisk eller psykisk smerte og lidelse forårsaget af lovovertrædelsen, herunder den smerte og lidelse, der er knyttet til udbredelsen online af materiale med seksuelt misbrug af det pågældende offer
b)enhver omkostning til pleje i forbindelse med rehabilitering efter sådan smerte og lidelse, herunder udgifter forbundet med psykisk og fysisk sundhed og behandling samt rejseudgifter, der måtte være afholdt for at få adgang til en sådan pleje og
c)ethvert indkomsttab som følge af lovovertrædelsen.
⇩ nyt
Artikel 24
Nationale myndigheder eller tilsvarende enheder
Medlemsstaterne opretter nationale myndigheder eller tilsvarende enheder, som skal udføre følgende opgaver:
1)fremme og om nødvendigt koordinere indsatsen på nationalt plan med hensyn til forebyggelse og bistand til ofre
2)foretage vurderinger af udviklingen inden for seksuelt misbrug af børn online og offline
3)evaluere resultaterne af forebyggende programmer og foranstaltninger samt af programmer og foranstaltninger, der har til formål at bistå og støtte ofre, herunder indsamlingen af statistikker i tæt samarbejde med relevante civilsamfundsorganisationer, der er aktive på området
4)rapportere om udviklingen, resultaterne og statistikkerne.
De nationale myndigheder er navnlig ansvarlige for den dataindsamling og forskning samt de rapporteringsforpligtelser, der er omhandlet i artikel 31.
⇩ nyt
Artikel 25
Koordinering og samarbejde mellem flere agenturer og flere interessenter
Med henblik på at udvikle og gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn både online og offline på nationalt niveau indfører medlemsstaterne hensigtsmæssige mekanismer til at sikre effektiv koordinering og samarbejde mellem relevante myndigheder, agenturer og organer, herunder lokale og regionale myndigheder, retshåndhævende myndigheder, retsvæsenet, offentlige anklagere, støttetjenester samt udbydere af informationssamfundstjenester, ikkestatslige organisationer, sociale tjenester, herunder børnebeskyttelses- eller forsorgsmyndigheder, uddannelses- og sundhedstjenesteydere, sociale partnere, uden at dette berører deres selvstændighed, samt andre relevante organisationer og enheder. Disse mekanismer skal også sikre effektiv koordinering og samarbejde med EU-centret og Kommissionen.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 26
Foranstaltninger mod reklame for muligheder for ⌦ seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn i forbindelse med rejser og turisme ⌫ misbrug og børnesexturisme
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at forebygge eller forbyde:
a)udbredelse af materiale, der reklamerer for lejlighed til at begå nogen af de i artikel 3- ⇨ 8 ⇦ 6 omhandlede lovovertrædelser, og
b)tilrettelæggelse for andre, hvad enten i kommercielt øjemed eller ej, af rejsearrangementer med det formål at begå nogen af de i artikel 3 - ⌦ , 4 og ⌫ 5 omhandlede lovovertrædelser.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 27
Forebyggende interventionsprogrammer eller -foranstaltninger
⌦ 1. ⌫ Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer, som frygter, at de måske vil begå en af de i artikel 3- 7 ⇨ 9 ⇦ omhandlede lovovertrædelser, om nødvendigt kan få adgang til ⇨ særlige og ⇦ effektive interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, som er udformet med henblik på at vurdere og fjerne risikoen for, at sådanne lovovertrædelser begås.
⇩ nyt
2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede programmer eller foranstaltninger er tilgængelige uden unødige begrænsninger i overensstemmelse nationale standarder for sundhedsydelser.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 28
Forebyggelse
1.⇨ For at modvirke og begrænse den efterspørgsel, der giver anledning til enhver form for seksuel udnyttelse af børn, træffer ⇦ Mmedlemsstaterne træfferegnede foranstaltninger såsom uddannelse ⇨ , oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om de livsvarige følger af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, ulovligheden heraf og muligheden for personer, som frygter, at de måske vil begå relaterede lovovertrædelser, for at få adgang til særlige og effektive interventionsprogrammer eller -foranstaltninger ⇦ til at modvirke og begrænse den efterspørgsel, der giver anledning til enhver form for seksuel udnyttelse af børn.
2.Medlemsstaterne iværksætter egnede aktioner, herunder via internettet, såsom informations- og bevidstgørelseskampagner, forsknings- og uddannelsesprogrammer ⇨ eller -materiale ⇦, eventuelt i samarbejde med relevante organisationer i civilsamfundet og andre interessehavere, med henblik på at øge bevidstheden om problemet og begrænse risikoen for, at børn bliver ofre for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse.
3.Medlemsstaterne fremmer regelmæssig uddannelse ⇨, herunder i børnevenlig retspleje for fagfolk, dommere og ⇦ af embedsfolk, som det er sandsynligt vil komme i kontakt med børneofre for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse, f.eks. ⇨, men ikke begrænset til fagfolk, der beskæftiger sig med beskyttelse af børn, retlige aktører, lærere og undervisere, familieretlige dommere og ⇦ de sagsbehandlende politifolk, således at de sættes i stand til at indkredse og håndtere børneofre og potentielle børneofre for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse.
⇩ nyt
4.Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at øge forebyggelsen af seksuelt misbrug af børn i lokalmiljøet, herunder skoler, hospitaler, sociale tjenester, sportsklubber eller religiøse samfund.
De pågældende foranstaltninger skal omfatte:
a)særlige uddannelses- og bevidstgørelsesaktiviteter for personale, der arbejder i sådanne miljøer
b)særlige retningslinjer, interne protokoller og standarder, der kortlægger god praksis, som f.eks. indførelse af mekanismer for tilsyn og ansvarlighed for personale, der arbejder i tæt kontakt med børn i sådanne miljøer
c)etablering af sikre rum, som drives af særligt og behørigt uddannet personale, hvor børn, forældre, plejere og medlemmer af lokalsamfundet kan indberette uhensigtsmæssig adfærd.
Der skal i de forebyggende foranstaltninger lægges særlig vægt på nødvendigheden af at beskytte børn, som er særligt sårbare, herunder børn med mentale eller fysiske handicap.
5.Når EU-centret er oprettet, skal det proaktivt støtte medlemsstaternes forebyggende indsats ved:
a)at opfordre andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, samt relevante myndigheder, organer og agenturer i medlemsstaterne til at dele oplysninger om forebyggende foranstaltninger og programmer inden for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, når det er relevant, og mindst én gang om året
b)at indsamle oplysninger om forebyggende foranstaltninger og programmer inden for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder foranstaltninger og programmer, der er gennemført i tredjelande
c)at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og tredjelande ved at føre en offentlig database over de foranstaltninger og programmer, som er gennemført i de enkelte medlemsstater og i tredjelande.
🡻 2011/93/EU
⇨ nyt
Artikel 29
Interventionsprogrammer eller -foranstaltninger på frivilligt grundlag i løbet af eller efter straffesagen
1.Med forbehold af interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, der pålægges af de kompetente retslige myndigheder i henhold til national ret, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der indføres ⇨ særlige og ⇦ effektive interventionsprogrammer eller -foranstaltninger for at forebygge og mindske risikoen for, at lovovertrædelser i form af seksuelle overgreb mod børn gentages. Sådanne programmer eller foranstaltninger skal være tilgængelige på ethvert tidspunkt i løbet af straffesagen, ⇨ og de skal være til rådighed både ⇦ i og uden for fængslet, i overensstemmelse med national ret.
2.De i stk. 1 omhandlede interventionsprogrammer eller -foranstaltninger skal imødekomme de særlige udviklingsbehov hos børn, der begår seksuelle overgreb.
3.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende personer kan få adgang til de interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1:
a)personer, der retsforfølges for en af de i artikel 3- ⇨ 9 ⇦ 7 omhandlede lovovertrædelser, på vilkår som hverken er til skade for eller i strid med retten til forsvar eller for forudsætningerne for en retfærdig rettergang, navnlig i overensstemmelse med princippet om uskyldsformodning, og
b)personer, som er blevet dømt for en af de i artikel 3-⇨ 9 ⇦ 7
omhandlede lovovertrædelser.
4.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der for de personer, der er omhandlet i stk. 3, foretages en vurdering af den farlighed, de udgør, og af, hvilken fare der er for, at de vil gentage nogen af lovovertrædelserne i artikel 3-⇨ 9 ⇦ 7, med det formål at fastlægge hensigtsmæssige interventionsprogrammer eller -foranstaltninger.
5.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de personer, der er omhandlet i stk. 3, og for hvem der er foreslået interventionsprogrammer eller -foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 4,
a)fuldt ud underrettes om årsagen til forslaget
b)indvilger i at deltage i de specifikke programmer eller foranstaltninger under fuldstændigt kendskab til kendsgerningerne
c)kan afvise og, for så vidt angår dømte personer, bliver gjort opmærksom på de eventuelle konsekvenser af en sådan afvisning.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
Artikel 30
Foranstaltninger mod websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫
1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre øjeblikkelige fjernelse af internetsider udbudt på deres område, som indeholder eller udbreder børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫, og til at søge at få fjernet lignende sider, der udbydes uden for deres område.
2.Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til at blokere adgangen til internetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi ⌦ materiale med seksuelt misbrug af børn ⌫, for internetbrugere på deres eget område. Disse foranstaltninger skal etableres via gennemsigtige procedurer og indeholde tilstrækkelige sikkerhedsgarantier, navnlig med henblik på at sikre, at restriktionen begrænses til det nødvendige og forholdsmæssigt afpassede omfang, og at brugerne informeres om årsagen til restriktionen. Sikkerhedsgarantierne omfatter også muligheden for domstolsprøvelse.
⇩ nyt
Artikel 31
Dataindsamling
1.Medlemsstaterne indfører et system til indsamling, udvikling, udarbejdelse og udbredelse af offentlige statistikker over de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-9.
2.Statistikkerne skal omfatte følgende data opdelt efter køn, ofrets og gerningsmandens alder, forholdet mellem ofret og gerningsmanden og den strafbare handlings art:
a)antallet af ofre, som har været udsat for en af de i artikel 3- 9 omhandlede lovovertrædelserne inden for de seneste 12 måneder, seneste fem år og i deres levetid
b)antallet af personer, der ifølge nationale administrative kilder er blevet retsforfulgt og dømt for de i artikel 3- 9 omhandlede lovovertrædelser
c)resultaterne af de forebyggende initiativer som omhandlet i artikel 27, 28 og 29 målt i, hvor mange gerningsmænd og potentielle gerningsmænd, der har haft adgang til forebyggende programmer, og hvor mange procent af disse gerningsmænd og potentielle gerningsmænd, der efter at have deltaget i sådanne programmer er blevet dømt for en af lovovertrædelserne i artikel 3- 9.
3.Medlemsstaterne foretager en populationsbaseret undersøgelse hvert tredje år med anvendelse af Kommissionens (Eurostats) harmoniserede metode for at bidrage til at indsamle de data, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og på det grundlag vurdere prævalensen af og tendenserne for alle de i artikel 3- 9 omhandlede lovovertrædelser. Medlemsstaterne indberetter første gang disse data til Kommissionen (Eurostat) senest [tre år efter direktivets ikrafttræden].
4.Medlemsstaterne indsamler administrative data, jf. stk. 2, på grundlag af fælles opdelinger udviklet i samarbejde med EU-centret. De indberetter årligt dataene til EU-centret. De indberettede data må ikke indeholde personoplysninger.
5.EU-centret støtter medlemsstaterne i forbindelse med dataindsamlingen omhandlet i stk. 2, bl.a. ved at fremme udviklingen af fælles frivillige standarder for optælling af enheder, optællingsregler, fælles opdeling, indberetningsformater og klassificering af strafbare handlinger.
6.Medlemsstaterne indberetter statistikkerne til EU-centret og Kommissionen og gør årligt de indsamlede statistikker tilgængelige for offentligheden. EU-centret udarbejder statistikkerne og gør dem offentligt tilgængelige. Statistikkerne må ikke indeholde personoplysninger.
7.Medlemsstaterne støtter forskning i de grundlæggende årsager til, virkninger af, tilfælde af, effektive forebyggende foranstaltninger mod, effektive foranstaltninger til støtte for ofre for og domsfældelsesprocenter for de i artikel 3- 9 omhandlede lovovertrædelser.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
Artikel 32
Rapportering
1.Kommissionen forelægger senest den 18. december 2015 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
2.Senest den 18. december 2015 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af gennemførelsen af de i artikel 25 omhandlede foranstaltninger.
⇩ nyt
Senest [fem år efter ikrafttrædelsesdatoen] og dernæst hvert femte år aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv [i medlemsstaterne] og foreslår om nødvendigt ændringer.
🡻 2011/93/EU
Artikel 26
Erstatning for rammeafgørelse 2004/68/RIA
Rammeafgørelse 2004/68/RIA erstattes herved for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af dette direktiv, idet dette dog ikke berører medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår frister for gennemførelse af rammeafgørelsen i national ret.
For så vidt angår de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af dette direktiv, gælder henvisninger til rammeafgørelse 2004/68/RIA som henvisninger til nærværende direktiv.
🡻 2011/93/EU (tilpasset)
⇨ nyt
Artikel 33
Gennemførelse
1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv ⇨ artikel 2, stk. 3, litra d), og stk. 4, 5, 6, 8 og 9, artikel 3, stk. 1 og stk. 4- 9, artikel 4, stk. 4- 7, artikel 5, stk. 2-10, artikel 6-10, artikel 11, indledningen og litra b), h), i) og j), artikel 12 og 13, artikel 14, stk. 1, indledningen og litra b), og stk. 2 og 3, artikel 15-20, artikel 21, stk. 1-4 og stk. 6-10, artikel 22, stk. 3, indledningen og litra g), og stk. 4, 5 og 7, artikel 23- 28, artikel 29, stk. 1, 3 og 4, og artikel 30- 32 i dette direktiv ⇦ senest ⇨ [to år efter dets ikrafttræden] ⇦ den 18. december 2013. ⇨ De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser. ⇦
2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de bestemmelser, som gennemfører de forpligtelser, der pålægges dem i medfør af dette direktiv, i deres nationale lovgivning.
2.3. Medlemsstaterne sikrer ved vedtagelsen af bestemmelserne, at de indeholder en henvisning til dette direktiv, eller at de ved den officielle offentliggørelse ledsages af en sådan henvisning. ⇨ De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.⇦ Metoderne til at lave en sådan henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
⇩ nyt
3.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, herunder en sammenligningstabel mellem de nationale bestemmelser og de tilsvarende forpligtelser i dette direktiv.
⇩ nyt
Artikel 34
Ophævelse
Direktiv 2011/93/EU ophæves med virkning fra [dagen efter den anden dato, der er omhandlet i artikel 32, første afsnit], uden at det berører medlemsstaternes forpligtelse med hensyn til den i bilag I angivne frist for gennemførelse i national ret af direktivet.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
🡻 2011/93/EU
⇨ nyt
Artikel 35
Ikrafttræden ⇨ og anvendelse ⇦
Dette direktiv træder i kraft på ⇨ tyvendedagen ⇦ ⇨ efter ⇦ for dets offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
⇩ nyt
De forpligtelser, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, finder anvendelse fra [… dagen efter den i artikel 33, stk. 1, omhandlede gennemførelsesfrist], med undtagelse af artikel 21, stk. 9, artikel 28, stk. 5, og artikel 31, stk. 4, 5 og 6, som finder anvendelse fra den [ dato afstemmes efter forordningen om seksuelt misbrug af børn].
🡻 2011/93/EU
Artikel 36
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand