EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52024DC0617
Recommendation for a COUNCIL RECOMMENDATION on the economic, social, employment, structural and budgetary policies of Hungary
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Ungarns økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Ungarns økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
COM/2024/617 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.6.2024
COM(2024) 617 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Ungarns økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
{SWD(2024) 600 final} - {SWD(2024) 617 final}
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Ungarns økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 1 , særlig artikel 3, stk. 3,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer 2 , særlig artikel 6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 3 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
(2)REPowerEU-forordningen 4 , der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Ungarn tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene.
(3)Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 5 for at give input til den politiske beslutningstagning og skabe gode rammebetingelser for at øge væksten. I meddelelsen opstilles der ni gensidigt forstærkende indsatsområder til fremme af konkurrenceevnen. Blandt disse indsatsområder udgør adgang til privat kapital, forskning og innovation, uddannelse og færdigheder og det indre marked særligt vigtige politiske prioriteter, som bør være genstand for reformer og investeringer med henblik på at håndtere de aktuelle produktivitetsmæssige udfordringer og styrke EU's og medlemsstaternes langsigtede konkurrenceevne. Den 14. februar 2024 fulgte Kommissionen op på denne meddelelse med årsrapporten om det indre marked og konkurrenceevnen 6 . I rapporten gennemgås de konkurrencemæssige styrker og udfordringer, der kendetegner Europas indre marked, og der gøres status over den årlige udvikling med udgangspunkt i de ni udpegede indsatsområder for konkurrenceevnen.
(4)Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2024 7 , som markerede starten på det europæiske semester 2024 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 22. marts 2024 prioriteterne i undersøgelsen, som er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2024, hvori Ungarn blev udpeget som en af de medlemsstater, der kan være berørt eller kan være i risiko for at blive berørt af ubalancer, og for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 12. april 2024, samt forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2024 med en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 11. marts 2024.
(5)Den 30. april 2024 trådte EU's nye ramme for økonomisk styring i kraft. Rammen omfatter Europa-Parlamentets og Rådets nye forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97. Den omfatter også den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og det ændrede direktiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer 8 . Formålet med den nye ramme er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem gradvis finanspolitisk konsolidering samt reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag indeholder en medlemsstats finanspolitiske tilsagn samt reform- og investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den normale varighed af den pågældende medlemsstats valgperiode. Nettoudgiftskursen 9 i de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør stemme overens med kravene i forordning (EU) 2024/1263, herunder kravet om, at den offentlige gæld skal fastholdes eller bringes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden eller forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af BNP, og at det offentlige underskud skal bringes og/eller fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer i overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2024/1263, kan tilpasningsperioden forlænges med op til tre år. Til støtte for udarbejdelsen af planerne vil Kommissionen den [21. juni] 2024 udstede vejledning til medlemsstaterne vedrørende indholdet af planerne og de efterfølgende årlige statusrapporter, som de skal forelægge, og i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2024/1263 vil den meddele dem teknisk vejledning om den finanspolitiske tilpasning (en referencekurs og tekniske oplysninger, hvor det er relevant). Medlemsstaterne skal forelægge deres mellemfristede planer for finans- og strukturpoliske tiltag senest den 20. september 2024, medmindre medlemsstaten og Kommissionen bliver enige om at forlænge fristen med en rimelig periode. Medlemsstaterne skal sørge for at inddrage deres nationale parlamenter og høre uafhængige finanspolitiske institutioner, arbejdsmarkedets parter og andre nationale interessenter, alt efter omstændighederne.
(6)I 2024 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022 og 2023 er fortsat lige relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.
(7)Den 11. maj 2021 indgav Ungarn sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen. Den 15. december 2022 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af Ungarns genopretnings- og resiliensplan 10 , som blev ændret den 8. december 2023 for at tilføje kapitlet om REPowerEU 11 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Ungarn på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse.
(8)Den 30. april 2024 forelagde Ungarn sit nationale reformprogram 2024 og sit konvergensprogram 2024 i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. Det nationale reformprogram 2024 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Ungarns halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.
(9)Den 19. juni 2024 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for 2024 for Ungarn 12 . Heri foretages der en vurdering af Ungarns fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2023, og der gøres status over Ungarns gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Ungarns fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.
(10)Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Ungarn i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. De væsentligste resultater af Kommissionens undersøgelse af de makroøkonomiske sårbarheder i Ungarn med henblik på nævnte forordning blev offentliggjort i april 2024 13 . Den 19. juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Ungarn er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Ungarn står navnlig over for sårbarheder relateret til prispres og eksterne og offentlige finansieringsbehov, som fortsat er aktuelle, selv om et forbedret eksternt miljø har afbødet visse kortsigtede risici. Det store underskud på betalingsbalancens løbende poster blev lukket i 2023, da den indenlandske efterspørgsel faldt som følge af en recession i Ungarn og lavere energipriser. Sammen med en strammere pengepolitik bidrog disse faktorer til at mindske den meget høje inflation. Ikke desto mindre er kerneinflationen fortsat blandt de højeste i EU, og enhedslønomkostningerne er fortsat steget kraftigt, hvilket lægger pres på konkurrenceevnen. De løbende poster forventes at vende tilbage til et lille underskud næste år, i takt med at den indenlandske efterspørgsel stiger, mens økonomien og den eksterne finansiering fortsat afhænger af udviklingen i energipriserne og risikopræmierne. Boligpriserne aftog, og overvurderingen aftog i 2023 på baggrund af højere renter. Som følge af ekspansive politikker og svækket vækst siden recessionen i 2023 er der fortsat tale om et stort budgetunderskud. Underskuddet forventes at falde noget, men at forblive betydeligt, hvilket øger inflationen og behovet for ekstern låntagning. Den offentlige gæld i forhold til BNP og rentebyrden forventes at forblive høj. De politiske fremskridt har været begrænsede på alle områder, navnlig de finanspolitiske og strukturelle områder, hvilket har bidraget til, at de konstaterede sårbarheder fortsat er aktuelle. En finanspolitisk tilpasning vil bidrage til at mindske kerneinflationen og styrke stillingen over for udlandet samt begrænse stigningen i den offentlige gæld, og en sådan tilpasning vil kunne understøttes af, at der iværksættes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. En rettidig og effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen forventes at bidrage til at mindske sårbarhederne, og det vil blive styrket af udfasningen af forvridende interventioner på markederne og af reformer, der støtter den finanspolitiske konsolidering.
(11)Ifølge data valideret af Eurostat 14 steg Ungarns offentlige underskud fra 6,2 % af BNP i 2022 til 6,7 % i 2023, mens den offentlige gæld faldt fra 74,1 % af BNP ved udgangen af 2022 til 73,5 % ved udgangen af 2023. Som bebudet i de finanspolitiske retningslinjer for 2024 15 vil Kommissionen i overensstemmelse med de gældende regler tage de første skridt til at indlede underskudsbaserede procedurer på grundlag af endelige data for 2023. Den 19. juni 2024 vedtog Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF 16 . I rapporten blev der redegjort for budgetsituationen i Ungarn, eftersom landets offentlige underskud i 2023 oversteg referenceværdien på 3 % af BNP. Rapporten konkluderede, at Kommissionen på baggrund af denne redegørelse og efter at have taget Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse, jf. artikel 126, stk. 4, i TEUF, i betragtning, i juli vil foreslå at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ved at henstille til Rådet, at det vedtager en afgørelse efter artikel 126, stk. 6, om konstatering af et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn.
(12)Den 12. juli 2022 henstillede Rådet 17 , at Ungarn skulle træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at væksten i 2023 i nationalt finansierede primære løbende udgifter var i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs 18 , under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig skulle Ungarn være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Ungarn at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling samt i energiforsyningssikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, bl.a. ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde. Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs 19 i 2023 kontraktiv, med 4,7 % af BNP, i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 indebar et kontraktivt bidrag på 1,7 % af BNP til finanspolitikken. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2023 var i overensstemmelse med Rådets henstilling. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at dette i vid udstrækning skyldtes de meget høje nettoudgifter i 2022 i forhold til 2023, herunder ikke-målrettede udgifter på flere områder, som bidrog til makroøkonomiske ubalancer, finansieret af ekstraordinære fortjenester og sektorskatter, der pålægges virksomheder, hovedsagelig i energi-, finans- og detailsektoren. Nationalt finansierede investeringer udgjorde 4,6 % af BNP i 2023, hvilket svarer til en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til 2022. Ungarn finansierede offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, bl.a. i form af forbedringer af energieffektiviteten og digitalisering inden for sundhedspleje og uddannelse. Ungarn har endnu ikke indgivet en betalingsanmodning under genopretnings- og resiliensfaciliteten.
(13)De centrale prognoser i konvergensprogrammet 2024 kan opsummeres som følger. Ifølge det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, vil det reale BNP stige med 2,5 % i 2024 og 4,1 % i 2025, mens HICP-inflationen vil være på 4,2 % i 2024 og 3,6 % i 2025. Det offentlige underskud ventes at falde til 4,5 % af BNP i 2024 og ligge på 3,7 % af BNP i 2025, mens den offentlige gældskvote ventes at falde til 73,2 % ved udgangen af 2024 og 72,1 % ved udgangen af 2025. Efter 2025 ventes det offentlige underskud gradvis at falde til 2,9 % af BNP i 2026, 2,4 % i 2027 og 1,9 % i 2028. Den offentlige saldo vil efter planen således falde til under referenceværdien på 3 % af BNP i 2026. Samtidig ventes den offentlige gældskvote efter 2025 gradvis at falde til 68,8 % i 2026, 66,0 % i 2027 og 62,8 % i 2028.
(14)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det reale BNP at stige med 2,4 % i 2024 og 3,5 % i 2025, mens HICP-inflationen ventes at være på 4,1 % i 2024 og 3,7 % i 2025.
(15)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det offentlige underskud at udgøre 5,4 % af BNP i 2024, mens den offentlige gældskvote vil stige til 74,3 % ved udgangen af 2024. Faldet i underskuddet i 2024 afspejler hovedsagelig en gradvis stigning i skatteindtægterne, lavere udgifter til subsidier til forsyningsselskaber for tab som følge af lofter over energipriser til boliger og et fald i de offentlige investeringer. Stigningen i gældskvoten skyldes et stort samlet underskud, en lavere nominel BNP-vækst og yderligere gældsforøgende transaktioner såsom den forventede erhvervelse af Budapests lufthavn af enheder, der er klassificeret som en del af den offentlige sektor, og anvendelsen af finansielle instrumenter, der støttes af REPowerEU-lån. Ifølge Kommissionens skøn vil finanspolitikken være kontraktiv med 1,0 % af BNP i 2024.
(16)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes der at blive finansieret udgifter via ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 0,8 % af BNP i 2024 sammenlignet med 0,3 % af BNP i 2023. De udgifter, der finansieres med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på Ungarns offentlige saldo og offentlige gæld. Der forventes at blive finansieret udgifter med lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 0,4 % af BNP i 2024 (ingen lånefinansierede udgifter i 2023).
(17)Den 14. juli 2023 henstillede Rådet 20 , at Ungarn skulle sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse den nominelle stigning i nationalt finansierede primære nettoudgifter 21 i 2024 til højst 4,4 %. Medlemsstaterne blev i forbindelse med gennemførelsen af deres budgetter for 2023 og udarbejdelsen af deres budgetter for 2024 opfordret til at tage hensyn til, at Kommissionen vil foreslå Rådet at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af de endelige data for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes Ungarns nationalt finansierede primære nettoudgifter at stige med 3,6 % i 2024, hvilket er under den anbefalede maksimale vækstrate. Imidlertid var nettoudgifterne i 2023 højere end ventet på tidspunktet for henstillingen (med 1,8 % af BNP). Da henstillingen for 2024 blev formuleret som en vækstrate, skal der ved vurderingen af overholdelsen også tages hensyn til basiseffekten fra 2023. Hvis nettoudgifterne i 2023 havde været de samme som forventet på tidspunktet for henstillingen, ville den deraf følgende vækst i nettoudgifterne i 2024 have ligget 1,5 % af BNP over den anbefalede vækstrate. De nationalt finansierede primære nettoudgifter vurderes derfor at risikere ikke at være i fuld overensstemmelse med henstillingen.
(18)Derudover henstillede Rådet, at Ungarn skulle træffe foranstaltninger med henblik på at afvikle de gældende energistøttenødforanstaltninger hurtigst muligt i 2023 og 2024 og bruge de deraf følgende besparelser til at nedbringe det offentlige underskud. Rådet præciserede endvidere, at hvis nye stigninger i energipriserne nødvendiggør nye eller fortsatte støtteforanstaltninger, skulle Ungarn sikre, at disse er rettet mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, er finanspolitisk overkommelige og opretholder incitamenter til energibesparelser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes nettobudgetomkostningerne 22 ved energistøttenødforanstaltningerne at udgøre 1,6 % af BNP i 2023, 0,9 % i 2024 og 0,4 % i 2025. Navnlig antages det, at subsidier til forsyningsselskaber for tab som følge af lofter over energipriser til boliger forbliver i kraft i 2024 og 2025 23 . Hvis de deraf følgende besparelser bruges til at nedbringe det offentlige underskud i overensstemmelse med Rådets henstilling, peger fremskrivningerne i retning af en finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i 2024, hvilket skal sammenholdes med et kontraktivt bidrag fra de nationalt finansierede primære nettoudgifter 24 til den finanspolitiske kurs svarende til 1,9 % af BNP i samme år. Energistøttenødforanstaltningerne forventes ikke afviklet hurtigst muligt i 2023 og 2024. Dette risikerer ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling. De deraf følgende besparelser forventes imidlertid at blive brugt fuldt ud til at nedbringe det offentlige underskud. Dette er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Nettobudgetomkostningerne ved de energistøttenødforanstaltninger, der er rettet mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, anslås at udgøre 0,0 % af BNP i 2024 (0,1 % i 2023), hvoraf 0,0 % af BNP bevarer prissignalet for at reducere energiefterspørgslen og forbedre energieffektiviteten (0,1 % i 2023).
(19)Rådet henstillede også, at Ungarn skulle bevare nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv udnyttelse af tilskud under faciliteten og af andre EU-midler, navnlig for at fremme den grønne og den digitale omstilling. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes de nationalt finansierede offentlige investeringer at falde til 4,0 % af BNP i 2024 (4,6 % af BNP i 2023). Dette skyldes hovedsagelig de nedskæringer og udsættelser af nationalt finansierede investeringsprojekter, som myndighederne har bebudet i lyset af de store forventede underskud. Dette risikerer ikke at være i overensstemmelse med Rådets henstilling. Samtidig forventes de offentlige investeringer, der finansieres med EU-midler, herunder tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, at stige til 1,7 % af BNP i 2024 (fra 0,8 % af BNP i 2023). Denne stigning skyldes en forventet stigning i absorptionen af midlerne under EU's samhørighedspolitik fra programmeringsperioden 2020-2027 og højere udgifter til investeringer, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten.
(20)På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, og under antagelse af en uændret politik forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 at udgøre 4,5 % af BNP i 2025. Faldet i underskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig højere indtægter fra moms og indkomstskat som følge af en kraftigere vækst, et yderligere fald i subsidierne til forsyningsselskaber for tab som følge af lofter over energipriser til boliger og lavere renteudgifter som følge af faldende kuponbetalinger på inflationsregulerede detailobligationer. Samtidig forventes den planlagte udfasning af midlertidige ekstraordinære fortjenester og sektorskatter, der er opkrævet siden 2022, i overensstemmelse med deres udløbsklausuler at have en gældsforøgende virkning. Den offentlige gældskvote ventes at falde lidt til 73,8 % ved udgangen af 2025. En forsigtig finanspolitik vil bidrage til dels at reducere kerneinflationen, som ligger et godt stykke over gennemsnittet i EU og kan føre til tab af konkurrenceevne, hvis den varer ved, og dels at styrke stillingen over for udlandet.
(21)Svagheder i budgetplanlægningen og -gennemførelsen har øget finanspolitikkens ekspansive skævheder og bidraget til de aktuelle makroøkonomiske udfordringer. De makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser blev mindre pålidelige på grund af den meget tidlige vedtagelse af de årlige budgetter mellem 2016 og 2023. Forskellige budgetfleksibilitetsregler og store budgetreserver gav mulighed for højere diskretionære udgifter. Ad hoc-udgiftsbeslutninger blev ofte truffet ved regnskabsårets udgang eller blev vedtaget ved regeringsdekreter i løbet af året uden passende parlamentarisk kontrol og offentlig høring, hvilket igen reducerede budgetgennemsigtigheden. De nationale finanspolitiske rammer har ikke ført til en mere forsigtig finanspolitisk kurs på grund af mangler i udformningen af de nationale finanspolitiske regler, navnlig på grund af en gældsregel med procykliske træk og den svage håndhævelse af den mellemfristede budgetplanlægning, som udhules yderligere af de særlige bestemmelser i "undtagelsestilstanden". Hyppige og betydelige ændringer af de finanspolitiske mål har undermineret budgettets rolle som et anker for markedsdeltagerne og har sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af de mellemfristede finanspolitiske planer. Hvis den mellemfristede finanspolitiske planlægning baseres på flerårige udgiftslofter som fastsat i EU's reviderede finanspolitiske regler, kan det bidrage til at afhjælpe finanspolitikkens ekspansive skævheder. Som følge af begrænsede beføjelser og ressourcer kan det nationale finanspolitiske råd fortsat ikke styre den offentlige debat om finanspolitiske spørgsmål særlig effektivt.
(22)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger. Det er vigtigt, at der inden for denne stramme tidshorisont gøres hurtige fremskridt med den effektive gennemførelse af planen, herunder med REPowerEU-kapitlet, for at styrke Ungarns langsigtede konkurrenceevne gennem den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at der sikres social retfærdighed. For at opfylde tilsagnene i planen senest i august 2026 er det vigtigt, at Ungarn øger tempoet for gennemførelsen af reformer og investeringer betydeligt ved først at sikre en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte EU's finansielle interesser. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter for at sikre et bredt ejerskab og således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen.
(23)Som led i midtvejsgennemgangen af fondene under samhørighedspolitikken, jf. artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060, skal Ungarn gennemgå hvert enkelt program senest i marts 2025 under hensyntagen til bl.a. de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024, og den nationale energi- og klimaplan. Denne gennemgang danner grundlaget for den endelige tildeling af EU-midler til hvert program. Selv om Ungarn har gjort fremskridt med gennemførelsen af samhørighedspolitikken og den europæiske søjle for sociale rettigheder, er der stadig udfordringer, og der er fortsat betydelige regionale forskelle mellem de mindst og mest udviklede dele af landet samt mellem by- og landområder. Det er afgørende at fremskynde gennemførelsen af samhørighedspolitikken og samtidigt styrke den administrative kapacitet på subnationalt plan. De aftalte prioriteter for programmerne er fortsat relevante. Det er navnlig vigtigt at opnå en hurtig gennemførelse af investeringerne i den digitale og grønne omstilling, herunder med hensyn til fremme af grundlæggende digitale færdigheder, virksomhedernes digitale omstilling, indførelse af intelligente byløsninger, naturbaserede teknologier og nettonulteknologier og vandforvaltning samt de territoriale planer for retfærdig omstilling. Ungarn bør også fortsætte arbejdet med integreret territorial udvikling i funktionelle områder og de mindst udviklede distrikter. Samtidig er det stadig en prioritet at gennemføre investeringer i social inklusion og fattigdomsbekæmpelse med fokus på børn og de socialt dårligst stillede områder samt at styrke grundlæggende færdigheder og forbedre adgangen til almen uddannelse og livslang læring af høj kvalitet. I den forbindelse er det fortsat afgørende at foretage strukturreformer af uddannelsessystemet, herunder ved at forbedre adgangen til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, samt at træffe målrettede foranstaltninger til at tackle udfordringerne på arbejdsmarkedet for sårbare grupper og at styrke arbejdsmarkedets parters kapacitet. Ungarn skal løse udestående spørgsmål om grundforudsætninger og den generelle konditionalitetsordning for at kunne gøre fuld brug af fondene under samhørighedspolitikken.
(24)I forbindelse med midtvejsevalueringen af programmerne under samhørighedspolitikken er det værd at lægge større vægt på bekæmpelse af energifattigdom og fattigdom, der går i arv fra generation til generation, gennem integrerede tiltag med fokus på de mindst udviklede distrikter og kommuner samt på behovet for en styrket forvaltning og differentiering af strategien for intelligent specialisering. Ungarn kan udnytte initiativet vedrørende platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) til at fremme investeringer i deep- og digitale teknologier (f.eks. tingenes internet, big data og kunstig intelligens), rene teknologier (f.eks. vedvarende energi og geotermisk energi) og bioteknologier (lægemidler og medicinsk udstyr) og samtidig investere i færdigheder og kvalifikationer, der er nødvendige for at imødekomme efterspørgslen efter arbejdskraft i disse sektorer.
(25)Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og andre EU-fonde er rettet mod, står Ungarn over for en række yderligere udfordringer i forbindelse med erhvervsklimaet, færdighedsniveauet og integrationen af dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet, social bistand og social dialog samt afhængigheden af russiske fossile brændstoffer.
(26)Erhvervsklimaet forværredes fortsat, primært på grund af flere statslige indgreb i økonomien og hyppige ad hoc-ændringer af regelsættet. Ungarn klarer sig dårligt med hensyn til indikatorer, der måler konkurrenceevne og reguleringskvalitet. Det høje antal skatter steg yderligere i 2024. Antallet af sektorspecifikke afgifter, der pålægges visse sektorer og virksomheder, er steget i de senere år. De findes ofte i sektorer med stort udenlandsk ejerskab (f.eks. detailhandel, cement, byggeri og keramiske materialer), hvilket skaber en uforholdsmæssig stor byrde for de berørte virksomheder og påvirker det indre marked. Virksomhederne klager over ulige behandling og vilkårlighed, når myndighederne foretager administrative kontrolbesøg eller træffer afgørelse om tilladelser. Der anvendes forskellige statslige indgreb til at tvinge udenlandske ejere til at sælge deres virksomheder, hvilket skaber nationale sværvægtere med tilknytning til regeringen eller offentlige myndigheder. Regeringen erklærer i stigende grad investeringsprojekter for at være af "strategisk betydning for den nationale økonomi" for at fremskynde og lette de administrative procedurer. Regeringen anvender ikke-gennemsigtige kriterier, der ikke kan anfægtes ved domstolene. Regeringen bruger fortsat sine beføjelser til at fritage visse transaktioner fra fusionskontrol. Kriterierne for disse fritagelser er ikke gennemsigtige, og der findes ingen formel procedure for at anfægte dem. Regeringen gør også fortsat udstrakt brug af sine beføjelser til at udstede nøddekreter under ordningen om "undtagelsestilstand". Mange af disse dekreter synes ikke at vedrøre den påberåbte nødsituation, hvilket svækker retssikkerheden og forstyrrer den almindelige erhvervsaktivitet.
(27)På trods af en høj samlet beskæftigelsesfrekvens støder visse dårligt stillede grupper som lavtuddannede, romaer og handicappede stadig på hindringer med hensyn til at få adgang til opkvalificeringsmuligheder og til at komme ind på arbejdsmarkedet. De samme dårligt stillede grupper har også ofte ringe grundlæggende færdigheder i skolen, forlader skolen tidligt, bliver arbejdsløse eller inaktive og tager sjældent en videregående uddannelse. Uddannelsessystemet er baseret på en række uligheder, bl.a. kendetegnet ved en høj koncentration af socioøkonomisk dårligt stillede elever på visse skoler. Mellem 2014 og 2022 blev der afsat betydelige beløb fra EU's fonde under samhørighedspolitikken for at forebygge skolefrafald og gennemføre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Beskæftigelsesfrekvensen for lavtuddannede og romaer steg betydeligt i denne periode, men er fortsat meget lavere end den samlede beskæftigelsesfrekvens. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap ligger fortsat et godt stykke over EU-gennemsnittet. Flere sektorer mangler kvalificeret arbejdskraft, hvilket gør det svært for Ungarn at omstille sin økonomi til en vækstmodel med høj merværdi. Ungarn har en af de laveste andele af færdiguddannede fra videregående uddannelser, og det skaber udfordringer med hensyn til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter en højt kvalificeret arbejdsstyrke. Arbejdsløshedsydelsernes korte varighed gør det vanskeligt for folk at deltage i omskoling og opkvalificering og finde bedre matchende job, der kunne forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen. Der har været en betydelig stigning i antallet af udenlandske arbejdstagere i de seneste år, med det modsvarer ikke fuldt ud behovene i de sektorer, der står over for mangel på kvalificeret arbejdskraft og arbejdskraft i det hele taget.
(28)I det seneste årti er fattigdomsindikatorerne blevet markant forbedret i takt med den øgede beskæftigelsesfrekvens. Men andelen af personer, der lider alvorlige materielle og sociale afsavn, er stadig blandt de højeste i EU og er blevet forværret blandt børn og romaer og i fjerntliggende områder. De fattigdomsreducerende virkninger af sociale overførsler kan stadig sammenlignes med andre EU-medlemsstater, men er aftaget i de seneste år. På trods af den høje inflation er visse sociale ydelser, såsom minimumsindkomst, familieydelser og familieskattefordele, nominelt forblevet uændrede. Minimumsindkomsten og arbejdsløshedsunderstøttelsen er blandt de mindst tilstrækkelige i EU. Den samlede skattebyrde for lavtlønnede er høj, og der er stor afhængighed af momsafgifter, hvilket i uforholdsmæssig grad belaster lavindkomstgrupper med hensyn til ikkeprogressiv og fast personlig indkomstskat. Andelen af personer, der bruger mere end 40 % af deres husstandsindkomst på boligudgifter, er også steget som følge af inflation, stigninger i energi- og boligpriserne og manglen på målrettede støtteforanstaltninger. Hvis der tages fat på disse udfordringer, vil det også bidrage til at støtte den opadgående sociale konvergens i overensstemmelse med Kommissionens landeanalyse i anden fase på grundlag af elementerne i rammen for social konvergens 25 .
(29)Trods visse forbedringer er den sociale dialog fortsat ringe og fragmenteret. Trepartsforummet i den private sektor, som tæller regeringen, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, har begrænsede muligheder for at påvirke eller ændre regeringens planer. Den begrænsede sociale dialog stiller arbejdstagerne ringere, herunder i lønforhandlinger, navnlig i den offentlige sektor. Indførelsen af en særskilt beskæftigelsesstatus for visse grupper af offentligt ansatte har svækket deres evne til at forsvare deres kollektive interesser. I nogle tilfælde har det ført til, at kollektive overenskomster er blevet ugyldige og skal genforhandles. Foranstaltninger som begrænsning af lærernes ret til at strejke eller afskaffelse af kollektive overenskomstforhandlinger i sundhedssektoren har gradvist udhulet arbejdstagernes rettigheder. Med den nye lovgivning om opkrævning af medlemskontingenter for fagforeninger i den offentlige sektor kan fagforeningerne blive endnu mindre repræsentative. De relevante fora i den offentlige sektor havde kun ét møde i 2023.
(30)Ungarn er fortsat stærkt afhængig af fossile brændstoffer, og det gør kun langsomme bestræbelser på at øge energisikkerheden ved at bevæge sig væk fra afhængigheden af import fra Rusland. Andelen af vedvarende energikilder udgjorde 25,7 % i 2023, hvilket er 18 procentpoint under EU-gennemsnittet. Andelen af importeret russisk råolie og gas udgjorde 64 % og 75 % i henholdsvis 2021 og 2023. Olie og gas tegner sig for to tredjedele af energiforbruget. Ungarns subsidier til fossile brændstoffer udgør en af de højeste andele af BNP i EU som følge af subsidierede energipriser for husholdninger.
(31)I lyset af Kommissionens dybdegående undersøgelse og dens konklusion om tilstedeværelsen af ubalancer afspejler henstilling 1, 3 og 4 nedenfor henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1 og 4, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til de eksterne og offentlige finansieringsbehov og prispresset. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 3, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til prispresset,
HENSTILLER, at Ungarn i 2024 og 2025 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.forelægge den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i rette tid; i overensstemmelse med kravene i den reformerede stabilitets- og vækstpagt begrænse væksten i nettoudgifter 26 i 2025 til et niveau, der er nødvendigt for at bringe den offentlige gæld på en troværdig nedadgående kurs på mellemlang sigt og nedbringe det offentlige underskud i retning af traktatens referenceværdi på 3 % af BNP; afvikle energistøttenødforanstaltningerne inden opvarmningssæsonen 2024/2025; tilstræbe en effektiv koordinering og en klar afgrænsning af de makroøkonomiske politikker for at sikre finanspolitisk og ekstern holdbarhed; udfase pris- og rentelofterne for at mindske forvridende virkninger og lette en smidig transmission af pengepolitikken; målrette støtteforanstaltninger i boligsektoren mod lavindkomsthusholdninger; styrke den mellemfristede budgetramme, tilpasse udarbejdelsen af de årlige budgetter til budgetåret og begrænse skønsbeføjelsen i forbindelse med gennemførelsen af de årlige budgetter
2.i lyset af de langvarige forsinkelser betydeligt fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, og sikre, at reformer og investeringer afsluttes senest i august 2026, ved hurtigt at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser og løse udestående spørgsmål om grundforudsætninger; i forbindelse med midtvejsevalueringen af programmerne under samhørighedspolitikken fortsat fokusere på de aftalte prioriteter, træffe foranstaltninger til bedre at bekæmpe fattigdom med fokus på energifattigdom og de mindst udviklede distrikter og kommuner og forbedre strategien for intelligent specialisering, samtidig med at der tages hensyn til de muligheder, som initiativet platformen for strategiske teknologier for Europa giver for at forbedre konkurrenceevnen
3.forbedre de lovgivningsmæssige rammer og styrke konkurrencen inden for produktmarkeder og tjenesteydelser ved at undgå vilkårlige administrative indgreb og selektiv anvendelse af skræddersyet lovgivning, der giver bestemte virksomheder uberettigede fordele eller ulemper, ved systematisk at anvende konkurrencekontrol på forretningstransaktioner og ved at begrænse brugen af nødforanstaltninger til det strengt nødvendige i overensstemmelse med principperne for det indre marked og retsstatsprincippet; forbedre det sociale beskyttelsessystems tilstrækkelighed, herunder arbejdsløshedsunderstøttelsen; forbedre uddannelsesniveauet samt adgangen til effektive aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, navnlig opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for de dårligst stillede grupper, og sikre en effektiv social dialog
4.mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer, fremskynde diversificeringen af gasforsyningen til ikkerussiske kilder og tage skridt til at udfase subsidier til fossile brændstoffer.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
