Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52023XC0323(01)

    Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for statsstøtte i fiskeri- og akvakultursektoren 2023/C 107/01

    C/2023/1598

    EUT C 107 af 23.3.2023, p. 1–48 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    23.3.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 107/1


    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

    Retningslinjer for statsstøtte i fiskeri- og akvakultursektoren

    (2023/C 107/01)

    INDHOLDSFORTEGNELSE

    DEL I

    ALMINDELIGE BESTEMMELSER 3
    Kapitel 1 3

    1.

    Indledning 3
    Kapitel 2 4

    2.

    Anvendelsesområde, anmeldelsespligt og definitioner 4

    2.1.

    Retningslinjernes anvendelsesområde og virkningerne af EHFAF 4

    2.1.1.

    Anvendelsesområde 4

    2.1.2.

    Støtte til andre foranstaltninger 5

    2.1.3.

    Virkninger af forordning (EU) 2021/1139 5

    2.2.

    Horisontale regler og støtteinstrumenter, der gælder i fiskeri- og akvakultursektoren 6

    2.3.

    Støtte til kategorier af foranstaltninger, der er omfattet af en gruppefritagelsesforordning 7

    2.4.

    Anmeldelsespligt 8

    2.5.

    Definitioner 9
    Kapitel 3 11

    3.

    FORENELIGHEDSVURDERING I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 107, STK. 3, LITRA C) 11

    3.1.

    Første betingelse: støtten fremmer udviklingen af en økonomisk aktivitet 12

    3.1.1.

    Støttet økonomisk aktivitet 12

    3.1.2.

    Tilskyndelsesvirkning 12

    3.1.3.

    Ingen overtrædelse af relevante EU-retlige bestemmelser 14

    3.2.

    Anden betingelse: støtten påvirker ikke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse 15

    3.2.1.

    Behov for statslig indgriben 15

    3.2.2.

    Støttens egnethed 16

    3.2.3.

    Støttens proportionalitet 16

    3.2.4.

    Gennemsigtighed 19

    3.2.5.

    Undgåelse af urimelige negative virkninger på konkurrence og samhandel 20

    3.2.6.

    Vurdering af støttens positive og negative virkninger (afvejningstest) 22

    DEL II

    STØTTEKATEGORIER 25
    Kapitel 1 25

    1.

    STØTTE TIL RISIKO- OG KRISESTYRING 25

    1.1.

    Støtte, der har til formål at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder 25

    1.2.

    Støtte til at råde bod på skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe 27

    1.3.

    Støtte til dækning af omkostningerne ved forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme i akvakultur og af invasive ikkehjemmehørende arter samt støtte til at råde bod på skader forårsaget af disse dyresygdomme og angreb 29

    1.4.

    Støtte til at råde bod på skader forvoldt af beskyttede dyr 31

    1.5.

    Støtte til investeringer i forebyggelse og afhjælpning af skader forårsaget af risikobegivenheder 32
    Kapitel 2 33

    2.

    STØTTE I REGIONER I DEN YDERSTE PERIFERI 33

    2.1.

    Driftsstøtte i regioner i den yderste periferi 33

    2.2.

    Støtte til fornyelse af fiskerflåden i regioner i den yderste periferi 33

    2.3.

    Støtte til investeringer i udstyr, der bidrager til at øge sikkerheden, herunder udstyr, der gør det muligt for fiskerfartøjer at udvide deres fiskerizoner, til kystfiskeri af mindre omfang i regioner i den yderste periferi 35
    Kapitel 3 35

    3.

    STØTTE TIL FLÅDEFORANSTALTNINGER OG OPHØR MED FISKERIAKTIVITETER 35

    3.1.

    Første erhvervelse af et fiskerfartøj 36

    3.2.

    Udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor 37

    3.3.

    Forøgelse af et fiskerfartøjs bruttotonnage med henblik på at forbedre sikkerheden, arbejdsvilkårene eller energieffektiviteten 38

    3.4.

    Støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter 39

    3.5.

    Støtte til midlertidigt ophør med fiskeri 42

    3.6.

    Likviditetsstøtte til fiskere 44

    DEL III

    PROCEDURER 45

    1.

    STØTTEORDNINGERS MAKSIMALE VARIGHED OG EVALUERING 45

    2.

    REVISIONSKLAUSUL FOR SÆRLIGE FORPLIGTELSER 46

    3.

    ANVENDELSE AF RETNINGSLINJERNE 46

    4.

    FORSLAG TIL PASSENDE FORANSTALTNINGER 47

    5.

    RAPPORTERING OG OVERVÅGNING 47

    6.

    REVISION AF RETNINGSLINJERNE 48

    DEL I

    ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    Kapitel 1

    1.   INDLEDNING

    (1)

    I artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«) hedder det: »Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.« Selv om der i traktaten fastlægges et princip om, at statsstøtte er forbudt, kan en sådan støtte i bestemte tilfælde være forenelig med det indre marked på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 2 eller 3.

    (2)

    Statsstøtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, herunder i fiskeri- og akvakultursektoren, er i henhold til traktatens artikel 107, stk. 2, litra b), forenelig med det indre marked. På grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), kan Kommissionen desuden betragte statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i fiskeri- og akvakultursektoren som forenelig med det indre marked, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Endelig kan støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, samt i de områder, der er nævnt i traktatens artikel 349, under hensyn til deres strukturelle, økonomiske og sociale situation betragtes som forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra a).

    (3)

    I disse retningslinjer skitserer Kommissionen kriterierne for identificering af de områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, og som derfor kan anses som forenelige med det indre marked. For støtte ydet i henhold til traktatens artikel 107, stk. 2, litra b), opstilles i disse retningslinjer betingelserne for, hvornår en foranstaltning, der tager sigte på at råde bod på skader forårsaget at naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder, er forenelig med det indre marked.

    (4)

    Erhvervsdrivende i alle medlemsstaterne har adgang til fælles og begrænsede marine biologiske ressourcer. Den fælles fiskeripolitik sikrer, at disse marine biologiske ressourcer, samt fiskeri og flåder, der udnytter disse ressourcer, forvaltes på en sådan måde, at ressourcerne bevares på et bæredygtigt niveau. Statsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i fiskeri- og akvakultursektoren indgår i den bredere fælles fiskeripolitik, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1). Inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik yder Unionen finansiel støtte til fiskeri- og akvakultursektoren gennem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 (2) om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (»EHFAF«). Nævnte forordning gør det muligt at yde støtte til interventioner, der bidrager til at nå målsætningerne i den fælles fiskeripolitik som fastlagt i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, samtidig med at den indeholder en liste over ikkestøtteberettigede operationer og fastlægger strenge betingelser for at sikre, at investeringer og godtgørelse til flåden stemmer overens med disse målsætninger.

    (5)

    Den sociale og økonomiske virkning af statsstøtte er den samme, hvad enten den finansieres af Unionens budget (selv delvist) eller af en medlemsstat. Kommissionen mener derfor, at der bør være sammenhæng og overensstemmelse mellem dens politik for kontrol med statsstøtte og den støtte, der ydes inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik gennem EHFAF. Ved anvendelsen og fortolkningen af disse retningslinjer tager Kommissionen hensyn til bestemmelserne under den fælles fiskeripolitik og reglerne for EHFAF.

    (6)

    I 2019 indledte Kommissionen en evaluering af retningslinjerne for statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren (3), som viste, at den overordnede ramme for statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren generelt er velfungerende, at den har begrænset konkurrencefordrejningerne og virkningerne på samhandelen, at den har skabt større gennemsigtighed, konsekvens og bedre retssikkerhed, og at den har bidraget til opfyldelsen af målsætningerne for den fælles fiskeripolitik. Det er dog nødvendigt at foretage nogle målrettede ændringer for at udvikle de økonomiske aktiviteter i fiskeri- og akvakultursektoren og sikre sammenhæng mellem statsstøttereglerne vedrørende sektoren og EHFAF. I den forbindelse tager Kommissionen underafvejningstesten hensyn til de horisontale statsstøtteregler og politiske tiltag, der følger af den europæiske grønne pagt (4), herunder en bæredygtig blå økonomi (del I, afsnit 3.2.6, i disse retningslinjer).

    Kapitel 2

    2.   ANVENDELSESOMRÅDE, ANMELDELSESPLIGT OG DEFINITIONER

    2.1.   Retningslinjernes anvendelsesområde og virkningerne af EHFAF

    2.1.1.   Anvendelsesområde

    (7)

    I disse retningslinjer fastlægges de principper, som Kommissionen anvender ved vurderingen af, om støtte til fiskeri- og akvakultursektoren kan betragtes som forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2 eller 3.

    (8)

    Disse retningslinjer anvendes på al støtte, der ydes til fiskeri- og akvakultursektoren. Det gælder således også de dele af regionalstøtteordningerne, der berører fiskeri- og akvakultursektoren. De anvendes også på al anden støtte, der ydes til fiskeri- og akvakultursektoren inden for rammerne af EU-fonde. Hvis en støtte falder ind under et horisontalt støtteinstrument eller et andet støtteinstrument, finder betingelserne i disse retningslinjers del I, afsnit 2.2, anvendelse på sådan støtte.

    (9)

    Retningslinjerne gælder for alle virksomheder. Store virksomheder påvirkes normalt mindre af markedssvigt end mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV (5)). Desuden vil store virksomheder i fiskeri- og akvakultursektoren med større sandsynlighed være stærke aktører på deres marked, hvilket betyder, at hvis der ydes støtte til store virksomheder, kan det i konkrete tilfælde få særligt store konkurrence- og handelsfordrejende virkninger i det indre marked. Eftersom støtte til store virksomheder i fiskeri- og akvakultursektoren vil kunne få konkurrencefordrejende virkninger, afstemmes statsstøttereglerne for store virksomheder i disse retningslinjer med de generelle statsstøtteregler, og støtten underlægges en forenelighedsvurdering efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), som nærmere beskrevet i del I, kapitel 3, i disse retningslinjer.

    (10)

    Disse retningslinjer finder ikke anvendelse på kriseramte virksomheder, medmindre en af de undtagelser, der anføres i dette punkt, finder anvendelse. Kommissionen finder, at når en virksomhed er kriseramt, er det selve virksomhedens overlevelse, der er truet, og den kan derfor ikke betragtes som et velegnet instrument til at fremme andre overordnede politiske mål, før der er skabt sikkerhed for dens levedygtighed. Hvis den støttemodtagende virksomhed anses for at være en kriseramt virksomhed, jf. definitionen i punkt 31, litra bb), i disse retningslinjer, vil støtten derfor blive vurderet på grundlag af rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (6). Følgende former for støtte er undtaget fra det generelle princip:

    (a)

    støtte til kompensation for tab eller skader forårsaget af naturkatastrofer og usædvanlige begivenheder efter del II, kapitel 1, afsnit 1.1, i disse retningslinjer, forudsat at støtten er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2, litra b)

    (b)

    støtte til kompensation for tab eller skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, eller af dyresygdomme og invasive ikkehjemmehørende arter eller beskyttede dyr, jf. del II, kapitel 1, afsnit 1.2, 1.3 eller 1.4, i disse retningslinjer, når de finansielle vanskeligheder i en virksomhed, der er aktiv i fiskeri- og akvakultursektoren, skyldes disse begivenheder, forudsat at støtten er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c)

    (c)

    støtte til forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme i akvakultursektoren, jf. del II, kapitel 1, afsnit 1.3, punkt (188), litra a)-c) og e)-h), i disse retningslinjer, når der på grund af en nødsituation eller af hensyn til folkesundheden bør ses bort fra virksomhedens økonomiske situation, forudsat at støtten er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c)

    (d)

    støtte til informationsaktioner eller til salgsfremstød af generisk karakter, forudsat at disse falder ind under del I, kapitel 2, afsnit 2.3, i disse retningslinjer.

    (11)

    Ved vurderingen af støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et påbud om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, vil Kommissionen tage hensyn til det støttebeløb, der endnu ikke er tilbagebetalt (7). Dette gælder ikke for ydelse af støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder efter traktatens artikel 107, stk. 2, litra b) (del II, kapitel 1, afsnit 1.1, i disse retningslinjer), eller støtte til dækning af omkostningerne ved forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme i akvakultur, jf. del II, kapitel 1, afsnit 1.3, punkt (188), litra a)-c) og e)-h), i disse retningslinjer.

    (12)

    For støtte ydet i Nordirland, hvor en foranstaltning skal opfylde betingelserne i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller (EU) 2021/1139, skal anmeldelsen til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3, indeholde tilsvarende oplysninger.

    2.1.2.   Støtte til andre foranstaltninger

    (13)

    I de tilfælde, hvor støtten ikke svarer til nogen af de kategorier af støtte, der er omhandlet i disse retningslinjers del II, kapitel 1, 2 eller 3, eller del I, kapitel 2, afsnit 2.2 og 2.3, er den i princippet ikke forenelig med det indre marked. Hvis en medlemsstat alligevel har til hensigt at yde eller yder sådan støtte, vil Kommissionen vurdere den fra sag til sag og direkte på grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, under hensyntagen til bestemmelserne i traktatens artikel 107, 108 og 109 og anvende disse retningslinjer analogt. Medlemsstaterne skal tydeligt påvise, at støtten er forenelig med principperne i disse retningslinjers del I, kapitel 3. Kommissionen vil navnlig foretage en vurdering af, om støttens positive virkninger opvejer de konstaterede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen. Kommissionen konkluderer kun, at støtten er forenelig med det indre marked, hvis de positive virkninger opvejer de negative, jf. del I, kapitel 3, afsnit 3.2.6, i disse retningslinjer.

    2.1.3.   Virkninger af forordning (EU) 2021/1139

    (14)

    I henhold til traktatens artikel 42 finder kapitlet i traktaten vedrørende konkurrencereglerne, som omfatter statsstøttereglerne, kun anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter, hvilket inkluderer fiskevarer og akvakulturprodukter (8), i det omfang Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette samt under hensyntagen til den i artikel 39 angivne målsætning.

    (15)

    I henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1139 finder traktatens artikel 107, 108 og 109 anvendelse på støtte, som medlemsstaterne yder til virksomheder i fiskeri- og akvakultursektoren. Artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1139 indeholder imidlertid en undtagelse til denne generelle regel, idet det gælder, at traktatens artikel 107, 108 og 109 ikke finder anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til forordning (EU) 2021/1139, og som falder ind under traktatens artikel 42. I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1139 finder traktatens artikel 107, 108 og 109 dog anvendelse, hvis medlemsstaterne træffer bestemmelser om offentlig finansiering i fiskeri- og akvakultursektoren, der går ud over bestemmelserne i forordning (EU) 2021/1139. I så fald anvendes statsstøttebestemmelserne på den offentlige finansiering som helhed. Således finder statsstøttereglerne anvendelse: a) inden for rammerne af forordning (EU) 2021/1139 for i) enhver offentlig finansiering, der går ud over bestemmelserne i nævnte forordning, og for ii) betalinger foretaget inden for rammerne af samme forordning, som ikke falder ind under fiskeri- og akvakultursektoren efter traktatens artikel 42, og b) på nationale betalinger, der foretages uden for rammerne af forordning (EU) 2021/1139.

    (16)

    EHFAF er baseret på en enkel opbygning uden præskriptive på forhånd fastlagte foranstaltninger og detaljerede regler for støtteberettigelse på EU-plan, bortset fra for visse støtteforanstaltninger. Der beskrives specifikke målsætninger under hver prioritet. Derfor bør medlemsstaterne i deres programmer angive de bedst egnede midler til at virkeliggøre de bredt beskrevne målsætninger og prioriteterne under EHFAF. En række af de foranstaltninger, som medlemsstaterne udpeger i programmerne under delt forvaltning, kan støttes i henhold til reglerne i forordning (EU) 2021/1139 og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (9).

    (17)

    Nogle af de betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til forordning (EU) 2021/1139, udgør muligvis ikke betalinger til fiskeri- og akvakultursektoren og falder således uden for traktatens artikel 42. Dette kan f.eks. være tilfældet for visse operationer efter artikel 14, 23, 25, 29, 30, 31, 32, 33 og 34 i forordning (EU) 2021/1139.

    (18)

    Betalinger i henhold til forordning (EU) 2021/1139, som falder uden for fiskeri- og akvakultursektoren, er omfattet af traktatens statsstøtteregler. Hvis sådanne betalinger udgør statsstøtte, bør de vurderes i henhold til de relevante statsstøtteinstrumenter.

    (19)

    Disse retningslinjer anvendes ikke på støtte, der ydes som yderligere finansiering til gennemførelsen af den godtgørelse, der er omhandlet i artikel 24, 35, 36 og 37 i forordning (EU) 2021/1139. Hvis medlemsstaterne yder supplerende finansiering for at støtte godtgørelse for operatørers meromkostninger ved fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 24 i forordning (EU) 2021/1139, skal medlemsstaterne imidlertid anmelde denne støtte til Kommissionen, som kan godkende den i overensstemmelse forordning (EU) 2021/1139 som en del af denne godtgørelse. En sådan statsstøtte anses derfor for at være meddelt i overensstemmelse med traktatens artikel 108, stk. 3, første punktum.

    2.2.   Horisontale regler og støtteinstrumenter, der gælder i fiskeri- og akvakultursektoren

    (20)

    I tilfælde, hvor støtte er omfattet af visse horisontale retningslinjer eller andre instrumenter, som Kommissionen har vedtaget, vurderer Kommissionen støtten på grundlag af principperne i de relevante afsnit i disse horisontale retningslinjer og andre statsstøtteinstrumenter sammenholdt med betingelserne i del I, kapitel 3, afsnit 3.2.6, i nærværende retningslinjer.

    (21)

    De horisontale retningslinjer og andre instrumenter omfatter kriterierne for vurderingen af foreneligheden af individuelt anmeldt statsstøtte til uddannelse (10), retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer (11), rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (12), retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (13), rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (14), statsstøttereglerne for etablering af bredbåndsnet (15) og kriterierne for vurdering af foreneligheden af statsstøtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere underlagt individuel anmeldelsespligt (16).

    (22)

    Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2022-2027 (17) finder ikke anvendelse i fiskeri- og akvakultursektoren, medmindre statsstøtten ydes i denne sektor som led i en horisontal regional driftsstøtteordning.

    2.3.   Støtte til kategorier af foranstaltninger, der er omfattet af en gruppefritagelsesforordning

    (23)

    I de tilfælde, hvor støtte til SMV’er eller store virksomheder er af samme type som støtte henhørende under en støttekategori, der kan anses for at være forenelig med det indre marked i henhold til en af de gruppefritagelsesforordninger, der er omhandlet i punkt (28), litra a), vurderer Kommissionen støtten på grundlag af forenelighedsvurderingen i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), som nærmere beskrevet i del I, kapitel 3, og i henhold til nærværende afsnit og de kriterier, der er fastlagt for hver af de støttekategorier, der er omhandlet i nævnte forordninger.

    (24)

    Kommissionen vil fra sag til sag vurdere støtte, som ikke opfylder alle kriterierne i den relevante gruppefritagelsesforordning. Hvis støtten går ud over, hvad der er fastsat i den relevante forordning, skal medlemsstaten godtgøre, at støtten er berettiget og nødvendig.

    (25)

    Følgende gælder for punkt (23) og (24):

    (a)

    støtte, der er af samme type som støtte, der tager sigte på at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer, jf. artikel 49 i Kommissionens forordning (EU) 2022/2473 (18), er forenelig med det indre marked, hvis den opfylder de særlige betingelser i disse retningslinjers del II, kapitel 1, afsnit 1.1

    (b)

    støtte, der er af samme type som støtte, der tager sigte på at råde bod på skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, jf. artikel 51 i forordning (EU) 2022/2473, er forenelig med det indre marked, hvis den opfylder de særlige betingelser i disse retningslinjers del II, kapitel 1, afsnit 1.2

    (c)

    støtte, der er af samme type som støtte til dækning af omkostningerne ved forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2022/2473, er forenelig med det indre marked, hvis den opfylder de særlige betingelser i disse retningslinjers del II, kapitel 1, afsnit 1.3

    (d)

    støtte, der er af samme type som støtte, der tager sigte på at råde bod på skader forvoldt af beskyttede dyr, jf. artikel 53 i forordning (EU) 2022/2473, er forenelig med det indre marked, hvis den opfylder de særlige betingelser i disse retningslinjers del II, kapitel 1, afsnit 1.4

    (e)

    støtte, der er af samme type som støtte, der tager sigte på at forebygge og afhjælpe skader forårsaget af dyresygdomme, naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, og beskyttede dyr, jf. artikel 43, 48, 50 og 52 i forordning (EU) 2022/2473, er forenelig med det indre marked, hvis den opfylder de særlige betingelser i disse retningslinjers del II, kapitel 1, afsnit 1.5, og

    (f)

    støtte, der er af samme type som støtte til fordel for den første erhvervelse af et fiskerfartøj, jf. artikel 20 i forordning (EU) 2022/2473, er forenelig med det indre marked, hvis den opfylder de særlige betingelser i disse retningslinjers del II, kapitel 3, afsnit 3.1

    2.4.   Anmeldelsespligt

    (26)

    Disse retningslinjer anvendes på støtteordninger såvel som individuel støtte.

    (27)

    Kommissionen minder medlemsstaterne om, at de i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3, og artikel 2 i Rådets forordning (EU) 2015/1589 (19) har pligt til at anmelde alle planer om ny støtte.

    (28)

    Kommissionen minder også medlemsstaterne om de tilfælde, hvor der ikke kræves nogen anmeldelse:

    (a)

    støtte, der er i overensstemmelse med en gruppefritagelsesforordning, som er vedtaget i henhold til artikel 1 i Rådets forordning (EU) 2015/1588 (20), og som gælder for fiskeri- og akvakultursektoren, navnlig:

    (i)

    støtte, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2473, og

    (ii)

    støtte til uddannelse, støtte, der tager sigte på at give SMV'er bedre adgang til finansiering, støtte til forskning og udvikling, innovationsstøtte til SMV'er, støtte til dårligt stillede arbejdstagere og arbejdstagere med handicap, regional investeringsstøtte i regioner i den yderste periferi, regionale driftsstøtteordninger, støtte til projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde samt støtte, der indgår i finansielle produkter, som støttes af InvestEU-Fonden, bortset fra de operationer, der er anført i artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 (21), der er i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (22)

    (b)

    de minimis-støtte, der er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 717/2014.

    (29)

    Medlemsstaterne bør være opmærksomme på, at finansieringsmåden, f.eks. hvor støtten finansieres med parafiskale afgifter, udgør en integrerende del af støtten (23).

    (30)

    I de tilfælde, hvor støtteordninger finansieres ved hjælp af særlige afgifter på visse fiskevarer og akvakulturprodukter uanset deres oprindelse, navnlig parafiskale afgifter, vurderer Kommissionen ordningen på grundlag af principperne del I, kapitel 3, og betingelserne i de relevante afsnit i disse retningslinjer. Kun støtte, som kommer både indenlandske og importerede varer og produkter til gode, kan betragtes som forenelig med det indre marked.

    2.5.   Definitioner

    (31)

    I disse retningslinjer gælder følgende definitioner:

    (a)

    »støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1

    (b)

    »ad hoc-støtte«: støtte, der ikke ydes inden for rammerne af en støtteordning

    (c)

    »støtteintensitet«: bruttostøttebeløbet udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger, før ethvert fradrag af skat og andre afgifter

    (d)

    »støtteordning«: enhver retsakt, i henhold til hvilken der kan tildeles individuel støtte til virksomheder, som i retsakten er defineret generelt og abstrakt, uden at der er behov for yderligere gennemførelsesforanstaltninger, og enhver retsakt, i henhold til hvilken der til en eller flere virksomheder kan ydes støtte, som ikke er knyttet til et bestemt projekt, i en ikke nærmere defineret periode og/eller for et ikke nærmere defineret beløb

    (e)

    »biosikring«: håndteringsforanstaltninger og fysiske foranstaltninger til begrænsning af risikoen for introduktion, udvikling og spredning af sygdomme til, fra og inden for: i) en dyrebestand eller ii) en virksomhed, en zone, et kompartment, et transportmiddel eller en hvilken som helst anden facilitet, lokalitet eller et hvilket som helst andet sted

    (f)

    »bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger«: foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme, hvis udbrud er officielt anerkendt af en kompetent myndighed, eller, for så vidt angår invasive ikkehjemmehørende arter, hvis indtræden er officielt anerkendt af en kompetent myndighed

    (g)

    »dato for støttens tildeling«: den dato, hvor den støttemodtagende virksomhed gives ret til at modtage støtten i henhold til de gældende nationale retsregler

    (h)

    »plyndring af fangsten«: rov eller angreb på fisk, der er fanget i net eller holdes i damme, som forvoldes af beskyttede dyr såsom sæler, havoddere og havfugle

    (i)

    »evalueringsplan«: et dokument, der omfatter en eller flere støtteordninger, og som mindst indeholder følgende: målene med den støtteordning, der skal evalueres, evalueringsspørgsmålene, resultatindikatorerne, den metode, der planlægges anvendt ved evalueringen, kravene til dataindsamling, den foreslåede tidsplan for evalueringen, herunder datoen for indgivelse af den mellemliggende og den endelige evalueringsrapport, en beskrivelse af det uafhængige organ, der skal foretage evalueringen, eller de kriterier, der vil blive anvendt ved udvælgelsen af organet, samt den fremgangsmåde, der vil blive fulgt for at sikre, at evalueringen offentliggøres

    (j)

    »fiskevarer og akvakulturprodukter«: varer og produkter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (24)

    (k)

    »fiskeri- og akvakultursektoren«: den økonomiske sektor, der omfatter alle aktiviteter inden for produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer eller akvakulturprodukter

    (l)

    »fiskerikapacitet«: et fartøjs tonnage i GT (bruttotonnage) og dets effekt i kW, jf. artikel 4 og 5 i forordning (EU) 2017/1130 (25)

    (m)

    »bruttosubventionsækvivalent«: den beløbsværdi, støtten ville have, hvis den var blevet ydet i form at et tilskud til den støttemodtagende virksomhed, før ethvert fradrag af skatter og afgifter

    (n)

    »individuel støtte«: ad hoc-støtte og støtte ydet til individuelle støttemodtagende virksomheder på grundlag af en støtteordning

    (o)

    »indlandsfiskeri«: erhvervsfiskeri i ferskvand udført med fartøjer eller andre anordninger, herunder dem, der anvendes i forbindelse med isfiskeri

    (p)

    »invasive ikkehjemmehørende arter«: invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, og invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på medlemsstatsplan, som defineret i artikel 3, nr. 3) og 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (26)

    (q)

    »store virksomheder«: virksomheder, som ikke opfylder kriterierne i bilag I til forordning (EU) 2022/2473

    (r)

    »mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: virksomheder, der opfylder kriterierne i bilag I til forordning (EU) 2022/2473

    (s)

    »driftsstøtte«: støtte, der tager sigte på, eller som rent faktisk øger likviditeten hos en virksomhed, reducerer dens produktionsomkostninger eller forbedrer dens indtjening, navnlig støtte, der udelukkende er beregnet på grundlag af produceret eller afsat mængde, produktpriser, antal producerede enheder eller produktionsmidler

    (t)

    »regioner i den yderste periferi«: de regioner, der er omhandlet i traktatens artikel 349 (27)

    (u)

    »forebyggende foranstaltninger«: foranstaltninger, der træffes over for en dyresygdom eller en invasiv ikkehjemmehørende art, som endnu ikke er indtruffet

    (v)

    »forarbejdning og afsætning«: alle aktiviteter i forbindelse med håndtering, behandling, produktion og distribution, som ligger mellem landings- eller høsttidspunktet og slutproduktstadiet

    (w)

    »beskyttet dyr«: ethvert dyr, bortset fra fisk, der er beskyttet ved enten EU-lovgivning eller national lovgivning

    (x)

    »tilbagebetalingspligtigt forskud«: et lån til et projekt, der udbetales i en eller flere rater, og hvor betingelserne for tilbagebetalingen afhænger af projekts resultater

    (y)

    »risikobegivenheder«: naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, dyresygdomme, angreb af invasive ikkehjemmehørende arter eller skader forvoldt af beskyttede dyrs adfærd

    (z)

    »kystfiskeri af mindre omfang«: fiskeri, der udøves af: a) havfiskerfartøjer og fiskerfartøjer til ferskvandsfiskeri med en længde overalt på under 12 meter, som ikke anvender trukne redskaber som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 (28), eller b) fiskere til fods, herunder skaldyrssamlere

    (æ)

    »projektets eller aktivitetens påbegyndelse«: enten påbegyndelsen af aktiviteten eller af anlægsarbejdet i forbindelse med investeringen eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr eller tjenester eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør projektet eller aktiviteten irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først; køb af jord og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af arbejdet eller aktiviteten

    (ø)

    »kriseramt virksomhed«: en virksomhed, der opfylder kriterierne i afsnit 2.2 i Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (29) eller deres efterfølger.

    (32)

    Foruden definitionerne i dette afsnit gælder også definitionerne i de instrumenter, der er anført i disse retningslinjers punkt (21), (22) og (28), litra a), samt definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 (30) og i artikel 2 i forordning (EU) 2021/1139, hvor det er relevant.

    Kapitel 3

    3.   FORENELIGHEDSVURDERING I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 107, STK. 3, LITRA C)

    (33)

    På grundlag af traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), kan Kommissionen betragte statsstøtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner som forenelig med det indre marked, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

    (34)

    For at vurdere, om statsstøtte i fiskeri- og akvakultursektoren kan betragtes som forenelig med det indre marked, vil Kommissionen mere specifikt afgøre, om støtteforanstaltningen fremmer udviklingen af visse økonomiske aktiviteter (første betingelse) og ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse (anden betingelse).

    (35)

    I dette kapitel præciserer Kommissionen, hvordan den foretager forenelighedsvurderingen. Der fastsættes generelle forenelighedsbetingelser, og, hvor det er relevant, særlige betingelser for støtteordninger og supplerende betingelser for individuel støtte, som er underlagt anmeldelsespligten.

    (36)

    I forbindelse med den vurdering, der er omhandlet i punkt (34), tager Kommissionen følgende i betragtning:

    (a)

    første betingelse: støtten fremmer udviklingen af en økonomisk aktivitet:

    i)

    afgrænsning af den berørte økonomiske aktivitet (afsnit 3.1.1 i dette kapitel)

    ii)

    tilskyndelsesvirkning: støtten skal ændre den berørte virksomheds/de berørte virksomheders adfærd på en sådan måde, at den/de iværksætter yderligere aktiviteter, som den/de ikke ville have iværksat uden støtten eller ville have iværksat i mere begrænset omfang eller på en anden måde (afsnit 3.1.2 i dette kapitel)

    iii)

    støtten er ikke i strid med relevante EU-retlige bestemmelser og principper (afsnit 3.1.3 i dette kapitel)

    (b)

    anden betingelse: støtten påvirker ikke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse:

    i)

    behov for statslig indgriben: støtten skal føre til en væsentlig forbedring, som markedsmekanismerne ikke i sig selv kan give, f.eks. ved at afhjælpe et markedssvigt eller et retfærdigheds- eller samhørighedsproblem, alt efter omstændighederne (afsnit 3.2.1 i dette kapitel)

    ii)

    støttens egnethed: den foreslåede støtte skal være et politikredskab, der egner sig til at fremme den økonomiske aktivitet (afsnit 3.2.2 i dette kapitel)

    iii)

    støttens proportionalitet (begrænsning til det nødvendige minimum): støttebeløbet og -intensiteten skal være begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at fremkalde den ekstra investering eller aktivitet hos den/de berørte virksomheder (afsnit 3.2.3 i dette kapitel)

    iv)

    støttens gennemsigtighed: medlemsstaterne, Kommissionen, de økonomiske aktører og offentligheden skal have let adgang til alle relevante retsakter og til relevante oplysninger om støtte, som ydes i henhold til disse (afsnit 3.2.4 i dette kapitel)

    v)

    undgåelse af støttens uberettigede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen (afsnit 3.2.5 i dette kapitel)

    vi)

    afvejning af de positive og negative virkninger, som støtten kan have for konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne (afvejningstest) (afsnit 3.2.6 i dette kapitel).

    (37)

    Visse kategorier af støtteordninger vil desuden kunne blive underlagt krav om efterfølgende evaluering af deres overordnede virkninger, jf. punkt (326)-(333). I sådanne tilfælde kan Kommissionen begrænse ordningernes varighed (sædvanligvis til højst fire år) med mulighed for efterfølgende genanmeldelse af deres forlængelse.

    (38)

    Disse generelle forenelighedskriterier gælder for al støtte, der falder ind under disse retningslinjer, medmindre der i disse retningslinjers del I, kapitel 3, afsnit 3.1 og 3.2, er fastsat undtagelser på grund af særlige forhold i fiskeri- og akvakultursektoren.

    3.1.   Første betingelse: støtten fremmer udviklingen af en økonomisk aktivitet

    3.1.1.   Støttet økonomisk aktivitet

    (39)

    Kommissionen undersøger på baggrund af oplysninger fra medlemsstaten, hvilken økonomisk aktivitet der vil blive støttet af den anmeldte foranstaltning.

    (40)

    Medlemsstaten skal godtgøre, at støtten tager sigte på at fremme udviklingen af den pågældende økonomiske aktivitet.

    (41)

    Støtte til at forebygge eller mindske de negative virkninger af økonomiske aktiviteter på klimaet eller miljøet eller på den fælles fiskeripolitiks bevarelsesmål kan fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter ved at øge de pågældende økonomiske aktivitets bæredygtighed.

    (42)

    Medlemsstaterne skal redegøre for, om og hvordan støtten bidrager til at nå målene for den fælles fiskeripolitik, og i den forbindelse EHFAF’s mål, og mere specifikt for de forventede fordele ved støtten.

    (43)

    Kommissionen mener, at støtte ydet i overensstemmelse med del II, kapitel 1, afsnit 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4, og del II, kapitel 3, afsnit 3.5, 3.4 og 3.6, i disse retningslinjer kan fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter i fiskeri- og akvakultursektoren, da denne udvikling uden støtten muligvis ikke vil ske i samme omfang.

    Yderligere betingelser ved individuelt anmeldt støtte ydet inden for rammerne af en støtteordning

    (44)

    Hvor der er tale om støtte ydet inden for rammerne af en støtteordning til investeringsprojekter, der skal anmeldes individuelt, skal den støtteydende myndighed redegøre for, hvordan det udvalgte projekt vil bidrage til realisering af ordningens mål. Med henblik herpå vil medlemsstaterne kunne henvise til oplysninger, som støtteansøgeren har givet i sin ansøgning.

    3.1.2.   Tilskyndelsesvirkning

    (45)

    Støtte inden for fiskeri og- akvakultursektoren kan kun anses for at være forenelig med det indre marked, hvis den har en tilskyndelsesvirkning. Med tilskyndelsesvirkning menes, at støtten ændrer en virksomheds adfærd på en sådan måde, at virksomheden iværksætter yderligere aktiviteter, der bidrager til udviklingen af sektoren, og som den ikke ville have iværksat uden støtten, eller som den kun ville have iværksat i mere begrænset omfang eller et på en anden måde. Støtten må imidlertid ikke gå til dækning af omkostningerne ved en aktivitet, som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for den normale forretningsmæssige risiko ved en økonomisk aktivitet.

    (46)

    Medmindre der udtrykkelig er fastsat undtagelser i EU-lovgivningen eller i nærværende retningslinjer, anses statsstøtteforanstaltninger, som blot har til formål at forbedre virksomheders økonomiske situation, men som på ingen måde bidrager til udviklingen af fiskeri- og akvakultursektoren, og navnlig støtte, som udelukkende ydes på grundlag af pris, mængde, produktionsenhed eller produktionsmiddelenhed, for at udgøre driftsstøtte, der er uforenelig med det indre marked. Desuden vil en sådan støtte i sagens natur sandsynligvis også forstyrre de mekanismer, der regulerer det indre marked.

    (47)

    Driftsstøtte og støtte, der tager sigte på at lette opfyldelsen af obligatoriske standarder, er i princippet uforenelig med det indre marked, medmindre der i EU-lovgivningen eller i disse retningslinjer udtrykkeligt er fastsat undtagelser fra dette princip, og i andre behørigt begrundede tilfælde.

    (48)

    Støtte, der er omfattet af del II, kapitel 1, bør være begrænset til at hjælpe virksomheder, som er aktive i fiskeri- og akvakultursektoren, med at overvinde særlige vanskeligheder, som de påføres, til trods for at de har truffet enhver rimelig foranstaltning for at mindske risikoen herfor. Statsstøtte bør ikke bevirke, at støttemodtagerne forledes til at løbe unødige risici. Virksomheder i fiskeri- og akvakultursektoren skal selv bære konsekvenserne af uforsigtige valg af produktionsmetoder eller produkter. Dette princip gælder eksempelvis for del II, kapitel 3, afsnit 3.5, 3.4 og 3.6.

    (49)

    Af de årsager, der er nævnt i punkt (45), finder Kommissionen, at en støtte ikke er forbundet med nogen tilskyndelsesvirkning for den støttemodtagende virksomhed, når arbejdet med det relevante projekt eller den relevante aktivitet allerede er påbegyndt, før den støttemodtagende virksomhed har indgivet støtteansøgningen til de nationale myndigheder.

    (50)

    Støtteansøgningen skal mindst indeholde ansøgerens navn og virksomhedens størrelse, en beskrivelse af projektet eller aktiviteten, herunder gennemførelsesstedet samt start- og afslutningsdato, det beløb, der er nødvendigt for dets gennemførelse, samt de støtteberettigede omkostninger.

    (51)

    Store virksomheder skal desuden i ansøgningen beskrive, hvad situationen ville have været uden støtte, dvs. det kontrafaktiske scenario eller den alternative aktivitet eller det alternative projekt, og fremlægge dokumentation for det kontrafaktiske scenario, der beskrives i ansøgningen. Denne betingelse gælder ikke for kommuner, som er selvstyrende lokale forvaltninger med et årligt budget på mindre end 10 mio. EUR og færre end 5 000 indbyggere.

    (52)

    Ved modtagelsen af en ansøgning skal den støtteydende myndighed kontrollere troværdigheden af denne beskrivelse af det kontrafaktiske scenario og forvisse sig om, at støtten har den krævede tilskyndelsesvirkning. Beskrivelsen af det kontrafaktiske scenario er troværdig, hvis den er realistisk og baseret på de beslutningsparametre, der var gældende på det tidspunkt, hvor den støttemodtagende virksomhed besluttede at iværksætte projektet eller aktiviteten.

    (53)

    Støtte i form af skattefordele anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis støtteordningen giver ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at medlemsstaten skal tage yderligere stilling dertil, og hvis de var vedtaget og trådt i kraft, før arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, er påbegyndt. Sidstnævnte krav gælder dog ikke, hvis det drejer sig om efterfølgerordninger på skatteområdet, hvis foranstaltningen allerede var omfattet af de foregående skattefordelsordninger.

    (54)

    Kravet om tilskyndelsesvirkning gælder ikke, eller en tilskyndelsesvirkning formodes at bestå ved støtte, der ydes som kompensation, f.eks. som omhandlet i del II, kapitel 1, afsnit 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4, og i del II, kapitel 3, afsnit 3.5 og 3.6, og støtte, som opfylder betingelserne i del II, kapitel 2, afsnit 2.1, 2.2 og 2.3.

    Yderligere betingelser for individuelt anmeldt investeringsstøtte og investeringsstøtte til store virksomheder under anmeldte støtteordninger

    (55)

    Foruden de krav, der er nævnt ovenfor i henholdsvis punkt (45) og punkt (48)-(53), skal medlemsstaten ved investeringsstøtte, der skal anmeldes individuelt, og investeringsstøtte til store virksomheder inden for rammerne af en anmeldt ordning fremlægge klar dokumentation for, at støtten har en reel indvirkning på investeringsbeslutningen. For at Kommissionen kan foretage en grundig vurdering, skal medlemsstaten ikke blot fremlægge oplysninger om det støttemodtagende projekt, men også give en udtømmende beskrivelse af det kontrafaktiske scenario, dvs. den situation, hvor den støttemodtagende virksomhed ikke modtager støtte fra nogen offentlig myndighed.

    (56)

    I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til at fremlægge originale og officielle bestyrelsesdokumenter, risikoanalyser (herunder en vurdering af lokaliseringsspecifikke risici), finansielle rapporter, interne forretningsplaner, ekspertudtalelser samt andre undersøgelser vedrørende det pågældende investeringsprojekt. Disse dokumenter skal stamme fra det tidspunkt, hvor der blev truffet beslutning om investeringen eller dens placering. Også efterspørgselsprognoser, omkostningsprognoser, finansielle prognoser, dokumenter, der forelægges et investeringsudvalg, og hvori der gøres rede for forskellige investeringsscenarioer, samt dokumenter, der stilles til rådighed for de finansielle markeder, kan hjælpe medlemsstaterne med at dokumentere tilskyndelsesvirkningen.

    (57)

    I denne sammenhæng vil rentabilitetsvurderingen kunne baseres på almindeligt anvendte metoder inden for den pågældende sektor, f.eks. metoder til at evaluere projektets nettonutidsværdi (NNV) (31), det interne afkast (IRR) (32) eller det gennemsnitlige afkast af den investerede kapital (ROCE). Projektets rentabilitet skal sammenholdes med den støttemodtagende virksomheds normale krav til afkast ved andre investeringsprojekter af samme type. Hvis der ikke findes et sådant benchmark, skal projektets rentabilitet sammenholdes med virksomhedens samlede kapitalomkostninger eller det sædvanlige afkast i den pågældende sektor.

    (58)

    Hvis der ikke findes noget konkret kontrafaktisk scenario, kan der formodes at bestå en tilskyndelsesvirkning, hvis der er et finansieringsgab. Det er tilfældet, når investeringsomkostningerne overstiger nettonutidsværdien af investeringens forventede driftsoverskud beregnet på grundlag af en på forhånd udarbejdet forretningsplan.

    (59)

    Hvis støtten ikke fører til nogen ændring af den støttemodtagende virksomheds adfærd ved at tilskynde til yderligere investering, har den ingen positive virkninger for udviklingen i den pågældende sektor. Støtten vil derfor ikke blive anset for at være forenelig med det indre marked i tilfælde, hvor den samme investering må antages at ville være blevet gennemført uden støtten.

    3.1.3.   Ingen overtrædelse af relevante EU-retlige bestemmelser

    (60)

    Hvis en statsstøtteforanstaltning, de betingelser, der er knyttet hertil (herunder dens finansieringsmetode, når den udgør en integreret del af foranstaltningen), eller den aktivitet, den finansierer, medfører en overtrædelse af en relevant EU-retlig bestemmelse, kan støtten ikke erklæres forenelig med det indre marked (33).

    (61)

    I fiskeri- og akvakultursektoren gælder det navnlig:

    (a)

    statsstøtte til fiskeriaktiviteter, som indebærer en alvorlig overtrædelse som omhandlet i artikel 42 i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (34) eller artikel 90 i forordning (EF) nr. 1224/2009 (35), og som udgør eller støtter ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) (36)

    (b)

    statsstøtte til drift, forvaltning eller ejerskab af et fiskerfartøj, som er opført på Unionens liste over IUU-fartøjer, jf. artikel 40, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1005/2008, eller et fartøj, som fører et flag fra et land, der er opført på listen over ikkesamarbejdende tredjelande, jf. nævnte forordnings artikel 33

    (c)

    statsstøtte, som fører til manglende overholdelse af reglerne i forordning (EU) 1379/2013 (37) vedrørende den fælles markedsordning (38), eller

    (d)

    statsstøtte, som fører til en forøgelse af fiskerikapaciteten eller bygning af nye fartøjer, som direkte og automatisk medfører manglende overholdelse fra medlemsstaternes side af artikel 22, stk. 7, i forordning (EU) 1380/2013 og de fiskerikapacitetslofter, der er anført i bilag II hertil.

    (62)

    Derudover kan statsstøtte ikke erklæres forenelig med det indre marked, hvis ydelsen heraf er betinget af, at den støttemodtagende virksomhed gør brug af nationale produkter eller tjenester, eller hvis den begrænser den støttemodtagende virksomheds mulighed for at udnytte forsknings-, udviklings- og innovationsresultaterne i andre medlemsstater.

    (63)

    Kommissionen vil ikke godkende støtte til eksportrelaterede aktiviteter rettet mod tredjelande eller medlemsstater, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, støtte, som er betinget af anvendelse af indenlandske frem for importerede produkter, eller støtte til oprettelse og drift af et distributionsnet eller til afholdelse af alle andre udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed. Støtte til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for lancering af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

    (64)

    Statsstøtteanmeldelser bør indeholde oplysninger om, hvordan de nationale myndigheder vil kontrollere overholdelsen af punkt (61)-(63).

    3.2.   Anden betingelse: støtten påvirker ikke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse

    (65)

    I henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner erklæres forenelig med det indre marked, når den »ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse«.

    (66)

    I dette afsnit fastsættes metoden, hvorefter Kommissionens udøver sin skønsbeføjelse til at foretage vurderinger ud fra den anden betingelse for forenelighedsvurderingen i punkt (36)(b).

    (67)

    Det ligger grundlæggende i statsstøtteforanstaltningers natur, at de fører til konkurrencefordrejninger og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. For at fastslå, om støttens fordrejende virkninger er begrænset til et minimum, undersøger Kommissionen, om støtten er nødvendig, velegnet, forholdsmæssig og gennemsigtig.

    (68)

    Derefter undersøger Kommissionen den pågældende støttes virkninger på konkurrencen og samhandelsvilkårene. Kommissionen foretager derefter en afvejning af støttens positive og negative virkninger på konkurrencen og samhandelen. Hvis de positive virkninger opvejer de negative, erklærer Kommissionen støtten forenelig med det indre marked.

    3.2.1.   Behov for statslig indgriben

    (69)

    For at kunne vurdere, om statsstøtte er nødvendig for at opfylde det tiltænkte mål, er det først nødvendigt at diagnosticere problemet. Statsstøtte skal målrettes de situationer, hvor støtten kan føre til en væsentlig udvikling, som markedsmekanismerne ikke i sig selv kan give. Der kan f.eks. være tale om afhjælpning af et markedssvigt, som påvirker den støttede aktivitet eller investering.

    (70)

    Statsstøtte kan under visse omstændigheder korrigere markedssvigt og derved gøre markederne mere velfungerende og fremme konkurrenceevnen. Det gælder ikke mindst i en kontekst, hvor der kun er begrænsede offentlige midler til rådighed.

    (71)

    I forbindelse med disse retningslinjer mener Kommissionen, at markedet kan anses for ikke at give de ønskede resultater uden statens indgriben, når støtten opfylder de særlige betingelser i del I, kapitel 2, afsnit 2.3, og i del II, kapitel 1, afsnit 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4, og kapitel 2, afsnit 2.2. Derfor vil en sådan støtte blive anset for nødvendig.

    3.2.2.   Støttens egnethed

    (72)

    Den foreslåede støtteforanstaltning skal være et politikredskab, der egner sig til at fremme den økonomiske aktivitet. Der kan være andre og bedre egnede instrumenter til at nå målene med støtten, f.eks. lovgivning, markedsbaserede instrumenter, infrastrukturudvikling og forbedring af rammevilkårene for sektoren. Medlemsstaten skal godtgøre, at støtten og dens udformning er egnet til at nå målet for den foranstaltning, som støtten er rettet mod.

    (73)

    Kommissionen finder, at støtteforanstaltninger, som opfylder de særlige betingelser i del I, kapitel 2, afsnit 2.3, i del II, kapitel 1, afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5, og i del I, kapitel 2, afsnit 2.2, er et velegnet politikinstrument. Støtteforanstaltninger af samme type som en operation, der er støtteberettiget efter forordning (EU) 2021/1139, er velegnede, hvis de opfylder de relevante bestemmelser i nævnte forordning.

    (74)

    I andre tilfælde, der ikke falder ind under punkt (73), skal medlemsstaterne godtgøre, at der ikke findes andre mindre fordrejende politiske virkemidler.

    (75)

    Hvis en medlemsstat beslutter at indføre en foranstaltning som omhandlet i del II, kapitel 3, og den samme operation samtidig indgår i det relevante EHFAF-program, bør medlemsstaten redegøre for fordelene ved et sådant nationalt støtteinstrument i forhold til den relevante operation i EHFAF-programmet.

    Egnethed i forhold til andre former for støtte

    (76)

    Støtte kan ydes under forskellige former. Medlemsstaterne skal imidlertid sikre, at støtten ydes under den form, der må antages at skabe færrest samhandels- og konkurrencefordrejninger.

    (77)

    Kommissionen finder, at støtte ydet i den form, der er fastsat i disse retningslinjer, eller i form af den respektive EHFAF-operation i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1139, er en velegnet form for støtte.

    (78)

    Hvis støtten ydes i en form, der giver en direkte økonomisk fordel (f.eks. direkte tilskud, fritagelser for eller nedsættelser af afgifter eller socialsikrings- eller andre obligatoriske bidrag), skal medlemsstaten godtgøre, hvorfor andre, potentielt mindre fordrejende former for støtte, såsom tilbagebetalingspligtige forskud eller støtteformer baseret på lån eller kapitalinstrumenter (f.eks. rentelettede lån eller rentetilskud, statsgarantier, erhvervelse af kapitalinteresser eller alternative kapitalindsprøjtninger på favorable vilkår) er mindre egnede.

    (79)

    Vurderingen af støttens forenelighed med det indre marked berører ikke de gældende regler om offentlige udbud og principperne om en gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende udvælgelse af tjenesteudbyderen.

    3.2.3.   Støttens proportionalitet

    (80)

    Støtte i fiskeri- og akvakultursektoren anses for at være proportional, når støttebeløbet til den enkelte støttemodtagende virksomhed er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at gennemføre den støttede aktivitet.

    Maksimale støtteintensiteter og støttebeløb

    (81)

    For at en støtte kan anses for at være proportional, finder Kommissionen principielt, at støttebeløbet ikke må overstige de støtteberettigede omkostninger.

    (82)

    For at skabe forudsigelighed og lige vilkår fastsættes der maksimale støtteintensiteter i disse retningslinjer.

    (83)

    Når de støtteberettigede omkostninger er korrekt beregnet, og de maksimale støtteintensiteter eller de maksimale støttebeløb i afsnittene i del II i disse retningslinjer er overholdt, anses proportionalitetskriteriet for at være opfyldt.

    (84)

    For de kategorier af foranstaltninger, der er omfattet af forordning (EU) 2022/2473, jf. del I, kapitel 2, afsnit 2.3, anses princippet om støttens proportionalitet for at være efterlevet, hvis støttebeløbet ikke overstiger den maksimale intensitet for offentlige støtte, der er fastsat i nævnte forordning og bilag IV hertil. Hvis en støtteforanstaltning går ud over, hvad der er fastsat i forordning (EU) 2022/2473, skal medlemsstaten godtgøre, at støtten er berettiget og nødvendig.

    (85)

    Den støtteydende myndighed skal ved støttens tildeling beregne den maksimale støtteintensitet og det maksimale støttebeløb. Der skal foreligge klar, specificeret og aktuel dokumentation for de støtteberettigede omkostninger. Ved beregningen af støtteintensiteten eller støttebeløbet og de støtteberettigede omkostninger skal alle anvendte tal opgøres før ethvert fradrag af skatter eller andre afgifter.

    (86)

    Merværdiafgift (moms) er ikke en støtteberettiget omkostning, undtagen hvor der ifølge national lovgivning er tale om ikkerefusionsberettiget moms.

    (87)

    Ydes støtten i form af andet end tilskud, svarer støttebeløbet til støttens bruttosubventionsækvivalent.

    (88)

    Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til værdien på det tidspunkt, hvor den blev ydet. De støtteberettigede omkostninger tilbagediskonteres til deres værdi på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringsformål, er den gældende kalkulationsrente på støttetidspunktet.

    (89)

    Hvis støtten ydes i form af skattefordele, sker tilbagediskonteringen på grundlag af de kalkulationsrenter, der gælder på de forskellige tidspunkter, hvor skattefordelen får virkning.

    (90)

    Med undtagelse af del II, kapitel 1 og 3, kan der ydes støtte efter følgende forenklede omkostningsmuligheder:

    (a)

    enhedsomkostninger

    (b)

    faste beløb

    (c)

    finansiering efter fast takst.

    (91)

    Støttebeløbet fastsættes på en af følgende måder:

    (a)

    en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar beregningsmetode baseret på:

    i)

    statistiske data, andre objektive oplysninger eller en sagkyndig vurdering eller

    ii)

    verificerede historiske data for individuelle støttemodtagende virksomheder eller

    iii)

    anvendelse af individuelle støttemodtagende virksomheders sædvanlige praksis for omkostningsberegning

    (b)

    i overensstemmelse med de regler for anvendelse af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation.

    (92)

    Ved EU-medfinansierede foranstaltninger kan de støtteberettigede omkostninger beregnes i overensstemmelse med de forenklede omkostningsmodeller, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1060.

    (93)

    Ved vurdering af støttens forenelighed vil Kommissionen desuden se på, om den støttemodtagende virksomhed har tegnet eller kunne have tegnet en forsikring. Ved støtte til kompensation for tab forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, bør den maksimale støtteintensitet for at undgå risikoen for konkurrencefordrejninger kun gælde for en virksomhed, der ikke kan opnå dækning for sådanne tab gennem en forsikring. De støttemodtagende virksomheder bør derfor tilskyndes til så vidt muligt at tegne forsikringer for derigennem at fremme en bedre risikostyring.

    Yderligere betingelser for individuelt anmeldt investeringsstøtte og investeringsstøtte til store virksomheder under anmeldte støtteordninger

    (94)

    Som hovedregel anses anmeldelsespligtig individuel investeringsstøtte for at være begrænset til det nødvendige minimum, hvis støttebeløbet svarer til de nettomeromkostninger, der er forbundet med at gennemføre investeringen i det pågældende område, i forhold til det kontrafaktiske scenario uden støtten (39) med de maksimale støtteintensiteter som loft. Ved investeringsstøtte, der ydes til store virksomheder inden for rammerne af en anmeldt støtteordning, skal medlemsstaterne ligeledes sikre sig, at støtten begrænses til et minimum ud fra en »nettomeromkostningsbetragtning« med de maksimale støtteintensiteter som loft.

    (95)

    Støttebeløbet bør ikke overstige det minimum, der er nødvendigt for at gøre projektet tilstrækkeligt rentabelt, dvs. at støtten ikke må generere et større internt afkast (IRR), end virksomheden normalt opnår ved andre investeringsprojekter af samme type, eller, hvor der ikke foreligger oplysninger om et sådant afkast, et større IRR end virksomhedens samlede kapitalomkostninger eller det sædvanlige afkast i den pågældende sektor.

    (96)

    Ved ydelse af investeringsstøtte til store virksomheder inden for rammerne af en anmeldt ordning skal medlemsstaten sikre, at støttebeløbet svarer til de nettomeromkostninger, der er forbundet med at gennemføre investeringen i det pågældende område, i forhold til det kontrafaktiske scenario uden støtten. Den metode, der er beskrevet i punkt (95), skal bruges med de maksimale støtteintensiteter som loft.

    (97)

    Ved anmeldelser af individuel investeringsstøtte vil Kommissionen kontrollere, at støttebeløbet ikke overstiger det minimum, der er nødvendigt for at gøre projektet tilstrækkeligt rentabelt, jf. punkt (95). Vurderingen af, om støtten står i et rimeligt forhold til formålet, kan også baseres på beregninger til vurdering af støttens tilskyndelsesvirkning. Medlemsstaten skal godtgøre, at støtten står i et rimeligt forhold til formålet, ved at fremlægge dokumentation herfor, f.eks. af den i punkt (56) omhandlede art.

    (98)

    De supplerende betingelser i punkt (94)-(97) gælder ikke for kommuner, som er selvstyrende lokale forvaltninger med et årligt budget på mindre end 10 mio. EUR og færre end 5 000 indbyggere, jf. punkt (51).

    Kumulering af støtte

    (99)

    Der kan ydes støtte sideløbende under flere støtteordninger, eller den kan kumuleres med ad hoc-støtte, forudsat at den samlede statsstøtte til en aktivitet eller et projekt ikke overstiger den støtteintensitet og de støttebeløb, der er fastsat i disse retningslinjer.

    (100)

    Støtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kumuleres med anden statsstøtte, så længe denne støtte vedrører andre identificerbare støtteberettigede omkostninger. Støtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kun kumuleres med anden statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvad enten de overlapper delvist eller helt, på betingelse af, at en sådan kumulering ikke medfører en overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det maksimale støttebeløb, der finder anvendelse på denne type støtte i henhold til disse retningslinjer.

    (101)

    Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, som ydes efter disse retningslinjer, kan kumuleres med enhver anden statsstøtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger. Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kumuleres med anden statsstøtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger op til den højeste relevante finansieringstærskel, som under de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde gælder i henhold til disse retningslinjer eller andre statsstøtteretningslinjer eller -rammebestemmelser, gruppefritagelsesforordninger eller afgørelser vedtaget af Kommissionen.

    (102)

    Statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren må ikke kumuleres med betalinger som omhandlet i forordning (EU) 2021/1139 til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering ville medføre en overskridelse af de maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb, der er fastsat i disse retningslinjer.

    (103)

    Når EU-finansiering, som forvaltes centralt af EU-institutioner, EU-agenturer, EU-kontorer, EU-fællesforetagender eller andre EU-organer, og som ikke direkte eller indirekte er underlagt medlemsstatens kontrol, kombineres med statsstøtte, er det kun statsstøtten, der skal tages hensyn til ved afgørelsen af, om anmeldelsestærsklerne, de maksimale støtteintensiteter og støttebeløb er overholdt. Dog må den samlede offentlige finansiering af de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstige de mest favorable finansieringssatser, der er fastsat i de gældende EU-bestemmelser.

    (104)

    Støtte, der godkendes efter disse retningslinjer, må ikke kumuleres med de minimis-støtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering ville medføre en overskridelse af de maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb, der er fastsat i disse retningslinjer.

    3.2.4.   Gennemsigtighed

    (105)

    Medlemsstaterne skal sørge for at offentliggøre (40) følgende oplysninger i Kommissionens modul for gennemsigtighed i statsstøtte (41) eller på et centralt nationalt eller regionalt statsstøttewebsted:

    (a)

    støtteordningens fulde ordlyd og gennemførelsesbestemmelser eller den individuelle støttes retsgrundlag eller et link hertil

    (b)

    den eller de støtteydende myndighed(er)s identitet

    (c)

    de enkelte støttemodtageres navne, støttebeløb og -form til hver enkelt støttemodtager, dato for støttens tildeling, virksomhedstype (SMV/stor virksomhed), støttemodtagerens region (på NUTS II-niveau) og primære aktivitetssektor (NACE, på koncernplan). Der kan gives dispensation for dette krav ved tildelinger af individuel støtte, der ikke overstiger en tærskel på 10 000 EUR (42).

    (106)

    Hvis der er tale om støtteordninger i form af skattefordele, kan oplysningerne om individuel støtte gives inden for følgende trancher (i mio. EUR): 0,01-0,03, over 0,03-0,5, over 0,5-1, over 1-2, over 2.

    (107)

    Disse oplysninger skal offentliggøres efter vedtagelsen af støtteafgørelsen, opbevares i mindst 10 år og være frit tilgængelige for den almindelige offentlighed (43).

    (108)

    Af hensyn til gennemsigtigheden skal medlemsstaterne foretage de rapporteringer, der er omhandlet i disse retningslinjers del III, afsnit 4.

    3.2.5.   Undgåelse af urimelige negative virkninger på konkurrence og samhandel

    (109)

    Støtte til fiskeri- og akvakultursektoren kan potentielt resultere i fordrejning af produktmarkederne. Nogle former for støtte kan give anledning til problemer med hensyn til opbygning af overkapacitet på markeder i tilbagegang i forbindelse med primærproduktion af fiskevarer (44) og akvakulturprodukter samt forarbejdning og afsætning heraf. Hvis støtten skal kunne anses for at være forenelig med det indre marked, skal støttens negative virkninger i form af konkurrencefordrejninger og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne være begrænsede eller undgås. Kommissionen finder, at de negative virkninger for konkurrence og samhandel i princippet er begrænset til et minimum, når støtten opfylder de særlige betingelser i del I, kapitel 2, afsnit 2.3, i del II, kapitel 1, afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5, og i del I, kapitel 2, afsnit 2.2.

    (110)

    Medlemsstaterne bør indsende dokumentation, som sætter Kommissionen i stand til at identificere de(t) pågældende produktmarked(er), dvs. de(t) marked(er), der berøres af en adfærdsændring hos den støttemodtagende virksomhed. I forbindelse med vurderingen af støttens negative virkninger vil analysen af konkurrencefordrejninger fokusere på, hvilke virkninger støtten kan forventes at have for konkurrencen på de berørte produktmarkeder (45) i fiskeri- og akvakultursektoren.

    (111)

    For det første vil støttens negative virkninger være mindre, og risikoen for uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger være mere begrænset, når støtten er målrettet, proportional og begrænset til nettomeromkostningerne. For det andet skal Kommissionen fastslå maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb. Formålet er at forhindre brug af statsstøtte til projekter, hvor støttebeløbet udgør en meget stor andel af de støtteberettigede omkostninger og dermed kan virke særligt konkurrencefordrejende. Generelt gælder, at jo større positive virkninger det støttede projekt kan forventes at give, og jo større støttebehovet er, desto højere er loftet over støtteintensiteten.

    (112)

    Men selv hvor støtten er nødvendig og proportional, kan den føre til ændringer i den støttemodtagende virksomheds adfærd, som kan fordreje konkurrencen. Sandsynligheden herfor er særlig stor i fiskeri- og akvakultursektoren, idet den adskiller sig fra andre markeder på grund af sektorens særlige struktur, der er kendetegnet ved et stort antal små virksomheder og det forhold, at fiskeribestande er en fælles og begrænset ressource. På sådanne markeder er der stor risiko for konkurrencefordrejninger, også selv om der kun er tale om små støttebeløb.

    Investeringsstøtteordninger til forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter

    (113)

    Da investeringsstøtte til virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, har tendens til at have nogenlunde samme fordrejende virkninger for konkurrence og samhandel som støtte til virksomheder, der er aktive i andre sektorer, f.eks. inden for fødevareforarbejdning, bør de almindelige konkurrencepolitiske principper angående konkurrencefordrejning og samhandelspåvirkning også finde anvendelse på disse sektorer. Derfor skal betingelserne i punkt (114)-(124) overholdes med hensyn til investeringsstøtte til forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter.

    (114)

    Investeringsstøtteordninger må ikke føre til betydelige konkurrence- og samhandelsfordrejninger. Selv hvor sådanne fordrejninger (når alle betingelser for investeringsstøtte er opfyldt) kan anses for at være begrænsede på et individuelt plan, kan der på det kumulative plan være tale om betydelige fordrejninger. For investeringsstøtteordninger, der er målrettet efter bestemte sektorer, kan risikoen for sådanne fordrejninger være endnu mere udtalt.

    (115)

    Medlemsstaten skal derfor dokumentere, at enhver negativ virkning vil blive begrænset mest muligt, bl.a. i relation til de enkelte projekters størrelse, det individuelle og de kumulative støttebeløb, de forventede støttemodtagende virksomheder samt de støttemodtagende sektorer. Den kan indsende eventuelle konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer af tilsvarende ordninger for at sætte Kommissionen i stand til at vurdere de sandsynlige negative virkninger.

    Individuelt anmeldelsespligtig investeringsstøtte til forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter og investeringsstøtte til store virksomheder under anmeldte ordninger

    (116)

    I sin vurdering af de negative virkninger af individuel investeringsstøtte eller investeringsstøtte til store virksomheder under anmeldte støtteordninger lægger Kommissionen særlig vægt på negative virkninger i relation til opbygning af overkapacitet på markeder i tilbagegang, exitbarrierer og begrebet betydelig markedsstyrke. Disse negative virkninger er beskrevet nedenfor i punkt (117)-(124) og skal vejes op imod støttens positive virkninger.

    (117)

    Med henblik på identificering og vurdering af de potentielle konkurrence- og handelsfordrejninger skal medlemsstaterne indsende dokumentation, som sætter Kommissionen i stand til at identificere det pågældende produktmarked (dvs. de produkter, der påvirkes af en adfærdsændring hos støttemodtageren) og identificere de berørte konkurrenter og kunder/forbrugere. Det relevante produkt er normalt det produkt, som investeringsprojektet omfatter (46). Når projektet vedrører et mellemprodukt, og en betydelig del af produktionen ikke afsættes på markedet, kan »det pågældende produkt« også omfatte produkter fremstillet i efterfølgende produktionsled. Det relevante produktmarked omfatter det pågældende produkt og de produkter, der betragtes som substituerbare herfor af enten forbrugeren (i kraft af produktets egenskaber, pris og anvendelsesformål) eller producenten (i kraft af fleksibel anvendelse af produktionsudstyret).

    (118)

    Kommissionen vurderer de potentielle fordrejninger ud fra forskellige kriterier, bl.a. markedsforholdene for det relevante produkt, situationen på markedet (vækstmarked eller marked i tilbagegang), processen for udvælgelsen af den støttemodtagende virksomhed, barrierer for adgang til og udtræden fra markedet og produktdifferentiering.

    (119)

    Hvis en virksomhed systematisk har haft behov for statsstøtte, kan det være et tegn på, at den ikke er i stand til at klare sig i konkurrencen på egen hånd, eller at den begunstiges urimeligt i forhold til sine konkurrenter.

    (120)

    Kommissionen sondrer mellem to hovedkategorier af potentielle negative virkninger på produktmarkeder:

    (a)

    de tilfælde, hvor der sker en betydelig kapacitetsudvidelse, som fører til overkapacitet eller forøgelse af eksisterende overkapacitet, især på markeder i tilbagegang, og

    (b)

    de tilfælde, hvor støttemodtageren har betydelig markedsstyrke.

    (121)

    Ved vurderingen af, om støtten medvirker til at skabe eller opretholde ineffektive markedsstrukturer, vil Kommissionen se på, hvor stor en forøgelse af produktionskapaciteten projektet er med til at skabe, og om markedet er underpræsterende.

    (122)

    Hvis markedet er i vækst, er der normalt mindre grund til bekymring for, at støtten vil hæmme de dynamiske incitamenter eller lægge hindringer i vejen for at komme ind på eller træde ud af markedet.

    (123)

    Der er større grund til bekymring, når der er tale om markeder i tilbagegang. Kommissionen sondrer mellem de tilfælde, hvor markedet i et langsigtet perspektiv er præget af strukturel tilbagegang (dvs. er præget af en faldende efterspørgsel), og de tilfælde, hvor markedet er i relativ tilbagegang (dvs. har en positiv vækstrate, men ikke kommer op over en benchmarkvækst).

    (124)

    Hvorvidt et marked er underpræsterende vil normalt blive fastslået ved sammenligning med EØS’ BNP over de tre år, der går forud for projektets start (benchmarksats). Det kan også fastslås på baggrund af vækstprognoser for de kommende 3-5 år. Indikatorerne herfor kan være den forventede fremtidige vækst på det relevante marked og den hermed forbundne udnyttelse af kapaciteten, samt den virkning, kapacitetsforøgelsen kan forventes af få på konkurrenterne målt på priser og avancer.

    3.2.6.   Vurdering af støttens positive og negative virkninger (afvejningstest)

    (125)

    Kommissionen foretager en vurdering af, om støttens positive virkninger opvejer de konstaterede negative virkninger på konkurrencen og samhandelen. Kommissionen konkluderer kun, at støtten er forenelig med det indre marked, hvis de positive virkninger opvejer de negative.

    (126)

    I de tilfælde, hvor den foreslåede støtte ikke afhjælper et veldefineret markedssvigt på en velegnet og proportional måde, vil de negative fordrejende virkninger typisk opveje støttens positive virkninger, og Kommissionen vil således være tilbøjelig til at fastslå, at den foreslåede støtte er uforenelig med det indre marked.

    (127)

    Som led i sin vurdering af støttens positive og negative virkninger tager Kommissionen hensyn til støttens indvirkning på opfyldelsen af målsætningerne for den fælles fiskeripolitik som fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og som omhandlet i EHFAF. Det vigtigste mål under den fælles fiskeripolitik er at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og om at bidrage til fødevareforsyningssikkerheden (artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013) samt med målet om at sikre sammenhæng med Unionens miljølovgivning (artikel 2, stk. 5, litra j), i forordning (EU) nr. 1380/2013). Foranstaltninger, som strider imod disse målsætninger, vil sandsynligvis ikke have positive virkninger på den fælles fiskeripolitik, og kan have negative virkninger på konkurrencen og samhandelen på grund af de begrænsede ressourcer, som virksomhederne i sektoren konkurrerer om. Der vil derfor næppe kunne foretages en positiv afvejning i forbindelse med sådanne foranstaltninger. I den forbindelse vil Kommissionen lægge særlig vægt på risikoen for forøgelse af fiskerikapaciteten, overfiskning eller flytning af fiskeriindsatsen, ligesom den vil være særlig opmærksom på balancen mellem fiskerikapaciteten og fiskerimulighederne.

    (128)

    Eftersom støtte, der opfylder betingelserne i del I, kapitel 2, afsnit 2.3, og i del II, kapitel 1, afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5, samt kapitel 2, afsnit 2.2, indvirker positivt på udviklingen i fiskeri- og akvakultursektoren, mener Kommissionen, at dens negative virkninger på konkurrencen og samhandelen er begrænset til et minimum.

    (129)

    For statsstøtte, der medfinansieres af EHFAF, vil Kommissionen gå ud fra, at der er fastslået positive virkninger.

    (130)

    Støtte, som bidrager til bevarelsespolitiske mål ved at udfase de undtagelse, der i øjeblikket er tilladt efter reglerne for den fælles fiskeripolitik, f.eks. undtagelser fra landingsforpligtelsen, vil blive anset for at have en positiv indvirkning på målsætningerne for den fælles fiskeripolitik.

    (131)

    Kommissionen vil også anse støtte, der bidrager til miljøpolitiske målsætninger, og som kan knyttes til bevarelsesindsatsen ved at bidrage til en god miljøtilstand, gennemførelse og overvågning af beskyttede havområder, gennemførelse af foranstaltninger til genoprettelse af vandløbs kontinuitet inden for rammerne af rammedirektiv 2000/60/EF (47), eller direktiv (EU) 2019/904 (48) for fiskeredskaber/plast, eller oprettelse af en ramme for prioriterede rammeforanstaltninger i forbindelse med Natura 2000, for at bidrage positivt til målsætningerne for den fælles fiskeripolitik.

    (132)

    Kommissionen vil i forbindelse med afvejningen tage særlig hensyn til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, herunder princippet om ikke at gøre væsentlig skade, eller andre sammenlignelige metoder, f.eks. den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning, jf. artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Den fælles fiskeripolitik består af retsakter, som fastsætter en holistisk fiskeriforvaltningsramme, som kræver, at der findes den rette balance mellem økologiske, sociale og økonomiske bæredygtighedskriterier.

    (133)

    Hvor det er relevant kan Kommissionen også tage hensyn til, hvorvidt den foreslåede støtte medfører andre positive eller negative virkninger. Hvis disse andre positive virkninger afspejler målene for andre EU-politikker, f.eks. den europæiske grønne pagt, herunder en bæredygtig blå økonomi (49), jord til bord-strategien (50), handlingsplanen for den cirkulære økonomi (51), biodiversitetsstrategien (52), EU-handlingsplanen for nulforurening af vand, luft og jord (53), strategien for tilpasning til klimaændringer (54), eller målene vedrørende energieffektivitet (55), meddelelsen om Europas digitale fremtid i støbeskeen (56), kan den foreslåede støtte, der er tilpasset disse EU-politikker, antages at have sådanne bredere positive virkninger.

    (134)

    Til gengæld vil støtte, som bidrager til en forøgelse af fiskerikapaciteten eller resulterer i overfiskning eller i en flytning af fiskeriindsatsen, som kan føre til en sådan overfiskning (jf. punkt (4) i retningslinjerne), formentlig undergrave målsætningerne for den fælles fiskeripolitik. I betragtning af fiskerisektorens retlige og økonomiske sammenhæng, hvor virksomhederne konkurrerer om begrænsede ressourcer, vil foranstaltninger med sådanne virkninger, der i princippet betragtes som skadelige, sandsynligvis ikke medføre en positiv afvejning.

    (135)

    Med undtagelse af støtte, som udtrykkeligt er omfattet af disse retningslinjer, vil afvejningen sandsynligvis ikke give et positivt resultat for følgende støttetyper, der i princippet betragtes som skadelige:

    (a)

    støtte, der forøger et fiskerfartøjs fiskerikapacitet

    (b)

    støtte til erhvervelse af udstyr, der øger et fiskerfartøjs evne til at spore fisk

    (c)

    støtte til bygning, erhvervelse eller import af fiskerfartøjer

    (d)

    støtte til overførsel eller omflagning af fiskerfartøjer til tredjelande, herunder gennem oprettelse af joint ventures med partnere i tredjelande

    (e)

    støtte til midlertidigt eller endeligt ophør med fiskeriaktiviteter

    (f)

    støtte til undersøgende fiskeri

    (g)

    støtte til overførsel af en virksomheds ejerskab

    (h)

    støtte til direkte udsætning, medmindre der er tale om forsøg med udsætning

    (i)

    støtte til bygning af nye havne eller nye auktionshaller med undtagelse af nye landingssteder

    (j)

    støtte i forbindelse med markedsinterventionsmekanismer, der sigter mod en midlertidig eller endelig tilbagetrækning af fiskevarer eller akvakulturprodukter fra markedet med det formål at begrænse udbuddet for at undgå prisfald eller for at presse priserne op, og som ikke er i overensstemmelse med artikel 30 og 31 i forordning (EU) nr. 1379/2013

    (k)

    støtte til investeringer om bord på fiskerfartøjer, der er nødvendige for at opfylde kravene i henhold til gældende EU-ret på tidspunktet for indgivelse af støtteansøgningen, herunder krav i henhold til Unionens forpligtelser i forbindelse med regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

    (l)

    støtte til investeringer om bord på fiskerfartøjer, der har udført fiskeriaktiviteter i mindre end 60 dage om året i de to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet

    (m)

    støtte til udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor på at fiskerfartøj.

    (136)

    Afvejningen vil sandsynligvis ikke give et positivt resultat ved støtteforanstaltninger, der ikke:

    (a)

    sikrer, at ansøgeren om statsstøtte eller, hvis der ikke skal indgives en støtteansøgning, en tilsvarende retsakt ikke fastsætter, at den støttemodtagende virksomhed overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik og fortsat efterlever dem i hele projektets gennemførelsesperiode og i en periode på fem år, efter at den sidste betaling til modtageren er foretaget, og

    (b)

    fastsætter, at en støttemodtagende virksomhed, der ikke har opfyldt kravene i punkt (a), eller som har begået en eller flere af de strafbare handlinger på miljøområdet, der er fastsat i artikel 3 og 4 i direktiv 2008/99/EF (57), hvis støtteansøgningen indgives efter artikel 32-39 i forordning (EU) 2022/2473, som konstateret af den kompetente nationale myndighed, i den periode, der er angivet i punkt (a), mister retten til at ansøge om støtte og skal tilbagebetale støtten proportionalt i forhold til den manglende efterlevelse eller overtrædelsen.

    (137)

    Bestemmelserne i punkt (136) finder ikke anvendelse i forbindelse med:

    støtte, der opfylder de særlige betingelser i del II, kapitel 1, afsnit 1.1, i disse retningslinjer, eller

    støtte til dækning af omkostningerne ved forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme i akvakultur som fastsat i disse retningslinjers del II, kapitel 1, afsnit 1.3.

    (138)

    For så vidt angår støttekategorierne i del I, kapitel 2, afsnit 2.1.2 og 2.2, samt i afsnit 2.3, punkt (24), og del II, kapitel 2, afsnit 2.1 og 2.3, samt kapitel 3 i disse retningslinjer vil Kommissionens afvejning tage udgangspunkt i støtteforanstaltningens konstaterede negative virkninger på konkurrence og samhandel og den planlagte støttes positive virkninger på de støttede økonomiske aktiviteter, herunder dens bidrag til målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og, inden for rammerne af denne politik, målsætningerne for EHFAF.

    DEL II

    STØTTEKATEGORIER

    Kapitel 1

    1.   STØTTE TIL RISIKO- OG KRISESTYRING

    1.1.   Støtte, der har til formål at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder

    (139)

    Kommissionen vil anse støtte, der har til formål at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2, litra b), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (140)

    »Naturkatastrofe« og »usædvanlig begivenhed« som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 2, litra b), udgør undtagelser fra det generelle forbud mod statsstøtte i det indre marked i traktatens artikel 107, stk. 1. Derfor har Kommissionen altid fulgt den praksis, at de to begreber skal fortolkes snævert. Dette er blevet stadfæstet af EU-Domstolen (58).

    (141)

    I forbindelse med statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren har Kommissionen hidtil anerkendt, at særlig voldsomme storme og oversvømmelser, især oversvømmelser som følge af, at floder eller søer går over deres bredder, kan betragtes som naturkatastrofer. I henhold til forordning (EU) 2022/2473 er det desuden muligt at gruppefritage følgende typer naturkatastrofer: jordskælv, laviner, jordskred, oversvømmelser, tornadoer, orkaner, vulkanudbrud og naturligt opståede ukontrollable brande.

    (142)

    Følgende begivenheder er eksempler på usædvanlige begivenheder, som Kommissionen har anerkendt i forbindelse med sager, der ikke hører ind under fiskeri- og akvakultursektoren: krig, interne uroligheder, strejker samt, med et vist forbehold og afhængigt af deres omfang, alvorlige industri- eller atomkraftulykker og brande, der forårsager udbredte tab. Udbrud af dyresygdomme eller planteskadegørere betragtes i princippet ikke som en usædvanlig begivenhed.

    (143)

    Kommissionen vil fortsat vurdere planer om ydelse af statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 2, litra b), fra sag til sag og under hensyntagen til sin hidtidige praksis på dette område.

    (144)

    Støtte, der ydes i henhold til bestemmelserne i dette afsnit, skal desuden opfylde følgende betingelser:

    (a)

    den indtrufne begivenhed skal være officielt anerkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat som en naturkatastrofe eller en usædvanlig begivenhed, og

    (b)

    der skal bestå en direkte årsagsforbindelse mellem naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed og den skade, som virksomheden har lidt.

    (145)

    Medlemsstaterne kan, hvor det er hensigtsmæssigt, på forhånd fastsætte kriterier for, hvornår en sådan officiel anerkendelse efter punkt (144), litra a), anses for givet.

    (146)

    Støtten skal udbetales direkte til den berørte virksomhed eller til en producentsammenslutning eller -organisation, som virksomheden er medlem af. Hvis støtten udbetales til en producentsammenslutning eller -organisation, må støttebeløbet ikke overstige det støttebeløb, virksomheden er berettiget til.

    (147)

    Støtteordningerne skal være indført senest tre år efter, at begivenheden indtraf, og støtten skal være udbetalt senest fire år efter, at begivenheden indtraf. Ved konkrete naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder vil Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde godkende særskilt anmeldt støtte, der fraviger denne regel, f.eks. når det er begrundet i begivenhedens art og/eller omfang eller det forhold, at skaden først har manifesteret sig senere eller fortsat manifesterer sig.

    (148)

    For at muliggøre hurtig krisestyring vil Kommissionen godkende på forhånd indførte rammestøtteordninger, der tager sigte på at kompensere for skader forårsaget af særlig voldsomme storme, oversvømmelser, jordskælv, laviner, jordskred, tornadoer, orkaner, vulkanudbrud eller naturligt opståede ukontrollable brande, forudsat at betingelserne for ydelse af støtte er klart fastlagt. Medlemsstaterne skal i sådanne tilfælde opfylde rapporteringskravet i punkt (345).

    (149)

    Støtte ydet til kompensation for skader forårsaget af andre typer naturkatastrofer end de i punkt (141) nævnte og skader forårsaget af usædvanlige begivenheder skal anmeldes særskilt til Kommissionen.

    (150)

    De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved den skade, der er lidt som en direkte følge af naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed ifølge en vurdering foretaget af en offentlig myndighed, en uafhængig ekspert, der er anerkendt af den støtteydende myndighed, eller et forsikringsselskab.

    (151)

    Skaden kan omfatte følgende:

    (a)

    materiel skade på aktiver (såsom bygninger, udstyr, maskiner, lagre og produktionsmidler) og

    (b)

    indkomsttab som følge af, at produktionen af fiskevarer og akvakulturprodukter eller produktionsmidlerne er blevet helt eller delvis ødelagt.

    (152)

    Skaden beregnes for hver individuel støttemodtager.

    (153)

    Beregningen af den materielle skade skal baseres på reparationsomkostningerne ved det berørte aktiv eller dets økonomiske værdi, før naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed indtraf. Det opgjorte beløb må ikke overstige reparationsomkostningerne eller den reduktion af aktivets markedsværdi, som naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed har forårsaget, dvs. forskellen mellem aktivets værdi umiddelbart før og efter naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed.

    (154)

    Dette indtægtstab skal beregnes ved at trække:

    (a)

    det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den mængde fiskevarer eller akvakulturprodukter, som er produceret i året med naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed eller i hvert efterfølgende år påvirket af ødelæggelsen af alle eller nogle af produktionsmidlerne, med den gennemsnitlige salgspris, der er opnået i dette år

    fra

    (b)

    det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den gennemsnitlige årligt producerede mængde fiskevarer eller akvakulturprodukter i treårsperioden forud for naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed eller et treårsgennemsnit baseret på femårsperioden forud for naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed, idet det bedste og det dårlig ste år ikke medregnes, med den gennemsnitlige salgspris, der blev opnået.

    (155)

    Dette beløb kan forhøjes med andre udgifter, som den støttemodtagende virksomhed har haft som følge af naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed, og skal reduceres med eventuelle udgifter, som den støttemodtagende virksomhed ikke har haft som følge af naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed, men ellers skulle have afholdt.

    (156)

    Kommissionen kan acceptere andre metoder for beregning af skader, forudsat at der er sikkerhed for, at de er repræsentative, ikke er baseret på unormalt høje fangst- eller produktionsmængder og ikke fører til overkompensering af nogen støttemodtagende virksomhed.

    (157)

    Hvis en SMV blev etableret mindre end tre år, før begivenheden indtraf, skal henvisningen til tre- eller femårsperioderne i punkt (154), litra b), forstås således, at der tages udgangspunkt i den mængde, der er produceret og solgt af en gennemsnitlig virksomhed af samme størrelse som ansøgeren (dvs. en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed) i den nationale eller regionale sektor, der er berørt af naturkatastrofen eller den usædvanlige begivenhed.

    (158)

    Støtten må sammen med andre modtagne betalinger til kompensation for skaden, herunder forsikringsydelser, ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

    1.2.   Støtte til at råde bod på skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe

    (159)

    Kommissionen vil anse støtte, der har til formål at råde bod på skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (160)

    Støtte til at råde bod på skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, anses for at være et hensigtsmæssigt middel til at hjælpe virksomheder med at komme sig oven på sådanne skader og fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller visse økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider imod den fælles interesse, forudsat at støtten opfylder betingelserne i nærværende afsnit.

    (161)

    I forbindelse med statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren har Kommissionen hidtil anerkendt, at storme, vindstød, der forårsager usædvanlig høje bølger, voldsom og vedvarende regn, oversvømmelser og usædvanlig høje vandtemperaturer i længere perioder kan betragtes som ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe. I henhold til forordning (EU) 2022/2473 er det desuden muligt at gruppefritage følgende typer ugunstige vejrforhold: frost, storm, hagl, is, kraftig og vedvarende regn og alvorlig tørke.

    (162)

    Kommissionen vil fortsat vurdere forslag om ydelse af støtte til at råde bod på skader, som er forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, fra sag til sag og under hensyntagen til sin hidtidige praksis på dette område.

    (163)

    Støtte, der ydes i henhold til bestemmelserne i dette afsnit, skal desuden opfylde følgende betingelser:

    (a)

    de skader, som er forårsaget af de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, skal udgøre mere end 30 % af den gennemsnitlige årlige produktion beregnet på grundlag af de forudgående tre kalenderår eller treårsgennemsnittet baseret på den femårsperiode, der går forud for de pågældende ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes

    (b)

    der skal være en direkte årsagssammenhæng mellem de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, og den skade, som virksomheden har lidt

    (c)

    ved tab forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, som ville kunne dækkes under gensidige fonde finansieret via forordning (EU) 2021/1139, skal medlemsstaten begrunde, hvorfor den agter at yde støtte, frem for at der betales økonomisk godtgørelse fra disse fonde.

    (164)

    Støtten skal udbetales direkte til den berørte virksomhed eller til en producentsammenslutning eller -organisation, som virksomheden er medlem af. Hvis støtten udbetales til en producentsammenslutning eller -organisation, må støttebeløbet ikke overstige det støttebeløb, virksomheden er berettiget til.

    (165)

    Støtteordninger, som vedrører ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, skal være indført senest tre år efter den dato, hvor begivenheden indtraf. Støtten skal være udbetalt senest fire år efter denne dato.

    (166)

    For at muliggøre hurtig krisestyring vil Kommissionen godkende på forhånd indførte rammestøtteordninger, som tager sigte på at yde godtgørelse for skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, forudsat at betingelserne for ydelse af sådan støtte er klart fastlagt. Medlemsstaterne skal i sådanne tilfælde opfylde rapporteringskravet i punkt (345).

    (167)

    Støtte til kompensation for skader forårsaget af andre end de i punkt (161) nævnte typer ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, skal anmeldes særskilt til Kommissionen.

    (168)

    De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved den skade, der er lidt som en direkte følge af ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, ifølge en vurdering foretaget af en offentlig myndighed, en af den støtteydende myndighed anerkendt uafhængig ekspert eller et forsikringsselskab.

    (169)

    Skaden kan omfatte følgende:

    (a)

    materiel skade på aktiver (såsom bygninger, fartøjer, udstyr, maskiner, lagre og produktionsmidler) og

    (b)

    indkomsttab som følge af, at produktionen af fiskevarer og akvakulturprodukter eller produktionsmidlerne er blevet helt eller delvis ødelagt.

    (170)

    Skaden beregnes for hver individuel støttemodtager.

    (171)

    Hvis der er tale om materielle skader på aktiver, skal skaderne have forårsaget et tab på mere end 30 % af den gennemsnitlige årlige produktion beregnet på grundlag af de foregående tre kalenderår eller treårsgennemsnittet baseret på den femårsperiode, der går forud for de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

    (172)

    Beregningen af den materielle skade baseres på reparationsomkostningerne ved det berørte aktiv eller dets økonomiske værdi, før de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, indtraf. Det opgjorte beløb må ikke overstige reparationsomkostningerne eller den reduktion af aktivernes markedsværdi, som de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, har forårsaget, dvs. forskellen mellem aktivets værdi umiddelbart før og efter de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe.

    (173)

    Indtægtstabet beregnes ved at trække:

    (a)

    det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den mængde fiskevarer eller akvakulturprodukter, som er produceret i året med de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, eller i hvert efterfølgende år påvirket af ødelæggelsen af alle eller nogle af produktionsmidlerne, med den gennemsnitlige salgspris, der er opnået i dette år,

    fra

    (b)

    det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den gennemsnitlige årligt producerede mængde fiskevarer eller akvakulturprodukter i treårsperioden forud for de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, eller et treårsgennemsnit baseret på femårsperioden forud for de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes, med den gennemsnitlige salgspris, der blev opnået.

    (174)

    Dette beløb kan forhøjes med andre udgifter, som den støttemodtagende virksomhed har haft som følge af de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, og skal reduceres med eventuelle udgifter, som den støttemodtagende virksomhed ikke har haft som følge af de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, men ellers skulle have afholdt.

    (175)

    Kommissionen kan acceptere andre metoder for beregning af skader, forudsat at der er sikkerhed for, at de er repræsentative, ikke er baseret på unormalt høje fangst- eller produktionsmængder og ikke fører til overkompensering af nogen støttemodtagende virksomhed.

    (176)

    Hvis en SMV blev etableret mindre end tre år, før de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe, indtraf, skal henvisningen til tre- eller femårsperioderne i punkt (163)(a), (171) og (173)(b) forstås således, at der tages udgangspunkt i den mængde, der er produceret og solgt af en gennemsnitlig virksomhed af samme størrelse som ansøgeren (dvs. en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed) i den nationale eller regionale sektor, der er berørt af de ugunstige vejrforhold, der kan sidestilles med en naturkatastrofe.

    (177)

    Støtten må sammen med andre modtagne betalinger til kompensation for skaden, herunder forsikringsydelser, ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

    1.3.   Støtte til dækning af omkostningerne ved forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme i akvakultur og af invasive ikkehjemmehørende arter samt støtte til at råde bod på skader forårsaget af disse dyresygdomme og angreb

    (178)

    Kommissionen vil anse støtte, der ydes til dækning af omkostningerne ved forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme i akvakultur eller af invasive ikkehjemmehørende arter, samt støtte til at råde bod på skader forårsaget af disse dyresygdomme og angreb for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (179)

    Støtte til dækning af omkostningerne ved forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme i akvakultur og af invasive ikkehjemmehørende arter samt støtte til at råde bod på skader forårsaget af disse dyresygdomme eller angreb anses for at være et hensigtsmæssigt middel til at hjælpe virksomheder med at håndtere sådanne trusler og fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller visse økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider imod den fælles interesse, forudsat at støtten opfylder betingelserne i dette afsnit.

    (180)

    Der kan kun ydes støtte efter bestemmelserne i dette afsnit:

    (a)

    i forbindelse med dyresygdomme og invasive ikkehjemmehørende arter, for hvilke der er fastsat EU-bestemmelser eller nationale forskrifter, det være sig i form af love eller administrative bestemmelser, og

    (b)

    som led i:

    (i)

    et offentligt program på EU-plan, nationalt plan eller lokalt plan for forebyggelse, bekæmpelse eller udryddelse af dyresygdomme eller

    (ii)

    nødforanstaltninger iværksat af de kompetente nationale myndigheder eller

    (iii)

    foranstaltninger til udryddelse eller indeslutning af invasive ikkehjemmehørende arter, der gennemføres i henhold til forordning (EU) nr. 1143/2014.

    (181)

    De i punkt (180), litra b), omhandlede programmer og foranstaltninger skal indeholde en beskrivelse af de pågældende forebyggelses-, bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger.

    (182)

    Støtten må ikke ydes til foranstaltninger, for hvilke det i EU-lovgivningen er fastsat, at omkostningerne ved sådanne foranstaltninger skal bæres af den støttemodtagende virksomhed, medmindre omkostningerne ved sådanne foranstaltninger helt dækkes af obligatoriske afgifter, som påhviler de støttemodtagende virksomheder.

    (183)

    Støtten skal udbetales direkte til den berørte virksomhed eller til en producentsammenslutning eller -organisation, som virksomheden er medlem af. Hvis støtten udbetales til en producentsammenslutning eller -organisation, må støttebeløbet ikke overstige det støttebeløb, virksomheden er berettiget til.

    (184)

    Der bør ikke ydes individuel støtte, hvis det er godtgjort, at den støttemodtagende virksomhed med forsætlige eller uagtsomme handlinger var skyld i dyresygdommen eller angrebet af invasive ikkehjemmehørende arter.

    (185)

    I forbindelse med dyresygdomme må der ydes støtte til:

    (a)

    sygdomme hos akvatiske dyr, der er anført i artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (59), eller som er opført på listen over dyresygdomme i sundhedskodeksen for akvatiske dyr opstillet af Verdensorganisationen for Dyresundhed (60)

    (b)

    zoonoser hos akvatiske dyr, som er oplistet i bilag III, punkt 2, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 (61)

    (c)

    nye sygdomme, som opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) 2016/429

    (d)

    andre sygdomme end en listeopført sygdom, jf. artikel 9, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/429, som opfylder kriterierne i samme forordnings artikel 226.

    (186)

    Støtteordningerne skal være indført senest tre år efter, at de omkostninger eller det tab, som dyresygdommen eller de invasive ikkehjemmehørende arter har forårsaget, opstod. Støtten skal være udbetalt senest fire år efter denne dato. Disse betingelser gælder ikke for omkostningerne til forebyggende formål som anført i punkt (188).

    (187)

    For at muliggøre hurtig krisestyring vil Kommissionen på forhånd godkende indførte rammestøtteordninger, forudsat at betingelserne for ydelse af sådan støtte er klart fastlagt. Medlemsstaterne skal i sådanne tilfælde opfylde rapporteringskravet i punkt (345).

    (188)

    Støtten kan dække følgende støtteberettigede omkostninger, herunder til forebyggende formål:

    (a)

    udgifter til sundhedsundersøgelser, analyser, test og andre screeningmetoder

    (b)

    udgifter til forbedring af biosikring

    (c)

    udgifter til indkøb, opbevaring, anvendelse eller distribution af vacciner, medicin, dyrebehandlingspræparater

    (d)

    udgifter til indkøb, opbevaring, anvendelse og distribution af beskyttelsesprodukter eller beskyttelsesudstyr til at håndtere invasive ikkehjemmehørende arter

    (e)

    udgifter til slagtning, aflivning og destruktion af dyr

    (f)

    udgifter til destruktion af animalske produkter og produkter knyttet til dyr

    (g)

    udgifter til rengøring, desinfektion og skadedyrsbekæmpelse af bedrifter eller udstyr

    (h)

    udgifter i forbindelse med skader opstået som følge af slagtning, aflivning eller destruktion af dyr, animalske produkter og produkter knyttet til dyr.

    (189)

    Støtte til dækning af de i punkt (188)(a) omhandlede støtteberettigede omkostninger skal ydes i naturalier og udbetales til den, der udfører sundhedsundersøgelserne, analyserne, testene og andre screeningmetoder, medmindre de støttemodtagende virksomheder allerede selv besidder den fornødne kapacitet til at varetage opgaverne.

    (190)

    Ved støtte til at råde bod på skader forårsaget af dyresygdomme eller invasive ikkehjemmehørende arter som omhandlet i punkt (188)(h) skal kompensationen kun beregnes i forhold til:

    (a)

    markedsværdien af de dyr, der er slagtet eller aflivet eller er døde, eller af de produkter, der er destrueret:

    (i)

    som følge af dyresygdommen eller de invasive ikkehjemmehørende arter eller

    (ii)

    som led i et offentligt program eller en offentlig foranstaltning, jf. punkt (180)(b)

    (b)

    indkomsttab som følge af karantæneforpligtelser og vanskeligheder i forbindelse med genopretning af bestanden.

    (191)

    Den i punkt (190)(a) omhandlede markedsværdi skal opgøres på grundlag af dyrenes værdi umiddelbart før enhver mistanke om dyresygdommen eller angrebet opstod eller blev bekræftet, som hvis de ikke var blevet berørt af dyresygdommen eller angrebet af invasive ikkehjemmehørende arter.

    (192)

    I dette beløb fratrækkes eventuelle omkostninger, som ikke direkte skyldes dyresygdommen eller de invasive ikkehjemmehørende arter, og som den støttemodtagende virksomhed ellers ville have haft, samt eventuelle indtægter fra salg af produkter knyttet til de dyr, der er blevet slagtet, aflivet eller destrueret af forebyggelses- eller udryddelseshensyn.

    (193)

    I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen acceptere andre omkostninger som følge af sygdomme i akvakultur eller invasive ikkehjemmehørende arter.

    (194)

    Støtten må sammen med ethvert andet beløb modtaget af den støttemodtagende virksomhed, herunder betalinger fra andre nationale eller EU-ordninger eller forsikringspolicer eller gensidige fonde til de samme støtteberettigede omkostninger, ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

    1.4.   Støtte til at råde bod på skader forvoldt af beskyttede dyr

    (195)

    Kommissionen vil anse støtte, der har til formål at råde bod på skader forvoldt af beskyttede dyr, for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (196)

    Støtte til at råde bod på skader forvoldt af beskyttede dyr anses for at være et hensigtsmæssigt middel til at hjælpe virksomheder med at håndtere de risici, som dyr, der er beskyttet af EU-lovgivning eller national lovgivning, kan medføre samt til at fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller visse økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider imod den fælles interesse, forudsat at støtten opfylder betingelserne i nærværende afsnit.

    (197)

    Der kan kun ydes støtte efter bestemmelserne i dette afsnit, hvis:

    (a)

    der består en direkte årsagssammenhæng mellem den lidte skade og de beskyttede dyrs adfærd

    (b)

    de støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved den skade, der er lidt som en direkte følge af de beskyttede dyrs adfærd, ifølge en vurdering foretaget af en offentlig myndighed, en af den støtteydende myndighed anerkendt uafhængig ekspert eller et forsikringsselskab og,

    (c)

    for så vidt angår fiskerisektoren, hvis støtten udelukkende vedrører fangster, uanset omfanget af de beskyttede dyrs eventuelle indvirkning på den samlede vilde bestand.

    (198)

    Støtten skal udbetales direkte til den berørte virksomhed eller til en producentsammenslutning eller -organisation, som virksomheden er medlem af. Hvis støtten udbetales til en producentsammenslutning eller -organisation, må støttebeløbet ikke overstige det støttebeløb, virksomheden er berettiget til.

    (199)

    Støtteordninger, der vedrører skader forvoldt af beskyttede dyr, skal være indført senest tre år efter den dato, hvor skaden opstod. Støtten skal være udbetalt senest fire år efter denne dato.

    (200)

    De støtteberettigede omkostninger kan omfatte:

    (a)

    markedsværdien af de dyr, som er blevet beskadiget eller dræbt af de beskyttede dyr

    (b)

    materielle skader på følgende aktiver: udstyr, maskiner og ejendom

    (201)

    Den i punkt (200)(a) omhandlede markedsværdi skal opgøres på grundlag af dyrenes værdi, umiddelbart før skaden opstod, som hvis dyrene ikke var blevet berørt af de beskyttede dyrs adfærd.

    (202)

    Beregningen af den materielle skade baseres på reparationsomkostningerne ved det berørte aktiv eller dets økonomiske værdi, før skaden opstod. Det opgjorte beløb må ikke overstige reparationsomkostningerne eller den reduktion af aktivernes markedsværdi, som de beskyttede dyrs adfærd har forårsaget, dvs. forskellen mellem aktivets værdi umiddelbart før og efter skaden opstod.

    (203)

    Dette beløb kan forhøjes med andre udgifter, som den støttemodtagende virksomhed har haft som følge af de beskyttede dyrs adfærd, og skal reduceres med eventuelle udgifter, som ikke er en direkte følge af de beskyttede dyrs adfærd, og som den støttemodtagende virksomhed ellers ville have haft, samt med eventuelle indtægter som følge af salg af produkter med tilknytning til de beskadigede eller dræbte dyr.

    (204)

    Kommissionen kan acceptere andre metoder for beregning af skader, forudsat at der er sikkerhed for, at de er repræsentative, ikke er baseret på unormalt høje fangst- eller produktionsmængder og ikke fører til overkompensering af nogen støttemodtagende virksomhed.

    (205)

    For at mindske risikoen for konkurrencefordrejninger og skabe et incitament til at minimere risikoen for skader skal der, bortset fra ved det første angreb af beskyttede dyr, kræves en rimelig indsats fra den støttemodtagende virksomhed. Denne minimumsindsats skal bestå i forebyggende foranstaltninger, som f.eks. sikkerhedshegn, der står i rimeligt forhold til risikoen for skader forvoldt af beskyttede dyr i det pågældende område, medmindre sådanne foranstaltninger ikke med rimelighed lader sig gøre.

    (206)

    Støtten må sammen med andre modtagne betalinger til kompensation for skaden, herunder forsikringsydelser, ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

    1.5.   Støtte til investeringer i forebyggelse og afhjælpning af skader forårsaget af risikobegivenheder

    (207)

    Kommissionen vil anse støtte til investeringer i forebyggelse og afhjælpning af skader forårsaget af risikobegivenheder for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (208)

    Støtte til investeringer i forebyggelse og afhjælpning af skader forårsaget af risikobegivenheder anses for at være et hensigtsmæssigt middel til at hjælpe virksomheder med at reducere risikoen for at blive udsat for en sådan skade, eller med at reducere omfanget af skaden, samt til at fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller visse økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider imod den fælles interesse, forudsat at støtten opfylder betingelserne i nærværende afsnit.

    (209)

    Investeringen skal primært tage sigte på at forebygge eller afbøde skader forårsaget af risikobegivenheder. For så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af skader forvoldt af beskyttede dyr i fiskerisektoren skal investeringen tage sigte på at forebygge og afhjælpe plyndring af fangsten eller skader på fiskeredskaber eller andet udstyr.

    (210)

    Støtte til investeringer, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (62) kræver en miljøvurdering, skal være underlagt en betingelse om, at der er foretaget en sådan vurdering, og at der før datoen for den individuelle støttes ydelse er givet tilladelse til investeringsprojektet.

    (211)

    Støtten skal dække støtteberettigede omkostninger, der er direkte relateret til og specifikt vedrører forebyggelsesforanstaltningen. De støtteberettigede omkostninger kan omfatte:

    (a)

    opførelse, erhvervelse, herunder leasing, eller forbedring af fast ejendom og

    (b)

    køb eller leasing med købsforpligtelse af udstyr og maskiner, op til aktivets markedsværdi.

    (212)

    Den maksimale støtteintensitet må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

    Kapitel 2

    2.   STØTTE I REGIONER I DEN YDERSTE PERIFERI

    (213)

    Det anerkendes i traktatens artikel 349, at regionerne i Unionens yderste periferi oplever vedvarende begrænsninger med hensyn til deres udvikling, og Unionen kan derfor vedtage særlige foranstaltninger til støtte for regionerne i den yderste periferi, herunder en tilpasset anvendelse af EU-retten i disse regioner og adgang til EU-programmer. Under hensyntagen til Kommissionens meddelelse »Mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU’s regioner i den yderste periferi« (63) vil Kommissionen vurdere støtte ydet i disse regioner på grundlag af principperne i del I, kapitel 3, i disse retningslinjer og de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    2.1.   Driftsstøtte i regioner i den yderste periferi

    (214)

    Driftsstøtte i regioner i den yderste periferi er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), hvis den er i overensstemmelse med principperne del I, kapitel 3, de særlige betingelser i nærværende afsnit og de særlige bestemmelser, der gælder for disse regioner.

    (215)

    Dette afsnit finder anvendelse på driftsstøtte i regionerne i den yderste periferi som omhandlet i traktatens artikel 349, som i henhold til artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2021/1139 tager sigte på at afhjælpe de specifikke begrænsninger i disse regioner, som skyldes deres afsides beliggenhed, status som øsamfund, ringe størrelse, vanskelige topografiske og klimatiske forhold, økonomiske afhængighed af få produkter – forhold, som er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioners udvikling. Ved anvendelsen af dette afsnit tager Kommissionen hensyn til, om driftsstøtten er forenelig med foranstaltninger under EHFAF for den pågældende region, og i givet fald hvilken virkning den har for konkurrencen og samhandelen både i de berørte regioner og i andre områder i EU.

    (216)

    Støtte ydet efter dette afsnit må ikke være større, end hvad der er nødvendigt for at afhjælpe de specifikke begrænsninger, som skyldes disse regioners afsides beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i Unionens yderste periferi.

    (217)

    De støtteberettigede omkostninger som følge af de specifikke begrænsninger skal opgøres i overensstemmelse med kriterierne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1972 (64).

    (218)

    For at undgå overkompensation skal den berørte medlemsstat tage hensyn til andre typer offentlige indgreb, herunder eventuel støtte til godtgørelse af operatørers meromkostninger ved fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i den yderste periferi, der udbetales efter artikel 24 og 35-37 i forordning (EU) 2021/1139.

    (219)

    Støtten må sammen med andre betalinger, som den støttemodtagende virksomhed modtager til at dække de samme støtteberettigede omkostninger, ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

    2.2.   Støtte til fornyelse af fiskerflåden i regioner i den yderste periferi

    (220)

    Kommissionen vil anse støtte til fornyelse af fiskerflåden i den yderste periferi for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (221)

    Dette afsnit gælder for støtte til fornyelse af fiskerflåden i regionerne i den yderste periferi, jf. traktatens artikel 349, der har til formål at dække omkostningerne i forbindelse med erhvervelse af et nyt fiskerfartøj, som skal registreres i en region i den yderste periferi.

    (222)

    Der kan kun ydes støtte efter bestemmelserne i dette afsnit, hvis:

    (a)

    det nye fiskerfartøj opfylder Unionens og nationale regler om hygiejne, sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår for arbejde om bord på fiskerfartøjer samt for fiskerfartøjers karakteristika og

    (b)

    den støttemodtagende virksomhed på datoen for støtteansøgningen har sit primære registreringssted i den region i den yderste periferi, hvor det nye fiskerfartøj skal registreres.

    (223)

    På datoen for ydelse af støtten skal den rapport, der er udarbejdet efter artikel 22, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 før denne dato, påvise, at der er balance mellem den fiskerikapacitet og de fiskerimuligheder, som flådesegmentet i regionen i den yderste periferi, det nye fartøj vil tilhøre, råder over (»den nationale rapport«).

    (224)

    Der må ikke ydes støtte, hvis den nationale rapport, og navnlig balancevurderingen deri, ikke er udarbejdet på grundlag af de biologiske og økonomiske indikatorer og de indikatorer for fartøjsanvendelse, der er fastsat i de fælles retningslinjer (65), som er omhandlet i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

    (225)

    Derfor skal følgende betingelser være opfyldt for al støtte, der ydes efter nærværende afsnit:

    (a)

    den berørte medlemsstat skal have forelagt den nationale rapport til Kommissionen senest den 31. maj i år N

    (b)

    den nationale rapport skal påvise, at der er balance mellem den fiskerikapacitet og de fiskerimuligheder, som flådesegmentet, som det nye fartøj vil tilhøre, råder over, og

    (c)

    Kommissionen må ikke have draget tvivl om konklusionen i den nationale rapport fra år N og især balancevurderingen deri.

    (226)

    I forbindelse med punkt (225)(c) anses der for at være tvivl om balancevurderingen i den nationale rapport, hvis Kommissionen senest den 31. marts i år N+1 sender et brev desangående til den berørte medlemsstat på grundlag af artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Hvis der ikke sendes et brev inden for denne frist, eller hvis der i brevet ikke drages tvivl om balancevurderingen i den nationale rapport, kan den berørte medlemsstat yde støtten.

    (227)

    Den berørte medlemsstat kan kun yde støtte på grundlag af den nationale rapport fra år N indtil den 31. december i år N+1.

    (228)

    De fiskerikapacitetslofter for hver enkelt medlemsstat og hvert enkelt flådesegment i regioner i den yderste periferi, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) nr. 1380/2013, må på intet tidspunkt overskrides, idet der tages hensyn til eventuelle nedjusteringer af disse lofter efter artikel 22, stk. 6, i nævnte forordning. Tilgangen af ny kapacitet til flåden, som er erhvervet med støtten, skal foretages i fuld overensstemmelse med kapacitetslofterne og må ikke føre til en situation, hvor disse lofter overskrides.

    (229)

    Støtten må ikke være betinget af, at det nye fartøj erhverves fra et bestemt skibsværft.

    (230)

    Den maksimale støtteintensitet må højst udgøre 60 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for så vidt angår fartøjer med en længde overalt på under 12 m, højst 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for så vidt angår fartøjer med en længde overalt på 12 m eller derover men under 24 m, og højst 25 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for så vidt angår fartøjer med en længde overalt på 24 m og derover.

    (231)

    Det fartøj, der erhverves med støtten, skal forblive registreret i den pågældende region i den yderste periferi i mindst 15 år fra datoen for ydelsen af støtten, og skal i denne periode lande hele sin fangst i en region i den yderste periferi. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, skal støtten tilbagebetales med et beløb svarende til perioden for eller omfanget af den manglende overholdelse.

    2.3.   Støtte til investeringer i udstyr, der bidrager til at øge sikkerheden, herunder udstyr, der gør det muligt for fiskerfartøjer at udvide deres fiskerizoner, til kystfiskeri af mindre omfang i regioner i den yderste periferi

    (232)

    Kommissionen vil anse støtte til investeringer i udstyr, der bidrager til at øge sikkerheden, herunder udstyr, der gør det muligt for fiskerfartøjer at udvide deres fiskerizoner, ydet til kystfiskeri af mindre omfang i regioner i den yderste periferi for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (233)

    Støtte ydet til kystfiskeri af mindre omfang efter dette afsnit bør bidrage til at styrke økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige fiskeriaktiviteter, forbedre sikkerheden og arbejdsvilkårene om bord samt eventuelt give fiskerfartøjer mulighed for at udvide deres fiskerizoner til op til 20 sømil fra kysten.

    (234)

    Som en undtagelse til punkt (47) kan der ydes støtte efter dette afsnit med henblik på at opfylde obligatoriske EU-krav eller nationale krav.

    (235)

    Investeringer, som indebærer udskiftning eller modernisering af et fiskerfartøjs hoved- eller hjælpemotor, er kun støtteberettigede i henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2021/1139 eller i henhold til del II, kapitel 3, afsnit 3.2, i disse retningslinjer.

    (236)

    Investeringer, som fører til en forøgelse af et fiskerfartøjs bruttotonnage, er kun støtteberettigede i henhold til artikel 19 i forordning (EU) 2021/1139 eller i henhold til del II, kapitel 3, afsnit 3.3, i disse retningslinjer.

    (237)

    Den maksimale støtteintensitet må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

    Kapitel 3

    3.   STØTTE TIL FLÅDEFORANSTALTNINGER OG OPHØR MED FISKERIAKTIVITETER

    (238)

    Med henblik på at styrke økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri bør disse retningslinjer også omfatte visse nationalt finansierede foranstaltninger vedrørende investeringer i fiskerifartøjer og ophør med fiskeriaktiviteter.

    (239)

    For at sikre overensstemmelse og sammenhæng mellem Unionens statsstøttepolitik og den fælles fiskeripolitik skal de betingelser, som gælder for foranstaltninger, der udelukkende finansieres med nationale midler, afspejle kravene under EHFAF for tilsvarende EU-medfinansierede foranstaltninger, dvs. foranstaltninger som fastlagt i artikel 17-21 i forordning (EU) 2021/1139, medmindre andet er fastsat i dette afsnit.

    (240)

    Støtte i henhold til dette kapitel også kan ydes til indlandsfiskeri på de særlige betingelser, der er fastsat i punkt 3.1-3.6.

    (241)

    Hvis der ydes støtte under dette kapitel i forbindelse med et EU-fiskerfartøj, må dette fartøj ikke overføres eller omflages uden for Unionen i mindst fem år efter den endelige betaling af støtten.

    3.1.   Første erhvervelse af et fiskerfartøj

    (242)

    Kommissionen vil anse støtte, der ydes til første erhvervelse af et fiskerfartøj, for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (243)

    Støtte til første erhvervelse af et fiskerfartøj kan være et hensigtsmæssigt middel til at ledsage nye fiskere i sektoren og fremme generationsskifte. Derfor kan støtte til første erhvervelse af et fiskerfartøj i visse tilfælde fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller visse økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider imod den fælles interesse, forudsat at støtten opfylder betingelserne i dette afsnit.

    (244)

    Der kan kun ydes støtte efter bestemmelserne i dette afsnit til:

    (a)

    en fysisk person, som ikke er over 40 år på datoen for indgivelse af støtteansøgningen, og som har arbejdet mindst fem år som fisker eller har opnået tilstrækkelige kvalifikationer

    (b)

    juridiske enheder, der ejes fuldt ud af en eller flere fysiske personer, som hver især opfylder betingelserne i litra a)

    (c)

    fælles første erhvervelse af et fiskerfartøj, hvis flere fysiske personer hver især opfylder betingelserne i litra a)

    (d)

    erhvervelse af delvist ejerskab af et fiskerfartøj, hvis den fysiske person opfylder betingelserne i litra a) og anses for at have kontrollerende rettigheder over det pågældende fartøj ved at eje mindst 33 % af fartøjet eller af aktierne i fartøjet, eller den juridiske enhed opfylder betingelserne i litra b) og anses for at have kontrollerende rettigheder over det pågældende fartøj ved at eje mindst 33 % af fartøjet eller af aktierne i fartøjet.

    (245)

    Der kan alene ydes støtte efter dette afsnit til fiskerfartøjer, som opfylder samtlige følgende betingelser:

    (a)

    det hører til et flådesegment, hvor der ifølge den seneste fiskerikapacitetsrapport som omhandlet i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er balance i de fiskerimuligheder, der er til rådighed for det pågældende segment

    (b)

    det er udstyret til fiskeriaktiviteter

    (c)

    det har en længde overalt på højst 24 meter

    (d)

    det har været registreret i EU-flåderegistret i mindst tre kalenderår forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet, hvis der er tale om et fartøj til kystfiskeri af mindre omfang, og i mindst fem kalenderår, hvis der er tale om en anden fartøjstype, og

    (e)

    det har været registreret i EU-fiskerflåderegistret i højst 30 kalenderår forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet.

    (246)

    Proceduren og betingelserne i del II, kapitel 2, afsnit 2.2, punkt (225)-(227), gælder også i forbindelse med punkt (245), litra a).

    (247)

    For så vidt angår indlandsfiskeri finder punkt (245), litra a), ikke anvendelse, og i forbindelse med punkt (245), litra d) og e), skal datoen for registrering i EU-fiskeriflåderegistret forstås som datoen for ibrugtagning i overensstemmelse med national ret.

    (248)

    De støtteberettigede omkostninger kan omfatte de direkte og de indirekte omkostninger i forbindelse med den første erhvervelse af et fiskerfartøj.

    (249)

    Den maksimale støtteintensitet må ikke overstige 40 % af de støtteberettigede omkostninger.

    3.2.   Udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor

    (250)

    Kommissionen vil anse støtte, der ydes til udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor, for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (251)

    Støtte til udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor kan være et hensigtsmæssigt middel til at tilskynde virksomheder til bl.a. at øge energieffektiviteten og reducere CO2-emissionerne. Derfor kan støtte til udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor i visse tilfælde fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller visse økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider imod den fælles interesse, forudsat at støtten opfylder betingelserne i dette afsnit.

    (252)

    Der kan kun ydes støtte efter dette afsnit til udskiftning eller modernisering af hoved- eller hjælpemotoren på et fiskerfartøj med en længde overalt på op til 24 meter.

    (253)

    Støtte, der ydes i henhold til bestemmelserne i dette afsnit, skal opfylde samtlige følgende betingelser:

    (a)

    fartøjet hører til et flådesegment, hvor der ifølge den seneste fiskerikapacitetsrapport som omhandlet i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er balance i de fiskerimuligheder, der er til rådighed for det pågældende segment

    (b)

    fartøjet har været registreret i EU-fiskerflåderegistret i mindst fem kalenderår forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet

    (c)

    for fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang og fartøjer til indlandsfiskeri har den nye eller moderniserede motor ikke mere effekt i kW end den nuværende motor

    (d)

    for andre fartøjer med en længde overalt på op til 24 meter har den nye eller moderniserede motor ikke mere effekt i kW end den nuværende motor og udleder mindst 20 % mindre CO2 sammenlignet med den nuværende motor

    (e)

    den fiskerikapacitet, der fjernes som følge af udskiftning eller modernisering af en hoved- eller hjælpemotor, erstattes ikke.

    (254)

    Proceduren og betingelserne i del II, kapitel 2, afsnit 2.2, punkt (225)-(227), gælder også i forbindelse med punkt (253)(a).

    (255)

    For så vidt angår indlandsfiskeri finder punkt (253)(a) ikke anvendelse, og i forbindelse med punkt (253)(b) skal datoen for registrering i EU-fiskeriflåderegistret forstås som datoen for ibrugtagning i overensstemmelse med national ret.

    (256)

    Medlemsstaterne skal påvise, at de har oprettet effektive kontrol- og håndhævelsesmekanismer til at sikre, at betingelserne i dette afsnit er opfyldt.

    (257)

    Medlemsstaterne skal sikre, at alle udskiftede eller moderniserede motorer kontrolleres fysisk.

    (258)

    Den reduktion af CO2-emissioner, der kræves efter punkt (253)(d), anses for at være opfyldt i hvert af følgende tilfælde:

    (a)

    hvis relevante oplysninger, som er certificeret af fabrikanten af de pågældende motorer som led i en typegodkendelse eller et produktcertifikat, viser, at den nye motor udleder 20 % mindre CO2 end den motor, der udskiftes,

    (b)

    hvis relevante oplysninger, som er certificeret af fabrikanten af de pågældende motorer som led i en typegodkendelse eller et produktcertifikat, viser, at den nye motor forbruger 20 % mindre brændstof end den motor, der udskiftes.

    (259)

    Hvis de relevante oplysninger, der er certificeret af fabrikanten af de pågældende motorer som led i en typegodkendelse eller et produktcertifikat for en eller begge motorer, ikke muliggør sammenligning af CO2-emissionerne eller brændstofforbruget, anses den reduktion af CO2-emissionerne, der kræves i punkt (253)(d), for at være opfyldt i følgende tilfælde:

    (a)

    den nye motor anvender en energieffektiv teknologi, og aldersforskellen mellem den nye motor og den motor, der udskiftes, er mindst syv år

    (b)

    den nye motor anvender en type brændstof eller et fremdriftssystem, som anses at udlede mindre CO2 end den motor, der udskiftes

    (c)

    den berørte medlemsstat måler, at den nye motor udleder 20 % mindre CO2 eller forbruger 20 % mindre brændstof end den motor, der udskiftes, under det pågældende fartøjs normale fiskeriindsats.

    (260)

    Gennemførelsesforordning (EU) 2022/46(259)(c) anvendes med henblik på at identificere de energieffektive teknologier, der er omhandlet i punkt (259)(a), og for yderligere at præcisere de metodologiske elementer til gennemførelse af punkt (66).

    (261)

    De støtteberettigede omkostninger kan omfatte de direkte og de indirekte omkostninger i forbindelse med udskiftningen eller moderniseringen af en hoved- eller hjælpemotor.

    (262)

    Den maksimale støtteintensitet må ikke overstige 40 % af de støtteberettigede omkostninger.

    3.3.   Forøgelse af et fiskerfartøjs bruttotonnage med henblik på at forbedre sikkerheden, arbejdsvilkårene eller energieffektiviteten

    (263)

    Kommissionen vil anse støtte, der ydes med det formål at forøge et fiskerfartøjs bruttotonnage med henblik på at forbedre sikkerheden, arbejdsvilkårene eller energieffektiviteten, for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (264)

    Støtte til forøgelse af et fiskerfartøjs bruttotonnage kan være et hensigtsmæssigt middel til at tilskynde virksomhederne til at investere i forbedringer af sikkerheden, arbejdsvilkårene eller energieffektiviteten. Derfor kan støtte, der ydes med det formål at forøge et fiskerfartøjs bruttotonnage, i visse tilfælde fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller visse økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider imod den fælles interesse, forudsat at støtten opfylder betingelserne i dette afsnit.

    (265)

    Støtte, der ydes i henhold til bestemmelserne i dette afsnit, skal opfylde samtlige følgende betingelser:

    (a)

    fiskerfartøjet hører til et flådesegment, hvor der ifølge den seneste fiskerikapacitetsrapport som omhandlet i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er balance mellem segmentets fiskerikapacitet og de fiskerimuligheder, der er til rådighed for det pågældende segment

    (b)

    fiskerfartøjet har en længde overalt på højst 24 meter

    (c)

    fiskerfartøjet har været registreret i EU-fiskerflåderegistret i mindst 10 kalenderår forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet og

    (d)

    tilgangen af ny fiskerikapacitet i fiskerflåden som følge af operationen godtgøres ved forudgående udtagning af mindst samme fiskerikapacitetsmængde uden offentlig støtte fra samme flådesegment eller fra et flådesegment, for hvilket fiskerikapaciteten ifølge den seneste fiskerikapacitetsrapport som omhandlet i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke er i balance med de fiskerimuligheder, der er til rådighed for det pågældende segment.

    (266)

    Proceduren og betingelserne i del II, kapitel 2, afsnit 2.2, punkt (225)-(227), gælder også i forbindelse med punkt (265), litra a).

    (267)

    De støtteberettigede omkostninger kan omfatte:

    (a)

    den forøgelse af bruttotonnage, der er nødvendig for efterfølgende installation eller renovering af indkvarteringsfaciliteter, der udelukkende er beregnet til brug for besætningen, herunder sanitære faciliteter, fællesrum, køkkenfaciliteter og beskyttelseskonstruktioner på dækket

    (b)

    den forøgelse af bruttotonnage, der er nødvendig for efterfølgende forbedring eller installation om bord af brandforebyggelsessystemer, sikkerheds- og alarmsystemer eller støjreduktionssystemer

    (c)

    den forøgelse af bruttotonnage, der er nødvendig for efterfølgende installation af integrerede brosystemer for at forbedre navigations- eller motorstyring

    (d)

    den forøgelse af bruttotonnage, der er nødvendig for efterfølgende installation eller renovering af en motor eller et fremdriftssystem, der udviser en bedre energieffektivitet eller lavere CO2-emissioner i forhold til den tidligere situation, som ikke har en effekt, der overstiger fiskerfartøjets tidligere certificerede maskineffekt i henhold til artikel 40, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (67), og hvis maksimale udgangseffekt er certificeret af fabrikanten for den pågældende motor- eller fremdriftssystemmodel

    (e)

    udskiftning eller renovering af bulbstævnen, forudsat at den forbedrer fiskerfartøjets samlede energieffektivitet.

    (268)

    For så vidt angår indlandsfiskeri finder punkt (265), litra a) og d), ikke anvendelse, og i forbindelse med punkt (265)(c) skal datoen for registrering i EU-fiskeriflåderegistret forstås som datoen for ibrugtagning i overensstemmelse med national ret.

    (269)

    Medlemsstaterne skal påvise, at de har oprettet effektive kontrol- og håndhævelsesmekanismer til at sikre, at betingelserne i dette afsnit er opfyldt.

    (270)

    De pågældende medlemsstater skal meddele Kommissionen karakteristikaene ved støtteforanstaltningen, herunder størrelsen af den forøgede fiskerikapacitet og formålet med denne forøgelse.

    (271)

    De støtteberettigede omkostninger kan omfatte de direkte og indirekte omkostninger relateret til investeringsstøtten til den forbedring af sikkerheden, arbejdsvilkårene eller energieffektiviteten, som førte til forøgelsen af et fiskerifartøjs bruttotonnage.

    (272)

    Den maksimale støtteintensitet må ikke overstige 40 % af de støtteberettigede omkostninger.

    3.4.   Støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter

    (273)

    Kommissionen vil anse støtte, der ydes til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (274)

    Støtte ydet til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter kan være et hensigtsmæssigt middel til at hjælpe støttemodtagende virksomheder i fiskerisektoren med at tilpasse sig til en ny situation, navnlig ved at gå over til nye former for økonomisk aktivitet (68). Derfor kan støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter i visse tilfælde fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller visse økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider imod den fælles interesse, forudsat at støtten opfylder betingelserne i dette afsnit.

    (275)

    Støtte, der ydes i henhold til bestemmelserne i dette afsnit, skal opfylde samtlige følgende betingelser:

    (a)

    ophøret skal være bestemt som et værktøj i en handlingsplan, der er omhandlet i artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013

    (b)

    det endelige ophør med fiskeriaktiviteter skal opnås ved, at fiskerfartøjet enten ophugges eller oplægges og ombygges til andre aktiviteter end erhvervsfiskeri

    (c)

    fiskerfartøjet skal være registreret som aktivt og have udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 90 dage om året i de to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen indgives

    (d)

    den tilsvarende fiskerikapacitet skal fjernes permanent fra EU-fiskerflåderegistret og må ikke blive erstattet

    (e)

    de respektive fiskerilicenser og -tilladelser skal trækkes tilbage og

    (f)

    den støttemodtagende virksomhed må ikke registrere et fiskerfartøj inden for fem år efter modtagelsen af støtte.

    (276)

    Hvis den pågældende fiskeriaktivitet er af en sådan art, at den ikke kan udøves i hele kalenderåret, kan det minimumskrav vedrørende fiskeriaktivitet, der er fastlagt i punkt (275)(c), nedsættes, forudsat at forholdet mellem antallet af dage med aktivitet og antallet af fiskedage svarer til forholdet mellem antallet af dage med aktivitet og antallet af kalenderdage per år for støttemodtagende virksomheder, som kan fiske hele året.

    (277)

    Foruden den støtte, der er omhandlet i punkt (275), kan Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde som godtgjort af medlemsstaterne undtagelsesvis godkende støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, som skyldes økonomiske hensyn eller andre hensyn relateret til bevarelse af havets biologiske ressourcer. Støtte kan eksempelvis være begrundet i tilfælde relateret til god miljøtilstand i havområder, som understøttes af videnskabelig dokumentation, eller hvis omfanget af fiskeriaktiviteter på lokalt niveau ikke længere kan opretholdes som følge af en reduktion af fiskeriområdet, og det er nødvendigt at sikre en velordnet omstrukturering af sektoren, selv om de berørte flådesegmenter befinder sig i en balance.

    (278)

    Støtte ydet efter punkt (277) skal opfylde betingelserne i punkt (275), litra b)-f), og den støttemodtagende virksomhed skal afgive tilsagn om, at den ikke vil øge sin aktive fiskerikapacitet fra tidspunktet for indgivelse af støtteansøgningen og indtil fem år efter udbetalingen af støtten. De støttemodtagende virksomheder skal også afgive tilsagn om, at støtten ikke vil går til udskiftning eller modernisering af deres motorer, medmindre betingelserne i artikel 18 i forordning (EU) 2021/1139 er opfyldt.

    (279)

    Hvis en medlemsstat et år inden indgivelsen af støtteansøgningen har ydet støtte eller gennemført operationer inden for rammerne af EHFF eller EHFAF, som har ført til en forøgelse af fiskerikapaciteten i et havområde, eller hvis den har medtaget sådanne operationer i det nationale EHFAF-program, skal den pågældende medlemsstat redegøre for, i hvilket omfang støtte til endeligt ophør i samme havområde er forenelig med en sådan forøgelse af fiskerikapaciteten, og godtgøre, at støtten er nødvendig.

    (280)

    For så vidt angår indlandsfiskeri kan der kun ydes støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter til støttemodtagende virksomheder, der udelukkende fisker i indre farvande, og i forbindelse med bevarelsesforanstaltninger, som er videnskabeligt dokumenteret og falder ind under punkt (277). Punkt (275)(a) finder ikke anvendelse på indlandsfiskeri, og punkt (275), litra d) og f), finder anvendelse med henvisning til det relevante nationale flåderegister, hvis der findes et sådant efter national lovgivning, i stedet for EU-flåderegistret. Fiskerilicenserne og -tilladelserne skal være trukket permanent tilbage, uanset om der findes et nationalt flåderegister.

    (281)

    Derudover finder følgende justering med hensyn til minimale antal dages fiskeriaktivitet i punkt (275)(c) anvendelse i forbindelse med indlandsfiskeri. Hvis et fiskerfartøj fisker aktivt efter flere arter, for hvilke der gælder forskellige antal fiskedage i indre farvande, er det antal fiskedage, der indgår i beregningen af det i punkt (276) nævnte forhold, gennemsnittet af det antal fiskedage, som det pågældende fartøj har fået tildelt. Det minimale antal dages fiskeriaktivitet, der følger af en justering, må dog under ingen omstændigheder være mindre end 30 dage eller mere end 90 dage.

    (282)

    Der kan kun ydes støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter til:

    (a)

    ejere af EU-fiskerfartøjer, der er berørt af det endelige ophør, og

    (b)

    fiskere, der har arbejdet om bord på et EU-fiskerfartøj, som er berørt af det endelige ophør, i mindst 90 dage om året i løbet af de to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet.

    (283)

    Det minimale antal arbejdsdage, der er fastsat i punkt (282)(b), justeres i overensstemmelse med punkt (276) og (281), når disse punkter finder anvendelse for det fiskerfartøj, som fiskeren udøver sin aktivitet på.

    (284)

    De i punkt (282)(b) omhandlede fiskere skal indstille alle fiskeriaktiviteter i fem år efter modtagelsen af støtte. Hvis en fisker genoptager fiskeriaktiviteter inden for denne periode, skal beløb, der uretmæssigt er udbetalt i forbindelse med støtten, inddrives af den pågældende medlemsstat i en størrelse, der står i forhold til den periode, hvor betingelsen fastsat i nærværende punkts første punktum ikke er blevet opfyldt.

    (285)

    Medlemsstaterne skal dokumentere, at de råder over effektive kontrol- og håndhævelsesmekanismer til at sikre, at de betingelser, der knytter sig til det endelige ophør, overholdes, herunder til at sikre, at kapaciteten trækkes permanent tilbage, og at de berørte fartøjer eller fiskere er ophørt med enhver fiskeriaktivitet efter foranstaltningen. Hvis medlemsstaten ikke fører et nationalt flåderegister for indre farvande, skal den ligeledes påvise, at disse kontrol- og håndhævelsesmekanismer sikrer en kapacitetsforvaltning svarende til den, der gælder for havfiskeri.

    (286)

    De støtteberettigede omkostninger beregnes for hver individuel støttemodtager.

    (287)

    De støtteberettigede omkostninger kan omfatte:

    (a)

    ved ophugning af fiskerfartøjer:

    (i)

    omkostninger ved ophugning

    (ii)

    kompensation for tabet af fiskerfartøjets værdi målt på basis af dets aktive salgsværdi

    (b)

    ved oplægning og ombygning til andre aktiviteter end erhvervsfiskeri: investeringsomkostningerne i forbindelse med ombygningen af fiskerfartøjet til andre økonomiske aktiviteter

    (c)

    udgifter i forbindelse med fiskerne i punkt (282)(b), som også kan omfatte obligatoriske sociale udgifter som følge af gennemførelsen af det endelige ophør, for så vidt som de ikke er dækket af andre nationale bestemmelser vedrørende ophør af en erhvervsaktivitet.

    (288)

    Kommissionen kan acceptere andre beregningsmetoder, forudsat at der er sikkerhed for, at disse er baseret på objektive kriterier og ikke fører til overkompensation af nogen støttemodtagende virksomhed.

    (289)

    De støtteberettigede omkostninger skal fratrækkes alle udgifter, som den støttemodtagende virksomhed ikke har afholdt på grund af det endelige ophør med fiskeriaktiviteter, men ellers skulle have afholdt.

    (290)

    Den maksimale støtte må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

    3.5.   Støtte til midlertidigt ophør med fiskeri

    (291)

    Kommissionen vil anse støtte, der ydes til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter, for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (292)

    Støtte til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter kan være et hensigtsmæssigt middel til at hjælpe sektoren med at håndtere omstændigheder, som kræver en begrænset suspension af fiskeriindsatsen (69). Derfor kan støtte til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter i visse tilfælde fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller visse økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider imod den fælles interesse, forudsat at støtten opfylder betingelserne i dette afsnit.

    (293)

    Der kan ydes støtte efter dette afsnit i følgende tilfælde:

    (a)

    bevarelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), b), c), i) og j), i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller, hvor det er relevant for Unionen, tilsvarende bevarelsesforanstaltninger, der er vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, forudsat at der på grundlag af videnskabelig dokumentation er behov for en reduktion af fiskeriindsatsen for at opfylde målene for den fælles fiskeripolitik som fastsat i artikel 2, stk. 2, og artikel 2, stk. 5, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013

    (b)

    foranstaltninger truffet af Kommissionen i tilfælde af en alvorlig trussel mod havets biologiske ressourcer, jf. artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013

    (c)

    medlemsstaternes hasteforanstaltninger i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 1380/2013

    (d)

    afbrydelse som følge af force majeure af anvendelsen af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri eller en protokol hertil og

    (e)

    miljøhændelser eller sundhedskriser, der formelt anerkendes af de kompetente myndigheder i den relevante medlemsstat.

    (294)

    Der må kun ydes støtte efter dette afsnit, hvis det berørte fartøjs eller den berørte fiskers fiskeriaktiviteter er indstillet i mindst 30 dage i et givet kalenderår.

    (295)

    Der må kun ydes støtte til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter til:

    (a)

    ejere eller operatører af EU-fiskerfartøjer, der er registreret som aktive, og som har udført fiskeriaktiviteter i mindst 120 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet

    (b)

    fiskere, der har arbejdet om bord på et EU-fiskerfartøj, som er berørt af det midlertidige ophør, i mindst 120 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet

    (c)

    fiskere til fods, der har udøvet fiskeriaktiviteter i mindst 120 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for det år, hvor støtteansøgningen blev indgivet.

    (296)

    Hvis den pågældende fiskeriaktivitet er af en sådan art, at den ikke kan udøves i hele kalenderåret, kan perioden på 120 dage, der er fastlagt i punkt (295), litra a), b) og c), nedsættes, forudsat at forholdet mellem antallet af dage med aktivitet og antallet af fiskedage svarer til forholdet mellem antallet af dage med aktivitet og antallet af kalenderdage per år for støttemodtagende virksomheder, som kan fiske hele året.

    (297)

    For så vidt angår indlandsfiskeri kan der kun ydes støtte til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter til støttemodtagende virksomheder, der udelukkende fisker i indre farvande, og i forbindelse med bevarelsesforanstaltninger, som er videnskabeligt dokumenteret og falder ind under punkt (293)(e). Punkt (295)(a) finder anvendelse med henvisning til det relevante nationale flåderegister, hvis der findes et sådant i henhold til national lovgivning.

    (298)

    Derudover finder følgende justering med hensyn til minimale antal dages fiskeriaktivitet i punkt (295), litra a), b) og c), anvendelse i forbindelse med indlandsfiskeri. Hvis et fiskerfartøj eller en fisker fisker aktivt efter flere arter, for hvilke der gælder forskellige antal fiskedage i indre farvande, er det antal fiskedage, der indgår i beregningen af det i punkt (296) nævnte forhold, gennemsnittet af det antal fiskedage, som det pågældende fartøj eller den pågældende fisker har fået tildelt. Det minimale antal dages fiskeriaktivitet, der følger af en justering, må dog under ingen omstændigheder være mindre end 40 dage eller mere end 120 dage.

    (299)

    Støtte efter dette afsnit kan ydes i højst 12 måneder per fiskerfartøj eller per fisker i EHFAF-programmeringsperioden, uanset finansieringskilde, om den er nationalt finansieret eller medfinansieret i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2021/1139. Medlemsstaterne skal i sådanne tilfælde opfylde rapporteringskravet i punkt (346).

    (300)

    Alle fiskeriaktiviteter, der udføres af de berørte fartøjer eller fiskere, skal suspenderes helt i den periode, der er omfattet af det midlertidige ophør af fiskeriaktiviteter.

    (301)

    Medlemsstaterne skal dokumentere, at de råder over effektive kontrol- og håndhævelsesmekanismer til at sikre, at de betingelser, der knytter sig til det midlertidige ophør, overholdes, herunder til at sikre, at det berørte fiskerfartøj eller den berørte fisker er ophørt med enhver fiskeriaktivitet i den periode, hvor foranstaltningen er i kraft.

    (302)

    De støtteberettigede omkostninger kan omfatte:

    (a)

    tab af indkomst som følge af det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, og

    (b)

    andre omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse og bevarelse af uudnyttede aktiver under det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter.

    (303)

    De støtteberettigede omkostninger beregnes for hver individuel støttemodtager.

    (304)

    Dette indtægtstab beregnes ved at trække:

    (a)

    det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den producerede mængde fiskevarer i året med det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter med den gennemsnitlige salgspris, der er opnået i dette år,

    fra

    (b)

    det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den gennemsnitlige årligt producerede mængde fiskevarer i treårsperioden forud for det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter eller et treårsgennemsnit baseret på femårsperioden forud for det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes, med den gennemsnitlige salgspris, der blev opnået.

    (305)

    Omkostningerne i forbindelse med vedligeholdelse og bevarelse af uudnyttede aktiver under det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter skal beregnes på basis af et gennemsnit af omkostningerne i treårsperioden forud for det midlertidige ophør med fiskeraktiviteter, eller af et treårsgennemsnit for den femårsperiode, der går forud for det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

    (306)

    De støtteberettigede omkostninger kan omfatte andre udgifter, som den støttemodtagende virksomhed har haft som følge af det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, og skal reduceres med eventuelle udgifter, som den støttemodtagende virksomhed ikke har haft som følge af det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, men ellers skulle have afholdt.

    (307)

    Kommissionen kan acceptere andre beregningsmetoder, forudsat at der er sikkerhed for, at disse er baseret på objektive kriterier og ikke fører til overkompensation af nogen støttemodtagende virksomhed.

    (308)

    Hvis et fiskerfartøj under det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter benyttes til andre aktiviteter end erhvervsfiskeri, skal eventuelle indtægter angives og fratrækkes den støtte, der er ydet efter dette afsnit, og der må ikke ydes støtte til andre omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse og bevarelse af uudnyttede aktiver under det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter.

    (309)

    Hvis en SMV blev etableret mindre end tre år før datoen for det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, skal henvisningen til tre- eller femårsperioderne i punkt (304)(b) og (305) forstås således, at der tages udgangspunkt i den mængde, der er produceret og solgt, eller i de omkostninger, der er afholdt, af en gennemsnitlig virksomhed af samme størrelse som ansøgeren (dvs. en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed) i den nationale eller regionale sektor, der er berørt af det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter

    (310)

    Støtten må sammen med andre udbetalinger, der er modtaget i forbindelse med det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, herunder forsikringsydelser, ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

    3.6.   Likviditetsstøtte til fiskere

    (311)

    Kommissionen vil anse likviditetsstøtte til fiskere for at være forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), hvis den er i overensstemmelse med principperne i del I, kapitel 3, og opfylder de særlige betingelser i nærværende afsnit.

    (312)

    Likviditetsstøtte til fiskere kan være et hensigtsmæssigt middel til at hjælpe virksomheder i sektoren med at håndtere en situation, der truer deres levedygtighed. Derfor kan likviditetsstøtte til fiskere i visse tilfælde fremme udviklingen af økonomiske aktiviteter eller visse økonomiske regioner uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider imod den fælles interesse, forudsat at støtten opfylder betingelserne i dette afsnit.

    (313)

    Støtte ydet efter dette afsnit kan undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde, som er godtgjort af medlemsstaten, godkendes med henblik på at kompensere for rederes eller fiskeres indkomsttab som følge af udefra kommende hændelser, der fører til en midlertidig begrænsning af fiskeriet. Følgende udgør ikke en udefra kommende hændelse:

    (a)

    de tilfælde af midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter, der er opført i afsnit 3.5 i nærværende kapitel

    (b)

    bevarelsesforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og aftaler om udveksling eller fælles forvaltning

    (c)

    nedsættelse eller tab af fiskerimuligheder i EU-farvande som led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik

    (d)

    nedsættelse eller tab af fiskerimuligheder i ikke-EU-farvande, f.eks. som følge af manglende fornyelse, suspension, ophør eller genforhandling af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri eller en aftale om udveksling eller fælles forvaltning eller som følge af foranstaltninger til fastsættelse og tildeling af fiskerimuligheder, der træffes i overensstemmelse med sådanne aftaler eller inden for rammerne af en regional fiskeriforvaltningsorganisation.

    (314)

    Der kan kun ydes støtte efter dette afsnit, hvis der er en direkte årsagssammenhæng mellem den udefra kommende hændelse og indkomsttabet. Det kan eksempelvis være begrundet at yde støtte efter dette afsnit, hvis fiskeriaktiviteten ikke kan udøves, fordi der midlertidigt ikke er adgang til havneinfrastruktur.

    (315)

    Der kan også ydes støtte efter dette afsnit til virksomheder, som beskæftiger sig med indlandsfiskeri.

    (316)

    Medlemsstaterne skal godtgøre, at de råder over effektive kontrol- og håndhævelsesmekanismer til at sikre, at de betingelser, der knytter sig til likviditetsstøtten til fiskere, er opfyldt.

    (317)

    De støtteberettigede omkostninger er den indkomst, der er gået tabt som følge af den udefrakommende hændelse.

    (318)

    De støtteberettigede omkostninger beregnes for hver individuel støttemodtager.

    (319)

    Dette indtægtstab beregnes ved at trække:

    (a)

    det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den producerede mængde fiskevarer i året med den udefrakommende hændelse med den gennemsnitlige salgspris, der er opnået i dette år,

    fra

    (b)

    det resultat, der fremkommer ved at multiplicere den gennemsnitlige årligt producerede mængde fiskevarer i treårsperioden forud for den udefrakommende hændelse eller et treårsgennemsnit baseret på femårsperioden forud for den udefrakommende hændelse, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes, med den gennemsnitlige salgspris, der blev opnået.

    (320)

    De støtteberettigede omkostninger kan omfatte andre udgifter, som den støttemodtagende virksomhed har haft som følge af den udefrakommende hændelse, og skal reduceres med eventuelle udgifter, som den støttemodtagende virksomhed ikke har haft som følge af den udefrakommende hændelse, men ellers skulle have afholdt.

    (321)

    Kommissionen kan acceptere andre beregningsmetoder, forudsat at der er sikkerhed for, at disse er baseret på objektive kriterier og ikke fører til overkompensation af nogen støttemodtagende virksomhed.

    (322)

    Hvis et fiskerfartøj under de udefrakommende hændelser benyttes til andre aktiviteter end erhvervsfiskeri, skal eventuelle indtægter angives og fratrækkes den støtte, der ydes efter dette afsnit.

    (323)

    Hvis en SMV blev etableret mindre end tre år, før den udefrakommende hændelse, skal henvisningen til tre- eller femårsperioderne i punkt (319)(b) forstås således, at der tages udgangspunkt i den mængde, der er produceret og solgt af en gennemsnitlig virksomhed af samme størrelse som ansøgeren (dvs. en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed) i den nationale eller regionale sektor, der er berørt af den udefrakommende hændelse.

    (324)

    Støtten må sammen med andre modtagne betalinger, herunder forsikringsydelser, ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

    DEL III

    PROCEDURER

    1.   STØTTEORDNINGERS MAKSIMALE VARIGHED OG EVALUERING

    (325)

    For at fremme gennemsigtighed og regelmæssig gennemgang af alle eksisterende støtteordninger vil Kommissionen i overensstemmelse med sin faste praksis under de hidtidige retningslinjer kun godkende ordninger, der har en begrænset varighed. Støtteordninger må i princippet ikke vare længere end syv år.

    (326)

    For at sikre, at fordrejning af konkurrence og samhandel begrænses, kan Kommissionen kræve, at støtteordninger, jf. punkt (327), underkastes en efterfølgende evaluering. Der vil blive gennemført evalueringer af støtteordninger, hvor muligheden for fordrejning af konkurrence og samhandel er særlig høj, dvs. at de kan risikere at begrænse eller fordreje konkurrencen betydeligt, hvis gennemførelsen ikke evalueres i tide.

    (327)

    Det kan være nødvendigt med efterfølgende evaluering for ordninger med store budgetter eller nye karakteristika, eller når der forventes betydelige ændringer af markedet, teknologien eller lovgivningen. Under alle omstændigheder vil evaluering være nødvendig for støtteordninger, for hvilke statsstøttebudgettet eller de afholdte udgifter overstiger 150 mio. EUR i et givet år eller 750 mio. EUR i hele deres samlede varighed, dvs. den samlede varighed af støtteordningen og eventuelle tidligere støtteordninger, der dækker et lignende mål og det samme geografiske område, fra den 1. januar 2023. I betragtning af formålet med evalueringen og for at undgå, at medlemsstaterne pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, kræves der kun efterfølgende evalueringer for støtteordninger, hvis samlede varighed overstiger tre år regnet fra den 1. januar 2023.

    (328)

    Der kan dispenseres fra kravet om efterfølgende evaluering for støtteordninger, der følger umiddelbart efter en støtteordning, der dækker et lignende mål og geografisk område og har været genstand for en evaluering, som har resulteret i en endelig evalueringsrapport i overensstemmelse med den evalueringsplan, der er godkendt af Kommissionen, som ikke har givet anledning til negative konklusioner. Hvis den endelige evalueringsrapport for en støtteordning ikke er i overensstemmelse med den godkendte evalueringsplan, skal støtteordningen suspenderes med øjeblikkelig virkning.

    (329)

    Formålet med evalueringen bør være at kontrollere, om de antagelser og betingelser, der ligger til grund for støtteordningens forenelighed, er opfyldt, navnlig støtteforanstaltningens nødvendighed og effektivitet sammenholdt med dens generelle og specifikke mål. Evalueringen bør også undersøge ordningens virkninger på konkurrencen og samhandelen.

    (330)

    For støtteordninger, der er omfattet af evalueringskravet i punkt (327), skal medlemsstaterne fremsende et udkast til evalueringsplan, som vil udgøre en integreret del af Kommissionens vurdering af støtteordningen, som følger:

    (a)

    sammen med støtteordningen, hvis statsstøttebudgettet for støtteordningen overstiger 150 mio. EUR i et givet år eller 750 mio. EUR i hele dens varighed

    (b)

    senest 30 arbejdsdage efter en betydelig ændring, som øger støtteordningens budget til over 150 mio. EUR i et givet år eller 750 mio. EUR i hele støtteordningens samlede varighed

    (c)

    senest 30 arbejdsdage efter bogføringen i det officielle regnskab af udgifter under støtteordninger, der overstiger 150 mio. EUR i et givet år.

    (331)

    Udkastet til evalueringsplan skal være i overensstemmelse med de fælles metodeprincipper, som Kommissionen har fastlagt (70). Medlemsstaterne skal offentliggøre den evalueringsplan, som Kommissionen har godkendt.

    (332)

    Den efterfølgende evaluering skal foretages af en ekspert, som er uafhængig af den støtteydende myndighed, på grundlag af evalueringsplanen. Hver evaluering skal omfatte mindst én foreløbig og en endelig evalueringsrapport. Medlemsstaterne skal offentliggøre begge rapporter.

    (333)

    Den endelige evalueringsrapport skal fremlægges for Kommissionen i tilstrækkelig god tid, til at den kan vurdere muligheden for eventuel forlængelse af støtteordningen og senest ni måneder inden dens udløb. Denne periode kan afkortes for støtteordninger, der udløser evalueringskravet i de sidste to år for gennemførelse af ordningen. Den nøjagtige rækkevidde og de nærmere bestemmelser for hver evaluering fastlægges i afgørelsen om godkendelse af støtteordningen. Ved anmeldelsen af efterfølgende støtteforanstaltninger med et lignende mål skal det beskrives, hvordan der er taget hensyn til resultaterne af evalueringen.

    2.   REVISIONSKLAUSUL FOR SÆRLIGE FORPLIGTELSER

    (334)

    Der skal indføres en revisionsklausul for særlige forpligtelser, der indgås af støttemodtagende virksomheder i forbindelse med de foranstaltninger, der er omfattet af del I, kapitel 2, afsnit 2.3, for at sikre, at disse forpligtelser tilpasses, hvis der foretages ændringer af de relevante obligatoriske standarder, krav eller forpligtelser, der er omhandlet i artikel 38 og 39 i forordning (EU) 2022/2473.

    (335)

    Hvis de støttemodtagende virksomheder ikke accepterer eller gennemfører den tilpasning, der er omhandlet i punkt (334), ophører forpligtelsen fra det tidspunkt, hvor tilpasningen afvises, og støttebeløbet nedsættes til det beløb, der svarer til perioden frem til forpligtelsens ophør.

    3.   ANVENDELSE AF RETNINGSLINJERNE

    (336)

    Kommissionen anvender disse retningslinjer fra den 1. april 2023.

    (337)

    De erstatter de retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren (71), der blev vedtaget i 2015.

    (338)

    Kommissionen vil anvende disse retningslinjer på alle statsstøtteanmeldelser, som den skal tage stilling til efter den 1. april 2023, også selv om støtten blev anmeldt før denne dato.

    (339)

    Individuel støtte, der ydes inden for rammerne af en godkendt støtteordning og anmeldes til Kommissionen i henhold til en forpligtelse til individuel anmeldelse af støtten, vil dog blive vurderet efter de retningslinjer, der finder anvendelse på den godkendte støtteordning, på grundlag af hvilken den individuelle støtte ydes.

    (340)

    Ulovlig støtte vil blive behandlet efter de regler, der var gældende på tidspunktet for støttens ydelse. Individuel støtte ydet inden for rammerne af en ulovlig støtteordning vil blive vurderet efter de retningslinjer, der finder anvendelse på den ulovlige støtteordning på tidspunktet for støttens ydelse.

    4.   FORSLAG TIL PASSENDE FORANSTALTNINGER

    (341)

    I overensstemmelse med traktatens artikel 108, stk. 1, foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne ændrer deres nuværende støtteordninger, så de bringes i overensstemmelse med disse retningslinjer senest den 30. september 2023.

    (342)

    Medlemsstaterne bedes give deres udtrykkelige, ubetingede samtykke til disse foreslåede foranstaltninger senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af disse retningslinjer i Den Europæiske Unions Tidende. For godkendte foranstaltninger, der efter planerne finansieres inden for rammerne af brexittilpasningsreserven (72), kan medlemsstaterne fortsat yde støtte indtil den 31. december 2023 i henhold til retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren, som blev vedtaget i 2015, i den version, der var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af Kommissionens afgørelse, jf. betingelserne i de respektive Kommissionsafgørelser.

    (343)

    Modtager Kommissionen ikke noget svar, vil den antage, at den pågældende medlemsstat ikke kan tilslutte sig de foreslåede foranstaltninger.

    5.   RAPPORTERING OG OVERVÅGNING

    (344)

    I henhold til Rådets forordning (EU) 2015/1589 (73) og Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (74) skal medlemsstaterne indsende årlige rapporter til Kommissionen.

    (345)

    Den årlige rapport skal også indeholde meteorologiske oplysninger om arten af, tidspunktet for, det relative omfang af og stedet for de begivenheder, der er omhandlet i del II, kapitel 1, afsnit 1.1 og 1.2, samt oplysninger om de dyresygdomme og angreb af invasive ikkehjemmehørende arter, der er omhandlet i del II, kapitel 1, afsnit 1.3. Rapporteringskravet i dette punkt gælder kun for på forhånd indførte rammestøtteordninger.

    (346)

    Den årlige rapport skal desuden indeholde oplysninger om det midlertidige ophør med fiskeriaktiviteter, der er omhandlet i del II, kapitel 3, afsnit 3.5.

    (347)

    Kommissionen forbeholder sig ret til at indhente supplerende oplysninger om eksisterende støtteordninger i konkrete sager, hvis det er nødvendigt for, at den kan udføre sine opgaver i henhold til traktatens artikel 108, stk. 1.

    (348)

    Medlemsstaterne skal udfærdige detaljerede fortegnelser over alle støtteforanstaltninger. Disse fortegnelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om alle betingelserne i disse retningslinjer vedrørende bl.a. støtteberettigede omkostninger og maksimale støtteintensiteter er opfyldt. Oplysningerne skal opbevares i 10 år fra datoen for støttens tildeling og forelægges Kommissionen på dennes anmodning.

    6.   REVISION AF RETNINGSLINJERNE

    (349)

    Kommissionen kan på ethvert tidspunkt beslutte at revidere eller ændre disse retningslinjer, hvis det er nødvendigt af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til andre EU-politikker og internationale forpligtelser, udviklingen på markedet eller af anden gyldig grund.

    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (EUT L 247 af 13.7.2021, s. 1).

    (3)  EUT C 217 af 2.7.2015, s. 1.

    (4)  Meddelelse fra Kommissionen – Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final af 11.12.2019).

    (5)  Se definitionen i punkt (31)(r) i disse retningslinjer.

    (6)  Meddelelse fra Kommissionen – Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1).

    (7)  Se i den forbindelse dom af 13. september 1995, TWD Textilwerke Deggendorf GmbH mod Kommissionen, forenede sager T-244/93 og T-486/93, EU:T:1995:160.

    (8)  Traktatens artikel 38, stk. 1: »Ved landbrugsvarer forstås jordbrugsprodukter, husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter samt varer, der er direkte forbundet med disse produkter. Ved omtale af den fælles landbrugspolitik eller af landbruget og ved anvendelse af udtrykket »landbrugs-« er fiskeri også omfattet under hensyntagen til denne sektors særlige karakteristika.«

    (9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

    (10)  Meddelelse fra Kommissionen – Kriterierne for vurderingen af foreneligheden af individuelt anmeldt statsstøtte til uddannelse (EUT C 188 af 11.8.2009, s. 1).

    (11)  Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer (EUT C 508 af 16.12.2021, s. 1).

    (12)  Meddelelse fra Kommissionen – Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (EUT C 198 af 27.6.2014, s. 1.).

    (13)  Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (EUT C 80 af 18.2.2022, s. 1).

    (14)  Meddelelse fra Kommissionen – Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1).

    (15)  Meddelelse fra Kommissionen – EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet (EUT C 25 af 26.1.2013, s. 1).

    (16)  Meddelelse fra Kommissionen – Kriterier for vurdering af foreneligheden af statsstøtte til ansættelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere underlagt individuel anmeldelsespligt (EUT C 188 af 11.8.2009, s. 6).

    (17)  Meddelelse fra Kommissionen – Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (EUT C 153 af 29.4.2021, s. 1).

    (18)  Kommissionens forordning (EU) 2022/2473 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter (EUT L 327 af 21.12.2022, s. 82).

    (19)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).

    (20)  Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 1).

    (21)  Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren (EUT L 190 af 28.6.2014, s. 45).

    (22)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

    (23)  Jf. dom af 16. oktober 2013, Télévision française 1 (TF1) mod Kommissionen, T-275/11, EU:T:2013:535, præmis 41-44, dom af 13. januar 2005, Streekgewest Westelijk Noord-Brabant, sag C-174/02, EU:C:2005:10, præmis 26, dom af 7. september 2006, Laboratoires Boiron SA mod Union de recouvrement des cotisations de sécurité sociale et d'allocations familiales (Urssaf) de Lyon, som er indtrådt i Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS)'s rettigheder og forpligtelser, sag C-526/04, EU:C:2006:528, dom af 11. marts 1992, Compagnie commerciale de l'Ouest mod Receveur principal des douanes de La Pallice-Port, forenede sager C-78/90, C-79/90, C-80/90, C-81/90, C-82/90 og C-83/90, EU:C:1992:118, dom af 23. april 2002, Niels Nygård mod Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, C-234/99, EU:C:2002:244, dom af 17. juli 2008, Essent Netwerk Noord m.fl., C-206/06, ECLI:EU:C:2008:413, præmis 90, og dom af 11. juli 2014, DTS Distribuidora de Televisión Digital mod Kommissionen, T-533/10, EU:C:2014:629, præmis 50-52.

    (24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

    (25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1130 af 14. juni 2017 om definition af fiskerfartøjers karakteristika (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 1).

    (26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).

    (27)  Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte, Réunion, Saint-Martin, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 195).

    (28)  Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).

    (29)  Meddelelse fra Kommissionen – Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1).

    (30)  Det omfatter definitionen af »EU-farvande«, »havets biologiske ressourcer«, »biologiske ferskvandsressourcer«, »fiskerfartøj«, »EU-fiskerfartøj«, »registrering i fiskerflåderegistret«, »maksimalt bæredygtigt udbytte«, forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen" og »økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang«.

    (31)  Projektets nettonutidsværdi (NNV) er forskellen mellem de positive og negative pengestrømme i investeringens levetid, tilbagediskonteret til deres aktuelle værdi (typisk ved brug af kapitalomkostningerne).

    (32)  Det interne afkast (IRR) er ikke baseret på den bogførte indtjening i et bestemt år, men på de fremtidige pengestrømme, som investoren forventer at opnå i en investerings samlede levetid. Det defineres som den diskonteringssats, for hvilken nettonutidsværdien (NNV) af en pengestrøm er lig med nul.

    (33)  Jf. f.eks. dom af 19. september 2000, Tyskland mod Kommissionen, C-156/98, EU:C:2000:467, præmis 78, dom af 12. december 2002, Frankrig mod Kommissionen, C-456/00, ECLI:EU:C:2002:753, præmis 30 og 32, dom af 22. december 2008, Régie Networks, C-333/07, EU:C:2008:764, præmis 94-116, dom af 14. oktober 2010, Nuova Agricast mod Kommissionen, C-67/09 P, EU:C:2010:607, præmis 51, og dom af 22. september 2020, Østrig mod Kommissionen, C-594/18 P, EU:C:2020:742, præmis 44.

    (34)  Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

    (35)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

    (36)  Eksempelvis fiskeri uden en gyldig fiskerilicens eller fiskeri i et lukket område, en forbudsperiode eller uden at have en kvote eller efter at have opbrugt sin kvote; fiskeri ud over en tilladt dybde; fiskeri efter en bestand, der er omfattet af fiskestop eller fiskeforbud; anvendelse af forbudte fiskeredskaber eller fiskeredskaber, der ikke opfylder kravene; fiskeri i en regional fiskeriforvaltningsorganisations område på en måde, der er uforenelig eller i strid med den pågældende organisations bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger osv.

    (37)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

    (38)  Se f.eks. dom af 26. juni 1979, Pigs and Bacon Commission, sag C-177/78, EU:C:1979:164, præmis 11, dom af 12. december 2002, Frankrig mod Kommissionen, C-456/00, EU:C:2002:753, præmis 32, og dom af 14. november 2017, Président de l'Autorité de la concurrence mod Association des producteurs vendeurs d'endives (APVE) m.fl., C-671/15, EU:C;2017:860, præmis 37.

    (39)  Ved sammenligning af kontrafaktiske scenarioer skal støtten diskonteres med samme faktor som de respektive investeringsscenarioer og kontrafaktiske scenarioer.

    (40)  I betragtning af den legitime interesse i åbenhed med hensyn til at forsyne offentligheden med oplysninger konkluderer Kommissionen, når det kommer til at finde den rette balance mellem behovet for gennemsigtighed og rettigheder i henhold til databeskyttelsesreglerne, at offentliggørelsen af navnet på støttemodtageren, når denne er en fysisk person eller en juridisk person, der identificerer en eller flere fysiske personer, er berettiget (se dom af 9. september 2010, Volker und Markus Schecke og Eifert, C-92/09, EU:C:2010:662, præmis 53), under hensyn til artikel 49, stk. 1, litra g), i forordning (EU) 2016/679. Formålet med reglerne om gennemsigtighed er at sikre bedre overholdelse af reglerne, større ansvarlighed, peer review og i sidste ende en mere produktiv anvendelse af offentlige midler. Dette mål bør have forrang for databeskyttelsesrettighederne for fysiske personer, der modtager offentlig støtte.

    (41)  »Offentlig søgning i databasen for gennemsigtighed i statsstøtte«, tilgængelig på følgende websted: https://webgate.ec.europa.eu/competition/transparency/public?lang=da.

    (42)  Tærsklen på 10 000 EUR svarer til den tærskel for offentliggørelse af oplysninger, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EU) 2022/2473. Det er vigtigt at fastsætte samme tærskel både i nævnte forordning og i disse retningslinjer for at sikre sammenhæng mellem de forskellige statsstøtteinstrumenter, der gælder i fiskeri- og akvakultursektoren.

    (43)  Oplysningerne skal offentliggøres senest seks måneder efter støttetildelingsdatoen (for støtte i form af skattefordele senest et år efter selvangivelsens indgivelse). Ved ulovlig støtte vil medlemsstaterne skulle sikre, at disse oplysninger offentliggøres efterfølgende, senest seks måneder efter datoen for Kommissionens afgørelse. Oplysningerne skal være tilgængelige i et format, der giver mulighed for søgning, udvælgelse og nem offentliggørelse af data på internettet, f.eks. et CSV- eller XML-format.

    (44)  Retningslinjerne indeholder forbehold for at undgå, at støtten har urimelige negative virkninger på primærproduktion af fiskevarer. Se f.eks. betingelserne vedrørende foranstaltningerne i del II, kapitel 3.

    (45)  En række markeder kan blive påvirket af støtten, da støttens virkning måske ikke kan begrænses til markedet for den aktivitet, der støttes, men spredes til andre tilknyttede markeder i forudgående, efterfølgende eller komplementære led, eller den støttemodtagende virksomhed allerede er aktiv eller forventes at blive aktiv på markedet i den nærmeste fremtid.

    (46)  For investeringsprojekter, der involverer produktion af flere forskellige produkter, skal undersøgelsen foretages for hvert produkt.

    (47)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

    (48)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1).

    (49)  I artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) 2021/1139 defineres »bæredygtig blå økonomi« som alle sektorielle og tværsektorielle økonomiske aktiviteter i det indre marked, der har med have, kyster og ferskvand at gøre, herunder øregioner og regionerne i Unionens yderste periferi og indlandsstater, herunder nye sektorer og ikkemarkedsmæssige varer og tjenester, med henblik på at sikre langsigtet miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed og som er i overensstemmelse med SDG'erne, navnlig SDG 14, og med Unionens miljølovgivning. Se også Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU – Omstilling af EU's blå økonomi med henblik på en bæredygtig fremtid (COM(2021) 240 final).

    (50)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final).

    (51)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020) 98 final).

    (52)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).

    (53)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Vejen til en sund planet for alle – EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord« (COM(2021) 400 final).

    (54)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2013) 216 final).

    (55)  Især med hensyn til princippet om energieffektivitet først, jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210).

    (56)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Europas digitale fremtid i støbeskeen (COM(2020) 67 final).

    (57)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).

    (58)  Se dom af 11. november 2004, Spanien mod Kommissionen, Sag C-73/03, EU:C:2004:711, præmis 36, og dom af 23. februar 2006, Giuseppe Atzeni m.fl., forenede sager C-346/03 og C-529/03, ECLI:EU:C:2006:130, præmis 79.

    (59)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) ( EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).

    (60)  Se https://www.oie.int/en/what-we-do/standards/codes-and-manuals/aquatic-code-online-access/.

    (61)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).

    (62)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

    (63)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Mennesket i centrum, sikring af bæredygtighed og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU's regioner i den yderste periferi (COM(2022) 198 final af 3.5.2022).

    (64)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1972 af 11. august 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 ved at fastlægge kriterierne for beregning af de meromkostninger, som operatørerne har ved fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i den yderste periferi (EUT L 402 af 15.11.2021, s. 1).

    (65)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Retningslinjer for analyse af ligevægten mellem fiskekapacitet og fiskerimuligheder i henhold til artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik (COM(2014) 545 final).

    (66)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/46 af 13. januar 2022 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/1139 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 for så vidt angår identifikation af energieffektive teknologier og præcisering af metodologiske elementer til bestemmelse af fiskerfartøjers normale fiskeriindsats (EUT L 9 af 14.1.2022, s. 27).

    (67)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

    (68)  I forbindelse med dette afsnit tager Kommissionen hensyn til de hidtidige erfaringer med statsstøtte til endeligt ophør, se f.eks. sag SA.101091, Kommissionens afgørelse C(2022) 4764 final af 11. juli 2022, sag SA.102997, Kommissionens afgørelse C(2022) 6248 final af 30. august 2022 og sag Case SA.64737, Kommissionens afgørelse C(2022) 5009 final af 18. juli 2022.

    (69)  I forbindelse med dette afsnit tager Kommissionen hensyn til de hidtidige erfaringer med statsstøtte til midlertidigt ophør, se f.eks. sag SA.62426, Kommissionens afgørelse C(2021) 2780 final af 23. april 2021, sag SA.64035, Kommissionens afgørelse C(2021) 6458 final af 3. september 2021 og sag Case SA.102242, Kommissionens afgørelse C(2022) 2983 final af 10. maj 2022.

    (70)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Fælles metodologi til evaluering af statsstøtte (SWD (2014) 179 final af 28.5.2014).

    (71)  Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren (EUT C 217 af 2.7.2015, s. 1 som ændret ved EUT C 422 af 22.11.2018, s. 1).

    (72)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelsen af brexittilpasningsreserven (EUT L 357 af 8.10.2021, s. 1).

    (73)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).

    (74)  Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).


    Top